Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/785 af 29. april 2021 om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig og om ophævelse af forordning (EU) nr. 250/2014)
Ved denne forordning oprettes EU-programmet for bekæmpelse af svig (»programmet«) for varigheden af den flerårige finansielle ramme 2021-2027.
Den fastsætter programmets mål, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.
1. Programmets generelle mål er at:
a) beskytte Unionens finansielle interesser
b) understøtte gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.
2. Programmets specifikke mål er at:
a) forebygge og bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser
b) støtte indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, i forbindelse med EU-budgetmidler under delt forvaltning og vedrørende førtiltrædelsesbistand
c) tilvejebringe værktøjer til udveksling af oplysninger og støtte til operationelle aktiviteter inden for gensidig administrativ bistand i told- og landbrugsanliggender.
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er 181,207 mio. EUR i løbende priser.
2. Den vejledende tildeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
a) 114,207 mio. EUR til det mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)
b) 7 mio. EUR til det mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)
c) 60 mio. EUR til det mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c).
3. Op til 2 % af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, såsom forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, herunder institutionelle informationsteknologisystemer. Desuden tager den vejledende tildeling i stk. 2, litra a), behørigt hensyn til det forhold, at programmet er det eneste EU-program, der vedrører udgiftssiden af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.
1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med et organ, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig tilskud og udbud, samt godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som fastsat i finansforordningens artikel 238.
3. Programmet kan yde finansiering til tiltag, der gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 515/97, navnlig til dækning af de typer omkostninger, der er omhandlet i den vejledende liste i bilag I til nærværende forordning.
4. Hvor det støttede tiltag indebærer køb af udstyr, etablerer Kommissionen, hvis det er relevant, en koordineringsmekanisme til at sikre effektiviteten af og interoperabiliteten mellem alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra EU-programmer.
Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale, eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
Samfinansieringssatsen for tilskud tildelt i henhold til programmet må ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. Finansiering ud over dette loft ydes kun i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, som fastlægges i de i artikel 11 omhandlede arbejdsprogrammer, og sådan finansiering må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.
1. Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemfører de i artikel 2 omhandlede mål.
2. Uden at det berører ethvert andet tiltag i henhold til arbejdsprogrammerne i henhold til artikel 11, kan følgende tiltag betragtes som støtteberettigede:
a) tilvejebringelse af teknisk viden, specialudstyr og teknisk avanceret udstyr og effektive IT-redskaber, der styrker tværnationalt og tværfagligt samarbejde og samarbejde med Kommissionen
b) styrkelse af personaleudveksling til specifikke projekter, der sikrer den nødvendige støtte og letter undersøgelser, navnlig oprettelse af fælles efterforskningshold og gennemførelse af grænseoverskridende operationer
c) ydelse af teknisk og operationel støtte til nationale undersøgelser, navnlig til toldmyndigheder og retshåndhævende myndigheder for at styrke bekæmpelsen af svig og andre ulovlige aktiviteter
d) opbygning af IT-kapacitet i alle medlemsstater og tredjelande, forøgelse af dataudvekslingen samt udvikling og tilvejebringelse af IT-redskaber til undersøgelse og overvågning af efterretningsarbejde
e) tilrettelæggelse af specialuddannelse, risikoanalyseworkshopper, konferencer og studier med henblik på at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem de tjenester, der beskæftiger sig med beskyttelse af Unionens finansielle interesser
f) ethvert andet tiltag i henhold til arbejdsprogrammerne i henhold til artikel 11, som er nødvendig for at nå de generelle og specifikke mål fastsat i artikel 2.
3. Hvor det tiltag, der skal støttes, indebærer erhvervelse af udstyr, sikrer Kommissionen, at det finansierede udstyr er velegnet til det formål at bidrage til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.
1. Kriterierne for støtteberettigelse i denne artikels stk. 2 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 197.
2. Følgende enheder er støtteberettigede under programmet:
a) offentlige myndigheder, som kan bidrage til realisering af et af de i artikel 2 omhandlede mål, og som er etableret i:
i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne
ii) et tredjeland, der er associeret med programmet, eller
iii) et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet, i henhold til betingelserne fastsat i stk. 3
b) forsknings- og undervisningsinstitutter og almennyttige organer, som kan bidrage til opnåelsen af de i artikel 2 omhandlede mål, forudsat at de i mindst et år har været etableret og aktive i:
i) en medlemsstat
ii) et tredjeland, der er associeret med programmet, eller
iii) et tredjeland, der er anført i et arbejdsprogram, i henhold til betingelserne fastsat i stk. 3
c) en i henhold til EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
3. Enheder omhandlet i stk. 2, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med programmet, er undtagelsesvis berettigede under programmet, hvis dette er nødvendigt for at nå et givent tiltags mål. Sådanne enheder afholder i princippet omkostningerne ved deres deltagelse, undtagen i tilfælde, der er behørigt begrundet i arbejdsprogrammet.
Med henblik på at gennemføre programmet vedtager Kommissionen de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
1. Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 2 fastlagte generelle og specifikke mål er fastsat i bilag II.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II med hensyn til indikatorerne, hvor dette er nødvendigt, og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Kommissionen aflægger årligt rapport om programmets præstation til Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af sin årsberetning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser — Bekæmpelse af svig.
I forbindelse med drøftelserne herom kan Europa-Parlamentet fremsætte henstillinger med henblik på det årlige arbejdsprogram. Kommissionen tager behørigt hensyn til disse henstillinger.
4. Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
1. Når Kommissionen foretager evalueringer, sikrer den, at de foretages på en uafhængig, objektiv og rettidig måde, og at evaluatorerne er i stand til at udføre deres arbejde uden noget forsøg på at påvirke dem.
2. Den foreløbige evaluering af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er angivet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Revisionsretten resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil og offentliggør dem på sit websted.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3. Den i artikel 12, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Med undtagelse af tilfælde, hvor der er risiko for at skade den effektive udførelse af operationelle aktiviteter til bekæmpelse af svig og på toldområdet, skal modtagere af EU-finansiering anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører regelmæssigt informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet, og vedrørende de opnåede resultater. De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 2.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af de tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 250/2014 og , som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.
2. Programmets finansieringsramme kan også dække udgifter til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 250/2014 og .
3. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse tiltag blev gennemført, og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2021.
Europa-Parlamentets holdning af 12.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 16.3.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 29. april 2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet) (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 9).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 878/2007/EF af 23. juli 2007 om ændring og forlængelse af afgørelse nr. 804/2004/EF om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet) (EUT L 193 af 25.7.2007, s. 18).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).
Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne ().
Rådets afgørelse 2009/917/RIA af 30. november 2009 om brug af informationsteknologi på toldområdet (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 20).
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Vejledende liste over typer af omkostninger, som finansieres over programmet i forbindelse med tiltag, som gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 515/97:
a) omkostninger til installering og vedligeholdelse af den permanente tekniske infrastruktur, som giver medlemsstaterne de logistiske ressourcer, kontorautomatiseringsressourcer og IT-ressourcer, som er nødvendige for at koordinere fælles toldoperationer og andre operationelle aktiviteter
b) godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter og, hvis det er relevant, andre former for godtgørelse og betaling med hensyn til repræsentanter for medlemsstaterne og, hvis det er relevant, repræsentanter for tredjelande, som deltager i EU-opgaver, i fælles toldoperationer tilrettelagt af eller sammen med Kommissionen samt i uddannelseskurser, ad hoc-møder og møder med et forberedende eller evalueringsmæssigt sigte i forbindelse med administrative undersøgelser eller operationelle tiltag gennemført af medlemsstaterne, hvis de er tilrettelagt af eller sammen med Kommissionen
c) udgifter i forbindelse med erhvervelse, undersøgelse, udvikling og vedligeholdelse af IT-infrastruktur (hardware), software og dedikerede nettilslutninger og i forbindelse med tilhørende produktions-, støtte- og uddannelsestjenester med henblik på gennemførelse af de tiltag, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 515/97, navnlig tiltag i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af svig
d) udgifter i forbindelse med indgivelse af oplysninger og udgifter til tilhørende tiltag, som skaber mulighed for adgang til oplysninger, data og datakilder med henblik på gennemførelse af de tiltag, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 515/97, navnlig tiltag i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af svig
e) udgifter i forbindelse med anvendelse af det toldinformationssystemet (CIS), der er omhandlet i instrumenter vedtaget i henhold til artikel 87 i TEUF og navnlig i afgørelse 2009/917/RIA, for så vidt som disse instrumenter foreskriver, at nævnte udgifter afholdes over Unionens almindelige budget
f) udgifter i forbindelse med erhvervelse, studie, udvikling og vedligeholdelse af EU-delene af det fælles kommunikationsnet, som anvendes med henblik på litra c).
Programmet vil blive nøje overvåget på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang programmets generelle og specifikke mål er nået, og med henblik på at minimere administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:
Specifikt mål 1: Forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.
Indikator 1: Støtte til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, målt ved:
1.1. : Tilfredshedsgrad for aktiviteter, som tilrettelægges og (sam)finansieres gennem programmet
1.2. : Andelen af medlemsstater, der hvert år modtager støtte fra programmet.
Specifikt mål 2: Støtte til indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende EU-budgetmidler under delt forvaltning og vedrørende førtiltrædelsesbistand.
Indikator 2: Brugertilfredshedsgrad i forbindelse med anvendelsen af IMS.
Specifikt mål 3: Tilvejebringelse af værktøjer til udveksling af oplysninger og støtte til operationelle aktiviteter inden for gensidig administrativ bistand i told- og landbrugsanliggender.
Indikator 3: Antal tilfælde, hvor oplysninger om gensidig bistand er gjort tilgængelige, og antal støttede aktiviteter vedrørende gensidig bistand.