Search for a command to run...
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , særlig artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der blev oprindeligt indført antidumpingforanstaltninger på importen af garn med høj styrke af polyestere (»HTYP«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) ved forordning (EU) nr. 1105/2010 (»de oprindelige foranstaltninger«).
(2) De oprindelige foranstaltninger havde form af en værditold og varierede fra 5,1 % til 9,8 %.
(3) De oprindelige foranstaltninger fandt anvendelse på al import af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Kina, med undtagelse af importen af garn med høj styrke af polyestere fremstillet af de kinesiske eksporterende producenter Zhejiang Hailide New Material Co. Ltd. (»Hailide«) og Hangzhou Huachun Chemical Fiber Co. Ltd. (»Huachun«). Disse virksomheder blev ikke pålagt nogen told (forordning (EU) nr. 1105/2010), da der ikke blev konstateret dumping.
(4) Efter en første udløbsundersøgelse i henhold til af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), opretholdt Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 , navnlig ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1159 , de oprindelige foranstaltninger. I overensstemmelse med rapporten fra WTO's appelorgan i sagen Mexico — »Definitive Anti-dumping Measures on Beef and Rice« (»WTO-appelorganets rapport«) blev Hailide og Huachun ikke undersøgt i den nævnte udløbsundersøgelse.
(5) Den 30. juni 2022 indledte Kommissionen også en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 vedrørende importen af HTYP, der fremstilles og eksporteres til Unionen af Hailide (»den sideløbende artikel 5-undersøgelse«) . Importen fra Hailide er ikke omfattet af denne udløbsundersøgelse og interimsundersøgelse. Den anden eksporterende producent, Huachun, som heller ikke blev pålagt nogen told i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige antidumpingforanstaltninger, ophørte med at eksistere i 2021. Huachun betragtes derfor ikke længere som en eksporterende producent af HTYP.
(6) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Kina blev der den 24. november 2021 indgivet en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, til Kommissionen (i det følgende benævnt »udløbsundersøgelsen«).
(7) Desuden blev der den 1. april 2022 indgivet en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (i det følgende benævnt »den delvise interimsundersøgelse«). Anmodningen var begrænset til dumping. Skadesanalysen i denne forordning vedrører således udelukkende udløbsundersøgelsen.
(8) Begge anmodninger blev indgivet af CIRFS — European Manmade Fibres Association (»CIRFS« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen vedrørende garn med høj styrke af polyestere i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4.
(9) Anmodningen om en udløbsundersøgelse begrundedes med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fortsat skade for EU-erhvervsgrenen.
(10) Anmodningen om en delvis interimsundersøgelse var baseret på tilstrækkelige beviser fra ansøgeren om at for så vidt angår dumping, har de omstændigheder, som lå til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter.
(11) Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og offentliggjorde meddelelser om indledning af disse undersøgelser i Den Europæiske Unions Tidende henholdsvis den 23. februar 2022 og den 30. juni 2022.
(12) En brugersammenslutning fremsatte besmærkninger til indledningen af begge procedurer og understregede betydningen af forsyningsstabilitet for brugerne. Den hævdede endvidere, at de europæiske producenter har øget deres eksport af HTYP til Kina og ikke samtidig kan hævde at være blevet skadet af importen fra Kina. Brugersammenslutningen hævder endvidere, at skaden på de europæiske producenter ikke er bevist. Kommissionen har analyseret alle påstande vedrørende Unionens interesser i afsnit 3.10. Den generelle påstand om, at EU-erhvervsgrenens skade ikke er blevet påvist i anmodningen om en fornyet undersøgelse, var ikke underbygget og blev derfor afvist.
(13) Kommissionen besluttede at afslutte de to særskilte undersøgelser i nærværende retsakt, som først fastsætter (i den rækkefølge, hvori undersøgelserne blev indledt) vurderingen i udløbsundersøgelsen og dernæst resultaterne af den delvise interimsundersøgelse.
(14) Undersøgelsen af dumping og sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).
(15) Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2018 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
(16) Den undersøgte vare er garn med høj styrke af polyestere (»HTYP«), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex (herunder ikke sytråd og Z-snoet flertrådet eller kabelslået garn, beregnet til fremstilling af sytråd, klar til farvning og til slutbehandling, løst omviklet en perforeret plastikspole), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 5402 20 00 (Taric-kode 5402200010) (»den undersøgte vare«). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.
(17) HTYP anvendes til en række forskellige formål såsom forstærkning af dæk, brede tekstiler, sikkerhedsseler, airbags, tovværk, net og en række industrielle anvendelsesformål.
(18) Den vare, der er omfattet af udløbsundersøgelsen og den delvise interimsundersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.
(19) Undersøgelserne viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
— den pågældende vare
— den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og
— den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(20) Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
(21) I indledningsmeddelelsen om udløbsundersøgelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, kendte EU-producenter, producenter i Kina, importører og brugere i Unionen, som den vidste, var berørt, og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage i undersøgelsen.
(22) Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
(23) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
(24) Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse om udløbsundersøgelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve bestående af seks EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder under hensyntagen til producenternes geografiske beliggenhed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 50 % af den beregnede samlede EU-produktion og EU-salgsmængde af samme vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, som blev bekræftet som den endelige stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
(25) For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver af de eksporterende producenter i Kina og af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, blev disse parter anmodet om at give sig til kende og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Kinas repræsentation ved Unionen om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Ingen eksporterende producenter gav sig til kende. Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende som interesseret part, men fremlagde ikke de ønskede stikprøveoplysninger. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver, hverken for de eksporterende producenter eller for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Eftersom de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina i forbindelse med udløbsundersøgelsen draget på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
(26) Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering (»GOC«).
(27) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter og brugerne. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.
(28) Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og to brugere.
(29) Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder i forbindelse med udløbsundersøgelsen:
EU-producenter
— Glanzstoff Longlaville, Longlaville, Frankrig
— PHP Fibers GmbH, Obernburg, Tyskland
— Brilen Tech S.A., Zaragoza, Spanien
Brugere
— Industrias Ponsa S.A., Manresa, Barcelona, Spanien
— AMOHR Technische Textilien GmbH, Wuppertal, Tyskland
(30) Den 20. februar 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.
(31) De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.
(32) Som nævnt i betragtning 25 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Kommissionen underrettede derfor GOC om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina.
(33) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.
(34) Den dokumentation, der forelå ved indledningen af udløbsundersøgelsen, tydede på, at der forelå væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(35) For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen alle eksporterende producenter i det pågældende land til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes ved fremstilling af HTYP. Der blev ikke fremlagt relevante oplysninger i forbindelse med udløbsundersøgelsen.
(36) Derudover opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og fremlægge dokumentation vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af de respektive indledningsmeddelelser i Den Europæiske Unions Tidende.
(37) I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at de eventuelt egnede repræsentative lande i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), på grundlag af de oplysninger, der forelå på daværende tidspunkt, var Tyrkiet.
(38) Kommissionen anførte også, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.
(39) Den 19. juli 2022 udsendte Kommissionen et første notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»første notat«), hvorved den underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende ved fastsættelsen af den normale værdi.
(40) I første notat fremlagde Kommissionen en foreløbig liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af garn med høj styrke af polyestere. Desuden udpegede Kommissionen Tyrkiet, Brasilien og Thailand som mulige egnede repræsentative lande. Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren til støtte for Tyrkiet som repræsentativt land.
(41) Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.4.2 nedenfor.
(42) Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. GOC indsendte ikke nogen besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.
(43) I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.
(44) Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier« , og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).
(45) Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.
(46) I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:
— at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side
— statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger
— politiske tiltag eller foranstaltninger, der udgør særbehandling til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter
— manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret
— at lønomkostninger skævvrides
— adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten«.
(47) Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. I den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan der også tages hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.
(48) Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.
(49) Kommissionen har i henhold til denne bestemmelse offentliggjort en landerapport om Kina (»rapporten«) , der viser, at der forekommer væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.
(50) Mere specifikt hævdedes det i anmodningen om en delvis interimsundersøgelse, at produktionsfaktorerne, herunder de vigtigste råmaterialer og energi til fremstilling af HTYP, er stærkt fordrejede. Anmodningen henviste til rapporten og de fordrejninger, der blev konstateret heri med hensyn til den kemiske sektor, herunder sektoren for monoethylenglycol (»MEG«) og renset terephthalsyre (»PTA«). Desuden pegede anmodningen — med henvisning til rapporten — på eksisterende fordrejninger med hensyn til energiomkostninger. I anmodningen blev det også bemærket, at de kinesiske myndigheder støtter gennemførelsen af præferentielle skatte- og finanspolitikker for den kemiske industri, ikke mindst i overensstemmelse med »Chemical Fiber Industry 13th Five-Year Directive Opinion« (den 13. retningsgivende femårsudtalelse fra den kemiske fiberindustri). I anmodningen blev der endvidere taget hensyn til den statslige indgriben med hensyn til arbejdsmarkedet og brugsretten til jord.
(51) Som anført i betragtning 42 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller modsagde de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.
(52) Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.
(53) Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi« . Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab« . Den statsejede økonomi er den »førende kraft inden for den nationale økonomi« , og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« . Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og lovgivningen tillader, at disse kan udvikles side om side med statens ejerskab .
(54) I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 blev CCP tildelt en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP udøver med Kinas økonomiske system. Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.
(55) Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked . De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.
(56) For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer følger systemet og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de økonomiske aktører til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.4.4.1.5 nedenfor) .
(57) For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (jf. ligeledes afsnit 3.4.4.1.8) . Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind .
(58) For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen . På investeringsområdet udøver GOC ligeledes fortsat betydelig kontrol med og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri .
(59) Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i, at den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne forvrides .
(60) I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.
(61) Selv om graden af statsligt ejerskab i HTYP-sektoren ikke synes at være betydelig, har GOC stadig en aktiepost i en række producenter, f.eks. en aktiepost på mere end 12 % i Unifulll-koncernen . Desuden forpligter virksomhederne sig til at samarbejde med statslige myndigheder i forventning om, at deres forretningsudsigter fremmes, hvilket f.eks. fremgår af årsberetningen fra Zhejiang Unifull Industrial Fibres for 2021 , hvori det hedder: »Virksomheden vil fortsat styrke samarbejdet og udvekslingerne med eksterne interessenter, f.eks. lokale myndigheder på alle niveauer, eksterne finansielle institutioner, kunder og leverandører med henblik på at opnå en gensidigt gunstig situation med hensyn til eksterne interessenters og aktionærers interesser.« Eftersom CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er blevet normen, også i private virksomheder , og idet CCP påtager sig lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi, fører statens indflydelse gennem CCP-strukturer internt i virksomheder desuden reelt til, at økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.
(62) Dette fremgår også af China Chemical Fiber Association (»CCFA«) , den sektorspecifikke industrisammenslutning, som f.eks. Guxiandao er medlem af, og Guxiandaos administrerende direktør, der fungerer som næstformand for sammenslutningen. I henhold til artikel 2 i CCFA's vedtægter er organisationens formål bl.a. at »gennemføre landets industripolitik« . Artikel 3 bekræfter CCFA's underordningsforhold til CCP, idet den fastsætter, at »[s]ammenslutningen tilslutter sig det kinesiske kommunistpartis overordnede ledelse, opretter organisationer for Kinas kommunistiske parti, udvikler partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationernes aktiviteter i overensstemmelse med bestemmelserne i Kinas kommunistpartis forfatning«.
(63) Som følge heraf er selv privatejede producenter i HTYP-sektoren afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren er således underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning, hvilket ligeledes er beskrevet i afsnit 3.4.4.1.5.
(64) Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder , er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning ), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip , herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen . I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder . Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af garn med høj styrke af polyestere og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(65) Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) , hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere. I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor, og effektivt optrappe arbejdet på dette område« , og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer.« Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle .
(66) Undersøgelsen har bekræftet, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/partifunktioner er almindelige i sektoren for kemiske fibre. Unifulls generaldirektør varetager f.eks. samtidig stillingen som partiafdelingssekretær , mens den administrerende direktør i Guxiandao også fungerer som sekretær for partikomitéen .
(67) Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.4.4.1.8) samt med hensyn til leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet . Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i sektoren for garn med høj styrke af polyestere og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.
(68) I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne .
(69) GOC anser den kemiske fiberfremstillingsindustri for at være en nøgleindustri. Dette fremgår tydeligt af de vejledende udtalelser fra 2022 om udviklingen af den kemiske fiberindustris højkvalitetsudvikling (»de vejledende udtalelser«) fra ministeriet for industri og informationsteknologis nationale udviklings- og reformkommission , hvori det hedder, at »den kemiske fiberindustri er en vigtig søjle i en stabil udvikling og løbende innovation i tekstilindustrikæden, en internationalt konkurrencedygtig industri og en vigtig del af industrien for nye materialer«. I artikel I.2. i de vejledende udtalelser angives det udtrykkeligt, at den kinesiske regering har til hensigt at fastlægge sektorens geografiske og virksomhedsmæssige struktur samt væsentlige produktionsparametre . Regeringens indgreb kan tage form af udflytninger af produktionssteder (»gennemføre den regionale udviklingsstrategi under forudsætning af overholdelse af industripolitikker, energipolitikker, miljøbeskyttelsespolitikker og andre politikker, tilskynde førende virksomheder til at opbygge integrerede baser for hele industrikæden for kemiske fibertekstiler i Guangxi, Guizhou, Xinjiang og andre centrale og vestlige regioner og danne effektive og samarbejdsbaserede forsyningskædesystemer med nabolande og -regioner«), fusioner, der har til formål at skabe førende industrivirksomheder (»tilskynde virksomhederne til at optimere fordelingen af produktionsfaktorer gennem fusioner og omstruktureringer og fremskynde omlægningen af forretningsprocesser og teknologisk opgradering«. Støtte førende virksomheder i at indhente ressourcer af høj kvalitet, f.eks. teknologi, mærker, kanaler og talenter), udpegelse af virksomheder, som er berettigede til særlig støtte gennem målrettede regeringsprogrammer (»fremme integration og udvikling af store, mellemstore og små virksomheder, udvikle specialiserede og specifikke nye »små giganter« og førende enkeltmandsvirksomheder), osv. .
(70) Denne centrale regeringsstrategi bekræftes i en lang række planlægningsdokumenter, der fokuserer på den kemiske fiberindustri, og som er udstedt på provinsplan og kommunalt plan.
(71) Provinserne Zhejiang, Jiangsu, Fujian og Shandong samt Chongqing kommune er gode eksempler herpå.
(72) Jiangsu-provinsens »14th Five year Plan on the high-end development of chemical industry« (14. femårsplan for avanceret udvikling af den kemiske industri) indeholder ikke kun udførlige bestemmelser om udviklingsmålene for en lang række undersektorer i den kemiske sektor , men den afspejler også ovennævnte politikker i de vejledende udtalelser om den industrielle struktur:
» Ved hjælp af konsolidering af ressourcerne at fremskynde opbygningen af en række store virksomheder og virksomhedskoncerner med ledende roller, øge industriens koncentration og skabe en række virksomheder i verdensklasse og førende enkeltvirksomheder […].«
»Udformningen af den kemiske industri i provinsen opfylder kravene i de nationale og provinsbaserede planer for planlægning og udformningen af industrien, idet kemiske parker er vigtige udviklingsbærere. De er også afgørende for udviklingen af den kemiske industri i de enkelte distrikter og byer. Retningslinjerne for industriel udvikling opfylder kravene i statens og Jiangsu-provinsens relevante industripolitikker, etablerer det udviklingskoncept, der udvikles under ledelse af tilskyndede industrier, og gennemfører opgraderingen af de traditionelle kemiske industrier samt den koordinerede udvikling af industrier inden for nye områder.«
samt den geografiske fordeling af produktionen:
»Den overordnede plan er baseret på hele provinsen i overensstemmelse med de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte bys industrielle udvikling, idet den fremhæver fordelene ved industriudvikling, yderligere forbedrer de karakteristiske industriers udviklingsniveau og udvider de industrier, der opfylder de regionale udviklingsbehov, under hensyntagen til hver bys relevante industrier og lokale markedsforhold, sikrer en differentieret udvikling af den kemiske industri i hver provinsby og skaber et omfattende industrisystem, hvor hver by har komplementære fordele.«
(73) Tilsvarende indeholder »Special plan for the development of strategic emerging industries in the Fujian Province during the 14th FYP « (Særlig plan for udvikling af strategiske vækstindustrier i Fujian-provinsen i forbindelse med den 14. femårsplan) et mandat til provinsmyndighederne, således at de kan støtte sektoren for kemiske fibre og styre dens udvikling:
» Fremskynde udviklingen af nye tekstilstoffer og øge forskningen i og udviklingen af funktionelle, differentierede fibre, fiberblandinger med høj ydeevne, garntyper med høj densitet og af høj kvalitet og stoffer fremstillet heraf, nye varmebindende kompositfibre (ES-fibre) til sanitære formål og højtydende metalfibre« . […]
Støtte opførelsen af Fuzhous industriklynger for nye funktionelle materialer (membranmaterialer, avancerede tekstiler, højtydende metalmaterialer, højtydende kompositmaterialer osv.), Xiamens industriklynger for nye funktionelle materialer […], Putians industriklynger for nye funktionelle materialer (nye kemiske fibre og funktionelle tekstilmaterialer osv.) og Xiamens biomedicinske industriklynge […].
(74) Indblandingen i udviklingen af sektoren for kemiske fibre fra myndighederne i Fujian-provinsens side fremgår yderligere af provinsens »14th FYP on developing a high quality manufacturing industry« (14. FYP om udvikling af en fremstillingsindustri af høj kvalitet), som giver interessenterne følgende instrukser:
»Fremme opførelsen af Baihongs projekt vedrørende industrielt garn af polyester og udvikle særlige kemiske fibermaterialer, der anvendes inden for bilindustrien, skibsteknik, militært udstyr, sundhedsvæsenet og andre områder. Fremskynde forskningen i avanceret fiberteknologi, fokusere på gennembrud inden for centrale fiberteknologier såsom nanofibre, intelligente og biomedicinske fibre og stræbe efter at opnå gennembrud inden for avancerede fibre såsom kulstoffibre, aramidfibre, polyphenylensulfidfibre og polyethylen med ultrahøj molekylvægt« .
(75) Også i Shandong-provinsens »14th FYP on developing the chemical industry« (14. femårsplan om udvikling af den kemiske industri) lægges der vægt på behovet for at »fokusere på udviklingen af slutprodukter fremstillet af polyolefinfibre og kunstharpiks baseret på ethylen, propylenpolypropylen, andre typer af industriplast samt modificerede materialer, syntetiske materialer og gummimaterialer baseret på buten og C4, slutprodukter fremstillet af højtydende polyurethanisocyanat og toluen, nye materialer, tekstilmaterialer og industrimaterialer fremstillet af nylon, benzen og polyamid, PX-PTA-polyester og seks andre store industrikæder« , og Zhejiang-provinsens »14th FYP on developing new materials industry« (14. femårsplan om udvikling af industrien for nye materialer) har en lignende ordlyd: »Inden for avancerede basismaterialer gennemføre en række digitale og grønne omstillingsprojekter og projekter vedrørende produktionsudvidelse for avancerede produkter og produkter, der er knaphed på. Inden for vigtige strategiske materialer, såsom avancerede halvledermaterialer, nye displaymaterialer, biomedicinske materialer, højtydende fibre og kompositmaterialer, gennemføre en række projekter vedrørende industrialiserings- og applikationsudvidelse« eller Chongqing-provinsens »14 FYP on high quality development of manufacturing industry« (14. FYP om udvikling af en fremstillingsindustri af høj kvalitet): »Anvende råmaterialegrundlagene til at tilskynde relevante virksomheder til at forske i, udvikle og fremstille højtydende funktionelle PVA-fibre (fibre af polyvinylalkohol), differentieret spandex, særlige polyesterfibre, polyamidfibre, PU-mikrofibre (mikrofibre af polyurethan) og andre produkter.«
(76) Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC dermed praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift.
(77) Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af HTYP. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.
(78) Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald .
(79) Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina . Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien . Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer .
(80) Producenter af garn med høj styrke af polyestere er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud, også i sektoren for kemiske fibre. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.
(81) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i sektoren for kemiske fibre, herunder for så vidt angår den undersøgte vare.
(82) Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger . I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau . Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husstande, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen . Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.
(83) Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for kemiske fibre, herunder producenterne af HTYP, ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren for kemiske fibre påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstilling heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).
(84) Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.
(85) For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position , som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) , og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker . Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige .
(86) Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.
(87) For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål . Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« .
(88) Navnlig i sektoren for kemiske fibre fremgår prioriteringen af sektorer på grundlag af kriterier vedrørende industripolitikker frem for kreditværdighed for et givet projekt af en række politikdokumenter, f.eks. Shandong-provinsens «14th FYP on developing the chemical industry« (14. FYP om udvikling af den kemiske industri), som indeholder følgende bestemmelser for den kemiske industri :
»Øget økonomisk støtte. Styrke skattepolitiske incitamenter, sikre generel inddragelse af særlige fonde, støtte kemiske virksomheder i at fremskynde den teknologiske omstilling, intelligent omstilling, overførsel af industrien, flytning til parker, eliminering af forældet kapacitet osv. og gennemføre politikker såsom skattefritagelse for importeret stort teknisk udstyr, momsfradrag og -refusion, yderligere fradrag af forsknings- og udviklingsudgifter og forsikringskompensation for det første (sæt) teknisk udstyr. Aktivt tilskynde alle former for finansielle institutioner og social kapital til at investere i den kemiske industri, udnytte fordelene ved politikbaseret finansiering, udviklingsfinansiering og kommerciel finansiering og øge den finansielle støtte til centrale områder inden for den kemiske industri og teknologi.« .
(89) På samme måde er de lokale myndigheder i henhold til Jiangsu-provinsens »14th FYP on the high-end development of the chemical industry« (14. FYP om avanceret udvikling af den kemiske industri) forpligtet til at »[g]ive frit spil til statslige investeringsfondes styrende rolle, udvide finansieringskanaler på en fleksibel måde og styre investeringer af social kapital.«
(90) Disse politikker for finansiel støtte til strategiske industrier gennemføres derefter på virksomhedsniveau, hvilket f.eks. fremgår af aftalen mellem Bank of China og Guxiandao om partiopbygning. Som angivet på virksomhedens websted vil den aftale om partiopbygning, i henhold til hvilken Guxiandao og den lokale afdeling af Bank of China skal »uddybe samarbejdet yderligere og realisere en dybtgående integration af partiopbygningsarbejdet i udviklingen af virksomheden« , kun udgøre en første fase, som Bank of China skal følge ved »yderligere at øge kreditforlængelsen til [Guxiandao], idet den tager hensyn til virksomhedens faktiske behov […], for yderligere at øge den internationale afviklingsvolumen« , som derefter »[…] vil sikre ny udvikling af ny virksomhed under ledelse af partiopbygningen« .
(91) Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger .
(92) Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige . Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.
(93) For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem væksten i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.
(94) For det tredje er prissignalerne stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 . Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP opfordrede til »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« . De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.
(95) Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.
(96) På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.
(97) Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.4.4.1.1 – 3.4.4.1.5 samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i rapportens afsnit 3.4.4.1.6-3.4.4.1.8 og del II.
(98) Kommissionen minder om, at der til produktionen af garn med høj styrke af polyestere er behov for en bred vifte af inputmaterialer. Når producenter af garn med høj styrke af polyestere køber/indgår aftale i Kina om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.
(99) Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for garn med høj styrke af polyestere, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben som beskrevet i rapportens del I og II. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.
(100) Det fremgik af analysen i afsnit 3.4.4.1.2-3.4.4.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for kemiske fibre (herunder den undersøgte vare), at priserne på eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.
(101) Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.
(102) Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
— et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database
— Produktion af den undersøgte vare i nævnte land .
— tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land
— hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.
(103) Kommissionens vurdering af valget af et egnet repræsentativt land kan sammenfattes som følger.
(104) I den nuværende undersøgelsesperiode klassificerede Verdensbanken lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas som »mellemindkomstlande« i den øverste halvdel på grundlag af bruttonationalindkomsten. I første notat konstateredes det, at der kun var en betydelig produktion af den undersøgte vare i fem af disse lande, nemlig Belarus, Brasilien, Mexico, Thailand og Tyrkiet.
(105) Da Belarus imidlertid ikke er medlem af WTO og ikke er et land med markedsøkonomi, blev landet ikke undersøgt yderligere som et potentielt repræsentativt land.
(106) Kommissionen foretog derfor en nærmere analyse af Brasilien, Mexico, Thailand og Tyrkiet som potentielle repræsentative lande.
(107) For de analyserede og ovennævnte lande efterprøvede Kommissionen yderligere tilgængeligheden af de offentlige data, herunder data om importen af produktionsfaktorer samt finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare i de potentielle repræsentative lande.
(108) Analysen af importen af de vigtigste produktionsfaktorer viste, at Tyrkiet generelt importerede større og mere repræsentative ikkefordrejede mængder af de vigtigste inputmaterialer til produktionen af HTYP (dvs. PTA, MEG og spåner af polyethylenterephthalat (»PET-spåner«)) sammenlignet med Brasilien, Mexico eller Thailand.
(109) Analysen viste endvidere, at importen fra Tyrkiet ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2015/755 . Desuden er produktionen af HTYP betydelig i Tyrkiet, og der forekommer ingen særlige handelsforvridninger for produktionsfaktorerne eller HTYP i landet. Derudover er udførlige og tilstrækkeligt repræsentative data om importpriserne på materialeinput let tilgængelige i Global Trade Atlas (»GTA«) for Tyrkiet.
(110) Med hensyn til producenterne i repræsentative lande og tilgængeligheden af deres data identificerede Kommissionen en HTYP-producent, KORDSA TEKNIK TEKSTIL A.S. (»Kordsa Türkiye«), for hvilken der foreligger konsoliderede finansielle resultater for 2021. På den anden side er de finansielle data for brasilianske (KORDSA BRASIL S.A.), mexicanske (Monosuisse, Performance Fibers Mexico Operations og Akra Polyester SA DE CV) og de thailandske virksomheder (THAI TORAY SYNTHETICS CO LTD and TEIJIN POLYESTER (THAILAND) CO LTD.), der fremstiller HTYP, ikke umiddelbart tilgængelig for hele undersøgelsesperioden og overholder ikke fuldt ud de internationale regnskabsstandarder (for de thailandske producenter).
(111) Det bemærkes, at Kordsa Türkiye ikke kun fremstiller HTYP, men at ca. 86 % af dets indtægter for 2021 kom fra det segment, der omfattede HTYP . Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at hvis der ikke specifikt og kun i forbindelse med den undersøgte vare foreligger umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger (hvilket næsten altid er tilfældet), søger Kommissionen den nærmeste umiddelbart tilgængelige proxy, herunder konsoliderede oplysninger om en producent eller producenter, der bl.a. er aktive i den virksomhed, der omfatter den undersøgte vare. Under disse omstændigheder anses de konsoliderede SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der er konstateret for Kordsa Türkiye, derfor for at være tilstrækkeligt repræsentative til at blive anvendt i forbindelse med disse undersøgelser.
(112) I betragtning af den offentlige tilgængelighed af Kordsa Türkiyes fuldstændige og samlede årsrapport for 2021 gjorde Kommissionen derfor brug af oplysningerne heri.
(113) Da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.
(114) På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.
(115) På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side og dermed manglen på specifikke oplysninger om de kinesiske priser blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.
(116) For at beregne dumpingmargenen vil Kommissionen generelt beregne den normale værdi ved at multiplicere forbrugsmængderne for hver produktionsfaktor (som oplyst af ansøgeren) med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der er etableret i Tyrkiet, som beskrevet i afsnit 4.5.4, ved yderligere at anvende de indirekte produktionsomkostninger på de ikkefordrejede produktionsomkostninger (se afsnit 4.5.9) og SA&G-omkostningerne samt den fortjeneste, der er fastsat for Tyrkiet(se afsnit 4.5.8). Desuden ville eksportprisen blive fastsat på grundlag af de offentligt tilgængelige importstatistikker.
(117) I stedet for at basere sig på oplysningerne fra ansøgeren og/eller importstatistikkerne i denne sag tog Kommissionen i lyset af interimsundersøgelsen (med et højt samarbejdsniveau, der dækker en betydelig del af importen fra HTYP til Unionen) imidlertid udgangspunkt i det offentliggjorte resultat af den nævnte interimsundersøgelse og de dumpingmargener, der er fastsat deri (se betragtning 356).
(118) På dette grundlag lå de vejede gennemsnitlige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, i intervallet mellem 9,7 % og 23,7 %. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.
(119) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at den dumping, der blev konstateret i henhold til grundforordningens artikel 18, ville fortsætte, hvis foranstaltningerne udløber.
(120) Med henblik herpå blev der taget hensyn til den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder, situationen på hjemmemarkedet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.
(121) I betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje i forbindelse med udløbsundersøgelsen er den uudnyttede kapacitet i Kina hovedsagelig blevet konstateret på grundlag af offentligt tilgængelige statistiske oplysninger (oplysninger fra Eurostat), anmodningen om en udløbsundersøgelse, anmodningen om en interimsundersøgelse og en uafhængig erhvervsrapport fra et bredt anerkendt globalt forsknings- og konsulentfirma (i det følgende benævnt »Wood Mac« ), der er aktivt i bl.a. den kemiske sektor. Pålideligheden af tallene i Wood Mac's erhvervsrapport blev efterprøvet i forhold til og deres nøjagtighed blev i vid udstrækning bekræftet af resultaterne af den tidligere udløbsundersøgelse af HTYP (»udløbsundersøgelsen fra 2017«).
(122) Kommissionen foretog en detaljeret beregning af den uudnyttede kapacitet under hensyntagen til produktionskapaciteten hos de kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger, deres produktionsmængder, deres eksport til andre lande og det indenlandske forbrug.
(123) Mens produktionskapaciteten i 2018 var på ca. [2 126 000-2 716 000] ton (svarende til kapaciteten i 2015 som beskrevet i udløbsundersøgelsen i 2017), steg den til [2 508 000-3 205 000] ton i NUP. Faktisk har HTYP-kapaciteten hos kinesiske producenter, der var omfattet af foranstaltninger i NUP, erstattet det globale HTYP-forbrug i samme periode. En sådan kraftig stigning i produktionskapaciteten kombineres imidlertid med en stagnerende produktion, som svingede omkring [1 187 000-1 746 000] ton i perioden 2018-2021, idet produktionsmængden kan sammenlignes med produktionsmængden i undersøgelsesperioden fra udløbsundersøgelsen i 2017. Samtidig var forbruget på hjemmemarkedet i perioden 2018-NUP stabilt, på ca. [1 048 000-1 566 000] ton, og lå dermed inden for det samme interval som i 2015.
(124) For så vidt angår den kinesiske eksport af HTYP steg eksporten i lyset af de kinesiske eksportstatistikker fra 458 246 ton i 2018 til 514 141 ton i NUP. Sammenlignet med stigningen i produktionskapaciteten havde denne beskedne stigning en ubetydelig, hvis overhovedet nogen som helst indvirkning på evnen til at absorbere den massive kinesiske produktionskapacitet.
(125) Som følge heraf førte de stagnerende indenlandske forbrugs- og produktionsniveauer i Kina og den beskedne vækst i eksporten kombineret med en kraftig stigning i produktionskapaciteten til en forøgelse af de kinesiske HTYP-producenters allerede enorme uudnyttede kapacitet.
(126) Mere specifikt og med hensyn til omfang var den uudnyttede kapacitet hos de kinesiske HTYP-producenter, der er omfattet af foranstaltninger, på mellem [1,3-1,5] mio. ton i NUP, hvilket svarer til ca. 6 gange EU-forbruget af HTYP i 2021 og ca. 12 gange EU-producenternes produktionsmængder.
(127) Desuden forventes produktionskapaciteten at blive opretholdt i perioden efter 2021 frem til 2025 og forblive på [2 508 000-3 210 000] ton.
(128) Kommissionen konkluderede derfor, at de kinesiske producenter i forhold til EU-markedets størrelse har en enorm overkapacitet, som sandsynligvis ikke vil blive absorberet af forbruget på hjemmemarkedet eller af eksporten til andre tredjelande. Hvis blot en del denne kapacitet fuldt ud var rettet mod EU-markedet, ville der blive eksporteret betydelige mængder til Unionen.
(129) Kina har konsekvent betragtet EU-markedet som et af de mest attraktive eksportmarkeder, og udgør det største eksportmarked i NUP, og det med eller uden den eksport, der ikke er omfattet af de gældende foranstaltninger. Ikke blot var den kinesiske eksport (som er omfattet af foranstaltninger) til Unionen konstant høj mellem 2018 — NUP og tegnede sig i alt for over 25 % af markedsandelen i Unionen; faktisk blev den næsten fordoblet for den kinesiske eksport, der var omfattet af foranstaltninger, mellem NUP i den oprindelige undersøgelse og 2021. Desuden tegnede salget til Unionen sig på globalt plan også for næsten 25 % af den samlede kinesiske HTYP-eksport.
(130) I betragtning af priserne på de store eksportmarkeder for kinesisk HTYP sænkede de kinesiske producenter deres eksportpriser til Unionen med mere end 13 % for at stabilisere deres eksportmængde i perioden 2018 — NUP. Det fremgår endvidere af statistikkerne, at mens prisen i USA (det næststørste eksportmarked i NUP) har ligget på samme niveau som EU-priserne, var prisen på det koreanske marked ca. 10 % lavere end priserne ved eksport til Unionen. Samtidig steg eksportmængderne til Korea med mere end 50 % i perioden 2018-2021. En sådan adfærd er et udtryk for aggressiv prispolitik på eksportmarkederne med det formål at øge kapacitetsudnyttelsen.
(131) Desuden indførte Indien, som var det fjerdestørste eksportmarked for kinesisk HTYP i NUP, en (stadig gældende) antidumpingtold på importen af HTYP fra Kina i 2018. Disse handelsbeskyttelsesforanstaltninger på andre eksportmarkeder øger EU-markedets tiltrækningskraft yderligere og ville kunne tilskynde de kinesiske eksporterende producenter til at vende deres eksport mod Unionen, hvis antidumpingforanstaltningerne i Unionen fik lov at udløbe.
(132) Desuden har to store kinesiske aktører i HTYP-industrien , virksomhederne Fujian Billion Polymerization Fiber Technology Industrial Co., Ltd. og Zhejiang Sanwei Material Technology Co., Ltd., anmodet om og er blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent af Kommissionen i juni 2022 , hvilket yderligere viser, hvor attraktivt EU-markedet er for de kinesiske eksporterende producenter.
(133) Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil fortsætte med at anvende en aggressiv prispraksis for at øge deres (allerede høje) markedsandel i Unionen og rette deres betydelige overkapacitet mod EU-markedet.
(134) Undersøgelsen viste, at de kinesiske HTYP-producenter har foretaget dumping i den nuværende undersøgelsesperiode.
(135) Det blev endvidere i overensstemmelse med udløbsundersøgelsen i 2017 fastslået, at der i Kina findes en stor uudnyttet kapacitet sammenlignet med EU-markedets størrelse.
(136) I betragtning af det stagnerende forbrug på det kinesiske marked og EU-markedets mangeårige store tiltrækningskraft for de kinesiske eksporterende producenter er det desuden sandsynligt, at de kinesiske HTYP-producenter vil fortsætte med at komme ind på EU-markedet med stadig større mængder HTYP til dumpingpriser, hvis der ikke anvendes foranstaltninger.
(137) Kommissionen konkluderede derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber.
(138) I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af seks producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.
(139) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 117 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. de tal, der var indberettet af EU-producenterne. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 24.
(140) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet plus den samlede mængde af al HTYP-import. Eftersom importen af HTYP fra Kina var omfattet af foranstaltninger i den betragtede periode, anvendte Kommissionen de statistikker, der var indhentet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), til fastsættelse af importmængder og gennemsnitspriser på importen fra dette land i den betragtede periode, da de indeholdt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger på 10-cifret Taric-kode- og Taric-tillægskodeniveau for hver enkelt virksomhed.
(141) EU-forbruget udviklede sig således:
Tabel 1
EU-forbruget (ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Samlet EU-forbrug | 244 112 | 228 168 | 208 516 | 253 039 |
| Indeks | 100 | 93 | 85 | 104 |
| Det bundne marked | 16 046 | 13 911 | 16 563 | 22 322 |
| Indeks | 100 | 87 | 103 | 139 |
| Det frie marked | 228 065 | 214 256 | 191 953 | 230 717 |
| Indeks | 100 | 94 | 84 | 101 |
| Kilde: Verificerede data fra EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter, Eurostat og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
(142) Forbruget på det frie marked i Unionen faldt først med 6 procentpoint fra 2018 til 2019, efterfulgt af et kraftigt fald på 10 procentpoint i 2020 som følge af covid-19. Forbruget steg imidlertid igen, og i NUP var det 1 procentpoint højere end i 2018.
(143) Kommissionen fastsatte importmængden samt markedsandelen for importen på grundlag af importstatistikker fra det pågældende land i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, som indeholder data pr. 10-cifret Taric-kode og pr. eksporterende producent (Taric-tillægskode).
(144) Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således for de eksportører, som i øjeblikket er pålagt told:
Tabel 2
Importmængde (ton) og markedsandel
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængder fra eksportører, der i øjeblikket er pålagt told (i ton) | [58 000 -63 000 ] | [59 000 -64 000 ] | [58 000 -63 000 ] | [69 000 -74 000 ] |
| Indeks | 100 | 101 | 99 | 117 |
| Markedsandel | [25 %-30 %] | [27 %-32 %] | [30 %-35 %] | [29 %-34 %] |
| Indeks | 100 | 107 | 118 | 115 |
| Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
(145) De kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt den undersøgte told, øgede deres eksportmængde i den betragtede periode med 17 %. Det midlertidige fald i eksportmængden i 2020 hænger sammen med det lavere forbrug i det pågældende år. Ikke desto mindre lykkedes det disse eksportører at udvide deres markedsandel med yderligere 4 procentpoint i den pågældende periode. Det lille fald i markedsandelen fra 2020 til NUP kan forklares ved manglen på transportcontainere til forsendelser fra Kina og den dermed forbundne kraftige stigning i transportomkostningerne ved disse forsendelser.
(146) Som følge af manglen på samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side i forbindelse med udløbsundersøgelsen fastsatte Kommissionen importpriserne på grundlag af data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af tallene i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, med de verificerede priser hos de stikprøveudtagne EU-producenter.
(147) Den vejede gennemsnitspris på importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger for de eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, samt i alt for alle eksportører:
Tabel 3
Importpriser (EUR/ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Kina (eksportører, der i øjeblikket er pålagt told) | 1 655 | 1 531 | 1 195 | 1 440 |
| Indeks | 100 | 92 | 72 | 87 |
| Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
(148) Prisen på importen fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, var svingende og faldt med 28 % til en pris på 1 195 EUR/ton i 2020 og steg derefter med 15 procentpoint i NUP Trods prisstigningen i NUP til 1 440 EUR/ton udgør dette stadig et samlet fald på 13 % i hele den betragtede periode. Mens den generelle faldende pristendens hænger sammen med strategien med at vinde markedsandele, skyldtes stigningen i NUP øgede transportomkostninger og en høj efterspørgsel i NUP.
(149) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i UP ved at sammenligne:
a) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de tre stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og
b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra Kina. Da der i udløbsundersøgelsen ikke var nogen samarbejdsvilje, anvendte Kommissionen de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Da der i den sideløbende interimsundersøgelse var samarbejdsvilje, blev priserne fra de stikprøveudtagne kinesiske producenter i denne procedure ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis (omkostninger, forsikringer, fragt), herunder antidumpingtolden, med passende justeringer for told og omkostninger efter importen, anset for at være de foreliggende faktiske oplysninger.
c) prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden Den viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 26 % for importen fra det pågældende land foretaget af de eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, på EU-markedet. Uden antidumpingtolden udgjorde underbuddet 29 %.
(150) EU-erhvervsgrenen var desuden ikke i stand til at hæve sine priser over niveauet for produktionsomkostningerne på grund af pristrykket fra de kinesiske eksporterende producenter, hvis priser forblev under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hele den pågældende periode.
(151) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(152) Som nævnt i betragtning 24 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(153) I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de verificerede data, som EU-erhvervsgrenen havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(154) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.
(155) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.
(156) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 4
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Produktionsmængde (ton) | 104 834 | 100 373 | 90 470 | 116 803 |
| Indeks | 100 | 96 | 86 | 111 |
| Produktionskapacitet (ton) | 128 826 | 133 544 | 134 426 | 133 517 |
| Indeks | 100 | 104 | 104 | 104 |
| Kapacitetsudnyttelse | 81 % | 75 % | 67 % | 87 % |
| Indeks | 100 | 92 | 83 | 108 |
| Kilde: Verificerede data fra EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(157) Produktionsmængden faldt først med 14 % fra 2018 til 2020 og steg derefter med 25 procentpoint i fra 2020 til NUP, hvilket udgjorde en samlet stigning på 11 % i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen faldt med 17 % fra 2018 til 2020, men steg samlet set med 8 % i den betragtede periode.
(158) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 5
Salgsmængde og markedsandel (ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Salgsmængde på EU-markedet (ton) | 70 753 | 64 150 | 59 880 | 67 335 |
| Indeks | 100 | 91 | 85 | 95 |
| Markedsandel | 31 % | 30 % | 31 % | 29 % |
| Kilde: Verificerede data fra EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(159) EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde på EU-markedet faldt med 5 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 2 procentpoint i den betragtede periode. Der var en faldende tendens i markedsandelen i den betragtede periode, som blev afbrudt af en mellemliggende opadgående tendens i 2020, som kan forklares med covid-19-pandemien og containermanglen i 2020, hvilket gjorde det vanskeligere at foretage forsendelser fra de østasiatiske lande.
(160) Mellem 2018 og NUP steg forbruget på det frie marked i Unionen med 1 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 5 %, hvilket resulterede i et tab af markedsandel på 2 procentpoint i den betragtede periode.
(161) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 6
Beskæftigelse og produktivitet
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Antal ansatte | 1 024 | 1 014 | 993 | 1 034 |
| Indeks | 100 | 99 | 97 | 101 |
| Produktivitet (ton/ansat) | 102 | 99 | 91 | 113 |
| Indeks | 100 | 97 | 89 | 110 |
| Kilde: Verificerede data fra EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(162) Som følge af genopretningen af efterspørgslen i NUP steg beskæftigelsen inden for EU-erhvervsgrenen med 1 % i den betragtede periode, selvom der var en negativ tendens i dens udvikling fra 2018 til 2020. På samme måde faldt produktiviteten også fra 2018 til 2020. For hele den betragtede periode skete der imidlertid en stigning i produktiviteten.
(163) Dumpingmargenerne lå alle over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen er betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de kinesiske eksportører, som i øjeblikket er pålagt told.
(164) Vedvarende illoyal prisfastsættelse fra kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, gjorde det også umuligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumpingpraksis. Med en gennemsnitspris på 1 440 EUR/ton var deres pris også 31 % lavere end importprisen fra Sydkorea, 6 % lavere end importprisen fra Vietnam og 21 % lavere end importprisen fra Taiwan.
(165) De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 7
Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton) | 2 042 | 1 974 | 1 713 | 1 957 |
| Indeks | 100 | 97 | 84 | 96 |
| Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) | 2 371 | 2 357 | 2 039 | 2 246 |
| Indeks | 100 | 99 | 86 | 95 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(166) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt fra 2018 til 2020 med 16 % og steg kun delvist med 12 procentpoint i NUP og nåede op på 1 957 EUR/ton. Det er mest sandsynligt, at faldet i salgsprisen hænger sammen med pristrykket fra eksporten fra Kina. Desuden har den globale økonomiske afmatning i 2019 og 2020 påvirket råmaterialepriserne og dermed priserne på industrielt garn af polyester i nedadgående retning.
(167) Produktionsomkostningerne udviklede sig i en lignende retning, delvist som følge af faldende råmaterialepriser under den globale økonomiske afmatning i 2019 og 2020 og delvist som følge af rationaliseringer såsom personalenedskæringer i de pågældende år. I 2019 og 2020 faldt enhedsomkostningerne med henholdsvis 1 procentpoint og 13 procentpoint. Priserne faldt imidlertid med mere end 16 procentpoint i løbet af disse to år. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af disse fald i omkostningerne. I NUP steg enhedsomkostningerne med 9 procentpoint, mens salgsprisen steg med 12 procentpoint. Sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode faldt priserne imidlertid næsten med samme procentsats som enhedsomkostningerne, hvilket er tegn på, at priserne blev trykket. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at drage fordel af faldet i omkostningerne, den kunne ikke hæve priserne og kunne end ikke fastholde priserne på deres oprindelige niveau.
(168) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 8
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) | 48 153 | 49 499 | 46 821 | 51 680 |
| Indeks | 100 | 103 | 97 | 107 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(169) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg støt, med 7 %, i den betragtede periode. Denne tendens blev først afbrudt i 2020, delvist på grund af personalenedskæringer og delvist på grund af foranstaltninger, der var specifikke for covid-19-pandemien, f.eks. arbejdsfordeling.
(170) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 9
Lagerbeholdninger
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Slutlagre (ton) | 7 721 | 8 052 | 6 510 | 6 991 |
| Indeks | 100 | 104 | 84 | 91 |
| Slutlagre i procent af produktionen | 14 | 16 | 13 | 12 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(171) Slutlagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode. I NUP tegnede lagerbeholdningerne sig for ca. 12 % af deres produktion.
(172) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 10
Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) | -10 | -15 | -17 | -8 |
| Indeks | 100 | 153 | 174 | 86 |
| Likviditet (EUR) | -8 902 195 | -4 318 803 | -2 067 021 | -5 374 726 |
| Indeks | 100 | 49 | 23 | 60 |
| Investeringer (EUR) | 12 926 148 | 7 405 795 | 2 087 298 | 4 495 812 |
| Indeks | 100 | 57 | 16 | 35 |
| Investeringsafkast | -4 % | -6 % | -6 % | -4 % |
| Indeks | 100 | 158 | 154 | 101 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(173) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet var negativ i hele den betragtede periode. I begyndelsen lå den på -10 % i 2018, og tabet fortsatte indtil 2020 med op til -17 %. I NUP steg den en smule til -8 % på grund af stor efterspørgsel.
(174) Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten var negativ i hele den betragtede periode. Selv om den gradvist forbedredes fra 2018 til 2020, faldt den igen i NUP. På trods af at nettolikviditeten forbedredes med 40 % i den betragtede periode, var den fortsat negativ. Forbedringen af likviditeten er derfor ikke tegn på en stabilisering af EU-erhvervsgrenens finansielle situation, da den stadig er negativ.
(175) Investeringerne faldt med 65 % i den betragtede periode. Investeringerne vedrørte overholdelse af krav til sundhed, sikkerhed og miljø, forøgelse af produktionsanlæggenes kapacitet og effektivitet. Selv om det i 2018 var muligt at foretage investeringer i en kapacitetsforøgelse, var dette ikke længere muligt i de følgende år.
(176) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare fulgte samme tendens som rentabiliteten. Den faldt fra 2018 til 2020, og i NUP var den derefter tilbage på et niveau, der lå tættere på 2018. Den forblev negativ i hele den betragtede periode. Investeringsafkastet er derfor tegn på en negativ finansiel situation for EU-erhvervsgrenen i hele den betragtede periode.
(177) På makroniveau viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens situation ikke blev bedre, og selv den øgede efterspørgsel i NUP førte ikke til et større salg på EU-markedet end i begyndelsen af den betragtede periode. På trods af investeringer i kapacitetsforøgelse var Unionen ikke engang i stand til at opretholde sin markedsandel.
(178) Undersøgelsen har også vist, at erhvervsgrenens situation på mikroniveau ikke nåede op på et bæredygtigt niveau, og at erhvervsgrenen led tab i alle årene i den betragtede periode, selv i NUP, hvor efterspørgslen var blevet genoprettet. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var således skadevoldende på trods af antidumpingforanstaltningerne på de nuværende niveauer over for importen af den undersøgte vare fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told.
(179) Importmængderne fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, steg med 17 % i den betragtede periode, mens deres pris faldt yderligere med 13 %.
(180) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen fortsat blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i undersøgelsesperioden.
(181) I hele den betragtede periode udgjorde eksporten fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, en betydelig del af importen til Unionen. De øgede endda deres markedsandel med 4 procentpoint fra 27 % til 31 %. Prisniveauet for deres eksport faldt med 13 % i den betragtede periode: I NUP lå det på 1 440 EUR/ton og underbød dermed EU-erhvervsgrenens priser med 26 %. De kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, øvede dermed et pres på EU-erhvervsgrenens prisniveau og bidrog til en situation med fortsatte tab for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Der var et klart tidsmæssigt sammenfald mellem pristrykket fra denne import, der tegnede sig for en betydelig markedsandel på 31 %, og den skade, som EU-erhvervsgrenens blev forvoldt. På grund af det betydelige mængde- og pristryk fra denne eksport var der derfor en reel og væsentlig årsagssammenhæng mellem HTYP-importen fra Kina, som var omfattet af antidumpingtold, og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt.
(182) Hangzhou Huachun Chemical Fiber ophørte med at eksistere i 2021. Virksomhedens eksport faldt med 99 % i den betragtede periode og var ubetydelig (på under 0,01 % af EU-markedsandelen) i NUP. Desuden lå eksportprisen betydeligt over EU-erhvervsgrenens pris samt over EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Denne eksport bidrog derfor ikke til skaden i NUP.
(183) Hailides import til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:
Tabel 11
Importmængde (ton) og markedsandel
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængde til Unionen fra Hailide China (ton) | [50 000 -55 000 ] | [51 000 -56 000 ] | [43 000 -48 000 ] | [43 000 -48 000 ] |
| Indeks | 100 | 102 | 86 | 86 |
| Markedsandel | [20 %-25 %] | [23 %-28 %] | [21 %-26 %] | [18 %-23 %] |
| Indeks | 100 | 109 | 102 | 85 |
| Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
(184) Hailides vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen udviklede sig således:
Tabel 12
Importpriser (EUR/ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Hailide | [1 700 -1 800 ] | [1 600 -1 700 ] | [1 300 -1 400 ] | [1 500 -1 600 ] |
| Indeks | 100 | 96 | 77 | 91 |
| Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
(185) Ved at opretholde en høj eksportmængde til Den Europæiske Union i den betragtede periode, som i NUP udgjorde en markedsandel på [18 %-23 %] til priser, der ligger under EU-erhvervsgrenens priser, har Hailide bidraget til den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Hailide solgte til en pris på [1 500-1 600] EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode og tegnede sig for et samlet prisfald på 9 % i hele den betragtede periode.
(186) Denne import svækkede imidlertid ikke den konstaterede forbindelse mellem dumpingimporten fra de eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, hvilket betyder at denne forbindelse ikke længere kan karakteriseres som en reel og væsentlig årsagssammenhæng. Eksporten fra de eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, tegnede sig for en markedsandel på [29 %-34 %] på EU-markedet i NUP. Denne høje markedsandel har sammen med lave priser en så stor vægt på markedet, at den udøvede et betydeligt uafhængigt pristryk på EU-erhvervsgrenen.
(187) Derfor har virkningerne af eksporten fra Hailide, selv om de bidrog til skaden, ikke i væsentlig grad mindsket den relative betydning af dumpingimporten fra de eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, som fortsat årsag til skade.
(188) HTYP-importen til Unionen fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Sydkorea, Vietnam og Taiwan.
(189) Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for HTYP-importen fra andre tredjelande udviklede sig således:
Tabel 13
Import fra tredjelande
| Land | 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|---|
| Sydkorea | Mængde (ton) | 15 150 | 13 025 | 9 259 | 15 167 |
| Indeks | 100 | 86 | 61 | 100 | |
| Markedsandel | 7 % | 6 % | 5 % | 7 % | |
| Gennemsnitlig pris (EUR/ton) | 2 024 | 2 051 | 1 803 | 2 077 | |
| Indeks | 100 | 101 | 89 | 103 | |
| Vietnam | Mængde (ton) | 500 | 129 | 776 | 12 231 |
| Indeks | 100 | 26 | 155 | 2 444 | |
| Markedsandel | 0 % | 0 % | 0 % | 5 % | |
| Gennemsnitlig pris (EUR/ton) | 2 340 | 4 136 | 2 276 | 1 537 | |
| Indeks | 100 | 177 | 97 | 66 | |
| Taiwan | Mængde (ton) | 6 776 | 4 485 | 3 795 | 7 375 |
| Indeks | 100 | 66 | 56 | 109 | |
| Markedsandel | 3 % | 2 % | 2 % | 3 % | |
| Gennemsnitlig pris (EUR/ton) | 1 874 | 1 858 | 1 636 | 1 816 | |
| Indeks | 100 | 99 | 87 | 97 | |
| Andre tredjelande | Mængde (ton) | 19 759 | 15 261 | 11 917 | 11 364 |
| Indeks | 100 | 77 | 60 | 58 | |
| Markedsandel | 9 % | 7 % | 6 % | 5 % | |
| Gennemsnitlig pris (EUR/ton) | 2 586 | 2 780 | 2 683 | 2 740 | |
| Indeks | 100 | 108 | 104 | 106 | |
| I alt for alle tredjelande undtagen det pågældende land | Mængde (ton) | 42 185 | 32 900 | 25 747 | 46 137 |
| Indeks | 100 | 78 | 61 | 109 | |
| Markedsandel | 18 % | 15 % | 13 % | 20 % | |
| Gennemsnitlig pris (EUR/ton) | 2 267 | 2 371 | 2 200 | 2 055 | |
| Indeks | 100 | 105 | 97 | 91 | |
| Kilde: Eurostat. |
(190) I NUP blev der importeret 46 137 ton HTYP fra tredjelande, ekskl. Kina — denne mængde tegner sig for 20 % af EU-markedet. I alt faldt deres markedsandel fra 2018 til 2020 fra 18 % til 13 % og steg derefter til 20 % i NUP. Dette er i tråd med udviklingen i EU-forbruget, men på en mere udtalt måde. Den gennemsnitlige importpris fra tredjelande, ekskl. Kina, steg med 5 % i 2019, faldt derefter med 8 procentpoint i 2020 og faldt yderligere med 6 procentpoint i NUP. Denne import stammer hovedsagelig fra Sydkorea (7 % af EU-markedet), Vietnam (5 % af EU-markedet) og Taiwan (3 % af EU-markedet). Da alle disse lande er beliggende i Østasien, blev de påvirket af manglen på skibscontainere og de deraf følgende høje forsendelsesomkostninger, hvilket forklarer, at disse tredjelandes markedsandel faldt i 2020.
(191) Importen fra alle tredjelande har tilsammen øget deres markedsandel på EU-markedet med 2 procentpoint. Gennemsnitsprisen på al import fra tredjelande i NUP, men også i alle de foregående år i den betragtede periode, lå imidlertid et godt stykke over den gennemsnitlige salgspris i EU. Derfor har alle tredjelande tilsammen ikke bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt. Kommissionen analyserede derfor, om importen fra et bestemt tredjeland har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.
(192) Importen fra Sydkorea fulgte tendensen i EU-forbruget på en mere udtalt måde, idet den faldt fra 2018 til 2020, og i NUP nåede den kun lige op over 2018-niveauet. Markedsandelen faldt gradvist fra 2018 til 2020 fra 7 % til 5 % og steg derefter til 7 % i NUP. Prisniveauet for importen fra Sydkorea steg gradvist i den betragtede periode, med undtagelse af 2020, hvilket viser et prisfald, der kan kædes sammen med den lave efterspørgsel i det pågældende år.
(193) Prisniveauet for importen fra Sydkorea i NUP samt i de to foregående år var højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser. På grund af det højere prisniveau konkluderede Kommissionen, at importen fra Sydkorea ikke har bidraget til skaden.
(194) Importen fra Vietnam lå på et meget lavt niveau fra 2018 til 2020, hvor den tegnede sig for en markedsandel, der lå et godt stykke under 1 % i den pågældende periode, og steg i NUP til en mængde svarende til 5 % af EU-markedsandelen. Dette faldt sammen med et prisfald fra niveauer, der lå over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris, til en pris på 1 537 EUR/ton i NUP, hvilket er væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens salgspris.
(195) Importen til EU fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, i NUP var imidlertid betydeligt højere. Den udgjorde [69 000 – 74 000] ton, mens importen fra Vietnam kun udgjorde 12 231 ton, hvilket kun svarede til en lille del af importen til EU fra Kina.
(196) Kommissionen konkluderede derfor, at selv om importen fra Vietnam kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade, svækker den ikke årsagssammenhængen, da importmængden fra Vietnam kun udgør en lille del af eksporten fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, til Unionen og ikke har en vægt, der på samme måde kan lægge pres på EU-erhvervsgrenen.
(197) Importen fra Taiwan tegnede sig for en markedsandel på 3 % i begyndelsen af den betragtede periode og ligeledes i NUP. Selvom importprisen på 1 816 EUR/ton i NUP var en smule lavere end EU-erhvervsgrenens salgspris, var den væsentligt højere end prisen på eksporten fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt en told på 1 440 EUR/ton.
(198) Kommissionen konkluderede derfor, at selvom importen fra Taiwan kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade, svækker den ikke årsagssammenhængen, da importmængden fra Taiwan kun udgør en brøkdel af importen fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, da deres pris lå et godt stykke over prisen på importen fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, og da den ikke har en vægt, der på samme måde kan lægge pres på EU-erhvervsgrenen.
(199) Når importen fra Taiwan og Vietnam ses i sammenhæng med importen fra Hailide, svækkes den forbindelse, der blev konstateret mellem den dumpede import fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, ikke på en måde, der bevirker, at denne forbindelse ikke kan karakteriseres som en reel og væsentlig årsagssammenhæng. Eksporten fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, tegnede sig for en markedsandel på [29 % – 34 %] på EU-markedet i NUP og blev i gennemsnit solgt til priser, der lå et godt stykke under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. I betragtning af dette omfang og det deraf følgende pristryk mindskede importen fra Taiwan, Vietnam og Hailide ikke i væsentlig grad den relative betydning af dumpingimporten fra de kinesiske eksportører, der er pålagt told, med hensyn til dens skadevoldende karakter.
(200) De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 14
De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater
| 2018 | 2019 | 2020 | Den nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Eksportmængde (ton) | 21 674 | 19 603 | 18 729 | 21 299 |
| Indeks | 100 | 90 | 86 | 98 |
| Gennemsnitspris (EUR/ton) | 2 208 | 2 161 | 1 767 | 2 272 |
| Indeks | 100 | 98 | 80 | 103 |
| Kilde: Verificerede data fra EU-erhvervsgrenen og verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
(201) På trods af at eksportmængderne i den betragtede periode fulgte samme tendens som salget på EU-markedet, lå mængderne i NUP kun 2 % under tallene for 2018 og steg kraftigere end salget på EU-markedet, som stadig lå 5 % under 2018-mængderne.
(202) Den gennemsnitlige eksportpris for hvert år lå klart over salgsprisen på EU-markedet, og i NUP var den mere end 10 % højere. Den gennemsnitlige eksportpris fulgte en tendens, der svarede til priserne på EU-markedet. Mens eksportprisen i 2020 faldt kraftigere, steg den imidlertid hurtigere end priserne på EU-markedet i NUP og nåede op på et niveau, der var 3 % højere end gennemsnitsprisen i 2018, mens salgsprisen på EU-markedet i NUP fortsat lå 4 % under 2018-prisen.
(203) Sammenligningen viser, at EU-producenterne er stærkt engageret i EU-markedet, samtidig med at de er i stand til at nå op på højere priser for eksportsalg.
(204) Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke har bidraget til skaden, men derimod har bidraget til at begrænse tabet.
(205) EU-erhvervsgrenens bundne forbrug steg betydeligt i NUP. I den betragtede periode steg det med 39 %. Beslutningen om at øge det bundne forbrug med henblik på at sælge varer i efterfølgende produktionsled på et højere produktionsniveau er imidlertid et direkte resultat af den manglende evne til at opnå en rimelig markedspris på det frie marked for HTYP på grund af pristrykket fra dumpingimporten. Kommissionen konkluderede derfor, at denne ikke er en faktor, der bidrager til skaden.
(206) Som reaktion på ansøgerens bemærkninger om udviklingen efter NUP hævdede flere brugere sammen med en brugersammenslutning, at stigende energiomkostninger og inflationskrisen bryder årsagssammenhængen mellem importen af kinesisk HTYP og den skade, som EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt. De stigende energiomkostninger og inflationen, som ansøgeren har påpeget, gjorde sig imidlertid gældende efter NUP. Brugerne har ikke angivet oplysninger om, at en sådan udvikling fandt sted i NUP. Kommissionen afviste derfor denne påstand.
(207) Der var et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den betydelige import fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation.
(208) Kommissionen har også undersøgt andre skadesfaktorer og har ikke fundet nogen anden faktor, der kan svække årsagssammenhængen mellem denne eksport fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
(209) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingeksport fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, bidrog væsentligt til EU-erhvervsgrenens skade, og at ingen andre faktorer, hvad enten de anskues hver for sig eller samlet, svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de kinesiske eksportører, der i øjeblikket er pålagt told, og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
(210) Kommissionen konkluderede i betragtning 180, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fortsat skade som følge af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.
(211) I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og forholdet mellem de kinesiske priser ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen.
(212) Som nærmere analyseret i afsnit 3.5.1 råder de kinesiske producenter i forhold til EU-markedets størrelse over en enorm overkapacitet, som sandsynligvis ikke vil blive absorberet af forbruget på hjemmemarkedet eller af eksporten til andre tredjelande.
(213) Som nærmere analyseret i afsnit 3.5.2 er EU-markedet fortsat det største eksportmarked for kinesiske eksportører, også på grund af dets attraktive prisniveau. Selv med den gældende antidumpingtold underbyder de kinesiske priser faktisk stadig EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 26 %. Mens prisen i USA (det næststørste eksportmarked i NUP) har ligget på nogenlunde samme niveau som EU-priserne, var de kinesiske priser ved eksport til det koreanske marked ca. 10 % lavere end priserne ved eksport til Unionen. Handelsbeskyttelsesforanstaltninger på andre eksportmarkeder øger EU-markedets tiltrækningskraft yderligere.
(214) Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil fortsætte med at anvende en aggressiv prispraksis — for at øge deres (allerede høje) markedsandel i Unionen og for at imødekomme deres betydelige overkapacitet — på EU-markedet.
(215) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.
(216) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger på det reviderede toldniveau efter den kombinerede interimsundersøgelse ville være i strid med Unionens interesser. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
(217) Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2.
(218) På dette grundlag undersøgte Kommissionen først, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade. Det erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.
(219) Desuden undersøgte Kommissionen indvirkningen af den ændring af niveauet af foranstaltningerne, som fulgte af interimsundersøgelsen, for brugerne. Selv om interimsundersøgelsen ikke i sig selv omfatter en analyse af Unionens interesser, vil de forlængede foranstaltninger efter udløbsundersøgelsen nødvendigvis få virkning for det toldniveau, der er fastsat i interimsundersøgelsen, da begge procedurer tidsmæssigt falder sammen. Kommissionen har derfor også taget det toldniveau, der blev fastsat i interimsundersøgelsen, i betragtning ved analysen af, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.
(220) Ophævelse af foranstaltningerne vil efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, jf. betragtning 215. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.
(221) Opretholdelsen af foranstaltningerne over for Kina vil derfor være til gavn for EU-erhvervsgrenen.
(222) Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med de nuværende undersøgelsesperioder.
(223) Kommissionen konkluderede, at der ikke var nogen tvingende årsager fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers synspunkt til ikke at forlænge foranstaltningerne.
(224) HTYP anvendes til en lang række formål. Der er to hovedgrupper af forskellige HTYP-brugere: producenter af dæk, der skønnes at tegne sig for 50 % af HTYP-efterspørgslen i Unionen, samt producenter af tekniske tekstiler, bånd, stropper, remme, tovværk og seler, som også tegner sig for ca. 50 % af HTYP-efterspørgslen i Unionen. Tekniske tekstiler, stropper, remme, tovværk og seler anvendes til bilindustrien, ved hejsning og fastgøring i forbindelse med transport samt i alle former for maskinanvendelser. På grund af det store antal anvendelsesformål er brugerindustrien i dette segment ret fragmenteret.
(225) Ved indledningen af udløbsundersøgelsen blev 64 kendte brugere og brugersammenslutninger i Unionen kontaktet og opfordret til at samarbejde.
(226) To brugere besvarede spørgeskemaet i forbindelse med udløbsundersøgelsen, og deres data blev kontrolleret af Kommissionen. Efter indledningen af interimsundersøgelsen gav yderligere fem brugere sig sammen med en brugersammenslutning (der repræsenterer i alt 9 brugere) til kende for at deltage i de parallelle procedurer. De brugere, der gav sig til kende, tilhører segmentet for producenter af tekniske tekstiler, bånd, stropper, remme, tovværk og seler. De deltagende brugere tegner sig for mere end 10 % af EU-forbruget af HTYP. Ingen brugere fra segmentet for dækproducenterne gav sig til kende.
(227) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte 10 brugere, en brugersammenslutning og en integreret producent, som også fremstiller vævede varer, bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger og modsatte sig Kommissionens hensigt om at øge størrelsen på antidumpingtolden i forhold til omfanget af de oprindelige foranstaltninger.
(228) Flere brugere hævdede sammen med brugersammenslutningen, at Kommissionens analyse er baseret på ufuldstændige kendsgerninger, da Kommissionen kun gennemgik besvarelserne fra to stikprøveudtagne brugere og så bort fra bemærkningerne fra de andre brugervirksomheder, som er SMV'er, på trods af deres tilbud om, at deres data kunne kontrolleres på stedet eller ved hjælp af en fjernkontrol.
(229) Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Kommissionen tog faktisk hensyn til alle brugeres bemærkninger, da den analyserede Unionens interesser. Da de to brugere, som Kommissionen kontrollerede, også faldt ind under kategorien SMV'er, og da deres forretningsmodeller, forsyningsbehov og finansielle situation var sammenlignelige med de virksomheder, som sammenslutningen repræsenterede, fandt Kommissionen, at der ikke var behov for yderligere kontrol for at nå frem til sine konklusioner.
(230) De deltagende brugere var hovedsagelig imod en forhøjet told. Flere brugere fremførte, at Kommissionen, da foranstaltningerne blev indført i den oprindelige procedure, havde fundet den rette balance mellem interesserne hos EU-producenterne af HTYP og brugerindustrien. Derfor kunne en videreførelse af foranstaltningerne på det oprindelige niveau absorberes af brugerindustrien.
(231) På den anden side ville en væsentlig forhøjelse af tolden være til væsentlig skade for segmentet for producenter af tekniske tekstiler, bånd, stropper, remme, reb og seler. Selvom dækindustrien ikke har fremlagt data, har Kommissionen indsamlet oplysninger fra HTYP-producenter, hvoraf det fremgår, at HTYP kun tegner sig for en lavere procentdel af produktionsomkostningerne ved dæk. Kommissionen konkluderede derfor, at de finansielle virkninger af foranstaltningerne for denne brugerindustri vil være begrænsede.
(232) Blandt de stikprøveudtagne brugere fremgår det tydeligt, at seleprodukter, der indeholder HTYP, har et lavt fortjenstniveau. Kommissionen fandt imidlertid også, at moderate prisstigninger tidligere var mulige som følge af stigninger i råmaterialeomkostningerne. Desuden producerer ingen af de stikprøveudtagne brugere udelukkende produkter, der indeholder HTYP, og deres samlede finansielle situation er stabil. Dette blev ikke tilbagevist af de ikkeefterprøvede oplysninger fra brugere, der ikke indgik i stikprøven. Den reviderede told varierer fra 9,7 % til 23,7 %, hvilket udgør en meningsfuld stigning i forhold til den eksisterende told, der ligger i intervallet fra 5,1 % til 9,8 %. Kommissionen bemærkede imidlertid, at brugerne stadig har mulighed for at vælge en eksporterende producent i den nedre ende af tolden.
(233) Kommissionen konkluderede derfor, at den finansielle indvirkning på brugerne af det reviderede toldinterval heller ikke udgør en tvingende årsag til ikke at opretholde foranstaltningerne på det reviderede niveau.
(234) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede 10 brugere, brugersammenslutningen og den integrerede producent, at en yderligere omkostningsstigning som følge af den øgede told på deres vigtigste råmateriale vil undergrave deres konkurrenceposition som EU-baserede producenter yderligere. De gav flere eksempler på tilbud fra kinesiske producenter af varer i efterfølgende produktionsled fremstillet med HTYP til europæiske kunder, hvis priser lå meget tæt på eller endog under prisen på HTYP efter tilføjelse af den foreslåede told. De fremførte, at det største problem med en øget antidumpingtold på HTYP er, at den ikke omfatter varer i efterfølgende produktionsled som f.eks. tekstiler, seler, remme til fastsurring, rundslynger og stropslynger.
(235) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ansøgerne også, at brugernes største bekymring vedrører den illoyale konkurrence, som de står over for fra Kina på markederne i efterfølgende produktionsled. Denne bekymring vil blive yderligere forværret, hvis antidumpingtolden på importen af HTYP øges. Brugerne fremførte faktisk gentagne gange, at de ikke modsatte sig en forlængelse af de oprindelige antidumpingforanstaltninger.
(236) For at løse problemet med illoyal konkurrence på varer i efterfølgende produktionsled anmodede fem brugere sammen med en brugersammenslutning Kommissionen om at udvide tolden til at omfatte HTYP, der forefindes i importerede stropper, reb og brandslanger. De henviste til Kommissionens forordning om vindmølletårne af stål fra Kina , hvor antidumpingtolden ikke kun fandt anvendelse på vindmølletårne, men også på vindturbiner, der integrerer vindmølletårne af stål.
(237) For det første anerkendte Kommissionen, at konkurrencen fra kinesiske eksportører af varer i efterfølgende produktionsled begrænser brugernes mulighed for at hæve priserne og overvælte ekstraomkostningerne ved den forhøjede told. En potentiel illoyal konkurrence på brugerniveau kan imidlertid ikke i sig selv udgøre en tvingende grund til ikke at afhjælpe den skadevoldende dumping, der er konstateret på markedet i forhandlerleddet. Selv om brugerne har påvist, at den forhøjede told på HTYP medfører en konkurrencemæssig ulempe i forhold til de kinesiske producenter af samme vare, har de også anført, at der kunne opnås en beskyttelse mod denne import af varer i efterfølgende produktionsled gennem antidumpingtold på disse varer. De har ikke påvist, at det ikke er muligt for brugerindustrien at indgive en klage med henblik på at indlede en undersøgelse af potentiel dumpingimport af tekstiler baseret på HTYP eller andre sekundære varer.
(238) Desuden har brugerne stadig muligheden for at vælge en kinesisk eksporterende producent i den nedre ende af tolden, og de har mulighed for at købe fra andre tredjelande såsom Sydkorea, Taiwan og Vietnam, som øger deres produktionskapacitet.
(239) Med hensyn til forslaget om at udvide foranstaltningerne til også at omfatte HTYP, der indgår i varer i efterfølgende produktionsled, bemærkede Kommissionen, at i modsætning til sagen om vindmølletårne af stål var de varer, som tolden ville blive udvidet til at omfatte, ikke omfattet af varedækningen i undersøgelsen. Definitionen af den pågældende vare i sagen om vindmølletårne af stål omfattede nemlig allerede de tårne, der blev importeret som en del af en vindturbine: »Den pågældende vare er visse store vindmølletårne af stål, […], som i øjeblikket er henhørende under KN-kode ex 7308 20 00 (Taric-kode 7308200011) og ex 7308 90 98 (Taric-kode 7308909811) og, når de importeres som en del af en vindturbine , som i øjeblikket er henhørende under KN-kode ex 8502 31 00 […]«. Kommissionen kan i princippet ikke indføre told på en vare, der ikke var omfattet af undersøgelsens anvendelsesområde. Navnlig i dette tilfælde fandt Kommissionen, at de mange mulige forarbejdninger, der er omfattet af de foreslåede KN-koder, ville udvide anvendelsen af tolden ud over undersøgelsens anvendelsesområde.
(240) Kommissionen fandt derfor, at brugernes anmodning ville have udvidet undersøgelsens anvendelsesområde ud over anvendelsesformålet. Anmodningen blev derfor afvist.
(241) Kommissionen bekræftede derfor sin oprindelige holdning til den reviderede toldsats.
(242) Brugerne påpegede også EU-producenternes manglende kapacitet. EU-forbruget af HTYP var 230 000 ton i NUP, hvilket er 73 % højere end EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, som kun udgør 134 000 ton. Dette viser det samlede behov for import.
(243) Efter NUP har flere EU-producenter i 2022 desuden midlertidigt reduceret eller helt indstillet deres produktion som reaktion på stigningen i energipriserne i Europa. Dette var imidlertid kun en midlertidig foranstaltning, og det er ikke åbenbart, at dette vil føre til en langsigtet reduktion af EU-producenternes produktionsmængde.
(244) Alle samarbejdsvillige brugere har fremført, at der for deres segment kun er én EU-producent, der leverer HTYP af den kvalitet, som anvendes i deres varer, mens andre EU-producenter i vid udstrækning fokuserer på at forsyne dækindustrien eller er integrerede konkurrenter. Brugerne har endvidere fremført, at andre tredjelande enten fremstiller dyre specialiserede kvaliteter, f.eks. Sydkorea, eller ikke tilbyder tilstrækkelig kapacitet eller kvalitet, med undtagelse af Vietnam.
(245) Eksporten fra Vietnam havde i NUP en markedsandel på 5 % på EU-markedet. Eksporten fra Vietnam udgjorde imidlertid kun 12 000 ton og dækker kun en brøkdel af den import, der er nødvendig for at dække efterspørgslen på EU-markedet. Kommissionen bemærkede derfor, at importen fra Kina generelt er nødvendig for at sikre forsyningsstabiliteten på EU-markedet.
(246) Kommissionen konkluderede imidlertid i det foregående afsnit, at den reviderede toldsats, der ligger i intervallet fra 9,7 % til 23,7 %, ikke vil udgøre en hindring mod videreførelsen af indkøb fra Kina, navnlig i betragtning af at brugerne fortsat vil kunne vælge en eksporterende producent fra den nedre ende af toldniveauet. Følgelig vil forsyningsstabiliteten ikke blive bragt i fare ved forlængelsen af toldsatsen på det reviderede toldniveau.
(247) Kommissionen konkluderede derfor, at brugernes interesse med hensyn til forsyningsstabilitet ikke fører til en tvingende årsag til ikke at videreføre foranstaltninger.
(248) Flere brugere og den integrerede producent understregede betydningen af HTYP-sektoren for vævning og overfladebehandling for arbejdsmarkedet og det forhold, at den forhøjede told på HTYP kan føre til overførsel af produktionskapacitet uden for EU. Den integrerede producent fremførte, at den arbejdsstyrke i EU, der beskæftiger sig med produktion af varer i efterfølgende produktionsled fremstillet af HTYP, består af ca. 100 000 faglærte arbejdstagere.
(249) Kommissionen anerkendte, at HTYP-sektoren for vævning og overfladebehandling er en vigtig arbejdsgiver for EU's arbejdsmarked. Som fremført i betragtning 238 og 240 har brugerne imidlertid stadig købsmuligheder inden for det nedre toldinterval eller fra andre tredjelande, og den forventede finansielle virkning af den reviderede told udgør ikke en tvingende årsag til ikke at indføre tolden. Desuden blev der ikke fremlagt konkrete beviser til støtte for disse påstande.
(250) Kommissionen fastholdt derfor sine konklusioner.
(251) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af HTYP med oprindelse i Folkerepublikken Kina og forlænge dem efter de reviderede niveauer.
(252) Efter ovennævnte bemærkninger fra brugerne, brugersammenslutningen og en integreret producent bekræftede Kommissionen sin vurdering.
(253) To kinesiske eksporterende producenter, Unifull og OTIZ, har fremsat påstand om, at betingelserne for suspension af foranstaltningerne i henhold til var opfyldt. Påstanden er baseret på stigningen i de kinesiske importpriser efter NUP samt argumentet om, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes energikrisen, manglen på halvledere til bilindustrien (hvilket førte til et fald i efterspørgslen efter HTYP-varer for EU-erhvervsgrenen) og et fald i omkostningerne til international søtransport.
(254) Ifølge disse to eksportører kan importen fra Kina hjælpe EU-erhvervsgrenen i efterfølgende produktionsled med at overvinde den nuværende forsyningsmangel og undgå stigningen i EU-producenternes HTYP-priser efter NUP.
(255) I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, kan foranstaltningerne kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil være fortsat skade som følge af suspensionen, og hvis suspensionen er i Unionens interesse.
(256) Det er korrekt, at de kinesiske priser er steget med 36 % efter NUP. Disse øgede kinesiske priser ligger dog stadig på et niveau, der ligger under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i NUP. De højere kinesiske priser efter NUP har derfor ikke ført til en ændret situation, hvor det ikke er sandsynligt, at der fortsat vil være skade. Tværtimod ville en suspension af foranstaltningerne føre til en situation, hvor den nuværende skadevoldende situation for EU-producenterne, foruden de høje energipriser, ville blive forværret, hvis de stilles over for dumpingpriser fra kinesiske konkurrenter. Selvom det er i brugernes interesse at få adgang til billigere HTYP, har Unifull og OTIZ ikke i detaljer redegjort for en tungtvejende EU-interesse i at suspendere foranstaltningerne. Under alle omstændigheder analyseres brugernes interesser nærmere nedenfor i afsnit 3.10.
(257) Unifull og OTIZ uddyber heller ikke, hvordan det påståede fald i omkostningerne til international søtransport hænger sammen med EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation.
(258) Kommissionen afviste derfor denne påstand.
(259) På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at der fortsat var skadevoldende dumping, og at det derfor var i Unionens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne over for importen af HTYP med oprindelse i Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.
(260) I indledningsmeddelelsen om den delvise interimsundersøgelse opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, producenter i Kina, importører i Unionen, som den vidste, var berørt, og de kinesiske myndigheder om indledningen af den delvise interimsundersøgelse og opfordrede dem til at deltage i undersøgelsen.
(261) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af den delvise interimsundersøgelse og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
(262) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
(263) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen om at indgive de oplysninger, der anmodes om i de respektive indledningsmeddelelser. Kommissionen anmodede endvidere Kinas repræsentation ved Unionen om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.
(264) Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende som interesseret part, men fremlagde ikke de ønskede stikprøveoplysninger. Otte eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire virksomheder, som vedrører to virksomhedskoncerner, på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Disse virksomheder tegnede sig for over 70 % af den anslåede samlede import til Unionen af den undersøgte vare, der er omfattet af foranstaltninger. I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, fik alle de pågældende kendte eksporterende producenter og myndighederne i det berørte land mulighed for at fremsætte bemærkninger til stikprøveudtagningen. Der blev ikke indsendt nogen bemærkninger.
(265) En eksporterende producent i Kina (Oriental Industries (Suzhou) Ltd, (»OTIZ«)) anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, og indsendte en spørgeskemabesvarelse inden for den fastsatte frist. Det bemærkes, at interimsundersøgelsen blev gennemført sideløbende med udløbsundersøgelsen og en undersøgelse indledt på grundlag af grundforordningens artikel 5. I betragtning af den øgede kompleksitet af samtidige og særskilte vurderinger i tre HTYP-undersøgelser fandt Kommissionen, at undersøgelsen af anmodningen, også i den endelige fase af undersøgelsen, ville have været urimeligt byrdefuld og uforholdsmæssigt stor og hindre en korrekt afslutning af undersøgelsen i god tid. OTIZ blev derfor ikke indrømmet nogen individuel undersøgelse.
(266) Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering (»GOC«).
(267) Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.
(268) Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra tre grupper af eksporterende producenter (fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og fra OTIZ).
(269) Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der blev indført af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg hos de eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 16.
(270) Kommissionen foretog i stedet krydstjek uden kontrolbesøg hos Hailide af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser .
(271) Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af følgende eksporterende producenter:
— Huzhou Unifull Industrial Fibre Co., Ltd., Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd. og Zhejiang Unifull Hi-Tech Industry Co., Ltd. (samlet benævnt »Unifull«)
— Zhejiang Guxiandao Polyester Dope Dyed Yarn Co., Ltd. (»Guxiandao«)
(272) Som anført i betragtning 253 fremsatte to kinesiske eksportører, Unifull og OTIZ, påstand om, at betingelserne for at suspendere foranstaltningerne i henhold til var opfyldt.
(273) Kommissionen afviste denne påstand, idet den ligeledes henviste til interimsundersøgelsen, af de årsager, der er nævnt i betragtning 253 til 258.
(274) Den 20. februar 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at revidere antidumpingtoldens størrelse. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.
(275) De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.
(276) Som angivet i afsnit 3.4.4.1 konkluderede Kommissionen, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina med henblik på at fastsætte den normale værdi med hensyn til HTYP-importen fra Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).
(277) Kommissionen beregnede i den delvise interimsundersøgelse derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(278) Således som det fremgår af analysen i afsnit 3.4.4.2 opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.
(279) Som supplement til første notat (se betragtning 39-40) og efter at have analyseret de modtagne bemærkninger udsendte Kommissionen den 30. november 2022 et andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»andet notat«) (første notat og andet notat benævnes tilsammen »notaterne«).
(280) I andet notat ajourførte Kommissionen listen over produktionsfaktorer og underrettede interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og fortjeneste på grundlag af offentligt tilgængelige årsregnskaber for HTYP-producenter i Tyrkiet. Den 16. december 2022 blev der desuden udsendt en supplerende note med reviderede valutakurser for en række benchmarks samt en mere detaljeret fremlæggelse af oplysninger om benchmarket for beregning af arbejdskraftomkostninger, som blev føjet til de åbne sagsakter.
(281) Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til noterne. Alle stikprøveudtagne producenter samt ansøgeren (til støtte for Tyrkiet som repræsentativt land) og en gruppe brugere (IVGT, Delcotex, Gleistein, Guth&Wolf, Heytex og Jakob Eschbach) indsendte bemærkninger. Parternes argumenter behandles i afsnit 4.5.3.
(282) Efter konstateringen af, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, jf. afsnit 3.4.4.1, blev følgende bemærkninger indsendt i forbindelse med den delvise interimsundersøgelse, som Kommissionen behandlede i det følgende.
(283) I løbet af undersøgelsen fremsatte de stikprøveudtagne eksporterende producenter, OTIZ og en gruppe brugere bemærkninger.
(284) Foruden at fremføre, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ville være uforenelig med WTO, hævdede Guxiandao i sine bemærkninger til første notat, at analysen i anmodningen vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger — i Kina generelt og vedrørende Guxiandao specifikt — var behæftet med fejl af følgende årsager: i) påstandene i anmodningen om den interimsundersøgelse er af generel karakter — f.eks. når der henvises til energi- eller arbejdskraftomkostninger — og vedrører Kina eller landets kemiske sektor snarere end HTYP-markedet. Påstandene bygger også udelukkende på rapporten og ikke på positive beviser, ii) ansøgeren baserer sig ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, på dokumentation, der enten er irrelevant — typisk forældet — eller faktuelt forkert, og citerer tidligere fordrejende forpligtelser, som ikke længere eksisterer i henhold til kinesisk lovgivning, iii) råmaterialerne, PTA og MEG, er to råvarer, der handles globalt og prissættes på en gennemsigtig måde og i overensstemmelse med internationale priser, hvorfor påstandene i anmodningen om, at priserne på disse er fordrejede i Kina, er fejlbehæftede, iv) ansøgeren undlod at fremlægge positive og konkrete beviser for så vidt angår de faktorer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og der kan derfor ikke drages nogen gyldig konklusion vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger.
(285) Unifull og OTIZ gav ligeledes udtryk for den holdning, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er forenelig med antidumpingaftalens artikel 2.2 og 2.2.1.1 og WTO's retspraksis, og at der mangler beviser for de påståede væsentlige fordrejninger i forbindelse med den kinesiske HTYP-industri. En gruppe brugere fremsatte en lignende påstand til støtte for de eksporterende producenter.
(286) Parternes argumenter kunne ikke godtages. Kommissionen lagde indledningsvist vægt på den holdning, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Med hensyn til argumenterne vedrørende den angiveligt mangelfulde analyse af væsentlige fordrejninger i anmodningen om en interimsundersøgelse mindede Kommissionen først og fremmest om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), fastsætter en forpligtelse til at indsamle de data, der er nødvendige for anvendelsen af denne metode, når undersøgelsen er blevet indledt på dette grundlag. Kommissionen drog derfor på ingen måde konklusioner vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger, men vurderede blot, at de beviser, som ansøgeren havde fremlagt vedrørende de væsentlige fordrejninger, var tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen. Kommissionen påpegede desuden, at visse typer fordrejninger i Kina — såsom fordrejninger i forbindelse med energi eller arbejdskraft — er tværgående og påvirker hele den kinesiske økonomi og derfor også priserne og/eller råmaterialerne og produktionsomkostningerne for den undersøgte vare. Med hensyn til argumentet om, at påstandene i anmodningen om en interimsundersøgelse udelukkende er baseret på rapporten og under alle omstændigheder er baseret på forældede eller unøjagtige oplysninger, påpegede Kommissionen endvidere, at anmodningen kan have for øje at påvise den uændrede karakter af de væsentlige fordrejninger ved at henvise til politikdokumenter fra den 12. eller 13. planlægningscyklus. Desuden mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra d), udtrykkeligt giver EU-erhvervsgrenen mulighed for at forlade sig på oplysningerne i rapporten, når den indgiver en klage eller en anmodning om en fornyet undersøgelse. Kommissionen mente derfor, at de beviser, der påpeges i ansøgeren, og som er omhandlet i de respektive indledningsmeddelelser, var tilstrækkelige til at berettige indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. For så vidt angår påstanden om, at råmaterialerne PTA og MEG handles internationalt, og at deres priser i Kina derfor ikke fordrejes, må dette argument afvises (uden at dette berører vurderingen af en specifik påstand vedrørende den ikkefordrejede karakter af råmaterialer, der er indkøbt i udlandet, jf. betragtning 309-310) af de grunde, der er angivet ovenfor, navnlig i betragtning 98-100.
(287) Med hensyn til valget af det repræsentative land foreslog en gruppe brugere som svar på andet notat, at Republikken Korea er det mest egnede repræsentative land i betragtning af dets økonomiske udviklingsniveau, som svarer til Kinas, produktionen af HTYP, tilgængeligheden af relevante offentlige data og dens passende sociale og miljømæssige beskyttelsesniveau.
(288) Der mindes om, at Kommissionen med henblik på at identificere lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas på grundlag af Verdensbankens database kun tager »mellemindkomstlande« i den øverste halvdel på grundlag af bruttonationalindkomsten i betragtning. Republikken Korea er imidlertid i og før NUP blevet klassificeret som et »højindkomstland« af Verdensbanken og kan derfor ikke betragtes som et potentielt repræsentativt land.
(289) Guxiandao hævdede i sit svar på notaterne, at GTA-dataene vedrørende de vigtigste råmaterialer til HTYP-produktionen er unøjagtige sammenlignet med statistikkerne fra det tyrkiske statistiske instituts officielle dataportal. Kommissionen bemærkede, at de data, der er indberettet i GTA-systemet for Tyrkiet, er baseret på den generelle handelsoversigt, mens de data, der blev indsamlet fra de officielle tyrkiske statistikker, er baseret på en særlig handelsoversigt (som udelukker varer, der ankommer til eller forlader en frihandelszone eller et toldoplag). Forskellene i tallene er derfor behørigt begrundede og kan ikke gøre GTA-dataene upålidelige. Guxiandao kan derfor ikke med rette hævde, at GTA-oplysningerne er unøjagtige, og virksomhedens argument må afvises.
(290) Som svar på andet notat fremførte Guxiandao endvidere, at priserne på råmaterialer i Tyrkiet, jf. bilag I (Liste over produktionsfaktorer og deres priser i Tyrkiet), ikke stemmer overens med de priser, der er angivet for Tyrkiet i bilag II (Sammenligning af importstatistikker for potentielle repræsentative lande). Kommissionen bemærkede, at statistikkerne i bilag II kun er rådata med henblik på en sammenligning mellem forskellige lande, som er aggregeret på det fælles HS6-niveau uden at medtage den gældende toldsats for individuelle importlande. Dataene i bilag I viser derimod værdierne for Tyrkiets nationale toldkoder og omfatter også told. Derfor er det ikke hensigten, at prisniveauerne i bilag I og bilag II skal være identiske, og partens argument må afvises som ubegrundet.
(291) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Guxiandao, at der ikke blev forelagt noget regneark i forbindelse med justeringen for importafgifter i bilag I, hvilket førte til en utilstrækkelig fremlæggelse af oplysninger fra Kommissionens side. Kommissionen bemærkede, at dataene, som omfatter priserne på produktionsfaktorerne i Tyrkiet, er blevet genereret automatisk fra GTA ud fra de tyrkiske nationale toldkoder (herunder alle konventionelle toldsatser og præferencetoldsatser baseret på databasen over markedsadgangskort — MacMap), at de blev behørigt fremlagt og i dette tilfælde blev anvendt af Kommissionen uden yderligere ændringer. Det blev bemærket, at Kommissionen ikke udarbejdede yderligere regneark eller lignende til dette formål. Guxiandaos påstand må derfor afvises.
(292) Guxiandao hævdede, at Tyrkiet ikke er egnet til at blive valgt som repræsentativt land. Virksomheden hævdede for det første, at valutadeprecieringen og den høje inflation førte til unormale markedsvilkår i Tyrkiet, som uundgåeligt påvirkede de lokale omkostninger, og som igen gjorde Tyrkiet åbentlyst uegnet som repræsentativt land. Guxiandao gentog sin påstand som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at lokale priser og/eller importpriser, der er påvirket af betydelig depreciering af Tyrkiets lokale valuta, ikke kan afspejle ikkefordrejede priser eller referenceværdier. For det andet kan Kordsa Türkiye ifølge Guxiandao ikke betragtes som en producent af HTYP bestemt til det frie marked, da virksomhedens begrænsede produktionskapacitet for polyestergarn hovedsagelig, hvis ikke udelukkende, benyttes til bunden anvendelse i dens egen produktion af snore i de efterfølgende produktionsled. Denne holdning fandt opbakning hos en gruppe brugere, som hævdede, at Kordsa Türkiye hovedsagelig anvender HTYP til sin egen fremstilling af materialer, der anvendes i de materialer, der udgør forstadierne til dæk. Guxiandao hævdede, at HTYP kun udgør en marginal og underordnet forretning til støtte for cordvæv, og at størstedelen, hvis ikke alle, af de eksterne indtægter i segmentet »Industrielt garn og cordvæv« vedrører indtægter fra salg af tekniske tekstiler og nylongarn og ikke af HTYP. Guxiandao gentog dette argument i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger. Parterne konkluderede, at virksomhedens finansielle resultat således ikke er repræsentativt for en HTYP-producent, og at der derfor ikke umiddelbart foreligger finansielle oplysninger om HTYP-forretningsaktiviteten i Tyrkiet. For det tredje hævdede Guxiandao i andet notat, at Kordsa Türkiye kun fremstiller én specifik type HTYP (HMLS med høj værditilvækst til bilindustrien), hvilket gør det uegnet med henblik på et repræsentativt land, da det operationelle resultat af en enkelt varetype ikke er repræsentativt for kinesiske HTYP-producenters driftsresultat, da de producerer en lang række varetyper. Som konklusion fremførte Guxiandao, at Kommissionen burde se bort fra Kordsa Türkiyes fortjenstmargen og anvende en mere rimelig fortjenstmargen, som var repræsentativ for de kinesiske HTYP-producenter. Guxiandao hævdede i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at det fortjenestniveau på 15,3 %, som Kommissionen har fastsat, er for højt for en HTYP-producent, og at et maksimum på 6 % (svarende til målfortjenstmargenen for de stikprøveudtagne EU-producenter i det foreliggende tilfælde, der er fastsat ved anvendelse af grundforordningens artikel 7, stk. 2c) derfor er en rimelig indikator for den ikkefordrejede og rimelige fortjeneste, som en HTYP-producent normalt kan opnå.
(293) Kommissionen bemærkede, at valget af det repræsentative land var baseret på følgende tre kriterier: det økonomiske udviklingsniveau, produktionen af den pågældende vare og tilgængeligheden af relevante offentlige data. En potentiel virkning af en devaluering af valutaen eller inflation er ikke blandt disse kriterier. Under alle omstændigheder har den indsendende part ikke påvist, hvordan nedskrivningen af den tyrkiske lira og den høje inflation faktisk ville have påvirket priserne på inputmaterialer, der er indkøbt i Tyrkiet, og i givet fald hvad den reelle indvirkning på den normale værdi, der beregnes i CNY, ville være. Desuden fremlagde parterne ingen oplysninger, der tydede på, at (og i hvilket omfang) tyrkiske lira ville blive anvendt i importtransaktioner for råmaterialer, der kunne danne grundlag for fastsættelsen af de ikkefordrejede omkostningsreferenceværdier i dette tilfælde. Ved fastsættelsen af referenceværdier på grundlag af importpriserne i forbindelse med beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), omregnes værdien af importen til de repræsentative lande desuden i sidste ende til eksportlandets valuta, dvs. i dette tilfælde CNY. Kommissionen fandt derfor, at denne påstand var ubegrundet og afviste den.
(294) Med hensyn til Kordsa Türkiyes vareportefølje og indtægtskilde bemærkede Kommissionen, at i tilfælde, hvor der ikke specifikt og udelukkende i forbindelse med den undersøgte vare (i dette tilfælde HTYP) foreligger umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger, hvilket sjældent er tilfældet, forsøger Kommissionen at identificere den nærmeste umiddelbart tilgængelige proxy, herunder konsoliderede oplysninger om aktive producenter, bl.a. i forbindelse med den pågældende vare. I dette tilfælde blev ca. 86 % af Kordsa Türkiyes eksterne indtægter i 2021 genereret i det segment, der omfattede HTYP, som beskrevet i betragtning 111. I modsætning til, hvad parterne hævder, genererer Kordsa Türkiye desuden eksterne indtægter ved også at fremstille og sælge garn af polyester . Kordsa Türkiye er rent faktisk »en af de førende virksomheder på […] markedet for HMLS-garn af polyester« med »en portefølje af garn, der er velegnet til brug ved anvendelsesformål som cordvæv, svære tekstilvarer, tekniske tekstiler, slidbånd i dæk, enkelttråd og tovværk« , og dermed også i andre industrier end bilindustrien. Dette gør parternes argument om den bundne anvendelse af HTYP ubegrundet. Desuden er forstærkning af dæk en af de vigtigste anvendelsesformål for HTYP, og de kinesiske HTYP-producenter, herunder Guxiandao, fremstiller også HMLS-garn og leverer tjenester til kunder i bilindustrien. Det ville derfor være misvisende at hævde, at Kordsa Türkiyes HTYP-virksomhed ikke er repræsentativ for de kinesiske HTYP-producenters forretningsaktiviteter. Endelig foreslog parterne ikke som alternativ til Kordsa Türkiye nogen anden egnet HTYP-producent, som specifikt og udelukkende for HTYP har lettilgængelige finansielle data, endsige en HTYP-producent med en større HTYP-portefølje end Kordsa Türkiye.
(295) Under disse omstændigheder anses de konsoliderede SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der er konstateret for Kordsa Türkiye, derfor for at være tilstrækkeligt repræsentative og egnede til at blive anvendt i forbindelse med denne undersøgelse, og parternes argumenter må afvises. Det blev endvidere bemærket, at den målfortjeneste på 6 %, som Guxiandao foreslog anvendt, og fortjenesten i det repræsentative land henviser til forskellige begreber, der er omfattet af forskellige regler i forskellige lovbestemmelser. Målfortjenesten er navnlig EU-erhvervsgrenens fortjeneste ved hjemmemarkedssalg i Unionen under normale konkurrencevilkår, og den anvendes til at beregne skadesmargenen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4. Fortjenesten i det repræsentative land blev anvendt til at beregne den normale værdi med henvisning til det egnede repræsentative land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne fortjeneste skal afspejle den fortjeneste, der er opnået af en virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare eller en lignende vare, i et repræsentativt land. Da begrebet målfortjeneste og fortjeneste i et repræsentativt land ikke er sammenlignelige, blev Guxiandaos påstand afvist som irrelevant. Guxiandao fremlagde desuden ingen beviser for, at det beløb, der blev angivet som fortjeneste, og som indgik i den beregnede normale værdi, ikke var fordrejet og rimeligt, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a).
(296) Guxiandao var af den opfattelse, at Kommissionen burde vælge Brasilien som det egnede repræsentative land i stedet for Tyrkiet, da de finansielle data er umiddelbart tilgængelige for Kordsa Türkiye-koncernens virksomhed i Brasilien, og fordi Brasilien næsten ikke havde nogen import fra Kina af de vigtigste inputmaterialer til produktionen af HTYP (PTA, MEG og PET-spåner) sammenlignet med Tyrkiet i 2021, og at det derfor er mindre sandsynligt, at Brasilien påvirkes af de påståede fordrejninger. Guxiandao gentog dette argument i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at hvis Kordsa Türkiyes årsberetning for 2021 på konsolideret virksomhedsniveau var acceptabel som kilde til fastsættelse af de ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste i Kordsa Türkiye, måtte det samme også gælde for Kordsa Brasilien, da det konsoliderede regnskab også omfattede Kordsa Brasilias driftsresultat.
(297) For det første foreligger der kun finansielle data for Kordsa Brasilien for 2019, mens den undersøgte periode i den foreliggende sag, som er af størst betydning, dækker 2021. Som beskrevet ovenfor findes der desuden lettilgængelige og nyttige data vedrørende Kordsa Türkiye for 2021. Selv om Kordsa Türkiyes årsregnskab for 2021, som blev anvendt i forbindelse med denne sag, også konsoliderer dataene for dets datterselskaber, herunder Kordsa Brasilien, fremgik det tydeligt, at tallene for fortjeneste og SA&G-omkostninger i det konsoliderede regnskab er mere repræsentative for Kordsa Türkiyes aktiviteter end for Kordsa Brasilias aktiviteter. Det skyldes, at indtægterne fra det geografiske segment Europa-Mellemøsten og Afrika (der udelukkende omfatter operationer i Tyrkiet) er næsten tre gange højere end indtægterne fra Kordsa Brasilien (som repræsenterer det sydamerikanske segment) . Under alle omstændigheder kræves det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at det beløb, der angives som salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, og som indgår i den beregnede normale værdi, ikke er fordrejet og rimeligt. Guxiandao fremlagde ikke noget bevis for, at dette ikke er tilfældet. For det andet var andelen af ikkefordrejede importmængder af den samlede import af PET-spåner, PTA og MEG til Tyrkiet lavere end andelen af den ikkefordrejede import til Brasilien, mens den samlede ikkefordrejede importmængde for hver af disse inputmaterialer til Tyrkiet var betydeligt højere end samlede ikkefordrejede importmængde til Brasilien. Selv om Brasilien muligvis har tilstrækkeligt repræsentative data om PET-spåner og importen af MEG, gør dette sig ikke gældende for PTA-importen, som var ubetydelig i forhold til Tyrkiets og kun tegnede sig for ca. 7 % af PTA-importen til Tyrkiet. Guxiandaos argument må derfor afvises.
(298) For så vidt angår SA&G-omkostningerne for Kordsa Türkiye, som i den foreliggende sag skal anvendes til at beregne den normale værdi for de eksporterende producenter, fremførte Guxiandao, at emballeringsomkostningerne bør udelukkes for at sikre en rimelig sammenligning mellem den beregnede normale værdi og eksportprisen, som ifølge Guxiandao er en del af SA&G-omkostningerne (baseret på note 21 til Kordsa Türkiyes regnskaber).
(299) For det første anvendte Kommissionen resultatopgørelsen og driftsposterne heri som grundlag for beregningen af SA&G-omkostningerne for Kordsa Türkiye. Note 21 til årsregnskabet, som Guxiandao henviser til, opregner »Udgifter efter art«, som tydeligvis ikke blot dækker driftsudgifter, men også materialeomkostningerne, herunder emballeringsomkostninger, der indgår i omkostningerne ved salg af varer. En simpel sammenligning af de samlede driftsudgifter i resultatopgørelsen og af de samlede udgifter i note 21 viser også, at sidstnævnte beløb er betydeligt højere. Det ville derfor tydeligvis være forkert at udlede ud fra den blotte henvisning til note 21 i resultatopgørelsen med angivelse af driftsposter, at alle de udgifter, der er beskrevet i note 21, svarer til driftsudgifterne. På baggrund af ovenstående må Guxiandaos argument afvises.
(300) Desuden opfordrede en gruppe brugere indtrængende Kommissionen til at anvende kinesiske eksporterende producenters egne SA&G-omkostninger og fortjeneste til at beregne den normale værdi.
(301) Kommissionen bemærkede, at når det er fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), beregnes den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land (i dette tilfælde Tyrkiet) for hver eksporterende producent, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen understreger, at denne bestemmelse også specifikt kræver, at den beregnede normale værdi omfatter et rimeligt beløb til ikkefordrejede SA&G-omkostninger og ikkefordrejet fortjeneste i det egnede repræsentative land. Når Kommissionen fastslår, at der foreligger væsentlige fordrejninger, som påvirker den undersøgte vare i eksportlandet, er den forhindret i at anvende de enkelte eksporterende producenters faktiske SA&G-omkostninger og fortjeneste, da de anses for at være fordrejede. De interesserede parter fremlagde ingen dokumentation for, at de kinesiske eksporterende producenters faktiske SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke var fordrejede. Derfor afvises denne påstand.
(302) Unifull var enig i valget af Tyrkiet som egnet repræsentativt land, men anfægtede valget af data om elektricitet/naturgas. Parten hævdede, at deprecieringen af den tyrkiske lire over for euroen og de amerikanske dollars pressede importprisen på naturgas/elektricitet op, at Ruslands invasion af Ukraine i 2022 påvirkede Tyrkiets pris på naturgas og elektricitet, og at de usædvanlige vejrforhold vejr i Tyrkiet i 2021 også havde presset elprisen op. Unifull gjorde gældende, at Kommissionen som følge heraf burde opgive at anvende Tyrkiets tal for prisen på naturgas/elektricitet og lade dem erstatte med data fra Brasilien eller andre relevante lande med henblik på en rimelig afspejling af den faktiske og normale energipris.
(303) Kommissionen bemærkede, at selv om deprecieringen eventuelt kunne have bidraget til en stigning i priserne på gas/elektricitet i Tyrkiet, ville en sådan prisstigning ikke være usædvanlig, da den fulgte en bredere europæisk tendens, hvilket bekræftes af selve den artikel, Unifull henviste til for at underbygge sin påstand. Desuden er tørre vejrforhold i 2021 og Ruslands invasion af Ukraine i 2022 hændelser, der, hvis de overhovedet havde nogen indflydelse, ville have påvirket energipriserne i 2022 snarere end i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette ville fremgå af de artikler, som Unifull henviste til, samt af det forhold, at Ruslands invasion af Ukraine fandt sted i februar 2022. Som fremført af Unifull importerede Tyrkiet desuden ca. 45 % af sin gas fra Rusland i 2021 og var derfor ikke helt afhængig af importen fra Rusland. Unifull underbyggede derfor ikke sin påstand om erstatning af prisen på gas/elektricitet, og en sådan påstand må derfor afvises.
(304) Ansøgeren fremførte, at Tyrkiet har et økonomisk udviklingsniveau svarende til Folkerepublikken Kinas og har et langt mere repræsentativt datasæt for produktionsfaktorerne sammenlignet med de øvrige lande. Ansøgeren bakkede således op om Kommissionens konklusion.
(305) På grundlag af de oplysninger, som er indsendt af interesserede parter (otte eksporterende producenter indsendte oplysninger om HTYP-input), og andre relevante oplysninger i sagsakterne udarbejdede Kommissionen i første notat en liste over produktionsfaktorer, f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som anvendes ved fremstilling af den undersøgte vare.
(306) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), identificerede Kommissionen også kilder, der skulle anvendes til fastsættelse af ikkefordrejede priser og referenceværdier. Den primære kilde, som Kommissionen foreslog at anvende, var Global Trade Atlas (»GTA«). Endelig udpegede Kommissionen de koder i det harmoniserede system (»HS«) for de produktionsfaktorer, som oprindeligt blev taget i betragtning i første notat, således at de kunne indgå i GTA-analysen på grundlag af oplysninger fra de interesserede parter.
(307) Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i første notat. Efterfølgende ajourførte Kommissionen i andet notat toldklassificeringsoplysningerne om listen med en række produktionsfaktorer og udvidede den på grundlag af bemærkningerne fra de interesserede parter.
(308) I lyset af ovenstående blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret for Tyrkiet med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):
Tabel 15
Produktionsfaktorer for HTYP
| Produktionsfaktor | Toldposition | Datakilde, som Kommissionen har til hensigt at anvende Råmaterialer | Priser (CNY) |
|---|---|---|---|
| Renset terephthalsyre (PTA) | 291736 00 0011 | Global Trade Atlas (GTA) Kort over markedsadgang, Det Internationale Handelscenter (MacMap) | 4,91 CNY pr. kg |
| Monoethylenglycol (MEG) | 290531 | Global Trade Atlas (GTA) Kort over markedsadgang, Det Internationale Handelscenter (MacMap) | 4,73 CNY pr. kg |
| Spåner af poly(ethylenterephthalat) (PET-spåner) | 390769 | Global Trade Atlas (GTA) Kort over markedsadgang, Det Internationale Handelscenter (MacMap) | 7,14 CNY pr. kg |
| Spindeolie til overfladebehandling | 340311 340391 | Global Trade Atlas (GTA) Kort over markedsadgang, Det Internationale Handelscenter (MacMap) | 17,41 CNY pr. kg |
| Arbejdskraft | |||
| Arbejdskraft | [ikke relevant] | Det tyrkiske statistiske institut | 37,83 CNY pr. arbejdstime |
| Energi | |||
| Elektricitet | [ikke relevant] | Det tyrkiske statistiske institut | Forbrugsintervaller (MWh) 20 000 ≤ T < 70 000 0,50 CNY pr. kWh T > 150 000 0,47 CNY pr. kWh |
| Gas | [ikke relevant] | Det tyrkiske statistiske institut | Forbrugsintervaller (m3) T < 26 100 1,34 CNY pr. m3 261 000 ≤ T < 2 610 000 1,66 CNY pr. m3 |
| Kul | 270111 270112 10 270112 90 270119 | Global Trade Atlas (GTA) Kort over markedsadgang, Det Internationale Handelscenter (MacMap) | 716,59 CNY pr. kg |
| Biprodukt/affald | |||
| Affaldsgarn | 550510 30 0011 550510 30 0019 | Global Trade Atlas (GTA) Kort over markedsadgang, Det Internationale Handelscenter (MacMap) | 3,15 CNY pr. kg |
(309) Guxiandao hævdede, at to af virksomhedens direkte eller indirekte importerede materialer er blevet købt til ikkefordrejede priser fra tredjelande. Guxiandao mente endvidere, at værdien af et andet vigtigt råmateriale ikke vil blive påvirket af de påståede væsentlige fordrejninger, fordi købspriserne blev forhandlet med leverandører på grundlag af meget gennemsigtige priser på internationale markeder, og købspriserne er i overensstemmelse med de internationale priser. Guxiandao mente også, at de materialer, som er leverandørernes privateje, og elomkostningerne ved solenergi ikke skal anses for at være fordrejede.
(310) Guxiandao fremlagde beviser (i form af købsfakturaer, importdokumenter og kontrakter) for de to råmaterialer, der er nævnt i betragtning 309. Det fremgik af beviserne, at indkøbene for langt størstedelen af det ene og en lille del af det andet materiale blev foretaget i USD og direkte fra markeder uden fordrejninger. Kommissionen accepterede derfor denne påstand, for så vidt som denne ikkefordrejede import af de to råmaterialer til Kina for denne bestemte eksporterende producent i NUP er berørt. For så vidt angår de øvrige omkostninger i forbindelse med materialer købt i Kina (uanset leverandørens ejerskab eller energikilde) var Kommissionen imidlertid ikke i stand til på grundlag af beviserne i sagen at fastslå, at de ikke var fordrejede. Påstanden blev derfor afvist. Som anført i betragtning 114 blev Tyrkiet valgt som det repræsentative land i denne sag, og de ikke-fordrejede omkostninger ved produktionsfaktorer skal derfor baseres på de tilsvarende ikkefordrejede importpriser i Tyrkiet.
(311) CIRFS fremførte i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen burde redegøre for, hvordan den kunne sikre, at de to råmaterialer, der blev importeret af Guxiandao og anvendt til beregningen af den normale værdi, ikke blev påvirket af nogen væsentlig fordrejning. CIRFS bemærkede, at den ikke var i stand til fuldt ud at udøve sin ret til forsvar og fremsætte nyttige bemærkninger til denne særlige behandling af Guxiandao.
(312) Der blev henvist til Kommissionens vurdering af Guxiandaos påstand og de kriterier, der blev anvendt ved undersøgelsen og accepten af en sådan påstand. Kommissionen fastholdt, at den fremlagde de faktiske omstændigheder i tilstrækkelig grad, samtidig med at den respekterede fortroligheden af Guxiandaos indkøbsdata. Den fremgangsmåde, der blev anvendt ved vurderingen af Guxiandaos påstand (og som Kommissionen redegjorde for), omfattede en omhyggelig undersøgelse af indkøbsregistre og kontrakter samt en analyse af forskellige parametre såsom de anvendte salgskanaler, oprindelsescertifikater, fakturavaluta samt andre salgsbetingelser. CIRFS var således i stand til at fremsætte bemærkninger til den anvendte tilgang og udøve sin ret til forsvar på behørig vis.
(313) For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige importpris (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) til det repræsentative land som indberettet i GTA fra alle tredjelande, med undtagelse af Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina, da den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b) (jf. betragtning 100). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Den vejede gennemsnitlige importpris blev justeret for importafgifter, hvor det var relevant. Efter at have udelukket importen fra Kina og lande, som ikke er medlemmer af WTO, til det repræsentative land, forblev importmængden fra andre tredjelande repræsentativ.
(314) Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.
(315) For et lille antal produktionsfaktorer behandlede Kommissionen på grund af deres ubetydelige andel af de samlede råmaterialeomkostninger i NUP, uanset hvilken kilde der blev anvendt, disse produktionsfaktorer som hjælpematerialer, jf. betragtning 334.
(316) I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Unifull, at MEG, der er indkøbt og anvendt af denne gruppe, blev importeret fra udlandet gennem forhandlere, og at denne MEG derfor ikke var påvirket af fordrejningerne på det kinesiske marked. Unifull hævdede derfor, at virksomhedens omkostninger burde anvendes i stedet for de ovenfor beskrevne referenceværdier ved fastsættelsen af den normale værdi.
(317) Kommissionen påpegede, at den eksporterende producent i antidumpingspørgeskemaet udtrykkeligt anmodes om at angive, om denne mener, at nogen af produktionsfaktorerne er blevet foretaget til ikkefordrejede værdier, og i så fald fremlægge al relevant dokumentation til støtte for en sådan påstand. På intet tidspunkt i løbet af undersøgelsen, før Unifull fremsatte sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, havde Unifull imidlertid fremsat nogen nærmere angivne eller underbyggede påstande om, at nogen af materialerne blev indkøbt til ikkefordrejede værdier, og at Unifull heller ikke identificerede nogen transaktioner, der skulle være blevet foretaget til ikkefordrejede værdier. Tværtimod havde Unifull oplyst, at alle indkøb af MEG fandt sted hos en kinesisk indenlandsk leverandør uden henvisning til importen. De dokumenter, der blev fremsendt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, hovedsageligt købsaftaler og fakturaer fra en kinesisk forhandler af MEG, indeholder ikke en underbygget begrundelse for, hvorfor købsprisen for MEG ikke skulle være påvirket af fordrejninger. Derfor blev denne påstand afvist, idet den var baseret på et argument, der ikke var underbygget og ikke kunne verificeres i løbet af undersøgelsen.
(318) I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Unifull også, at referenceprisen for PTA var oppustet på grund af ekstraordinære omstændigheder (usædvanlig høje forsendelsespriser fra Asien til Tyrkiet i 2021), som ikke afspejler normale markedsvilkår, samtidig med at Unifull ikke pådrog sig nogen internationale forsendelsesomkostninger for PTA, da selskabet købte PTA på hjemmemarkedet i Kina. Unifull fandt derfor, at referenceprisen for PTA burde nedjusteres med 0.24 CNY/Kg eller mindst 0.15 CNY/kg for at kompensere for de høje forsendelsesomkostninger.
(319) Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), beregnes den normale værdi ved hjælp af referenceværdier svarende til produktionsomkostningerne i et egnet repræsentativt land. I modsætning til, hvad Unifull hævdede, er den metode, som Kommissionen har anvendt, i nøje overensstemmelse med dette princip, og Kommissionen anvendte de dertil tilsvarende ikkefordrejede omkostninger ved PTA i Tyrkiet til fastsættelse af referenceværdien. Sammen med sine bemærkninger fremlagde Unifull en analyse af Tyrkiets importdata, som kom fra UN COMTRADE. Denne analyse illustrerer imidlertid blot cif-importpriserne og fob-importpriserne og udleder dermed forsendelsesomkostningerne, men indeholder ingen dokumentation til støtte for Unifulls påstand om, at importpriserne i Tyrkiet skulle være fordrejet, eller at de ikke skulle afspejle normale markedsvilkår.
(320) Kommissionen fremførte ligeledes, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den normale værdi afspejle den ikkefordrejede pris på råmaterialer i det repræsentative land, som i dette tilfælde er Tyrkiet. Den bør derfor afspejle den pris, som en HTYP-producent ville skulle betale i Tyrkiet for et råmateriale leveret til fabriksdøren. Den metode, som Kommissionen har anvendt, afspejler denne tilgang. Hvis de af Unifull foreslåede justeringer blev foretaget, ville den deraf følgende pris ikke afspejle den ikkefordrejede pris på det tyrkiske marked, men snarere en vilkårlig pris, som ligger mellem den pris, en HTYP-producent skulle betale i Tyrkiet og en salgspris ab fabrik (ved salg med henblik på eksport), i de lande, der sælger til Tyrkiet. Dette ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og denne påstand blev derfor afvist.
(321) For at fastlægge et benchmark for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen de seneste statistikker, som er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut . Instituttet offentliggør detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte referenceværdien baseret på arbejdskraftomkostninger pr. time for 2020 for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af kemikalier« NACE-kode 20, i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af prisindekset for forbruget på hjemmemarkedet for at afspejle omkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode. I forhold til andet notat og efter et krav fremsat af Guxiandao blev benchmarkværdien for arbejdskraft ændret for at tage hensyn til den gennemsnitlige årlige inflationsrate.
(322) For at fastlægge benchmarket for elektricitet og gas anvendte Kommissionen priser for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet, som er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut . Benchmarket blev fastlagt på grundlag af prisen for elektricitet og gas, som blev offentliggjort den 31. marts 2022. Den pris, der henvises til, er gennemsnittet for 2021. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle priser for elektricitet og gas i de tilsvarende forbrugsintervaller, ekskl. moms.
(323) Guxiandao hævdede, at elpriserne foruden den moms, der blev pålagt de el- og gaspriser, der var fastsat for Tyrkiet, omfatter yderligere skatter og gebyrer (forbrugsafgift, gebyrer fra TRT og energifonden), som Kommissionen bør trække fra med henblik på at fastsætte referenceomkostninger for elektricitet. For det første blev det bemærket, at der ikke foreligger nogen beviser i sagsakterne for, at (og i bekræftende fald, i hvilket omfang) virksomheder i Tyrkiet skulle have inddrevet nogen af de nævnte skatter og gebyrer, og at de derfor er berettiget til et fradrag i referenceomkostningerne. Guxiandao undlod desuden at underbygge sin påstand specifikt med hensyn til det datasæt, der blev offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut og anvendt i forbindelse med denne sag.
(324) Med hensyn til kul anvendte Kommissionen gennemsnitsprisen på kul i Tyrkiet i 2021 på grundlag af GTA-statistikkerne .
(325) I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger satte CIRFS spørgsmålstegn ved anvendelsen af kul som energikilde ved fastsættelsen af den normale værdi og også ved, hvorvidt de miljømæssige omkostninger ved kul på rimelig vis afspejles i den ikkefordrejede kulpris.
(326) Kommissionen mindede om, at den normale værdi i henhold til den metode, der er fastsat i grundforordningen og i henhold til dens artikel 2, stk. 6a, litra a), udelukkende skal beregnes på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Det følger heraf, at uanset om priserne på produktionsfaktorer erstattes med ikkefordrejede referenceværdier, skal forbruget af produktionsfaktorerne afspejle hver enkelt eksportørs og producents faktiske forbrug separat. Kommissionen havde derfor ingen skønsbeføjelse til at vælge alternative energikilder, som kunne erstatte dem, der anvendes af hver enkelt eksporterende producent, eller til at tilføje vilkårlige elementer til de ikkefordrejede priser, der blev konstateret i det relevante repræsentative land. En sådan fremgangsmåde ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Med hensyn til afspejlingen af miljøomkostninger i den ikkefordrejede pris på kul blev det bemærket, at der ved fastsættelsen af den beregnede normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ikke specifikt tages hensyn til miljøomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.
(327) Som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede CIRFS desuden Kommissionen om i lyset af Kommissionens rapport om væsentlige fordrejninger i Rusland at udelukke importen af kul fra Rusland til Tyrkiet fra den gennemsnitlige importpris for kul til Tyrkiet, der blev taget i betragtning med henblik på beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Mere specifikt fremførte CIRFS under henvisning til Kommissionens rapport, at selvom den russiske kulindustri i vid udstrækning er blevet privatiseret, er markedet koncentreret, og priserne påvirkes af de gældende finanspolitiske foranstaltninger og af jernbaneomkostningerne (fastsat af de statsejede jernbaneselskaber). Seks dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger fremsatte CIRFS yderligere bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, hvori den gentog sin anmodning og desuden hævdede, at importen af colombiansk kul skulle udelukkes fra importprisen på kul for Tyrkiet. I betragtning af den ubetydelige indvirkning, som godtagelsen eller afvisningen af denne påstand ville have på foranstaltningerne, besluttede Kommissionen, at der ikke var behov for at analysere den yderligere. Med hensyn til den yderligere påstand, der blev fremsat i forbindelse med importen af colombiansk kul, blev der henvist til punkt 7 i indledningsmeddelelsen. I henhold til nævnte bestemmelse accepterer Kommissionen med henblik på at afslutte undersøgelsen inden for de obligatoriske frister ikke indlæg fra interesserede parter efter fristen for at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. CIRFS' påstande blev derfor afvist.
(328) CIRFS fremførte som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen bør redegøre for, hvorfor 2021-prisen på gas i Tyrkiet, der blev valgt med henblik på beregningen af den normale værdi, er faldet betydeligt, mens den gennemsnitlige enhedspris på naturgas i Tyrkiet ifølge det tyrkiske statistiske institut steg kraftigt i 2021 i forhold til 2020. Som allerede beskrevet i det offentliggjorte andet notat indhentede Kommissionen data om gaspriser direkte fra det tyrkiske statistiske instituts database ved at anvende gennemsnitspriserne for 2021 for de respektive forbrugsintervaller, samtidig med at den konverterede tallene fra tyrkiske lira til RMB ved anvendelse af den gældende officielle vekselkurs for at beregne den normale værdi for de eksporterende producenter.
(329) Desuden fremførte CIRFS som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen med hensyn til gas bør redegøre for den metode, der blev anvendt til at vælge det mest hensigtsmæssige forbrugsinterval for hver enkelt kinesisk producent. Det blev i den forbindelse bemærket, at Kommissionen som beskrevet i betragtning 322 tillagde hver af de stikprøveudtagne producenter de gasomkostninger i forbrugsintervallet, der svarede til dets faktiske samlede gasforbrug i NUP.
(330) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.« Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.
(331) For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen SA&G-omkostningerne (6,6 %) og fortjenesten (15,3 %) for HTYP-producenten i Tyrkiet, Kordsa Türkiye, for hvilken tal vedrørende de finansielle data for 2021 (dvs. for den periode, der fuldt ud overlapper NUP) var umiddelbart tilgængelige.
(332) På grundlag af de ikkefordrejede priser og benchmarks, der er beskrevet ovenfor, beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(333) For det første fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger for hver juridisk enhed, der fremstiller og eksporterer den undersøgte vare, på grundlag af de produktionsfaktorer, som hver af virksomhederne indkøbte, og som er angivet i tabel 15. Kommissionen anvendte dernæst de ikkefordrejede enhedsomkostninger på hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Kommissionen reducerede produktionsomkostningerne med de ikkefordrejede indtægter, der genereres fra biproduktet (i dette tilfælde affaldsgarn), og som videresælges.
(334) For det andet tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger med henblik på at nå frem til de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger. De stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 315, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.
(335) Endelige tilføjede Kommissionen de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som var blevet bestemt på grundlag af den tyrkiske HTYP-producent (jf. betragtning 331). SA&G-omkostninger og fortjeneste, som begge var udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til hhv. 6,6 % og 15,3 %.
(336) På dette grundlag fastslog Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(337) Guxiandao hævdede som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen på ubegrundet vis knyttede værdien af hjælpematerialer og indirekte produktionsomkostninger til værdien af andre inputmaterialer. Ifølge Guxiandao skal Kommissionen fastlægge benchmarket for hjælpematerialer og indirekte produktionsomkostninger, idet der skelnes mellem dette og benchmarket for andre input, eller på anden måde acceptere virksomhedens faktiske omkostninger til hjælpematerialer og indirekte produktionsomkostninger. En lignende påstand blev fremsat af Guxiandao med hensyn til beregningen af transportomkostninger ved levering af råmaterialer.
(338) Således som det redegøres for i betragtning 100 fremgik det af undersøgelsen, at priserne på eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Guxiandao har ikke godtgjort, at priserne på dets hjælpematerialer, indirekte produktionsomkostninger eller transportomkostninger ikke er fordrejede. Det kunne ikke med sikkerhed fastslås, at disse omkostninger ikke er fordrejede, og i betragtning af artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, tredje led, kan de derfor ikke anvendes ved beregningen af den normale værdi. Kommissionen kunne ikke fastlægge et rimeligt benchmark for disse omkostninger, og hverken Guxiandao eller nogen anden interesseret part foreslog noget rimeligt benchmark for disse omkostninger. Når det ikke er muligt at finde passende benchmarks for en omkostning, kan Kommissionen i princippet fastsætte dem som en andel af den omkostningsgruppe, de vedrører (hvad enten det drejer sig om omkostninger til alle råmaterialer eller produktionsomkostninger). Når de ikkefordrejede omkostninger til råmaterialer eller produktionsomkostninger er fastsat, vil Kommissionen anvende benchmarket til at anslå de pågældende ikkefordrejede omkostninger og derved bevare den eksporterende producents omkostningsstruktur. Det betyder, at hvis hjælpematerialer f.eks. udgør 1 % af alle råvareomkostninger i en eksporterende producents regnskaber, vil de efter beregningen af den normale værdi stadig udgøre 1 % af råvareomkostningerne.
(339) For at nå frem til ikkefordrejede omkostninger til hjælpematerialer og indirekte omkostninger blev de stikprøveudtagne producenters andel af omkostningerne til hjælpematerialer samt dens andel af de indirekte produktionsomkostninger i forhold til de faktisk afholdte produktionsomkostninger anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, jf. betragtning 334. I mangel af specifikke data vedrørende ikkefordrejede generalomkostninger i de tilgængelige finansielle data fra producenten/producenterne i det repræsentative land fastlagde Kommissionen dataene vedrørende ikkefordrejede generalomkostninger for den eksporterende producent efter denne metode, jf. betragtning 338. Da adskillige produktionsfaktorer, som typisk tegner sig for en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger, i dette tilfælde blev identificeret, fandt Kommissionen desuden, at sådanne input burde medtages (ved anvendelse af producenternes faktiske omkostninger) blandt hjælpematerialerne og behandles i overensstemmelse hermed. Som beskrevet i betragtning 314 og i mangel af data i sagsakterne om de ikkefordrejede transportomkostninger i det repræsentative land, fandt Kommissionen, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialeforbrug og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kunne anvendes som indikator til at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved levering til virksomhedens fabrik. Guxiandaos påstand blev derfor afvist.
(340) De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen for Guxiandao og Unifull for disse direkte salg var derfor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.
(341) Foruden det direkte salg foretog Unifull også et vist salg via den anden forretningsmæssigt forbundne producent i koncernen. For dette salg blev eksportprisen justeret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), med fradrag af salgsenhedens respektive salgsomkostninger og rimelig fortjeneste (fastsat til 6,89 % i den seneste undersøgelse af visse polyvinylalkoholer og anvendt i den nuværende undersøgelse på grund af ligheden mellem erhvervsgrenen og manglende samarbejdsvilje fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører).
(342) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.
(343) For at sikre et rimeligt sammenligningsgrundlag justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer af eksportprisen for transport, forsikring, håndtering og lastning, rabatter, provision, kreditomkostninger, bankgebyrer og andre importafgifter.
(344) I sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Guxiandao om en justering af den beregnede normale værdi for at sikre et rimeligt sammenligningsgrundlag med eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. Ifølge Guxiandao bør elementer som fragt og forsikring, der kunne have været medtaget i de SA&G-omkostninger, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, fjernes, da disse elementer blev fratrukket eksportprisen, hvilket skaber asymmetri mellem de to.
(345) Kommissionen bemærkede, at Guxiandao ikke kunne påvise, at fragt og forsikring var medtaget i de SA&G-omkostninger, der blev anvendt til beregningen af den normale værdi. Det følger heraf, at den ønskede justering hverken var underbygget eller kvantificeret, og anmodningen blev derfor afvist.
(346) I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Unifull, at en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke er berettiget for salg gennem forretningsmæssigt forbundne producenter i koncernen. Unifull gjorde navnlig gældende, at ingen af virksomhederne i koncernen handler som agent, der sælger modervirksomhedens produkter. Unifull gjorde også gældende, at virksomheden som helhed handler som en enkelt koncern, og at virksomhedens beslutningstagning, produktionsordninger og salg samlet set finder sted på koncernniveau og under en enkelt administrerende direktør og ikke i de enkelte virksomheder i koncernen. I den følsomme udgave af bemærkningerne redegjorde Unifull også for årsagerne til, at salget fandt sted gennem hver enkelt part, og hævdede, at disse årsager ikke vedrørte forhandlerens/agentens funktioner.
(347) I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. I denne bestemmelse fastsættes det, at når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke hviler på et sådant sammenligneligt grundlag, tages der i form af justeringer behørigt hensyn til de påståede forskelle i faktorer, som påviseligt påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Blandt de faktorer, for hvilke der kan foretages justeringer, fastsættes det i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), at der skal foretages en justering for forskelle i provisioner, der betales i forbindelse med det pågældende salg. I nævnte bestemmelse fastsættes det, at der ved begrebet »provision« skal forstås, at den omfatter den avance, en forhandler af varen eller den samme vare modtager, hvis en sådan forhandler har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Der kan imidlertid ikke foretages en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), hvis den producent, der er etableret i et tredjeland, og dennes forretningsmæssigt forbundne distributør, der er ansvarlig for eksport til Den Europæiske Union, udgør en enkelt økonomisk enhed.
(348) I forbindelse med analysen af, om der foreligger en enkelt økonomisk enhed mellem en producent og dennes forretningsmæssigt forbundne distributør, er det afgørende at tage hensyn til den økonomiske virkelighed, der gør sig gældende i forholdet mellem denne producent og denne distributør. I betragtning af kravet om en konklusion, der afspejler den økonomiske virkelighed, der gør sig gældende i forholdet mellem denne producent og distributøren, er Kommissionen forpligtet til at tage hensyn til alle de faktorer, der er relevante for afgørelsen af, om denne distributør udøver funktioner som integreret salgsafdeling inden for denne producent eller snarere udfører andre former for funktioner. I overensstemmelse med behovet for at tage hensyn til alle relevante faktorer og den generelle skønsmargin, som Kommissionen har til at vurdere komplekse økonomiske situationer, skal Kommissionen foretage sin vurdering baseret på den enkelte sag og på en helhedsorienteret måde.
(349) Når Kommissionen har fremlagt samstemmende indicier for at fastslå, at en forhandler, der er tilknyttet en producent, udøver funktioner, der kan sammenlignes med en agent, der arbejder på provisionsbasis, påhviler det med hensyn til bevisbyrden den pågældende forhandler eller producent at føre bevis for, at en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke er berettiget.
(350) I den foreliggende sag bemærker Kommissionen, at begge virksomheder tilhører samme koncern under samme ledelse. Begge de pågældende virksomheder solgte imidlertid den pågældende vare, som de producerede, og videresolgte de pågældende varer produceret af den anden virksomhed. Kommissionen fandt, at hver enkelt producerende virksomhed, som også foretager salg og videresalg, bør anses for at fungere som agent, der arbejder på provisionsbasis, og ikke som den anden virksomheds interne salgsafdeling. Det er ubestridt, at hver enkelt virksomhed havde sin egen fuldt udbyggede salgsafdeling og afholdt de relevante omkostninger. Med hensyn til videresalg udførte hver enkelt virksomhed en funktion som forhandler, der handlede på provisionsbasis, hvilket afspejledes i den eksportpriskomponent, der skulle justeres for at fjerne asymmetrien i forhold til den hjemmemarkedspris, der var beregnet ab fabrik. Kommissionen fremlagde derfor samstemmende indicier for at fastslå, at hver enkelt eksporterende producent i koncernen udøvede funktioner, der kunne sammenlignes med en agent, der arbejdede på provisionsbasis med hensyn til videresalg af den anden producents varer. Unifull fremlagde derimod ikke bevis for, at en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke er berettiget. Påstanden blev derfor afvist.
(351) I lyset af ovenstående og i betragtning af, at der sker en overførsel af midler mellem to forretningsmæssigt forbundne enheder, kunne Kommissionen med rette undersøge, om den faktiske værdi af avancen adskiller sig fra, hvad en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler ville opnå. På grundlag af den nominelle fortjeneste, der blev fastslået i denne sag, fandt Kommissionen ikke, at avancen i tilstrækkelig grad afspejlede en provision, der skulle have været betalt i forbindelse med en transaktion på armslængdevilkår. Som nævnt i betragtning 341 fandt Kommissionen derfor, at en justering burde baseres på forhandlerens SA&G-omkostninger og den nominelle fortjeneste, der blev fastslået i denne sag.
(352) Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare for at beregne dumpingmargenen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.
(353) For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen på grundlag af de stikprøveudtagne eksporterende producenters margener.
(354) På dette grundlag udgør den endelige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 17,2 %.
(355) I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for langt størstedelen, hvis ikke hele, den samlede eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, på niveau med den højeste dumpingmargen for den stikprøveudtagne eksporterende producent, nemlig Unifull-koncernen. Den således fastlagte dumpingmargen lå på 23,7 %.
(356) Som konklusion herpå blev de endelige dumpingmargener for sagen i henhold til artikel 11, stk. 3, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:
| Virksomhed | Endelig dumpingmargen |
|---|---|
| Huzhou Unifull Industrial Fibre Co., Ltd., Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd. og Zhejiang Unifull Hi-Tech Industry Co., Ltd | 23,7 % |
| Zhejiang Guxiandao Polyester Dope Dyed Yarn Co., Ltd. | 9,7 % |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder | 17,2 % |
| Alle andre virksomheder | 23,7 % |
(357) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om ændringen i omstændighederne vedrørende dumping med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.
(358) Mellem den nuværende undersøgelsesperiode for den oprindelige undersøgelse (dvs. 1. juli 2008 til 30. juni 2009) og 2021 blev produktionskapaciteten for de kinesiske HTYP-producenter, der er omfattet af foranstaltningerne, mere end tredoblet fra [747 000-955 000] ton i 2009 til [2 508 000-3 205 000] ton i 2021. Som det fremgår af regeringens strategier og de planlægningsdokumenter, der er udstedt på provinsplan og kommunalt plan (se betragtning 69-75), har den kinesiske HTYP-industri siden den oprindelige undersøgelse desuden ændret sig, idet den fokuserer på betydelige investeringer i infrastruktur og fremskyndelse af forskning i banebrydende teknologier og udvikling af højtydende materialer. En så betydelig stigning i investeringer og kapacitet havde uundgåeligt en indvirkning på omkostningsstrukturen og førte til en stigning i de kinesiske eksporterende producenters faste omkostninger. Dette må igen have haft en strukturel påvirkning af den normale værdi og dermed dumpingmargenen.
(359) Da det indenlandske HTYP-forbrug har været stabilt i Kina og derfor ikke kan absorbere den øgede kapacitet og udvande de øgede faste omkostninger, sigtede de eksporterende producenter i Kina mod at øge produktionsmængden ved at øge eksportsalget, hovedsagelig til Unionen (som er de kinesiske eksporterende producenters vigtigste eksportmarked). Faktisk er produktionsmængderne for kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af foranstaltninger, omtrent fordoblet siden den oprindelige undersøgelse, hvilket er på linje med en fordobling af den kinesiske eksport til Unionen i denne periode. For at øge eksportsalget må producenterne have justeret deres eksportpriser til et niveau, der er passende for at sikre de nødvendige mængdemæssige gevinster (se betragtning 147 om den faldende pristendens for kinesisk import, der er omfattet af foranstaltninger). Dette fremgår af det forhold, at den kinesiske eksport (omfattet af foranstaltninger) til Unionen mellem NUP i den oprindelige undersøgelse og 2021 næsten fordobledes i mængde, på trods af at den var omfattet af antidumpingtolden og blev dumpet, som konstateret i den nuværende undersøgelse (og i overensstemmelse med konklusionerne i udløbsundersøgelsen fra 2017). Det kan konkluderes, at de kinesiske HTYP-producenter udvidede deres produktionskapacitet betydeligt og justerede deres eksportadfærd for at opnå effektivitetsgevinster, der begrundede denne udvidelse. Disse ændringer påvirkede strukturelt de kinesiske eksporterende producenters normale værdi og eksportpris og dermed deres dumpingmargen på en måde, der anses for at være af varig karakter, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.
(360) På grundlag af de konklusioner, som Kommissionen er nået frem vedrørende fortsat dumping, fortsat skade og Unionens interesser, bør antidumpingforanstaltningerne over for importen af HTYP med oprindelse i Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, opretholdes.
(361) Som følge af den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der desuden indføres en antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina på niveauet for den skadesmargen, som de gældende foranstaltninger bygger på, eller de dumpingmargener, som blev konstateret i den nuværende interimsundersøgelse, alt efter hvilken margen der er lavest.
(362) På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
| Virksomhed | Dumpingmargen | Skadesmargen | Endelig antidumpingtold |
|---|---|---|---|
| Huzhou Unifull Industrial Fibre Co., Ltd. Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd. Zhejiang Unifull Hi-Tech Industry Co., Ltd. | 23,7 % | 57,6 % | 23,7 % |
| Zhejiang Guxiandao Polyester Dope Dyed Yarn Co., Ltd. | 9,7 % | 57,1 % | 9,7 % |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven | 17,2 % | 57,3 % | 17,2 % |
| Alle andre virksomheder | 23,7 % | 57,6 % | 23,7 % |
(363) For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.
(364) Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at erklæringen er korrekt, og sikre, at anvendelsen af den individuelle toldsats er berettiget, og at den er i overensstemmelse med toldlovgivningen.
(365) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.
(366) De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.
(367) Virksomheden kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.
(368) En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.
(369) Importen fra Zhejiang Hailide New Material Co. Ltd. er genstand for en særskilt undersøgelse, og der kan indføres told i en særskilt forordning.
(370) Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger, og om, at importen af HTYP fra Kina ville blive pålagt endelig antidumpingtold. De blev også indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til bemærkningerne fra interesserede parter, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.
(371) I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.
(372) Det udvalg, der er nedsat ved , afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i nærværende forordning —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/934 af 11. maj 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036)
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere, ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex (herunder ikke sytråd og Z-snoet flertrådet eller kabelslået garn, beregnet til fremstilling af sytråd, klar til farvning og til slutbehandling, løst omviklet en perforeret plastikspole), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 5402 20 00 (Taric-kode 5402200010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. De endelige antidumpingtoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
| Virksomhed | Endelig antidumpingtold (%) | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Huzhou Unifull Industrial Fibre Co., Ltd. Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd. Zhejiang Unifull Hi-Tech Industry Co., Ltd. | 23,7 | 899E |
| Zhejiang Guxiandao Polyester Dope Dyed Yarn Co., Ltd. | 9,7 | 899F |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget | 17,2 | A977 |
| Alle andre virksomheder (undtagen Zhejiang Hailide New Material Co. Ltd. — Taric-tillægskode A976) | 23,7 | A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
5. Hvis en part i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for:
a) at denne ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i stk. 1, med oprindelse i Folkerepublikken Kina i den nuværende undersøgelsesperiode (1. januar 2021-31. december 2021)
b) denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og
c) at denne enten har eksporteret de varer, der er beskrevet i stk. 1, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse om at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode,
kan Kommissionen ændre bilag I med henblik på at lade nævnte part være omfattet af tolden for samarbejdsvillige producenter, der ikke indgår i stikprøven, dvs. 17,2 %.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2023.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
EUT L 167 af 30.6.2017, s. 31.
WT/DS295/AB/R af 29. november 2005.
EUT C 248 af 30.6.2022, s. 107.
EUT C 87 af 23.2.2022, s. 2, og EUT C 248 af 30.6.2022, s. 142.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017 (SWD (2017) 483 final/2).
Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.
Rapporten — kapitel 2, s. 10.
Kan tilgås her: Constitution of the People's Republic of China (npc.gov.cn), tilgået den 15. november 2022.
Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.
Rapporten — kapitel 3, s. 41, 73-74.
Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.
Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.
Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.
Rapporten — kapitel 8, s. 169-170, 200-201.
Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, rapporten — kapitel 4, s. 50 og 84, rapporten — kapitel 5, s. 108-109.
Kan tilgås her: https://aiqicha.baidu.com/company\_detail\_70517450166132 (tilgået den 18. november 2022).
Kan tilgås her: http://www.szse.cn/disclosure/listed/bulletinDetail/index.html?786334a3-123e-4960-bb6a-19fa0d397bd9, s. 99 (tilgået den 18. november 2022).
Se f.eks. artikel 33 i CCP's forfatning, artikel 19 i den kinesiske selskabslov eller »Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era issued by the General Office of the CCP's Central Committee« fra 2020.
Kan tilgås her: cfa.com.cn (tilgået den 21. november 2022).
Rapporten — kapitel 5, s. 100-101.
Rapporten — kapitel 2, s. 26.
Se for eksempel: Blanchette, J. - »Xi's Gamble:»The Race to Consolidate Power and Stave off Disaster« ; Udenrigsministeriet, bind 100, nr. 4, juli/august 2021, s. 10-19.
Rapporten — kapitel 2, s. 31-32.
Kan tilgås her: https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (tilgået den 15. november 2022).
Kan tilgås her: www.gov.cn/zhengce/2020-09/15/content\_5543685.htm (tilgået den 15. november 2022).
Financial Times (2020), »Chinese Communist Party asserts greater control over private enterprise« , findes på: https://on.ft.com/3mYxP4j (tilgået den 15. november 2022).
Kan tilgås her: http://www.szse.cn/disclosure/listed/bulletinDetail/index.html?786334a3-123e-4960-bb6a-19fa0d397bd9, s. 43 (tilgået den 18. november 2022).
Kan tilgås her: https://www.guxiandao.com/index.php?g=news&m=index&a=view&id=161 (tilgået den 18. november 2022).
Rapporten — kapitel 14.1-14.3.
Rapporten — kapitel 4, s. 41-42, 83.
Kan tilgås her: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/yj/art/2022/art\_a01b7532a39a41e891d2540da6981d72.html (tilgået den 17. november 2022).
Optimere det regionale layout, styrke det internationale samarbejde, fremme den digitale omstilling, eliminere tilbagestående produktionskapacitet og fusioner og omstruktureringer i overensstemmelse med love og forskrifter, udvikle førende virksomheder, fremme integrationen og udviklingen af store og små virksomheder og konsolidere og styrke industriens konkurrenceevne.
Ibid., artikel II.
Kan tilgås her: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20210906/1175114.shtml (tilgået den 17. november 2022).
Se kapitel V i planen.
Se afsnit 2.2.2. i planen:
Se afsnit 4.1.1. i planen:
Se afsnit 4.1.3. i planen:
Kan tilgås her: www.qg.gov.cn/zwgk/zcfg/sjfgwj/202112/t20211207\_2666343.htm (tilgået den 18. november 2022).
Se afsnit III.2.5. i planen.
Se afsnit III.4.1. i planen, som kan tilgås her:
https://huanbao.bjx.com.cn/news/20210707/1162695.shtml (tilgået den 22. november 2022).
Kan tilgås her: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211201/1191133.shtml (tilgået den 18. november 2022).
Se afsnit III.2.1. i planen.
Se planen. Findes på:
https://www.zj.gov.cn/art/2021/6/24/art\_1229540815\_4671249.html (tilgået den 22. november 2022).
Se afsnit IV.7. i planen.
Kan tilgås her: https://www.cq.gov.cn/zwgk/zfxxgkml/szfwj/qtgw/202108/t20210803\_9538603.html (tilgået den 22. november 2022).
Se afsnit III.1.4. i planen.
Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.
Rapporten — kapitel 9, s. 216.
Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.
Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.
Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.
Rapporten — kapitel 13, s. 336.
Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.
Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.
Rapporten — kapitel 6, s. 119.
Rapporten — kapitel 6, s. 120.
Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.
Jf. det officielle politikdokument fra China Banking and Insurance Regulatory Commission (CBIRC) af 28. august 2020: » Three-year action plan for improving corporate governance of the banking and insurance sectors (2020-2022)« (treårig handlingsplan for forbedring af selskabsledelse i bank- og forsikringssektoren for 2020-2022), kan tilgås her: http://www.cbirc.gov.cn/cn/view/pages/ItemDetail.html?docId=925393&itemId=928 (tilgået den 15. november 2022). Planen pålægger » yderligere at gennemføre den ånd, der kommer til udtryk i generalsekretær Xi Jinpings hovedtale om fremme af reformen af corporate governance i den finansielle sektor« . Desuden har planens afsnit II til formål at fremme den organisatoriske integration af partiets lederskab i selskabsledelse: »vi skal gøre indarbejdelsen af partiets ledelse i corporate governance mere systematisk, standardiseret og procedurebaseret […] Større driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål skal drøftes af partikomitéen, inden der træffes beslutning herom af bestyrelsen eller den øverste ledelse.«
Jf. CBIRC's »Meddelelse om forretningsbankers resultatvurderingsmetode« , offentliggjort den 15. december 2020. http://jrs.mof.gov.cn/gongzuotongzhi/202101/t20210104\_3638904.htm (senest tilgået den 12. april 2021).
Kan tilgås her: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211201/1191133.shtml (tilgået den 18. november 2022).
Se punkt 3 i afsnittet »Safeguard Measures of the Plan«.
Kan tilgås her: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20210906/1175114-3.shtml (tilgået den 22. november 2022).
Se afsnit 8.7 i planen.
Kan tilgås her: http://zj.sina.cn/shaoxing/2022-03-03/detail-imcwipih6326336.d.html (tilgået den 18. november 2022).
Jf. IMF's arbejdspapir »Resolving China's Corporate Debt Problem« , af Wojciech Maliszewski, Serkan Arslanalp, John Caparusso, José Garrido, Si Guo, Joong Shik Kang, W. Raphael Lam, T. Daniel Law, Wei Liao, Nadia Rendak, Philippe Wingender, Jiangyan, oktober 2016, WP/16/203.
Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.
Se OECD (2019), »OECD Economic Surveys: China 2019« , OECD Publishing, Paris, s. 29, som kan tilgås her:
https://doi.org/10.1787/eco\_surveys-chn-2019-en (tilgået den 15. november 2022).
Se: http://www.gov.cn/xinwen/2020-04/20/content\_5504241.htm (tilgået den 22. november 2022).
World Bank Open Data — » Upper Middle Income« , https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, foreskriver, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
Kommissionen underrettede de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter om, at den havde til hensigt at anvende oplysningerne fra disse producenter i forbindelse med udløbsundersøgelserne. Der indkom ingen indsigelser.
Wood Mackenzie — se https://www.woodmac.com/.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 af 24. februar 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til (EUT L 49 af 25.2.2017, s. 6), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1159 af 29. juni 2017 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2010 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 for så vidt angår definitionen af varedækningen for de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina samt om mulighed for godtgørelse af eller fritagelse for told i visse tilfælde (EUT L 167 af 30.6.2017, s. 31).
Ca. 14 %, hvis der udelukkende tages hensyn til eksport, der er omfattet af foranstaltningerne.
Landenes halvårlige rapporter for 2022 på WTO's websted: https://www.wto.org/english/tratop\_e/adp\_e/adp\_e.htm.
Se »*Fujian Billion diversifies into industrial yarn production" (innovationintextiles.com)*** og http://en.three-v.com.cn/about.html for yderligere oplysninger.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/977 af 22. juni 2022 om accept af to anmodninger om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 (EUT L 167 af 24.6.2022, s. 55).
Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, indeholder data om import af varer, der er omfattet af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger eller -undersøgelser, både fra de lande og eksporterende producenter, der er berørt af proceduren, og fra andre tredjelande og andre eksporterende producenter, på 10-cifret Taric-kode- og Taric-tillægskodeniveau.
Tallene for de kinesiske eksporterende producenter, der er pålagt told, er ikke fortrolige som sådan. De detaljerede tal ville imidlertid indirekte afsløre de nøjagtige importtal for Hailide, en eksportør, som ikke er pålagt told.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 af 15. december 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse store vindmølletårne af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59) (»sagen om vindmølletårne af stål«).
Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).
World Bank Open Data — »Upper Middle Income« , https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
Årsberetningen for 2021, s. 133.
Årsberetningen for 2021, s. 61, kan tilgås her: https://www.kordsa.com/en/images/pdf/Kordsa\_Annual\_Report\_EN\_2021.pdf.
Se Kordsa_Annual_Report_EN_2021.pdf, s. 158, »Note 3 — Segment reporting, a) External revenue« samt fortegnelsen på s. 205 i årsberetningen.
Arbejdskraftomkostningerne findes på https://data.tuik.gov.tr/Bulten/DownloadIstatistikselTablo?p=tg4QGRdNcBVDQo/mmOOyD/8g3GlHdKhwM0SMnhh4V/APyz9UrZvk0kK90vktK5jo.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« , af 22.10.2020, SWD(2020) 242 final.
Betragtning 352 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 af 25. september 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse former for polyvinylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 315 af 29.9.2020, s. 1).
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven (Taric-tillægskode A977):
| Virksomhedens navn | By |
|---|---|
| Fujian Billion Polymerization Fiber Technology Industrial Co., Ltd. | Jinjiang |
| Jiangsu Hengli Chemical Fibre Co., Ltd. | Suzhou |
| Jiangsu Solead New Material Group Co., Ltd. | Yixing |
| Oriental Industries (Suzhou) Ltd | Suzhou |
| Zhejiang Kingsway High-tech Fiber Co., Ltd. | Haining |
| Zhejiang Sanwei Material Technology Co., Ltd. | Taizhou |
