KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1805
af 12. oktober 2021
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
(1) Ved forordning (EF) nr. 703/2009 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.
(2) Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1846 genindførte Europa-Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).
(3) De indførte foranstaltninger havde form af en landsdækkende værditold på 24 %, mens en gruppe af virksomheder (Valin Group) blev pålagt en individuel toldsats på 7,9 %.
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
(4) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.
(5) Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 14. juli 2020 af European Steel Association (»EUROFER«) (»ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for ca. 60 % af Unionens samlede produktion af valsetråd. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(6) Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 14. oktober 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).
1.3.1. Undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse og den betragtede periode
(7) Den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«) omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
1.3.2. Interesserede parter
(8) I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte producenter i Kina og de kinesiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.
(9) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger eller anmodede om en høring.
1.3.3. Stikprøveudtagning
(10) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
1.3.3.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
(11) Den 14. oktober 2020 underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter Den havde udtaget stikprøven på grundlag af størrelsen af produktionen af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Stikprøven bestod af fire EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for knap 25 % af de anslåede samlede produktionsmængder af samme vare i Unionen, og den sikrede også en god geografisk spredning. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremkomme med bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger inden for fristen på 7 dage efter meddelelsen om den foreløbige stikprøve, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
1.3.3.2. Stikprøveudtagning af importører
(12) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.
(13) Ingen af de kendte importører, der blev kontaktet, gav sig til kende og besvarede stikprøveskemaet.
1.3.3.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
(14) For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter af den undersøgte vare i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.
(15) Ingen virksomheder fra Kina gav sig til kende inden for fristen. Ved en verbalnote af 29. oktober 2020 underrettede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder om, at den havde til hensigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat og/eller fornyet dumping. De kinesiske myndigheder reagerede ikke herpå.
1.3.4. Spørgeskemaer og kontrolbesøg
(16) Kommissionen sendte et spørgeskema til den kinesiske regering (»GOC«). GOC besvarede ikke spørgeskemaet.
(17) Med forbehold af anvendelsen af grundforordningens artikel 18 efterprøvede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser.
(18) Den sendte også spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter og en bruger, der gav sig til kende. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.
(19) Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, fra sammenslutningen af EU-producenter og fra en bruger.
(20) I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende samarbejdsvillige retlige enheder.
EU-producenter
— Saarstahl AG, Tyskland
— Riva Acier S.A.S., Frankrig
— Moravia Steel a.s., Tjekkiet
— Ferriere Nord S.p.A., Italien
Bruger
— AGRATI France S.A.S., Frankrig
(21) Kommissionen fandt derfor, at parterne havde fremlagt informationen på behørig vis (f.eks. spørgeskemabesvarelser eller svar på mangelskrivelser) i overensstemmelse med meddelelsen af 16. marts 2020 om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser .
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
(22) Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 7213 10 00, 7213 20 00, 7213 91 10, 7213 91 20, 7213 91 41, 7213 91 49, 7213 91 70, 7213 91 90, 7213 99 10, 7213 99 90, 7227 10 00, 7227 20 00, 7227 90 10, 7227 90 50 og 7227 90 95 (»den undersøgte vare«).
2.2. Samme vare
(23) Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
— den undersøgte vare
— den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina
— den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(24) Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
(25) Den 17. juni 2021 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.
(26) Kun Eurofer indsendte bemærkninger. Den tilsluttede sig Kommissionens konklusioner.
3. DUMPING
(27) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.
3.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
(28) Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(29) For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen kinesiske producenter til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Der var ikke nogen producenter, der indsendte de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen.
(30) Kommissionen sendte også et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.
(31) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.
(32) Den 25. november 2020 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»det første notat om produktionsfaktorer«) og anmodede om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til fastsættelsen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden tre mulige repræsentative lande: Thailand, Tyrkiet og Peru.
(33) Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev kun modtaget bemærkninger fra ansøgeren, som fremlagde argumenter imod brugen af Tyrkiet som repræsentativt land. Ansøgeren fremførte også, at Peru ville være det bedste valg som repræsentativt land.
(34) Kommissionen behandlede disse bemærkninger i sit andet notat til sagen af 7. januar 2021 (»det andet notat om produktionsfaktorer«). Kommissionen opstillede også listen over produktionsfaktorer og konkluderede, at Peru på det tidspunkt var det bedst egnede repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed vedrørende virksomheden Corporación Aceros Arequipa S.A. (»Aceros Arequipa«), som er en producent i det repræsentative land: Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger, der gjorde indsigelse mod valget af Peru som repræsentativt land.
3.2. Manglende samarbejde fra Folkerepublikken Kina
(35) Som nævnt i betragtning 15 var der ingen kinesisk eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.
(36) GOC samarbejdede heller ikke med Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse. GOC fremsendte navnlig ingen spørgeskemabesvarelse og fremsatte heller ikke bemærkninger til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (»rapporten«) . I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), har Kommissionen således udsendt rapporten med indsamlede oplysninger, der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Anmodningen om fornyet undersøgelse indeholdt også en del relevant dokumentation, der kunne supplere rapporten. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren.
(37) Ved verbalnoter af 29. oktober 2020 og 23. november 2020 underrettede Kommissionen GOC om, at den havde til hensigt at basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, på grund af manglende samarbejdsvilje fra eksportører/producenter i Kina og manglende spørgeskemabesvarelser eller bemærkninger fra GOC. Kommissionen understregede også, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan blive mindre gunstig for den berørte part, og opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.
(38) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen baserede sig navnlig på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og bemærkningerne fra interesserede parter kombineret med andre informationskilder som f.eks. handelsstatistikker om import og eksport (f.eks. fra Eurostat og Global Trade Atlas (»GTA«) ) samt databaser som Dun og Bradstreet og Orbis Bureau van Dijk .
3.3. Normal værdi
(39) I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(40) I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Kommissionen konkluderede navnlig, at i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der stadig en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .
(41) Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i anmodningen og i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.
(42) Anmodningen indeholdt oplysninger om de fordrejende virkninger af den 13. femårsplan for stålindustrien. Den nævnte endvidere konklusionerne fra det amerikanske handelsministerium vedrørende stålindustrien . Den understregede desuden CCP's rolle i statsejede virksomheder og de forvridende virkninger af subsidier, som det fremgår af IMF's landerapport nr. 17/248 og tre dokumenter fra EU's handelskammer: årsrapporten 2016/2017, China Manufacturing 2025 samt positionspapiret om europæisk erhvervsvirksomhed i Kina 2016/2017. Det fremgik endvidere af anmodningen, at de inputmaterialer, der anvendes til fremstilling af valsetråd, stort set er de samme som dem, der anvendes til fremstilling af varmvalset fladt kulstofstål. Anmodningen henviste derfor til Kommissionens konklusioner i gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 vedrørende subsidierne til producenter af varmvalsede flade produkter. I anmodningen blev det tilføjet, at konklusionerne vedrørende fordrejende subsidier også blev bekræftet af en ThinkDesk-rapport . Anmodningen indeholdt navnlig en liste over fordrejninger vedrørende brugsrettigheder til jord, energi (elektricitet), præferencelån og anden finansiel støtte og arbejdskraft. Den opregnede desuden fordrejninger på markedet for koks og kokskul, jernmalm og skrot samt ferrolegeringer. Endelig nævnte anmodningen de fordrejende virkninger af den finanspolitiske støtte til stålindustrien og lave miljøstandarder i Kina.
(43) Som anført i betragtning 37 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.
(44) Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.
(45) Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af valsetråd, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største producenter ejes af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. (»Tisco«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« . Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) . Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder . Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 . Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien . En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder . Da der ikke var noget samarbejde fra de kinesiske eksportører af valsetråd, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af valsetråd ikke fastslås. Undersøgelsen viste imidlertid, at en række store producenter i sektoren for valsetråd er statsejede virksomheder, herunder Baoshan, Shougang, Hesteel, Jiangsu Shagang og Anshan Iron and Steel Group.
(46) For så vidt angår den kinesiske regerings mulighed for at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog undersøgelsen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP, f.eks. CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i en række virksomheder, der fremstiller valsetråd, herunder HBIS Group, Jiangsu Shagang, Anshan Iron and Steel Group, Baoshan (Baosteel) og Shougang.
(47) Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren for valsetråd er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren: Mange producenter af valsetråd lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partiopbygningsaktiviteter hos en række producenter af valsetråd, herunder HBIS Group (Hesteel), som på sit websted understregede partikomitéens betydning for virksomhedens funktion. Jiangsu Shagang er en anden virksomhed, der fremstiller valsetråd, og som forklarer: »Siden oprettelsen for 45 år siden har Shagang fortsat uddybet sin viden og søgt at gøre en indsats for at integrere arbejdet med partiopbygning i virksomhedens overordnede udviklingsorganisation og omdanne partiorganisationens fordel til virksomhedens konkurrencefordel og udviklingsfordel« og fortsætter: »Nu har Shagangs partikomité 16 generelle partiafdelinger og 66 partiafdelinger, og antallet af partimedlemmer udgør mere end 14 % af det samlede antal ansatte «. Anshan Iron and Steel Group henviser til betydningen af partiopbygningsaktiviteterne således: »Konkret er det nødvendigt at tilslutte sig og styrke partiets altomfattende ledelse og lade det afspejle sig i partimedlemmers og -lederes udvidede spektrum af ideologisk bevidsthed inden for hele virksomhedens forretnings- og ledelsesmæssige område, i hele virksomhedsledelsesprocessen samt i alle faser af virksomhedens reform og udvikling «. En anden artikel opsummerer Anshans partiopbygningsaktiviteter på følgende måde: »Partiafdelingens arbejdsprioritet er at betjene centret og inddrage partimedlemmer. Fra i år har partiafdelingen uddybet programmet for »projekt vedrørende medlemmer af kommunistpartiet«, udnyttet medarbejdernes interne potentiale og arbejdet hårdt for at hjælpe medarbejderne med at bidrage i deres stillinger. De har udviklet i alt 12 »projekter vedrørende medlemmer af kommunistpartiet«, som effektivt har løst vigtige tekniske problemer, der begrænser produktionen; der blev fremlagt 160 rationaliseringsforslag, og 2 avancerede driftsmetoder blev vurderet som avancerede driftsmetoder på koncernniveau.« Baoshan (Baosteel) beskriver partiopbygningsaktiviteterne således: »At påtage sig hovedansvaret for en streng og omfattende partiadministration; at lede virksomhedens ideologiske og politiske arbejde, den forenede fronts arbejde, opbygning af en åndelig civilisation, opbygning af en virksomhedskultur- og massearbejde såsom fagforeninger og den kommunistiske ungdomsliga; at lede opbygningen af en partirelateret og ærlig regering, at støtte disciplinærudvalg, så de effektivt kan varetage deres tilsynsopgaver «. Partikomitéen spiller også en vigtig rolle i Shougang: »Shougangs partikomité forstår fuldt ud Xi Jinpings tanker om socialisme med kinesiske karakteristika i den nye tidsalder, gennemfører fuldt ud ånden fra partiets 19. nationale kongres, insisterer på at udstikke kursen og styre den overordnede situation og sikre gennemførelsen, idet partikomitéen udfolder sig ledende rolle for mere end 40 000 partimedlemmer i hele koncernen, og idet der fokuseres på partiopbygning i alle aspekter af arbejdet «.
(48) I sektoren for valsetråd findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.
(49) Selv om valsetråd er en specialiseret industri, og der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet bestemte politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af valsetrådsindustrien som sådan, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben vedrørende det vigtigste råmateriale til fremstilling af valsetråd, nemlig jern og ulegeret stål.
Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, der var gældende i UP. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« . De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling . I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling , der var gældende i UP, planlagdes det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment . Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring . I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.
(50) Det andet vigtige råmateriale, der anvendes til fremstilling af valsetråd, er jern. Jernmalm var omfattet af den nationale plan for mineralressourcer 2016-2020 i undersøgelsesperioden. Planen tog bl.a. sigte på at »sikre virksomhedskoncentration og udvikle store og mellemstore miner, der er konkurrencedygtige på markedet«, »sikre vejledning af lokale ressourcer med henblik på at koncentrere dem hen imod store minegrupper«, »mindske byrden for jernmalmsvirksomheder, øge konkurrenceevnen for indenlandske jernmalmsvirksomheder«, »føre tilstrækkelig kontrol med udviklingen af 1 000 meter dybe miner og mindre miner med jernmalm af lav kvalitet«.
(51) Jernmalm er også nævnt i den 13. femårsplan for stål 2016-2020, som var i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge planen skal der for jernmalm: »fortsat ydes støtte til udvindingsarbejde i indenlandske vigtige mineralområder, […] støtte til en række eksisterende og stærkt konkurrencedygtige indenlandske jernmalmsvirksomheder takket være en bredere og intensiveret udvikling […], og den rolle, som indenlandske mineralressourcebaser spiller med hensyn til (forsynings-)sikkerhed«, skal styrkes.
(52) Jernmalm er kategoriseret som en strategisk vækstindustri og er derfor omfattet af den 13. femårsplan for stål for strategiske vækstindustrier. Jernmalm, råjern og ferrolegeringer er også alle opført i NDRC's vejledende katalog for industriel tilpasning 2019. Ferrolegeringer er nævnt i MIIT's vejledende katalog for industriudvikling og -overførsel fra 2018.
(53) Som det fremgår af ovenstående eksempler vedrørende stål, jern og ferrolegeringer, som alle er vigtige råmaterialer til fremstilling af valsetråd, styrer GOC yderligere udviklingen af sektoren for valsetråd ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift. Valsetrådsindustrien nyder således godt af statslig vejledning og indgriben, når det gælder de vigtigste råmaterialer til fremstilling af valsetråd, nemlig stål, jern og ulegeret stål.
(54) Ud over ovenstående modtager producenterne af valsetråd også statslige subsidier, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at en række producenter af valsetråd drog fordel af direkte statslige subsidier, herunder HBIS Group , Jiangsu Shagang , Anshan Iron and Steel Group , Baoshan/Baosteel og Shougang .
(55) Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål, jern og jernlegeringer som de vigtigste råmaterialer til fremstilling af valsetråd. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.
(56) Denne nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for valsetråd, der er nævnt i betragtning 40, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.
(57) Sektoren for valsetråd påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 40. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) .
(58) Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for valsetråd ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 40. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.
(59) Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af valsetråd er behov for en række input. Når producenter af valsetråd køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, der er genstand for fordrejninger, de kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.
(60) Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for valsetråd, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv.
(61) Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.
(62) Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit.
3.3.1. Repræsentativt land
3.3.1.1. Generelle bemærkninger
(63) Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
— Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database .
— Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land
— Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land
— Hvis der er mere end et muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til lande, der har et passende niveau af social og miljømæssig beskyttelse.
(64) Som forklaret i afsnit 3.1 udsendte Kommissionen to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og underrettede parterne om, at den havde til hensigt at anvende Peru som repræsentativt land.
3.3.1.2. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
(65) På grundlag af beslutningen om at anvende Peru som repræsentativt land underrettede Kommissionen i det andet notat om produktionsfaktorer de interesserede parter om, at den ville anvende GTA til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved de fleste produktionsfaktorer. Den vil desuden anvende data fra det peruvianske tilsynsagentur for investeringer i energi og minedrift (Osinergmin) til industripriser på naturgas og elektricitet, fra det nationale tilsynsagentur for sanitetstjenester (Sunass) til prisen på industriel brug af vand og fra ILO til arbejdskraftomkostninger. Den henviste også til de finansielle oplysninger fra den peruvianske virksomhed Aceros Arequipa med henblik på at fastsætte den ikkefordrejede SA&G og fortjeneste.
3.3.2. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.3.2.1. Data anvendt ved beregningen af den normale værdi
(66) Kommissionen opstillede en liste over produktionsfaktorer og kilder, der skal anvendes i forbindelse med alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes i de eksporterende producenters fremstilling af den undersøgte vare. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer.
(67) I betragtning af de foreliggende oplysninger i sagsakterne og på grundlag af anmodningen om en fornyet undersøgelse og de efterfølgende oplysninger fra ansøgeren er følgende produktionsfaktorer og HS-koder, hvor det er relevant, blevet identificeret:
Tabel 1
Produktionsfaktorer og informationskilder
| Produktionsfaktor | HS-koder | Værdi (RMB) | Enhed |
|---|
| Råmaterialer | | | |
| Barrer — halvfabrikata, af jern og ulegeret stål | 7207 11 7207 20 | 3,23 3,23 | kg |
| Arbejdskraft | | | |
| Lønninger i fremstillingssektoren | [ikke relevant] | 23,684 | Timer |
| Energi | | | |
| Elektricitet | [ikke relevant] | 0,441-0,492 | kWh |
| Naturgas | [ikke relevant] | 0,733–0,819 | m3 |
| Vand | [ikke relevant] | 4,84 | m3 |
| Biprodukt/affald | | | |
| Affald og skrot | 7204 10 7204 41 7204 29 7204 49 | 2,39 2,39 2,82 1,96 | kg |
3.3.2.2. Råmaterialer og skrot
(68) Som forklaret i det første notat om produktionsfaktorer tyder de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed fra anmodningen om en fornyet undersøgelse og de tidligere udløbsundersøgelser og de oprindelige undersøgelser, på, at kinesiske producenter af valsetråd generelt har to forskellige processer til at fremstille valsetråd. Den første er den integrerede højovnsproces, hvor en virksomhed fremstiller barrer af råmaterialer, som efterfølgende omforarbejdes til valsetråd. Den anden er den elektriske lysbueovn, som ikke starter med råmaterialer, men med barrer, som omforarbejdes til valsetråd. Da ingen kinesiske producenter af valsetråd samarbejdede, og da der forelå oplysninger og faktiske oplysninger, baserede Kommissionen sin analyse af produktionsfaktorerne udelukkende på den ikke-integrerede produktionsproces, der starter med barrer.
(69) For råmaterialer og skrot benyttede Kommissionen sig af importpriserne i Peru. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina . Kommissionen besluttede at udelukke import fra Kina til Peru på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede disse priser.
(70) For en type barrer (HS-kode 7207 11) og to typer skrot (HS-kode 7204 10 og 7204 41) var der ingen eller kun ubetydelig import til Peru i den nuværende undersøgelsesperiode. Det betød, at der enten ikke var nogen importpris eller en ikke-repræsentativ importpris på grund af de lave importmængder. For at fastsætte en ikkefordrejet pris for disse produktionsfaktorer undersøgte Kommissionen, i hvilket omfang prisniveauerne varierer mellem de to typer barrer og mellem de fire typer skrot. I den forbindelse undersøgte Kommissionen importpriserne på disse råmaterialer i flere andre lande, som f.eks. Brasilien, Rusland, Canada og Ukraine, og de oplysninger, som ansøgeren anvendte i sin anmodning om en fornyet undersøgelse.
(71) Der var i gennemsnit ingen væsentlig prisforskel mellem de to typer barrer eller mellem de fire typer skrot. Dertil kommer, at selv om importprisen for barrer henhørende under HS-kode 7207 11 var højere end prisen på barrer henhørende under HS-kode 7207 20 i en række lande, var den lavere i andre lande. De samme prisforskelle blev konstateret for de fire typer skrot. Desuden gav de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, vedrørende de mængder, som de eksporterende producenter af den undersøgte vare anvendte af de forskellige typer barrer eller skrot, ikke mulighed for at skelne mellem undertyperne. De oplysninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning om en fornyet undersøgelse og senere bemærkninger, viser de samlede anvendte mængder af begge typer barrer taget under ét og af de forskellige typer skrot taget under ét.
(72) I betragtning af prisudsvingene og det forhold, at importpriserne i gennemsnit var de samme for de to typer barrer og de fire typer skrot, besluttede Kommissionen kun at anvende priserne på de barrer og det skrot, der blev importeret i betydelige mængder til Peru i den nuværende undersøgelsesperiode. Det betød, at prisen for barrers vedkommende var baseret på prisen for de barrer, der tariferes under HS-kode 7207 20, og at prisen på skrot var et gennemsnit af prisen på skrot henhørende under HS-kode 7204 29 og 7204 49.
(73) Kommissionen forsøgte at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer, der anvendes i produktionen af valsetråd, som leveret til den eksporterende producents fabrik. Den anvendte derfor importtolden for det repræsentative land på hvert af de respektive oprindelseslande. Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af konklusionen i afsnit 3.5 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.
(74) Omkostningerne til råmaterialer (f.eks. andre biprodukter end skrot) med ubetydelige virkninger for omkostningerne blev inkluderet i omkostningerne til råmaterialer som en procentdel af affald og skrot. Ifølge oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse udgjorde de faktiske omkostninger til disse andre råmaterialer en ubetydelig andel af de samlede faktiske produktionsomkostninger. Desuden blev hjælpematerialer udtrykt som en andel af omkostningerne til de samlede råmaterialer og anvendt på de ikkefordrejede omkostninger til de samlede råmaterialer.
3.3.2.3. Arbejdskraft
(75) Med henblik på at fastsætte benchmarket for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen ILO-statistikker, som gav data om det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer pr. ansat og månedslønnen for ansatte i fremstillingssektoren i den nuværende undersøgelsesperiode . Ved hjælp af disse data beregnede Kommissionen en timeløn i fremstillingsindustrien, hvortil kom ekstra arbejdskraftrelaterede omkostninger (social sikring og arbejdsløshedsbidrag betalt af arbejdsgiveren) .
3.3.2.4. Energi
(76) Med henblik på at fastsætte benchmarket for gas- og elomkostninger anvendte Kommissionen de referencepriser, som Osinergmin havde fastsat.
(77) Referencepriserne for naturgas fastsættes månedligt af Osinergmin og er umiddelbart tilgængelige på deres websted .
(78) Referencepriserne for elektricitet afhænger af det område, hvor elektriciteten leveres. Ifølge årsberetningen er Aceros Astringpas produktion koncentreret på virksomhedens fabrik i Pisco (Ica). De maksimale elpriser, som elselskabet i Pisco skal opkræve, fastsættes også af Osinergmin og er umiddelbart tilgængelige. Oplysningerne var detaljerede nok til at identificere prisen på elektricitet og den pris for brug af distributionssystemet, der månedligt blev betalt af industrielle brugere .
(79) Den pris for vand til industrielle brugere, som opkræves af den lokale virksomhed i Pisco (Emapisco), er baseret på de referencepriser, som Sunass har fastsat i sin rapport for perioden 2018-2023, og som er tilgængelige online .
3.3.2.5. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G, fortjeneste og afskrivninger
(80) For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af oplysninger fra EU-producenter fra ansøgeren fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af de direkte produktionsomkostninger med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger.
(81) For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger for 2019 fra Aceros Arequipa som angivet i virksomhedens reviderede regnskab .
3.3.2.6. Beregning af den normale værdi
(82) På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(83) Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer, energi og arbejdskraft) til produktionen af valsetråd. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land Peru.
(84) Efter at de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G og fortjeneste som anført i afsnit 3.3.2.5. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat på grundlag af oplysninger fra ansøgeren. SA&G og fortjeneste blev fastsat på grundlag af Aceros Arequipas årsregnskab. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
— Indirekte produktionsomkostninger, der i alt udgjorde 12-18 % af de direkte produktionsomkostninger ,
— SA&G og andre omkostninger, som udgjorde 11,03 % af salgsomkostningerne for Aceros Arequipa, og
— fortjeneste, som udgjorde 11,14 % af omkostningerne ved solgte varer som opnået af Aceros Arequipa, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.
(85) På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
3.3.3. Fortsat dumping
(86) Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen forsøgte at anvende tilgængelige statistiske oplysninger fra Eurostat til at fastlægge eksportpriserne.
(87) Ifølge Eurostat importeredes der imidlertid kun 75 ton valsetråd fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til mindre end 1 % af den samlede import. Denne mængde er ubetydelig i lyset af det samlede EU-forbrug (18 826 155 ton). Kommissionen konkluderede derfor, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en fortsættelse af en dumpinganalyse. Kommissionen koncentrerede derfor sin undersøgelse på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.
3.4. Sandsynlighed for fornyet dumping
(88) I lyset af overvejelserne i betragtning 86 og 87 analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløb. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: Prisen ved eksport af kinesisk valsetråd til resten af verden, den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, de kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.
3.5. Sammenligning af den normale værdi og eksportprisen til resten af verden
(89) Eftersom de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, med henblik på at fastsætte priserne ved eksport fra Kina til andre tredjelandsmarkeder. I mangel af andre pålidelige oplysninger anvendte Kommissionen eksportdata fra GTA.
(90) Ifølge GTA eksporterede Kina over 3 699 934 ton valsetråd på verdensplan i den nuværende undersøgelsesperiode. Det svarer til næsten 20 % af det samlede EU-forbrug i samme periode. I tabel 2 sammenfattes tallene for de fem største lande med hensyn til mængden af kinesisk eksport, som tegnede sig for næsten 65 % af den samlede kinesiske eksport i den nuværende undersøgelsesperiode.
Tabel 2
Eksport af kinesisk valsetråd til verden (mængde i ton og priser, EUR/ton)
| Land | Mængde 2018 | Gennemsnitspris 2018 | Mængde 2019 | Gennemsnitspris 2019 | Mængde NUP | Gennemsnitspris NUP |
|---|
| Sydkorea | 816 301 | 498 | 902 953 | 461 | 849 193 | 446 |
| Thailand | 724 536 | 496 | 643 022 | 466 | 633 517 | 455 |
| Indonesien | 470 161 | 523 | 407 158 | 498 | 411 668 | 470 |
| Vietnam | 472 460 | 500 | 393 555 | 482 | 301 005 | 471 |
| Filippinerne | 714 053 | 471 | 373 321 | 447 | 187 523 | 449 |
| Kilde: GTA. | | | | | | |
(91) Den gennemsnitlige eksportpris, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode for hvert af de ovennævnte lande, var mere end 40 % lavere end den normale værdi fastsat i betragtning 85. Dette tydede på, at hvis importen fra Kina ville komme til Unionen på dette niveau, ville dette salg ske til betydeligt dumpede priser.
(92) Tallene viser også, at de kinesiske eksportmængder er faldet i de seneste år i overensstemmelse med de globale eksportmængder og den globale efterspørgsel. Som forklaret i afsnit 3.5.1 er den uudnyttede kapacitet imidlertid langt større end den lokale efterspørgsel i Kina, mens de seneste pressemeddelelser viser, at den globale efterspørgsel efter den undersøgte vare er ved at stige og vil stige yderligere i det kommende år . Desuden er Kina fortsat blandt de ti lande, der har de laveste eksportpriser for valsetråd.
(93) Endelig tyder pressemeddelelser fra 2021 på, at der er stigende forskelle mellem det kinesiske hjemmemarked og eksportmarkedet. Mens den lokale efterspørgsel er faldende, hvilket trykker de lokale priser, bliver eksportmarkedet stadig mere attraktivt for kinesiske producenter .
3.5.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(94) På grundlag af oplysninger fra ansøgeren, herunder oplysninger fra Mysteel , ligger den kinesiske produktion af valsetråd i øjeblikket på et højere niveau end på tidspunktet for den seneste udløbsundersøgelse. Produktionen er siden 2016 steget til et produktionsniveau på mellem 155 og 165 mio. ton i 2019, hvilket er mere end otte gange så meget som den samlede EU-produktion.
(95) De kinesiske producenter har en anslået uudnyttet kapacitet på ca. 90 mio. ton ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse. Ansøgeren har anført, at en stor del af kapaciteten findes hos de nye aktører på det kinesiske marked for valsetråd. I betragtning af den store overkapacitet vil sådanne nye aktører i stigende grad søge mod eksportmarkedet, navnlig i betragtning af den aftagende lokale efterspørgsel, jf. betragtning 93. På grund af det manglende kinesiske samarbejde var det vanskeligt at indhente yderligere oplysninger i den forbindelse. I lyset af de høje produktionsniveauer, der er omhandlet i foregående betragtning, sammenlignet med europæiske og globale tal, kunne Kina imidlertid let påvirke de internationale markeder, selv uden at bruge sin uudnyttede kapacitet.
3.5.2. EU-markedets tiltrækningskraft
(96) På grund af det højere prisniveau på EU-markedet sammenlignet med de kinesiske salgspriser i andre tredjelande, jf. tabel 2, anses EU-markedet for at være attraktivt for de kinesiske producenter. Anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger på andre eksportmarkeder øger EU-markedets tiltrækningskraft yderligere . Det kan derfor med rimelighed forventes, at den kinesiske eksport vil blive genoptaget i betydelige mængder på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I den forbindelse skal det erindres, at før de oprindelige foranstaltninger blev indført, udgjorde den kinesiske salgsmængde på EU-markedet i 2008 1,1 mio. ton sammenlignet med 75 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.
3.6. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping
(97) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Navnlig størrelsen på den beregnede normale værdi i Kina, niveauet for de kinesiske eksportpriser til tredjelandes markeder, EU-markedets tiltrækningskraft og den betydelige produktionskapacitet i Kina peger på stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
(98) I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 62 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.
(99) Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 18,3 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. data fra ansøgeren . Fire EU-producenter, der tegnede sig for knap 25 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 11.
(100) Kommissionen konstaterede, at en del af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til det bundne marked, jf. tabel 3. Det bundne marked steg i den betragtede periode med 5 procentpoint svarende til 13,5 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, eksportmængde og -priser samt rentabilitet. For andre indikatorer, såsom produktion, kapacitet, produktivitet, beskæftigelse og lønninger, vedrører tallene nedenfor hele aktiviteten, og der var således ikke behov for en adskillelse af tallene.
4.2. EU-forbrug
(101) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af a) Eurofer-data vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare i Unionen, som blev krydstjekket med de stikprøveudtagne EU-producenter, og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande i henhold til Eurostat.
(102) EU-forbruget udviklede sig således:
Tabel 3
EU-forbruget (ton)
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Samlet EU-forbrug | 20 365 727 | 21 318 592 | 20 219 432 | 18 821 504 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 105 | 99 | 92 |
| Det bundne marked | 2 426 375 | 2 724 231 | 2 535 896 | 2 545 577 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 112 | 105 | 105 |
| Det frie marked | 17 939 352 | 18 594 360 | 17 683 536 | 16 275 927 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 104 | 99 | 91 |
| Kilde: Eurofer og Eurostat. | | | | |
(103) I løbet af den betragtede periode faldt EU-forbruget på det frie marked med 9 %. En nærmere analyse viser, at forbruget på det frie marked i Unionen steg med 4 % fra ca. 17,9 til 18,6 mio. ton fra 2017 til 2018, inden det faldt med 5 % i 2019 og faldt yderligere med 8 procentpoint til 16,3 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Det samlede EU-forbrug fulgte en lignende tendens med en stigning i 2018 efterfulgt af et fald i 2019, som fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode som følge af covid-19-pandemien, der forårsagede et fald i det samlede forbrug af valsetråd, navnlig i bilindustrien og bygge- og anlægsbranchen.
4.3. Import fra det pågældende land
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
(104) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 102.
(105) Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:
Tabel 4
Importmængde (ton) og markedsandel
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Importmængde fra det pågældende land (ton) | 556 | 44 | 47 | 75 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 8 | 8 | 14 |
| Markedsandel (%) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Kilde: Eurostat. | | | | |
(106) Mens den kinesiske import udgjorde en markedsandel på 5 % og 1,1 mio. ton i den oprindelige undersøgelsesperiode, er den næsten forsvundet fra EU-markedet ifølge oplysninger fra Eurostat. Faktisk faldt importen fra Kina fra 556 ton til 75 ton i den betragtede periode.
(107) Den virksomhed, der har en toldsats på 7,9 %, er knyttet til Arcelor Mittal-gruppen, og producerer ifølge klagerne ikke længere betydelige mængder valsetråd. Andre kinesiske eksporterende producenter ophørte imidlertid også med at sælge til Unionen. Markedet for valsetråd synes at være meget prisfølsomt, og prisstigningen på 24 % som følge af den gældende antidumpingtold betød, at kinesiske eksportører har mistet interessen for EU-markedet.
4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
(108) I betragtning af de meget lave importmængder fra Kina kunne priserne på denne import ikke analyseres på en fornuftig måde.
(109) Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, og i betragtning af de meget lave mængder, der blev importeret til Unionen fra Kina, kunne der ikke fastsættes pålidelige importpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og det var derfor ikke muligt at foretage en meningsfuld beregning af prisunderbud. Under disse omstændigheder fastsatte Kommissionen prisunderbuddet for importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
1) de vejede gennemsnitlige salgspriser for den undersøgte vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og
2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for den undersøgte vare produceret i Kina ved salg til resten af verden, fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger efter importen. I mangel af andre oplysninger blev disse omkostninger anslået til 1 % af cif-værdien .
(110) Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen for det pågældende land på 4,5 %. Derfor forventes der et lignende underbudsniveau på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.
4.4. Import fra andre tredjelande end Kina
(111) Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Tyrkiet, Rusland, Belarus og Schweiz.
(112) Den (aggregerede) importmængde samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:
Tabel 5
Import fra tredjelande
| Land | | 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Tyrkiet | Mængde (ton) | 441 408 | 921 060 | 458 996 | 329 613 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 209 | 104 | 75 | |
| Markedsandel på det frie marked (%) | 2,5 | 5,0 | 2,6 | 2,0 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 201 | 105 | 82 | |
| Gennemsnitspris (EUR/ton) | 468 | 513 | 475 | 473 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 110 | 101 | 101 | |
| Rusland | Mængde (ton) | 349 011 | 368 158 | 249 488 | 331 194 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 105 | 71 | 95 | |
| Markedsandel på det frie marked (%) | 1,9 | 2,0 | 1,4 | 2,0 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 102 | 73 | 105 | |
| Gennemsnitspris (EUR/ton) | 444 | 497 | 464 | 434 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 112 | 104 | 98 | |
| Belarus | Mængde (ton) | 282 422 | 195 380 | 243 772 | 257 688 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 69 | 86 | 91 | |
| Markedsandel på det frie marked (%) | 1,6 | 1,1 | 1,4 | 1,6 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 67 | 88 | 101 | |
| Gennemsnitspris (EUR/ton) | 425 | 519 | 478 | 459 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 122 | 112 | 108 | |
| Andre tredjelande | Mængde (ton) | 1 142 592 | 1 192 067 | 1 024 468 | 1 111 213 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 104 | 90 | 97 | |
| Markedsandel på det frie marked (%) | 6,4 | 6,4 | 5,8 | 6,8 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 101 | 91 | 107 | |
| Gennemsnitspris (EUR/ton) | 519 | 595 | 550 | 516 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 115 | 106 | 99 | |
| Alle andre tredjelande end Kina i alt | Mængde (ton) | 2 215 433 | 2 676 664 | 1 976 724 | 2 029 708 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 121 | 89 | 92 | |
| Markedsandel på det frie marked (%) | 12,3 | 14,4 | 11,2 | 12,5 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 117 | 91 | 101 | |
| Gennemsnitspris (EUR/ton) | 485 | 548 | 513 | 488 | |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 113 | 106 | 101 | |
| Kilde: Eurostat. | | | | | |
(113) Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end det pågældende land faldt med 8 % (fra 2,21 til 2,03 mio. ton) i den betragtede periode og fulgte samme nedadgående tendens for forbruget på det frie marked i Unionen, jf. tabel 3. I den betragtede periode opretholdt tredjelande dog i vid udstrækning deres markedsandel på det frie marked som følge af konsekvent lavere priser end EU-erhvervsgrenens, som i samme periode mistede markedsandele på det frie marked, jf. tabel 7.
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
(114) Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(115) Som nævnt i betragtning 11 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(116) Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af Eurofer-data vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare i Unionen, som blev krydstjekket med de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, som fremgik af deres spørgeskemabesvarelser. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(117) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.
(118) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.
4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(119) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 6
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Produktionsmængde (ton) | 20 101 565 | 20 670 532 | 19 942 245 | 18 298 579 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 103 | 99 | 91 |
| Produktionskapacitet (ton) | 25 860 247 | 25 875 427 | 26 941 347 | 27 300 050 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 100 | 104 | 106 |
| Kapacitetsudnyttelse (%) | 78 | 80 | 74 | 67 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 103 | 95 | 86 |
| Kilde: Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(120) Produktionsmængden steg først i 2018 som følge af en stigning i det bundne marked. Den faldt i 2019 og yderligere i undersøgelsesperioden med en tendens, der svarer til faldet i EU-forbruget som følge af covid-19-pandemien, som forårsagede et fald i det samlede forbrug af valsetråd. Produktionsmængden faldt med 9 % i den nuværende undersøgelsesperiode.
(121) Produktionskapaciteten steg i den betragtede periode. Da produktionsmængden generelt faldt, og da kapaciteten steg, viser kapacitetsudnyttelsen en nedadgående tendens (-14 %) i den betragtede periode.
4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel
(122) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 7
Salgsmængde og markedsandel
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Samlet salgsmængde i Unionen — både på det frie og det bundne marked (ton) | 18 149 739 | 18 641 884 | 18 242 661 | 16 791 721 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 103 | 101 | 93 |
| Salg og anvendelse på det bundne marked | 2 426 375 | 2 724 231 | 2 535 896 | 2 545 577 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 112 | 105 | 105 |
| Salg og anvendelse på det bundne marked i % af salget på det samlede marked | 13,4 | 14,6 | 13,9 | 15,2 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 109 | 104 | 113 |
| Salget på det frie marked | 15 723 364 | 15 917 652 | 15 706 766 | 14 246 144 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 101 | 100 | 91 |
| Markedsandel på det frie marked (%) | 87,6 | 85,6 | 88,8 | 87,5 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 98 | 101 | 100 |
| Kilde: Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(123) Det samlede salg i Unionen fulgte en nedadgående tendens i den betragtede periode (–7 %) på trods af stigningen på 3 % i 2017-2018.
(124) EU-erhvervsgrenens samlede salg på det frie marked faldt med næsten 1,5 mio. ton i den betragtede periode. Selv om forbruget var steget til det højeste niveau i 2018 (+3 %), udviste det allerede en nedadgående tendens (–2 %), som fortsatte i 2019 og i undersøgelsesperioden. Det samlede salg på det frie marked faldt med 9 %.
(125) EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked forblev ret stabil i den betragtede periode. Efter at andelen af salget på det frie marked steg med 1 % i 2017-2019, faldt den med 1,3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.
4.5.2.3. Vækst
(126) I en situation med faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen ikke blot salgsmængder i Unionen, men også markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede således ingen vækst i den betragtede periode.
4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
(127) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 8
Beskæftigelse og produktivitet
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Antal ansatte | 10 271 | 10 530 | 11 125 | 10 853 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 103 | 108 | 106 |
| Produktivitet (enhed/ansat) | 1 957 | 1 963 | 1 793 | 1 686 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 100 | 92 | 86 |
| Kilde: Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(128) Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at fastholde og endda øge antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, og som steg med 6 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode.
(129) Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, fulgte en nedadgående tendens i den betragtede periode (–14 %) som følge af covid-19-pandemien, der forårsagede en reduktion af den samlede produktionsmængde af valsetråd. Det betydelige fald i produktiviteten kan forklares ved det større fald i produktionsmængden, som også er forbundet med faldet i salget og efterspørgslen efter EU-erhvervsgrenens varer sammenlignet med stigningen i antallet af ansatte.
4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
(130) Den dumpingmargen, der blev fastsat for det pågældende land i den oprindelige undersøgelse, lå langt over minimalniveauet. Som beskrevet ovenfor foretog det pågældende land ikke dumping i den betragtede periode, hvorfor størrelsen af dumpingmargenen ikke kunne bestemmes.
(131) I den tidligere udløbsundersøgelse blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen fortsat var meget skrøbelig og skadet. I den betragtede periode i den nuværende udløbsundersøgelse viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping, men alle de vigtigste skadesindikatorer, efter at have været forholdsvis stabile i 2017-2019, faldt i den nuværende undersøgelsesperiode med en tendens, der svarer til faldet i EU-forbruget som følge af covid-19-pandemien. EU-erhvervsgrenen er således fortsat meget sårbar over for de skadelige virkninger af enhver dumpingimport på EU-markedet, og hvis foranstaltningerne ophæves, vil virkningerne af den forventede dumping for EU-erhvervsgrenen være betydelige på grundlag af de faldende priser på eksporten fra Kina til tredjelande, jf. betragtning 90 og 91.
4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(132) De gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 9
Salgspriser i Unionen
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked (EUR/ton) | 529 | 604 | 560 | 521 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 114 | 106 | 98 |
| Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) | 523 | 564 | 591 | 575 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 108 | 113 | 110 |
| Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(133) I løbet af den betragtede periode faldt salgspriserne på EU-markedet ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (det frie marked) med 2 %. En nærmere analyse viser, at salgspriserne steg med 14 % fra 2017 til 2018, inden de faldt med 8 procentpoint i 2019 og faldt yderligere med 8 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Stigningen i salgspriserne fulgte indtil 2019 til en vis grad udviklingen i produktionsomkostningerne, som steg med 13 % i 2017-2019, men dog forblev større end den gennemsnitlige salgspris. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt produktionsomkostningerne med 3 procentpoint. Samlet set faldt den gennemsnitlige salgspris med 2 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg med 10 %, og EU-erhvervsgrenen var således ikke i stand til at øge salgsprisen for at dække stigningen i produktionsomkostningerne.
4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger
(134) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 10
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) | 56 548 | 59 747 | 58 983 | 56 665 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 106 | 104 | 100 |
| Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(135) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg først fra 2017 til 2018, før de faldt i 2019 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode forblev de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger overordnet set stabile.
4.5.3.3. Lagerbeholdninger
(136) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 11
Lagerbeholdninger
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Slutlagre (ton) | 363 501 | 444 814 | 417 212 | 420 511 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 122 | 115 | 116 |
| Slutlagre i procent af produktionen | 6,8 | 8,2 | 8,3 | 9,5 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 122 | 123 | 140 |
| Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(137) EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger steg mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode, men forblev til stadighed under 10 % af den årlige produktionsmængde i hele den betragtede periode. Den betydelige stigning på 40 % i lagerbeholdningerne i procent af produktionen fra 2017 til den nuværende undersøgelsesperiode følger til en vis grad faldet i produktionsmængden som nævnt i betragtning 120, idet EU-producenterne ikke var i stand til at afsætte deres produktion i betragtning af den tilsvarende nedadgående tendens i det samlede EU-forbrug, jf. betragtning 103.
4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(138) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 12
Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
| 2017 | 2018 | 2019 | NUP |
|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) | 1,2 | 6,5 | -5,4 | -10,4 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 530 | - 546 | - 952 |
| Likviditet (EUR) | 62 999 177 | 158 497 581 | –32 609 909 | –73 869 927 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 252 | - 152 | - 217 |
| Investeringer (EUR) | 57 591 654 | 50 424 514 | 76 852 470 | 65 369 090 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 88 | 133 | 114 |
| Investeringsafkast (%) | 1,4 | 8,1 | -5,5 | -8,5 |
| Indeks (2017 = 100) | 100 | 576 | - 495 | - 705 |
| Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter. | | | | |
(139) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.
(140) Rentabiliteten steg først i 2018 som følge af højere salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (det frie marked) til et niveau, der oversteg stigningen i produktionsomkostningerne. Den faldt i 2019 og yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode med en tendens, der svarer til faldet i salgspriserne, jf. betragtning 133. EU-erhvervsgrenens negative fortjenstmargen i 2019 og i den betragtede periode skyldes, at produktionsomkostningerne pr. enhed forblev højere end den gennemsnitlige salgspris. Som det fremgår af tabel 9, øgedes forskellen mellem produktionsomkostningerne pr. enhed og den gennemsnitlige salgspris yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set gav faldet i EU-forbruget af valsetråd som følge af covid-19-pandemien og til en vis grad på grund af konkurrencen på markedet fra import fra andre tredjelande konstant til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, ikke EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte salgspriser på et niveau, der i det mindste ville gøre det muligt at dække produktionsomkostningerne.
(141) Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten udviklede sig i vid udstrækning i takt med rentabiliteten og forbedredes oprindeligt i 2018, inden den faldt betydeligt i 2019 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor rentabiliteten var lavest i den betragtede periode.
(142) Investeringerne steg lidt med 14 % i den betragtede periode, hvilket yderligere viser EU-erhvervsgrenens vanskelige finansielle situation.
(143) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode fra 1,4 % i 2017 til –8,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udvikling følger EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet.
4.6. Konklusion vedrørende skade
(144) De fleste makroøkonomiske indikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode, f.eks. produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet, markedsandel og produktivitet. Kun kapacitet og beskæftigelse viste en let positiv tendens. De fleste mikroøkonomiske indikatorer viste ligeledes en negativ tendens i den betragtede periode, f.eks. salgspriser på det frie marked i Unionen, produktionsomkostninger, rentabilitet, slutlagre, likviditet og investeringsafkast. Kun investeringerne viste en positiv tendens, efter at de stikprøveudtagne producenter havde foretaget investeringer for at bevare konkurrenceevnen og følge den seneste vareudvikling. De samme skadesindikatorer udviklede sig også negativt, når man ser på perioden 2017-2019, dvs. før covid-19-pandemien begyndte.
(145) Desuden forværrede konkurrencen fra importen fra andre tredjelande end det pågældende land og pristrykket yderligere rentabilitetssituationen for EU-erhvervsgrenen, som havde en negativ fortjenstmargen på –10,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Likviditeten og investeringsafkastet forværredes også, hvilket gjorde det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at rejse kapital og have vækst.
(146) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.
(147) Kommissionen vurderede, om der er en årsagssammenhæng mellem importen fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
(148) Importmængden fra det pågældende land forblev ubetydelig i hele den betragtede periode.
(149) Samtidig lagde lavprisimporten fra andre tredjelande end det pågældende land, såsom Tyrkiet, Rusland og Belarus, et kraftigt pristryk på EU-erhvervsgrenen. Det ses bl.a. ved, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i den nuværende undersøgelsesperiode var på 521 EUR/ton, mens den gennemsnitlige salgspris for varer importeret fra Tyrkiet var på 473 EUR/ton og på 434 EUR/ton for varer importeret fra Rusland.
(150) I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kunne være forårsaget af importen Kina på grund af dens meget begrænsede mængde.
(151) Kommissionen undersøgte derfor yderligere sandsynligheden for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves.
5. SANDSYNLIGHED FOR FORNYELSE AF DEN SKADE, SOM OPRINDELIGT VAR FORÅRSAGET AF DUMPINGIMPORTEN FRA KINA, HVIS FORANSTALTNINGERNE OPHÆVES
(152) Kommissionen konkluderede i betragtning 146, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede endvidere i betragtning 150, at den skade, der blev påført EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne have været forårsaget af dumpingimport fra Kina på grund af dens meget begrænsede mængde. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade, der oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.
(153) I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i det pågældende land, forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og prisniveauet i Unionen og indvirkningen af den potentielle import og prisniveauet på denne import fra disse lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.
5.1. Uudnyttet kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft
(154) Som allerede beskrevet i betragtning 94 og 95 har de eksporterende producenter i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet, som tilsammen langt overstiger de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel i dette land , og denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til produktion af den undersøgte vare med henblik på eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De mængder, der kunne eksporteres af kinesiske eksporterende producenter, er betydelige i forhold til EU-markedets størrelse. Den uudnyttede kapacitet udgør således ca. 5 gange det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.
(155) Som beskrevet i betragtning 91 og tabel 2 eksporterede de kinesiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til dumpingpriser, der i gennemsnit var mellem 10 % og 15 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af prisniveauet for eksporten fra Kina til andre tredjelandsmarkeder er eksport til Unionen derfor potentielt meget mere attraktiv for de kinesiske eksportører. Det kan derfor med rimelighed forventes, at kinesiske eksporterende producenter igen vil begynde at eksportere store mængder af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne forventning forstærkes yderligere af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina.
5.2. Virkningerne af den potentielle import fra Kina for EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne udløber
(156) Som forklaret i afsnit 4.3.2 gennemførte Kommissionen en underbudsanalyse uden antidumpingforanstaltninger for at fastslå, hvordan importen fra Kina ville påvirke EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne blev ophævet.
(157) Kommissionen bemærkede i betragtning 110, at underbudsberegningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 4,5 %.
(158) Desuden gennemførte Kommissionen en simulering for bedre at vurdere den sandsynlige indvirkning af importen fra Kina på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. Der blev modelleret to scenarier, nemlig en kraftig stigning i importen fra Kina, i) uden at det påvirker EU-erhvervsgrenens salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, og ii) et fald i salgspriserne i Unionen som følge af øget konkurrence. Ved fastsættelsen af de hypotetiske produktionsomkostninger tog Kommissionen desuden hensyn til de faste omkostningers andel af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktionsomkostninger.
(159) I den forbindelse antog Kommissionen, at EU-forbruget ville forblive det samme som i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. 18,8 mio. ton, og at eksporterende producenter fra Kina ville eksportere mængder til Unionen svarende til en markedsandel for Kina på 5 % ligesom i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. 0,94 mio. ton.
(160) Kommissionen antog også, at 20 % af den samlede import fra Kina ville påvirke EU-erhvervsgrenen, og de resterende 80 % ville påvirke importen fra andre tredjelande. Simulationen var baseret på data fra de stikprøveudtagne EU-producenter, og det er en meget konservativ tilgang, hvor der tages hensyn til, at de gennemsnitlige salgspriser på importen fra andre tredjelande ligger under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris. Det betyder, at dumpingimporten af den undersøgte vare fra Kina sandsynligvis først vil vinde markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen, inden den overtager markedsandelen for eksporten fra andre tredjelande til Unionen. Selv under denne konservative antagelse ville EU-erhvervsgrenen lide tab på op til 23 %, som det fremgår af nedenstående. I enhver anden antagelse (f.eks. 50 %-50 %) ville tabene være meget højere, hvilket ville føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet.
(161) I det første scenario, dvs. fastholdelse af de samme salgspriser som i den nuværende undersøgelsesperiode, ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet falde med 72 % eller med 7,5 procentpoint, dvs. fra –10,4 % til –17,9 %.
(162) I det andet scenario blev virkningen af et prisfald anset for at være potentielt meget skadelig. I tilfælde af et fald i EU-priserne til niveauet for de kinesiske eksportpriser til tredjelande (cif-pris ved EU's grænse beregnet til 499 EUR pr. ton) ville fortjenesten falde fra –10,4 % til –23,2 %.
(163) I begge scenarier ville virkningen af en kraftig stigning i importen fra Kina til lave priser i betydelig grad forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen allerede har lidt.
(164) På dette grundlag og under henvisning til EU-erhvervsgrenens nuværende skrøbelige situation konkluderede Kommissionen, at manglende foranstaltninger efter al sandsynlighed ville føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og at EU-erhvervsgrenens i forvejen sårbare situation som følge heraf ville blive drastisk forværret og true selve dens eksistens.
(165) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt blev forårsaget af importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves.
6. UNIONENS INTERESSER
(166) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
(167) Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(168) Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger i vid udstrækning forhindrede dumpingimport fra Kina i at komme ind på EU-markedet, led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og dens situation er skrøbelig, hvilket bekræftes af de negative tendenser i skadesindikatorerne.
(169) På grundlag af ovenstående konstaterede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt blev forårsaget af importen fra dette land, hvis foranstaltningerne udløber. Tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra Kina ville forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Dette ville forværre EU-erhvervsgrenens allerede meget sårbare økonomiske situation og true dens levedygtighed.
(170) Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.
6.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers, forhandleres og brugeres interesser
(171) Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Som nævnt i betragtning 19 modtog Kommissionen en spørgeskemabesvarelse fra en bruger. Denne bruger forklarede, at markedet har brug for en vis prisstabilitet og derfor ikke kan tåle dumpingimportens destabiliserende virkning.
(172) I den tidligere udløbsundersøgelse og i den oprindelige undersøgelse viste analysen af Unionens interesser desuden ikke, at foranstaltningerne havde en negativ indvirkning på importører, forhandlere og brugere, og det blev heller ikke konkluderet, at den samlede mulige indvirkning af indførelsen af foranstaltninger på brugernes aktiviteter ville være meget begrænset. For det første køber det overvejende flertal af brugerne deres valsetråd hos ikke-kinesiske kilder, som der er rigeligt af. For det andet bør den mulige indvirkning af indførelsen af foranstaltninger ses i lyset af produkterne i de efterfølgende produktionsled, som har en høj merværdi. På dette grundlag konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville få en negativ indvirkning på den nuværende situation for brugerne.
(173) På denne baggrund var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på importørerne og brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.
6.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(174) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina.
7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(175) På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyelse af den skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra det pågældende land og Unionens interesser finder Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af valsetråd fra Kina bør opretholdes.
(176) De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.
(177) En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den.
(178) Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale, at de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare fra Kina opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Alle modtagne bemærkninger er blevet taget i betragtning af Kommissionen.
(179) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved .
(180) I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
