EU-støtte til krisedestillation og grøn høst i vinsektoren 2023

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/…

af 22. juni 2023

om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i vinsektoren i visse medlemsstater og om fravigelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 , særlig artikel 219, sammenholdt med artikel 228, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den nuværende økonomiske situation er kendetegnet ved generelle høje leveomkostninger, som påvirker forbruget og salget af vin, og øgede inputomkostninger til landbrugsproduktion og vinforarbejdning, som påvirker vinpriserne. Disse omstændigheder truer med at forstyrre Unionens vinmarked betydeligt, da de påvirker flere vigtige producerende medlemsstater ved at øge de disponible vinlagre til et niveau, der risikerer at blive uholdbart i lyset af den kommende høst- og produktionssæson, og ved at skabe finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer for vinproducenterne.

(2) Den globale inflation og den dermed forbundne nedgang i forbrugernes købekraft forværrer yderligere den generelt faldende tendens i vinforbruget de seneste år. Det øjensynlige fald i forbruget i det igangværende produktionsår anslås til 7 % i Italien, 10 % i Spanien, 15 % i Frankrig, 22 % i Tyskland og 34 % i Portugal sammenholdt med markedssituationen før covid-19. Denne tendens påvirker navnlig visse markedssegmenter for vin, nemlig rødvine og rosévine.

(3) De foreliggende tal viser et fald i vinsalget i indeværende produktionsår, hvilket er i overensstemmelse med den konstaterede nedgang i den indenlandske efterspørgsel, f.eks. et fald i salget på 5,3 % i Spanien og Frankrig, og nogle områder, hvor salget faldt med 25 % til 35 % i forhold til samme periode i det foregående produktionsår. I mellemtiden er Unionens vineksport i perioden fra januar til april 2023 8,5 % lavere end i samme periode i 2022.

(4) Den generelle stigning i de vigtigste inputomkostninger til landbrugsproduktion såsom omkostninger til gødningsstoffer, energi og flasker, der er nødvendige for vinproduktionen, hvilket til dels også skyldes Ruslands angrebskrig mod Ukraine, har ført til en ekstraordinær stigning i produktionsomkostningerne på op til en anslået gennemsnitlig stigning på 30 % til 40 % i nogle medlemsstater. Disse omstændigheder lægger yderligere pres på Unionens vinproducenter og reducerer deres kapacitet til markedsføring og investeringer. På trods af de stigende omkostninger i hele vinproduktionscyklussen tyder de foreliggende data desuden på et brat prisfald for visse vine i de regioner, der er hårdest ramt af krisen, sammenlignet med situationen før covid-19, f.eks. et prisfald på mellem 10 % og 26 % for nogle regioner i Frankrig.

(5) Tilsammen peger disse faktorer i retning af et generelt fald i efterspørgslen efter og salget af EU-vine i en situation, hvor produktionen i Unionen steg med 4 % i forhold til det foregående produktionsår, hvilket øger de allerede høje oprindelige lagre (+ 2 % i forhold til det seneste 5-årsgennemsnit). Hvis der ikke hurtigt gribes ind for at reducere det voksende overudbud, risikerer situationen at forstyrre markedet alvorligt ved at skabe en betydelig og generel uligevægt på markedet senest med den nye høst, hvor vinproducenterne ikke har kapacitet til at oplagre den nye produktion og tvinges til at sælge til endnu lavere priser.

(6) På nuværende tidspunkt skaber de nuværende markedsforhold forskellige markedsforstyrrelser i vinsektoren i forskellige produktionsområder, fordi Unionens vinmarked er stærkt segmenteret. Disse er betydelige i visse regioner i flere medlemsstater og påvirker navnlig markedssegmenterne for rødvine og rosévine. Eksempler, der illustrerer denne opsplitning af markedet, er f.eks. 27 % større lagre end det 5-årige gennemsnit i Extremadura i Spanien, 24 % og 14 % større lagre end i det foregående år i henholdsvis Lissabon og Alentejo i Portugal og 26 % større lagre af rosévine i begyndelsen af det indeværende produktionsår end ved begyndelsen af det foregående produktionsår i Languedoc-Roussillon i Frankrig.

(7) Samtidig har Unionens vinmarked allerede været underlagt skærpende betingelser, navnlig i årene 2019, 2020 og 2021 som følge af tidligere handelsrestriktioner, et fald i forbruget under covid-19-pandemien og flere ekstreme vejrforhold. De nuværende vanskelige omstændigheder skaber et yderligere slag for en allerede skrøbelig sektor og fører til betydelige indkomsttab for alle aktører i sektoren. Vinavlerne i de hårdest ramte regioner i medlemsstaterne oplever finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer. Der er derfor også behov for en øjeblikkelig indsats i denne henseende for effektivt at kunne reagere på en så uensartet markedssituation ved at give medlemsstaterne mulighed for at omdirigere en del af de finansielle ressourcer, der er afsat til deres nationale støtteprogrammer i vinsektoren, og tilbyde en mere skræddersyet støtte til de forskellige aktører i sektoren.

(8) Fjernelse fra markedet i de hårdest ramte regioner af nogle af de vinmængder, der ikke findes passende afsætningsmuligheder, bør bidrage til at rette op på ubalancerne på markedet og forhindre, at de nuværende forstyrrelser udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse af hele Unionens vinsektor. Hvis det er berettiget, bør destillation af vin midlertidigt indføres som en støtteberettiget foranstaltning under støtteprogrammerne for vinsektoren for at bidrage til at forbedre markedsbalancen og den økonomiske situation for vinproducenterne i de hårdest ramte produktionsområder. For at undgå konkurrenceforvridning bør det ikke være tilladt at anvende den fremstillede alkohol i føde- og drikkevareindustrien, og anvendelsen bør begrænses til brug for industriformål, herunder desinfektion og lægemidler, og til energiformål. For at undgå misbrug eller overkompensation efter gennemførelsen af denne ekstraordinære foranstaltning er det relevant at anmode medlemsstaterne om at målrette foranstaltningen mod regioner med ubalance på markedet, at basere den på objektive kriterier og at begrænse den kompensation, som de vil yde, til de seneste markedspriser.

(9) Foranstaltningen »grøn høst«, jf. , anvendes som markedsforvaltningsforanstaltning, når der forventes en overskudsproduktion af druer. For at hjælpe de erhvervsdrivende med at reagere på de nuværende markedsforhold og mindske risikoen for, at situationen gentager sig i det kommende produktionsår, er det hensigtsmæssigt at tillade en vis fleksibilitet ved gennemførelsen af denne foranstaltning i regnskabsåret 2023. Det er navnlig nødvendigt som en ekstraordinær foranstaltning at fastsætte undtagelser fra artikel 47, stk. 1 og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 for at tillade fuldstændig destruktion eller fjernelse af umodne drueklaser på en del af bedriften, forudsat at dette sker på hele parceller, og at det maksimale EU-tilskud til denne foranstaltning midlertidigt forhøjes.

(10) Tilføjelsen af »krisedestillation« til støtteberettigede foranstaltninger samt den fleksibilitet, der er indført for »grøn høst«, udgør en form for finansiel støtte, som imidlertid ikke kræver yderligere EU-finansiering, eftersom budgetbegrænsningerne for de nationale støtteprogrammer i vinsektoren for regnskabsåret 2023, der er fastsat i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 , fortsat finder anvendelse. Medlemsstaterne kan således kun beslutte at tildele højere beløb til de pågældende foranstaltninger inden for det årlige budget, der er fastsat i nævnte bilag. Formålet med den finansielle støtte til de to ovennævnte kriseforanstaltninger er således at yde støtte til sektoren i lyset af den ustabile markedssituation, uden at der først skal mobiliseres yderligere midler.

(11) For at øge effektiviteten af Unionens finansielle midler, der kan tildeles disse kriseforanstaltninger, bør medlemsstaterne have mulighed for at supplere Unionens finansielle bistand med nationale betalinger, der dækker op til 50 % af den støtte, der ydes til de to kriseforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

(12) Den negative markedsudvikling, stigningen i omkostningerne og de deraf følgende cash flow-problemer for aktørerne i vinsektoren gør det vanskeligt at gennemføre foranstaltningerne i de nationale støtteprogrammer for vin på et tidspunkt, hvor det er mest nødvendigt at forbedre sektorens markedsorientering. For at sikre en effektiv gennemførelse af programmerne under de fremherskende markedsmæssige og økonomiske forhold i vinsektoren er det relevant midlertidigt at forhøje det maksimale EU-bidrag til foranstaltningerne »salgsfremstød«, »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer«, »grøn høst« og »investeringer«.

(13) Det er desuden vigtigt at give støttemodtagerne passende fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af deres operationer under de nationale støtteprogrammer, så de kan reagere på den nuværende usikkerhed på markedet og tilpasse operationerne, når det er nødvendigt. En sådan fleksibilitet udgør en yderligere markedsstøtteforanstaltning, der skal forhindre, at de nuværende økonomiske forstyrrelser udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse af Unionens vinmarked, og sikrer, at de øvrige ekstraordinære foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, når en medlemsstat har truffet afgørelse herom, også kan gennemføres effektivt på støttemodtagerniveau. Som en yderligere ekstraordinær foranstaltning er det derfor nødvendigt at fravige Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 og give medlemsstaterne mulighed for at give støttemodtagerne en vis fleksibilitet med henblik på at tilpasse de planlagte operationer efter en forenklet procedure og tillade en delvis gennemførelse heraf i behørigt begrundede tilfælde.

(14) Forudsat at årsagerne til at anvende forhøjede EU-finansieringssatser for visse foranstaltninger og til at tillade en vis fleksibilitet i forvaltningen af programmerne vedrører den nuværende økonomiske situation i vinsektoren, og fordi foranstaltningerne er midlertidige, er det relevant at begrænse deres anvendelsesområde til operationer, hvor gennemførslen først begyndte i regnskabsåret 2023. Disse foranstaltninger bør derimod ikke finde anvendelse på f.eks. operationer, der er gennemført i tidligere regnskabsår, og som først er betalt i regnskabsåret 2023.

(15) I særligt hastende tilfælde i betragtning af den aktuelle markedsforstyrrelse og medlemsstaternes korte tid til at gennemføre foranstaltningerne i denne forordning i det indeværende regnskabsår og for at forhindre yderligere markedsforringelse er det nødvendigt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger. På den ene side skal det overskydende udbud i de hårdest ramte områder fjernes fra markedet så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden begyndelsen af den nye høst, inden udgangen af august eller begyndelsen af september 2023, da markedssituationen ellers vil blive yderligere forværret, og den nuværende uligevægt vil blive overført til det nye produktionsår, hvilket truer med at forårsage en langvarig krise på hele Unionens vinmarked. På den anden side skal alle foranstaltningerne i denne forordning gennemføres inden udløbet af de nuværende nationale vinstøtteprogrammer, som kun finder anvendelse indtil den 15. oktober 2023, jf. . I henhold til denne bestemmelse finder - fortsat anvendelse efter den 31. december 2022 for så vidt angår afholdte udgifter og betalinger for operationer, der er gennemført før den 16. oktober 2023. Derfor risikerer en forsinkelse af foranstaltningerne at gøre det vanskeligt eller endog umuligt for de berørte medlemsstater at gennemføre foranstaltningerne i regnskabsåret 2023, som er det sidste gennemførelsesår for de nuværende nationale støtteprogrammer i vinsektoren.

(16) På baggrund af ovennævnte særligt hastende tilfælde bør nærværende forordning vedtages efter hasteproceduren i .

(17) I betragtning af nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: