Nye regler for afvikling af systemisk vigtige banker og krav til kapitalgrundlag

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2036

af 19. oktober 2022

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU for så vidt angår den tilsynsmæssige behandling af globale systemisk vigtige institutter med en multiple-point-of-entry-afviklingsstrategi og metoder til indirekte tegning af instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/877 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 ændrede Unionens regelsæt for afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber gennem ændringer af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU . Disse ændringer var nødvendige for gennemførelsen i Unionen af standarden for den internationale samlede tabsabsorberingskapacitet, som Rådet for Finansiel Stabilitet offentliggjorde den 9. november 2015, (»TLAC-standarden«) for globale systemisk vigtige banker, kaldet globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) i EU-regelsættet, og for at forbedre anvendelsen af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) for alle banker. Unionens reviderede bankafviklingsramme bør i højere grad sikre, at bankers tabsabsorbering og rekapitalisering sker ved hjælp af private midler, når disse banker ikke længere er finansielt levedygtige og derefter afvikles.

(2) foreskriver, at G-SII'er med en afviklingsstrategi, i henhold til hvilken mere end én koncernenhed kan afvikles (»multiple point of entry-afviklingsstrategi« eller »MPE-afviklingsstrategi«), skal beregne deres risikobaserede krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud fra den teoretiske antagelse, at kun én enhed i koncernen vil blive afviklet, idet tabene og rekapitaliseringsbehovet for koncernens datterselskaber overføres til afviklingsenheden (»single point of entry-afviklingsstrategi« eller »SPE-afviklingsstrategi«). Der er fastsat et tilsvarende krav i vedrørende det yderligere krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsmyndighederne kan pålægge i henhold til nævnte artikels stk. 3. I overensstemmelse med TLAC-standarden bør disse beregninger tage hensyn til alle tredjelandsenheder, der er en del af et G-SII, som ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen.

(3) I overensstemmelse med og med TLAC-standarden må summen af de faktiske krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i en G-SII med en MPE-afviklingsstrategi ikke være lavere end koncernens teoretiske krav i henhold til en SPE-afviklingsstrategi. For at bringe bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU og sikre, at afviklingsmyndighederne altid handler i overensstemmelse med nævnte direktiv og tager hensyn til både de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, og ethvert yderligere krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i overensstemmelse med , bør ændres og nævnte forordnings artikel 92a, stk. 3, bør udgå. Dette bør ikke forhindre afviklingsmyndighederne i at konkludere, at enhver justering med henblik på at minimere eller fjerne forskellen mellem summen af de faktiske krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i en G-SII med en MPE-afviklingsstrategi og den pågældende koncerns teoretiske krav i henhold til en SPE-afviklingsstrategi, når førstnævnte er højere end sidstnævnte, vil være uhensigtsmæssig eller uforenelig med G-SII'ets afviklingsstrategi. For at sikre overensstemmelse mellem og bør den beregning, der er omhandlet i artikel 45h, stk. 2, i nævnte direktiv, også tage hensyn til alle tredjelandsenheder, der er en del af et G-SII, og som ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen.

(4) I fastsættes det, at kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, der ikke er afviklingsenheder, bl.a. kan opfyldes ved hjælp af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Kriterierne for nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i , , og forudsætter imidlertid, at den udstedende enhed er en afviklingsenhed. Det bør sikres, at disse væsentlige datterselskaber kan udstede gældsinstrumenter, der opfylder alle kriterierne for nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, i overensstemmelse med den oprindelige hensigt.

(5) I overensstemmelse med er det muligt for afviklingsmyndighederne at tillade et G-SII med en MPE-afviklingsstrategi at fradrage visse besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i datterselskaber, der ikke tilhører den samme afviklingskoncern, ved at fratrække en lavere, justeret værdi fastsat af afviklingsmyndigheden. I henhold til artikel 72e, stk. 4, andet afsnit, i nævnte forordning skal forskellen mellem den justerede værdi og den oprindelige værdi i sådanne tilfælde fradrages de pågældende datterselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. I overensstemmelse med TLAC-standarden bør denne tilgang tage hensyn til risikobaserede og ikkerisikobaserede krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i det relevante datterselskab. Denne tilgang bør desuden finde anvendelse på alle tredjelandsdatterselskaber, der er en del af dette G-SII, så længe disse datterselskaber er underlagt en afviklingsordning, der ifølge den relevante afviklingsmyndighed i Unionen er juridisk bindende og gennemfører internationalt vedtagne standarder, nærmere betegnet Rådet for Finansiel Stabilitets dokument »Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions«, som blev offentliggjort i oktober 2011, og TLAC-standarden.

(6) Direktiv (EU) 2019/879 ændrede direktiv 2014/59/EU ved at indføre specifikke regler om indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL i afviklingskoncerner, dvs. af kapitalgrundlag og passiver, der opfylder betingelserne i . For at gøre disse regler operationelle og sikre, at indirekte tegning foretages på en tilsynsmæssigt forsvarlig måde, fik den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 , i henhold til mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoder til en sådan indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer. Som EBA imidlertid påpegede i sit brev til Kommissionen af 25. januar 2021, var der flere uoverensstemmelser mellem de krav til delegation, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU, og de eksisterende tilsynsregler i forordning (EU) nr. 575/2013, som ikke gjorde det muligt at anvende den tilsynsmæssige behandling, der var nødvendig for, at mandatet kunne opfyldes i overensstemmelse med den oprindelige hensigt. Mere præcist bemærkede EBA, at forordning (EU) nr. 575/2013 ikke gav mulighed for fradrag af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL og efterfølgende for anvendelse af en passende risikovægt i alle de tilfælde, der er relevante for mandatet i henhold til direktiv 2014/59/EU. Der blev konstateret lignende problemer med hensyn til kravet til gearingsgrad i forordning (EU) nr. 575/2013. I lyset af disse retlige begrænsninger bør de metoder, som EBA har udviklet, indarbejdes direkte i forordning (EU) nr. 575/2013. Derfor bør , udgå.

(7) I forbindelse med afviklingsenheders indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL i henhold til Unionens reviderede ramme for bankafvikling bør mellemliggende enheder være forpligtet til at fradrage de fuldstændige besiddelser af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, der er udstedt af enheder, der ikke selv er afviklingsenheder, og som tilhører den samme afviklingskoncern. Dette sikrer, at mekanismerne for intern tabsabsorbering og rekapitalisering inden for en koncern fungerer korrekt, og at der undgås dobbelttælling af disse enheders afskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL med henblik på den mellemliggende enheds overholdelse af sit eget interne MREL. Uden sådanne fradrag kan det føre til, at den valgte afviklingsstrategi ikke kan gennemføres korrekt, da den mellemliggende enhed kan opbruge ikke kun sin egen tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, men også de øvrige enheders, der ikke selv er afviklingsenheder, og der tilhører samme afviklingskoncern, inden den mellemliggende enhed eller sådanne øvrige enheder ophører med at være levedygtige. For at sikre, at fradragsforpligtelsen er i overensstemmelse med anvendelsesområdet for enheder, der kan blive anvendt af afviklingsenheden for indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, og for at undgå tilsynsarbitrage, bør mellemliggende enheder fradrage deres besiddelser af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL udstedt af alle enheder, der tilhører samme afviklingskoncern og eventuelt skal overholde internt MREL, og ikke blot de besiddelser af ressourcer, som er udstedt af deres datterselskaber. De samme forpligtelser bør gælde i tilfælde af indirekte udstedelse af ressourcer, der skal overholde kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivposter for væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, som fastsat i , hvor det er relevant.

(8) For at sikre, at fradragsordningen fortsat er forholdsmæssigt afpasset, bør mellemliggende enheder kunne vælge den blanding af instrumenter, bestående af kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver, hvormed de finansierer erhvervelsen af ejerskab af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL. Derved vil mellemliggende enheder helt kunne undgå fradrag vedrørende kapitalgrundlag, så længe de har udstedt tilstrækkelige nedskrivningsrelevante passiver. Fradragene bør derfor først anvendes på de mellemliggende enheders nedskrivningsrelevante passivposter. Hvis den mellemliggende enhed skal overholde det interne MREL i henhold til direktiv 2014/59/EU på individuelt grundlag, bør fradragene anvendes på de nedskrivningsrelevante passiver, der opfylder betingelserne i nævnte direktivs artikel 45f, stk. 2. Hvis den værdi, der skal fradrages, overstiger værdien af de mellemliggende enheders nedskrivningsrelevante passivposter, bør det resterende beløb fradrages i deres egentlige kapitalposter, hybride kapitalposter og supplerende kapitalposter, begyndende med supplerende kapitalposter i overensstemmelse med . I disse tilfælde er det nødvendigt, at fradragene svarende til det resterende beløb også anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget for at opfylde de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU . Ellers kan soliditetsgraden for mellemliggende enheder, der har udstedt kapitalgrundlag i stedet for nedskrivningsrelevante passiver til at finansiere erhvervelsen af ejerskab af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, blive overvurderet. Ved at holde behandlingen af besiddelser af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL i overensstemmelse med tilsyns- og afviklingsformål undgås desuden en unødig forøgelse af kompleksiteten, fordi institutter fortsat kan beregne, indberette og offentliggøre ét sæt samlet risikoeksponeringsbeløb og samlet eksponeringsmål med henblik på tilsyn og afvikling. bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9) For yderligere at styrke proportionaliteten af fradragsordningen bør denne ordning ikke finde anvendelse i de ekstraordinære tilfælde, hvor det interne MREL i henhold til , og kun anvendes på konsolideret grundlag, for så vidt angår besiddelser af afskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL udstedt af enheder, der indgår i konsolideringen. Den samme undtagelse bør gælde, når kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, som fastsat i , overholdes på konsolideret niveau i medfør af nævnte forordnings artikel 11, stk. 3a.

(10) Den indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL bør sikre, at når et datterselskab når det tidspunkt, hvor det ophører med at være levedygtigt, videregives tabene reelt til afviklingsenheden, og det pågældende datterselskab rekapitaliseres af afviklingsenheden. Disse tab bør således ikke absorberes af den mellemliggende enhed, som blot bør blive et middel, hvorigennem disse tab overføres til afviklingsenheden. For at sikre, at resultatet af den indirekte tegning svarer til resultatet af en fuld direkte tegning som påtænkt i henhold til mandatet i , med henblik på beregning af den mellemliggende enheds samlede risikoeksponering, bør risikovægtene derfor ikke anvendes på de eksponeringer, der fratrækkes i henhold til den nye fradragsordning, der skal indføres i . På samme måde bør disse eksponeringer udelukkes fra beregningen af den mellemliggende enheds samlede eksponeringsmål. Den behandling, der består i ikke at anvende risikovægte og udelukke disse eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål, bør være strengt begrænset til eksponeringer, der fratrækkes i overensstemmelse med den nye fradragsordning, der skal indføres i nævnte forordnings artikel 72e, med henblik på at operationalisere metoden med indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL.

(11) Modellerne for offentliggørelse af harmoniseret information om MREL og om kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivposter for væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/763 , bør ændres, så de afspejler den nye fradragsordning for nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL. Modellerne for offentliggørelse bør desuden ændres, så de inddrager det samlede risikoeksponeringsbeløb og det samlede eksponeringsmål, som mellemliggende enheder ville have, hvis de ikke udelod de eksponeringer, som fradrages efter den nye fradragsordning.

(12) Målene for denne forordning, nemlig fuldt ud at harmonisere den tilsynsmæssige behandling af mellemliggende enheders besiddelser af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL i enheder i den samme afviklingskoncern og målrettet at revidere kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII'er og for væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13) For behørigt at vurdere potentielle, utilsigtede konsekvenser af indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, herunder den nye fradragsordning, og for at sikre en forholdsmæssig behandling og lige vilkår for forskellige typer af bankkoncernstrukturer, navnlig institutter, der har et driftsselskab mellem holdingselskabet og dets datterselskaber, og for enheder, hvis afviklingsplan fastsætter, at de skal afvikles ved almindelig insolvensbehandling i tilfælde af konkurs, bør Kommissionen snarest muligt gennemgå gennemførelsen af den indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL ved forskellige typer af bankkoncernstrukturer. Kommissionen bør behørigt vurdere mulige strukturelle løsninger på eventuelle identificerede problemer såsom at udvide muligheden for, at enheder, der ikke selv er afviklingsenheder, kan opfylde deres MREL på et konsolideret grundlag. Det ledsagende lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen kan vedtage, bør tage behørigt hensyn til anvendelsesdatoen for den særlige behandling for indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, således at den kan gennemføres, inden finder anvendelse. Det bør foretrækkes, at et sådant lovgivningsmæssigt forslag er specifikt.

(14) For at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tid til at gennemføre den særlige behandling for indirekte tegning af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, herunder den nye fradragsordning, og at markederne kan absorbere yderligere udstedelse af nedskrivningsrelevante ressourcer med henblik på internt MREL, hvor det er nødvendigt, bør bestemmelserne om denne behandling finde anvendelse fra den 1. januar 2024 i overensstemmelse med tidsfristen for overholdelse af MREL.

(15) Forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: