Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår REACT-EU-midler til kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien)
I forordning (EU) nr. 1303/2013 foretages følgende ændringer:
1) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 92a
REACT-EU-midler
De foranstaltninger, der er omhandlet i ,gennemføres under strukturfondene med et beløb på op til 47 500 000 000 EUR i 2018-priser som omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), med forbehold af dens artikel 3, stk. 3, 4, 7 og 9.
Disse supplerende midler for 2021 og 2022, der stammer fra Den Europæiske Unions genopretningsinstrument, yder bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (»REACT-EU-midler«).
Som fastsat i udgør REACT-EU-midlerne eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på finansforordningens artikel 21, stk. 5.
Artikel 92b
Gennemførelsesordninger for REACT-EU-midlerne
1. REACT-EU-midlerne stilles til rådighed under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.
Uanset artikel 94 tildeler medlemsstaterne også i fællesskab en del af deres REACT-EU-midler til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde, som de deltager i, hvis de er enige om, at sådanne tildelinger afspejler deres respektive nationale prioriteter.
REACT-EU-midlerne anvendes til at gennemføre teknisk bistand i henhold til nærværende artikels stk. 6 og de operationer, der gennemfører det i nærværende artikels stk. 9, første afsnit, omhandlede tematiske mål.
2. REACT-EU-midlerne stilles til rådighed med henblik på budgetmæssige forpligtelser for årene 2021 og 2022 ud over de samlede midler, der er omhandlet i artikel 91, som følger:
— 2021: 37 500 000 000 EUR
— 2022: 10 000 000 000 EUR.
REACT-EU-midlerne anvendes også til dækning af administrationsudgifter op til 18 000 000 EUR i 2018-priser.
Operationer, der skal støttes af REACT-EU-midlerne, kan udvælges til at modtage støtte indtil udgangen af 2023. Bestemmelserne om faser i en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa finder anvendelse på operationer, der støttes med REACT-EU-midlerne.
3. 0,35 % af REACT-EU-midlerne afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ med særligt fokus på de medlemsstater, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien, og på de medlemsstater, der har de laveste absorptionsrater og gennemførelsesgrader.
4. Kommissionen vedtager i form af gennemførelsesretsakter en afgørelse om fordelingen af REACT-EU-midlerne som bevillinger fra strukturfondene for 2021 for hver medlemsstat i overensstemmelse med de kriterier og den metode, der er fastsat i bilag VIIa. Denne afgørelse revideres i 2021 for at fastlægge fordelingen af REACT-EU-midlerne for 2022 på grundlag af de data, der er til rådighed senest den 19. oktober 2021.
5. Uanset artikel 76, stk. 1, indgås de budgetmæssige forpligtelser for REACT-EU-midlerne i forbindelse med de enkelte berørte operationelle programmer for hver fond for årene 2021 og 2022.
Den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 76, stk. 2, for årene 2021 og 2022, træder i kraft på eller efter den dato, der er omhandlet i .
Artikel 76, stk. 3 og 4, finder ikke anvendelse på REACT-EU-midlerne.
Uanset finansforordningens artikel 14, stk. 3, finder frigørelsesreglerne i del II, afsnit IX, kapitel IV, og artikel 136 i nærværende forordning anvendelse på de budgetmæssige forpligtelser, som er baseret på REACT-EU-midlerne. Uanset finansforordningens artikel 12, stk. 4, litra c), anvendes REACT-EU-midlerne ikke til et efterfølgende program eller en efterfølgende aktion.
Uanset denne forordnings artikel 86, stk. 2, og artikel 136, stk. 1, frigøres forpligtelserne for REACT-EU-midlerne i overensstemmelse med de regler, der skal følges ved afslutningen af programmerne.
Hver medlemsstat afsætter REACT-EU-midlerne, der er til rådighed til programmering under EFRU og ESF, til operationelle programmer eller til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som inddrager lokale og regionale myndigheder samt relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med partnerskabsprincippet.
Uanset artikel 92, stk. 7, skal det, hvis de berørte medlemsstater finder det relevant, også foreslås at anvende en del af REACT-EU-midlerne til at øge støtten til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (»FEAD«) med henblik på at tage hånd om situationen for dem, som er blevet ramt i uforholdsmæssig hård grad af covid-19-krisen. En del af REACT-EU-midlerne kan også anvendes til at øge støtten til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. I begge tilfælde kan forhøjelsen foreslås før eller samtidig med tildelingen til EFRU og ESF.
Efter den første tildeling kan REACT-EU-midlerne efter anmodning fra en medlemsstat om ændring af et operationelt program i henhold til artikel 30, stk. 1, overføres mellem EFRU og ESF uanset de procentsatser, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), idet ESF's samlede operationelle styrke skal bevares på EU-plan. Nærværende afsnit finder ikke anvendelse på EFRU-midler, som er afsat til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde.
Artikel 30, stk. 5, finder ikke anvendelse på REACT-EU-midlerne. Disse midler tages ikke i betragtning ved beregningen af de lofter, der er fastsat i samme stykke.
Med henblik på anvendelsen af finansforordningens artikel 30, stk. 1, litra f), finder betingelsen om, at der skal være tale om bevillinger til samme formål, ikke anvendelse på sådanne overførsler. Sådanne overførsler kan kun finde anvendelse i det igangværende eller de kommende år i finansieringsplanen.
Kravene i denne forordnings artikel 92, stk. 4, finder hverken anvendelse på den oprindelige tildeling eller efterfølgende overførsler af REACT-EU-midlerne.
REACT-EU-midlerne gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den fond, som de tildeles eller overføres til.
6. Op til 4 % af de samlede REACT-EU-midler under EFRU og ESF kan på medlemsstaternes initiativ afsættes til teknisk bistand under ethvert eksisterende operationelt program, der støttes af EFRU eller ESF, eller til et nyt operationelt program eller nye operationelle programmer, der er omhandlet i stk. 10.
Op til 6 % af de supplerende EFRU-midler, der er afsat til et grænseoverskridende samarbejdsprogram under målet om europæisk territorialt samarbejde i henhold til stk. 1, andet afsnit, kan afsættes til teknisk bistand.
7. Uanset artikel 81, stk. 1, og artikel 134, stk. 1, udgør den første forfinansiering, der skal udbetales, efter at Kommissionen har truffet afgørelse om vedtagelse af et operationelt program eller godkendelse af ændringen af et operationelt program med henblik på tildeling af REACT-EU-midlerne, 11 % af REACT-EU-midlerne, der tildeles programmer for 2021.
Med henblik på anvendelsen af artikel 134, stk. 2, på den årlige forfinansiering i årene 2021, 2022 og 2023 omfatter støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program REACT-EU-midlerne.
Det beløb, der er udbetalt som supplerende første forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab, senest på den dato hvor programmet afsluttes.
8. REACT-EU-midlerne, der ikke afsættes til teknisk bistand, anvendes under det tematiske mål, der er omhandlet i stk. 9, første afsnit, til at støtte operationer, der fremmer kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og den sociale konsekvenser, og som forbereder en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.
REACT-EU-midlerne kan af medlemsstaterne enten tildeles en eller flere særskilte prioritetsakser inden for et eksisterende operationelt program eller operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse eller inden for et eller flere eksisterende grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde eller til et nyt operationelt program eller nye operationelle programmer som omhandlet i nærværende artikels stk. 10 under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse. Uanset artikel 26, stk. 1, dækker programmet perioden indtil den 31. december 2022, med forbehold af stk. 4 i nærværende artikel.
For så vidt angår EFRU, anvendes REACT-EU-midlerne primært til at støtte investeringer i produkter og tjenesteydelser til sundhedsvæsenet eller i social infrastruktur, til at yde støtte i form af driftskapital eller investeringsstøtte til SMV'ers investeringer i sektorer med et stort beskæftigelsespotentiale, til at støtte investeringer, der bidrager til overgangen til en digital og grøn økonomi, til at støtte investeringer i infrastruktur, der leverer basale tjenester til borgerne, og til at støtte økonomiske støtteforanstaltninger i de regioner, der er mest afhængige af de sektorer, der er mest berørt af covid-19-krisen.
For så vidt angår ESF, anvendes REACT-EU-midlerne primært til at støtte adgang til arbejdsmarkedet gennem bevarelse af arbejdspladser for arbejdstagere og selvstændige, herunder gennem ordninger med nedsat arbejdstid, også selv om denne støtte ikke kombineres med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, medmindre disse foranstaltninger kræves i henhold til national lovgivning. REACT-EU-midlerne anvendes til at støtte jobskabelse og kvalitetsbeskæftigelse, navnlig for personer i sårbare situationer, og til at udvide ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger i overensstemmelse med den styrkede ungdomsgaranti. Investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og udvikling af færdigheder anvendes til at imødekomme både den grønne og den digitale omstilling.
REACT-EU-midlerne anvendes også til at støtte sociale systemer, der bidrager til social inklusion, bekæmpelse af forskelsbehandling og udryddelse af fattigdom, med særlig fokus på børnefattigdom, og til at forbedre adgangen til sociale tjenesteydelser af almen interesse, herunder for børn, ældre, personer med handicap, etniske minoriteter og hjemløse.
9. Med undtagelse af teknisk bistand, jf. nærværende artikels stk. 6, og af de REACT-EU-midler, der anvendes til FEAD eller til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, jf. nærværende artikels stk. 5, syvende afsnit, anvendes REACT-EU-midlerne til at støtte operationer under det nye tematiske mål »Fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien«, der supplerer de tematiske mål i artikel 9.
Det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, er udelukkende til rådighed for programmeringen af REACT-EU-midlerne. Uanset nærværende forordnings , og , og kombineres det ikke med andre investeringsprioriteter.
Det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, udgør også den fælles investeringsprioritet for programmeringen og gennemførelsen af REACT-EU-midlerne fra EFRU og ESF.
Hvis der fastsættes en eller flere særskilte prioritetsakser svarende til det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i et eksisterende operationelt program, stilles der ikke krav om de elementer, der er anført i artikel 96, stk. 2, litra b), nr. v) og vii), i nærværende forordning og i , og i forbindelse med beskrivelsen af prioritetsaksen i det reviderede operationelle program.
I den reviderede finansieringsplan, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 96, stk. 2, litra d), og i , fastsættes fordelingen af REACT-EU-midlerne for året 2021 og, hvis det er relevant, for 2022 uden at identificere beløbene for resultatreserven og uden opdeling pr. regionskategori.
Uanset nærværende forordnings artikel 30, stk. 1, skal anmodninger, der indgives af en medlemsstat om ændring af et program, være behørigt begrundet og navnlig indeholde en beskrivelse af de forventede virkninger af ændringerne af programmet for fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og for forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien. Disse anmodninger ledsages af det ændrede program.
10. Uanset artikel 26, stk. 4, kan medlemsstaterne udarbejde nye dedikerede operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, første afsnit. Der stilles ikke krav om en forudgående evaluering som omhandlet i artikel 55.
Uanset artikel 96, stk. 2, litra a), skal begrundelsen, hvis der udarbejdes et sådant nyt operationelt program, indeholde en beskrivelse af de forventede virkninger af det operationelle program for fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og for forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.
Hvis der oprettes et sådant nyt operationelt program, kan medlemsstaterne kun angive myndigheder, der allerede er udpeget under igangværende operationelle programmer, som støttes af EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, med henblik på artikel 96, stk. 5, litra a).
Der stilles ikke krav om angivelse af elementerne i artikel 96, stk. 2, første afsnit, litra b), nr. v) og vii), i stk. 4, i stk. 6, litra b) og c), og i stk. 7 i forbindelse med et sådant nyt operationelt program. Der stilles kun krav om angivelse af elementerne i artikel 96, stk. 3, hvis der ydes tilsvarende støtte.
Uanset artikel 29, stk. 3 og 4, og artikel 30, stk. 2, bestræber Kommissionen sig for at godkende ethvert nyt dedikeret operationelt program eller enhver ændring i et eksisterende program senest 15 arbejdsdage, efter at en medlemsstat har forelagt det.
11. Uanset artikel 65, stk. 2 og 9, er udgifter til de operationer, der støttes under det i nærværende artikels stk. 9, første afsnit, omhandlede tematiske mål, støtteberettigede fra den 1. februar 2020.
12. Uanset artikel 120, stk. 3, første og andet afsnit, kan der anvendes en medfinansieringssats på op til 100 % for den eller de prioritetsakser, der støttes ved hjælp af REACT-EU-midlerne, der er programmeret under det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, første afsnit. I tillæg til de fælles indikatorer, der er fastsat i de fondsspecifikke regler, anvender medlemsstaterne, hvor det er relevant, de covid-19-programspecifikke indikatorer, som Kommissionen stiller til rådighed.
Uanset artikel 56, stk. 3, og artikel 114, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der senest den 31. december 2024 foretages mindst én evaluering af anvendelsen af REACT-EU-midlerne med henblik på at vurdere, om de er effektive og virkningsfulde og, hvor det er relevant, inkluderende og ikkediskriminerende, herunder ud fra et ligestillingssynspunkt, og hvordan de har bidraget til det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, første afsnit.
13. Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse på REACT-EU-midlerne:
a) krav om tematisk koncentration, herunder tærskler for bæredygtig byudvikling som fastsat i denne forordning eller de fondsspecifikke regler, jf. dog artikel 18
b) forhåndsbetingelser, jf. dog artikel 19 og de fondsspecifikke regler
c) krav til resultatreserven og anvendelse af resultatrammen, jf. dog henholdsvis artikel 20 og 22
d) artikel 65, stk. 6, for operationer, som blev indledt fra den 1. februar 2020, og som yder bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser, og som forbereder en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien under det i nærværende artikels stk. 9, første afsnit, omhandlede tematiske mål
e) krav om udarbejdelse af en kommunikationsstrategi, jf. dog artikel 116 og artikel 115, stk. 1, litra a).
Uanset kravene i anses et samarbejde mellem støttemodtagere på mindst to områder for så vidt angår operationer, der støttes af REACT-EU-midlerne under målet om europæisk territorialt samarbejde, for at være tilstrækkeligt.
14. Når medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne varetager deres opgaver i forbindelse med information, kommunikation og synlighed, jf. artikel 115, stk. 1 og 3, og bilag XII, sikrer de, at potentielle støttemodtagere, støttemodtagere, deltagere, endelige modtagere af finansielle instrumenter og offentligheden er opmærksomme på eksistensen og omfanget af den yderligere støtte, der stammer fra REACT-EU-midlerne.
Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne gør det klart for borgerne, at den pågældende operation finansieres som et led i Unionens reaktion på covid-19-pandemien, og sikrer fuld gennemsigtighed gennem anvendelse af sociale medier, hvor det er relevant.
Henvisningen til »fonden«, »fondene« eller »ESI-fondene« i afsnit 2.2 i bilag XII suppleres med en henvisning til »finansieret som et led i Unionens reaktion på covid-19-pandemien«, hvis der ydes finansiel støtte til operationer fra REACT-EU-midlerne.
Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af. 22.12.2020, s. 23).« "
2) I artikel 154 tilføjes følgende afsnit:
»Artikel 92a og 92b finder ikke anvendelse på eller i Det Forenede Kongerige. Henvisninger til medlemsstaterne i disse bestemmelser forstås således, at de ikke omfatter Det Forenede Kongerige.«
3) Teksten i bilaget til denne forordning indsættes som bilag VIIa.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport vedrørende REACT-EU senest den 31. marts 2025. Denne evaluering skal omfatte oplysninger om opnåelse af REACT-EU's målsætninger, hvor effektivt REACT-EU-midlerne er blevet brugt, de typer tiltag, der er blevet finansieret, støttemodtagerne og de endelige modtagere af de finansielle tildelinger samt den europæiske merværdi, som den har givet til den økonomiske genopretning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.
Udtalelse af 14.10.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets holdning af 16.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ().
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset) (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013 og (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet (EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1).
Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 23).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105).
Tildelingsmetode for REACT-EU-midlerne
REACT-EU-midlerne fordeles mellem medlemsstaterne efter følgende metode:
1. Hver medlemsstats foreløbige andel af REACT-EU-midlerne beregnes som den vægtede sum af de andele, der er beregnet på grundlag af følgende kriterier, vægtet som angivet:
a) En BNP-faktor (vægtning 2/3) beregnet i følgende trin:
i) hver medlemsstats andel af det samlede tab af det sæsonkorrigerede BNP i faste priser udtrykt i euro mellem det første halvår af 2019 og udgangen af den gældende referenceperiode for samtlige berørte medlemsstater
ii) justering af de under nr. i) beregnede andele ved at dividere dem med medlemsstatens BNI pr. indbygger udtrykt i procent af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 (gennemsnit udtrykt som 100 %).
b) En arbejdsløshedsfaktor (vægtning 2/9) udtrykt som det vægtede gennemsnit af:
i) medlemsstatens andel af det samlede antal arbejdsløse (vægtning 3/4) i samtlige medlemsstater i januar 2020 og
ii) medlemsstatens andel af den samlede stigning i antallet af arbejdsløse (vægtning 1/4) mellem januar 2020 og udgangen af den gældende referenceperiode for samtlige berørte medlemsstater.
c) En ungdomsarbejdsløshedsfaktor (vægtning 1/9) udtrykt som gennemsnittet af:
i) medlemsstatens andel af det samlede antal arbejdsløse unge (vægtning 3/4) i samtlige medlemsstater i januar 2020 og
ii) medlemsstatens andel af den samlede stigning i antallet af arbejdsløse unge (vægtning 1/4) mellem januar 2020 og den gældende referenceperiode for samtlige berørte medlemsstater.
Hvis medlemsstatens sæsonkorrigerede BNP i faste priser udtrykt i euro i den gældende referenceperiode er større end i den første halvdel af 2019, udelukkes denne medlemsstats data fra beregningerne i litra a), nr. i).
Hvis antallet af arbejdsløse (aldersgruppen fra 15 til 74) eller arbejdsløse unge (aldersgruppen fra 15 til 24) i medlemsstaten i den gældende referenceperiode er lavere end i januar 2020, udelukkes denne medlemsstats data fra beregningerne i litra b), nr. ii), og litra c), nr. ii).
2. De regler, der er fastsat i punkt 1, må ikke medføre tildelinger pr. medlemsstat for hele perioden fra 2021 til 2022, som er større end
a) for de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 er over 109 % af gennemsnittet i EU-27: 0,07 % af deres BNP i 2019 i faste priser
b) for de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 svarer til eller er under 90 % af gennemsnittet i EU-27: 2,60 % af deres BNP i 2019 i faste priser
c) for de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 er over 90 % og svarer til eller er under 109 % af gennemsnittet i EU-27: Procentsatsen fremkommer ved hjælp af en lineær interpolering mellem 0,07 % og 2,60 % af deres BNP i 2019 i faste priser, hvilket resulterer i en forholdsmæssig reduktion af loftet i forhold til stigningen i velstanden.
De beløb, der overstiger niveauet i litra a) til c) pr. medlemsstat, omfordeles forholdsmæssigt på tildelingerne til alle de øvrige medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) er under 100 % af gennemsnittet i EU-27. BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 er det BNI, der anvendes til samhørighedspolitik i forhandlingerne om FFR 2021-2027.
3. Med hensyn til beregningen af fordelingen af REACT-EU-midlerne for 2021:
a) for BNP er referenceperioden det første halvår af 2020
b) for antallet af arbejdsløse og antallet af arbejdsløse unge er referenceperioden: gennemsnittet af juni til august 2020
c) den maksimale tildeling som følge af anvendelsen af punkt 2 ganges med REACT-EU-midlernes andel for 2021 af de samlede REACT-EU-midler for 2021 og 2022.
Inden den metode, der er beskrevet i punkt 1 og 2 vedrørende REACT-EU-midlerne for 2021, finder anvendelse, afsættes der et beløb til Luxembourg og Malta på henholdsvis 100 000 000 EUR og 50 000 000 EUR.
Desuden afsættes der af tildelingen et beløb svarende til en støtteintensitet på 30 EUR pr. indbygger til NUTS 2-regionerne i den yderste periferi. Denne tildeling vil blive fordelt pr. region og medlemsstat i forhold til den samlede befolkning i disse regioner. Den supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi tilføjes den tildeling, som hver region i den yderste periferi modtager gennem fordelingen af det nationale budget.
Det restende beløb for 2021 fordeles mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i punkt 1 og 2.
4. Med hensyn til beregningen af fordelingen af REACT-EU-midlerne for 2022:
a) for BNP er referenceperioden det første halvår af 2021
b) for antallet af arbejdsløse og antallet af arbejdsløse unge er referenceperioden: gennemsnittet af juni til august 2021
c) den maksimale tildeling som følge af anvendelsen af punkt 2 ganges med REACT-EU-midlernes andel for 2022 af de samlede REACT-EU-midler for 2021 og 2022.
«