Nye grænseværdier for uorganisk arsen i risprodukter og babymad

6.3.2023 DA Den Europæiske Unions Tidende L 68/51

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/465

af 3. marts 2023

om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for arsen i visse fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler , særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, herunder for uorganisk arsen i visse fødevarer.

(2) Arsen er et metalloid, der findes alle vegne i lave koncentrationer i klipper, jord og naturligt grundvand. Desuden har den menneskeskabte aktivitet også bidraget til at øge niveauet af arsen i miljøet gennem industrielle emissioner (minedrift, smeltning af ikke-jernholdige metaller og afbrænding af fossile brændstoffer) samt anvendelse af arsen som en del af gødning, træbeskyttelsesmidler, insekticider eller herbicider. Selv om eksponering for huden og indånding er mulig, er fødevarer og drikkevand de vigtigste eksponeringsveje for arsen.

(3) Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) vedtog den 12. oktober 2009 en udtalelse om arsen i fødevarer . I denne udtalelse konkluderede ekspertpanelet, at det provisoriske tolerable ugentlige indtag (PTWI) på 15 μg/kg legemsvægt som fastlagt af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Fødevaretilsætningsstoffer (JECFA) ikke længere var hensigtsmæssigt, idet visse data havde vist, at uorganisk arsen forårsager lungekræft, blærekræft og hudkræft, og at der var rapporteret om en række skadelige virkninger ved lavere eksponeringsniveauer end dem, JECFA havde set på.

(4) Ekspertpanelet fastlagde en række benchmarkdosis-værdier ved den nedre konfidensgrænse (BMDL01) på mellem 0,3 og 8 μg/kg legemsvægt pr. dag for lunge-, hud- og blærekræft samt hudlæsioner. Ekspertpanelet konkluderede i sin videnskabelige udtalelse, at den skønnede eksponering for uorganisk arsen via kosten for forbrugere i Europa med et gennemsnitligt eller et højt indtag ligger inden for de fastlagte BMDL01-værdier, at en risiko for visse forbrugere således ikke kan udelukkes.

(5) I den videnskabelige udtalelse identificeres storforbrugere af ris i Europa, såsom visse etniske grupper og børn under tre år, som mest udsat for eksponering for uorganisk arsen via kosten. Eksponeringen for uorganisk arsen via kosten for børn under tre år, herunder fra risbaserede fødevarer, skønnedes at være ca. 2-3 gange så høj som for voksne.

(6) I sin videnskabelige rapport fra 2014 om eksponering for uorganisk arsen via kosten i den europæiske befolkning identificerede autoriteten kornbaserede produkter som den vigtigste bidragyder til eksponeringen og ris, mælk og mejeriprodukter som vigtige bidragydere. Forskellene i dataene om fødevareforbrug, omregningen af arsen i alt til uorganisk arsen og behandlingen af resterende censurerede data udgjorde imidlertid betydelig usikkerhed i eksponeringsvurderingen.

(7) På baggrund af disse oplysninger blev der ved Kommissionens forordning (EU) 2015/1006 fastsat grænseværdier for forekomst af uorganisk arsen udelukkende i ris og risbaserede produkter, og i overensstemmelse med Kommissionens henstilling (EU) 2015/1381 blev medlemsstaterne opfordret til i 2016, 2017 og 2018 at overvåge forekomsten af arsen i fødevarer, helst ved at bestemme indholdet af uorganisk arsen og det samlede arsenindhold og om muligt andre relevante arsenspecier i en bred vifte af fødevarer.

(8) I sin videnskabelige rapport fra 2021 vurderede autoriteten den kroniske eksponering for uorganisk arsen via kosten under hensyntagen til de seneste data om forekomst af uorganisk arsen i fødevarer. Den konkluderede, at på tværs af de forskellige aldersklasser var ris, risbaserede produkter, korn og kornbaserede produkter, der ikke indeholder ris, og drikkevand de vigtigste kilder til eksponering for uorganisk arsen via kosten. Autoriteten har endvidere konkluderet, at bestemte fødevarer, der angivet som værende til den unge befolkning (f.eks. fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn og kiks, tvebakker og småkager til børn, modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn, babymad og frugtsaft), har bidraget i relevant omfang til eksponeringen for uorganisk arsen via kosten i denne befolkningsgruppe.

(9) Den nuværende middeleksponering og 95. percentil-eksponering for arsen i fødevarer ligger stadig inden for de BMDL01-værdier, der blev identificeret i ekspertpanelets videnskabelige udtalelse fra 2009. Der bør derfor fastsættes nye grænseværdier for varer, der bidrager til eksponering for arsen, og lavere eksisterende grænseværdier, hvor det er muligt på grundlag af data om forekomst.

(10) Codex Alimentarius fastsætter en grænseværdi på 0,5 mg/kg for arsen i alt i salt . Den samme grænseværdi bør fastsættes i EU-lovgivningen.

(11) Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(12) Under hensyntagen til at visse fødevarer, der er omfattet af denne forordning, har en lang holdbarhed, bør fødevarer, der lovligt er markedsført inden datoen for denne forordnings anvendelse, kunne blive på markedet.

(13) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: