Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2095 af 28. oktober 2022 om fastsættelse af foranstaltninger mod indførsel, etablering og spredning i Unionens område af Anoplophora chinensis (Forster) og om ophævelse af afgørelse 2012/138/EU)
I denne forordning fastsættes der foranstaltninger for at hindre indførsel, etablering og spredning i Unionens område af Anoplophora chinensis (Forster), og dens udryddelse eller inddæmning, hvis den forekommer i nævnte område.
I denne forordning forstås ved:
»skadegøreren«: Anoplophora chinensis (Forster)
»planterne«: planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på 1 cm eller derover på det tykkeste sted, af Acer spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Melia spp., Ostrya spp., Photinia spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus, Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp., Ulmus spp. og Vaccinium corymbosum
»produktionssted«: et produktionssted, som defineret i FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (»ISPM«) nr. 5 ()
»værtsplanter«: planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på 1 cm eller derover på det tykkeste sted, af Acer spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Chaenomeles spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Cryptomeria spp., Fagus spp., Ficus spp., Hibiscus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Melia spp., Morus spp., Ostrya spp., Parrotia spp., Photinia spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus, Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp., Ulmus spp. og Vaccinium corymbosum
»sentinelplanter«: planter som er specielt plantet til støtte for tidlig påvisning af skadegøreren og som anvendes til overvågning.
»afgrænset område til inddæmning«: et område, som er opført i bilag II, hvor skadegøreren ikke kan udryddes.
1.
De kompetente myndigheder skal foretage årlige risikobaserede undersøgelser af værtsplanter i de dele af deres områder, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, for forekomst af skadegøreren.
Undersøgelsernes udformning og prøveudtagningsordning skal gøre det muligt med et tilstrækkeligt konfidensniveau at påvise en lav forekomst af angrebne planter i de pågældende medlemsstater. Undersøgelserne er på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (»autoriteten«) generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere.
2.
Undersøgelserne skal udføres:
a)
på baggrund af niveauerne af de plantesundhedsmæssige risici
b)
på friland samt i planteskoler, havecentre, handelscentre, natur- og byområder og andre passende steder, der egner sig
c)
på passende tidspunkter af året under hensyntagen til muligheden for at spore skadegøreren, idet der tages hensyn til skadegørerens biologi, værtsplanternes forekomst og biologi, samt de videnskabelige og tekniske oplysninger, der er omhandlet i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Anoplophora chinensis ().
3.
Undersøgelserne skal omfatte:
a)
visuelle undersøgelser af værtsplanterne og
b)
indsamling af prøver og testning af planter til plantning, hvis det er relevant.
For at supplere de visuelle undersøgelser kan særligt trænede sporhunde anvendes, hvis det er relevant.
1.
Alle medlemsstater skal, foruden de forpligtelser, der er angivet i artikel 25 i forordning (EU) 2016/2031, lave en beredskabsplan, der fastsætter, hvilke handlinger der skal foretages i områderne vedrørende:
a)
udryddelse af skadegøreren, jf. artikel 8
b)
flytninger af planterne inden for Unionens område, jf. artikel 10
c)
de officielle kontroller, der skal foretages, af flytninger af planterne inden for Unionens område og af værtsplanter til Unionens område, jf. artikel 10 og 11
d)
de minimumsressourcer, der skal gøres tilgængelige, og procedurer med henblik på at gøre disse yderligere ressourcer tilgængelige i tilfælde af mistanke om forekomst eller bekræftet forekomst af skadegøreren
e)
regler om procedurerne for identifikation af ejerne af de planter, der skal fjernes, for meddelelse af afgørelsen om fjernelse og for adgang til private ejendomme.
2.
Om nødvendigt ajourfører medlemsstaterne deres beredskabsplan senest den 31. december hvert år.
1.
Hvis forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat straks et afgrænset område, der består af:
a)
en zone, der omfatter de angrebne planter og alle de planter, som risikerer at blive angrebet inden for en 100 m radius omkring de angrebne planter (»angrebet zone«)
b)
en stødpudezone med en bredde på mindst 2 km uden for grænsen til det angrebne område.
2.
Afgrænsningen af de afgrænsede områder skal foretages på grundlag af videnskabelige principper, skadegørerens biologi, omfanget af angrebet, den særlige fordeling af værtsplanterne i det pågældende område samt bevis for, at skadegøreren er etableret.
3.
Med henblik på at foretage udryddelsesforanstaltninger, jf. artikel 8, og hvis den kompetente myndighed konkluderer, at udryddelse af skadegøreren er mulig, under hensyntagen til omstændighederne ved udbruddet, som f.eks. dets størrelse og sted, angrebsomfanget og antallet og fordelingen af værtsplanter, kan stødepudezonens bredde reduceres til mindst 1 km.
4.
Med henblik på at foretage inddæmningsforanstaltninger, jf. artikel 9, skal stødpudezonen have en bredde på mindst 4 km.
Stødpudezonens bredde kan reduceres til mindst 2 km, under hensyntagen til omstændighederne ved udbruddet, som f.eks. dets størrelse og sted, angrebsomfanget og antallet og fordelingen af værtsplanter.
5.
Hvis forekomsten af skadegøreren er blevet officielt bekræftet i stødpudezonen i et afgrænset område til inddæmning, finder artikel 17 og 18 i forordning (EU) 2016/2031 anvendelse.
1.
Uanset artikel 5 kan de kompetente myndigheder vælge ikke at etablere et afgrænset område, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Der er beviser for, at skadegøreren er blevet indført i området med de planter, den blev fundet på, og de pågældende planter var angrebet, før de blev ført ind i det pågældende område, eller at der er tale om et isoleret tilfælde, som ikke forventes at føre til etablering af skadegøreren, og
b)
det er fastslået, at det på grund af skadegørerens biologi, under hensyntagen til resultaterne af en specifik undersøgelse og udryddelsesforanstaltninger, ikke er muligt for skadegøreren at sprede og formere sig.
2.
Den kompetente myndighed skal, hvis den anvender den undtagelse, der er fastsat i stk. 1:
a)
straks træffe foranstaltninger for at sikre hurtig udryddelse af skadegøreren og udelukke muligheden for spredning
b)
i løbet af mindst én livscyklus for skadegøreren, plus et ekstra år, og i mindst fire sammenhængende år, foretage regelmæssig og intensiv overvågning, i minimum det første år, og i overensstemmelse med artikel 3, af mindst 1 km i bredde omkring de angrebne planter, eller de steder, hvor skadegøreren blev fundet. Denne overvågning må dog ikke finde sted i tilfælde, hvor forekomst eller fremkomst af voksne eksemplarer af skadegøreren i planten, træet eller træemballagen utvetydigt kan udelukkes, og hvor årsagerne til denne konklusion er blevet meddelt Kommissionen skriftligt
c)
destruere alt angrebet plantemateriale
d)
spore angrebets oprindelse og de planter, der sættes i forbindelse med angrebet, i det omfang det er muligt, og undersøge planterne for tegn på angreb; herunder målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode
e)
øge offentlighedens kendskab til den trussel, som skadegøreren udgør og
f)
træffe andre foranstaltninger, der vil kunne hjælpe til at udrydde skadegøreren, under hensyntagen til ISPM nr. 9 () og under anvendelse af en integreret metode i overensstemmelse med principperne i ISPM nr. 14 ().
1.
Afgrænsningen kan, på baggrund af undersøgelserne jf. artikel 8, stk. 1, litra h), ophæves, hvis skadegøreren ikke påvises i det afgrænsede område i minimum én livscyklus for skadegøreren plus et ekstra år, i alt mindst fire sammenhængende år.
Med henblik på første afsnit afhænger den præcise livscyklus for skadegøreren af den dokumentation, der er tilgængelig vedrørende det pågældende område eller en lignende klimazone.
2.
Afgrænsningen kan også ophæves i tilfælde, hvor de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, er opfyldt.
1.
I de afgrænsede områder til udryddelse skal de kompetente myndigheder træffe følgende foranstaltninger:
a)
øjeblikkelig fældning af angrebne planter og planter, hvor der er mistanke om angreb, og total fjernelse af deres rødder
b)
øjeblikkelig fældning af alle planter og fjernelse af deres rødder inden for en radius af 100 m omkring de angrebne planter, og undersøgelse af de planter, der viser tegn på angreb, undtagen i tilfælde, hvor de angrebne planter blev fundet uden for skadegørerens flyvetid, hvis fældning og fjernelse skal udføres i tide, før den næste flyvetid begynder
c)
fjernelse, undersøgelse og sikker bortskaffelse af planter, der er fældet i overensstemmelse med litra a) og b), og af deres rødder, idet der træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren under og efter fældning
d)
forbud mod enhver flytning af potentielt angrebet materiale ud af det afgrænsede område
e)
undersøgelse af angrebets oprindelse ved at spore planter, i det omfang det er muligt, samt undersøgelse af disse planter for tegn på angreb, herunder målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode
f)
udskiftning af planterne med ikke-modtagelige planter, hvis det er relevant
g)
forbud mod plantning af nye planter på friland i et område, som omhandlet i litra b), bortset fra produktionssteder, som omhandlet i artikel 10, stk. 1
h)
undersøgelser, der er foretaget jf. artikel 3, stk. 2 og 3, af værtsplanter i det afgrænsede område, med et særligt fokus på stødpudezonen, for forekomst af skadegøreren, herunder, hvis relevant, målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode, der foretages af en kompetent myndighed, og med en indikation af antallet af prøver i den rapport, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1
i)
i tilfælde af sentinelplanter skal disse planter være genstand for kontrol mindst en gang om måneden og skal ødelægges og undersøges efter mindst to år
j)
øge offentlighedens kendskab til den trussel, skadegøreren udgør, og til de foranstaltninger, der træffes for at hindre indførsel og spredning i Unionens område af skadegøreren, herunder betingelserne vedrørende flytning af planter fra det afgrænsede område
k)
om nødvendigt, særlige foranstaltninger for at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke skadegørerens udryddelse, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende udryddelse af alle planter, der er angrebet eller mistænkes for at være angrebet, uanset hvor de befinder sig, uanset om de er privat eller offentligt ejet, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem
1.
Hvis resultaterne af de i artikel 8, stk. 1, litra h), omhandlede undersøgelser bekræfter forekomst af skadegøreren i et område i mere end fire sammenhængende år, og der er bevis for, at skadegøreren ikke længere kan udryddes, kan de kompetente myndigheder begrænse foranstaltningerne til inddæmning af skadegøreren.
I de afgrænsede områder til inddæmning skal de kompetente myndigheder træffe følgende foranstaltninger:
a)
øjeblikkelig påbegyndelse af fældning af angrebne planter og planter med symptomer fremkaldt af skadegøreren, og en total fjernelse af deres rødder og afslutning af alle aktiviteter i tide, før den næste flyveperiode begynder
b)
fjernelse, undersøgelse og bortskaffelse af de fældede planter og deres rødder; idet der træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren efter fældning
c)
forbud mod enhver flytning af potentielt angrebet materiale ud af det afgrænsede område
d)
udskiftning af planterne med ikke-modtagelige planter, hvis det er relevant
e)
forbud mod plantning i den angrebne zone af nye planter på friland, bortset fra produktionssteder, som omhandlet i artikel 10, stk. 1
f)
undersøgelser, der foretages i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 og 3, af værtsplanter i stødpudezonen for forekomst af skadegøreren på passende tidspunkter, herunder, hvis passende, målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode
g)
i tilfælde, hvor der anvendes sentinelplanter, skal disse planter være genstand for kontrol mindst en gang om måneden og skal ødelægges og undersøges efter mindst to år
h)
aktiviteter, der skal øge offentlighedens kendskab til den trussel, skadegøreren udgør, og til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre indførsel og spredning i Unionen af skadegøreren, herunder betingelserne vedrørende flytning af planter ud af det afgrænsede område fastlagt i henhold til artikel 5
i)
om nødvendigt, særlige foranstaltninger for at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke inddæmning af skadegøreren, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende fældning og ødelæggelse af alle planter, der er angrebet eller mistænkes for at være angrebet, uanset hvor de befinder sig, uanset ejerskab, og uanset hvilken person der har ansvaret for dem
j)
andre foranstaltninger, der kan bidrage til at inddæmme skadegøreren.
Medlemsstaterne indgiver senest den 30. april hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i løbet af det foregående år, jf. denne forordning, og om resultaterne af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3 og 9.
Resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget i henhold til artikel 8 og 9, indgives til Kommissionen ved hjælp af et af de i bilag I fastsatte skabeloner.
Såfremt det er nødvendigt for at efterleve bestemmelserne i denne forordning, ophæver eller ændrer medlemsstaterne de foranstaltninger, som de har vedtaget for at beskytte deres område mod indførsel og spredning af skadegøreren. De underretter straks Kommissionen om ophævelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger.
Gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU ophæves, med undtagelse af artikel 2, artikel 3 og bilag I, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2024.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 11 og 12, med undtagelse af artikel 12, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse fra den 1. januar 2024.
Artikel 4 finder anvendelse fra den 1. august 2023.
Følgende bestemmelser finder anvendelse fra den 1. januar 2025:
a)
artikel 3, stk. 1, andet afsnit
b)
artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit
c)
artikel 9, stk. 1, femte afsnit
d)
artikel 10, stk. 1, fjerde afsnit
e)
artikel 12, stk. 1, tredje og fjerde afsnit.
Denne forordning finder anvendelse indtil den 31. december 2029.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Skabeloner til indberetning af resultaterne af de årlige undersøgelser i de afgrænsede områder, der foretages i henhold til artikel 8 og 9
DEL A
1. Skabelon til indberetning af resultater af årlige undersøgelser
2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del B i dette bilag ikke udfyldes.
I kolonne 1 : Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
I kolonne 2 : Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
I kolonne 3 : Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
I kolonne 4 : Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
I kolonne 5 : Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i SZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til IZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.
I kolonne 6 : Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge én (eller flere) af de følgende muligheder til beskrivelsen.
1.
Friland (produktionsområde):
1.1.
mark (agerjord, græsarealer)
1.2.
frugtplantage/vinmark
1.3.
planteskole
1.4.
skov
2.
Friland (andet):
2.1.
privat have
2.2.
offentlige steder
2.3.
beskyttet område
2.4.
vilde planter i andre områder end beskyttede områder
2.5.
andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).
l)
andre foranstaltninger, der vil kunne bidrage til at udrydde skadegøreren, i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (»ISPM«) nr. 9 () og under anvendelse af en systematisk tilgang i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i ISPM nr. 14 ().
Hvis det ikke er muligt at fjerne dybtliggende stubbe og overfladerødder, jf. første afsnit, litra a), skal de sættes i jorden til ikke mindre end 40 cm under overfladeniveau, eller dækkes med insektbeskyttet materiale.
De undersøgelser, der er omhandlet i første afsnit, litra h), intensiveres i sammenligning med de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 3.
Undersøgelserne i stødpudezonen er på baggrund af autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere, og det undersøgelsesdesign og den prøveudtagningsplan, der anvendes i stødpudezonen, skal med mindst 95 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %. Det undersøgelsesdesign og den prøveudtagningsplan, der anvendes, skal dog inden for en bredde på mindst 1 km omkring værtsplanternes produktionssteder med et konfidensniveau på mindst 99 % kunne påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %.
2.
Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at fældning er uhensigtsmæssig for et begrænset antal individuelle planter, på grund af deres særlige sociale, kulturelle eller miljømæssige værdi, skal disse individuelle planter uanset stk. 1, første afsnit, litra b), være genstand for en individuel, månedlig undersøgelse for tegn på angreb, og der skal træffes foranstaltninger som alternativ til fældning, der sikrer et højt beskyttelsesniveau, for at hindre mulig spredning af skadegøreren fra disse planter.
Årsagerne til en sådan konklusion og de foranstaltninger, der er truffet som resultat heraf, skal meddeles til Kommissionen i rapporten i henhold til artikel 13.
Hvis det ikke er muligt at fjerne dybtliggende stubbe og overfladerødder, jf. andet afsnit, litra a), skal de i jorden til ikke mindre end 40 cm under overfladeniveau, eller dækkes med insektbeskyttet materiale.
De undersøgelser, der er omhandlet i andet afsnit, litra f), intensiveres sammenlignet med de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 3.
Undersøgelserne i stødpudezonen er på baggrund af autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere, og det undersøgelsesdesign og den prøveudtagningsplan, der anvendes i stødpudezonen, skal med mindst 95 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %. De skal dog inden for en bredde på mindst 1 km omkring værtsplanternes produktionssteder med et konfidensniveau på mindst 99 % kunne påvise en forekomst af angrebne planter på 1 %.
2.
Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen og andre medlemsstater om alle de afgrænsede områder til inddæmning, som de agter at udpege eller ændre,
3.
Fysisk lukkede betingelser:
3.1.
drivhus
3.2.
privat sted, bortset fra drivhus
3.3.
offentligt sted, bortset fra drivhus
3.4.
andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).
I kolonne 7 : Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.
I kolonne 8 : Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7.
I kolonne 9 : Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vektor, vand eller andet og beskriv den specifikke situation.
I kolonne 10 : Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.
I kolonne 11 : Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.
I kolonne 12 : Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.
I kolonne 13 og 14 : Angiv resultaterne, hvis det er relevant, og giv de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner, »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).
I kolonne 15 : Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted for resultater i SZ. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«).
DEL B
1. Skabelon til indberetning af resultaterne af statistisk baserede årlige undersøgelser
2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del A i dette bilag ikke udfyldes.
Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:
—
målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne
—
påvisningsmetoden og metodefølsomheden
—
risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen.
I kolonne 1 : Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
I kolonne 2 : Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
I kolonne 3 : Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
I kolonne 4 : Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
I kolonne 5 : Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i SZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til IZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.
I kolonne 6 : Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge én (eller flere) af de følgende muligheder til beskrivelsen.
1.
Friland (produktionsområde):
1.1.
mark (agerjord, græsarealer)
1.2.
frugtplantage/vinmark
1.3
planteskole
1.4.
skov
2.
Friland (andet):
2.1.
private haver
2.2.
offentlige steder
2.3.
beskyttet område
2.4.
vilde planter i andre områder end beskyttede områder
2.5.
andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).
3.
Fysisk lukkede betingelser:
3.1.
drivhus
3.2.
privat sted, bortset fra drivhus
3.3.
offentligt sted, bortset fra drivhus
3.4.
andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).
I kolonne 7 : Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.
I kolonne 8 : Angiv den valgte målpopulation og listen over de værtsarter/slægter og de områder, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, drivhuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt nærmere for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.
I kolonne 9 : Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektar. Valget af de epidemiologiske enheder skal være begrundet af de underliggende antagelser.
I kolonne 10 : Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.
I kolonne 11 : Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.
I kolonne 12 : »Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i påvisningsprocessen).
I kolonne 13 : Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.
I kolonne B : Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«.
I kolonne 18 : Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).
I kolonne 21 : Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).
I kolonne 22 : Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«).
I kolonne 23 : Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i ISPM nr. 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.
I kolonne 24 : Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.
BILAG II
Afgrænsede områder til inddæmning
Italien
| Europhyt-udbrudsnummer for det afgrænsede område (AO) | Zone i AO | Område | Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
|---|---|---|---|
| Lombardiet Udbrud - 1246 (Milano) | Angrebet zone | Lombardiet | — Hele området i følgende kommuner: — Assago (MI), Buccinasco (MI), Canegrate (MI), Cerro Maggiore (MI), Lainate (MI), Nerviano (MI), Parabiago (MI), Pogliano Milanese (MI), Pregnana Milanese (MI), San Giorgio Su Legnano (MI), San Vittore Olona (MI), Vanzago (MI), Zibido San Giacomo (MI). — og en del af området i følgende kommuner: — Arese (MI), Arluno (MI), Basiglio (MI), Caronno (VA), Cesano Boscone (MI), Cornaredo (MI), Gaggiano (MI), Garbagnate Milanese (MI), Legnano (MI), Milano, Noviglio (MI), Origgio (VA), Rescaldina (MI), Rho (MI), Rozzano (MI), Settimo Milanese (MI), Uboldo (VA), Trezzano sul Naviglio (MI). |
| Stødpudezone | Lombardiet | — Hele området i følgende kommuner: — Bareggio (MI), Bollate (MI), Busto Garolfo (MI), Casorezzo (MI), Castellanza (VA), Cesate (MI), Corsico (MI), Gerenzano (VA), Lacchiarella (MI), Pero (MI), Pieve Emanuele (MI), Sedriano (MI), Villa Cortese (MI). |
() Adopted Standards (ISPMs) — International Plant Protection Convention (ippc.int).
() Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2020. Story map for survey of Anoplophora chinensis. EFSA supporting publication 2020: EN-1825. Foreligger online: https://arcg.is/19HTyn. Sidst opdateret: 24. marts 2020.
() Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome.
() The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome.
() Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome. Offentliggjort den 15. december 2011.
() The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14 by the Secretariat of the International Plant Protection Convention, Rome. Offentliggjort den 8. januar 2014.
