Search for a command to run...
(Rådets forordning (Euratom) 2021/948 af 27. maj 2021 om oprettelse af et europæisk instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og om ophævelse af forordning (Euratom) nr. 237/2014)
Denne forordning opretter på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed (»instrumentet«), der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
Denne forordning fastsætter instrumentets mål, dets budget for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 og formerne og metoderne for gennemførelse af EU-midler.
1. Målet med instrumentet er at supplere de samarbejdsaktiviteter på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af forordning (EU) 2021/947, navnlig for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på aktiviteterne i Fællesskabet inden for Euratoms relevante reguleringsmæssige ramme i overensstemmelse med nærværende forordning og så åbent som muligt. Inden for rammerne af dette mål sigter instrumentet også på at støtte fremme af gennemsigtighed i tredjelandsmyndighedernes beslutningsprocesser på det nukleare område.
2. I overensstemmelse med stk. 1 har instrumentet følgende specifikke mål:
a) fremme af en effektiv kultur for nuklear sikkerhed og for strålingsbeskyttelse, gennemførelsen af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed, herunder fremme af gennemsigtighed i tredjelandsmyndigheders beslutningsprocesser vedrørende nukleare anlægs sikkerhed
b) ansvarlig og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt nedlukning og oprydning af tidligere nukleare anlæg, herunder fremme af gennemsigtighed i tredjelandsmyndigheders beslutningsprocesser
c) indførelse af effektiv sikkerhedskontrol for nukleart materiale i tredjelande.
1. Der skal i forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med forordning (EU) 2021/947, andre programmer for Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og -programmer samt politikkohærens i forhold til udvikling.
2. Andre EU-programmer kan, hvis det er relevant, bidrage til foranstaltninger fastsat i henhold til denne forordning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er fastsat i henhold til andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.
3. Reglerne for hvert EU-program, der bidrager til foranstaltninger fastsat i henhold til denne forordning, gælder for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 udgør 300 mio. EUR i løbende priser.
Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse mellem Unionen og dens partnerlande, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer, konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen og fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
1. Samarbejde inden for rammerne af denne forordning gennemføres på grundlag af flerårige vejledende programmer.
2. De flerårige vejledende programmer skal sigte mod at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Fællesskabet og de berørte tredjelande eller regioner på en måde, der er i overensstemmelse med Fællesskabets overordnede formål og anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske ramme, der er omhandlet i artikel 5.
3. De flerårige vejledende programmer udgør et generelt udgangspunkt for samarbejdet i henhold til denne forordning og fastlægger Fællesskabets mål for samarbejde under hensyntagen til de pågældende landes behov, Fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de pågældende tredjelandes aktiviteter. I de flerårige vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan overlap med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og hoveddonorer.
4. I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, de præstations- og resultatorienterede indikatorer og de vejledende finansielle tildelinger, både samlet set og pr. mål.
5. Flerårige vejledende programmer udarbejdes på basis af en dialog med partnerlande eller -regioner med inddragelse af relevante interessenter, særlig statslige myndigheder og tilsynsmyndigheder og de organisationer, som disse har udpeget, således at det sikres, at det pågældende land eller den pågældende region tager tilstrækkeligt ejerskab over processen, og for at tilskynde til støtte til yderligere udvikling af den nukleare sikkerhed på nationalt niveau.
6. Kommissionen vedtager, hvis det er relevant efter høring af Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (»ENSREG«), de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.
7. Kommissionen reviderer og opdaterer om nødvendigt de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2, mindst fire år efter vedtagelsen heraf.
1. Kommissionen vedtager årlige handlingsplaner baseret på de flerårige vejledende programmer. Kommissionen kan også vedtage særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger.
I tilfælde af uforudsete og behørigt begrundede behov, omstændigheder eller forpligtelser kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger.
I handlingsplaner og særlige foranstaltninger angives for hvert tredjeland eller hver region mål, forvaltningsprocedurer, projekter, der skal finansieres, en vejledende tidsplan, de forventede resultater og de vigtigste aktiviteter, metoderne og, hvor det er relevant, handlingsplanernes og de særlige foranstaltningers status for hvert tredjeland eller hver region, budgettet og eventuelle dermed forbundne støtteudgifter. Disse handlingsplaner og foranstaltninger skal indeholde en samling og en sammenfattende beskrivelse af hver af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er tildelt den enkelte foranstaltning, en vejledende tidsplan for gennemførelsen og specifikke indikatorer for overvågning, evaluering og revision af præstation og resultater og eventuelle dermed forbundne støtteudgifter, alt efter hvad der er relevant. De skal, hvis det er relevant, omfatte eventuelle erfaringer fra tidligere samarbejde.
2. Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.
3. Undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2, er ikke påkrævet i forbindelse med:
a) særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger, for hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 5 mio. EUR
b) tekniske ændringer, forudsat at disse ikke væsentligt berører målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning, såsom:
i) ændret gennemførelsesmetode
ii) omfordeling af midler mellem foranstaltninger i en handlingsplan
iii) forøgelse eller mindskelse af budgettet for handlingsplaner eller særlige foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget og ikke over 5 mio. EUR.
Særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger samt tekniske ændringer heraf, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, meddeles det i artikel 15 omhandlede Udvalg for det Europæiske Instrument for Internationalt Samarbejde om Nuklear Sikkerhed senest en måned efter deres vedtagelse. De meddeles også Europa-Parlamentet.
1. EU-finansiering kan anvendes til at dække støtteudgifter til instrumentets gennemførelse og virkeliggørelsen af de dets mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med den forberedelse, opfølgning, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for gennemførelsen, samt udgifter i hovedsæderne til den administrative støtte, der er nødvendig for instrumentet, og til at forvalte de operationer, der finansieres i henhold til denne forordning, herunder informations- og kommunikationsforanstaltninger, og for institutionelle IT-systemer.
2. Hvis støtteudgifterne ikke er medtaget i de i artikel 7 omhandlede handlingsplaner eller særlige foranstaltninger, vedtager Kommissionen, hvor det er relevant, støtteforanstaltninger. EU-finansiering i henhold til støtteforanstaltninger kan omfatte:
a) undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og alle øvrige udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig til foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder undersøgelsesmissioner og aflønning af eksterne eksperter
b) udgifter i forbindelse med levering af informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og institutionel kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter.
Finansiering i henhold til instrumentet gennemføres af Kommissionen, jf. finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv eller indirekte via en af de enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
1. EU-finansiering i henhold til instrumentet kan ydes i de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig:
a) tilskud
b) offentlige kontrakter om tjenester eller varer
c) aflønning af eksterne eksperter og
d) blanding.
2. Støtte i henhold til instrumentet kan også gennemføres efter de regler, der gælder for garantien for optræden udadtil, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/947, (»garantien for optræden udadtil«) og bidrage til at tilføre garantien for optræden udadtil kapital. Garantien for optræden udadtil skal også støtte operationer, der bygger på Rådets afgørelse 77/270/Euratom .
Tilførselssatsen for de operationer under garantien for optræden udadtil, som støtten i henhold til instrumentet bidrager til, er 9 %.
3. Tilførselssatserne revideres hvert tredje år fra datoen for denne forordnings anvendelse.
1. Der gives prioritet til personer og enheder fra tiltrædende lande, kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Deltagelsen i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på foranstaltninger, der finansieres i henhold til instrumentet, er åben for internationale organisationer og alle retlige enheder, som er statsborgere i og, for så vidt angår juridiske personer, også reelt er etableret i følgende lande eller territorier:
a) medlemsstaterne, modtagere i henhold til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), der er oprettet ved en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b) partnerlande i det naboskabsområde, der er omhandlet i
c) udviklingslande og -territorier, jf. den fortegnelse over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand (»fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand«), som ikke er medlemmer af G20, og oversøiske lande og territorier som defineret i Rådets afgørelse 2013/755/EU
d) udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, som er medlemmer af G20, og andre lande og territorier, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med en foranstaltning, der finansieres af Unionen i henhold til denne forordning, og som de deltager i
e) lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern finansiering
f) lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af de mindst udviklede lande, eller et højt forgældet fattigt land, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand
1. En fælles forståelse og en gensidig aftale mellem tredjelandet og Fællesskabet bekræftes i princippet gennem en formel anmodning til Kommissionen. En sådan anmodning er bindende for den respektive regering.
2. Tredjelande, der ønsker at samarbejde med Fællesskabet, skal være parter i traktaten om ikkespredning af kernevåben og skal have gennemført en tillægsprotokol eller indgået en sikkerhedskontrolaftale med IAEA. De skal fuldt ud tilslutte sig de grundlæggende sikkerhedsprincipper som fastsat i IAEA's sikkerhedsstandarder og skal være parter i de relevante konventioner, såsom konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald eller have taget skridt, der viser et fast tilsagn om at tiltræde disse konventioner. I tilfælde af aktivt samarbejde evalueres det pågældende tilsagn årligt, idet der tages hensyn til nationale rapporter og andre dokumenter om gennemførelsen af de relevante konventioner. På baggrund af denne evaluering træffes der afgørelse om fortsættelse af samarbejdet. I nødstilfælde bør der undtagelsesvis udvises fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af disse principper.
3. For at sikre og overvåge overholdelse af instrumentets mål vedrørende samarbejde skal tredjelandet acceptere evaluering af de iværksatte foranstaltninger. Denne evaluering skal muliggøre overvågning og kontrol af overholdelsen af de aftalte mål og kan være en betingelse for fortsat udbetaling af Fællesskabets bidrag.
4. Samarbejde, som er fastlagt af Unionen på området nuklear sikkerhed og sikring i henhold til denne forordning, sigter ikke mod at fremme atomkraft og må derfor ikke fortolkes som en foranstaltning til fremme af sådan energi i tredjelande.
1. Samarbejdet i henhold til denne forordning målrettes:
a) de kompetente tilsynsmyndigheder på området for nuklear sikkerhed og de tekniske støtteorganisationer, som de har fået udpeget, med henblik på at sikre deres tekniske færdigheder, uafhængighed og styrkelse af de reguleringsmæssige rammer for de relevante emner for så vidt angår nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse
b) de nationale agenturer med ansvar for sikker håndtering af radioaktivt affald med henblik på kategorisering, registrering og redegørelse samt sikker oplagring heraf
c) eventuelle interessenter i et statsligt system til redegørelse for og kontrol med nukleart materiale, som varetager indførelsen af effektiv sikkerhedskontrol
d) operatører af atomkraftværker i undtagelsesvise tilfælde, begrænset til gennemførelse af anbefalingen i peerevalueringen af den risiko- og sikkerhedsvurdering (stresstest), der udføres af ENSREG.
2. Målene i artikel 2, stk. 1, skal navnlig forfølges gennem følgende foranstaltninger:
a) styrkelse af den reguleringsmæssige ramme, procedurer og systemer
b) etablering af effektive ordninger til forebyggelse af uheld med strålingsmæssige følger, herunder eksponering ved uheld, og mindskelse af sådanne følger, hvis de indtræffer
c) udvikling og gennemførelse af strategier og rammer, metoder, teknologi og tilgange for ansvarlig og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald
d) støtte til at sikre nukleare anlægs sikkerhed vedrørende praktiske beskyttelsesforanstaltninger udformet til at mindske de eksisterende strålingsrelaterede risici for arbejdstagernes og den brede offentligheds sundhed
e) udvikling og gennemførelse af strategier og rammer for nedlukning af eksisterende nukleare anlæg, for oprydning af tidligere nukleare anlæg og affaldslagre i tilknytning til uranbrydning og for bjærgning og håndtering af sunkne radioaktive genstande og materialer i havet
1. Overvågning, rapportering og evaluering foretages i overensstemmelse med NDICI-forordningens , , og , og .
2. Følgende indikatorer og deres indvirkning på nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og anvendelsen af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale benyttes til at måle, hvorvidt instrumentets mål er opfyldt:
a) retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres og/eller revideres under hensyntagen til de højeste standarder for nuklear sikkerhed
b) undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste standarder for nuklear sikkerhed, og
c) resultater af nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og effektive foranstaltninger til forbedret sikkerhedskontrol baseret på de højeste standarder for nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhedskontrol, herunder resultater af internationale peerevalueringer, der er gennemført på atomkraftværker.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Instrument for Internationalt Samarbejde om Nuklear Sikkerhed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder sammenholdt med nævnte forordnings artikel 5 anvendelse.
Information, kommunikation og synlighed vedrørende målet omhandlet i artikel 3 og fravigelse af kravet om synlighed skal ske i overensstemmelse med artikel 46 henholdsvis 47 i forordning (EU) 2021/947.
Denne forordning finder anvendelse i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (Euratom) nr. 237/2014, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.
2. Instrumentets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem instrumentet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (Euratom) nr. 237/2014.
3. Instrumentets finansieringsramme kan dække udgifter vedrørende udarbejdelsen af nærværende forordnings eventuelle efterfølger.
4. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 6, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2021.
Udtalelse af 17.1.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (se side .1 i denne Tidende).
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).
Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).
Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).
Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af , , , og ().
4. Når det i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde i tilknytning til behovet for en hurtig reaktion fra Fællesskabets side er tvingende nødvendigt, vedtager eller ændrer Kommissionen i overensstemmelse med den i artikel 15, stk. 3, omhandlede procedure handlingsplanerne eller foranstaltningerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.
g) tredjelande, hvor aktiviteterne gennemføres, jf. de særlige flerårige vejledende programmer, handlingsplaner eller foranstaltninger.
Den gensidige adgang, der er omhandlet i første afsnit, litra e), kan indrømmes for en begrænset periode på mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning, støtteberettigelse på lige vilkår. Kommissionen træffer afgørelse om den gensidige adgang og varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande.
2. Alle varer og materialer, der finansieres i henhold til instrumentet, kan have oprindelse i de lande og på de respektive betingelser, der er anført i stk. 1.
3. Reglerne i denne artikel finder ikke anvendelse på og må ikke skabe nationalitetsrelaterede begrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller i givet fald underleverandør.
4. Foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af fælles samfinansiering af en enhed eller gennemføres under direkte forvaltning eller indirekte forvaltning med enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også omfattet af disse enheders støtteberettigelsesregler.
5. Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller via eksterne formålsbestemte indtægter, finder reglerne om støtteberettigelse i akten om oprettelse af den pågældende trustfond eller, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter, i aftalen med donoren, anvendelse.
6. Når der er tale om foranstaltninger, der finansieres i henhold til instrumentet og et andet EU-program, anses enheder, som er støtteberettigede i henhold til ét af disse programmer, for at være støtteberettigede.
7. Reglerne om støtteberettigelse i denne artikel kan begrænses med hensyn til ansøgeres nationalitet, geografiske placering eller art eller med hensyn til varer og materialers oprindelse, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af foranstaltningens særlige art og målene hermed, og hvis de er nødvendige for dens effektive gennemførelse.
8. Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke er støtteberettigede, kan accepteres som støtteberettigede i tilfælde af sagens hastende karakter eller mangel på tjenester på de pågældende landes eller områders markeder eller i andre behørigt begrundede tilfælde, hvor anvendelsen af reglerne om støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre en foranstaltning.
9. I tilfælde hvor finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud, gives prioritet til lokale og regionale kontrahenter med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med finansforordningens relevante bestemmelser.
f) etablering af den nødvendige reguleringsmæssige ramme, metoder, teknologi og tilgange til gennemførelse af nuklear sikkerhedskontrol, herunder hensigtsmæssig opgørelse af og kontrol med fissile materialer på stats- og operatørniveau
g) støtte til uddannelse af personale
h) en begrænset levering af udstyr i undtagelsesvise tilfælde til operatører af atomkraftværker som omhandlet i stk. 1, litra d).
I specifikke og behørigt begrundede tilfælde skal foranstaltninger vedrørende første afsnit, litra a), gennemføres via samarbejde mellem operatører og/eller kompetente organisationer fra medlemsstaterne og tredjelandes operatører af nukleare anlæg som defineret i , .
Artikel 7, stk. 3, finder ikke anvendelse på foranstaltninger vedrørende nærværende stykkes første afsnit, litra h).
Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts 1977 om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratomlån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 88 af 6.4.1977, s. 9).
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
