Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1225 af 22. juni 2023 om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i vinsektoren i visse medlemsstater og om fravigelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149)
1.
Uanset artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan den foranstaltning, der er beskrevet i artikel 2 i nærværende forordning, finansieres via støtteprogrammer for vinsektoren.
2.
Uanset artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne med nationale betalinger finansiere op til 50 % af den støtte, der ydes i henhold til artikel 2 i nærværende forordning og artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
1.
Der kan ydes støtte til destillation af vin i overensstemmelse med betingelserne i denne artikel. En sådan støtte skal stå i et rimeligt forhold til målet, være behørigt begrundet af medlemsstaten og være rettet mod de mest berørte vine og produktionsområder i overensstemmelse med andet afsnit. Den kan gennemføres på nationalt eller regionalt plan for rød- eller rosévine, separat eller for begge farver sammen, som kan være vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
De medlemsstater, der beslutter at gennemføre denne foranstaltning, skal for hver type og farve af den støtteberettigede vin, enten på regionalt eller nationalt plan, alt efter hvad der er relevant, godtgøre, at der foreligger en eller flere af følgende markedsforhold:
a)
en væsentlig forøgelse af de senest tilgængelige vinlagre på produktionsniveau i forhold til de gennemsnitlige lagre for samme periode i de foregående 5 produktionsår eller i forhold til de gennemsnitlige lagre for samme periode i de foregående 5 produktionsår, idet de højeste og laveste værdier ikke medregnes
b)
et betydeligt fald i den gennemsnitlige markedspris på produktionsniveau i det igangværende produktionsår i forhold til gennemsnitsprisen i de 3 foregående produktionsår eller i forhold til gennemsnitsprisen i de 5 foregående produktionsår, idet de højeste og laveste årlige gennemsnitsværdier ikke medregnes
c)
et betydeligt fald i det kumulerede salg på markedet på produktionsniveau i det igangværende produktionsår i forhold til gennemsnittet for de 3 foregående produktionsår i samme periode eller i forhold til gennemsnittet i de 5 foregående produktionsår, idet den højeste og laveste værdi af det kumulerede salg i samme periode ikke medregnes, og forudsat at et sådant fald ikke skyldes et fald i produktionen.
2.
For at undgå konkurrencevridning må alkohol, der fremkommer ved den støttede destillation, jf. stk. 1, udelukkende anvendes til industriformål, herunder desinfektion og lægemidler, og energiformål for at undgå konkurrencevridning.
3.
Støtten, jf. stk. 1, ydes til vinvirksomheder, som fremstiller eller markedsfører de produkter, der er nævnt i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, producentorganisationer inden for vinsektoren, sammenslutninger bestående af to eller flere producenter, brancheorganisationer eller destillatører af vinavlsprodukter.
4.
Kun de omkostninger, der er forbundet med levering af vin til destillatørerne og destillation af denne vin, kan komme i betragtning ved tildeling af støtte. Den vin, der skal destilleres i henhold til denne foranstaltning, skal have oprindelse i Unionen og være i overensstemmelse med kravene til markedsføring i Unionen og de relevante produktspecifikationer for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
5.
Medlemsstaterne kan i deres nationale støtteprogrammer opstille prioriterede kriterier for støttemodtagerne. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
6.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om proceduren for ansøgning om støtte, jf. stk. 1, som skal omfatte bestemmelser om:
a)
hvilke fysiske eller juridiske personer der kan indgive ansøgninger
b)
indgivelsen og udvælgelsen af ansøgninger, der som minimum skal omfatte frister for indgivelsen af ansøgninger, for behandlingen af disse og for meddelelsen af udvælgelsesprocedurens resultater til de erhvervsdrivende
c)
kontrol af opfyldelsen af bestemmelserne om, hvilke formål der kan ydes støtte til, og om omkostningerne, jf. stk. 4, samt om prioritetskriterierne, når sådanne anvendes
d)
udvælgelsen af ansøgninger, der som minimum skal omfatte vægtningen af de enkelte prioritetskriterier, når sådanne anvendes
e)
ordninger for forskudsbetalinger og sikkerhedsstillelse.
7.
Medlemsstaterne fastsætter støttebeløbet på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Støttebeløbet fastsættes på regionalt eller nationalt plan, alt efter hvad der er relevant, for hver type og farve af den støtteberettigede vin, jf. stk. 1. Støttebeløbet må ikke overstige 80 % af den laveste månedlige gennemsnitspris, der er konstateret på produktionsniveau i produktionsåret 2022/2023 for hver type og farve af den støtteberettigede vin, som foranstaltningen gælder for, i det pågældende område eller på medlemsstatens område. Hvis der ikke foreligger registrerede markedspriser, kan de estimeres af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat på grundlag af de bedste tilgængelige data.
8.
Artikel 1-2, 43, 48-54 og 56 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 () og artikel 1-3, 19-23, 25-31, artikel 32, stk. 1, andet afsnit, og artikel 33-40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 () finder tilsvarende anvendelse på støtte til kriseoplagring af vin.
9.
Senest den 31. august 2023 meddeler medlemsstaterne Kommissionen typen og farven af de støtteberettigede vine og de områder, hvor foranstaltningen skal finde anvendelse, samt begrundelsen herfor i henhold til stk. 1, størrelsen af den godtgørelse, der skal anvendes i henhold til stk. 7, begrundelsen herfor og den mængde, der forventes destilleret.
Uanset artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 forstås ved »grøn høst« i 2023 fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, på hele bedriften eller på en del af bedriften, forudsat at den grønne høst gennemføres på hele parceller.
1.
Uanset artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må EU-tilskuddet i regnskabsåret 2023 til oplysningsforanstaltninger eller salgsfremmende foranstaltninger højst udgøre 60 % af de støtteberettigede udgifter.
2.
Uanset artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må EU-tilskuddet i regnskabsåret 2023 til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer højst udgøre 60 %. I mindre udviklede regioner må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 80 %.
3.
Uanset artikel 47, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må støtten i regnskabsåret 2023 til grøn høst højst udgøre 60 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.
4.
Uanset artikel 50, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes følgende maksimumssatser i regnskabsåret 2023 for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:
a)
60 % i mindre udviklede regioner
b)
50 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner
c)
80 % i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten
d)
75 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 ().
1.
Uanset artikel 22 i delegeret forordning (EU) 2016/1149 kan der i regnskabsåret 2023 gøres brug af grøn høst på samme parcel i to eller flere på hinanden følgende år.
2.
Uanset artikel 53, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 gælder følgende i regnskabsåret 2023:
a)
Medlemsstaterne kan tillade, at støttemodtagernes ændringer af den oprindeligt godkendte operation, der finder sted senest den 15. oktober 2023, gennemføres uden forudgående godkendelse fra de kompetente myndigheder, forudsat at de ikke påvirker støtteberettigelsen af nogen del af operationen og dens overordnede mål, og forudsat at det samlede godkendte støttebeløb til operationen ikke overskrides. Støttemodtagerne meddeler den kompetente myndighed sådanne ændringer inden udløbet af de frister, som medlemsstaterne fastsætter.
b)
Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde give støttemodtagerne tilladelse til at indsende ændringer, der finder sted senest den 15. oktober 2023, og som ændrer målet for den samlede operation, der allerede er godkendt under de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 45, 46, 50 og 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at alle igangværende individuelle aktioner, der indgår i en samlet operation, er afsluttet. Støttemodtagerne meddeler den kompetente myndighed sådanne ændringer inden udløbet af den frist, som medlemsstaterne fastsætter, og ændringerne godkendes forudgående af den kompetente myndighed.
3.
Hvis der i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, litra b), er givet meddelelse om og godkendelse af en ændring af en allerede godkendt operation til den kompetente myndighed, kommer støtten til allerede gennemførte enkeltaktioner under foranstaltningen til udbetaling uanset artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149, hvis disse aktioner er gennemført fuldt ud og har været genstand for administrative kontroller og, hvis det er relevant, kontroller på stedet i overensstemmelse med kapitel IV, afdeling 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 ().
4.
Uanset artikel 54, stk. 4, tredje, fjerde, femte og sjette afsnit, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 skal medlemsstaterne i regnskabsåret 2023 for betalingsanmodninger, der er indgivet senest den 15. oktober 2023 for operationer, der ydes støtte til i henhold til artikel 46 i forordning (EU) nr. 1308/2013, men som ikke er gennemført på hele det areal, som der er ansøgt om støtte til, beregne den støtte, der skal udbetales, på grundlag af det areal, der er konstateret ved kontrol på stedet efter gennemførelsen.
Artikel 1, 2 og 3 finder anvendelse på operationer, der udvælges af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og gennemføres i perioden fra datoen for denne forordnings ikrafttræden til og med den 15. oktober 2023.
Artikel 4 og 5 finder anvendelse på operationer, der begyndte at blive gennemført i regnskabsåret 2023.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 af 15. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 1).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 af 15. april 2016 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 23).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 af 15. april 2016 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 23).