Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/739 af 4. april 2023 om en nødhjælpsforanstaltning for kornsektoren og oliefrøsektoren i Bulgarien, Polen og Rumænien)
1. Der stilles EU-støtte på i alt 56 300 000 EUR til rådighed for Bulgarien, Polen og Rumænien, for at der kan ydes ekstraordinær støtte til landbrugere, der producerer korn og oliefrø, jf. bilaget, på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.
2. Bulgarien, Polen og Rumænien anvender de beløb, der er omhandlet i artikel 2, til foranstaltninger, der har til formål at kompensere landbrugerne for det økonomiske tab som følge af den øgede import af korn og oliefrø fra Ukraine til de berørte regioner.
3. Foranstaltningerne træffes på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, i det der tages hensyn til de berørte landbrugeres økonomiske tab, og det sikres, at de deraf følgende betalinger ikke forårsager markeds- eller konkurrenceforvridning.
4. Der kan kun ydes EU-støtte til dækning af Bulgariens, Polens og Rumæniens udgifter i forbindelse med betalinger til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, hvis betalingerne er foretaget senest den 30. september 2023.
5. Med henblik på artikel 30, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2022/127 er den udløsende begivenhed for vekselkursen for beløbene i artikel 2, stk. 1, datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.
6. Foranstaltninger i henhold til denne forordning kan kumuleres med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
1. Den støtte, Unionen kan yde i henhold til artikel 1, må højst udgøre:
a) 16 750 000 EUR til Bulgarien
b) 29 500 000 EUR til Polen
c) 10 050 000 EUR til Rumænien.
2. Bulgarien, Polen og Rumænien kan yde supplerende national støtte til de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 1, på op til 100 % af de tilsvarende beløb, der er fastsat i denne artikels stk. 1, på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier og under forudsætning af, at de deraf følgende betalinger ikke forårsager nogen markeds- eller konkurrenceforvridning.
3. Bulgarien, Polen og Rumænien udbetaler den supplerende støtte, der er omhandlet i stk. 2, senest den 30. september 2023.
1. Bulgarien, Polen og Rumænien meddeler uden ophold og senest den 30. juni 2023 Kommissionen følgende oplysninger:
a) en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes
b) kriterierne for fastlæggelse af, hvordan støtten ydes, og begrundelsen for fordelingen af støtten blandt landbrugerne
c) den tilsigtede virkning af foranstaltningerne med henblik på at kompensere landbrugerne for økonomiske tab som følge af import af korn og oliefrø fra Ukraine
d) de tiltag, der er gennemført for at kontrollere, at foranstaltningernes tilsigtede virkning opnås
e) de tiltag, der er gennemført for at undgå konkurrenceforvridning
f) betalingsoverslaget over Unionens udgifter fordelt pr. måned indtil den 30. september 2023
g) omfanget af den supplerende støtte, der ydes i henhold til artikel 2, stk. 2.
2. Senest den 15. maj 2024 meddeler Bulgarien, Polen og Rumænien Kommissionen de samlede udbetalte beløb pr. foranstaltning, om relevant opdelt i EU-støtte og supplerende national støtte, samt antallet og typen af støttemodtagere og vurderingen af foranstaltningens effektivitet.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2023.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
COM (2022) 217 final. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En handlingsplan for solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine, der skal lette Ukraines landbrugseksport og bilaterale handel med EU.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 af 7. december 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 95).
De i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter
| KN-kode | Beskrivelse |
|---|---|
| 1001 | Hvede og blandsæd af hvede og rug |
| 1002 | Rug |
| 1003 | Byg |
| 1004 | Havre |
| 1005 | Majs |
| 1008 60 | Triticale |
| — | Blandinger af produkter med KN-kode 1001 , 1002 , 1003 , 1004 , 1005 og 1008 60 |
| 1205 | Rybsfrø og rapsfrø, også knuste |
| 1206 | Solsikkefrø, også knuste |