Reform af EU's fælles markedsordning for landbrugsprodukter og vinsektoren

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 1308/2013

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 () og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, finder anvendelse på foranstaltningerne i nærværende forordning.

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 udgår.

b)

Stk. 3 og 4 affattes således:

»3.

De definitioner, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2116 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (), finder anvendelse i nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

4.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om ændring af definitionerne vedrørende sektorerne i bilag II i det omfang, det er nødvendigt for at ajourføre definitionerne i lyset af markedsudviklingen, uden at tilføje nye definitioner.

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Omregningssatser for ris

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.«

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Produktionsår

Der fastsættes følgende produktionsår:

a)

1. januar til 31. december samme år for frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren

b)

1. april til 31. marts året efter for sektoren for tørret foder og silkeormesektoren

c)

1. juli til 30. juni året efter for:

i)

kornsektoren

ii)

frøsektoren

iii)

hør- og hampesektoren

iv)

sektoren for mælk og mejeriprodukter

d)

1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

e)

1. september til 31. august året efter for rissektoren og for så vidt angår spiseoliven

f)

1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren og for så vidt angår olivenolie.«

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Tidsrum for offentlig intervention

Offentlig intervention finder anvendelse for:

a)

blød hvede fra 1. oktober til 31. maj

b)

hård hvede, byg og majs hele året

c)

uafskallet ris hele året

d)

oksekød hele året

e)

smør og skummetmælkspulver fra 1. februar til 30. september.«

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykke indsættes:

»2a.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at muliggøre overvågning af overholdelsen af principperne i stk. 1.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.

Kommissionen offentliggør hvert år oplysninger om de betingelser, hvorunder produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, er blevet købt eller solgt det foregående år. Disse oplysninger skal omfatte de relevante mængder og købs- og salgspriser.«

Artikel 17, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

olivenolie og spiseoliven«.

I del II, afsnit I, kapitel II, foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

» KAPITEL II

Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner«.

b)

Overskriften »Afdeling 1« og titlen udgår.

c)

Artikel 23, stk. 11, affattes således:

»11.

Medlemsstaterne udvælger de produkter, der skal indgå i uddelingen eller i de pædagogiske ledsageforanstaltninger, på grundlag af objektive kriterier, der skal omfatte et eller flere af følgende kriterier: sundheds- og miljøhensyn, årstid, sort og tilgængeligheden af lokale eller regionale produkter, idet de så vidt praktisk muligt prioriterer produkter, der har oprindelse i Unionen. Medlemsstaterne kan tilskynde til navnlig lokale eller regionale indkøb, økologiske produkter, korte forsyningskæder eller miljøfordele, herunder bæredygtig emballage, og, hvis det er relevant, produkter, der er anerkendt i henhold til de ved forordning (EU) nr. 1151/2012 oprettede kvalitetsordninger.

Medlemsstaterne kan i deres strategi overveje at prioritere bæredygtigheds- og fairtradehensyn.«

d)

I artikel 23a foretages følgende ændringer:

i)

Stk. 1 affattes således:

»1.

Med forbehold af denne artikels stk. 4 må den støtte, der inden for skoleordningen tildeles til uddeling af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, ikke overstige 220 804 135 EUR pr. skoleår. Inden for denne overordnede grænse må støtten ikke overstige:

a)

til skolefrugt og -grøntsager: 130 608 466 EUR pr. skoleår

b)

til skolemælk: 90 195 669 EUR pr. skoleår.«

ii)

I stk. 2, tredje afsnit, udgår sidste punktum.

iii)

I stk. 4 affattes første afsnit således:

»4.

Uden at overskride den i stk. 1 fastlagte overordnede grænse på 220 804 135 EUR kan en medlemsstat én gang hvert skoleår overføre op til 20 % af en af sine vejledende tildelinger.«

e)

Afdeling 2-6, der indeholder artikel 29-60, udgår.

Artikel 61 affattes således:

»Artikel 61

Varighed

Den tilladelsesordning for plantning af vinstokke, der er fastsat i dette kapitel, gælder fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2045 med to midtvejsrevisioner, der skal foretages af Kommissionen i 2028 og 2040 med henblik på at evaluere anvendelsen af ordningen og fremsætte passende lovgivningsforslag.«

I artikel 62 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 3 foretages følgende ændringer:

i)

Efter første afsnit indsættes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte, at når genplantning finder sted på den eller de parceller, hvor rydningen er udført, er de i artikel 66, stk. 1, omhandlede tilladelser gyldige i seks år fra datoen for deres tildeling. Sådanne tilladelser skal klart angive, på hvilken eller hvilke parceller rydningen og genplantningen vil finde sted.«

ii)

Andet og tredje afsnit affattes således:

»Uanset første afsnit forlænges gyldigheden af de tilladelser, der er givet i henhold til artikel 64 og artikel 66, stk. 1, og som udløber i 2020 og 2021, til den 31. december 2022.

Producenter, der råder over tilladelser i henhold til nærværende forordnings artikel 64 og artikel 66, stk. 1, som udløber i 2020 og 2021, pålægges uanset nærværende stykkes første afsnit ikke den administrative sanktion, der er omhandlet i artikel 89, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at de senest den 28. februar 2022 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke agter at udnytte deres tilladelse og ikke ønsker at drage fordel af en forlængelse af dens gyldighed som omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit. Hvis producenter, der råder over tilladelser, hvis gyldighed er forlænget indtil den 31. december 2021, senest den 28. februar 2021 har erklæret over for den kompetente myndighed, at de ikke agter at udnytte disse tilladelser, kan de trække deres erklæringer tilbage ved skriftlig meddelelse til den kompetente myndighed senest den 28. februar 2022 og udnytte deres tilladelser inden for den forlængede gyldighedsperiode, der er fastsat i tredje afsnit.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på plantning, genplantning af arealer, der er bestemt til forsøg, til oprettelse af samlinger af druesorter med henblik på at bevare genressourcer eller til eller podningsgartneri, på arealer, hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinproducentens privatforbrug, eller på arealer, der nybeplantes som følge af obligatoriske indkøb i offentlighedens interesse efter national lovgivning.«

I artikel 63 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.

Medlemsstaterne stiller hvert år tilladelser til nyplantning af vinstokke til rådighed svarende til enten:

a)

1 % af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli det foregående år, eller

b)

1 % af et areal, som udgør det areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli 2015, og det areal, der er omfattet af de plantningsrettigheder, som blev tildelt producenter på deres territorium i henhold til artikel 85h, 85i eller 85k i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som kunne konverteres til tilladelser den 1. januar 2016, jf. artikel 68 i nærværende forordning.«

b)

I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der begrænser udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse, eller for områder, der er berettiget til produktion af vine med beskyttet geografisk betegnelse, jf. første afsnit, litra b), kan kræve, at sådanne tilladelser anvendes i disse regioner.«

c)

I stk. 3 foretages følgende ændringer:

i)

Litra b) affattes således:

»b)

behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for værdiforringelse af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse«.

ii)

Følgende litra tilføjes:

»c)

ønsket om at bidrage til udviklingen af de pågældende produkter, samtidig med at disse produkters kvalitet opretholdes.«

d)

Følgende stykke indsættes:

»3a.

Medlemsstaterne kan træffe alle reguleringsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forhindre aktørers omgåelse af de restriktive foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2 og 3.«

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1, andet afsnit, affattes indledningen således:

»Medlemsstaterne kan med henblik på denne artikel anvende et eller flere objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier på nationalt eller regionalt plan:«.

b)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Indledningen affattes således:

»2.

Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i stk. 1 i et givet år vedrører, er større end det område, medlemsstaten stiller til rådighed, gives tilladelserne efter en forholdsmæssig fordeling af hektar til alle ansøgere på grundlag af det areal, som de har ansøgt om tilladelse til. I forbindelse med ydelse af sådan støtte kan der fastsættes et minimums- og/eller maksimumsareal pr. ansøger, og ydelsen kan også ske helt eller delvist i henhold til et eller flere af følgende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier, som kan finde anvendelse på nationalt eller regionalt plan.«

ii)

Litra b) affattes således:

»b)

arealer, hvor vindyrkningsarealer bidrager til miljøbevarelse eller til bevarelse af vinstokkenes genressourcer«.

iii)

Litra f) affattes således:

»f)

arealer, der nybeplantes, og som bidrager til produktionsstigningen hos bedrifter i vindyrkningssektoren, som viser øget omkostningseffektivitet, konkurrenceevne eller tilstedeværelse på markederne«.

iv)

Litra h) affattes således:

»h)

arealer, der nybeplantes i forbindelse med, at størrelsen på små og mellemstore vinbrug øges«.

c)

Følgende stykke indsættes:

»2b.

Medlemsstaterne kan træffe alle reguleringsmæssige foranstaltninger for at forhindre aktørernes omgåelse af de restriktive kriterier, som de anvender i medfør af stk. 1, 2 og 2a.«

Artikel 65, stk. 1, affattes således:

»Ved anvendelsen af artikel 63, stk. 2, tager en medlemsstat hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver deres virksomhed i vinsektoren, jf. artikel 152, 156 og 157, fra interesserede producentorganisationer, jf. artikel 95, eller fra andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning, under forudsætning af at der forud for henstillingerne er opnået enighed mellem de relevante repræsentative parter i det geografiske referenceområde.«

I artikel 68 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykke indsættes:

»2a.

Fra den 1. januar 2023 står et areal svarende til det areal, der er omfattet af plantningsrettigheder, som kunne konverteres til plantningstilladelser den 31. december 2022, men som endnu ikke er blevet konverteret til tilladelser i henhold til stk. 1, fortsat til rådighed for de berørte medlemsstater, som kan give tilladelser i overensstemmelse med artikel 64 senest den 31. december 2025.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.

Arealer, der er omfattet af tilladelser tildelt i medfør af denne artikels stk. 1 og 2a, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 63.«

I artikel 81 tilføjes følgende stykke:

»6.

Arealer, som er beplantet til andre formål end vinfremstilling med druesorter, der, for så vidt angår andre medlemsstater end de i stk. 3 omhandlede, ikke er klassificeret, eller som, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater, ikke overholder stk. 2, andet afsnit, er ikke omfattet af en rydningsforpligtelse.

Plantning og genplantning af druesorterne omhandlet i første afsnit til andre formål end vinfremstilling er ikke omfattet af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke i del II, afsnit I, kapitel III.«

Artikel 86 affattes således:

»Artikel 86

Forbehold, ændring eller annullering af fakultative forbeholdte udtryk

For at tage hensyn til forbrugernes forventninger, herunder vedrørende produktionsmetoder og bæredygtighed i forsyningskæden, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på:

a)

at fastlægge nye fakultative forbeholdte udtryk, der fastsætter betingelserne for deres anvendelse

b)

at ændre betingelserne for anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk eller

c)

at annullere fakultative forbeholdte udtryk.«

I artikel 90 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.

Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin i afdeling 2 og definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne i artikel 78 anvendelse på produkter, der importeres til EU, og som henhører under KN-kode 2009 61 , 2009 69 , 2204 og, hvor det er relevant, ex 2202 99 19 (anden dealkoholiseret vin med et alkoholindhold udtrykt i volumen, som ikke overstiger 0,5 %)«.

b)

I stk. 3 affattes indledningen således:

»3.

Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, skal der ved import af produkterne i stk. 1 fremlægges:«

I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 1, indsættes følgende underafdeling:

»Underafdeling 4a

Kontrol og sanktioner

Artikel 90a

Kontrol og sanktioner i forbindelse med afsætningsregler

1.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 119, stk. 1, omhandlede produkter, som ikke er mærket i overensstemmelse med denne forordning, ikke bringes i omsætning eller, hvis de allerede er bragt i omsætning, trækkes tilbage fra markedet.

2.

Med forbehold af eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage, skal indførsel i Unionen af de produkter, der er omhandlet i artikel 189, stk. 1, litra a) og b), kontrolleres for at fastslå, om betingelserne i stk. 1 i nævnte artikel er overholdt.

3.

Medlemsstaterne foretager kontrol på grundlag af en risikoanalyse for at verificere, om de i artikel 1, stk. 2, omhandlede produkter opfylder reglerne i denne afdeling, og anvender administrative sanktioner, alt efter hvad der er relevant.

4.

Uden at det berører retsakter vedrørende vinsektoren vedtaget i henhold til artikel 58 i forordning (EU) 2021/2116, anvender medlemsstaterne i tilfælde af en overtrædelse af Unionens regler i vinsektoren administrative sanktioner, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og virker afskrækkende, i overensstemmelse med afsnit IV, kapitel I, i nævnte forordning. Medlemsstaterne anvender ikke disse sanktioner, når den manglende opfyldelse er af mindre betydning.

5.

For at beskytte Unionens midler og beskytte Unionens vines identitet, herkomst og kvalitet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende:

a)

oprettelse eller opretholdelse af en analysedatabank for isotopdata, der skal hjælpe med at afsløre svig, og som skal opbygges på basis af prøver, som medlemsstaterne udtager

b)

regler for kontrolinstanser og gensidig bistand mellem dem

c)

regler om fælles brug af medlemsstaternes resultater.

6.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle nødvendige foranstaltninger vedrørende:

a)

procedurerne vedrørende medlemsstaternes respektive databanker og analysedatabanken for isotopdata, jf. stk. 5, litra a)

b)

procedurerne vedrørende samarbejde og bistand mellem kontrolmyndigheder og -organer

c)

regler om udførelse af overensstemmelseskontrollen med handelsnormer, regler for de myndigheder, der har ansvaret for at udføre kontrollerne, samt regler for kontrollernes indhold og hyppighed og i hvilket afsætningsled en sådan kontrol skal foretages, for så vidt angår forpligtelsen i stk. 3.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.«

I artikel 92, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Bestemmelserne i denne afdeling finder dog ikke anvendelse på de produkter, der er omhandlet i bilag VII, del II, punkt 1, 4, 5, 6, 8 og 9, når disse produkter har undergået en behandling til fuldstændig dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E.«

I artikel 93 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra a) og b), affattes således:

»a)

»oprindelsesbetegnelse«: en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt, jf. artikel 92, stk. 1:

i)

hvis kvalitet eller kendetegn hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

ii)

som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller undtagelsesvis i et bestemt land

iii)

som er fremstillet af druer, der udelukkende hidrører fra dette geografiske område

iv)

som produceres i dette geografiske område, og

v)

som er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

b)

»geografisk betegnelse«: en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt, jf. artikel 92, stk. 1:

i)

hvis særlige kvalitet, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives dets geografiske oprindelse

ii)

som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller undtagelsesvis i et bestemt land

iii)

hvor mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, udelukkende hidrører fra dette geografiske område

iv)

som produceres i dette geografiske område, og

v)

som er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.«

b)

Stk. 2 udgår.

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.

Produktion som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iv), og litra b), nr. iv), omfatter alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocesserne undtagen høsten af druer, der ikke hidrører fra det pågældende geografiske område, jf. stk. 1, litra b), nr. iii), og undtagen eventuelle processer efter produktionen.«

I artikel 94 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 affattes indledningen således:

»Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde:«.

b)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Litra g) affattes således:

»g)

nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen som omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), eller, alt efter tilfældet, litra b), nr. i):

i)

hvad angår en beskyttet oprindelsesbetegnelse, sammenhængen mellem produktets kvalitet eller kendetegn og det geografiske miljø, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i); de nærmere oplysninger vedrørende de menneskelige faktorer i det pågældende geografiske miljø kan, hvor det er relevant, være begrænset til en beskrivelse af jord-, plantemateriale- og landskabsforvaltningen, dyrkningsmetoderne eller ethvert andet relevant menneskeligt bidrag til bevarelsen af det geografiske miljøs naturbetingede faktorer, jf. nævnte nummer

ii)

hvad angår en beskyttet geografisk betegnelse, sammenhængen mellem en særlig kvalitet, omdømmet eller andre kendetegn knyttet til produktet og til den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra b), nr. i)«.

ii)

Følgende afsnit tilføjes:

»Produktspecifikationen kan indeholde en beskrivelse af oprindelsesbetegnelsens eller den geografiske betegnelses bidrag til bæredygtig udvikling.

Hvis vinen eller vinene kan være delvis dealkoholiserede, skal produktspecifikationen også indeholde en beskrivelse af den eller de delvis dealkoholiserede vine i overensstemmelse med andet afsnit, litra b), med de fornødne ændringer, og, hvis det er relevant, de særlige ønologiske fremgangsmåder, der er anvendt til fremstilling af den eller de delvis alkoholfrie vine, samt de relevante restriktioner for deres fremstilling.«

I artikel 96 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 5 affattes således:

»5.

Hvis medlemsstaten, der vurderer ansøgningen, finder, at kravene er opfyldt, gennemfører den en national procedure, der sikrer passende offentliggørelse af produktspecifikationen, som minimum på internettet, og fremsender ansøgningen til Kommissionen.

Når medlemsstaten fremsender ansøgningen om beskyttelse til Kommissionen i henhold til første afsnit i dette stykke, skal medlemsstaten vedlægge en erklæring, hvoraf det fremgår, at den finder, at den af ansøgeren indgivne ansøgning opfylder betingelserne for beskyttelse i denne afdeling og de i henhold hertil vedtagne bestemmelser, og som godtgør, at det i artikel 94, stk. 1, litra d), omhandlede enhedsdokument udgør en korrekt sammenfatning af produktspecifikationen.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle indsigelser, der kan antages, og som er indgivet i forbindelse med den nationale procedure.«

b)

Følgende stykke tilføjes:

»6.

Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om enhver procedure, der indledes ved en national domstol eller et andet nationalt organ, vedrørende en ansøgning om beskyttelse, som medlemsstaten har fremsendt til Kommissionen i henhold til stk. 5, og hvis ansøgningen er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse.«

Artikel 97, stk. 2, 3 og 4, affattes således:

»2.

Kommissionen undersøger de ansøgninger om beskyttelse, som den har modtaget i henhold til artikel 96, stk. 5. Kommissionen kontrollerer, at ansøgningerne indeholder de oplysninger, der kræves, og at de ikke indeholder åbenlyse fejl under hensyntagen til resultaterne af den forudgående nationale procedure, som den pågældende medlemsstat har gennemført. Denne gennemgang fokuserer navnlig på det i artikel 94, stk. 1, litra d), omhandlede enhedsdokument.

Kommissionens gennemgang bør ikke tage mere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen fra medlemsstaten. Hvis denne tidsfrist overskrides, underretter Kommissionen skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen.

3.

Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede frist for at foretage gennemgangen og til at underrette ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager en meddelelse fra en medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering, der er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 96, stk. 5, og som enten:

a)

underretter Kommissionen om, at ansøgningen er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse, eller

b)

anmoder Kommissionen om at suspendere den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, fordi der er indledt en national retslig procedure, der anfægter gyldigheden af ansøgningen, og medlemsstaten anser denne procedure for at være baseret på gyldige grunde.

Fritagelsen har virkning, indtil Kommissionen af medlemsstaten underrettes om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.

4.

Finder Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 2, at betingelserne i artikel 93, 100 og 101 er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter vedrørende offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), samt af henvisningen til den offentliggørelse af produktspecifikationen, der fandt sted under den indledende nationale procedure, i Den Europæiske Unions Tidende. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

Finder Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 2, at betingelserne i artikel 93, 100 og 101 ikke er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.«

Artikel 98 og 99 affattes således:

»Artikel 98

Indsigelsesprocedure

1.

Inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelse af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Den Europæiske Unions Tidende kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person, som er bosiddende eller etableret i et tredjeland, og som har en legitim interesse, indgive en begrundet indsigelse mod den foreslåede beskyttelse til Kommissionen.

Enhver fysisk eller juridisk person, som er bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der fremsendte ansøgningen om beskyttelse, og som har en legitim interesse, kan indgive indsigelsen via myndighederne i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl eller er etableret, inden for en frist, der gør det muligt at indgive en indsigelse i henhold til første afsnit.

2.

Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer Kommissionen den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der har indgivet ansøgningen om beskyttelse, til at indlede passende konsultationer i rimeligt et tidsrum på højst tre måneder. Opfordringen skal fremsættes inden for en frist på fem måneder fra den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse, som den begrundede indsigelse vedrører, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Opfordringen ledsages af en kopi af den begrundede indsigelse. På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de tre måneder kan Kommissionen, efter anmodning fra myndigheden eller den fysiske eller juridiske person, som har indgivet ansøgningen, forlænge fristen for konsultationerne med op til tre måneder.

3.

Den myndighed eller person, som har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller person, som har indgivet ansøgningen om beskyttelse, indleder de i stk. 2 omhandlede konsultationer uden unødige forsinkelser. De stiller de oplysninger til rådighed for hinanden, der er nødvendige for at vurdere, om ansøgningen om beskyttelse opfylder denne forordning og de i henhold hertil vedtagne bestemmelser.

4.

Hvis den myndighed eller person, som har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller person, som har indgivet ansøgningen om beskyttelse, når til enighed, underretter enten den i tredjelandet etablerede ansøger eller myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen om beskyttelse blev indgivet, Kommissionen om resultatet af konsultationerne og om samtlige faktorer, der har gjort det muligt at nå til enighed, herunder parternes synspunkter. Hvis de i henhold til artikel 97, stk. 4, offentliggjorte oplysninger er blevet væsentligt ændret, gentager Kommissionen den gennemgang, der er omhandlet i artikel 97, stk. 2, efter at der er gennemført en national procedure, der sikrer passende offentliggørelse af de pågældende ændrede oplysninger. Hvis der efter enigheden ikke er foretaget ændringer af produktspecifikationen, eller hvis ændringerne af produktspecifikationen ikke er væsentlige, vedtager Kommissionen en afgørelse i henhold til artikel 99, stk. 1, om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, uanset om der er modtaget en indsigelse, der kan antages.

5.

Hvis parterne ikke når til enighed, underretter enten den i tredjelandet etablerede ansøger eller myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen om beskyttelse blev indgivet, Kommissionen om resultatet af de gennemførte konsultationer og om samtlige de til sagen knyttede oplysninger og dokumenter. Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 99, stk. 2, der enten tildeler beskyttelse eller afviser ansøgningen.

Artikel 99

Afgørelse om beskyttelse

1.

Hvis Kommissionen ikke har modtaget en indsigelse, der kan antages i henhold til artikel 98, vedtager den gennemførelsesretsakter, der tildeler beskyttelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

2.

Hvis Kommissionen har modtaget en indsigelse, der kan antages, vedtager den gennemførelsesretsakter, der enten tildeler beskyttelse eller afviser ansøgningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

3.

Beskyttelse i henhold til denne artikel berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-regler, navnlig regler vedrørende omsætning af produkter og mærkning af fødevarer.«

Artikel 102 affattes således:

»Artikel 102

Forhold til varemærker

1.

Når en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er registreret i henhold til denne forordning, afvises registrering af et varemærke, hvis anvendelse er i strid med artikel 103, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag VII, del II, hvis ansøgningen om registrering af varemærket blev indsendt efter datoen for indsendelse til Kommissionen af registreringsansøgningen for så vidt angår oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.

2.

Et varemærke, hvis anvendelse er i strid med denne forordnings artikel 103, stk. 2, og som der i god tro er indgivet ansøgning om, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Unionens område før den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse blev indgivet til Kommissionen, kan fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller at rettighederne dertil ikke er fortabt af grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 () eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (), jf. dog nærværende forordnings artikel 101, stk. 2.

I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

I artikel 103 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra a) og b), affattes således:

»a)

enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af den beskyttede betegnelse, herunder anvendelse til produkter, der anvendes som ingrediens

i)

for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

ii)

for så vidt en sådan anvendelse udnytter, svækker eller udvander en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

b)

enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat, transskriberet eller translittereret eller ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller tilsvarende, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»4.

Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse finder også anvendelse på:

a)

varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for Unionens toldområde, og

b)

varer, der sælges ved hjælp af fjernsalg som f.eks. elektronisk handel.

For varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for dette område, har producentsammenslutninger eller enhver aktør, der har ret til at bruge den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, ret til at forhindre enhver tredjemand i som led i handel at bringe varer ind i Unionen, uden at disse overgår til fri omsætning dér, når sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse.«

Artikel 105 affattes således:

»Artikel 105

Ændringer af produktspecifikationer

1.

En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 95, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller af en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at ændre afgrænsningen af det geografiske område, der er omhandlet i artikel 94, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og angives begrundelserne for de ønskede ændringer.

2.

Ændringer af en produktspecifikation inddeles i to kategorier af vigtighed: EU-ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og standardændringer, der behandles i medlemsstaten eller tredjelandet.

Med henblik på denne forordning forstås ved »EU-ændring« en ændring af en produktspecifikation, der:

a)

omfatter en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

b)

består i en ændring, en sletning eller en tilføjelse af en kategori af vinavlsprodukter som omhandlet i del II i bilag VII

c)

er risiko for, at den tilknytning, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), for beskyttede oprindelsesbetegnelser, eller den tilknytning, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra b), nr. i), for beskyttede geografiske betegnelser, ugyldiggøres, eller

d)

medfører yderligere restriktioner for markedsføringen af produktet.

Ved »standardændring« forstås enhver ændring af en produktspecifikation, der ikke er en EU-ændring.

Ved »midlertidig ændring« forstås en standardændring, der vedrører en midlertidig ændring i produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, eller i forbindelse med naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.

3.

EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Proceduren for godkendelse følger, med de fornødne ændringer, proceduren i artikel 94 og 96-99.

Ansøgninger om godkendelse af EU-ændringer, der indgives af tredjelande eller af producenter i tredjelande, skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes om, er i overensstemmelse med den lovgivning om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende tredjeland.

Ansøgninger om godkendelse af EU-ændringer må udelukkende vedrøre EU-ændringer. Hvis en ansøgning om en EU-ændring også vedrører standardændringer, anses de dele, der vedrører standardændringer, for ikke at være indgivet, og proceduren for EU-ændringer finder kun anvendelse på de dele, der vedrører den pågældende EU-ændring.

Gennemgangen af sådanne ansøgninger fokuserer på de foreslåede EU-ændringer.

4.

Standardændringer godkendes og offentliggøres af de medlemsstater, på hvis område det geografiske område for det pågældende produkt er beliggende, og meddeles til Kommissionen.

For så vidt angår tredjelande godkendes ændringer i overensstemmelse med tredjelandets gældende ret.«

Artikel 106 affattes således:

»Artikel 106

Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse under en eller flere af følgende omstændigheder:

a)

hvor det ikke længere er garanteret, at den tilsvarende produktspecifikation er overholdt

b)

hvor der ikke er bragt noget produkt i omsætning med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i mindst syv på hinanden følgende år

c)

hvor en ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 95, erklærer, at vedkommende ikke længere ønsker at opretholde beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 106a

Midlertidig mærkning og præsentation

Efter at en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er fremsendt til Kommissionen, kan producenter angive ved produktets mærkning og præsentation, at der er indgivet en ansøgning, og anvende nationale logoer og angivelser i overensstemmelse med EU-retten, navnlig forordning (EU) nr. 1169/2011.

EU-symboler med angivelse af beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og EU-angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« må først anføres på mærkningen efter offentliggørelse af afgørelsen om beskyttelse af den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse.

Hvis en ansøgning afvises, kan eventuelle vinavlsprodukter, der er mærket i henhold til stk. 1, fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.«

Artikel 111 udgår.

I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, tilføjes følgende underafdeling:

»Underafdeling 4

Kontrol vedrørende oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser

Artikel 116a

Kontrol

1.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser som omhandlet i denne forordning til ophør.

2.

Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at udføre kontrol af de forpligtelser, der er fastsat i denne afdeling. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 1, 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 () anvendelse.

3.

Inden for Unionen kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationerne årligt både under vinfremstillingen og under og efter aftapningen af den i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndighed eller af et eller flere organer med delegerede opgaver som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EU) 2017/625, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i afsnit II, kapitel III, i nævnte forordning.

4.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

den meddelelse, som medlemsstaterne skal give Kommissionen

b)

regler for den myndighed, der er ansvarlig for kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationer, herunder hvis det geografiske område er i et tredjeland

c)

tiltag, som skal gennemføres af medlemsstaterne for at forhindre ulovlig brug af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser

d)

den kontrol, som medlemsstaterne skal udføre, herunder undersøgelser.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

I artikel 119 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VII. For kategorier af vinavlsprodukter som defineret i bilag VII, del II, punkt 1 og 4-9, hvor disse produkter har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, ledsages kategoriangivelsen af:

i)

udtrykket »dealkoholiseret«, hvis produktet har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på højst 0,5 % vol., eller

ii)

udtrykket »delvis dealkoholiseret«, hvis produktet har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 0,5 % vol. og under det minimale virkelige alkoholindhold for kategorien før dealkoholisering«.

ii)

Følgende litraer tilføjes:

»h)

næringsdeklarationen, jf. artikel 9, stk. 1, litra l), i forordning (EU) nr. 1169/2011

i)

ingredienslisten, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1169/2011

j)

for vinavlsprodukter, der har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, og som har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindre end 10 % vol., datoen for mindste holdbarhed, jf. artikel 9, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 1169/2011.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.

Uanset stk. 1, litra a), kan henvisningen til kategorien af vinavlsprodukter udelades for andre vinavlsprodukter end sådanne, som har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, for vine, hvis etiket indeholder navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.«

c)

Følgende stykker tilføjes:

»4.

Uanset stk. 1, litra h), kan næringsdeklarationen på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket begrænses til energiværdien, som kan udtrykkes ved anvendelse af symbolet »E« for energi. I så fald skal den fuldstændige næringsdeklaration angives elektronisk på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket. Denne næringsdeklaration må ikke vises sammen med andre oplysninger bestemt til salgs- eller markedsføringsformål, og der må ikke indsamles eller spores brugerdata.

5.

Uanset stk. 1, litra i), kan ingredienslisten angives elektronisk på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket. I dette tilfælde gælder følgende krav:

a)

der må ikke indsamles eller spores brugerdata

b)

ingredienslisten må ikke vises sammen med andre oplysninger bestemt til salgs- eller markedsføringsformål, og

c)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1169/2011, skal fremstå direkte på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket.

Den angivelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), skal omfatte udtrykket »indeholder« efterfulgt af stoffets eller produktets navn som anført i bilag II til forordning (EU) nr. 1169/2011.«

I artikel 122, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I litra b) foretages følgende ændringer:

i)

Nr. ii) udgår.

ii)

Følgende nr. tilføjes:

»vi)

bestemmelser om angivelse af og betegnelse for ingredienser med henblik på anvendelsen af artikel 119, stk. 1, litra i)«.

b)

I litra c) tilføjes følgende nr.:

»iii)

udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse«.

c)

Litra d), nr. i), affattes således:

»i)

betingelserne for at anvende bestemte flaskeformer og lukkeanordninger og en liste over særlige flaskeformer«.

I del II, afsnit II, kapitel II, afdeling 1, foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 124 udgår.

b)

Overskriften »Underafdeling 1« og titlen udgår.

c)

Artikel 125, stk. 3, affattes således:

»3.

Brancheaftaler skal være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag X.«

d)

Underafdeling 2 og 3, der omfatter artikel 127-144, udgår.

Artikel 145, stk. 3, første punktum, affattes således:

»Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer indgår i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 147a

Betalingsudsættelser ved salg af bulkvin

Uanset artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/633 kan medlemsstaterne på anmodning af en i henhold til denne forordnings artikel 157 anerkendt brancheorganisation inden for vinsektoren fastsætte, at forbuddet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), i direktiv (EU) 2019/633 ikke finder anvendelse på betalinger, der foretages som led i leveringsaftaler mellem producenter eller videreforhandlere af vin og deres direkte købere med henblik på salgstransaktioner vedrørende bulkvin, forudsat at:

a)

de standardkontrakter om salgstransaktioner vedrørende bulkvin, som er gjort bindende af medlemsstaten i medfør af denne forordnings artikel 164 inden den 30. oktober 2021, indeholder særlige vilkår, der giver mulighed for betaling efter 60 dage, og denne udvidelse af standardkontrakten videreføres af medlemsstaten fra nævnte dato uden væsentlige ændringer af betalingsvilkårene, der ville være til ulempe for leverandører af bulkvin, og

b)

leveringsaftalerne mellem leverandører af bulkvin og deres direkte købere er flerårige eller bliver flerårige.«

Artikel 148, stk. 2, litra c), nr. i), affattes således:

»i)

den pris, der skal betales for leveringen, og som:

—

er fast og fastsat i kontrakten eller

—

beregnes ved at kombinere forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte objektive indikatorer, indekser og metoder til beregning af den endelige pris, som er let tilgængelige og letforståelige, og som afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede rå mælk; disse indikatorer kan være baseret på relevante priser og produktions- og markedsomkostninger; med henblik herpå kan medlemsstaterne fastsætte indikatorer i overensstemmelse med objektive kriterier baseret på undersøgelser af produktion og fødevareforsyningskæden; kontraktparterne kan frit henvise til disse indikatorer eller eventuelle andre indikatorer, som de anser for relevante«.

Artikel 149, stk. 2, litra c), nr. i), affattes således:

»i)

at den mængde rå mælk, der er omfattet af forhandlingerne, ikke overstiger 4 % af den samlede EU-produktion«.

Artikel 150 udgår.

I artikel 151 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»De første opkøbere af rå mælk meddeler til den kompetente nationale myndighed, hvor meget rå mælk de har fået leveret hver måned, og den betalte gennemsnitspris. Der skal skelnes mellem økologisk og ikkeøkologisk mælk.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de mængder rå mælk og de gennemsnitspriser, der er omhandlet i stk. 1.«

I artikel 152, stk. 1, litra c), foretages følgende ændringer:

a)

Nr. vii) affattes således:

»vii)

at forvalte og udnytte biprodukter, reststrømme og affald, især med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber, bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed og fremme cirkularitet«.

b)

Nr. x) affattes således:

»x)

at forvalte de gensidige fonde«.

I artikel 153 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

regler, der sikrer, at de tilsluttede producenter kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger samt dens regnskaber og budgetter«.

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.

En producentorganisations vedtægter kan give tilsluttede producenter mulighed for at være i direkte kontakt med opkøbere, forudsat at denne direkte kontakt ikke bringer producentorganisationens koncentration af udbud og afsætning af produkter på markedet i fare. Koncentrationen af udbud anses for at være sikret, hvis de væsentlige salgselementer, såsom pris, kvalitet og mængde, forhandles og fastsættes af producentorganisationen.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.

Stk. 1, 2 og 2a finder ikke anvendelse på producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren.«

Artikel 154, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde eller -værdi af salgbar produktion, som fastlægges af den berørte medlemsstat, i det område, hvor den udøver sin virksomhed; sådanne bestemmelser er ikke til hinder for anerkendelse af producentorganisationer, der beskæftiger sig med produktion i lille målestok«.

I artikel 157 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 affattes indledningen således:

»1.

Medlemsstaterne kan på anmodning anerkende brancheorganisationer på nationalt og regionalt niveau og på niveauet for de økonomiske områder, der er omhandlet i artikel 164, stk. 2, i en bestemt sektor, jf. artikel 1, stk. 2,«.

b)

Stk. 1, litra c), ændres således:

i)

Nr. vii) affattes således:

»vii)

tilvejebringelse af informationer og gennemførelse af forskning for at nyskabe, rationalisere, forbedre og omlægge produktion og i påkommende tilfælde forarbejdning og afsætning til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet, herunder de særlige karakteristika ved produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, og miljøbeskyttelse, klimaindsats, dyresundhed og dyrevelfærd«.

ii)

Nr. xiv) affattes således:

»xiv)

bidrage til forvaltningen og udviklingen af initiativer til udnyttelse af biprodukter og mindskelse og forvaltning af affald«.

iii)

Nr. xvi) affattes således:

»xvi)

fremme og gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og styre risici vedrørende dyresundhed og plantebeskyttelse samt miljømæssige risici, herunder gennem oprettelse og forvaltning af gensidige fonde eller ved at bidrage til sådanne fonde med henblik på at betale økonomisk godtgørelse til landbrugere for omkostninger og økonomiske tab som følge af fremme og gennemførelse af sådanne foranstaltninger.«

c)

Stk. 1a affattes således:

»1a.

Medlemsstaterne kan efter anmodning beslutte at udstede mere end én anerkendelse til en brancheorganisation, der opererer i flere af de sektorer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forudsat at brancheorganisationen opfylder betingelserne i stk. 1 for hver sektor, for hvilken den søger om anerkendelse.«

d)

Stk. 3 udgår.

I artikel 158 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 indsættes følgende litra:

»ca)

tilstræber en afbalanceret repræsentation af organisationerne i de led i forsyningskæden, jf. artikel 157, stk. 1, litra a), som udgør brancheorganisationen«.

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.

Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i alle sektorer, som er oprettet inden den 1. januar 2014, uanset om de blev anerkendt efter anmodning eller oprettet ved lov, også selv om de ikke opfylder betingelsen i artikel 157, stk. 1, litra b).«

I artikel 163 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.

Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren, såfremt de:

a)

opfylder kravene i artikel 157

b)

udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

c)

tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 157, stk. 1, litra a)

d)

ikke selv producerer, forarbejder eller handler med produkter i mælke- og mejerisektoren.

2.

Medlemsstaterne kan beslutte, at brancheorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157, stk. 1.«

b)

Stk. 3, litra d), affattes således:

»d)

tilbagekalder de anerkendelsen, hvis kravene til og betingelserne for anerkendelse i denne artikel ikke længere er opfyldt«.

I artikel 164 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.

Ved »økonomisk område« forstås i denne afdeling et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår, eller for så vidt angår produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er anerkendt i henhold til EU-retten, det geografiske område, der er angivet i produktspecifikationen.«

b)

I stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)

Litra l), m) og n) affattes således:

»l)

brug af certificerede frø, undtagen hvis de bruges til økologisk produktion, jf. forordning (EU) 2018/848, og kontrol af produktkvaliteten

m)

forebyggelse og styring af plantesundheds-, dyresundheds- eller fødevaresikkerhedsrisici eller miljømæssige risici

n)

forvaltning og udnyttelse af biprodukter.«

ii)

Andet afsnit affattes således:

»Disse regler må ikke skade andre aktører eller hindre, at nye aktører får adgang i den pågældende medlemsstat eller i Unionen, og må ikke have nogen af de virkninger, der er omhandlet i artikel 210, stk. 4, eller på anden måde være uforenelige med gældende EU-lovgivning eller nationale regler.«

Artikel 165 affattes således:

»Artikel 165

Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer

Udvides reglerne for en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation i henhold til artikel 164, og er aktiviteterne, der er omfattet af disse regler, af generel økonomisk interesse for økonomiske aktører, hvis aktiviteter har forbindelse med de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har givet anerkendelsen, efter høring af de relevante parter beslutte, at selvstændige økonomiske aktører eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal yde de finansielle bidrag, som medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af en eller flere af de pågældende aktiviteter. Enhver organisation, der modtager bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer, i henhold til denne artikel, skal efter anmodning fra et medlem eller et ikkemedlem, som bidrager finansielt til organisationens aktiviteter, stille de dele af sit årlige budget til rådighed, der vedrører varetagelsen af aktiviteter anført i artikel 164, stk. 4.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 166a

Regulering af udbuddet af landbrugsprodukter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1.

Med forbehold af denne forordnings artikel 167 og 167a kan medlemsstaterne på anmodning af en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152, stk. 1, eller artikel 161, stk. 1, en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, stk. 1, en sammenslutning af erhvervsdrivende, jf. artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1151/2012, eller en producentorganisation, jf. nærværende forordnings artikel 95, stk. 1, for en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af landbrugsprodukter anført i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller i henhold til nærværende forordnings artikel 93, stk. 1, litra a) og b).

2.

De regler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er betinget af, at der foreligger en forudgående aftale, som skal indgås mellem mindst to tredjedele af producenterne af produktet som omhandlet i denne artikels stk. 1 eller deres repræsentanter, og som tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen af dette produkt i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller i nærværende forordnings artikel 93, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra b), nr. iv), for vin. Hvis fremstillingen af et produkt som omhandlet i denne artikels stk. 1 omfatter forarbejdning, og varespecifikationen, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller produktspecifikationen i nærværende forordnings artikel 94, stk. 2, begrænser råvarens oprindelse til et bestemt geografisk område, kræver medlemsstaterne med henblik på de regler, der skal fastsættes i henhold til nærværende artikels stk. 1:

a)

at producenterne af denne råvare i det bestemte geografiske område, høres forud for indgåelsen af den aftale, som er omhandlet i dette stykke, eller

b)

at mindst to tredjedele af producenterne af råvaren eller deres repræsentanter, som tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen af den råvare, der anvendes i forarbejdningen i det bestemte geografiske område, også er parter i den aftale, som er omhandlet i dette stykke.

3.

Uanset stk. 2 er reglerne i stk. 1 for så vidt angår fremstilling af ost, der er omfattet af beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, betinget af, at der foreligger en forudgående aftale mellem mindst to tredjedele af mælkeproducenterne eller deres repræsentanter, som tegner sig for mindst to tredjedele af den rå mælk, der anvendes til fremstillingen af den pågældende ost, og, hvis det er relevant, mindst to tredjedele af producenterne af den pågældende ost eller deres repræsentanter, som tegner sig for mindst to tredjedele af fremstillingen af den pågældende ost i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit skal det geografiske område, som den rå mælk stammer fra i henhold til ostens varespecifikation, for så vidt angår ost med beskyttet geografisk betegnelse være det samme som det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, og som vedrører denne ost.

4.

De regler, der er omhandlet i stk. 1,

a)

må kun omfatte regulering af udbuddet af det pågældende produkt og, hvis det er relevant, råvarerne og skal have til formål at tilpasse udbuddet af dette produkt til efterspørgslen

b)

må kun have indvirkning på det pågældende produkt og, hvis det er relevant, på de pågældende råvarer

c)

må højst være bindende i tre år, men kan efter denne periode forlænges efter en ny anmodning som omhandlet i stk. 1

d)

må ikke være til skade for handelen med andre produkter end dem, der er omfattet af disse regler

e)

må ikke vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

f)

må ikke tillade prisfastsættelse, herunder vejledende eller anbefalede priser

g)

må ikke medføre, at en alt for stor del af det pågældende produkt, der ellers ville være tilgængeligt, bliver utilgængeligt

h)

må ikke medføre forskelsbehandling, udgøre en hindring for nye markedsaktører eller føre til skadelige virkninger for små producenter

i)

skal bidrage til at bevare kvaliteten af det pågældende produkt eller til udviklingen af det pågældende produkt

j)

må ikke berøre artikel 149 eller artikel 152, stk. 1a.

5.

De regler, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

6.

Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt. Medlemsstaterne ophæver reglerne i stk. 1, hvis de kompetente nationale myndigheder konstaterer, at betingelserne ikke er opfyldt.

7.

Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, som de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om enhver meddelelse om sådanne regler.

8.

Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver de regler, som den har fastsat i henhold til stk. 1, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder betingelserne i stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i denne forordnings artikel 229, stk. 2 og 3.«

Artikel 168, stk. 4, litra c), nr. i), affattes således:

»i)

den pris, der skal betales for leveringen, og som:

—

er fast og fastsat i kontrakten og/eller

—

beregnes ved at kombinere forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte objektive indikatorer, indekser og metoder til beregning af den endelige pris, der er let tilgængelige og forståelige, og som afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af de leverede landbrugsprodukter; disse indikatorer kan være baseret på relevante priser og produktions- og markedsomkostninger; med henblik herpå kan medlemsstaterne fastsætte indikatorer i overensstemmelse med objektive kriterier baseret på undersøgelser af produktion og fødevareforsyningskæden; kontraktparterne kan frit henvise til disse indikatorer eller eventuelle andre indikatorer, som de anser for relevante.«

Artikel 172 udgår.

Artikel 172a erstattes af følgende:

»Artikel 172a

Værdideling

Uden at dette berører eventuelle særlige klausuler om værdideling inden for sukkersektoren, kan landbrugere, herunder sammenslutninger af landbrugere, sammen med aktører i efterfølgende led aftale klausuler om værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem.

Artikel 172b

Vejledning fra brancheorganisationer om salg af druer til vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, og som er aktive i vinsektoren, opstille ikkeobligatoriske prisvejledningsindikatorer for salg af druer til fremstilling af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at en sådan vejledning ikke udelukker konkurrence for en væsentlig del af de pågældende produkter.«

Artikel 182, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Udløsningsmængden er enten 125 %, 110 % eller 105 %, afhængigt af om afsætningsmulighederne, der defineres som importen udtrykt som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre foregående år, er henholdsvis mindre end eller lig med 10 %, større end 10 % men mindre end eller lig med 30 % eller større end 30 %.

Hvis det indenlandske forbrug ikke tages i betragtning, er udløsningsmængden 125 %.«

Artikel 192 og 193 udgår.

I kapitel IV tilføjes følgende artikel:

»Artikel 193a

Suspension af importtolden for melasse

1.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning ved fastsættelse af regler, der suspenderer anvendelsen af importtold helt eller delvist for melasse henhørende under KN-kode 1703 .

2.

Under anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for helt eller delvist at suspendere anvendelsen af importtold for melasse henhørende under KN-kode 1703 uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.«

I del III udgår kapitel VI, der indeholder artikel 196-204.

Artikel 206, stk. 1, affattes således:

»Medmindre andet er bestemt i denne forordning og i henhold til artikel 42 i TEUF, finder artikel 101-106 i TEUF og gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendelse på alle aftaler, afgørelser og former for praksis, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1, og artikel 102 i TEUF, og som vedrører produktionen af eller handelen med landbrugsprodukter, jf. dog nærværende forordnings artikel 207-210a.«

Artikel 208 affattes således:

»Artikel 208

Dominerende stilling

Med henblik på dette kapitel betyder »dominerende stilling« en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter, leverandører eller kunder og i sidste instans over for forbrugerne.«

I artikel 210 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.

Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis i brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, og som er nødvendige for at opfylde de formål, der er omhandlet i denne forordnings artikel 157, stk. 1, litra c), eller, for så vidt angår olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren, de formål, der er omhandlet i denne forordnings artikel 162, og som ikke er uforenelige med EU-regler i henhold til nærværende artikels stk. 4.

Aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis, som opfylder betingelserne i nærværende stykkes første afsnit, er ikke forbudt, og det er ikke nødvendigt, at der træffes en forudgående beslutning derom.

2.

Anerkendte brancheorganisationer kan anmode Kommissionen om en udtalelse vedrørende, hvorvidt de aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis, der er omhandlet i stk. 1, er forenelige med denne artikel. Kommissionen sender den anmodende brancheorganisation sin udtalelse inden for fire måneder fra modtagelsen af en fuldstændig anmodning.

Hvis Kommissionen til enhver tid efter at have udstedt en udtalelse finder, at betingelserne i denne artikels stk. 1 ikke længere er opfyldt, erklærer den, at artikel 101, stk. 1, i TEUF fremover finder anvendelse på den pågældende aftale, afgørelse eller samordnede praksis, og underretter brancheorganisationen herom.

Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat ændre indholdet af en udtalelse, navnlig hvis den anmodende brancheorganisation har afgivet urigtige oplysninger eller har misbrugt udtalelsen.«

b)

Stk. 3, 5 og 6 udgår.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 210a

Vertikale og horisontale initiativer med henblik på bæredygtighed

1.

Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis mellem producenter af landbrugsprodukter, der vedrører produktion af eller handel med landbrugsprodukter, og som har til formål at anvende en bæredygtighedsstandard, der er højere end som krævet i EU-retten eller national ret, forudsat at disse aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis kun pålægger konkurrencebegrænsninger, som er absolut nødvendige for at opfylde denne standard.

2.

Stk. 1 finder anvendelse på aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis mellem producenter af landbrugsprodukter som flere producenter er parter i, eller som en eller flere producenter og en eller flere aktører på forskellige niveauer af produktion, forarbejdning og handel i fødevareforsyningskæden, herunder distribution, er parter i.

3.

Med henblik på stk. 1 forstås ved »bæredygtighedsstandard« en standard, der har til formål at bidrage til et eller flere af følgende mål:

a)

miljømål, herunder modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af landskaber, vand og jord, overgang til en cirkulær økonomi, herunder mindskelse af madspild, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

b)

produktion af landbrugsprodukter på måder, der mindsker anvendelsen af pesticider og håndterer deraf følgende risici eller mindsker faren for antimikrobiel resistens inden for landbrugsproduktion, og

c)

dyresundhed og dyrevelfærd.

4.

Aftaler, afgørelser og samordnet praksis, som opfylder betingelserne i denne artikel, er ikke forbudt, og det er ikke nødvendigt at træffe nogen forudgående beslutning derom.

5.

Kommissionen udsteder senest den 8. december 2023 retningslinjer for aktører om betingelserne for anvendelse af denne artikel.

6.

Fra den 8. december 2023 kan de producenter, der er omhandlet i stk. 1, anmode Kommissionen om en udtalelse vedrørende, hvorvidt de aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis, der er omhandlet i stk. 1, er forenelige med denne artikel. Kommissionen sender ansøgeren sin udtalelse inden for fire måneder fra modtagelsen af en fuldstændig anmodning.

Hvis Kommissionen på et hvilket som helst tidspunkt efter at have udstedt en udtalelse finder, at betingelserne i denne artikels stk. 1, 3 og 7 ikke længere er opfyldt, erklærer den, at artikel 101, stk. 1, i TEUF fremover finder anvendelse på den pågældende aftale, afgørelse eller samordnede praksis, og underretter producenterne herom.

Kommissionen kan ændre indholdet af en udtalelse på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat, navnlig hvis ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger eller har misbrugt udtalelsen.

7.

Den nationale konkurrencemyndighed, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1/2003, kan i konkrete tilfælde beslutte, at en eller flere af de aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis, der er omhandlet i stk. 1, fremover skal ændres, ophøre eller slet ikke finde sted, hvis den finder, at en sådan beslutning er nødvendig for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.

For så vidt angår aftaler, afgørelser og former for samordnet praksis, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den beslutning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af procedurerne i artikel 229, stk. 2 og 3.

Når den nationale konkurrencemyndighed handler i henhold til nærværende stykkes første afsnit, giver den Kommissionen skriftlig meddelelse, efter at den har iværksat den første formelle foranstaltning som led i undersøgelsen, og den giver Kommissionen meddelelse om eventuelle deraf følgende beslutninger straks efter, at de er vedtaget.

De beslutninger, der er omhandlet i dette stykke, finder tidligst anvendelse fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.«

Artikel 212 udgår.

Artikel 214a affattes således:

»Artikel 214a

Nationale betalinger for visse sektorer i Finland

Med forbehold af Kommissionens tilladelse kan Finland for perioden 2023-2027 fortsætte med at yde den nationale støtte til producenter, som det ydede i 2022 på grundlag af denne artikel, forudsat at:

a)

det samlede indkomststøttebeløb er degressivt over hele perioden og i 2027 ikke overstiger 67 % af det beløb, der blev ydet i 2022, og

b)

der, før denne mulighed anvendes, er gjort fuld brug af den fælles landbrugspolitiks støtteordninger for de pågældende sektorer.

Kommissionen vedtager sin tilladelse uden at anvende proceduren i nærværende forordnings artikel 229, stk. 2 eller 3.«

I artikel 218, stk. 2, udgår rækken om Det Forenede Kongerige.

I artikel 219, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

Første afsnit affattes således:

»1.

For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre det pågældende marked, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF, overholdes, og hvis alle andre tilgængelige foranstaltninger i henhold til denne forordning forekommer at være utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.«

b)

Fjerde afsnit affattes således:

»Sådanne foranstaltninger kan for så vidt, og så længe det er nødvendigt for at håndtere markedsforstyrrelsen eller truslen herom, udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter af andre foranstaltninger i denne forordning, tilpasse eller suspendere importtolden helt eller delvis, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder, eller have form af en midlertidig frivillig produktionsnedsættelsesordning, navnlig i tilfælde af overforsyning.«

I del V, kapitel I, afdeling 2, foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

»Markedsstøtteforanstaltninger for dyresygdomme og planteskadegørere og manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden«.

b)

I artikel 220 foretages følgende ændringer:

i)

Titlen affattes således:

»Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og planteskadegørere og manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden«.

ii)

Stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

begrænsninger i handelen inden for Unionen og i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme eller planteskadegørere, og«.

iii)

I stk. 2 indsættes følgende litra:

»-a)

frugt og grøntsager«.

iv)

Stk. 4 affattes således:

»4.

Foranstaltningerne i stk. 1, første afsnit, litra a), må kun træffes, hvis den pågældende medlemsstat hurtigt har truffet sundheds-, veterinær- eller plantesundhedsforanstaltninger for at udrydde sygdommen eller for at overvåge, kontrollere og udrydde eller inddæmme skadegøreren, og kun i det omfang og i den periode, det er strengt nødvendigt for at støtte det pågældende marked.«

I del V indsættes følgende kapitel og artikler:

»Kapitel Ia

Gennemsigtighed på markedet

Artikel 222a

EU-markedsobservatorier

1.

Kommissionen opretter EU-markedsobservatorier for landbrugsmarkeder med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden, give økonomiske aktører og offentlige myndigheder mulighed for at træffe kvalificerede valg og lette overvågningen af markedsudviklingen og trusler om markedsforstyrrelser.

2.

Kommissionen kan beslutte, hvilke af de landbrugssektorer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, der skal oprettes EU-markedsobservatorier for.

3.

EU-markedsobservatorierne stiller statistiske data og oplysninger til rådighed, som er nødvendige for overvågningen af markedsudviklingen og trusler om markedsforstyrrelser, navnlig af:

a)

produktion, forsyning og lagre

b)

priser, omkostninger og så vidt muligt fortjenstmargener på alle niveauer i fødevareforsyningskæden

c)

prognoser for markedsudviklingen på kort og mellemlang sigt

d)

import og eksport af landbrugsprodukter, navnlig opfyldelse af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter til Unionen.

EU-markedsobservatorierne udarbejder rapporter, der indeholder de elementer, som er omhandlet i første afsnit.

4.

Medlemsstaterne indhenter de i stk. 3 omhandlede oplysninger og fremsender dem til Kommissionen.

Artikel 222b

Rapportering ved Kommissionen om markedsudviklingen

1.

De EU-markedsobservatorier, der er oprettet i henhold til artikel 222a, skal i deres rapporter identificere trusler om markedsforstyrrelser i forbindelse med betydelige prisstigninger eller -fald på interne eller eksterne markeder eller andre hændelser eller omstændigheder med tilsvarende virkninger.

2.

Kommissionen fremlægger regelmæssigt over for Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om markedssituationen for landbrugsprodukter, for årsagerne til markedsforstyrrelser samt for de eventuelle foranstaltninger, der skal træffes som reaktion på disse markedsforstyrrelser, navnlig foranstaltninger i del II, afsnit I, kapitel I, og artikel 219, 220, 221 og 222, samt begrundelsen for disse foranstaltninger.«

Artikel 223, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»De indhentede oplysninger kan sendes til eller stilles til rådighed for internationale organisationer, Unionens og nationale finansielle markedsmyndigheder og tredjelandes kompetente myndigheder og kan offentliggøres under hensyn til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder, herunder priser.

Kommissionen samarbejder og udveksler oplysninger med de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 596/2014, og med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) for at hjælpe dem med at udføre deres opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014.«

I artikel 225 foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) udgår.

b)

Litra b) og c) udgår.

c)

Litra d) affattes således:

»d)

senest den 31. december 2025 og herefter hvert syvende år om de i denne forordning fastsatte konkurrencereglers anvendelse på landbrugssektoren i alle medlemsstater«.

d)

Følgende litraer indsættes:

»da)

senest den 31. december 2023 om de EU-markedsobservatorier, der er oprettet i henhold til artikel 222a

db)

senest den 31. december 2023 og herefter hvert tredje år om anvendelsen af kriseforanstaltningerne, navnlig dem der er vedtaget i medfør af artikel 219-222

dc)

senest den 31. december 2024 om anvendelsen af nye informations- og kommunikationsteknologier for at sikre større gennemsigtighed på markedet, jf. artikel 223

dd)

senest den 30. juni 2024 om salgsbetegnelser og klassificering af slagtekroppe i fåre- og gedekødssektoren«.

I del V udgår kapitel III, der omfatter artikel 226.

Bilag I ændres således:

a)

I del I, litra a), udgår første og anden række (KN-kode 0709 99 60 og 0712 90 19 ).

b)

I del I, litra d), affattes første række (KN-kode 0714 ) således:

» ex 07 14 — Maniokrod, arrowroot, saleprod og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets, undtagen søde kartofler henhørende under pos. 0714 20 og jordskokker henhørende under pos. ex 0714 90 90 , marv af sagopalmer«.

c)

I del IX foretages følgende ændringer:

i)

Beskrivelsen i femte række (KN-kode 0706 ) affattes således:

»Gulerødder, majroer, rødbeder, skorzonerrødder, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder (), friske eller kølede

ii)

Beskrivelsen i ottende række (KN-kode ex 07 09 ) affattes således:

»Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under pos. 0709 60 91 , 0709 60 95 , ex 0709 60 99 af slægten Pimenta, 0709 92 10 og 0709 92 90 «.

iii)

Følgende rækker indsættes:

» 0714 20 søde kartofler

ex 0714 90 90 jordskokker«.

d)

I del X udgår undtagelserne for sukkermajs.

e)

I del XII tilføjes følgende tekst:

»e)

ex 2202 99 19 : - - - Anden dealkoholiseret vin med et alkoholindhold udtrykt i volumen, som ikke overstiger 0,5 % vol.«

f)

I del XXIV, afdeling 1, affattes teksten under »0709 60 99 « således:

» ex 0709 60 99 : - - - Andre varer, af slægten Pimenta«.

I bilag II, del II, foretages følgende ændringer:

a)

I afsnit A, punkt 4, udgår andet punktum.

b)

Afsnit B udgår.

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Titlen affattes således:

»STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER OMHANDLET I ARTIKEL 1a I FORORDNING (EU) NR. 1370/2013 ()

b)

I del B udgår afsnit I.

Bilag VI udgår.

I bilag VII foretages følgende ændringer:

a)

I del I foretages følgende ændringer:

i)

I afsnit II tilføjes følgende afsnit:

»På anmodning af en sammenslutning som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1151/2012 kan den relevante medlemsstat beslutte, at betingelserne i dette afsnit ikke gælder for kød af kvæg med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som er registreret inden den 29. juni 2007.«

ii)

I afsnit III, punkt 1, litra A), udgår rækken om Det Forenede Kongerige.

iii)

I afsnit III, punkt 1, litra B), udgår rækken om Det Forenede Kongerige.

b)

I del II foretages følgende ændringer:

i)

Følgende tilføjes som indledende tekst:

»Kategorier af vinavlsprodukter er dem, der er fastsat i punkt 1-17. De i punkt 1 og 4-9 fastsatte kategorier af vinavlsprodukter kan undergå en behandling til fuldstændig eller delvis dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, efter fuldt ud at have opnået deres respektive kendetegn som beskrevet i disse punkter.«

ii)

Punkt 3, litra a), affattes således:

»a)

som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og højst 22 % vol. Undtagelsesvis og for vine med langvarig lagring kan disse grænser være afvigende for så vidt angår visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse på den liste, som Kommissionen har opstillet ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 75, stk. 2, på den betingelse, at:

—

de vine, der undergår lagring, opfylder definitionen på hedvine, og

—

de lagrede vine har et virkeligt alkoholindhold på mindst 14 % vol.«

c)

I tillæg I foretages følgende ændringer:

i)

Nr. 1), litra c), affattes således:

»c)

i Belgien, Danmark, Estland, Irland, Litauen, Nederlandene, Polen og Sverige: disse medlemsstaters vindyrkningsarealer«.

ii)

I nr. 2), litra g), erstattes ordet »området« af »vindyrkningsområdet«.

iii)

Nr. 4), litra f), affattes således:

»f)

i Rumænien: vindyrkningsarealerne i følgende vindyrkningsområder: Dealurile Munteniei și Olteniei med vindyrkningsarealerne Dealurile Buzăului, Dealu Mare, Severinului og Plaiurile Drâncei, Colinele Dobrogei, Terasele Dunării og det sydlige vindyrkningsområde, bl.a. sandstrækninger og andre gunstige områder«.

iv)

Nr. 4), litra g), affattes således:

»g)

i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Hrvatska Istra, Hrvatsko primorje og Dalmatinska zagora.«

v)

I nr. 6) tilføjes følgende litra:

»h)

i Kroatien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Sjeverna Dalmacija og Srednja i Južna Dalmacija.«

I bilag VIII foretages følgende ændringer:

a)

I del I foretages følgende ændringer:

i)

Titlen affattes således:

»Tilsætning, syring, afsyring i visse vindyrkningszoner og dealkoholisering«.

ii)

Afsnit B, nr. 7, litra b), affattes således:

»b)

forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i nr. 6 omhandlede produkter til et niveau, som fastsættes af medlemsstaterne, ved fremstilling af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.«

iii)

Afsnit C affattes således:

»C. Syring og afsyring

1. For friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikkefærdiggæret vin og vin må der foretages syring og afsyring.

2. De i nr. 1 omhandlede produkter må kun tilsættes syre i en mængde på højst 4 g/l udtrykt i vinsyre eller 53,3 milliækvivalenter/l.

3. Vin må kun afsyres med højst 1 g/l udtrykt i vinsyre eller 13,3 milliækvivalenter/l.

4. Druemost til koncentrering må delvis afsyres.

5. Syring af og tilsætning til samt syring og afsyring af ét og samme produkt udelukker hinanden, medmindre Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 75, stk. 2, indrømmer undtagelser.«

iv)

Afsnit D, nr. 3, affattes således:

»3.

Syring og afsyring af vin må kun foretages i den vindyrkningszone, hvor de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet.«

v)

Følgende afsnit tilføjes:

»E. Processer til dealkoholisering

Det er tilladt at reducere en del af eller næsten hele ethanolindholdet i de vinavlsprodukter, der er omhandlet i punkt 1 og 4-9 i del II i bilag VII, via enhver af de nedenfor anførte processer til dealkoholisering, anvendt alene eller i kombination med andre anførte processer til dealkoholisering:

a)

delvis vakuumfordampning

b)

membranteknikker

c)

destillation.

De anvendte processer til dealkoholisering må ikke medføre organoleptiske fejl i vinavlsproduktet. Fjernelse af ethanol i vinavlsprodukter må ikke ske samtidig med en forhøjelse af sukkerindholdet i druemosten.«

b)

Del II, afsnit B, nr. 3, affattes således:

»3.

Nr. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der i Irland og Polen er bestemt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 2206 00 , for hvilke medlemsstaterne kan tillade anvendelse af en sammensat betegnelse, hvori salgsbetegnelsen »vin« forekommer.«

Bilag X, punkt II, nr. 2, affattes således:

»2.

Den pris, der er omhandlet i nr. 1, gælder for sukkerroer af sund og sædvanlig handelskvalitet med et sukkerindhold på 16 % ved overtagelsen.

Prisen justeres med forhøjelser eller nedsættelser vedtaget af parterne på forhånd for at tage hensyn til afvigelser fra den kvalitet, der er omhandlet i første afsnit.«

Bilag X, punkt XI, nr. 1, affattes således:

»1.

De brancheaftaler, der er omhandlet i bilag II, del II, afdeling A, punkt 6, indeholder forligs- eller mæglingsmekanismer samt voldgiftsbestemmelser.«

Bilag XI, XII og XIII udgår.

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 1151/2012

I forordning (EU) nr. 1151/2012 foretages følgende ændringer:

Artikel 1, stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

værdiforøgende egenskaber som følge af de anvendte produktions- eller forarbejdningsmetoder eller som følge af deres produktionssted eller afsætning eller deres eventuelle bidrag til bæredygtig udvikling.«

Artikel 2, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.

Denne forordning finder ikke anvendelse på spiritus eller vinavlsprodukter som defineret i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bortset fra vineddike.

3.

De registreringer, der foretages i henhold til artikel 52, berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-regler, navnlig regler vedrørende omsætning af produkter og mærkning af fødevarer.«

I artikel 5 affattes stk. 1 og 2 således:

»1.

I denne forordning forstås ved »oprindelsesbetegnelse« en betegnelse, der kan være en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt:

a)

som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i undtagelsestilfælde i et bestemt land

b)

hvis kvalitet eller kendetegn hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og

c)

hvis produktionstrin alle har fundet sted i det afgrænsede geografiske område.

2.

I denne forordning forstås ved »geografisk betegnelse« en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt:

a)

som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land

b)

hvis kvalitet, omdømme eller andre kendetegn hovedsagelig kan tilskrives dets geografiske oprindelse, og

c)

som for mindst ét produktionstrins vedkommende er fremstillet i det afgrænsede geografiske område.«

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.

En betegnelse må ikke registreres som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis den kolliderer med navnet på en plantesort eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse eller føre til forveksling mellem produkter med registreret betegnelse og den pågældende sort eller race.

Artikel 3

Ændringer af forordning (EU) nr. 251/2014

1.

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91«.

2.

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.

Denne forordning fastsætter regler for definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter.«

3.

I artikel 2 udgår nr. 3).

4.

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.

Varebetegnelser kan suppleres eller erstattes af en geografisk betegnelse for aromatiserede vinprodukter, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012.«

b)

Følgende stykker tilføjes:

»6.

For så vidt angår aromatiserede vinprodukter, der er produceret i Unionen og bestemt til eksport til tredjelande, hvis lovgivning kræver andre varebetegnelser, kan medlemsstaterne tillade, at disse varebetegnelser ledsager varebetegnelserne i bilag II. Disse supplerende varebetegnelser kan fremstå på andre sprog end Unionens officielle sprog.

7.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for at supplere bilag II med henblik på at tage hensyn til den tekniske udvikling, den videnskabelige udvikling og markedsudviklingen, forbrugernes sundhed eller forbrugernes behov for information.«

5.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Næringsdeklaration og ingrediensliste

1.

Mærkningen af aromatiserede vinprodukter, der markedsføres i Unionen, skal indeholde følgende obligatoriske oplysninger:

a)

næringsdeklarationen, jf. artikel 9, stk. 1, litra l), i forordning (EU) nr. 1169/2011, og

b)

ingredienslisten, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1169/2011.

2.

Uanset stk. 1, litra a), kan næringsdeklarationen på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket begrænses til energiværdien, som kan udtrykkes ved anvendelse af symbolet »E« for energi. I så fald skal den fuldstændige næringsdeklaration angives elektronisk på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket. Denne næringsdeklaration må ikke vises sammen med andre oplysninger bestemt til salgs- eller markedsføringsformål, og der må ikke indsamles eller spores brugerdata.

Artikel 4

Ændring af forordning (EU) nr. 228/2013

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Brancheaftaler på Réunion

1.

I medfør af artikel 349 i TEUF og uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF samt artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a)-n), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan Frankrig, såfremt en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som udelukkende udøver sin virksomhed på Réunion og anses for at være repræsentativ for produktionen af, handelen med eller forarbejdningen af et bestemt produkt, på anmodning af den pågældende organisation udvide regler, hvis formål er at støtte opretholdelsen og diversificeringen af lokal produktion med henblik på at øge fødevaresikringen på Réunion, til andre erhvervsdrivende, der ikke er medlem af denne brancheorganisation, forudsat at disse regler kun anvendes på erhvervsdrivende, hvis aktiviteter udelukkende udføres på Réunion vedrørende produkter, der er bestemt til det lokale marked. Uanset artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 anses en brancheorganisation for at være repræsentativ i henhold til nærværende artikel, hvis den tegner sig for mindst 70 % af produktionsmængden af, handelen med eller forarbejdningen af det eller de pågældende produkter.

2.

Udvides reglerne for en anerkendt brancheorganisation, der udelukkende udøver sin virksomhed på Réunion, i henhold til stk. 1 i nærværende artikel, og er de aktiviteter, der er omfattet af disse regler, af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis aktiviteter udelukkende udføres på Réunion vedrørende produkter, som er bestemt til det lokale marked, kan Frankrig uanset artikel 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013 efter høring af de relevante parter beslutte, at selvstændige erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som udøver virksomhed på det pågældende lokale marked, over for organisationen helt eller delvis skal yde de finansielle bidrag, som medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter.

3.

Frankrig underretter Kommissionen om enhver aftale, hvis anvendelsesområde udvides i henhold til denne artikel.«

Artikel 5

Overgangsbestemmelser

1.

De regler, der finder anvendelse før den 7. december 2021, finder fortsat anvendelse på de ansøgninger om beskyttelse, ansøgninger om godkendelse af ændring og anmodninger om annullering af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, som Kommissionen har modtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 før den 7. december 2021, og på ansøgninger om registrering og anmodninger om annullering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser eller garanterede traditionelle specialiteter, som Kommissionen har modtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 før den 7. december 2021.

2.

De regler, der fandt anvendelse før den 7. december 2021, finder fortsat anvendelse på ansøgninger om godkendelse af ændring af en varespecifikation for oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser eller garanterede traditionelle specialiteter modtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 før den 8. juni 2022.

3.

De regler, der finder anvendelse før 7. december 2021, finder fortsat anvendelse på de ansøgninger om beskyttelse, ansøgninger om godkendelse af ændring eller anmodninger om annullering af betegnelser for aromatiserede vine som geografisk betegnelse, som Kommissionen har modtaget i henhold til forordning (EU) nr. 251/2014 før den 7. december 2021. Afgørelsen om registrering vedtages dog i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1151/2012, som ændret ved nærværende forordnings artikel 2, nr. 18).

4.

Artikel 29-38 og 55-57 i forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes fortsat efter den 31. december 2022 for så vidt angår afholdte udgifter og foretagne betalinger for operationer, der er gennemført inden den 1. januar 2023 i forbindelse med de støtteordninger, der er omhandlet i nævnte artikler.

5.

Artikel 58-60 i forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes fortsat efter den 31. december 2022 for så vidt angår udgifter afholdt og betalinger foretaget inden den 1. januar 2023 i forbindelse med den støtteordning, der er omhandlet i nævnte artikler.

6.

Anerkendte producentorganisationer eller sammenslutninger heraf i frugt- og grøntsagssektoren, der har et driftsprogram som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 1308/2013, der er godkendt af en medlemsstat for en periode, der strækker sig ud over den 31. december 2022, indgiver senest den 15. september 2022 en anmodning til den pågældende medlemsstat om, at deres driftsprogram:

a)

skal ændres for at opfylde kravene i forordning (EU) 2021/2115 eller

b)

skal erstattes af et nyt driftsprogram, der er godkendt i medfør af forordning (EU) 2021/2115, eller

Artikel 6

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 8), litra d), nr. i) og iii), artikel 1, nr. 10), litra a), nr. ii), og artikel 1, nr. 38), finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Artikel 2, nr. 19), litra b), finder anvendelse fra den 8. juni 2022.

Artikel 1, nr. 1), artikel 1, nr. 2), litra b), artikel 1, nr. 8), litra a), b) og e), og artikel 1, nr. 18), 31), 35) og 62), artikel 1, nr. 68), litra a), og artikel 1, nr. 69) og 73), finder anvendelse fra den 1. januar 2023.

Artikel 1, nr. 32), litra a), nr. ii), artikel 1, nr. 32), litra c), og artikel 3, nr. 5), finder anvendelse fra den 8. december 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).«

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (strategiske planer under den fælles landbrugspolitik) og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).«

() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).«

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).«

() Herunder kålroer.«

() Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12).«

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).«