Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2066 om supplerende regler til forordning (EU) 2019/1022 vedrørende gennemførelsen af landingsforpligtelsen for visse demersale bestande i det vestlige Middelhav for perioden 2022-2024)
Den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, gælder i det vestlige Middelhav for fiskerier efter demersale arter i overensstemmelse med denne forordning.
I denne forordning forstås ved:
a)
»GFCM's geografiske underområder«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM) geografiske underområder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 ()
b)
»det vestlige Middelhav«: GFCM's geografiske underområde 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.1, 11.2 samt 12.
1.
Den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er fastsat i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, for arter i det vestlige Middelhav, der ifølge den videnskabelige dokumentation udviser høje overlevelsesrater, gælder for:
a)
jacobsmuslinger (Pecten jacobaeus), der fanges med mekaniserede skrabere (HMD), indtil den 31. december 2023
b)
tæppemuslinger (Venerupis spp.), der fanges med mekaniserede skrabere (HMD), indtil den 31. december 2023
c)
venusmuslinger (Venus spp.), der fanges med mekaniserede skrabere (HMD), indtil den 31. december 2024
d)
jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der fanges med alle typer bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX) i månederne januar til juni og september til december, hvert år indtil den 31. december 2024
e)
jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der fanges med tejner og fælder (FPO, FIX) indtil den 31. december 2024
f)
spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), der fanges med kroge og liner (LHP, LHM, LLS, LLD, LL, LTL, LX) indtil den 31. december 2023
g)
hummer (Homarus gammarus), der fanges med garn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN) og med tejner og fælder (FPO, FIX), indtil den 31. december 2023
h)
langustere (Palinuridae), der fanges med garn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN) og med tejner og fælder (FPO, FIX) indtil den 31. december 2023.
2.
Jacobsmusling (Pecten jacobeus), tæppemusling (Venerupis spp.), venusmusling (Venus spp.), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), hummer (Homarus gammarus) og langustere (Palinuridae), der fanges under de omstændigheder, som er omhandlet i stk. 1, genudsættes straks i det område, hvori de er fanget.
3.
Senest den 1. maj henholdsvis 2022 og 2023 fremsender de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i Middelhavet, Kommissionen yderligere data om udsmid og enhver anden form for videnskabelig dokumentation, der underbygger de undtagelser, der er fastsat i stk. 1, litra a) og b). STECF vurderer de data og den dokumentation, der er indgivet, senest den 31. juli.
Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det tilladt at smide følgende mængder ud, jf. artikel 15, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013:
a)
for kulmule (Merluccius merluccius) og mulle (Mullus spp.) op til højst 5 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl
b)
for kulmule (Merluccius merluccius) og mulle (Mullus spp.) op til højst 1 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn
c)
for havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea), guldbrasen (Sparus aurata) og dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) op til højst 5 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl
d)
for havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagallus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea) og guldbrasen (Sparus aurata) op til højst 3 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn
e)
for havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea) og guldbrasen (Sparus aurata) op til højst 1 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med kroge og liner.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).