Endelig udligningstold på import af biodiesel fra USA

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1267

af 29. juli 2021

om indførelse af endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , særlig artikel 18, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1) Ved forordning (EF) nr. 598/2009 « indførte Rådet en endelig udligningstold på mellem 211,2 EUR og 237 EUR pr. nettoton på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, på daværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«). Den udligningstold, der indførtes ved nævnte forordning, benævnes herefter »de oprindelige foranstaltninger«. Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, benævnes herefter »den oprindelige undersøgelse«.

(2) Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse den endelige udligningstold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 598/2009, til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen var angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af importen fra virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, Ontario, Canada. Ved samme forordning udvidede Rådet også den endelige udligningstold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 598/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(3) Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519 genindførte Europa-Kommissionen de endelige udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

(4) Desuden udvidede gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/675 , også den endelige udligningstold til at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej, med undtagelse af biodiesel fremstillet af virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, begge beliggende i Ontario, Canada, samt af virksomheden DSM Nutritional Products Canada Inc., Dartmouth, Nova Scotia, Canada. Ved samme forordning udvidede Europa-Kommissionen også den endelige udligningstold til at omfatte importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(5) Den gældende udligningstold er faste beløb på mellem 211,2 EUR og 237 EUR pr. ton netto på importen fra de eksporterende producenter.

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(6) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om en undersøgelse i henhold til af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«).

(7) Anmodningen om en undersøgelse blev indgivet den 11. juni 2020 af European Biodiesel Board (»EBB« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af Unionens samlede produktion af biodiesel. Anmodningen om undersøgelsen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet forekomst af subsidieret biodiesel, der indføres i Unionen, og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

2. INDLEDNING AF EN UDLØBSUNDERSØGELSE

(8) Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved , at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og indledte den 14. september 2020 en udløbsundersøgelse af importen af biodiesel med oprindelse i USA på grundlag af grundforordningens artikel 18, stk. 1. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(9) Samme dag, den 14. september 2020, indledte Kommissionen en parallel udløbsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA.

(10) Canadas regering fremsatte bemærkninger til denne indledning og bemærkede, at hvis foranstaltningerne opretholdes, bør den fritagelse, der indrømmes tre canadiske biodieselproducenter, bibeholdes. Kommissionen opretholdt undtagelsen i artikel 2 i denne forordning.

2.1. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(11) Undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode eller NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

2.2. Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

(12) Denne sag blev indledt den 14. september 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Denne periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere kvalificeret som interesserede parter i denne procedure.

(13) Ved et notat til sagsakterne af 15. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de stadig kunne betegnes som interesserede parter, til at kontakte den. BP OIL International Limited og Argent Energy anmodede om fortsat at blive betragtet som interesserede parter og fik denne ret på grundlag af den fremlagte dokumentation. Begge virksomheder fremlagde navnlig bevis for eksistensen af forretningsmæssigt forbundne enheder inden for den pågældende koncern, der er aktive på EU-markedet. På den anden side blev det britiske moderselskab Valero Energy Limited erstattet af sit irske datterselskab Valero Energy Limited Ireland, da sidstnævnte er aktivt på EU-markedet.

2.3. Interesserede parter

(14) I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, kendte producenter i USA og de amerikanske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(15) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

2.4. Stikprøveudtagning

(16) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville anvende en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 27.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(17) Den 14. september 2020 underrettede Kommissionen de interesserede parter om den foreløbige stikprøve af EU-producenter i henhold til afsnit 5.3 i indledningsmeddelelsen. Den udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i 2019 samt den geografiske placering af producenterne af samme vare. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 17,5 % af de anslåede samlede produktionsmængder af samme vare i Unionen, og der sikres også en god geografisk spredning. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger inden for fristen på syv dage efter meddelelsen om den foreløbige stikprøve af EU-producenter.

Stikprøveudtagning af importører

(18) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19) Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Shell Trading Rotterdam BV, fremlagde de ønskede oplysninger, og Kommissionen besluttede derfor, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(20) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i USA om at fremlægge de oplysninger, der var omhandlet i indledningsmeddelelsen. Den anmodede endvidere myndighederne i det eksporterende land om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(21) Tre eksporterende producenter i USA gav sig til kende og gav udtryk for, at de var villige til at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med undersøgelserne. I betragtning af det lave antal besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og alle tre virksomheder blev opfordret til at indsende en spørgeskemabesvarelse.

2.5. Samarbejde fra det pågældende lands side

(22) Den 15. oktober 2020 sendte en af de oprindeligt samarbejdsvillige virksomheder en e-mail til Kommissionen med oplysning om, at den ikke ville samarbejde yderligere. Desuden fremlagde de to andre virksomheder heller ikke de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist ved at udfylde og returnere spørgeskemabesvarelserne.

(23) Den 10. november 2020 sendte Kommissionen et brev til alle tre virksomheder og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger. De amerikanske myndigheder blev også orienteret herom. Fristen for at fremsætte bemærkninger til brevet var den 17. november 2020. Der indkom ingen bemærkninger.

(24) Ved indledningen af undersøgelsen anmodede Kommissionen desuden ved verbalnote af 14. september 2020 USA's myndigheder om at udfylde og returnere det antisubsidiespørgeskema, der var beregnet til USA's regering. Den modtog ikke noget svar inden for den fastsatte frist.

(25) Den 10. november 2020 sendte Kommissionen en verbalnote til de amerikanske myndigheder og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger.

(26) Fristen for at fremsætte bemærkninger til verbalnoten var den 17. november 2020. Der indkom ingen bemærkninger.

(27) Kommissionen konkluderede derfor, at hverken eksporterende producenter eller USA's regering samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Den besluttede således at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, og at træffe konklusioner, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

2.6. Spørgeskemaer

(28) Ved indledningen af undersøgelsen blev der stillet en kopi af spørgeskemaerne til rådighed i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted.

(29) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven og fra en ikke forretningsmæssigt forbundet EU-importør.

2.7. Kontrol

(30) I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 26. Kommissionen krydstjekkede i stedet alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser . Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

EU-producenter

— SAIPOL Bu Diester, Frankrig

— CAMPA Iberia S.A.U., Spanien

— VERBIO Vereinigte BioEnergie AG, Tyskland

Importører

— Shell Trading Rotterdam BV, Nederlandene

2.8. Fremlæggelse af oplysninger

(31) Den 21. maj 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende udligningstold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(32) De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

3. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

3.1. Den pågældende vare

(33) Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, dvs. fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209829), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009129), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009929), ex 2710 19 43 (Taric-kode 2710194329), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710194629), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710194729), ex 2710 20 11 (Taric-kode 2710201129), ex 2710 20 16 (Taric-kode 2710201629), ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824999212), ex 3826 00 10 (Taric-kode 3826001029, 3826001059 og 3826001099) og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826009019) (»den pågældende vare«).

(34) Biodiesel er et fornyeligt brændstof, der fremstilles af en lang række råmaterialer, dvs. vegetabilske olier såsom rapsolie, sojabønneolie, palmeolie, brugte stegeolier, animalske fedtstoffer eller biomasse.

(35) Biodiesel anvendes i transportsektoren, hovedsagelig blandet med mineralsk diesel (dvs. olie/konventionel diesel) og meget marginalt i ren form (B100).

3.2. Samme vare

(36) Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og [tekniske] egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare

— den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i USA og

— den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(37) Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

3.3. Påstande vedrørende varedækningen

(38) Den svenske virksomhed Preem AB og Valero Energy Ltd Ireland, brændstofproducenter og -leverandører og som sådan brugere af den pågældende vare, hævdede, at biodiesel udvundet af Fatty Acid Methyl Ester (FAME) og biodiesel fra hydrogenbehandlet vegetabilsk olie (HVO) er to forskellige typer biodiesel, og at HVO bør udelukkes fra den nuværende varedækning. I forordningen fra 2009 om indførelse af midlertidige foranstaltninger blev alle typer biodiesel og biodieselblandinger anset for at være biodieselbrændstoffer. FAME og HVO kan begge blandes med diesel, og på trods af visse forskelle i fysiske egenskaber er varens endelige anvendelsesformål den samme, og begge varer fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Desuden definerede klagen i den oprindelige undersøgelse udtrykkeligt dieselolie fremstillet af HVO'er som en del af den pågældende vare, og ingen af parterne anfægtede denne påstand på det pågældende tidspunkt. Påstanden blev derfor afvist.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SUBSIDIERING

4.1. Indledende bemærkninger

(39) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om udløbet af de gældende foranstaltninger sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet subsidiering af den pågældende vare med oprindelse i USA og til fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters og de amerikanske myndigheders side, jf. betragtning 22-27, var det ikke muligt at foretage en analyse på grundlag af verificerede data fra de eksporterende producenter og fra de amerikanske myndigheder.

(40) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen gjorde brug af følgende informationskilder: anmodningen om en udløbsundersøgelse og efterfølgende oplysninger indsendt af ansøgeren, Eurostat, Global Trade Atlas (»GTA«) og webstederne for US Energy Information Administration (»EIA«) og det amerikanske landbrugsministerium (»USDA«).

(41) Kommissionen analyserede navnlig følgende føderale og statslige subsidieordninger, som blev identificeret i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og som Kommissionen identificerede som stadig aktive.

(42) På den anden side analyserede Kommissionen på grund af de amerikanske myndigheders og de amerikanske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje og i betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat subsidiering på grundlag af ovennævnte ordninger ikke følgende føderale og statslige subsidieordninger yderligere.

4.2. Subsidiering — føderale ordninger

4.2.1. Biodiesel mixture credit and biodiesel credit (fritagelse i forbindelse med biodieselblanding og biodiesel)

4.2.1.1. Retsgrundlag

(43) Title 26, Section 40A (b) i US Code (U.S.C.) er retsgrundlaget for en ordning for afgifts- og skattefritagelse for virksomheder, der blander biodiesel, detailhandlere og slutbrugere. Det indeholder bestemmelser om følgende skattefritagelser i forbindelse med biodiesel:

1) The Biodiesel Mixture Credit (fritagelser i forbindelse med biodieselblandinger)

2) The Biodiesel Credit (skattefritagelse i forbindelse med biodiesel)

3) The Small Agri-biodiesel Producer Credit (skattefritagelse for små agro-biodieselproducenter).

(44) The Biodiesel Mixture Credit har eksisteret i USA's føderale lovgivning siden 2005 . I henhold til Section 202 (a) i US Energy and Improvement and Extension Act 2008 skulle denne skattefritagelse udløbe den 31. december 2009 . Denne subsidieordning er imidlertid aldrig reelt udløbet, men er indtil videre gentagne gange blevet genindført med tilbagevirkende kraft. Senest genindførte den amerikanske kongres den 20. december 2019 ved Further Consolidated Appropriations Act ordningen i to år fra den 31. december 2017 og forlængede den med 3 år, dvs. indtil den 31. december 2022 . Denne 5-årige forlængelse er den længste forlængelse siden indførelsen af denne subsidieordning.

(45) Efter fremlæggelsen af oplysninger meddelte ansøgeren Kommissionen, at der den 25. maj 2021 blev fremsat et lovforslag i både det amerikanske senat og det amerikanske Repræsentanternes Hus med henblik på at forlænge Biodiesel Mixture Credit Scheme (ordningen for skattefritagelser i forbindelse med biodieselblandinger) med yderligere 3 år, dvs. indtil den 31. december 2025.

(46) I lighed med The Biodiesel Mixture Credit har The Biodiesel Credit eksisteret i USA's føderale lovgivning siden 2005 . I henhold til Section 202 (a) i US Energy and Improvement and Extension Act 2008 skulle denne skattefritagelse udløbe den 31. december 2009 . Denne subsidieordning er imidlertid ej heller aldrig reelt udløbet, men er indtil videre gentagne gange blevet genindført med tilbagevirkende kraft. Senest genindførte den amerikanske kongres den 20. december 2019 ved Further Consolidated Appropriations Act ordningen i to år fra den 31. december 2017 og forlængede den med 3 år, dvs. indtil den 31. december 2022 .

(47) Indkomstskattefritagelsen for små agro-biodieselproducenter gælder kun for små producenter af agro-biodiesel. Denne ordning undersøges i betragtning 63-70.

4.2.1.2. Berettigelse

(48) Virksomhederne skal producere en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, som sælges eller anvendes som brændstof for at være berettiget til den under nr. 1) i betragtning 43 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger.

(49) Virksomheder, der ønsker at blive tilgodeset under ordningen, skal fremvise et certifikat fra producenten eller importøren af biodieselen med en beskrivelse af varen og en angivelse af andelen af henholdsvis biodiesel og agro-biodiesel i varen. Fritagelsen kan enten bestå i en punktafgiftsfritagelse, eller i at virksomheden kan gøre krav på den resterende fritagelse som en refusionsberettiget indkomstskattefritagelse, hvis virksomhedens skyldige punktafgifter er mindre end den samlede punktafgiftsfritagelse. En refusionsberettiget indkomstskattefritagelse er en fritagelse for betaling af indkomstskat eller direkte udbetaling af et beløb. Den er refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse kan udbetales direkte til skatteyderen som et kontantbeløb, hvis fritagelsen er større end dennes skyldige skat.

(50) Den under nr. 2) i betragtning 43 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodiesel er en ikke-refusionsberettiget indkomstskattefritagelse for detailhandlere eller slutbrugere af ren biodiesel. Fritagelsen i forbindelse med ren biodiesel er kun til rådighed for personer, som hælder den rene biodiesel på et køretøjs brændstofbeholder eller bruger den som brændstof. Det bør bemærkes, at biodieselproducenter, som producerer deres egen biodiesel, også er berettigede til denne fritagelse. For at gøre krav på fritagelsen skal biodieselproducenten altså fungere enten som detailhandler (biodieselen påfyldes slutbrugerens brændstofbeholder) eller slutbruger (biodieselen påfyldes f.eks. producentens egne køretøjer).

4.2.1.3. Praktisk gennemførelse

(51) Når biodiesel blandes med dieselbrændstof, kan der gøres krav på en punktafgiftsfritagelse eller en indkomstskattefritagelse. I den nuværende undersøgelsesperiode var den gældende fritagelse 1 USD pr. gallon for alle typer biodiesel, altså også agro-biodiesel og diesel af biomasse.

(52) Den endelige skattefritagelse for det blandede brændstof afhænger af den andel biodiesel, som det indeholder. Mindstekravet, som også er den mest almindelige praksis, er at blande 0,1 % mineralsk diesel med 99,9 % biodiesel (dette blandingsprodukt kaldes B99 i USA), da dette sikrer, at den maksimale skattefritagelse kan opnås. Andelen af biodiesel i en blandet vare er bestemmende for skattefritagelsen (f.eks. vil 100 gallon B99 indeholde 99,9 gallon biodiesel og være berettiget til en skattefritagelse på 99,90 USD). Det er nemt at ændre biodiesel fra en ren vare (B100) til en blandet vare (B99). Dette indebærer, at ren biodiesel tilsættes 0,1 % mineralsk diesel, og medfører ingen betydelige ændringer af den pågældende vare. Det er selve blandingsprocessen, der udløser berettigelse til fritagelsen.

(53) Biodieselproducenterne kan gøre krav på fordelen, når de selv foretager blandingen. Producenten skal blande den rene biodiesel med dieselbrændstof. Hvad angår berettigelse til fordelen, er der ingen forskelle mellem blandet biodiesel, der er beregnet til henholdsvis salg på hjemmemarkedet og eksportsalg.

(54) Virksomheder, som ikke producerer, men køber ren biodiesel, der senere indgår i biodieselblandinger, er også berettiget til skattefritagelsen. Sådanne virksomheder skal indhente et certifikat fra biodieselproducenten eller -importøren (eller eventuelle mellemhandlere), hvori denne bekræfter, at han ikke har opnået nogen skattefritagelse .

(55) Fordelen kan enten opnås som en fritagelse for punktafgift eller indkomstskat eller direkte udbetaling af et kontantbeløb. Uanset om fordelen gives som en punktafgiftsfritagelse, en indkomstskattefritagelse, en udbetaling af et kontantbeløb til skatteyderen eller en kombination af førnævnte, beløber fritagelsen sig til 1 USD pr. gallon.

(56) Det fremgår af USC, at fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger ikke gives, medmindre virksomheden, der blander biodiesel og mineralsk diesel, er i besiddelse af et certifikat (»Certificate for Biodiesel«) fra biodieselproducenten, hvori producenten bl.a. anfører den mængde biodiesel, som certifikatet vedrører, og hvorvidt der er tale om agro-biodiesel eller biodiesel af en anden type.

(57) Med hensyn til The Biodiesel Credit og i lighed med den tidligere udløbsundersøgelse kan detailhandleren (eller en biodieselproducent, der handler som detailhandler) eller slutbrugeren af ublandet biodiesel kræve 1,00 USD pr. gallon for alle typer ublandet (ren) biodiesel, der anbringes i brændstoftanken i et køretøj eller anvendes som brændstof. En ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indebærer, at virksomheden fritages for indkomstskat. Den er ikke-refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse ikke kan udbetales direkte til virksomheden som et kontantbeløb, hvis virksomhedens fritagelse er større end den skyldige skat.

(58) Da biodieselproducenterne er berettigede til disse ordninger og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf.

4.2.1.4. Konklusion

(59) Fritagelserne i forbindelse med biodieselblandinger og biodiesel skal betragtes som et skatteincitament, uanset om der er tale om udbetaling af et kontantbeløb (kun for skattefritagelser i forbindelse med biodieselblandinger) eller modregning af skyldige afgifter eller skyldig skat (gælder begge skattefritagelser).

(60) Kommissionen betragter i overensstemmelse med sine konklusioner i den oprindelige undersøgelse disse ordninger som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), da ordningerne indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud (udbetaling af kontantbeløb kun mulig for fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger) og statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves (modregning af skatter og afgifter) (gælder begge fritagelser). Incitamenterne giver de pågældende virksomheder en fordel.

(61) Ordningerne er forbeholdt virksomheder i biodieselindustrien og betragtes derfor som specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettigede.

(62) Endelig indebærer ordningen for skattefritagelser i forbindelse med biodieselblandinger subsidier på 1 USD pr. gallon for alle typer biodiesel, og Kommissionen finder derfor, at der med denne ordning blev ydet et væsentligt subsidiebeløb til amerikanske eksporterende producenter af biodiesel, og at ordningen således var langt den vigtigste ordning i den nuværende undersøgelsesperiode. Et sådant tilskud på 1 USD pr. gallon ville beløbe sig til ca. 302 EUR pr. ton.

4.2.2. Small Agri-biodiesel Producer Income Tax Credit (indkomstskattefritagelse for små agro-biodieselproducenter)

4.2.2.1. Retsgrundlag

(63) Title 26, U.S.C., Section 40A, indeholder også bestemmelser om en indkomstskattefritagelse for små agro-biodieselproducenter såsom skattefritagelser i forbindelse med biodieselblanding og biodiesel.

(64) I lighed med skattefritagelserne i forbindelse med biodieselblanding og biodiesel, jf. betragtning 44 og 46, har indkomstskattefritagelsen for små agro-biodieselproducenter desuden været gældende i USA's føderale lovgivning siden 2005 . I henhold til Section 202 (a) i US Energy and Improvement and Extension Act 2008 skulle denne skattefritagelse udløbe den 31. december 2009 . Denne subsidieordning er imidlertid aldrig reelt udløbet, men er gentagne gange blevet genindført med tilbagevirkende kraft. Senest genindførte den amerikanske kongres den 20. december 2019 ved Further Consolidated Appropriations Act ordningen i to år fra den 31. december 2017 og forlængede den med 3 år, dvs. indtil den 31. december 2022.

4.2.2.2. Berettigelse

(65) Denne ordning gælder kun for små producenter af ren agro-biodiesel. Virksomheder, der blander eller forhandler, og som køber, men ikke producerer biodiesel, er ikke berettiget til fritagelsen. En lille producent er en person, hvis produktionskapacitet ikke overstiger 60 mio. gallon agro-biodiesel om året.

(66) En lille agro-biodieselproducent kan gøre krav på en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder på 0,10 USD pr. gallon agro-biodiesel, der produceres. Producentens fritagelsesberettigede produktion af agro-biodiesel må ikke overstige 15 mio. gallon pr. skatteår. Hvis en producent skal kunne gøre krav på fritagelsen, skal agro-biodieselen anvendes som brændstof, sælges med henblik på anvendelse som brændstof eller anvendes i en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, der anvendes som brændstof eller sælges med henblik på anvendelse som brændstof. Små agro-biodieselproducenter kan således kombinere denne ordning med fritagelsesordningen for biodieselblandinger og dermed modtage i alt 1,10 USD pr. gallon. Store agro-biodieselproducenter er derimod kun berettigede til støtte under fritagelsesordningen i forbindelse med biodieselblandinger.

4.2.2.3. Praktisk gennemførelse

(67) Ansøgninger om ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indsendes en gang om året i forbindelse med, at ansøgeren indsender sin indkomstskatteangivelse. Fritagelsen pr. gallon biodiesel, der er produceret af ansøgeren i det pågældende skatteår, dog højst 15 mio. gallon, modregnes ansøgerens skyldige selskabsindkomstskat. Hvis beløbet for fritagelsen overstiger ansøgerens skyldige skat, kan det overskydende beløb overføres til efterfølgende skatteår.

(68) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

4.2.2.4. Konklusion

(69) Kommissionen betragter i overensstemmelse med sine konklusioner i den oprindelige undersøgelse denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af indtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(70) Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.2.3. USDA Bioenergy Program for Advanced Biofuels (det amerikanske landbrugsministeriums bioenergiprogram for avancerede biobrændstoffer)

4.2.3.1. Retsgrundlag

(71) Det amerikanske landsbrugsministeriums (»USDA«'s) bioenergiprogram for avancerede biobrændstoffer (BPAB) er fastlagt i Title IX, section 9005 i Farm Security and Rural Investment Act of 2002 (»2002 Farm Bill) og på nuværende tidspunkt kodificeret i Title 7, Section 8105 i US Code.

(72) Programmet skulle efter planen udløbe i 2012, men blev forlænget i 2013 og efterfølgende i 2014 . Agriculture Act 2014 (landbrugsloven) forlængede således programmet i endnu 5 år til udgangen af 2018. For nylig forlængede Agricultural Improvement Act (loven om forbedring af landbruget) af 20. december 2018 dette subsidieprogram med yderligere fem år, dvs. indtil udgangen af 2023 .

4.2.3.2. Berettigelse

(73) Med programmet ydes der direkte støtte til producenter af avancerede biobrændstoffer, som generelt defineres som »brændstof udvundet af anden biomasse end majskernestivelse«. Definitionen inkluderer diesel produceret af biomasse . Højst 5 % af programmets budget kan fordeles til støtteberettigede producenter med en raffineringskapacitet på over 150 mio. gallon avanceret biobrændstof pr. år. Virksomheder, der blander biodiesel, er ikke støtteberettigede under programmet.

4.2.3.3. Praktisk gennemførelse

(74) Deltagerne modtager direkte udbetalinger fra regeringen efter at have ansøgt om at indgå i ordningen. Producenter skal først registreres hos myndighederne og underskrive en kontrakt. Producenter skal indsende en betalingsanmodning for hvert kvartal af skatteåret for at modtage betalinger for produktionen af avanceret biobrændstof i det pågældende kvartal. Der foretages udbetalinger både for den faktiske produktion og for merproduktion. Betalingerne for den faktiske produktion beregnes kvartalsvis for den mængde avanceret biobrændstof, der er produceret hvert kvartal.

(75) Betalingen for merproduktion ydes for den mængde støtteberettiget avanceret biobrændstof, der er produceret i et skatteår, og som oversteg den mængde, der blev produceret de foregående skatteår (siden 2009).

(76) Midlerne fordeles mellem de producenter, der giver sig til kende, på grundlag af Btu-værdien af produktionen. Midlerne fordeles ligeligt mellem producenterne afhængigt af Btu-værdien.

(77) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

4.2.3.4. Konklusion

(78) Kommissionen betragtede denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(79) Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.2.4. Credit for Production of Cellulosic Biofuel (fritagelse ved produktion af celluloseholdigt biobrændstof)

4.2.4.1. Retsgrundlag

(80) Ordningen blev iværksat den 1. januar 2009 ved Food, Conservation, and Energy Act of 2008 og forvaltes af Internal Revenue Service (den amerikanske skatteforvaltning). Den er kodificeret i Title 26, Section 40A (b)(6) i US Code).

(81) Subsidierne skulle oprindeligt udløbe den 31. december 2012. De blev imidlertid forlænget flere gange og senest ved Further Consolidated Appropriations Act af 20. december 2019 indtil den 1. januar 2021.

4.2.4.2. Berettigelse

(82) Med ordningen ydes der en ikke-refusionsberettiget generel skattefritagelse for virksomhederne på 1,01 USD pr. gallon til andengenerationsbiodiesel, der anvendes som brændstof eller sælges til brug som brændstof. Producenter, herunder producenter af biodiesel udvundet af ethvert lignocelluloseholdigt eller hemicelluloseholdigt stof, der er tilgængeligt på fornyelig eller tilbagevendende basis, samt algebaserede brændstoffer, er støtteberettigede.

4.2.4.3. Praktisk gennemførelse

(83) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

(84) Det forventes desuden, at celluloseholdige biobrændstoffer vil udgøre en betydelig del af den amerikanske produktion i fremtiden, hvilket fremgår af de mange igangværende projekter, der sigter mod at udvikle cellulosedieselkapacitet .

4.2.4.4. Konklusion

(85) Kommissionen betragtede denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(86) Ordningen er begrænset til virksomheder, der producerer biodiesel udvundet af ethvert lignocelluloseholdigt eller hemicelluloseholdigt stof, der er tilgængeligt på fornyelig eller tilbagevendende basis, samt algebaserede brændstoffer. Den betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.2.5. USDA Biorefinery, Renewable Chemical, and Biobased Product Manufacturing Assistance Programme (det amerikanske landbrugsministeriums støtteprogram for fremstilling af varer baseret på bioraffinering, fornyelige kemikalier og økologiske processer)

4.2.5.1. Retsgrundlag

(87) USDA Biorefinery, Renewable Chemical, and Biobased Product Manufacturing Assistance Programme gennemføres i henhold til Title 7, Section 8103 (Biorefinery assistance) i U.S. Code og administreres af USDA (det amerikanske landbrugsministerium).

(88) Samme program blev kaldt »lånegarantier for avancerede biobrændstoffer« i den foregående udløbsundersøgelse, men blev ikke analyseret i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse.

(89) Programmet var i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode, som blev indledt på grundlag af anmodningen om en fornyet undersøgelse.

4.2.5.2. Berettigelse

(90) Dette program yder lånegarantier på op til 250 mio. USD til støtte for udviklingen af nye og fremspirende teknologier til avancerede biobrændstoffer (herunder biodiesel), fornyelige kemikalier og biobaserede produkter. I store træk er to typer projekter støtteberettigede under programmet: bioraffinaderier og biobaserede produktfremstillingsanlæg. Avancerede biobrændstoffer defineres som brændstof udvundet af anden vedvarende biomasse end majskernestivelse. Projektet skal gennemføres i en amerikansk stat.

(91) Støtteberettigede ansøgere omfatter, men er ikke begrænset til, enkeltpersoner, statslige eller lokale myndigheder, landbrugskooperativer, nationale laboratorier, højere læreanstalter og elkooperativer i landdistrikterne.

(92) Det samlede beløb for en føderal deltagelse (lånegaranti plus anden føderal finansiering) må ikke overstige 80 % af de samlede støtteberettigede projektomkostninger. Låntager og andre hovedskyldnere, der er involveret i projektet, skal yde et betydeligt kontant egenkapitalbidrag.

4.2.5.3. Praktisk gennemførelse

(93) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

4.2.5.4. Konklusion

(94) Kommissionen betragtede denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), da den indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af et skatteincitament. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(95) Ordningen er forbeholdt virksomheder i industrien for avanceret biodiesel og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.3. Subsidiering — delstatsordninger

4.3.1. Iowa Biodiesel Producer Tax Refund (skatterefusion for biodieselproducenter i Iowa)

4.3.1.1. Retsgrundlag

(96) Retsgrundlaget for denne ordning, som forvaltes af Iowa Department of Revenue, er section 423.4(9) i Iowa Code.

(97) Ordningen skulle efter planen udløbe den 1. januar 2015, men blev første gang forlænget til den 1. januar 2018 på staten Iowas 85. generalforsamling i 2014. I 2016 forlængede man på staten Iowas 86. generalforsamling ved en lov, der blev vedtaget den 24. maj 2016 (Chapter 1106), denne ordning med endnu en periode på ni år, dvs. indtil den 1. januar 2025.

4.3.1.2. Berettigelse

(98) Producenten skal være registreret hos United States Environmental Protection Agency (det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur) som biodieselproducent i henhold til 40 C.F.R. §79.4. Der skal være tale om biodiesel til brug som brændstof blandet med biodiesel (biodiesel blended fuel) i henhold til Iowa Code section 214A.2. Det skal være biodiesel produceret i Iowa.

4.3.1.3. Praktisk gennemførelse

(99) Støtteberettigede biodieselproducenter skal indsende en refusionsanmodning med oplysninger om, hvor mange gallon biodiesel, der er produceret i det pågældende kvartal. The Department of Revenue behandler anmodninger og refunderer, hvis de kan godkendes, hver enkelt støtteberettiget biodieselproducent.

(100) Refusionsanmodninger skal indsendes i april, juli, oktober og januar hvert år, og refusionschecken udstedes i maj, august, november og februar hvert år.

(101) Programmet giver en refusion på 0,02 USD pr. gallon biodiesel produceret i Iowa. Refusionen er begrænset til de første 25 mio. gallon, der produceres på hvert anlæg.

(102) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

4.3.1.4. Konklusion

(103) Kommissionen betragtede denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at staten Iowa giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(104) Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.3.2. Kentucky Biodiesel Production Tax Credit (skattefritagelse i forbindelse med produktion af biodiesel i Kentucky)

4.3.2.1. Retsgrundlag

(105) Retsgrundlaget for denne ordning, der forvaltes af Kentucky Department of Revenue, er Kentucky Revised Statutes (KRS) i henhold til section 141.422 til 141-425.

(106) Ordningen blev oprettet ved 2005 Kentucky Acts, chapter 168, sec. 137, og trådte i kraft den 18. marts 2005. Den blev ændret i 2006 og 2007. Den er i øjeblikket omfattet af 2019-udgaven af KRS som nævnt i foregående betragtning.

4.3.2.2. Berettigelse

(107) Alle biodieselproducenter, virksomheder, der producerer blandinger, og producenter af vedvarende diesel, som fysisk er beliggende i Kentucky, er berettiget til skattefritagelse i forbindelse med produktion.

4.3.2.3. Praktisk gennemførelse

(108) En støtteberettiget ansøger skal til Department of Revenue indgive en anmodning om skattefritagelse for biodiesel gallons, der er fremstillet eller blandet (eller for vedvarende dieselolie produceret) i Kentucky, senest den 15. i den første måned efter afslutningen af det foregående kalenderår.

(109) En ansøger, der anmoder om skattefritagelse, skal knytte fritagelsescertifikatet fra Department of Revenue til den selvangivelse, hvorpå der anmodes om fritagelse .

(110) Fritagelsen beløber sig til en dollar (1 USD) pr. gallon biodiesel, som produceres af en biodieselproducent, en dollar (1 USD) pr. gallon biodiesel, som anvendes i blandingsprocessen af blandingsproducenter, og en dollar (1 USD) pr. gallon vedvarende diesel (dvs. diesel udvundet af biomasse), som produceres af producenter af fornyelig diesel, medmindre det samlede beløb af godkendte fritagelser for samtlige biodieselproducenter, blandingsproducenter og producenter af fornyelig diesel overstiger det årlige loft på 10 mio. USD.

(111) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

4.3.2.4. Konklusion

(112) Kommissionen konstaterede, at denne ordning udgør subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at staten Kentucky giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(113) Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.3.3. Texas Fuel Ethanol and Biodiesel Production Incentive Programme (programmet for fremme af ethanol- og biodieselproduktion i Texas)

4.3.3.1. Retsgrundlag

(114) Retsgrundlaget for denne ordning, der forvaltes af Texas Economic Development and Tourism Office, er kapitel 16 i Texan Agriculture Code med titlen »Fuel Ethanol, Renewable Methane, Biodiesel, and Renewable Diesel Production Incentive Program«.

(115) Siden 2011 har der ikke været nogen ændring i kapitel 16 i Texan Agriculture Code. Denne ordning er derfor stadig i kraft.

4.3.3.2. Berettigelse

(116) Under denne ordning fordeler regeringen i Texas tilskud til støtteberettigede virksomheder, der producerer ethanol, vedvarende metan, biodiesel eller vedvarende diesel i Texas.

(117) For at være støtteberettigede skal sådanne virksomheder være registreret hos Texas Economic Development and Tourism Office.

4.3.3.3. Praktisk gennemførelse

(118) Registrerede producenter, der betalte et gebyr på 32 cent for hver gallon brændstofethanol eller MMBtu af vedvarende metan og 1,6 cent for hver gallon biodiesel, der produceres, er berettiget til at modtage et tilskud på 20 cent for hver gallon brændstofethanol eller MMBtu af vedvarende metan og 10 cent for hver gallon biodiesel produceret i hvert registreret anlæg (inden for en grænse på 18 mio. gallon årligt pr. anlæg) indtil 10-årsdagen for påbegyndelse af produktionen på anlægget .

(119) Da biodieselproducenterne er berettigede til denne ordning og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger (da der ikke var nogen samarbejdsvilje, jf. betragtning 27), konkluderede Kommissionen, at de amerikanske eksporterende producenter havde fordel heraf, ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

4.3.3.4. Konklusion

(120) Kommissionen betragtede denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Texas giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Incitamentet giver de virksomheder, der modtager det, en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(121) Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

4.4. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering

4.4.1. Sandsynligheden for fortsat subsidiering fra de tre føderale ordninger

(122) Som i den oprindelige undersøgelse og den foregående udløbsundersøgelse var den mest udbredte ordning fritagelsesordningen i forbindelse med biodieselblandinger (biodiesel mixture credit scheme). Denne ordning blev ved Further Consolidated Appropriations Act genindført af den amerikanske Kongres den 20. december 2019 (se betragtning 44) og var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode. Den udløber tidligst den 1. januar 2023.

(123) Ligesom Biodiesel Mixture Credit er Biodiesel Credit og Small Agri-biodiesel Producer Income Tax Credit også blevet genindført af den amerikanske kongres ved Further Consolidated Appropriations Act den 20. december 2019 indtil den 31. december 2022 (se i denne forbindelse henholdsvis betragtning 46 og 64).

(124) De tre føderale ordninger (Biodiesel Mixture Credit, Biodiesel Credit og Small Agri-biodiesel Producer Credit) blev således iværksat ved American Jobs Creation Act fra 2004 og trådte først i kraft den 1. januar 2005. Desuden er de hidtil alle blevet genindført med tilbagevirkende kraft.

(125) Som forklaret i betragtning 72 skulle USDA-bioenergiprogrammet for avancerede biobrændstoffer desuden udløbe i 2012, men blev forlænget i 2013 og efterfølgende i 2014. Agriculture Act 2014 (landbrugsloven) forlængede programmet i endnu 5 år til udgangen af 2018. For nylig forlængede Agricultural Improvement Act (loven om forbedring af landbruget) af 20. december 2018 dette subsidieprogram med yderligere fem år, dvs. indtil udgangen af 2023.

(126) Som beskrevet i betragtning 81 skulle Credit for Production of Cellulosic Biofuel (fritagelse ved produktion af celluloseholdigt biobrændstof) desuden udløbe i 2012. Den blev forlænget flere gange og er endelig blevet genindført af den amerikanske kongres ved Further Consolidated Appropriations Act den 20. december 2019 indtil den 1. januar 2021 .

(127) »USDA Biorefinery, Renewable Chemical, and Biobased Product Manufacturing Assistance Programme« blev tidligere kaldt »Advanced biofuels loan guarantees«. I hele sin levetid har den konstant været tilgængelig for amerikanske biodieselproducenter. Den var stadig i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode og har været kendetegnet ved kontinuerlige genindførsler siden den første ikrafttræden. Alle de subsidieordninger, der er blevet analyseret ovenfor, og på grundlag af hvilke der blev ydet subsidier, var i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode. På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger beløber subsidieringen til Biodiesel Mixture Credit alene sig til 300 USD for hvert ton biodiesel blandet med dieselolie. I betragtning af størrelsen af subsidiebeløbet alene i henhold til denne subsidieordning for Biodiesel Mixture Credit og de mange andre tilgængelige subsidieordninger for amerikanske biodieselproducenter konkluderede Kommissionen derfor, at den amerikanske biodieselindustri fortsat har været subsidieret med subsidiebeløb over bagatelgrænsen.

4.4.2. Sandsynligheden for fortsat subsidiering fra andre ordninger

(128) Alle de subsidieordninger, der er analyseret ovenfor, og gennem hvilke der blev ydet subsidier, var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(129) En række andre små statslige subsidieordninger er stadig i kraft, f.eks. de i betragtning 41 opførte, og der er ingen tegn på, at disse ordninger vil ophøre i den nærmeste fremtid.

4.4.3. Konklusion vedrørende fortsat subsidiering

(130) I lyset af ovenstående og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de amerikanske myndigheders og de amerikanske eksporterende producenters side konkluderede Kommissionen, at de amerikanske biodieselproducenter fortsat har draget fordel af alle de føderale og statslige ordninger, der er beskrevet i ovenstående betragtninger, og at subsidieringen ligger over bagatelgrænsen.

4.5. Sandsynligheden for subsidieret import i betydelige mængder

(131) Ud over konstateringen af subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fortsat subsidieret import fra det pågældende land, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Efter indførelsen af foranstaltninger i 2009 faldt importen af biodiesel fra USA til Unionen til næsten nul fra 2013 og fremefter. F.eks. blev der importeret ca. 156 ton fra USA i NUP (fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020). Disse mængder tegner sig kun for 0,04 % af den samlede amerikanske eksport og en endnu mindre del af EU-forbruget. Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at den subsidierede import ville blive genoptaget i betydelige mængder, hvis foranstaltningen udløb. Følgende elementer blev navnlig analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i USA, adgangen til andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

4.5.1. Amerikanske eksporterende producenters eksisterende uudnyttede kapacitet

(132) Kommissionen undersøgte, om der vil forekomme subsidieret eksport fra USA til Unionen i omfattende mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters og de amerikanske myndigheders side, jf. betragtning 27, var det ikke muligt at foretage en analyse på grundlag af verificerede data fra de amerikanske producenter og fra de amerikanske myndigheder. Kommissionen gjorde derfor brug af følgende informationskilder: Eurostat, anmodningen om en udløbsundersøgelse og efterfølgende oplysninger indsendt af ansøgeren og webstederne for US Energy Information Administration (EIA) og det amerikanske landbrugsministerium (USDA).

(133) På grundlag af data indhentet fra EIA var de amerikanske biodieselproducenters produktionskapacitet på 8 412 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(134) Den faktiske produktion af biodiesel i USA i NUP var på 5 718 000 ton (EIA's data), hvilket svarer til en kapacitetsudnyttelse på 68 % og en uudnyttet kapacitet på 32 %, eller ca. 2 694 000 ton. Denne betydelige uudnyttede kapacitet hos de amerikanske producenter udgør et incitament til at øge produktionen og sælge biodiesel til subsidierede priser til EU-markedet og vil derfor sandsynligvis blive anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De amerikanske producenter kan nemlig nemt øge deres produktion og eksportere den til Unionen og opnå en økonomisk fordel ved at øge kapacitetsudnyttelsesgraden og reducere enhedsproduktionsomkostningerne. Salget af den amerikanske uudnyttede kapacitet på EU-markedet vil få en væsentlig indvirkning, da det svarer til næsten 18 % af EU-forbruget i NUP.

(135) I NUP var den amerikanske produktion af biodiesel (5 718 000 ton) desuden lavere end forbruget (5 934 000 ton). USA importerede som følge heraf mere biodiesel, end der blev eksporteret. I NUP beløb den samlede import sig til 629 000 ton, og den samlede eksport til 428 000 ton. Hvis den disponible produktionskapacitet ikke blev brugt til at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet i den betragtede periode, er det imidlertid usandsynligt, at den disponible produktionskapacitet i fremtiden vil blive brugt til dette formål. Den amerikanske produktionskapacitet, der blev indberettet i NUP (8 412 000 ton, jf. foregående betragtning), var betydeligt højere end forbruget på hjemmemarkedet. Det betyder, at hvis eksportmarkedsmulighederne åbnes, vil de amerikanske producenter sandsynligvis anvende deres uudnyttede kapacitet til eksportsalg frem for forbrug på hjemmemarkedet.

4.5.2. Adgang til andre markeder

(136) Det er usandsynligt, at den uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til andre tredjelandsmarkeder end Unionen. De store markeder i tredjelande (Brasilien, Indonesien, Argentina, Kina og Thailand) er selvforsynende med hensyn til den indenlandske biodieselproduktion, og USA har hidtil ikke eksporteret meget til disse lande på trods af den uudnyttede kapacitet. Der er ingen grund til at tro, at dette vil ændre sig i fremtiden.

4.5.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(137) For at fastsætte eksportprisen ved salg til tredjelande baserede Kommissionen sine konklusioner på offentligt tilgængelige oplysninger, nemlig Global Trade Atlas (»GTA«). Den uddrog mængderne og værdierne af eksporten af biodiesel under HS-kode 3826 00 for NUP. Eksportmængderne (i ton) til alle lande (inklusive Unionen) udgør 389 075 ton, hvoraf ubetydelige mængder blev eksporteret til Unionen.

(138) Den gennemsnitlige pris ab fabrik på biodiesel, der blev solgt i Unionen af EU-producenterne i NUP, som vist i tabel 1, var 771 EUR pr. ton.

(139) Tabel 1 viser den gennemsnitlige salgspris i USD pr. ton behørigt justeret til ab fabrik (ved at fratrække 82,52 USD pr. ton for indlandstransport som angivet i anmodningen om udløbsundersøgelsen) for de seks lande (uden for Unionen), hvortil USA eksporterede mere end 0,1 % af landets samlede eksport i NUP.

Tabel 1

Amerikanske eksportmængder og -priser i NUP

Bestemmelseslande	Eksportmængder (ton)	I procent af eksporten til alle lande	Gennemsnitlig pris ab fabrik (USD) pr. ton	Gennemsnitlig pris ab fabrik (EUR) pr. ton
Canada	354 442	91,1	805,33	728,48
Kina	12 363	3,2	316,49	286,29
Norge	3 500	0,9	862,48	780,18
Peru	2 144	0,6	591,72	535,26
Mexico	1 204	0,3	661,23	598,13
Sydkorea	475	0,1	363,15	328,49
Kilde: GTA.

(140) Tabel 1 viser en stor variation i eksportpriserne mellem de forskellige lande, som USA eksporterede mest til i NUP.

(141) Tabel 1 viser også, at de højeste gennemsnitlige eksportpriser er priserne ved eksport til lande som Canada og Norge, hvortil 92 % af USA's samlede eksport går. I anmodningen om en udløbsundersøgelse fastsættes det i denne forbindelse, at »den biodiesel, der eksporteres til Canada, skal fremstilles af specifikke typer råmaterialer, der er mere modstandsdygtige over for kolde temperaturer, såsom canola, eller også kan være HVO, som har fremragende kuldeegenskaber ...«. Som følge heraf kan de dyrere gennemsnitlige eksportpriser til de to pågældende lande forklares ved den højere kostpris for råvaren (f.eks. for canola).

(142) På grundlag af GTA beregnede Kommissionen en gennemsnitlig eksportpris til alle bestemmelsessteder efterfølgende i NUP under hensyntagen til følgende elementer:

— På grund af den store variation i de amerikanske eksportpriser (jf. tabel 1 i betragtning 139) udelukkede Kommissionen fra denne beregning alle lande, som for USA tegner sig for en andel på under 0,1 % af den samlede salgsmængde, som landet eksporterede i NUP. Der var i alt seks lande (bortset fra Unionen), som tegner sig for over 0,1 % af USA's samlede eksportmængde som anført i ovenstående tabel 1.

— Tabel 1 viser også, at de højeste gennemsnitlige eksportpriser er priserne ved eksport til lande som Canada og Norge, hvortil 92 % af USA's samlede eksport går. Disse højere eksportpriser skyldes den højere kostpris på råvaren (f.eks. på canola).

— Eksport af biodiesel til Unionen vil hovedsagelig være en blanding af forskellige typer biodiesel på grund af de forskellige klimaforhold i Unionen, hvor den biodiesel, der skal anvendes i Nordeuropa, hovedsagelig vil være biodiesel, der er mere modstandsdygtig over for kolde temperaturer.

— Som følge heraf giver beregningen af en enkel gennemsnitlig eksportpris med henblik på den nuværende vurdering et rimeligt billede af den gennemsnitspris, der ville blive observeret på EU-markedet, og det undgås, at eksporten til Canada og Norge tillægges uforholdsmæssig stor vægt i betragtning af den blanding af typer biodiesel, der sandsynligvis vil blive eksporteret til Unionen, hvor klimaforholdene varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat.

(143) Under hensyntagen til alle ovenstående elementer beregnede Kommissionen en enkel gennemsnitlig eksportpris på 682 USD pr. ton (617 EUR). Denne gennemsnitlige eksportpris på 617 EUR er en fob-pris, hvortil omkostningerne til søtransport og forsikring skal lægges for at opnå cif-prisen. Disse omkostninger beløb sig til ca. 52 USD pr. ton (47 EUR pr. ton), hvis bestemmelsesstedet var Unionen, jf. anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(144) Kommissionen fandt, at de 47 EUR pr. ton er en rimelig indikation af de yderligere omkostninger til søtransport og forsikring til andre destinationer. Den gennemsnitlige amerikanske eksportpris ved salg til tredjelande blev således fastsat til 617 EUR (fob), hvilket, selv hvis vi tillægger omkostninger til søtransport og forsikring og den eksisterende told (6,5 %) (i alt rundet op til 104 EUR pr. ton for også at dække visse yderligere omkostninger efter importen) ved salg fra USA til Unionen (i alt ca. 721 EUR pr. ton), ville være langt under EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik på 771 EUR pr. ton.

(145) Dette viser, at de eksporterende producenter fra USA ville være i stand til at sælge til en pris på under 771 EUR pr. ton for at trænge ind på EU-markedet, og at dette ville være et incitament for dem til at omdirigere en del af den nuværende eksport til tredjelande til EU-markedet, da prisen er mere attraktiv end på visse andre tredjelandes markeder.

4.6. Omgåelses- og overvæltningspraksis

(146) Som det fremgår af betragtning 1, konkluderedes det, at de antisubsidieforanstaltninger, der indførtes i 2009, blev omgået ved omladning i Canada og ved en ændring i sammensætningen af blandingen. Anvendelsen af sådan praksis viser, at visse amerikanske producenter har interesse i at komme ind på EU-markedet selv efter indførelsen af foranstaltningerne og betragtes derfor som en indikation af EU-markedets tiltrækningskraft for amerikanske biodieselproducenter.

4.7. Konklusion

(147) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der fortsat forekom subsidiering. I betragtning af den amerikanske biodieselindustris betydelige uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og salgspriser, navnlig med hensyn til prisniveauet for den amerikanske eksport til tredjelande, fandt Kommissionen, at det er sandsynligt, at de amerikanske biodieselproducenter vil genoptage eksporten af biodiesel til subsidierede priser til EU-markedet i store mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

5. SKADE

5.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(148) Ifølge oplysningerne fra ansøgeren blev samme vare fremstillet af 49 producenter i Unionen i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(149) Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 14 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 17,5 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 17.

5.2. EU-forbrug

(150) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger fra erhvervsgrenen og Comext for importdata.

(151) EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (ton)

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Samlet EU-forbrug (ton)	13 843 702	15 444 700	15 762 282	16 955 685
Indeks	100	112	114	122
Kilde: EU-erhvervsgrenens data, Comext.

(152) I den nuværende undersøgelsesperiode steg forbruget af biodiesel i Unionen, beregnet som summen af importen af biodiesel og EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, med 22 %, dvs. fra 13,8 mio. ton i 2017 til 16,9 mio. ton.

5.3. Import af den pågældende vare fra USA

5.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(153) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af oplysninger fra Eurostat (Comext database). Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af data fra ansøgeren om EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg og Comext for handelsoplysninger.

(154) Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton), markedsandel og priser

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Importmængde fra det pågældende land (ton)	176	2 339	139	156
Indeks	100	1 329	79	89
Markedsandel	0 %	0 %	0 %	0 %
Gennemsnitlig pris (EUR/ton)	1 243	972	1 269	1 812
Indeks	100	78	102	146
Kilde: Comext, EU-erhvervsgrenens salgsdata til beregning af markedsandelen.

(155) Siden indførelsen af foranstaltninger i 2009 er importen fra USA næsten ophørt og udgjorde kun 156 ton i NUP (sammenlignet med mere end 1 137 000 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode). I betragtning af de ubetydelige importmængder kunne gennemsnitspriserne ikke anses for at være repræsentative.

5.3.2. Priser og prisunderbud

(156) Der var praktisk talt ingen import af biodiesel fra USA til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som kunne anvendes som et pålideligt grundlag for beregningen af underbud.

(157) Kommissionen fastsatte som et alternativ prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

1) de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau (771 EUR pr. ton) og

2) de amerikanske producenters gennemsnitlige eksportpris ved salg til tredjelande, behørigt justeret for transportomkostninger til Unionen og EU-told (721 EUR pr. ton — jf. betragtning 144).

(158) Resultatet af sammenligningen var et prisunderbud på 6,4 %.

5.3.3. Import fra andre tredjelande

(159) I NUP udgjorde importen fra tredjelande 3 750 000 ton eller ca. 22 % af det samlede EU-forbrug. De vigtigste kilder til import af biodiesel ud over USA var Argentina (24 % af EU's import), Malaysia (18 %), Singapore (13 %) og Indonesien (5 %).

(160) Den (aggregerede) importmængde samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af biodiesel fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

Land		2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Argentina	Mængde (ton)	355 782	1 467 325	873 325	905 781
	Indeks	100	412	245	255
Markedsandel	3 %	10 %	6 %	5 %
Gennemsnitspris EUR/ton	635	620	707	728
Indeks	100	98	111	115
Malaysia	Mængde (ton)	335 769	388 615	731 679	679 860
	Indeks	100	116	218	202
Markedsandel	2 %	3 %	5 %	4 %
Gennemsnitspris EUR/ton	952	813	669	730
Indeks	100	85	70	77
Indonesien	Mængde (ton)	24 984	777 992	743 456	195 858
	Indeks	100	3 114	2 976	784
Markedsandel	0 %	5 %	5 %	1 %
Gennemsnitspris EUR/ton	803	671	636	665
Indeks	100	84	79	83
Andre tredjelande	Mængde (ton)	822 027	820 093	1 450 938	1 983 471
	Indeks	100	100	177	241
Markedsandel	6 %	5 %	9 %	12 %
Gennemsnitspris EUR/ton	662	723	829	874
Indeks	100	109	125	132
I alt — alle andre tredjelande end USA	Mængde (ton)	1 538 562	3 454 050	3 799 448	3 765 041
	Indeks	100	224	247	245
Markedsandel	11 %	22 %	24 %	22 %
Gennemsnitspris EUR/ton	721	678	732	802
Indeks	100	94	102	111
Kilde: Comext, EU-erhvervsgrenens salgsdata til beregning af markedsandelen.

(161) Tolden på importen fra Argentina og Indonesien — to store biodieseleksporterende lande — blev fjernet i 2018. Det vil sige, at: importen fra tredjelande steg i 2018 og forblev på omkring 3,8 mio. ton i 2019 og i NUP. Samlet set steg importen fra tredjelande undtagen USA med 145 % i den betragtede periode. Desuden steg markedsandelen fra 11 % til 22 % i den betragtede periode.

(162) Hvad angår priserne, er situationen forskellig fra land til land.

(163) For så vidt angår Argentina, der er den vigtigste importkilde, indførte Kommissionen i februar 2019 endelige antisubsidieforanstaltninger over for importen af biodiesel fra dette land og vedtog samtidig en afgørelse om godtagelse af tilsagn om bæredygtige priser (såkaldte »tilsagn«) fra otte argentinske producenter og det argentinske kammer for biobrændstoffer (CARBIO). Dette førte til en betydelig stigning i priserne for 2019 (med 14 % i forhold til 2018) og NUP (med 17 % i forhold til 2018).

(164) For Indonesien og Malaysia var priserne faldende. Samtidig steg de betydeligt for de øvrige tredjelande. Samlet set steg de gennemsnitlige salgspriser på importen fra andre tredjelande end USA i den betragtede periode med 11 %. Denne tendens er i overensstemmelse med den tendens, der er konstateret for importen fra de pågældende lande i tabel 3 ovenfor. Prisudviklingen er imidlertid forskellig i forhold til EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, jf. tabel 8 nedenfor. Priserne hos EU-producenterne i stikprøven var faldende i overensstemmelse med faldet i produktionsomkostningerne. Konsekvensen er, at prisforskellen mellem eksportører fra tredjelande og EU-producenterne i stikprøven blev reduceret, hvilket øgede EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne.

5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.4.1. Generelle bemærkninger

(165) Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(166) Som nævnt i betragtning 17 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(167) Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Den evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra EU-erhvervsgrenen og andre sektorspecifikke makroøkonomiske data såsom FAO-OECD. Den evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(168) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(169) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

5.4.2. Makroøkonomiske indikatorer

5.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(170) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Produktionsmængde (ton)	12 639 715	13 166 083	13 931 438	13 984 220
Indeks	100	104	110	111
Produktionskapacitet (ton)	16 047 231	16 707 893	16 862 595	17 529 047
Indeks	100	104	105	109
Kapacitetsudnyttelse	79 %	79 %	83 %	80 %
Indeks	100	100	105	101
Kilde: Oplysninger fra ansøgeren og EU-producenterne i stikprøven.

(171) EU-produktionen steg fra 12,6 mio. ton i 2017 til 14,0 mio. ton i NUP, dvs. en stigning på 11 % i den betragtede periode. I en situation med en stigning i forbruget på 22 % i den betragtede periode reagerede EU-erhvervsgrenen positivt ved at øge sin produktion.

(172) Samtidig steg produktionskapaciteten med 9 % i den betragtede periode og nåede op på 17,5 mio. ton i NUP. EU-erhvervsgrenen er ved at udvikle sin kapacitet som reaktion på en stigende efterspørgsel. Ifølge en rapport vedrører denne kapacitetsudvidelse hovedsagelig produktionen af hydrogeneret vegetabilsk olie (HVO).

(173) Som følge af den samtidige stigning i produktionen og produktionskapaciteten var kapacitetsudnyttelsen stabil i den betragtede periode, nemlig ca. 80 %.

5.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(174) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Salgsmængde på EU-markedet (ton)	12 305 049	11 988 560	11 962 754	13 190 560
Indeks	100	97	97	107
Markedsandel	89 %	78 %	76 %	78 %
Indeks	100	87	85	88
Kilde: Oplysninger fra ansøgeren og EU-producenterne i stikprøven.

(175) EU-erhvervsgrenen øgede sit salg på EU-markedet fra 12,3 mio. ton i 2017 til 13,2 mio. ton i NUP (+ 7 %).

(176) Da forbruget i Unionen steg med 22 % på grund af den lavere stigning i den faktiske salgsmængde, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra ca. 89 % i 2017 til 78 % i NUP. Dette fald i markedsandelen hænger sammen med stigningen i importen fra tredjelande, navnlig fra 2018 og fremefter (betragtning 161).

5.4.2.3. Vækst

(177) En række indikatorer (produktion, produktionskapacitet, salg og beskæftigelse) viser en positiv vækst for EU-erhvervsgrenen i perioden. Denne vækst er dog moderat i forhold til udviklingen i forbruget af biodiesel i samme periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt faktisk i referenceperioden.

5.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(178) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Antal ansatte	2 643	3 126	3 527	3 909
Indeks	100	118	133	148
Produktivitet (ton/ansat)	4 782	4 211	3 950	3 577
Indeks	100	88	83	75
Kilde: Oplysninger fra ansøgeren og EU-producenterne i stikprøven.

(179) I den betragtede periode steg beskæftigelsen fra 2 643 til 3 909, hvilket er en stigning på 48 %.

(180) Da produktionen voksede i mindre omfang (+ 11 %), skete der et fald i produktiviteten (– 25 %).

5.4.2.5. Subsidieringens størrelse og genrejsning efter subsidiering

(181) Som forklaret i betragtning 155 ophørte importen stort set efter indførelsen af udligningsforanstaltninger, og der var næsten ingen subsidieret import fra USA i den nuværende undersøgelsesperiode. Subsidieringens omfang kunne derfor ikke vurderes på grundlag af faktiske data, og det blev derfor skønnet, at den stadig var betydeligt over bagatelgrænsen. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet subsidiering, hvis udligningsforanstaltningerne blev ophævet.

(182) I den tidligere udløbsundersøgelse viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere subsidiering. I den betragtede periode for den nuværende udløbsundersøgelse fortsatte den økonomiske genrejsning, hvilket fremgår af den positive tendens for EU-erhvervsgrenen inden for de vigtigste skadesindikatorer.

5.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer

5.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(183) De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet (EUR/ton)	834	801	771	771
Indeks	100	96	92	92
Gennemsnitspris på vegetabilske olier (indeks)	100	86	81	86
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	828	778	760	755
Indeks	100	94	92	91
Kilde: Virksomheder i stikprøven, FAO for prisindekset for vegetabilsk olie.

(184) I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne med 9 % (fra 828 EUR pr. ton til 755 EUR pr. ton). Dette skyldes til dels faldet i prisen på vegetabilske olier, som var faldende i løbet af perioden. Selv om ikke alle biobrændstoffer fremstilles af vegetabilske olier, er prisen på vegetabilske olier et godt udtryk for prisen på det vigtigste input til produktion af biodiesel.

(185) Den gennemsnitlige salgspris faldt med 8 % fra 834 EUR pr. ton i 2017 til 771 EUR pr. ton i NUP. Dette kan hænge sammen med det konstaterede fald i produktionsomkostningerne (jf. betragtning 183 og 184).

5.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(186) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)	63 785	70 533	72 306	72 533
Indeks	100	111	113	114
Kilde: Virksomheder i stikprøven.

(187) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i virksomhederne i stikprøven steg med 14 % i løbet af NUP. Virkningen af denne variation er forholdsvis lille, da arbejdskraftomkostningerne kun udgør ca. 3 % af de samlede fremstillingsomkostninger.

5.4.3.3. Lagerbeholdninger

(188) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Slutlagre (ton)	99 868	126 345	124 567	114 216
Indeks	100	127	125	114
Slutlagre i procent af produktionen	0,8 %	1,0 %	0,9 %	0,8 %
Indeks	100	121	113	103
Kilde: Virksomheder i stikprøven.

(189) Lagerbeholdningerne lå stabilt på omkring 1 % af produktionen. Dette er et meget lavt niveau, der tyder på, at industrien er i stand til at arbejde efter behov og i god tid og begrænse lagerbeholdningerne. Dette er også nødvendigt for at undgå nedbrydning af biodiesel.

5.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(190) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2017	2018	2019	Nuværende undersøgelsesperiode
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	0,96 %	2,13 %	1,78 %	2,84 %
Indeks	100	223	186	297
Likviditet (EUR)	45 139 254	10 723 312	54 431 877	58 021 678
Indeks	100	24	121	129
Investeringer (EUR)	40 430 425	20 634 073	34 169 705	17 028 015
Indeks	100	51	85	42
Investeringsafkast	22 %	29 %	25 %	44 %
Indeks	100	128	112	198
Kilde: Virksomheder i stikprøven.

(191) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten forblev lav. Den viser dog en let positiv tendens i den betragtede periode, idet den steg fra 1 % til 3 %. Dette var forbundet med de faldende produktionsomkostninger for virksomhederne i stikprøven (– 9 %). Bag dette gennemsnit er der imidlertid store forskelle mellem de stikprøveudtagne EU-producenter, idet nogle virksomheder slet ikke opnår fortjeneste.

(192) Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig positivt mod slutningen af den betragtede periode (i 2019 og første halvdel af 2020), men i 2018 skete der et kraftigt fald i likviditeten. Faldet i 2018 skyldes hovedsageligt den specifikke situation for kun en af virksomhederne i stikprøven, som har en særlig forretningsmodel, mens tendensen for de to andre virksomheder i stikprøven var ret stabil.

(193) Investeringerne i virksomhederne i stikprøven viser ikke en klar tendens i den betragtede periode. Investeringer fra den ene eller den anden virksomhed i stikprøven eller fraværet heraf kan bringe investeringsniveauet op og ned fra det ene år til det næste. Investeringerne udgjorde ca. 1-2 % af omsætningen i den betragtede periode, hvilket er begrænset.

(194) Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Den udviklede sig positivt i den betragtede periode og forblev høj i NUP. Dette høje investeringsafkast hænger imidlertid hovedsageligt sammen med investeringernes lave bogførte nettoværdi snarere end med et højt overskud.

5.4.4. Konklusion vedrørende skade

(195) I den betragtede periode steg importmængderne fra tredjelande i forbindelse med en næsten ikke-eksisterende import fra USA betydeligt (med 145 %), men deres prisniveau steg også (med 11 %). Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens priser (med 8 %) i overensstemmelse med et fald i produktionsomkostningerne (med 9 %). Konsekvensen er, at prisforskellen mellem eksportører fra tredjelande og EU-producenterne i stikprøven blev reduceret, hvilket øgede EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne.

(196) Samlet set viser skadesindikatorerne en positiv tendens i den betragtede periode, navnlig med hensyn til produktion (+ 11 %), produktionskapacitet (+ 9 %) og salg (+ 7 %) og viser, at Unionens biodieselindustri langsomt er ved at genrejse sig efter tidligere skade. Analysen af skadesindikatorerne viser, at EU-erhvervsgrenen i øjeblikket ikke lider væsentlig skade. Nogle indikatorer, navnlig en lav rentabilitet (≤ 3 %), tyder dog på, at den stadig befinder sig i en sårbar økonomisk situation.

(197) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 8, stk. 4, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

6. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(198) Kommissionen vurderede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af den subsidierede import fra USA, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(199) I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i USA, de sandsynlige prisniveauer for importen fra USA uden udligningsforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen, herunder underbud uden udligningsforanstaltninger.

6.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i USA

(200) Som beskrevet i afsnit 4.5.1 ovenfor er de mængder, der kunne eksporteres af amerikanske biodieselproducenter, betydelige i forhold til EU-markedets størrelse. Den uudnyttede kapacitet udgør ret beset 18 % af EU-forbruget i NUP. Kommissionen konkluderede derfor, at den uudnyttede kapacitet er betydelig.

6.2. Sandsynlige prisniveauer for importen fra USA uden udligningsforanstaltninger

(201) Som beskrevet i afsnit 4.5.3 eksporterede de amerikanske producenter på grundlag af den nuværende prispolitik på tredjelandes eksportmarkeder til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der var lavere end hjemmemarkedspriserne i USA. Som anført i betragtning 157-158 underbyder disse priser desuden i gennemsnit EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet med 6,4 %. I betragtning af prisniveauet for eksporten fra USA til andre tredjelandsmarkeder er eksport til Unionen derfor potentielt meget mere attraktiv for de amerikanske eksportører. Derudover er EU-markedet som anført i afsnit 4.5.3 meget attraktivt, da det er det største marked i verden, og da der anvendes betydelige incitamenter på EU-plan og nationalt plan i forbindelse med forbruget af biodiesel.

6.3. Den sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen

(202) Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil betydelige mængder subsidieret biodiesel fra USA derfor udøve et meget kraftigt nedadrettet pres på EU-priserne og have en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som følge heraf er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder vil falde, og at den lille fortjeneste, som erhvervsgrenen i øjeblikket opnår, vil blive vendt til tab.

(203) Kommissionen vurderede endvidere de mulige virkninger af importen ved at opstille to mulige scenarier, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, nemlig 1) en kraftig stigning i importen fra USA og 2) et prisfald i Unionen som følge af øget konkurrence, alt andet lige.

(204) I det første scenarie modellerede Kommissionen to mulige niveauer for importen fra USA. Den første mulighed betød, at importen fra USA ville nå op på de tidligere mængder (i den oprindelige undersøgelsesperiode ), dvs. 1,1 mio. ton. Som følge af stigningen i importen fra USA og det deraf følgende fald i EU-erhvervsgrenens salg vil EU-erhvervsgrenens rentabilitet falde med 0,14 procentpoint, dvs. fra + 2,84 % til + 2,70 %. Den anden mulighed tog hensyn til den meget betydelige stigning i EU-markedets størrelse fra 6,6 mio. ton i den oprindelige undersøgelsesperiode til 17 mio. ton i NUP (+ 158 %). I den forbindelse modellerede Kommissionen en kraftig stigning i importen svarende til den samme markedsandel for USA på 17,2 % som i den oprindelige undersøgelsesperiode. Resultatet var, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet ville falde med 0,41 procentpoint, dvs. fra + 2,84 % til + 2,43 %. I begge tilfælde kan virkningen af en kraftig stigning i importen fra USA i faste priser beskrives som ret moderat. Dette hænger sammen med den store andel af de variable omkostninger i biodieselindustrien.

(205) I det andet scenarie blev virkningen af et prisfald anset for at være potentielt meget skadelig. I tilfælde af et fald i EU-priserne til niveauet for de amerikanske eksportpriser til tredjelande (721 EUR pr. ton) ville fortjenesten falde fra + 2,84 % til – 3,88 %. I tilfælde af et fald i EU-priserne med 10 %, dvs. fra 771 EUR pr. ton til 694 EUR pr. ton, ville fortjenesten blive reduceret fra + 2,84 % til – 7,94 %. Et prisfald på over – 2,9 % ville under alle omstændigheder medføre, at EU-erhvervsgrenen ingen fortjeneste opnår.

(206) Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det i realiteten meget sandsynligt, at der vil forekomme en kombination af de to ovennævnte scenarier på markedet. Navnlig kan det forventes, at betydelige mængder biodiesel med oprindelse i USA kommer ind på EU-markedet og til lavere priser end EU-erhvervsgrenens priser. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens markedsandel og dens priser falde. Dette ville medføre betydelige tab for EU-erhvervsgrenen.

6.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade

(207) På dette grundlag og under henvisning til EU-erhvervsgrenens nuværende skrøbelige situation konkluderede Kommissionen, at en manglende indførelse af foranstaltninger efter al sandsynlighed ville føre til en betydelig stigning i den subsidierede import fra USA til skadevoldende priser, og at der sandsynligvis igen ville blive forvoldt væsentlig skade.

7. UNIONENS INTERESSER

(208) I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(209) Hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen helt sikkert blive konfronteret med øget illoyal konkurrence fra de amerikanske biodieselproducenter, hvilket sandsynligvis vil sætte en brat stopper for den igangværende genrejsning af EU-erhvervsgrenen.

(210) Kommissionen konkluderede, at videreførelsen af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(211) Ingen importør modsatte sig forlængelsen af foranstaltningerne.

(212) Shell Trading Rotterdam hævdede, at foranstaltningerne ved at begrænse udbuddet på EU-markedet fører til højere priser. Virksomheden bemærkede også tilgængeligheden af biodiesel fra andre markeder.

(213) Foranstaltningerne synes ikke at påvirke importørerne væsentligt, da der findes alternative forsyningskilder. Dette fremgår af den betydelige markedsandel for importen fra tredjelande.

(214) Kommissionen konkluderede derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville være i modstrid med EU-erhvervsgrenens interesse.

7.3. Brugernes interesser

(215) Brugernes deltagelse i undersøgelsen var begrænset.

(216) To brugere, Preem, den største brændstofvirksomhed i Sverige, og Valero Energy Ltd Ireland hævdede, at forlængelsen af foranstaltningerne vil være en direkte hindring for den grønne udvikling af transportsektoren i Europa. Preem og Valero Energy Ltd Ireland anmodede specifikt om, at HVO udelukkes fra den nuværende varedækning, da de forventer en mangel på HVO i de kommende år. Valero Energy Ltd. Irland henviste specifikt til EU's mål for vedvarende energi til transport for 2030 og hævdede, at disse mål ikke ville blive nået i betragtning af den nuværende EU-produktion.

(217) Kommissionen bemærkede, at EU-producenterne har tilstrækkelig kapacitet til at dække den nuværende efterspørgsel og endda uudnyttet kapacitet til at dække den fremtidige stigning og eksporten, hvis det er nødvendigt. Desuden var det for tidligt at vurdere med sikkerhed, om der sandsynligvis vil opstå mangel i 2030, navnlig i lyset af de seneste udvidelser af EU's kapacitet. Når dette er sagt, vil Kommissionen muligvis være bedre i stand til at vurdere situationen, hvis den anmodes om at foretage en udløbsundersøgelse om fem år. Denne påstand blev derfor afvist.

(218) Intet tyder på, at de gældende foranstaltninger har påvirket EU-brugerne af biodiesel negativt, og der er i særdeleshed ingen beviser for, at de gældende foranstaltninger har haft en negativ påvirkning af deres rentabilitet.

(219) Kommissionen konkluderede derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville være i modstrid med brugernes interesse.

7.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(220) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA.

8. UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

(221) På baggrund af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering og skade fastslås det i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, at de udligningsforanstaltninger mod importen af biodiesel med oprindelse i USA, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/675 , bør opretholdes i en periode på yderligere fem år.

(222) Som det fremgår af betragtning 2, blev den gældende udligningstold på importen af biodiesel fra USA udvidet til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, og importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(223) Den udligningstold, der skal opretholdes, skal fortsat udvides til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, og importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(224) De eksporterende producenter fra Canada, der blev undtaget fra foranstaltningerne, som forlænget ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519, ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/675, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

(225) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved .

(226) I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: