Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/805 af 16. februar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår præcisering af gebyrer, der gælder for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tilsyn med visse benchmarkadministratorer (EØS-relevant tekst))
Ved denne forordning fastsættes der regler om gebyrer, som ESMA kan opkræve af benchmarkadministratorer i forbindelse med registrering, godkendelse, anerkendelse, validering og tilsyn.
I denne forordning forstås ved:
»kritisk benchmark«: et kritisk benchmark i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a) og c), i forordning (EU) 2016/1011
»tredjelandsbenchmark«: et benchmark, hvis administrator er etableret uden for Unionen.
De gebyrer, som benchmarkadministratorer pålægges, skal dække:
a)
alle direkte og indirekte omkostninger ved ESMA's tilsyn med benchmarkadministratorer, jf. forordning (EU) 2016/1011, herunder omkostninger til anerkendelse, validering, registrering, godkendelse eller udvidelse af godkendelse
b)
alle omkostninger til godtgørelse af direkte og indirekte udgifter, der afholdes af de kompetente myndigheder, som ESMA har uddelegeret opgaver til, jf. forordning (EU) 2016/1011.
1.
En benchmarkadministrator, der er etableret i et tredjeland, og som ansøger om anerkendelse i henhold til artikel 32 i forordning (EU) 2016/1011, skal betale et ansøgningsgebyr på 40 000 EUR.
1a.
En benchmarkadministrator, der ansøger om enten godkendelse og validering af tredjelandsbenchmarks eller registrering og validering af tredjelandsbenchmarks i henhold til artikel 34 og 33 i forordning (EU) 2016/1011, skal betale et ansøgningsgebyr på 40 000 EUR. En benchmarkadministrator, der allerede er registreret eller godkendt af en national kompetent myndighed, og som ansøger om validering af tredjelandsbenchmarks i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2016/1011, skal betale et ansøgningsgebyr på 20 000 EUR.
1b.
Uanset stk. 1 og 1a skal en benchmarkadministrator, der ansøger om anerkendelse i henhold til artikel 32 i forordning (EU) 2016/1011 eller om godkendelse og validering af tredjelandsbenchmarks eller om registrering og validering af tredjelandsbenchmarks i henhold til nævnte forordnings artikel 34 og 33, betale et ansøgningsgebyr på 20 000 EUR, hvis ingen af de benchmarks, vedkommende leverer eller validerer, kan kategoriseres som væsentlige benchmarks i henhold til samme forordnings artikel 24.
2.
En administrator af et kritisk benchmark, som ansøger om godkendelse i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2016/1011, skal betale et godkendelsesgebyr på 250 000 EUR.
3.
Ansøgningsgebyrerne forfalder til betaling på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og skal betales fuldt ud senest 30 dage efter udstedelsen af ESMA's debetnota.
4.
For ansøgninger, som de nationale kompetente myndigheder modtager efter den 1. oktober 2021 og har overført til ESMA, betales anerkendelsesgebyrerne i begyndelsen af 2022.
4a.
For ansøgninger modtaget af de nationale kompetente myndigheder efter den 1. oktober 2025 og overført til ESMA skal de relevante ansøgningsgebyrer betales i begyndelsen af 2026.
5.
Ansøgningsgebyrer refunderes ikke.
1.
Administratoren af et eller flere kritiske benchmarks betaler et årligt tilsynsgebyr:
a)
på 300 000 EUR i tilfælde, hvor ESMA leder et tilsynskollegium i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2016/1011
b)
på 250 000 EUR i tilfælde, hvor ESMA ikke leder et tilsynskollegium i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2016/1011.
2.
En benchmarkadministrator, der er etableret i et tredjeland, og som er anerkendt af ESMA, eller en administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, og som ESMA fører tilsyn med, som pr. 30. september i år (n-1) leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, skal betale følgende årlige tilsynsgebyr:
a)
For året for registrering, godkendelse eller anerkendelse og de to efterfølgende år: 150 000 EUR.
b)
Fra og med det tredje år efter året for registrering, godkendelse eller anerkendelse er det årlige tilsynsgebyr for et givet år (n) det samlede årlige gebyr for anerkendte tredjelandsadministratorer og administratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, som pr. 30. september i år (n-1) leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, justeret med omsætningskoefficienten.
c)
Med henblik på litra b) er det samlede årlige gebyr for anerkendte tredjelandsadministratorer og administratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, som pr. 30. september i år (n-1) leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, for et givet år (n) lig med det ESMA-tilsynsbudget, der er afsat til udførelsen af de opgaver, EFSA er tildelt i henhold til forordning (EU) 2016/1011 for det pågældende år (n) minus de årlige tilsynsgebyrer, som administratorer af kritiske benchmarks skal betale til ESMA for år (n), og de årlige gebyrer for år (n), som administratorer, der betaler et fast gebyr i henhold til stk. 3, skal betale til ESMA.
d)
Med henblik på litra b) er omsætningskoefficienten for hver anerkendt tredjelandsadministrator og hver administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, som pr. 30. september i år (n-1) leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, vedkommendes andel af den relevante omsætning i den samlede omsætning, der genereres af alle anerkendte tredjelandsadministratorer og alle administratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, som pr. 30. september i år (n-1) leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011.
Uanset artikel 4 beregnes det årlige tilsynsgebyr i det første år for anerkendte tredjelandsadministratorer, administratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, og godkendte administratorer af kritiske benchmarks på grundlag af det år, hvor de er blevet anerkendt eller godkendt, eller hvor tredjelandsbenchmarks første gang blev valideret, ved at justere det i artikel 4 omhandlede gebyr med følgende koefficient:
Tilsynsgebyret for det første år betales, efter at ESMA har underrettet benchmarkadministratoren om, at vedkommendes ansøgning er blevet imødekommet, og senest 30 dage efter datoen for udstedelsen af ESMA's debetnota.
Uanset stk. 1 skal en benchmarkadministrator, hvis denne er anerkendt eller godkendt eller begynder at validere tredjelandsbenchmarks i december måned, ikke betale et tilsynsgebyr for det første år.
1.
Den relevante omsætning for en anerkendt tredjelandsbenchmarkadministrator i et givet år (n) er vedkommendes indtægter genereret i år (n-2) i forbindelse med tilsynsbelagte enheders anvendelse i Unionen af vedkommendes væsentlige benchmarks, Paris-tilpassede benchmarks, benchmarks for klimaovergangen eller råvarebenchmarks, der er omfattet af bilag II til forordning (EU) 2016/1011, uanset om disse indtægter er tilgået den pågældende anerkendte tredjelandsbenchmarkadministrator eller en anden enhed, der tilhører samme koncern som den pågældende administrator.
2.
Den relevante omsætning for en administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, i et givet år (n) er vedkommendes indtægter genereret i år (n-2) i forbindelse med tilsynsbelagte enheders anvendelse i Unionen af de kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks, Paris-tilpassede benchmarks, benchmarks for klimaovergangen eller råvarebenchmarks, der er omfattet af bilag II til forordning (EU) 2016/1011, som administratoren leverer eller validerer, uanset om disse indtægter er tilgået den pågældende administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, eller en anden enhed, der tilhører samme koncern som den pågældende administrator.
3.
En anerkendt tredjelandsbenchmarkadministrator, der leverer mindst ét væsentligt benchmark, skal årligt forelægge ESMA tal, der bekræfter vedkommendes relevante omsætning som omhandlet i stk. 1. Hvis den relevante omsætning ikke er angivet i et revideret årsregnskab, skal de indsendte tal være blevet revideret særskilt. Tallene indsendes elektronisk til ESMA senest den 30. september hvert år (n-1), begyndende i det andet år efter anerkendelsesåret. En anerkendt tredjelandsbenchmarkadministrator skal forelægge dokumenterne med reviderede indtægtstal på et sprog, der er gængs i finanskredse.
4.
En administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, og som leverer eller validerer mindst ét væsentligt benchmark, skal årligt forelægge ESMA tal, der bekræfter vedkommendes relevante omsætning som omhandlet i stk. 2. Hvis den relevante omsætning ikke er angivet i et revideret årsregnskab, skal de indsendte tal være blevet revideret særskilt. Tallene indsendes elektronisk til ESMA senest den 30. september hvert år (n-1), begyndende i det andet år efter valideringsåret. En administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, skal forelægge dokumenterne med reviderede indtægtstal på et sprog, der er gængs i finanskredse.
5.
Hvis den anerkendte tredjelandsbenchmarkadministrator ikke opererede i hele året (n-2), skal ESMA estimere den relevante omsætning ved for den anerkendte tredjelandsbenchmarkadministrator at ekstrapolere den værdi, der er beregnet for det antal måneder, hvor den anerkendte tredjelandsbenchmarkadministrator opererede i år (n-2), til hele året (n-2).
1.
Alle gebyrer betales i euro.
2.
Ved forsinkede betalinger påløber der morarenter som fastsat i artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ().
1.
Hvis ESMA delegerer opgaver til nationale kompetente myndigheder, er det kun ESMA, der opkræver ansøgningsgebyret og det årlige gebyr for tilsynet med tredjelandsadministratorer, administratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, og administratorer af kritiske benchmarks.
2.
ESMA refunderer en national kompetent myndighed de faktiske omkostninger, der er afholdt som følge af arbejde udført i henhold til forordning (EU) 2016/1011, med et beløb, der opfylder følgende betingelser:
a)
Beløbet er aftalt mellem ESMA og den kompetente myndighed, inden delegeringen af opgaver finder sted.
b)
Beløbet er lavere end de samlede tilsynsgebyrer, som de relevante benchmarkadministratorer betaler til ESMA.
1.
Artikel 3 finder ikke anvendelse på administratorer af kritiske benchmarks og af tredjelandsbenchmarks, der allerede er godkendt eller anerkendt af nationale kompetente myndigheder forud for denne forordnings ikrafttræden.
1a.
Artikel 3 finder ikke anvendelse på benchmarkadministratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, og som er godkendt eller registreret af nationale kompetente myndigheder den eller før den 31. december 2025.
2.
Uanset artikel 12, stk. 1, i tilfælde af at denne forordning træder i kraft efter den tredje måned i 2022, forfalder de årlige tilsynsgebyrer for 2022, der gælder for benchmarkadministratorer under ESMA's tilsyn, senest 30 dage efter datoen for udstedelsen af ESMA's faktura.
3.
Med henblik på beregningen, jf. artikel 4, stk. 2, af de årlige tilsynsgebyrer, der gælder for benchmarkadministratorer under ESMA's tilsyn for 2022, baseres den relevante omsætning, uanset artikel 4, stk. 2, litra a)-d), midlertidigt på indtægter genereret i 2021. Når de reviderede regnskaber for 2021 bliver tilgængelige, forelægger benchmarkadministratorerne dem straks for ESMA. ESMA foretager en ny beregning af de årlige tilsynsgebyrer i 2021 på grundlag af de reviderede regnskaber og fremsender en endelig faktura for differencen til hver benchmarkadministrator.
4.
Uanset artikel 4 skal en benchmarkadministrator, der er etableret i et tredjeland, og som er anerkendt af ESMA pr. 1. januar 2026, eller en administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, og som ESMA fører tilsyn med pr. 1. januar 2026, som leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, betale et fast årligt tilsynsgebyr på 150 000 EUR for årene 2026 og 2027. Fra og med 2028 anvendes beregningen i artikel 4, andet afsnit, litra b).
Uanset artikel 6 er en sådan administrator ikke forpligtet til at indsende indtægtstal i 2025 og 2026.
Denne forordning træder i kraft på og anvendes fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1046/oj).
e)
Det årlige minimumstilsynsgebyr for anerkendte tredjelandsadministratorer og benchmarkadministratorer, der validerer tredjelandsbenchmarks, hvis de pågældende administratorer pr. 30. september i år (n-1) leverer eller validerer mindst ét benchmark, der er væsentligt i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, er på 40 000 EUR, også hvis den relevante omsætning for den anerkendte tredjelandsadministrator eller den administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, er lig med nul.
3.
En benchmarkadministrator, der er etableret i et tredjeland, og som er anerkendt af ESMA, eller en administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, og som ESMA fører tilsyn med, som pr. 30. september i år (n-1) ikke leverer eller validerer nogen benchmarks, der er væsentlige i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2016/1011, skal betale et årligt tilsynsgebyr på 20 000 EUR.
4.
Benchmarkadministratorer skal betale deres relevante årlige tilsynsgebyrer til ESMA senest den 31. marts i det kalenderår, hvor de forfalder til betaling. Hvis der ikke foreligger oplysninger for de foregående kalenderår, beregnes gebyrerne på grundlag af de senest tilgængelige oplysninger om de årlige gebyrer. ESMA sender debetnotaen til benchmarkadministratoren, senest 30 dage før betalingen forfalder. De betalte årlige gebyrer refunderes ikke.
6.
Hvis den administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, ikke opererede i hele året (n-2), skal ESMA estimere den relevante omsætning ved for den pågældende administrator, der validerer tredjelandsbenchmarks, at ekstrapolere den værdi, der er beregnet for det antal måneder, hvor den pågældende administratoren, der validerer tredjelandsbenchmarks, opererede i år (n-2), til hele året (n-2).
7.
Hvis der ikke foreligger reviderede tal for år (n-2), skal ESMA anvende de reviderede tal for år (n-1).
8.
ESMA omregner indtægter, der er indberettet i en anden valuta end euro, til euro under anvendelse af den gennemsnitlige eurovalutakurs, der gælder for den periode, hvor indtægterne blev registreret. Til det formål anvender ESMA euroreferencekursen, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.