Tidende Den Europæiske Unions DA

Serie L

---

2023/2131 11.10.2023

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2131

af 4. oktober 2023

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 85,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Eurojust blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 , der fastlægger dets opgaver, kompetence og funktioner.

(2) Det anføres i Rådets afgørelse 2005/671/RIA , at det er vigtigt for terrorbekæmpelse, at de relevante myndigheder har adgang til de mest fuldstændige og ajourførte oplysninger. Nævnte afgørelse kræver, at medlemsstaternes kompetente myndigheder giver Eurojust oplysninger om retsforfølgning og domme for terrorhandlinger, som berører eller kan berøre to eller flere medlemsstater.

(3) Som følge af uoverensstemmelser i fortolkningen af afgørelse 2005/671/RIA forekommer det i nogle tilfælde, at oplysninger ikke udveksles rettidigt, at oplysninger slet ikke udveksles, at de oplysninger, der udveksles, ikke er relevante, eller at ikke alle relevante oplysninger udveksles. Eurojust har behov for at modtage tilstrækkelige oplysninger til at identificere forbindelser mellem grænseoverskridende efterforskninger.

(4) Det er en vigtig opgave for Eurojust i henhold til forordning (EU) 2018/1727 at bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder med at sikre den bedst mulige koordinering af efterforskninger og retsforfølgninger, herunder identificering af forbindelser mellem sådanne efterforskninger og retsforfølgninger. Nævnte forordning gør det muligt for Eurojust at anlægge en mere proaktiv tilgang og at yde bedre tjenester til medlemsstaterne, f.eks. ved at foreslå, at der indledes efterforskninger, og ved at identificere koordineringsbehov, sager, hvor ne bis in idem-princippet potentielt tilsidesættes, og huller i retsforfølgningen.

(5) I september 2019 oprettede Eurojust det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister på grundlag af afgørelse 2005/671/RIA med det specifikke formål at identificere potentielle forbindelser mellem retssager mod terrormistænkte og mulige koordineringsbehov som følge af sådanne forbindelser.

(6) Det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister blev oprettet efter vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1727, og dette register er således ikke velintegreret i Eurojusts tekniske infrastruktur, ligesom registeret heller ikke er omhandlet i forordning (EU) 2018/1727. Det er derfor nødvendigt at afhjælpe denne situation.

(7) For at bekæmpe terrorisme virkningsfuldt er effektiv udveksling af oplysninger mellem kompetente nationale myndigheder og EU-agenturer med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger af afgørende betydning. Det er afgørende at have de mest muligt fuldstændige og ajourførte oplysninger.

(8) Terrororganisationer er i stigende grad involveret i andre former for grov kriminalitet og indgår ofte i organiserede netværk. Sådan involvering vedrører grov kriminalitet såsom menneskehandel, narkotikahandel, økonomisk kriminalitet og hvidvask af penge. Det er nødvendigt at krydstjekke retssager mod sådan grov kriminalitet.

(9) For at give Eurojust mulighed for at identificere forbindelser mellem grænseoverskridende retssager mod terrormistænkte og forbindelser mellem retssager mod terrormistænkte og oplysninger behandlet af Eurojust vedrørende andre sager om grov kriminalitet er det afgørende, at Eurojust hurtigst muligt og i overensstemmelse med denne forordnings relevante bestemmelser modtager de oplysninger, der er nødvendige for, at Eurojust kan identificere disse forbindelser ved hjælp af krydstjek, fra de kompetente nationale myndigheder.

(10) Med henblik på at give oplysninger til Eurojust har de kompetente nationale myndigheder behov for at vide, nøjagtigt hvilken type oplysninger de skal fremsende, i hvilken fase af de nationale straffesager og i hvilke tilfælde. De kompetente nationale myndigheder bør fremsende oplysninger til Eurojust på en struktureret, organiseret, systematisk og halvautomatiseret måde. Ved halvautomatiseret måde forstås en måde, hvor fremsendelsen af oplysninger er delvis automatiseret og delvis under menneskelig kontrol. Denne fremsendelsesmåde forventes i betydelig grad at øge kvaliteten og relevansen af de oplysninger, som Eurojust modtager.

(11) Udveksling, opbevaring og krydstjek af oplysninger vil i betydelig grad øge mængden af oplysninger, der behandles af Eurojust. Disse elementer bør tages i betragtning, når det inden for de eksisterende procedurer og rammer fastlægges, hvilke finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer Eurojust har behov for.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 som gennemført i national ret er referencepunktet for de kompetente nationale myndigheders definition af terrorhandlinger.

(13) Det er afgørende at udveksle pålidelige identifikationsoplysninger for, at Eurojust kan identificere forbindelser mellem efterforskning af terrorisme og retssager mod terrormistænkte. Det er også afgørende, at Eurojust er i besiddelse af og opbevarer datasæt, som sikrer, at personer, der er genstand for en sådan efterforskning af terrorisme eller sådanne retssager, kan identificeres på pålidelig vis. Anvendelse af biometriske oplysninger er derfor vigtig i betragtning af usikkerheden forbundet med alfanumeriske oplysninger, navnlig for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, det forhold, at mistænkte undertiden anvender falske eller dobbelte identiteter, og at biometriske oplysninger ofte er den eneste forbindelse til mistænkte i efterforskningsfasen. Hvis de kompetente nationale myndigheder i henhold til national ret om straffesager eller om proceduremæssige rettigheder i straffesager opbevarer og indsamler biometriske oplysninger og har tilladelse til at fremsende dem, bør disse myndigheder derfor kunne udveksle sådanne oplysninger med Eurojust, når de foreligger. På grund af de biometriske oplysningers følsomme karakter og den indvirkning, som behandlingen af biometriske oplysninger har på respekten for privatliv og familieliv og beskyttelsen af personoplysninger som nedfældet i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør sådanne oplysninger fremsendes på en måde, der nøje overholder principperne om nødvendighed, proportionalitet og formålsbegrænsning, og kun med henblik på at identificere enkeltpersoner, der er genstand for straffesager vedrørende terrorhandlinger.

(14) Da oplysninger om eksisterende forbindelser til andre retssager er mest nyttige i en tidlig fase af efterforskningen, er det nødvendigt, at de kompetente nationale myndigheder giver Eurojust oplysninger, så snart sagen henvises til en retslig myndighed i overensstemmelse med national ret. En sag bør anses for at være henvist til en retslig myndighed, hvis en retslig myndighed for eksempel underrettes om en igangværende efterforskning, godkender eller foreskriver en efterforskningsforanstaltning eller træffer afgørelse om at retsforfølge, afhængigt af gældende national ret. Hvis en kompetent national myndighed allerede har kendskab til forbindelser mellem straffesager i sin medlemsstat og straffesager i en anden medlemsstat, bør den underrette Eurojust herom.

(15) I betragtning af at en retslig myndighed i nogle medlemsstaters retstraditioner og -systemer ikke fører tilsyn med efterforskninger og først inddrages i sagers senere faser, bør denne forordning ikke forhindre de kompetente nationale myndigheder i at give oplysninger om efterforskninger af terrorisme til deres nationale medlemmer i en tidligere fase i overensstemmelse med deres nationale ret.

(16) For at sikre, at oplysningerne i det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister er nøjagtige, identificere forbindelser eller fastslå en mistænkts identitet så tidligt som muligt i en efterforskning og sikre, at tidsfristerne overholdes, bør de kompetente nationale myndigheder ajourføre de oplysninger, som de har givet. Sådanne ajourføringer bør omfatte nye oplysninger om den efterforskede person, retsafgørelser såsom varetægtsfængsling, indledning af retssager, frifindelser og endelige afgørelser om ikke at indlede retsforfølgning samt anmodninger om retligt samarbejde eller identificerede forbindelser med andre jurisdiktioner.

(17) De kompetente nationale myndigheder bør ikke være forpligtede til at udveksle oplysninger om terrorhandlinger med Eurojust i den tidligste fase, hvor det vil bringe igangværende efterforskninger eller en enkeltpersons sikkerhed i fare eller stride mod den pågældende medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser at gøre dette. Sådanne fravigelser fra forpligtelsen til at udveksle oplysninger bør kun anvendes under ekstraordinære omstændigheder og på grundlag af den konkrete sag. Når de kompetente nationale myndigheder overvejer, om de skal fravige denne forpligtelse, bør de tage behørigt hensyn til, at Eurojust behandler oplysningerne fra sådanne myndigheder i overensstemmelse med EU-retten om databeskyttelse, og til retssagernes fortrolighed.

(18) Med henblik på udveksling af følsomme oplysninger mellem kompetente nationale myndigheder og Eurojust og på behandling af sådanne oplysninger bør sikre kommunikationskanaler, såsom et decentralt IT-system eller den sikre telekommunikationsforbindelse omhandlet i Rådets afgørelse 2008/976/RIA , anvendes til at beskytte sådanne oplysninger mod uautoriseret videregivelse og cyberangreb. En sådan anvendelse bør ikke berøre den fremtidige teknologiske udvikling.

(19) For at udveksle oplysninger sikkert og beskytte kommunikationens og dataudvekslingens integritet bør sagsforvaltningssystemet være forbundet med sikre kommunikationskanaler og opfylde høje cybersikkerhedsstandarder. Sådanne sikre kommunikationskanaler kan også anvendes til at forbinde sagsforvaltningssystemet med andre EU-informationssystemer, i det omfang retsakterne om oprettelse af disse systemer fastsætter adgang for Eurojust.

(20) Det decentrale IT-system bør muliggøre sikker udveksling af oplysninger mellem kompetente nationale myndigheder og Eurojust, uden at nogen EU-institution eller noget EU-organ, -kontor eller -agentur er inddraget i sådanne udvekslingers substans. Det decentrale IT-system bør bestå af medlemsstaternes og Eurojusts IT-back-end-systemer, som er indbyrdes forbundne ved hjælp af interoperable adgangspunkter. Adgangspunkterne i det decentrale IT-system bør bygge på e-CODEX.

(21) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning for så vidt angår oprettelse og brug af det decentrale IT-system i tilfælde, der er omfattet af denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(22) Fremsendelse af ustrukturerede oplysninger nødvendiggør manuel indgriben, skaber yderligere administrative byrder og mindsker kvaliteten af resultaterne af krydstjek. De kompetente nationale myndigheder bør derfor fremsende oplysninger på en struktureret måde og samtidig overholde minimumskrav til interoperabilitet som defineret i den europæiske interoperabilitetsramme, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 23. marts 2017 med titlen »Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse«. Desuden bør overførelsen af oplysninger så vidt muligt automatiseres for at mindske de kompetente nationale myndigheders administrative byrde og sikre, at de nødvendige oplysninger meddeles regelmæssigt og hurtigt.

(23) Et moderniseret sagsforvaltningssystem er nødvendigt for, at Eurojust kan behandle følsomme personoplysninger sikkert. Det nye system bør integrere og muliggøre funktionaliteten af det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister og forbedre Eurojusts evne til at identificere forbindelser, samtidig med at der som udgangspunkt drages fuld fordel af eksisterende nationale mekanismer og EU-mekanismer til sammenligning af biometriske oplysninger.

(24) Det er vigtigt, at de nationale medlemmer fortsat har kontrol over og ansvar for de oplysninger, som de modtager fra de kompetente nationale myndigheder. Det bør ikke være udgangspunktet, at operationelle personoplysninger udveksles med en anden medlemsstat. Operationelle personoplysninger bør kun udveksles, i det omfang de kompetente nationale myndigheder tillader udveksling af oplysninger. For at digitalisere og fremskynde opfølgningen på potentielle forbindelser og samtidig sikre fuld kontrol over oplysningerne bør der indføres behandlingskoder.

(25) Terrorisme og grov og organiseret kriminalitet er i vore dage meget dynamiske og globaliserede fænomener, som ofte berører to eller flere medlemsstater. Selv om terrorisme allerede havde en stærk tværnational komponent, betyder brugen og tilgængeligheden af elektroniske kommunikationsmidler, at det tværnationale samarbejde mellem terrorister er steget betydeligt. Den tværnationale karakter af en terrorhandling er muligvis ikke kendt, når sagen henvises til en retslig myndighed, men den afsløres måske i forbindelse med Eurojusts krydstjek af oplysninger. Efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger kræver derfor koordinering og samarbejde mellem myndigheder, der har til opgave at retsforfølge kriminalitet, eller retsforfølgning på fælles basis som fastsat i artikel 85 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Oplysninger om terrorsager bør udveksles rettidigt med Eurojust, medmindre sagens særlige omstændigheder klart viser, at de er af rent national karakter.

(26) Efterforskning og retsforfølgning i terrorsager hindres ofte af manglende udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og retsforfølge kriminalitet. For at kunne krydstjekke nye terrorefterforskninger med tidligere efterforskninger og identificere potentielle forbindelser er det nødvendigt at sikre, at opbevaringsperioden for oplysninger om eventuelle tidligere efterforskninger og domme er tilstrækkelig til operationelle aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at forlænge tidsfristerne for opbevaring af oplysninger i det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister.

(27) Muligheden for at krydstjekke nye terrorefterforskninger med tidligere efterforskninger kunne identificere potentielle forbindelser og afstedkomme et behov for samarbejde. Et sådant krydstjek kunne afsløre, at en person, der er mistænkt eller retsforfølges i en igangværende sag i en medlemsstat, var mistænkt eller blev retsforfulgt i en sag, som er afsluttet i en anden medlemsstat. Det kunne også identificere forbindelser mellem igangværende efterforskninger eller retsforfølgninger, som ellers kunne have været skjult. Dette er tilfældet, selv når tidligere efterforskninger er endt med frifindelse eller en endelig afgørelse om ikke at indlede retsforfølgning. Det er derfor nødvendigt at opbevare oplysninger om tidligere efterforskninger, hvor det er relevant, og ikke kun om domme.

(28) Det er nødvendigt at sikre, at oplysninger fra efterforskninger, der er endt med frifindelse eller en endelig afgørelse om ikke at indlede retsforfølgning, kun behandles med henblik på retsforfølgning. Sådanne oplysninger må ikke anvendes til andre formål end at identificere forbindelser til igangværende efterforskninger og retsforfølgninger og støtte disse efterforskninger og retsforfølgninger. Medmindre den kompetente nationale myndighed træffer anden afgørelse på grundlag af den konkrete sag, bør Eurojust kunne fortsætte med at behandle sådanne operationelle oplysninger. Hvis den kompetente nationale myndighed, efter at en afgørelse om frifindelse eller om ikke at indlede retsforfølgning er blevet endeligt, beslutter, at det ikke er nødvendigt at behandle oplysningerne om frikendte personer eller personer, der ikke retsforfølges, herunder på grund af sagens særlige omstændigheder eller grundene til frifindelse eller til ikke at indlede retsforfølgning, bør de pågældende oplysninger slettes.

(29) Eurojust har indgået 12 samarbejdsaftaler med tredjelande, som giver mulighed for overførsel af operationelle personoplysninger og udstationering af forbindelsesanklagere fra tredjelande til Eurojust. Desuden giver handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side mulighed for at udstationere en forbindelsesanklager. I marts 2021 gav Rådet Kommissionen mandat til at forhandle samarbejdsaftaler mellem Eurojust og 13 yderligere tredjelande, nemlig Algeriet, Argentina, Armenien, Bosnien-Herzegovina, Brasilien, Colombia, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Tunesien og Tyrkiet.

(30) Selv om forordning (EU) 2018/1727 giver et retsgrundlag for samarbejde og udveksling af oplysninger med tredjelande, indeholder den ingen bestemmelser om de formelle og tekniske aspekter af samarbejdet med forbindelsesanklagere fra tredjelande udstationeret til Eurojust, navnlig om deres adgang til sagsforvaltningssystemet. Af hensyn til retssikkerheden bør forordning (EU) 2018/1727 give et udtrykkeligt retsgrundlag for samarbejdet mellem Eurojust og forbindelsesanklagere fra tredjelande og for deres adgang til sagsforvaltningssystemet. Eurojust bør indføre passende garantier og sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger og grundlæggende rettigheder gennem den ajourførte tekniske struktur og strenge interne regler.

(31) Når Eurojust behandler operationelle personoplysninger i overensstemmelse med nærværende forordning, bør det sikre et højt databeskyttelsesniveau. For så vidt angår behandling af operationelle personoplysninger er Eurojust underlagt artikel 3 og kapitel IX i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 samt specifikke regler om behandling af operationelle personoplysninger fastsat i forordning (EU) 2018/1727 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/838 og nærværende forordning. Nævnte bestemmelser finder anvendelse på behandling af alle operationelle personoplysninger, der behandles af Eurojust. De finder navnlig anvendelse på alle operationelle personoplysninger, som behandles i sagsforvaltningssystemet, uanset om de behandles af nationale medlemmer, nationale korrespondenter, forbindelsesanklagere eller andre bemyndigede personer i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1727.

(32) Afgørelser om, hvorvidt og hvordan Eurojust bør støtte koordineringen og samarbejdet mellem myndigheder, der har til opgave at efterforske og retsforfølge kriminalitet, bør forblive udelukkende hos de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater under anvendelse af gældende national ret, EU-retten eller folkeretten, herunder konventioner eller andre internationale aftaler om gensidig retshjælp i straffesager.

(33) Af hensyn til retssikkerheden bør forholdet mellem udvekslingen af oplysninger om terrorsager mellem kompetente nationale myndigheder og Eurojust i henhold til afgørelse 2005/671/RIA og forordning (EU) 2018/1727 præciseres. De relevante bestemmelser bør derfor udgå af afgørelse 2005/671/RIA og føjes til forordning (EU) 2018/1727.

(34) Nogle kompetente nationale myndigheder er allerede koblet til den sikre telekommunikationsforbindelse omhandlet i , men mange kompetente nationale myndigheder er endnu ikke koblet til denne sikre telekommunikationsforbindelse eller til sikre kommunikationskanaler. For at sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at koble de kompetente nationale myndigheder til en sådan forbindelse, bør der fastsættes en overgangsperiode for gennemførelsen.

(35) I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(36) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(37) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med og afgav en udtalelse den 26. januar 2022 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: