Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EØS-relevant tekst))
Ved denne forordning oprettes Programmet for et Digitalt Europa (»programmet«) for varigheden af FFR 2021-2027.
Ved denne forordning fastsættes programmets mål, dets budget for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering samt reglerne for at yde sådan finansiering.
I denne forordning forstås ved:
»blandingsoperation«: et tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet eller -platform som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
»retlig enhed«: en fysisk person eller en efter EU-retten, national ret eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og evne til at handle i eget navn, udøve rettigheder og være pålagt forpligtelser, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
»associeret land«: et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver det mulighed for deltagelse i programmet, i henhold til artikel 10
»international organisation af europæisk interesse«: en international organisation, hvis medlemmer overvejende er medlemsstater, eller som har hovedkvarter i en medlemsstat
»europæisk digitalt innovationsknudepunkt«: en retlig enhed, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 16 til at udføre opgaverne under programmet, navnlig ved direkte at give eller sikre adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, såsom udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling, samt ved at lette adgang til finansiering, og som er åbent for virksomheder i alle former og størrelser, navnlig SMV'er, midcapselskaber og vækstvirksomheder, og for offentlige forvaltninger i hele Unionen
»højtudviklede digitale færdigheder«: de færdigheder og erhvervskompetencer, der kræver den viden og erfaring, som er nødvendig for at kunne forstå, udforme, udvikle, forvalte, teste, udrulle, anvende og vedligeholde de teknologier, produkter og tjenester, der understøttes af programmet som omhandlet i artikel 7
»europæisk partnerskab«: et europæisk partnerskab som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2021/695
»små eller mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: mikrovirksomheder eller små eller mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF ()
»cybersikkerhed«: de aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte net- og informationssystemer, brugerne af sådanne systemer og andre personer berørt af cybertrusler
»digitaltjenesteinfrastrukturer«: infrastrukturer, der gør det muligt at levere netbaserede tjenester elektronisk, typisk over internettet
»Seal of Excellence«: et kvalitetsmærke, som viser, at et forslag, der er indgivet efter en indkaldelse af forslag i henhold til programmet, har nået alle de evalueringstærskler, der er fastsat i arbejdsprogrammet, men ikke har kunnet finansieres på grund af et utilstrækkeligt budget til den pågældende indkaldelse af forslag under arbejdsprogrammet, eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder
»exaskala«: i forbindelse med computersystemer, at de er i stand til at udføre 10 18 (ti i attende) flydende beregninger per sekund.
1.
Programmets generelle mål er: at understøtte og fremskynde den digitale omstilling i den europæiske økonomi og industri og det europæiske samfund, at viderebringe fordelene herved til borgerne, offentlige forvaltninger og virksomheder i hele Unionen og at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi, samtidig med at der bidrages til at slå bro over den digitale kløft i Unionen og styrke Unionens strategiske autonomi ved hjælp af helhedsorienteret, tværsektoriel og grænseoverskridende støtte og et stærkere EU-bidrag.
Programmet gennemføres i tæt samordning med andre EU-programmer, alt efter hvad der er relevant, og har til formål at:
a)
styrke og fremme Europas kapacitet inden for væsentlige områder af den digitale teknologi via udrulning i stor skala
b)
øge udbredelsen og anvendelsen af Europas væsentlige digitale teknologier i den private sektor og på områder af offentlig interesse, idet den digitale omstilling og adgangen til digitale teknologier fremmes.
2.
Programmet har seks indbyrdes forbundne specifikke mål:
a)
specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling
b)
specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens
c)
specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid
d)
specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder
e)
specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet.
f)
specifikt mål nr. 6 — Halvledere.
1.
Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling søges følgende operationelle mål opfyldt:
a)
udrulle, koordinere på EU-niveau og drive en integreret efterspørgselsorienteret og anvendelsesstyret supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala, der er i verdensklasse, og som er lettilgængelig for offentlige og private brugere, navnlig SMV'er, uanset i hvilken medlemsstat de befinder sig, og let tilgængelig til forskningsformål i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1488
b)
udrulle brugsklare operationelle teknologier, som er baseret på forskning og innovation, med henblik på at opbygge et integreret HPC-unionsøkosystem, der omfatter forskellige aspekter i de videnskabelige og industrielle værdikædesegmenter, herunder hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og digitale færdigheder, med et højt sikkerheds- og databeskyttelsesniveau
c)
udrulle og drive en postexaskala-infrastruktur, herunder integrering med kvantecomputerteknologier og datalogiforskningsinfrastrukturer, og tilskynde til udvikling i Unionen af den hardware og software, som er nødvendig for en sådan udrulning.
2.
Tiltagene under specifikt mål nr. 1 gennemføres primært via fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, der er oprettet ved forordning (EU) 2018/1488.
1.
Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens søges følgende operationelle mål opfyldt:
a)
opbygge og styrke den grundlæggende AI-kapacitet og -viden i Unionen, herunder opbygning og styrkelse af kvalitetsdataressourcer og tilhørende udvekslingsmekanismer og algoritmebiblioteker, samtidig med at der sikres en menneskecentreret og inklusiv tilgang, som respekterer Unionens værdier
b)
gøre kapaciteten omhandlet i litra a) tilgængelig for virksomheder, især SMV'er og nyetablerede virksomheder, samt civilsamfundet, nonprofitorganisationer, forskningsinstitutioner, universiteter og offentlige forvaltninger for at maksimere dens fordele for det europæiske samfund og den europæiske økonomi
c)
styrke test- og forsøgsfaciliteter til AI samt fremme netværksdannelse i forbindelse hermed i medlemsstaterne
d)
udvikle og styrke kommercielle anvendelses- og produktionssystemer med henblik på at lette integrationen af teknologier i værdikæder og udviklingen af innovative forretningsmodeller og afkorte den tid, der er nødvendig fra innovation til kommerciel anvendelse, samt fremme udbredelsen af AI-baserede løsninger på områder af offentlig interesse og i samfundet.
AI-baserede løsninger og data, der gøres tilgængelige, skal overholde princippet om privatlivets fred og sikkerhed gennem design og fuldt ud overholde databeskyttelseslovgivningen.
2.
Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, herunder chartret, og under hensyntagen til blandt andet anbefalingerne fra Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens etiske krav i arbejdsprogrammerne for specifikt mål nr. 2. Indkaldelser af forslag, indkaldelser af tilbud og tilskudsaftaler skal indeholde de relevante krav, som er fastsat i disse arbejdsprogrammer.
Hvor det er relevant, foretager Kommissionen kontrol for at sikre overholdelse af disse etiske krav. Finansiering af tiltag, der ikke opfylder de etiske krav, kan når som helst stilles i bero, afsluttes eller nedsættes i overensstemmelse med finansforordningen.
3.
Tiltag under specifikt mål nr. 2 gennemføres primært ved direkte forvaltning.
De etiske og retlige krav, der er omhandlet i denne artikel, finder uanset gennemførelsesmetoden anvendelse på alle tiltag under specifikt mål nr. 2.
1.
Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid søges følgende operationelle mål opfyldt:
a)
understøtte opbygning og anskaffelse af avanceret cybersikkerhedsudstyr, værktøj og datainfrastruktur sammen med medlemsstaterne med henblik på at opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau på europæisk plan i fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og grundlæggende rettigheder, samtidig med at Unionens strategiske autonomi sikres
aa)
støtte udviklingen af det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem, der er oprettet ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/38 () (»det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem«), herunder udvikling, udrulning og drift af nationale cyberknudepunkter og grænseoverskridende cyberknudepunkter, der bidrager til et øget situationsbevidsthed i Unionen og til at styrke Unionens cybermæssige trusselsefterretningskapacitet
b)
understøtte opbygning og den bedste anvendelse af europæisk viden, kapacitet og færdighed vedrørende cybersikkerhed samt udveksling og udbredelse af bedste praksis
c)
sikre en bred udrulning af effektive cybersikkerhedsløsninger på det aktuelle tekniske niveau på tværs af den europæiske økonomi med særlig opmærksomhed på offentlige myndigheder og SMV'er
d)
styrke medlemsstaternes og den private sektors kapacitet for at hjælpe dem til at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 (), herunder gennem foranstaltninger til støtte for udbredelsen af bedste praksis inden for cybersikkerhed
e)
forbedre modstandsdygtigheden over for cyberangreb, bidrage til at øge kendskabet til og viden om risici i forbindelse med cybersikkerhedsprocesser og støtte offentlige og private organisationer i at opnå grundlæggende cybersikkerhedsniveauer, f.eks. ved at anvende »end-to-end«-kryptering af data og softwareopdateringer
f)
styrke samarbejdet mellem de civile og militære sektorer med hensyn til dual use-projekter, -tjenester, -kompetencer og -applikationer inden for cybersikkerhed i overensstemmelse med en forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (»forordningen om kompetencecentret for cybersikkerhed«).
g)
etablere og drive en cybersikkerhedsberedskabsmekanisme, der er oprettet ved artikel 10 i forordning (EU) 2025/38, herunder EU-cybersikkerhedsreserven, der er oprettet ved artikel 14 i nævnte forordning (»EU's cybersikkerhedsreserve«) for at hjælpe medlemsstaterne med at forberede sig og reagere på væsentlige cybersikkerhedshændelser og omfattende cybersikkerhedshændelser som supplement til nationale ressourcer og kapaciteter og andre former for støtte, der er til rådighed på EU-plan, og for at støtte andre brugere i at reagere på væsentlige cybersikkerhedshændelser og omfattende cybersikkerhedshændelser.
1.
Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede digitale færdigheder på områder, der dækkes af programmet med henblik på at bidrage til at udvikle Europas talentmasse, slå bro over den digitale kløft og fremme større professionalisme, især inden for højtydende databehandling og cloudcomputing, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), kvanteteknologier, robotteknologi og AI, idet der tages hensyn til kønsbalancen. Med de finansielle bidrag søges følgende operationelle mål opfyldt for at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og tilskynde til specialisering inden for digitale teknologier og applikationer:
a)
understøtte udformningen og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb af høj kvalitet, herunder blandet læring, for studerende og for arbejdsstyrken
b)
understøtte udformningen og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb af høj kvalitet for arbejdsstyrken, navnlig i SMV'er og i den offentlige sektor
c)
understøtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold af høj kvalitet for studerende, herunder praktikpladser, og arbejdsstyrken, navnlig i SMV'er og i den offentlige sektor.
2.
Tiltagene under specifikt mål nr. 4 gennemføres primært ved direkte forvaltning.
1.
Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet søges følgende operationelle mål opfyldt, samtidig med at der slås bro over den digitale kløft:
a)
understøtte den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, såsom sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, told, transport, mobilitet, energi, miljø samt kulturelle og kreative sektorer, herunder relevante virksomheder etableret i Unionen, med henblik på effektivt at udrulle og tilgå de mest avancerede digitale teknologier såsom HPC, AI og cybersikkerhed
b)
udrulle, drive og vedligeholde transeuropæiske interoperable digitaltjenesteinfrastrukturer på det aktuelle tekniske niveau i hele Unionen, herunder beslægtede tjenester, som et supplement til nationale og regionale tiltag
c)
understøtte integrationen og anvendelsen af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer og aftalte europæiske digitale standarder i den offentlige sektor og på områder af offentlig interesse for at lette omkostningseffektiv gennemførelse og interoperabilitet
d)
lette offentlige forvaltningers, virksomheders og borgeres udvikling, opdatering og brug af løsninger og rammer, herunder open source-løsninger og genanvendelse af interoperabilitetsløsninger og rammer
e)
tilbyde den offentlige sektor og Unionens industri, navnlig SMV'er, let adgang til test af og pilotforsøg med digitale teknologier samt øget anvendelse heraf, herunder deres anvendelse på tværs af grænser
f)
understøtte den offentlige sektors og Unionens industris, navnlig SMV'ers og nyetablerede virksomheders, anvendelse af avancerede digitale og dertil knyttede teknologier, herunder navnlig HPC, AI, cybersikkerhed samt andre særlig avancerede og fremtidige teknologier, såsom distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain)
g)
understøtte udformning, test, gennemførelse, og udrulning og vedligeholdelse af interoperable digitale løsninger, herunder løsninger til digital forvaltning, til offentlige forvaltninger på EU-niveau, der leveres gennem en datadrevet genanvendelig løsningsplatform, som har til formål at fremme innovation og skabe fælles rammer med henblik på at udnytte de offentlige forvaltningers tjenester fuldt ud til fordel for borgere og virksomheder
h)
sikre kontinuerlig kapacitet på EU-niveau til at lede den digitale udvikling ud over at observere, analysere og tilpasse sig de hurtigt udviklende digitale tendenser samt dele og udbrede bedste praksis
Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 6 — Halvledere søges de mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 (), opfyldt.
1.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 er 8 168 000 000 EUR i løbende priser.
2.
Den vejledende fordeling af det i stk. 1 omhandlede beløb er:
a)
2 019 914 000 EUR til specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling
b)
1 760 806 000 EUR til specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens
c)
1 372 020 000 EUR til specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid
d)
482 640 000 EUR til specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder.
e)
1 002 217 000 EUR til specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet
f)
1 575 000 000 EUR til specifikt mål nr. 6 — Halvledere.
3.
Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder ved anvendelse af IT-virksomhedssystemer.
4.
Budgetforpligtelser til tiltag, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.
5.
Midler, som er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på anmodning af den pågældende medlemsstat overføres til programmet på de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027, herunder med henblik på at supplere tilskud til et tiltag op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, hvor det er muligt, uden at dette berører samfinansieringsprincippet fastlagt i finansforordningens artikel 190 og statsstøttereglerne. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.
6.
Hvis Kommissionen ikke har indgået en retlig forpligtelse inden for rammerne af den direkte eller indirekte forvaltning af de midler, der er overdraget i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, kan de tilsvarende ikketildelte midler på den pågældende medlemsstats anmodning tilbageføres til et eller flere af de respektive kildeprogrammer i overensstemmelse med betingelserne i de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027.
7.
I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode anses som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om tiltagene blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.
1.
Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande gennem associering eller delvis associering i overensstemmelse med målene fastlagt i artikel 3:
a)
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b)
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
c)
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
d)
andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:
i)
sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmer
ii)
fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer, og deres administrationsomkostninger
iii)
ikke tildeler tredjelandet nogen beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet
iv)
garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.
De bidrag, der er omhandlet i første afsnit, litra d), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
2.
Associering eller delvis associering af tredjelande til programmet berører ikke artikel 12, stk. 5.
1.
Unionen kan samarbejde med tredjelande som omhandlet i artikel 10, med andre tredjelande og med internationale organisationer eller organer i disse lande, navnlig inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskaberne og de østlige partnerskaber og med nabolandene, især landene på Vestbalkan og i Sortehavsregionen. Uden at dette berører artikel 18, dækkes dermed forbundne omkostninger ikke af programmet.
2.
Samarbejde med tredjelande og organisationer som omhandlet i denne artikels stk. 1 med hensyn til specifikt mål nr. 1, 2, 3 og 6 er omfattet af artikel 12.
1.
Tiltag gennemført under programmet skal overholde gældende sikkerhedsregler, herunder EU-retten og national ret, og navnlig for så vidt angår beskyttelse af klassificerede informationer mod uautoriseret videregivelse. For så vidt angår tiltag, der gennemføres uden for Unionen, og hvor der anvendes eller genereres klassificerede informationer, skal sådanne tiltag foruden overholdelse af ovenstående krav være undergivet en sikkerhedsaftale mellem Unionen og det tredjeland, hvor aktiviteten gennemføres.
2.
Forslag og tilbud, som ansøgere skal indgive, skal, hvor det er relevant, omfatte en selvvurdering af sikkerheden, som identificerer eventuelle sikkerhedsspørgsmål og redegør for, hvordan disse problemer skal løses, således at EU-retten og national ret overholdes.
3.
Kommissionen eller det organ, der overdrages ansvaret for gennemførelse af programmet, skal, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedsvurdering af forslag til finansiering indgivet af ansøgere, der giver anledning til sikkerhedsspørgsmål.
4.
Tiltag gennemført under programmet skal, hvor det er relevant, overholde Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 () og de regler, der gennemfører nævnte afgørelse.
5.
I arbejdsprogrammet kan det også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og retlige enheder, som er etableret i Unionen, men kontrolleres fra tredjelande, af behørigt begrundede sikkerhedsmæssige årsager ikke er berettiget til at deltage i alle eller nogle af tiltagene under specifikt mål nr. 3. I disse tilfælde er indkaldelser af forslag og indkaldelser af bud begrænset til retlige enheder, der er etableret eller anses for etableret i en medlemsstat og kontrolleres af en medlemsstat eller statsborgere i en medlemsstat.
5a.
Stk. 5 finder for så vidt angår retlige enheder, der er etableret i Unionen, men som kontrolleres fra tredjelande, ikke anvendelse på tiltagene til gennemførelse af det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem, hvis begge følgende betingelser er opfyldt med hensyn til det pågældende tiltag:
a)
der er en reel risiko for, under hensyntagen til resultaterne af den kortlægning, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) 2025/38, at de værktøjer, infrastrukturer eller tjenester, der er nødvendige og tilstrækkelige til, at dette tiltag i tilstrækkelig grad kan bidrage til målet for det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem, ikke vil være tilgængelige hos retlige enheder, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstaterne, og som kontrolleres af medlemsstaterne eller af statsborgere i medlemsstaterne
1.
Programmet skal muliggøre synergier med andre EU-programmer som beskrevet i bilag III, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU-programmer, hvor forvaltningsordningerne tillader det. Der kan anvendes finansiering fra andre programmer i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder fælles finansiering af tiltag. Kommissionen sikrer, at opnåelsen af de specifikke mål ikke vanskeliggøres, når der drages nytte af programmets supplerende karakter sammen med andre EU-programmer.
2.
Kommissionen sikrer programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og EU-programmer i samarbejde med medlemsstaterne. Med henblik herpå letter Kommissionen oprettelsen af passende mekanismer til koordinering mellem relevante myndigheder og mellem sådanne myndigheder og Kommissionen og indfører passende overvågningsværktøjer for systematisk at sikre synergier mellem programmet og eventuelle relevante EU-finansieringsinstrumenter. Ordningerne omhandlet i stk. 1 skal bidrage til at modvirke overlap og til at maksimere omkostningernes positive virkning.
3.
Synergierne mellem specifikt mål nr. 6 og andre EU-programmer er beskrevet i artikel 6 i og bilag III til forordning (EU) 2023/1781.
1.
Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning ved at overdrage ansvaret for visse gennemførelsesopgaver til de i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede organer i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4-8a. Organer, der overdrages ansvaret for gennemførelse af programmet, må kun afvige fra nærværende forordnings regler for deltagelse og formidling, hvor der gives mulighed for en sådan afvigelse i den retsakt, hvorved nævnte organer oprettes eller overlades budgetgennemførelsesopgaver, eller for så vidt angår organerne omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), iii) eller v), hvor muligheden for en sådan afvigelse fremgår af bidragsaftalen, og organernes særlige driftsmæssige behov eller tiltagets særlige karakter nødvendiggør dette.
2.
Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, herunder navnlig gennem udbud som den primære form eller tilskud og priser.
Hvor det er nødvendigt at indkøbe innovative varer og tjenester for at opfylde målsætningen for en foranstaltning, må der kun ydes tilskud til støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU () og 2014/25/EU ().
Hvor levering af innovative varer eller tjenester, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, er nødvendig for at opfylde målsætningen for en foranstaltning, kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed godkende tildelingen af flere kontrakter inden for samme udbudsprocedure.
Ud fra behørigt begrundede hensyn til den offentlige sikkerhed kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed kræve, at kontraktens opfyldelsessted skal være inden for Unionens område.
Ved gennemførelse af udbudsprocedurer vedrørende EU's cybersikkerhedsreserve, kan Kommissionen og ENISA fungere som indkøbscentral på vegne af tredjelande, der er associeret til programmet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10. Kommissionen og ENISA kan også fungere som grossist ved at købe, oplagre og videresælge eller donere varer og tjenesteydelser, herunder leje, til disse tredjelande. Uanset artikel 168, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 () er en anmodning fra et enkelt tredjeland tilstrækkelig til at give Kommissionen eller ENISA mandat til at handle.
Ved gennemførelse af udbudsprocedurer vedrørende EU's cybersikkerhedsreserve, kan Kommissionen og ENISA fungere som indkøbscentral på vegne af EU's institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Kommissionen og ENISA kan også fungere som grossist ved at købe, oplagre og videresælge eller donere varer og tjenesteydelser, herunder leje, til EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. Uanset artikel 168, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er en anmodning fra en enkelt EU-institution, et enkelt EU-organ, -kontor eller -agentur tilstrækkeligt til at give Kommissionen eller ENISA mandat til at handle.
Programmet kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber og inden for den strategiske planlægning mellem Kommissionen og medlemsstaterne som omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2021/695. En sådan gennemførelse kan omfatte bidrag til eksisterende eller nyoprettede offentlig-private partnerskaber i form af fælles foretagender oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF. Nævnte forordnings bestemmelser vedrørende europæiske partnerskaber finder anvendelse på nævnte bidrag.
1.
Et første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter etableres i løbet af programmets første gennemførelsesår. Dette første net skal bestå af mindst ét knudepunkt for hver medlemsstat, medmindre der i en given medlemsstat ikke er nogen kandidat, der kan udpeges og udvælges i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
2.
Med henblik på oprettelsen af det i denne artikels stk. 1 omhandlede net udpeger hver medlemsstat kandidatenheder i overensstemmelse med sine nationale procedurer og administrative og institutionelle strukturer og gennem en åben og konkurrencebaseret proces på grundlag af følgende kriterier:
a)
passende kompetencer til varetagelse af de europæiske digitale innovationsknudepunkters aktiviteter, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, og kompetencer på et eller flere af de områder, som er anført i artikel 3, stk. 2
b)
passende kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur, som er nødvendig til at varetage de aktiviteter, der er omhandlet i denne artikels stk. 6
c)
operationelle og retlige ressourcer til at anvende de administrative og kontraktlige regler samt regler om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan, og
d)
passende økonomisk levedygtighed svarende til det niveau af EU-midler, som det får til opgave at forvalte, og som, hvor det er hensigtsmæssigt, dokumenteres gennem garantier, helst udstedt af en offentlig myndighed.
3.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser om udvælgelsen af de enheder, der udgør det første net. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2. Kommissionen taget videst mulig hensyn til hver medlemsstats holdning inden udvælgelsen af et europæisk digitalt innovationsknudepunkt på dens område.
Enhederne udvælges af Kommissionen blandt de kandidatenheder, som medlemsstaterne har udpeget, på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, og følgende supplerende kriterier:
a)
det budget, der er afsat til finansiering af det første net, og
b)
nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning, således at konvergensen mellem medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden for 2021-2027 oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og de øvrige medlemsstater forbedres, f.eks. at der slås bro over den digitale kløft i geografisk henseende.
For så vidt angår foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem, er reglerne fastsat i artikel 4, 5 og 9 i forordning (EU) 2025/38. I tilfælde af konflikt mellem bestemmelserne i nærværende forordning og artikel 4, 5 og 9 i forordning (EU) 2025/38 har sidstnævnte forrang og finder anvendelse på disse specifikke foranstaltninger.
For så vidt angår EU's cybersikkerhedsreserve, er der fastsat specifikke regler for deltagelse af tredjelande, der er associeret til programmet, i artikel 19 i forordning (EU) 2025/38. I tilfælde af konflikt mellem bestemmelserne i nærværende forordning og artikel 19 i forordning (EU) 2025/38 har sidstnævnte forrang og finder anvendelse på disse specifikke foranstaltninger.
1.
Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som bidrager til opnåelse af målene fastlagt i artikel 3-8a.
2.
Kriterierne for støtteberettigelse for tiltag, der skal gennemføres i forbindelse med programmet, skal fremgå af arbejdsprogrammerne.
1.
Følgende retlige enheder er berettigede til at deltage i programmet:
a)
retlige enheder etableret i:
i)
en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under en medlemsstat
ii)
et tredjeland, der er associeret til programmet i overensstemmelse med artikel 10 og 12
b)
enhver anden retlig enhed, der er etableret i henhold til EU-retten, og enhver international organisation af europæisk interesse.
2.
Uanset stk. 1 er retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret til programmet, berettigede til at deltage i specifikke tiltag, hvis deres deltagelse er nødvendig for at nå programmets mål. Sådanne enheder skal afholde omkostningerne ved deres deltagelse, medmindre andet er angivet i arbejdsprogrammerne.
3.
Fysiske personer er ikke berettigede til at deltage i programmet, med undtagelse af tilskud der ydes under specifikt mål nr. 4.
4.
Det kan i arbejdsprogrammet omhandlet i artikel 24 fastsættes, at deltagelse er begrænset til støttemodtagere, der udelukkende er etableret i medlemsstaterne, eller til støttemodtagere, der er etableret i medlemsstaterne og i nærmere angivne associerede lande eller andre tredjelande, i tilfælde, hvor der er sikkerhedsmæssige årsager til en sådan begrænsning, eller hvor tiltagene direkte vedrører Unionens strategiske autonomi. Enhver begrænsning af deltagelsen af retlige enheder etableret i associerede lande skal overholde vilkårene og betingelserne i den relevante aftale.
Tilskud i henhold til programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med afsnit VIII i finansforordningen og kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører artikel 190 i finansforordningen. Sådanne tilskud tildeles og forvaltes som nærmere angivet for hvert specifikt mål.
Støtte i form af tilskud kan ydes direkte af ECCC uden forslagsindkaldelse til de medlemsstater, der er udvalgt i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2025/38, og værtskonsortiet, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) 2025/38, i overensstemmelse med artikel 195, stk. 1, litra d), i finansforordningen.
Støtte i form af tilskud til cybersikkerhedsberedskabsmekanismen, kan tildeles direkte af ECCC til medlemsstaterne uden forslagsindkaldelse i overensstemmelse med artikel 195, stk. 1, litra d), i finansforordningen.
For så vidt angår foranstaltninger til støtte for gensidig bistand fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2025/38 underretter ECCC Kommissionen og ENISA om medlemsstaternes anmodninger om direkte tilskud uden indkaldelse af forslag.
For så vidt angår foranstaltninger til støtte for gensidig bistand fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2025/38 og i overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), i finansforordningen, kan omkostningerne i behørigt begrundede tilfælde betragtes som støtteberettigede, selv om de blev afholdt, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.
1.
Tildelingskriterierne fastsættes i arbejdsprogrammerne og i indkaldelserne af forslag, idet der mindst tages højde for følgende:
a)
tiltagets modenhed med hensyn til projektets udvikling
b)
om den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet
c)
behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering.
2.
Hvor det er relevant, tager tildelingskriterierne højde for følgende:
a)
EU-støttens stimulerende effekt på offentlige og private investeringer
b)
de forventede økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger
c)
tilgængelighed og let adgang til de respektive tjenester
d)
en transeuropæisk dimension
e)
en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder slå bro over den geografiske digitale kløft, herunder i regionerne i den yderste periferi
f)
tilstedeværelsen af en langsigtet plan for bæredygtighed
g)
frihed til at genanvende og tilpasse projekternes resultater
h)
synergier og komplementaritet med andre EU-programmer.
I overensstemmelse med finansforordningens artikel 150 evalueres ansøgninger om tilskud af et evalueringsudvalg, som kan være helt eller delvis sammensat af uafhængige eksterne eksperter.
Blandingsoperationer i henhold til programmet udføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523 og finansforordningens afsnit X.
1.
Et tiltag, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, herunder midler under delt forvaltning, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder på det tilsvarende bidrag til tiltaget. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro-rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
2.
Tiltag skal for at blive tildelt et Seal of Excellence i henhold til programmet, leve op til samtlige følgende vilkår:
a)
de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
b)
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
c)
de finansieres ikke inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.
I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 kan EFRU eller ESF+ støtte forslag, der er indgivet efter en indkaldelse af forslag i henhold til programmet, som er blevet tildelt et Seal of Excellence i overensstemmelse med programmet.
1.
Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110.
2.
Arbejdsprogrammerne vedtages i princippet som flerårige programmer, typisk hvert andet år, og omfatter programmets generelle mål samt et eller flere specifikke mål. De kan også vedtages som årlige programmer, hvis dette er begrundet i specifikke gennemførelsesbehov.
3.
Arbejdsprogrammerne skal være i overensstemmelse med programmets specifikke mål som fastsat i artikel 4-8, samtidig med at der også tages hensyn til de områder og typer af aktiviteter, der fremgår af bilag I. De skal sikre, at de tiltag, der modtager støtte, ikke fortrænger private investeringer.
4.
For at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag I, for så vidt angår de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse med programmets specifikke mål som fastsat i artikel 4-8.
5.
Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
6.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter arbejdsprogrammerne for specifikt mål nr. 2, 4 og 5 og for eventuelle andre tiltag under direkte forvaltning for specifikt mål nr. 1 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.
1.
Målbare indikatorer til overvågning af programmets gennemførelse og rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3, stk. 2, specifikke mål er fastsat i bilag II.
2.
Kommissionen etablerer en metode til fastlæggelse af indikatorer med henblik på nøjagtig at vurdere de fremskridt, der er gjort hen imod opfyldelsen af de generelle mål fastlagt i artikel 3, stk. 1.
3.
Med henblik på at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 for at ændre bilag II med hensyn til de målbare indikatorer, hvor dette betragtes som nødvendigt, samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
4.
Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt, så resultaterne er egnede til en indgående analyse af de opnåede fremskridt og de opståede vanskeligheder.
Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er nødvendigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
5.
Officielle EU-statistikker, såsom regelmæssige statistiske IKT-undersøgelser, udnyttes fuldt ud som kontekstindikatorer. Kommissionen hører nationale statistikkontorer og inddrager dem sammen med Eurostat i den indledende udformning og efterfølgende udvikling af statistiske indikatorer, der anvendes til at overvåge programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til digital omstilling.
1.
Evalueringer af programmet gennemføres således, at de rettidigt kan indgå i beslutningsprocessen. De skal omfatte en kvalitativ vurdering af de fremskridt, der er gjort hen imod opnåelsen af programmets generelle mål, der er fastlagt i artikel 3.
2.
Ud over regelmæssig overvågning af programmet foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af programmet, som skal udføres, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den foreløbige evaluering danner grundlag for tilpasning af programmets gennemførelse, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, idet der også tages hensyn til ny relevant teknologisk udvikling.
3.
Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 fastsatte periode, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
I den endelige evaluering vurderes programmets langsigtede virkninger og bæredygtighed.
4.
Rapporteringssystemet for evaluering skal sikre, at modtagerne af EU-midler indsamler data til evaluering af programmet effektivt, virkningsfuldt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad.
5.
Kommissionen forelægger den foreløbige evaluering, der er omhandlet i stk. 2, og den endelige evaluering, der er omhandlet i stk. 3, for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
1.
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, danner grundlag for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.
2.
Kontrolsystemet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til de administrative og andre omkostninger forbundet med kontrol på alle niveauer.
3.
Revision af udgifter skal foretages på en konsekvent måde i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
4.
Revisionsstrategien kan som led i kontrolsystemet være baseret på finansiel revision af et repræsentativt udsnit af udgifter. Dette repræsentative udsnit suppleres af yderligere udgifter, der udvælges på grundlag af en vurdering af de risici, der er forbundet med udgifterne.
5.
Tiltag, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, revideres kun én gang, idet alle berørte programmer og de respektive regler herfor omfattes.
Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
1.
Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.
Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet, og vedrørende de opnåede resultater. Kommissionen sikrer også, at der gives integrerede oplysninger, og at de når ud til potentielle ansøgere af EU-finansiering i den digitale sektor.
De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.
3.
Programmet yder støtte til politikudvikling og til opsøgende, oplysende og formidlende tiltag vedrørende programmet og fremmer samarbejde og erfaringsudveksling inden for de områder, der er omhandlet i artikel 4-8.
1.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 3, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3.
Den i artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 4, og artikel 25, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1.
Kommissionen bistås af Koordinationsudvalget for Programmet for et Digitalt Europa. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Afgørelse (EU) 2015/2240 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
1.
Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 () og afgørelse (EU) 2015/2240, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.
2.
Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 283/2014 og afgørelse (EU) 2015/2240.
3.
Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 31. december 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 9, stk. 4, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
TILTAG
Teknisk beskrivelse af programmet: tiltagenes omfang
Programmets indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag gennemføres i overensstemmelse med følgende tekniske beskrivelse:
Specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling
Med programmet gennemføres den europæiske strategi for HPC ved at støtte et helt EU-økosystem, som tilvejebringer den nødvendige HPC- og datakapacitet, så Europa er konkurrencedygtig på verdensplan. Strategien tager sigte på at udrulle en HPC- og datainfrastruktur i verdensklasse med exaskala-kapacitet mellem 2022 og 2023 og med post-exaskala-faciliteter mellem 2026 og 2027 for at give Unionen sin egen uafhængige og konkurrencedygtige HPC-teknologiforsyning, at oparbejde ekspertise i HPC-applikationer og at udvide adgangen til og anvendelsen af HPC.
De indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag under dette mål omfatter:
1.
En fælles udbudsramme, der muliggør en tilgang udformet i fællesskab med henblik på erhvervelse af et integreret netværk af HPC i verdensklasse, herunder erhvervelse af supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala. Dette netværk vil være let tilgængeligt for offentlige og private brugere, navnlig SMV'er, uanset i hvilken medlemsstat de befinder sig, og vil være let tilgængeligt til forskningsformål i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1488.
2.
En fælles udbudsramme for erhvervelse af supercomputerinfrastruktur i post-exaskala, herunder integration med kvantecomputerteknologier.
3.
Koordinering og tilstrækkelige finansielle ressourcer på EU-plan til at støtte udvikling, udbud og drift af en sådan infrastruktur.
4.
Netværkssamarbejde mellem medlemsstaternes HPC- og datakapaciteter og støtte til medlemsstater, som ønsker at opgradere eller erhverve ny HPC-kapacitet.
5.
Netværkssamarbejde mellem de nationale kompetencecentre for højtydende databehandling, mindst ét pr. medlemsstat og tilknyttet deres nationale supercomputercentre for at tilvejebringe HPC-tjenester til industrien, navnlig SMV'er, den akademiske verden og offentlige myndigheder.
6.
Udrulning af operationel teknologi, som er klar til brug, navnlig supercomputere som en tjeneste, der er et resultat af forskning og innovation, til opbygning af et integreret europæisk HPC-økosystem, som dækker alle segmenter af den videnskabelige og industrielle værdikæde (hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og højtudviklede digitale færdigheder).
Specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens
Programmet skal opbygge og styrke grundlæggende kapacitet inden for AI i Europa, herunder dataressourcer og algoritmeregistre, og gøre dem tilgængelige for alle offentlige forvaltninger og virksomheder, og det skal styrke og fremme forbindelserne mellem eksisterende og nyoprettede AI-test- og forsøgsfaciliteter i medlemsstaterne.
2.
Foranstaltningerne under specifikt mål nr. 3 gennemføres primært gennem det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/887 (). Dog gennemføres EU's cybersikkerhedsreserve af Kommissionen og, i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2025/38, af ENISA.
i)
understøtte samarbejde hen imod at opnå et europæisk økosystem for betroet datadeling og digital infrastruktur, der blandt andet anvender tjenester og applikationer baseret på distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), herunder støtte til interoperabilitet og standardisering og fremme udrulning af grænseoverskridende applikationer i Unionen, som bygger på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse gennem design, samtidig med, at forbruger- og databeskyttelseslovgivningen overholdes
j)
opbygge og styrke de europæiske digitale innovationsknudepunkter og deres net.
2.
Tiltagene under specifikt mål nr. 5 gennemføres primært ved direkte forvaltning.
8.
Uanset artikel 12, stk. 1, i finansforordningen overføres uudnyttede forpligtelses- og betalingsbevillinger til foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af EU's cybersikkerhedsreserve og de aktioner der støtter gensidig bistand i henhold til forordning (EU) 2025/38, der forfølger de mål, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1, litra g), automatisk, og der kan indgås forpligtelser og betales frem til den 31. december i det følgende regnskabsår. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om bevillinger, der overføres i henhold til artikel 12, stk. 6, i finansforordningen.
b)
sikkerhedsrisikoen ved indkøb fra sådanne retlige enheder inden for det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem står i et rimeligt forhold til fordelene og underminerer ikke Unionens og dens medlemsstaters væsentlige sikkerhedsinteresser.
5b.
Stk. 5 finder for så vidt angår retlige enheder, der er etableret i Unionen, men som kontrolleres fra tredjelande, ikke anvendelse på tiltagene til gennemførelse af EU's cybersikkerhedsreserve, hvis begge følgende betingelser er opfyldt med hensyn til det pågældende tiltag:
a)
der er en reel risiko for, under hensyntagen til resultaterne af den kortlægning, der er foretaget i henhold til artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2025/38, at den teknologi, ekspertise eller kapacitet, der er nødvendig og tilstrækkelig til, at EU's cybersikkerhedsreserve kan udføre sine funktioner på passende vis, ikke vil være tilgængelig hos retlige enheder, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstaterne, og som kontrolleres af medlemsstaterne eller af statsborgere i medlemsstaterne
b)
sikkerhedsrisikoen ved at medtage sådanne retlige enheder i EU's cybersikkerhedsreserve står i et rimeligt forhold til fordelene og underminerer ikke Unionens og dens medlemsstaters væsentlige sikkerhedsinteresser.
6.
►C1 Hvis det er behørigt begrundet af sikkerhedsmæssige årsager, kan det i arbejdsprogrammet også fastsættes, at retlige enheder, der er etableret i associerede lande, og retlige enheder, der er etableret i Unionen, men som kontrolleres fra tredjelande, kun er berettigede til at deltage i alle eller nogle af tiltagene under specifikt mål nr. 1, 2 og 6, hvis de opfylder de krav, der skal opfyldes af disse retlige enheder for at garantere beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser og for at sikre beskyttelsen af oplysninger i klassificerede dokumenter. Disse krav fastsættes i arbejdsprogrammet. ◄
Første afsnit finder for så vidt angår retlige enheder, der er etableret i Unionen, men som kontrolleres fra tredjelande, også anvendelse på tiltagene under specifikt mål nr. 3:
a)
at gennemføre det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem, hvor stk. 5a finder anvendelse, og
b)
at gennemføre EU's cybersikkerhedsreserve, hvor stk. 5b finder anvendelse.
7.
Hvor det er relevant, foretager Kommissionen eller det organ, der overdrages ansvaret for gennemførelsen af programmet, sikkerhedskontrol. Finansiering af tiltag, der ikke opfylder de i denne artikel omhandlede sikkerhedskrav, kan når som helst stilles i bero, afsluttes eller nedsættes i overensstemmelse med finansforordningen.
Programmet kan også stille finansiering til rådighed i form af finansielle instrumenter under blandingsoperationer.
3.
Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den anses for at være en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Artikel 37 i forordning (EU) 2021/695 finder anvendelse.
4.
Hvis betingelserne i artikel 27 i forordning (EU) 2023/1781 er opfyldt, finder nævnte artikel anvendelse.
4.
Om nødvendigt og efter en åben og konkurrencebaseret proces vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser om udvælgelse af enheder, der udgør supplerende europæiske digitale innovationsknudepunkter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31, stk. 2.
Kommissionen tager videst muligt hensyn til medlemsstatens holdning inden udvælgelsen af et supplerende europæisk digitalt innovationsknudepunkt på dens område.
Kommissionen udvælger supplerende europæiske digitale innovationsknudepunkter således, at der sikres bred geografisk dækning i hele Europa. Antallet af enheder i nettet skal være tilstrækkeligt til at opfylde efterspørgslen efter knudepunkternes tjenester i en given medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som regionerne i Unionens yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække sådanne regioners behov.
5.
Europæiske digitale innovationsknudepunkter skal have betydelig overordnet autonomi til at fastlægge deres organisation, sammensætning og arbejdsmetoder.
6.
Med hensyn til gennemførelsen af programmet udfører de europæiske digitale innovationsknudepunkter følgende aktiviteter til gavn for Unionens industri, navnlig SMV'er og midcapselskaber, samt den offentlige sektor:
a)
øge bevidstheden og levere eller sikre adgang til ekspertise, knowhow og tjenester vedrørende digital omstilling, herunder test- og forsøgsfaciliteter
b)
bistå virksomheder, især SMV'er og nyetablerede virksomheder, samt organisationer og offentlige forvaltninger med at forbedre deres konkurrencedygtighed og forretningsmodeller gennem anvendelse af nye teknologier, der er omfattet af programmet
c)
lette overførsel af ekspertise og knowhow mellem regioner, navnlig ved at matche SMV'er, nyetablerede virksomheder og midcapselskaber, som er etableret i én region, med europæiske digitale innovationsknudepunkter i en anden region, som er bedst egnet til at levere relevante tjenester; idet der tilskyndes til udveksling af færdigheder og viden, fælles initiativer og god praksis
d)
levere eller sikre adgang til tematiske tjenester, navnlig tjenester vedrørende AI, HPC og cybersikkerhed og tillid til de offentlige forvaltninger, organisationer i den offentlige sektor, SMV'er eller midcapselskaber
e)
yde finansiel støtte til tredjeparter under specifikt mål nr. 4.
Med henblik på første afsnit, litra d), kan europæiske digitale innovationsknudepunkter specialisere sig i specifikke tematiske tjenester, og de er ikke forpligtet til at levere alle de tematiske tjenester eller levere disse tjenester til alle kategorier af enheder, der er omhandlet i dette stykke.
7.
Hvor et europæisk digitalt innovationsknudepunkt modtager finansiering under programmet, skal denne finansiering være i form af tilskud.
De indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag under dette mål omfatter:
1.
Oprettelsen af fælles europæiske dataområder, som gør data tilgængelige i hele Europa, herunder oplysninger fra genanvendelse af den offentlige sektors informationer, og bliver en datainputkilde til AI-løsninger. Områderne bør være åbne for den offentlige og private sektor. For at øge anvendelsen skal data inden for et givent område gøres interoperable, navnlig gennem dataformater, der er åbne, maskinlæsbare, standardiserede og dokumenterede, både i interaktionen mellem den offentlige og den private sektor, inden for de enkelte sektorer og på tværs af sektorerne (semantisk interoperabilitet).
2.
Udvikling af fælles europæiske algoritmebiblioteker eller grænseflader til algoritmebiblioteker, som gør dem lettilgængelige for alle potentielle europæiske brugere på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Virksomheder og den offentlige sektor skal kunne identificere og erhverve den løsning, som er den bedste til deres behov.
3.
Investeringer i fællesskab med medlemsstaterne i referencefaciliteter i verdensklasse til test og forsøg under faktiske rammer med fokus på anvendelse af AI i afgørende sektorer såsom sundhed, jord- eller miljøovervågning, transport og mobilitet, sikkerhed, fremstilling og finansiering samt på andre områder af offentlig interesse. Faciliteterne skal være åbne for alle aktører i Europa og knyttet til netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Disse faciliteter skal være udstyret med eller forbundet med store IT- og databehandlingsfaciliteter samt den seneste AI-teknologi, herunder på områder med tiltagende betydning, såsom neuromorfisk databehandling, dyb læring og robotteknologi.
Specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid
Programmet skal fremme styrkelse, opbygning og erhvervelse af afgørende kapacitet til at sikre Unionens digitale økonomi, samfund og demokrati ved at styrke Unionens industrielle potentiale og konkurrenceevne inden for cybersikkerhed samt ved at forbedre både den private og den offentlige sektors kapacitet til at beskytte borgere og virksomheder mod cybertrusler, herunder ved at understøtte gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/1148.
De indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag under dette mål omfatter:
1.
Investeringer i fællesskab med medlemsstaterne i højtudviklet cybersikkerhedsudstyr, -infrastruktur og -knowhow, som er afgørende for beskyttelsen af kritiske infrastrukturer og det digitale indre marked generelt. Sådanne fælles investeringer kan omfatte investeringer i kvantefaciliteter og dataressourcer til cybersikkerhed, situationsbevidsthed vedrørende cyberspace, herunder nationale cyberknudepunkter og grænseoverskridende cyberknudepunkter, der udgør det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem, samt andre værktøjer, som skal gøres tilgængelige for offentlige og private sektorer i hele Europa.
2.
Opskalering af eksisterende teknologisk kapacitet og netværkssamarbejde mellem kompetencecentrene i medlemsstaterne, idet det sikres, at nævnte kapacitet opfylder den offentlige sektors og industriens behov, herunder gennem produkter og tjenester, som styrker cybersikkerhed og tillid inden for det digitale indre marked.
3.
Sikring af en bred udrulning af effektive, avancerede cybersikkerheds- og tillidsløsninger i alle medlemsstater. En sådan udrulning omfatter styrkelse af produkters sikkerhed fra udformning til kommercialisering af dem.
4.
Støtte til at slå bro over færdighedskløften inden for cybersikkerhed under hensyntagen til kønsbalancen ved f.eks. at ensrette programmerne for cybersikkerhedsfærdigheder, tilpasse dem til specifikke sektorbehov og lette adgangen til målrettet specialiseret uddannelse.
5.
Fremme af solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med beredskab og indsats ved væsentlige cybersikkerhedshændelser gennem udrulning af cybersikkerhedstjenester på tværs af grænserne, herunder støtte til gensidig bistand mellem offentlige myndigheder og etablering af en reserve af betroede udbydere af administrerede sikkerhedstjenester på EU-plan.
Specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder
Programmet skal støtte adgang til højtudviklede digitale færdigheder og uddannelsesmuligheder inden for disse færdigheder, navnlig HPC, analyse af big data, AI, distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain) og cybersikkerhed for den nuværende og fremtidige arbejdsstyrke ved at give bl.a. studerende, nyuddannede, nuværende arbejdstagere og borgere i alle aldre med behov for opkvalificering mulighed for at erhverve og udvikle disse færdigheder, hvor end de befinder sig.
De indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag under dette mål omfatter:
1.
Adgang til oplæring på arbejdspladsen ved at deltage i praktikophold i kompetencecentre og virksomheder, som anvender avancerede digitale teknologier.
2.
Adgang til kurser inden for avancerede digitale teknologier, som skal udbydes af videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og erhvervslivets faglige certificeringsorganer i samarbejde med de organer, som er involveret i programmet (emnerne forventes at omfatte AI, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), HPC og kvanteteknologier).
3.
Deltagelse i korterevarende specialiseret faglig uddannelse, som er godkendt på forhånd, f.eks. på cybersikkerhedsområdet.
Tiltagene skal fokusere på højtudviklede digitale færdigheder i forbindelse med specifikke teknologier.
De europæiske digitale innovationsknudepunkter, jf. artikel 16, fungerer som formidlere af uddannelsesmuligheder og skaber forbindelser med uddannelsesudbydere.
Specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet
Projekter, der tager sigte på udrulning og bedste brug af digital kapacitet eller interoperabilitet, udgør projekter af fælles interesse.
I. De indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag under dette mål vedrørende digital omstilling af områder af offentlig interesse omfatter:
1.
Modernisering af offentlige forvaltninger
1.1.
Støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af principperne i Tallinnerklæringen om e-forvaltning på alle politikområder, og, hvor det er nødvendigt oprettelse af de nødvendige registre og sammenkobling af disse under fuld overholdelse af forordning (EU) 2016/679.
1.2.
Støtte udformning, afprøvning, udrulning, vedligeholdelse, udvikling og fremme af et sammenhængende økosystem for grænseoverskridende infrastruktur inden for digitale tjenester og lettelse af gnidningsfrie »end-to-end«, sikre, interoperable, flersprogede, grænseoverskridende eller tværsektorielle løsninger og fælles rammer inden for offentlige forvaltninger. Metodologier til vurdering af indvirkning og nytte omfattes også.
1.3.
Støtte evaluering, ajourføring og fremme af gældende fælles specifikationer og standarder samt udvikling, etablering og fremme af nye fælles specifikationer, åbne specifikationer og standarder gennem Unionens standardiseringsplatforme og i samarbejde med europæiske eller internationale standardiseringsorganisationer, alt efter hvad der er relevant.
1.4.
Samarbejde hen imod et europæisk økosystem for betroet infrastruktur, herunder muligvis anvende tjenester og applikationer baseret på distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), herunder støtte til interoperabilitet og standardisering og fremme af udrulning af grænseoverskridende applikationer i hele Unionen.
2.
Sundhed
2.1.
Sikre, at borgere har kontrol over deres personoplysninger og kan få adgang til, dele, anvende og forvalte deres personlige sundhedsdata sikkert og på en måde, der sikrer privatlivets fred, på tværs af grænserne uanset deres opholdssted eller datas lokalisering i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Færdiggøre digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed og udvide den med nye digitale tjenester vedrørende sygdomsforebyggelse, sundhed og pleje og støtte udrulning af sådanne tjenester på grundlag af bred støtte fra EU-aktiviteter og medlemsstaterne, navnlig i e-sundhedsnetværket i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU ().
2.2.
Stille bedre data til rådighed for forskning, forebyggelse af sygdomme og skræddersyet sundhedspleje. Sikre, at europæiske sundhedsforskere og kliniske behandlere har adgang til de nødvendige ressourcer (delte dataområder, herunder datalagring og behandling, ekspertise og analysekapacitet) for at skabe gennembrud inden for større såvel som sjældne sygdomme. Målet er at sikre en befolkningsbaseret kohorte på mindst 10 millioner borgere.
2.3.
Gøre digitale værktøjer tilgængelige med henblik på at give borgerne større indflydelse og patientorienteret pleje ved at støtte udvekslingen af innovativ og bedste praksis inden for digital sundhed, kapacitetsopbygning og teknisk bistand, navnlig for cybersikkerhed, AI og HPC.
3.
Retsvæsenet
Muliggøre gnidningsløs og sikker grænseoverskridende elektronisk kommunikation inden for retsvæsenet og mellem retsvæsenet og andre kompetente organer på det civil- og strafferetlige område. Forbedre adgangen til retlig prøvelse og retlige informationer og procedurer for borgere, virksomheder, advokater og dommere ved at levere semantisk interoperable sammenkoblinger til databaser og registre samt ved at lette udenretslige tvistbilæggelser, der foregår online. Fremme udviklingen og gennemførelsen af innovative teknologier til domstole og den juridiske stand, bl.a. baseret på AI-løsninger, som sandsynligvis vil kunne strømline og fremskynde procedurer (f.eks. retlige teknologi-applikationer).
4.
Transport, mobilitet, energi og miljø
Udrulle decentraliserede løsninger og infrastrukturer, som kræves til digitale applikationer i stor skala, såsom opkoblet automatiseret kørsel, ubemandede luftfartøjer, koncepter vedrørende intelligent mobilitet, intelligente byer, intelligente landdistrikter eller regioner i den yderste periferi, til støtte for transport-, energi- og miljøpolitikkerne, og i samordning med tiltagene til digitalisering af transport- og energisektorerne under Connecting Europe-faciliteten.
5.
Uddannelse, kultur og medier
Give iværksættere, den kreative industri og kulturbranchen i Europa adgang til de seneste digitale teknologier fra AI til avanceret databehandling. Udnytte den europæiske kulturarv, herunder Europeana, til at støtte uddannelse og forskning og til at fremme kulturel diversitet, social sammenhæng og det europæiske samfund. Støtte anvendelsen af digitale teknologier inden for uddannelse samt privat og offentligt finansierede kulturinstitutioner.
6.
Andre tiltag til støtte for det digitale indre marked
Støttetiltag, såsom fremme af digitale færdigheder og mediekendskab og øge bevidsthed blandt mindreårige, forældre og lærere om de risici, som mindreårige kan blive udsat for online, og om måder at beskytte dem på og håndtere cybermobning og udbredelsen online af materiale om seksuelt misbrug af børn ved at støtte et paneuropæisk netværk af centre for sikkert internet. Fremme foranstaltninger, som tager sigte på at afsløre og bekæmpe bevidst udbredelse af desinformation og herved øge Unionens overordnede modstandsdygtighed; støtte et EU-observatorium for den digitale platformsøkonomi samt undersøgelser og outreachaktiviteter.
De i punkt 1-6 nævnte tiltag kan støttes delvist af europæiske digitale innovationsknudepunkter gennem den samme kapacitet, som er udviklet til at bistå industrien med dens digitale omstilling (se punkt II).
II. De indledende og, hvor det er relevant, efterfølgende tiltag under dette mål vedrørende den digitale omstilling af industrien omfatter:
Bidrag til opskaleringen af nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter for at sikre adgang til digital kapacitet for alle virksomheder, navnlig SMV'er, i enhver region i Unionen. Sådant bidrag omfatter:
1.
Adgang til det fælles europæiske dataområde og AI-platforme samt europæiske HPC-faciliteter til dataanalyse og applikationer med stor regnekraft.
2.
Adgang til AI-testfaciliteter i stor skala og til højtudviklede cybersikkerhedsværktøjer.
3.
Adgang til højtudviklede digitale færdigheder.
Tiltagene omhandlet i første afsnit vil blive koordineret med og supplere innovationstiltagene inden for digitale teknologier, som navnlig støttes under Horisont Europa, samt investeringer i europæiske digitale innovationsknudepunkter, som støttes under EFRU. Tilskud til markedsreproduktion kan også tilvejebringes fra programmet under overholdelse af reglerne om statsstøtte. Støtte til adgang til finansiering af yderligere skridt i deres digitale omstilling vil blive opnået ved hjælp af finansielle instrumenter, som gør brug af InvestEU-programmet.
Specifikt mål nr. 6 — Halvledere
Tiltag under specifikt mål nr. 6 findes i bilag I til forordning (EU) 2023/1781.
BILAG II
MÅLBARE INDIKATORER TIL OVERVÅGNING AF PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE OG RAPPORTERING OM PROGRAMMETS FREMSKRIDT HEN IMOD OPNÅELSEN AF DETS SPECIFIKKE MÅL
Specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling
1.1. Antallet af HPC-infrastrukturer indkøbt i fællesskab
1.2. Den samlede anvendelse af exaskala- og post-exaskala-computere og anvendelsens fordeling på de forskellige interessentgrupper (universiteter, SMV'er osv.)
Specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens
2.1. Det samlede beløb investeret i fællesskab i test- og forsøgsfaciliteter
2.2. Anvendelsen af fælles europæiske algoritmebiblioteker eller grænseflader til algoritmebiblioteker, anvendelsen af fælles europæiske dataområder og anvendelsen af test- og forsøgsfaciliteter vedrørende tiltag i henhold til denne forordning
2.3. Antallet af tilfælde, hvor organisationer beslutter at integrere AI i deres produkter, processer eller tjenester som følge af programmet
Specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid
3.1. Antallet af cybersikkerhedsinfrastrukturer eller værktøjer eller begge dele, som er indkøbt i fællesskab, herunder inden for rammerne af det europæiske cybersikkerhedsvarslingssystem
3.2. Antal brugere og brugersamfund, som får adgang til europæiske cybersikkerhedsfaciliteter
3.3. Antal foranstaltninger til støtte for beredskab og reaktion på cybersikkerhedshændelser inden for rammerne af cyberberedskabsmekanismen
Specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder
4.1. Antallet af personer, som har modtaget uddannelse for at erhverve højtudviklede digitale færdigheder, der er støttet af programmet
4.2. Antallet af virksomheder, navnlig SMV'er, som har svært ved at rekruttere IKT-specialister
4.3. Antallet af personer, der melder om en forbedret beskæftigelsessituation efter at have gennemført den uddannelse, der er støttet af programmet
Specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet
5.1. Udnyttelsen af digitale offentlige tjenester
5.2. Virksomheder, der scorer højt med hensyn til digital intensitet
5.3. Omfanget af den nationale interoperabilitetsrammes tilpasning til den europæiske interoperabilitetsramme
5.4. Antallet af virksomheder og offentlige enheder, som har anvendt de europæiske digitale innovationsknudepunkters tjenester
Specifikt mål nr. 6 — Halvledere
Målbare indikatorer til overvågning af gennemførelsen og til rapportering om fremskridt hen imod opnåelsen af specifikt mål nr. 6 er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2023/1781.
BILAG III
SYNERGIER MED ANDRE EU-PROGRAMMER
a)
selv om der er konvergens mellem flere af de tematiske områder, der er omfattet af såvel programmet som Horisont Europa, skal den type tiltag, der skal støttes, deres forventede output og interventionslogikken bag dem være forskellig og komplementær
b)
Horisont Europa vil tilvejebringe omfattende støtte til forskning, teknologisk udvikling, demonstration, afprøvning, proof of concept, test og innovation, herunder prækommerciel anvendelse af innovative digitale teknologier, navnlig ved hjælp af:
i)
en særlig budgetpost i søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« for klyngen »Det digitale område, industri og rummet« med henblik på at udvikle støtteteknologier (AI og robotteknologi, den næste generation af internet, HPC og big data, centrale digitale teknologier og kombination af det digitale område med andre teknologier)
ii)
støtte til forskningsinfrastrukturer under søjlen »Videnskabelig topkvalitet«
iii)
integration af det digitale område i alle de globale udfordringer (sundhed, sikkerhed, energi og mobilitet, klima osv.) og
iv)
støtte til opskalering af banebrydende innovationer under søjlen »Et innovativt Europa« (hvoraf mange vil kombinere digitale og fysiske teknologier)
c)
programmet for et digitalt Europa vil investere i:
i)
digital kapacitetsopbygning inden for HPC, AI, distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), cybersikkerhed og højtudviklede digitale færdigheder og
ii)
national, regional og lokal udrulning inden for en EU-ramme for digital kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlig interesse (såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller områder med markedssvigt (såsom digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er)
d)
programmets kapacitet og infrastruktur stilles til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet, herunder til tiltag, som støttes via Horisont Europa, såsom test, forsøg og demonstration på tværs af alle sektorer og fagområder
e)
i takt med at udviklingen af nye teknologier modnes gennem Horisont Europa, vil disse teknologier gradvist blive indført og udrullet gennem programmet
f)
Horisont Europas initiativer med henblik på at udvikle færdigheds- og kompetenceudviklingslæseplaner, herunder dem, som gennemføres hos samlokaliseringscentrene under EIT's KIC, suppleres af kapacitetsopbygning inden for højtudviklede digitale færdigheder, der er støttet af programmet
g)
der indføres stærke koordineringsmekanismer til programmering og gennemførelse, således at alle procedurer for begge programmer så vidt muligt ensrettes. Deres forvaltningsstruktur vil involvere alle Kommissionens berørte tjenestegrene.
a)
ordninger for supplerende finansiering fra EU-programmer under delt forvaltning og programmet anvendes til at støtte tiltag, der slår bro mellem intelligent specialisering og støtte til den digitale omstilling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund
b)
EFRU bidrager til udviklingen og styrkelsen af regionale og lokale innovationsøkosystemer, industriel omstilling samt den digitale omstilling af samfundet og de offentlige forvaltninger og stimulerer derved også gennemførelsen af Tallinnerklæringen om e-forvaltning. Dette omfatter støtte til den digitale omstilling af erhvervslivet og anvendelsen af resultaterne samt udrulning af nye teknologier og innovative løsninger. Programmet vil supplere og støtte det tværnationale netværkssamarbejde og kortlægning af den digitale kapacitet for at gøre den tilgængelig for SMV'er og gøre interoperable IT-løsninger tilgængelige i alle EU-regioner.
a)
programmet fokuserer på digital kapacitets- og infrastrukturopbygning i stor skala på områderne HPC, AI, cybersikkerhed og højtudviklede digitale færdigheder med henblik på bred indførelse og udrulning i hele Europa af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af offentlig interesse eller på områder med markedssvigt. Programmet skal først og fremmest gennemføres gennem koordinerede og strategiske investeringer, der foretages i fællesskab med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige udbud, i digital kapacitet, som deles i hele Europa, og i EU-dækkende tiltag, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af det digitale indre marked
b)
programmets kapacitet og infrastruktur skal stilles til rådighed med henblik på udrulning af innovative nye teknologier og løsninger på området mobilitet og transport. Connecting Europe-faciliteten skal støtte levering og udrulning af innovative nye teknologier og løsninger på området mobilitet og transport
c)
der skal oprettes koordineringsmekanismer, navnlig gennem passende forvaltningsstrukturer.
a)
støtte gennem markedsbaseret finansiering, herunder politikmål under programmet, tilvejebringes i henhold til forordning (EU) 2021/523. Sådan markedsbaseret finansiering kan kombineres med støtte i form af tilskud
b)
virksomheders adgang til finansielle instrumenter lettes af støtte fra europæiske digitale innovationsknudepunkter.
a)
programmet støtter udviklingen og tilegnelsen af de højtudviklede digitale færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med udrulningen af banebrydende teknologier, såsom AI eller HPC, i samarbejde med de relevante industrier.
b)
den del af Erasmus+, der vedrører de højtudviklede færdigheder, supplerer programmets tiltag ved at fremme tilegnelsen af færdigheder på alle områder og niveauer gennem mobilitetserfaring.
a)
programområdet Media under Et Kreativt Europa støtter initiativer, der kan skabe reel virkning for kulturelle og kreative sektorer i hele Europa, hjælper dem med at tilpasse sig den digitale omstilling
b)
programmet bl.a. giver iværksættere, den kreative industri og kultursektoren i Europa adgang til de seneste digitale teknologier lige fra AI til avanceret databehandling.
() Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/38 af 19. december 2024 om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (forordning om cybersolidaritet) (EUT L, 2025/38, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/38/oj).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/887 af 20. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed og Netværket af Nationale Koordinationscentre (EUT L 202 af 8.6.2021, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 af 13. september 2023 om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (mikrochipforordningen) (EUT L 229 af 18.9.2023, s. 1).
() Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).
