Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/566 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 for så vidt angår detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed)
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. april 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2023.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed (EUT L 299 af 14.11.2015, s. 1).
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 foretages følgende ændringer:
(1) Punkt 1.3.1.4 og 1.3.1.5 affattes således:
»1.3.1.4. Screening af genstande, der medføres af andre personer end passagerer, skal foretages ved hjælp af en af følgende metoder:
a) manuel undersøgelse
b) røntgenudstyr
c) EDS-udstyr (Explosive Detection Systems) til sporing af eksplosive stoffer
d) APID-software (software til automatisk detektion af forbudte genstande) i kombination med litra c)
e) bombehunde
f) spordetektionsudstyr (ETD).
Når operatøren, som foretager screeningen, ikke kan slå fast, hvorvidt de screenede genstande indeholder forbudte genstande, afvises den eller underkastes fornyet screening, til operatøren er stillet tilfreds.
1.3.1.5. Punkt 4.1.2.4 til 4.1.2.7 og 4.1.2.11 til 4.1.2.12 finder anvendelse, når der er tale om screening af genstande, der medbringes af andre personer end passagerer.«
(2) Punkt 4.1.1.1 affattes således:
»4.1.1.1. Inden screeningen tages overtøj af og screenes som håndbagage, medmindre udstyrets driftsbetingelser gør det muligt at beholde overtøjet på. Operatøren, der foretager screeningen, kan om fornødent bede passageren om at afføre sig yderligere beklædningsgenstande.«
(3) Punkt 4.1.2.3 affattes således:
»4.1.2.3. Håndbagage screenes ved hjælp af mindst én af følgende metoder:
a) manuel undersøgelse
b) røntgenudstyr
c) EDS-udstyr (Explosive Detection Systems) til sporing af eksplosive stoffer
d) APID-software (software til automatisk detektion af forbudte genstande) i kombination med litra c)
e) bombehunde i kombination med litra a)
f) spordetektionsudstyr (ETD).
Når operatøren, som foretager screeningen, ikke kan slå fast, hvorvidt håndbagagen indeholder forbudte genstande, afvises bagagen eller underkastes fornyet screening, til operatøren er stillet tilfreds.«
(4) Punkt 4.1.2.5 og 4.1.2.6 affattes således:
»4.1.2.5. Hvis der benyttes røntgenudstyr, skal hvert billede gennemgås af skærmoperatøren.
Hvis der benyttes EDS-udstyr, skal hvert billede gennemgås af skærmoperatøren eller analyseres med APID-software (software til automatisk detektion af forbudte genstande).
4.1.2.6. Hvis der benyttes APID-software, skal årsagen til alle alarmsignaler, som omhandlet i punkt 12.13.1.1, opklares til skærmoperatørens tilfredshed, så det så vidt muligt sikres, at der ikke bringes forbudte genstande ind i security-beskyttede områder eller om bord på et luftfartøj.
Hvis der benyttes EDS-udstyr, skal alle alarmsignaler, som omhandlet i punkt 12.4.1.3, opklares ved at screene bagagen igen ved hjælp af yderligere en screeningsmetode.
Hvis der er installeret EDS-udstyr inden den 1. juli 2023, og det benyttes uden APID-software, skal årsagen til alle alarmsignaler, som omhandlet i punkt 12.4.1.3, opklares til skærmoperatørens tilfredshed, så det så vidt muligt sikres, at der ikke bringes forbudte genstande ind i security-beskyttede områder eller om bord på et luftfartøj. Hvis det er uklart, hvilken type genstand der er tale om, skal alarmsignaler opklares ved at screene bagagen igen ved hjælp af yderligere en screeningsmetode.«
(5) Punkt 4.1.2.12 affattes således:
»4.1.2.12. Hvis der benyttes APID-software i kombination med EDS-udstyr, som opfylder norm C1, C1+, C2 eller C2+, skal den operatør eller enhed, der anvender udstyret, sikre, at procedurerne er i overensstemmelse med disse normers driftsbetingelser for så vidt angår screening af større elektroniske artikler og screening af LAGs.«
(6) Følgende tilføjes som punkt 4.1.2.13:
»4.1.2.13. Screening af håndbagage skal også være underlagt de yderligere bestemmelser, som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.«
(7) I punkt 6.2.1.5 foretages følgende ændringer:
a) Litra g) affattes således:
»g) metaldetektorer (MDE)«
b) Følgende litra indsættes:
»h) EVD-udstyr.«
(8) Punkt 6.3.2.6, litra e), nr. iv) affattes således:
»iv) de anvendte screeningmidler eller -metoder som følger:
— manuel undersøgelse (PHS)
— røntgenudstyr (XRY)
— EDS-udstyr (EDS)
— bombehunde (EDD)
— ETD-udstyr (ETD)
— visuel kontrol (VCK)
— metaldetektorer (CMD)
— EVD-udstyr (EVD)
— enhver anden metode (AOM) i overensstemmelse med punkt 6.2.1.6, idet det angives, hvilken metode der er anvendt, eller«
(9) I punkt 6.8.7.2 tilføjes følgende punktum:
»Et luftfartsselskab må ikke laste en sådan forsendelse med henblik på transport til Unionen, medmindre de nødvendige foranstaltninger i punkt 6.8.7.3 og 6.8.7.4, alt efter hvad der er relevant, er gennemført på tilfredsstillende vis.«
(10) I tillæg 6-E, andet afsnit, foretages følgende ændringer:
a) Indledningen affattes således:
»bekræfter jeg herved, at i forbindelse med indsamling, befordring, oplagring og levering af sikkerhedskontrolleret fragt/post [på vegne af navnet på den sikkerhedsgodkendte fragtagent, det luftfartsselskab, som udfører sikkerhedskontrol for fragt eller post, den kendte befragter] vil følgende sikkerhedsprocedurer blive fulgt:«
b) I syvende led foretages følgende ændringer:
(1) Litra a) affattes således:
»a) har indgået en speditøraftale med den sikkerhedsgodkendte fragtagent eller den kendte befragter, som er ansvarlig for transporten [samme navn som ovenfor] eller«
(2) Litra c) affattes således:
»c) har en speditøraftale med undertegnede speditør, hvori det fastsættes, at tredjeparten ikke videregiver transporten i underentreprise og gennemfører de sikkerhedsprocedurer, der er fastsat i denne erklæring. Undertegnede speditør påtager sig det fulde ansvar for hele transporten på vegne af den sikkerhedsgodkendte fragtagent eller den kendte befragter, og«
(11) I punkt 8.1.2.3 foretages følgende ændringer:
a) Litra f) affattes således:
»f) bombehunde i kombination med litra a)«.
b) Følgende tilføjes som litra g):
»g) EVD-udstyr anvendt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i tillæg 6-J og i kombination med litra a).«
(12) I punkt 9.1.2.3 foretages følgende ændringer:
a) Litra f) affattes således:
»f) bombehunde i kombination med litra a)«.
b) Følgende tilføjes som litra g):
»g) EVD-udstyr anvendt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i tillæg 6-J og i kombination med litra a).«
(13) I punkt 11.5.1, andet punktum, affattes indledningen således:
»Certificeringen skal mindst gælde for de instruktører, der har tilladelse til at give den uddannelse, der er fastlagt i punkt 11.2.3.1-11.2.3.5 og i punkt 11.2.4 (medmindre det drejer sig om uddannelse af tilsynsførende, der udelukkende fører tilsyn med personer som omhandlet i 11.2.3.6 til 11.2.3.11) og 11.2.5.«
(14) Punkt 12.0.2.1 affattes således:
»12.0.2.1. Med forbehold af punkt 12.0.5 må følgende sikkerhedsudstyr og software kun installeres efter den 1. oktober 2020, hvis det har fået tildelt mærkningen »EU-stempel« eller »EU-stempel (godkendelse forestående)«, der angiver status som omhandlet i punkt 12.0.2.5:
a) metaldetektorkarme (WTMD)
b) EDS-udstyr (Explosive Detection Systems) til sporing af eksplosive stoffer
c) spordetektionsudstyr (ETD)
d) LEDS-udstyr til sporing af flydende eksplosive stoffer
e) metaldetektorer (MDE)
f) securityscannere
g) udstyr til skanning af sko
h) udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer (EVD)
i) APID-software (software til automatisk detektion af forbudte genstande).«
(15) Punkt 12.4.1.1 affattes således:
»12.4.1.1. EDS-udstyr skal være i stand til at spore og ved hjælp af en alarm afsløre en specificeret enkeltmængde eksplosivt eller kemisk materiale i bagage eller andre forsendelser samt mængder, der er større.«
(16) Punkt 12.4.1.2 affattes således:
»12.4.1.2. Sporingen skal kunne foretages, uanset hvilken form de eksplosive eller kemiske materialer har, hvor de er placeret, og hvordan de vender.«
(17) I punkt 12.4.1.3 affattes første og andet led således:
»— når det sporer eksplosivt eller kemisk materiale, og
— når det sporer en genstand, hvis tilstedeværelse hindrer, at eventuelt eksplosivt eller kemisk materiale spores, og«
(18) I punkt 12.6.1 foretages følgende ændringer:
a) Første punktum affattes således:
»Spordetektionsudstyr (ETD-udstyr) skal kunne indsamle og analysere spor af partikler fra kontaminerede overflader eller indholdet af bagage eller forsendelser og ved hjælp af en alarm afsløre tilstedeværelsen af eksplosive eller kemiske stoffer.«
b) Punktummet efter litra b) affattes således:
»Der gælder normer for ETD-udstyr, for så vidt angår partikelprøver. Der er fastsat detaljerede bestemmelser for disse normer i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.«
(19) Punkt 12.6.2 affattes således:
»12.6.2. Normerne for ETD-udstyr til sporing af eksplosivstoffer, som gør brug af partikelprøver, gælder for ETD-udstyr, der tages i brug fra den 1. september 2014.
Normerne for ETD-udstyr til sporing af kemikalier, som gør brug af partikelprøver, gælder fra den 1. juli 2024 for ETD-udstyr, der tages i brug fra den 1. september 2014.«
(20) Kapitel 12.13 og 12.14 affattes således:
»12.13. APID-SOFTWARE (SOFTWARE TIL AUTOMATISK DETEKTION AF FORBUDTE GENSTANDE)
12.13.1. Almindelige principper
12.13.1.1. APID-software (software til automatisk detektion af forbudte genstande) skal være i stand til at spore og ved hjælp af en alarm afsløre forbudte genstande i bagage eller andre forsendelser.
12.13.2. Normer for APID-software
12.13.2.1. Der fastsættes tre normer for APID-software. Der er fastsat detaljerede bestemmelser for disse normer i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.
12.14. UDSTYR TIL DETEKTERING AF DAMPE FRA EKSPLOSIVE STOFFER (EVD)
12.14.1. Almindelige principper
12.14.1.1. Udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer (EVD) skal kunne indsamle luftprøver og analysere den indsamlede prøve for dampe, spray og/eller luftbårne partikler, der angiver tilstedeværelsen af eksplosivstoffer og materialer med tilknytning hertil.
Hvis der i prøven findes spor af eksplosivstoffer eller materialer med tilknytning hertil, skal EVD-udstyret angive det med en alarm.
12.14.1.2. I forbindelse med screening med EVD-udstyr gælder følgende krav:
a) EVD-udstyr må kun anvendes i et miljø og til det formål, det er godkendt til, dvs. screening af:
— passagerer og andre personer end passagerer (EVD-PX)
— håndbagage (EVD-CB)
— indskrevet bagage (EVD-HB)
— luftfragt og -post, luftfartsselskabers post og materialer, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer (EVD-CS)
b) hjælpematerialer skal anvendes i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger, og må ikke anvendes, hvis deres funktionsevne synes forringet på grund af brug.
12.14.2. Normer for EVD
12.14.2.1. Alt udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer, der anvendes til screening af indskrevet bagage, luftfragt og -post, luftfartsselskabers post og materialer, der lastes i luftfartøjets lastrum, forsyninger til flyvningen samt lufthavnsforsyninger, skal mindst opfylde norm 1.
12.14.2.2. Alt udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer, der anvendes til screening af passagerer og andre personer end passagerer samt håndbagage, skal mindst opfylde norm 3.
12.14.2.3. Der er fastsat detaljerede bestemmelser for disse normer i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.«
(21) Tillæg 12-M affattes således:
» TILLÆG 12-M
Der er fastsat detaljerede bestemmelser for præstationskrav for APID i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.«