EU-forordning om kritiske råstoffer sikrer forsyning og bæredygtighed

Artikel 1

Genstand og formål

1.

Denne forordnings overordnede formål er at forbedre det indre markeds funktion ved at etablere en ramme til at sikre, at Unionen har adgang til en sikker, modstandsdygtig og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, herunder ved at fremme effektivitet og cirkularitet i hele værdikæden.

2.

For at nå det overordnede formål, der er omhandlet i stk. 1, fastlægger denne forordning foranstaltninger, der sigter mod at:

a)

mindske risikoen for forsyningsafbrydelser i forbindelse med kritiske råstoffer, der sandsynligvis vil forvride konkurrencen og fragmentere det indre marked, navnlig ved at identificere og støtte strategiske projekter, der bidrager til at mindske afhængigheden og diversificere importen, og ved at gøre en indsats for at tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer

b)

forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer

c)

sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og bæredygtighed, herunder ved at forbedre cirkulariteten heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»råstof«: et stof i forarbejdet eller uforarbejdet stand, der anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer, bortset fra stoffer, der fortrinsvis anvendes som fødevarer, foder eller brændsel

»værdikæde for råstoffer«: alle aktiviteter og processer, der indgår i efterforskning, udvinding, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer

»efterforskning«: alle aktiviteter, der har til formål at påvise mineralforekomster og fastslå disses egenskaber

»udvinding«: udvinding af malme, mineraler og planteprodukter fra deres oprindelige kilde som et hovedprodukt eller et biprodukt, herunder fra mineralforekomster under jorden, mineralforekomster under og i vand, og fra havvand og træer

»Unionens udvindingskapacitet«: et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af aktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at udvinde malme, mineraler, planteprodukter og koncentrater indeholdende strategiske råstoffer, herunder forarbejdningsaktiviteter, som typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet

»mineralforekomster«: ethvert enkelt mineral eller enhver kombination af mineraler, der forekommer i en masse eller en aflejring, som har en potentiel økonomisk interesse

»reserver«: alle mineralforekomster, der kan udvindes på en økonomisk rentabel måde i en bestemt markedssammenhæng

»forarbejdning«: alle fysiske, kemiske og biologiske processer, der indgår i omdannelsen af et råstof fra malme, mineraler, planteprodukter eller affald til rene metaller, legeringer eller andre økonomisk anvendelige former, herunder oparbejdning, adskillelse, smeltning og raffinering, med undtagelse af bearbejdning og yderligere omdannelse af metal til mellemvarer og færdigvarer

»Unionens forarbejdningskapacitet«: et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af forarbejdningsaktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at opnå strategiske råstoffer, dog ikke sådanne aktiviteter der typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet

»genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

»Unionens genanvendelseskapacitet«: et aggregat af den maksimale årlige produktionsmængde, der følger af genanvendelsesaktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at opnå strategiske råstoffer efter omforarbejdning, herunder sortering og forbehandling af affald og forarbejdningen heraf til sekundære råstoffer

»årligt forbrug af strategiske råstoffer«: et aggregat af den mængde strategiske råstoffer, forbrugt af virksomheder der er etableret i Unionen, i forarbejdet form, undtagen strategiske råstoffer, som indgår i mellemvarer eller færdigvarer, og som bringes i omsætning på EU-markedet

»forsyningsrisiko«: forsyningsrisiko som beregnet i overensstemmelse med bilag II, afdeling 2

»kritisk råstofprojekt«: ethvert planlagt anlæg eller enhver planlagt betydelig udvidelse eller ændret anvendelse af et bestående anlæg, der beskæftiger sig med udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af kritiske råstoffer

»aftager«: en virksomhed, der har indgået en aftagningsaftale med en projektiværksætter

»aftagningsaftale«: enhver kontraktmæssig aftale mellem en virksomhed og en projektiværksætter, der enten indeholder en forpligtelse for virksomheden til at købe en del af de råstoffer, der produceres i kraft af et specifikt råstofprojekt, over en vis periode eller en forpligtelse for projektiværksætteren til at tilbyde virksomheden denne mulighed

»projektiværksætter«: enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et råstofprojekt

»proces for udstedelse af tilladelse«: en proces, som omfatter alle relevante tilladelser til at anlægge og drive et kritisk råstofprojekt, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, og som omfatter alle ansøgninger og procedurer fra anerkendelsen af, at ansøgningen er fuldstændig, til underretningen via det pågældende centrale kontaktpunkt om den samlede afgørelse om udfaldet af proceduren

»samlet afgørelse«: den afgørelse eller samling af afgørelser, der træffes af medlemsstaternes myndigheder, hvori det afgøres, hvorvidt en projektiværksætter opnår tilladelse til at gennemføre et kritisk råstofprojekt, uden at dette berører afgørelser truffet i forbindelse med en klageadgang

»nationalt program«: et nationalt program eller et samlet sæt programmer, der dækker hele området, og som udarbejdes og vedtages af relevante nationale eller regionale myndigheder

»generel efterforskning«: efterforskning på nationalt eller regionalt plan, bortset fra målrettet efterforskning

»målrettet efterforskning«: udførlig undersøgelse af en individuel forekomst af mineraler

»prædiktivt kort«: et kort, der angiver områder, hvor der sandsynligvis findes mineralforekomster af et givet råstof

»forsyningsafbrydelse«: et uventet betydeligt fald i tilgængeligheden af et råstof eller en betydelig stigning i prisen på et råstof, der overstiger normal markedsprisvolatilitet

»forsyningskæde for råstoffer«: alle aktiviteter og processer i værdikæden for råstoffer frem til det tidspunkt, hvor et råstof anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer

»afbødningsstrategier«: politikker udviklet af en økonomisk operatør med henblik på at begrænse sandsynligheden for en forsyningsafbrydelse i vedkommendes forsyningskæde for råstoffer eller afbøde de skader på vedkommendes økonomiske aktivitet, der forårsages af en sådan forsyningsafbrydelse

»centrale markedsoperatører«: virksomheder i Unionens forsyningskæde for kritiske råstoffer og downstreamvirksomheder, der forbruger kritiske råstoffer, hvis pålidelige funktion er afgørende for forsyningen med kritiske råstoffer

»strategisk lager«: en mængde af et bestemt råstof i en hvilken som helst form, der oplagres af en offentlig eller privat operatør med henblik på frigivelse heraf i tilfælde af en forsyningsafbrydelse

»stor virksomhed«: en virksomhed med over 500 ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på verdensplan på over 150 mio. EUR i det seneste regnskabsår, for hvilket der er udarbejdet årsregnskaber

»strategiske teknologier«: de centrale teknologier, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling samt for forsvars- og luft- og rumfartsapplikationer

»bestyrelse«: det administrations- eller tilsynsorgan, der er ansvarligt for at føre tilsyn med virksomhedens ledelse, eller, hvis et sådant organ ikke findes, den eller de personer, der varetager tilsvarende funktioner

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), direktiv 2008/98/EF

»indsamling«: indsamling som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2008/98/EF

»behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF

»genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2008/98/EF

»udvindingsaffald«: udvindingsaffald som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2006/21/EF

»udvindingsaffaldsanlæg«: affaldsanlæg som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2006/21/EF

»foreløbig økonomisk vurdering«: en indledende konceptuel vurdering af et projekts potentielle økonomiske rentabilitet med henblik på nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

»magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr«: en ikkeinvasiv medicinsk anordning, der anvender magnetfelter til at lave anatomiske billeder, eller enhver anden anordning, der anvender magnetfelter til at lave billeder af genstandes indre

»vindenergigenerator«: den del af en onshore- eller offshorevindmølle, der omdanner rotorens mekaniske energi til elektrisk energi

»industrirobot«: en automatisk styret, omprogrammerbar multifunktionel manipulator, der kan programmeres i tre eller flere akser, og som enten kan være fast eller mobil til brug i industrielle automatiseringsapplikationer

»motorkøretøj«: ethvert typegodkendt køretøj i klasse M eller N som fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2018/858

»let transportmiddel«: ethvert let hjulkøretøj, der kan drives af elmotoren alene eller af en kombination af motor og menneskelig kraft, herunder elløbehjul, elcykler og typegodkendte køretøjer i klasse L som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 168/2013

»køleenhed«: den del af et kølesystem, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at afkøle den varme, der er udvundet fra det rum eller den proces, der skal køles, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

»varmepumpe«: den del af et varmeanlæg, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at tilføre varme til det rum eller den proces, der skal opvarmes, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

»elmotor«: en anordning, der omdanner elektrisk indgangseffekt til mekanisk udgangseffekt i form af en rotation med en rotationshastighed og et moment, der afhænger af faktorer, som bl.a. omfatter forsyningsspændingsfrekvens og antal poler på motoren, med en mærkelast på mindst 0,12 kW

»automatisk vaskemaskine«: en vaskemaskine, hvor tøjet færdigbehandles af maskinen, uden at brugeren er nødt til at foretage sig noget under programforløbet

»tørretumbler«: et apparat til tørring af tekstiler ved hjælp af tumbling i en roterende tromle med gennemstrømning af varm luft

»mikrobølgeovn«: ethvert apparat, der er beregnet til opvarmning af fødevarer ved brug af elektromagnetisk energi

»støvsuger«: et apparat, der fjerner snavs fra den pågældende overflade ved hjælp af en luftstrøm, der dannes af et undertryk, der frembringes i apparatet

»opvaskemaskine«: en maskine, der rengør og skyller bordservice

»permanent magnet«: en magnet, der bevarer sin magnetisme efter at være blevet fjernet fra et eksternt magnetfelt

»databærer«: et lineært stregkodesymbol, et todimensionalt symbol eller et andet automatisk identifikationsdataopsamlingsmedium, der kan læses af en anordning

»entydig produktidentifikator«: en unik række tegn til identifikation af produkter

»magnetbelægning«: et lag materiale, der almindeligvis anvendes til korrosionsbeskyttelse af magneter

»fjernelse«: manuel, mekanisk, kemisk, termisk eller metallurgisk håndtering med det resultat, at de ønskede komponenter eller materialer kan påvises som en separat outputstrøm eller en del af en outputstrøm

»genanvendelsesvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager genanvendelse på et godkendt anlæg

»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

»type kritisk råstof«: et kritisk råstof, som bringes i omsætning, og som er differentieret ud fra dettes forarbejdningsstadium, dettes kemiske sammensætning, dettes geografiske oprindelse eller de anvendte produktionsmetoder

»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

»overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om de krav, der er fastsat i artikel 28, 29 eller 31, er opfyldt

»strategisk partnerskab«: en forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland eller et oversøisk land eller territorium til at øge samarbejdet vedrørende værdikæden for råstoffer, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse, som fremmer fordelagtige resultater for både Unionen og det relevante tredjeland eller oversøiske land eller territorium

»forvaltning med flere interessenter«: en formel, meningsfuld og væsentlig rolle for flere typer interessenter, herunder som minimum civilsamfundet, i en certificeringsordnings beslutningsproces, dokumenteret ved et mandat, et kommissorium eller anden dokumentation, som bekræfter eller støtter, at repræsentanter for flere interessenter er involveret i denne certificeringsordning.

Artikel 3

Liste over strategiske råstoffer

1.

De råstoffer, herunder uforarbejdede, på alle stadier af forarbejdningen, og når de forekommer som et biprodukt fra andre udvindings-, forarbejdnings- eller genanvendelsesprocesser, der er anført i bilag I, afdeling 1, betragtes som strategiske råstoffer.

2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I, afdeling 1, for at ajourføre listen over strategiske råstoffer.

En ajourført liste over strategiske råstoffer skal blandt de vurderede råstoffer omfatte de råstoffer, der scorer højest med hensyn til strategisk betydning, forventet vækst i efterspørgslen og vanskeligheder ved at øge produktionen. Den strategiske betydning, den forventede vækst i efterspørgslen og vanskelighederne ved at øge produktionen fastlægges i overensstemmelse med bilag I, afdeling 2.

3.

Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over strategiske råstoffer senest den 24. maj 2027 og derefter hvert tredje år.

Efter anmodning fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, der er oprettet i artikel 35 (»udvalget«), skal Kommissionen til enhver tid udover de regelmæssige revisioner og på baggrund af overvågning og stresstest i overensstemmelse med denne forordning revidere og, hvor det er relevant, ajourføre listen over strategiske råstoffer.

Som led i den første ajourføring af listen over strategiske råstoffer i henhold til første afsnit vurderer Kommissionen navnlig, om syntetisk grafit på grundlag af dens vurdering i henhold til denne artikels stk. 2 og bilag I, afdeling 2, bør forblive på listen over strategiske råstoffer.

Artikel 4

Liste over kritiske råstoffer

1.

De råstoffer, herunder uforarbejdede, på alle stadier af forarbejdningen, og når de forekommer som et biprodukt fra andre udvindings-, forarbejdnings- eller genanvendelsesprocesser, der er anført i bilag II, afdeling 1, betragtes som kritiske råstoffer.

2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, afdeling 1, for at ajourføre listen over kritiske råstoffer.

En ajourført liste over kritiske råstoffer skal omfatte de strategiske råstoffer, der er opført i bilag I, afdeling 1, samt alle andre råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdien på 1 for forsyningsrisiko og 2,8 for økonomisk betydning. Den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen beregnes i overensstemmelse med bilag II, afdeling 2.

3.

Senest den 24. maj 2027 og mindst hvert tredje år derefter reviderer og ajourfører Kommissionen om nødvendigt listen over kritiske råstoffer i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 5

Benchmarks

1.

Kommissionen og medlemsstaterne styrker de forskellige led i værdikæden for strategiske råstoffer gennem de foranstaltninger, der er fastsat i dette kapitel, med henblik på at:

a)

sikre, at Unionens kapacitet senest i 2030 er steget betydeligt for hvert strategisk råstof, således at Unionens samlede kapacitet nærmer sig eller når følgende benchmarks:

i)

Unionens udvindingskapacitet kan udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, i det omfang det er muligt i lyset af Unionens reserver

ii)

Unionens forarbejdningskapacitet, herunder for alle mellemstadier i forarbejdningen, kan producere mindst 40 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer

iii)

Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 25 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer og kan genanvende betydeligt stigende mængder af hvert strategisk råstof fra affald

b)

diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande eller fra oversøiske lande eller territorier (OLT'er), og at intet tredjeland tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug af et sådant strategisk råstof.

2.

Kommissionen og medlemsstaterne gør en indsats for at tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer, så den bliver under den referencefremskrivning, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, ved hjælp af de relevante foranstaltninger, der er fastsat i denne afdeling og i kapitel 5, afdeling 1.

3.

Senest den 1. januar 2027 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte benchmarks for Unionens genanvendelseskapacitet udtrykt som en andel af de strategiske råstoffer, der er tilgængelige i relevante affaldsstrømme.

De delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til første afsnit, skal angive de affaldsstrømme og strategiske råstoffer, for hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger om de relevante affaldsmængder og deres indhold af strategiske råstoffer på baggrund af rapporteringskravene i forordning (EU) 2023/1542, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (), direktiv 2008/98/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU () til at gøre det muligt at anslå Unionens genanvendelseskapacitet som en andel af de strategiske råstoffer, der er indeholdt i de relevante affaldsstrømme.

Artikel 6

Kriterier for anerkendelsen af strategiske projekter

1.

Efter en ansøgning fra projektiværksætteren og i overensstemmelse med proceduren fastsat i artikel 7 anerkender Kommissionen råstofprojekter, der opfylder følgende kriterier, som strategiske projekter:

a)

projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med strategiske råstoffer

b)

projektet er eller vil blive teknisk gennemførligt inden for en rimelig tidshorisont, og projektets forventede produktionsudbytte kan anslås med en tilstrækkelig grad af sikkerhed

c)

projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig for så vidt angår overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, forebyggelse og minimering af socialt negative virkninger gennem anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og arbejdstagerrettigheder, navnlig i tilfælde af ufrivillig genbesætning, potentiale for skabelse af kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse

d)

for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer

e)

for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende tredjeland.

2.

Opfyldelsen af kriterierne for anerkendelse, jf. denne artikels stk. 1, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de elementer og den dokumentation, der er anført i bilag III.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag III for at tilpasse de elementer og den dokumentation, der skal tages i betragtning ved vurderingen af opfyldelsen af kriterierne for anerkendelse fastsat i nærværende artikels stk. 1, til den tekniske og videnskabelige udvikling eller for at tage hensyn til ændringer i de internationale instrumenter, der er opført i bilag III, punkt 5, eller vedtagelsen af nye internationale instrumenter, der er relevante for opfyldelsen af det kriterium, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c).

3.

Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt i henhold til denne artikel berører ikke de krav, der gælder for det relevante projekt eller projektiværksætteren i henhold til EU-retten, national ret eller folkeretten.

Artikel 7

Ansøgning og anerkendelse

1.

Ansøgninger om anerkendelse af et kritisk råstofprojekt som et strategisk projekt indgives af projektiværksætteren til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde:

a)

relevant dokumentation for, at kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, er opfyldt

b)

en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, understøttet af relevant dokumentation

c)

en tidsplan for projektgennemførelsen, herunder en oversigt over de tilladelser, der kræves til projektet, og status for den tilsvarende proces for udstedelse af tilladelse

d)

en plan med foranstaltninger til fremme af offentlighedens accept, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger, der fremmer en meningsfuld involvering og aktiv deltagelse af berørte samfund, etablering af kanaler til periodisk kommunikation med lokalsamfund, organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, og relevante myndigheder, og gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og potentielle afbødnings- og kompensationsordninger

e)

oplysninger om kontrollen med de virksomheder, der deltager i projektet, jf. artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (), og, hvis flere virksomheder deltager, oplysninger om hver enkelt virksomheds relative deltagelse i projektet

f)

en forretningsplan med en vurdering af projektets finansielle rentabilitet

g)

et skøn over projektets potentiale for skabelse af kvalitetsjob og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft og arbejdsplan for støtte til opkvalificering og omskoling og fremme af inklusiv repræsentation af arbejdsstyrken

h)

for projekter i tredjelande eller i OLT'er, der omfatter udvinding, en plan for forbedring af de berørte lokaliteters miljøtilstand efter endt udnyttelse med henblik på at genoprette den tidligere miljøtilstand, samtidig med at der tages hensyn til den tekniske og økonomiske gennemførlighed

i)

for projekter, der udelukkende vedrører forarbejdning eller genanvendelse, og som er beliggende i områder, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2009/147/EF, en beskrivelse af de teknisk egnede alternative placeringer, som projektiværksætteren har vurderet, og hvorfor de ikke anses for egnede til placering af projektet.

j)

for projekter, der potentielt kan påvirke oprindelige folk, en plan med foranstaltninger til meningsfuld høring af de berørte oprindelige folk om forebyggelse og minimering af de negative indvirkninger på oprindelige folks rettigheder og, hvor det er relevant, rimelig kompensation til de pågældende folk samt foranstaltninger til at adressere resultaterne af høringen.

Artikel 8

Rapporterings- og oplysningsforpligtelser for strategiske projekter

1.

Projektiværksætteren forelægger hvert andet år efter datoen for anerkendelsen som et strategisk projekt Kommissionen en rapport, der som minimum indeholder oplysninger om:

a)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det strategiske projekt, navnlig med hensyn til processen for udstedelse af tilladelse

b)

hvor det er relevant, årsagerne til forsinkelser sammenholdt med den tidsplan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), og en plan for at afhjælpe sådanne forsinkelser

c)

fremskridt med hensyn til finansieringen af det strategiske projekt, herunder oplysninger om offentlig finansiel støtte.

Kommissionen fremsender en kopi af den i dette stykkes første afsnit omhandlede rapport til udvalget med henblik på at fremme de i artikel 36, stk. 7, litra c), omhandlede drøftelser.

2.

Kommissionen kan, hvis det er nødvendigt, anmode projektiværksættere om yderligere oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af det strategiske projekt for at sikre, at kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, fortsat er opfyldt.

3.

Projektiværksætteren underretter Kommissionen om:

a)

ændringer af det strategiske projekt, der påvirker dets opfyldelse af kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1

b)

ændringer med hensyn til kontrollen med de virksomheder, der deltager i det strategiske projekt på et varigt grundlag, sammenholdt med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e).

4.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en fælles model, som projektiværksættere skal anvende til at give alle de nødvendige oplysninger i forbindelse med de i denne artikels stk. 1 omhandlede rapporter. I den fælles model kan det angives, hvordan de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

Omfanget af den dokumentation, der er nødvendig for at fuldstændiggøre den fælles model, der er omhandlet i første afsnit, skal være rimeligt.

5.

Projektiværksætteren opretter og ajourfører regelmæssigt virksomhedens websted eller et særligt projektwebsted med oplysninger, som er relevante for lokalbefolkningen, og som fremmer offentlighedens accept, om det strategiske projekt, herunder som minimum oplysninger om de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fordele, som er forbundet med det strategiske projekt. Den relevante del af virksomhedens websted eller det særlige projektwebsted skal være gratis tilgængeligt for offentligheden og må ikke kræve levering af personoplysninger (frit tilgængeligt websted). Det skal kunne tilgås på et eller flere sprog, der er let forståeligt for lokalbefolkningen.

Artikel 9

Centralt kontaktpunkt

1.

Senest den 24. februar 2025 opretter eller udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder som centrale kontaktpunkter. Hvis en medlemsstat opretter eller udpeger mere end ét sådant kontaktpunkt, sikrer den, at der kun er ét sådant centralt kontaktpunkt pr. relevant administrativt niveau og trin i værdikæden for kritiske råstoffer.

2.

Hvis en medlemsstat opretter eller udpeger mere end ét kontaktpunkt i henhold til denne artikels stk. 1, stiller den et enkelt, tilgængeligt websted til rådighed, hvor alle centrale kontaktpunkter, herunder deres adresse og elektroniske kommunikationsmidler, er klart opført og kategoriseret efter det relevante administrative niveau og trinnet i værdikæden for kritiske råstoffer. Webstedet kan også indeholde indhold, der stilles til rådighed i henhold til artikel 18.

3.

De centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til denne artikels stk. 1 (centrale kontaktpunkter), er ansvarlige for at lette og koordinere processen for udstedelse af tilladelse for projekter vedrørende kritiske råstoffer og give oplysninger om de elementer, der er omhandlet i artikel 18, herunder oplysninger om, hvornår en ansøgning anses for at være fuldstændig i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6. De koordinerer og letter forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

4.

Det pågældende centrale kontaktpunkt skal være projektiværksætterens eneste kontaktpunkt og bistå projektiværksætteren med at forstå ethvert administrativt spørgsmål, der er relevant for processen for udstedelse af tilladelse.

5.

Projektiværksættere af projekter vedrørende kritiske råstoffer skal have mulighed for at kontakte den relevante administrative enhed i det centrale kontaktpunkt, der er ansvarlig for de opgaver, som er fastsat i denne artikel. Hvis den relevante administrative enhed ændres, skal den fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette stykke, indtil projektiværksætteren er blevet underrettet om den pågældende ændring.

6.

Projektiværksættere skal gives mulighed for at forelægge alle dokumenter, der er relevante for processen for udstedelse af tilladelse, i elektronisk form.

7.

Medlemsstaterne sikrer, at der tages hensyn til alle undersøgelser, der er gennemført, eller tilladelser eller godkendelser, der er udstedt, for et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, og at der ikke pålægges dobbeltarbejde med hensyn til undersøgelser, tilladelser eller godkendelser, medmindre andet kræves i henhold til EU-retten eller national ret.

8.

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har let adgang til oplysninger om og procedurer for bilæggelse af tvister vedrørende processen for udstedelse af tilladelser vedrørende kritiske råstoffer, herunder alternative tvistbilæggelsesmekanismer, hvor det er relevant.

Artikel 10

Strategiske projekters prioriterede status

1.

Strategiske projekter anses for at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen.

2.

Med hensyn til de miljøvirkninger eller forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/147/EF eller i lovgivningsmæssige EU-bestemmelser vedrørende genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, anses strategiske projekter i Unionen for at være af almen interesse eller for at tjene den offentlige sundhed og sikkerhed, og de kan anses for at være af væsentlig almen interesse, forudsat at alle betingelserne i de nævnte lovgivningsmæssige EU-retsakter er opfyldt.

3.

For at sikre effektiv administration af processen for udstedelse af tilladelse vedrørende strategiske projekter i Unionen sikrer projektiværksætterne og alle berørte myndigheder, at denne proces gennemføres hurtigst muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

4.

Uden at det berører de EU-retlige forpligtelser tildeles strategiske projekter i Unionen status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og de behandles i overensstemmelse hermed i processerne for udstedelse af tilladelse.

5.

Alle procedurer for tvistbilæggelse, retstvister, behandling af ankesager samt domstolsprøvelser i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelse og selve udstedelsen af tilladelser til strategiske projekter i Unionen ved de nationale domstole, retter eller paneler, herunder med hensyn til mægling eller voldgift, hvis disse findes i national ret, behandles som hastende, hvis og i det omfang der er fastsat sådanne hasteprocedurer i national ret, og forudsat at den alment gældende ret til forsvar for enkeltpersoner eller lokalsamfund respekteres. Projektiværksættere af strategiske projekter deltager i sådanne hasteprocedurer, hvor det er relevant.

Artikel 11

Varighed af processen for udstedelse af tilladelse

1.

For strategiske projekter i Unionen må processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige:

a)

27 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding

b)

15 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

2.

Uanset stk. 1, for strategiske projekter i Unionen, der var genstand for processen for udstedelse af tilladelse, før de blev anerkendt som strategiske projekter, og for forlængelser af eksisterende projekter, der allerede havde fået udstedt en tilladelse, må varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er anerkendt som et strategisk projektikke overstige:

a)

24 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding

b)

12 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

3.

Hvis der kræves en miljøkonsekvensvurdering i henhold til direktiv 2011/92/EU, medtages det trin i vurderingen, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, litra g), nr. i), ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse som omhandlet i nærværendes artikels stk. 1 og 2.

4.

I ekstraordinære tilfælde, hvor det strategiske projekts art, kompleksitet, placering eller dimensioner gør dette påkrævet, kan medlemsstaterne før deres udløb og fra sag til sag forlænge de frister, der er omhandlet i:

a)

stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), med højst 6 måneder

b)

stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), med højst 3 måneder.

I tilfælde af en sådan forlængelse underretter det pågældende centrale kontaktpunkt skriftligt projektiværksætteren om begrundelsen for forlængelsen og om fristen for den samlede afgørelse.

5.

Uanset artikel 4, stk. 6, i direktiv 2011/92/EU skal afgørelsen af, om det strategiske projekt skal underkastes en vurdering i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5-10 træffes senest 30 dage efter den dato, hvor udvikleren har forelagt alle de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte direktivs artikel 4, stk. 4.

6.

Senest 45 dage efter modtagelsen af en ansøgning om udstedelse af tilladelse vedrørende et strategisk projekt anerkender det pågældende centrale kontaktpunkt, at ansøgningen er fuldstændig, eller anmoder, hvis projektiværksætteren ikke har indsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, projektiværksætteren om uden unødig forsinkelse at indsende en fuldstændig ansøgning med angivelse af, hvilke oplysninger der mangler. Hvis den indsendte ansøgning anses for at være ufuldstændig for anden gang, må det pågældende centrale kontaktpunkt ikke anmode om oplysninger på områder, der ikke er omfattet af den første anmodning om yderligere oplysninger, og må kun anmode om yderligere dokumentation for at supplere de identificerede manglende oplysninger.

Artikel 12

Miljøvurderinger og -godkendelser

1.

Hvis der kræves en miljøkonsekvensvurdering for et strategisk projekt i overensstemmelse med artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den pågældende projektiværksætter senest 30 dage efter meddelelsen om anerkendelse som et strategisk projekt, og inden ansøgningen indgives, det pågældende centrale kontaktpunkt om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 1.

Det pågældende centrale kontaktpunkt sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for højst 45 dage fra den dato, hvor projektiværksætteren forelagde sin anmodning om en udtalelse.

2.

I tilfælde af strategiske projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage vurderinger af indvirkningen på miljøet samtidig følger af direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller Europa-Parlamentets direktiv 2012/18/EU (), sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en koordineret eller en fælles procedure, som opfylder alle krav i de pågældende lovgivningsmæssige EU-retsakter.

Inden for rammerne af den i første afsnit omhandlede koordinerede procedure koordinerer den kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et givet projekts indvirkning på miljøet, som krævet i henhold til de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter.

Inden for rammerne af den fælles procedure, der er omhandlet i første afsnit, forelægger den kompetente myndighed en samlet vurdering af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante lovgivningsmæssige EU-retsakt.

3.

Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest 90 dage efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger i henhold til nævnte direktivs artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 6 og 7.

4.

I helt særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller omfang kræver det, kan medlemsstaten forlænge den i stk. 3 omhandlede frist med højst 20 dage, inden den udløber og fra sag til sag. I så fald underretter det pågældende kontaktpunkt projektiværksætteren skriftligt om begrundelsen for forlængelsen og om fristen for dets begrundede konklusion.

5.

Når det drejer sig om strategiske projekter, må tidshorisonten for høring af den berørte offentlighed, jf. artikel 1, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/92/EU, og af de myndigheder, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 5, stk. 1, ikke overstige 85 dage og i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6, stk. 7, ikke være under 30 dage. I særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller omfang kræver det, kan den pågældende medlemsstat forlænge denne tidshorisont med op til 40 dage. Det pågældende centrale kontaktpunkt underretter projektiværksætteren om begrundelsen for en sådan forlængelse.

Artikel 13

Planlægning

1.

Nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af planer, herunder zoneplaner, fysiske planer og arealanvendelsesplaner, overvejer i sådanne planer, hvor det er relevant, at indføje bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer. I forbindelse med overvejelsen om at indføje sådanne bestemmelser skal kunstige og bebyggede arealer, industriområder, brownfieldområder samt aktive og forladte miner, herunder, hvor det er relevant, påviste mineralforekomster, opprioriteres.

2.

Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer, er genstand for en vurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF () og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal disse vurderinger kombineres. Hvor det er relevant, skal den kombinerede vurdering også omhandle indvirkningen på potentielt berørte vandområder som omhandlet i direktiv 2000/60/EF. Hvor det er relevant, skal medlemsstaterne vurdere virkningerne af eksisterende og fremtidige aktiviteter på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU (), og disse virkninger skal også tages op i den kombinerede vurdering.

Artikel 14

Anvendelse af UNECE-konventionerne

1.

Denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der er undertegnet i Århus den 25. juni 1998, og i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der er undertegnet i Espoo den 25. februar 1991, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, der er undertegnet den 21. maj 2003 i Kyiv.

2.

Alle afgørelser, der vedtages i henhold til denne afdeling, gøres offentligt tilgængelige på en letforståelig måde, og alle afgørelser vedrørende et projekt skal kunne tilgås på samme websted.

Artikel 15

Fremskyndet gennemførelse af strategiske projekter

1.

Kommissionen iværksætter aktiviteter for at fremskynde og tiltrække private investeringer til strategiske projekter, hvor det er relevant i samarbejde med medlemsstaterne. Sådanne aktiviteter kan, uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte tilvejebringelse og koordinering af støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering.

2.

En medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, træffer foranstaltninger for at lette dets rettidige og virkningsfulde gennemførelse. Disse foranstaltninger kan omfatte bistand til:

a)

at sikre, at de gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser overholdes

b)

yderligere at øge projektiværksætteres mulighed for at sikre meningsfuld inddragelse og aktiv deltagelse af de lokalsamfund, der er berørt af det strategiske projekt.

Artikel 16

Koordinering af finansieringen

1.

Den stående undergruppe, der er oprettet i henhold til artikel 36, stk. 8, litra a), drøfter og rådgiver efter anmodning fra en projektiværksætter for et strategisk projekt om, hvordan finansieringen af dens projekt kan fuldføres i betragtning af den allerede opnåede finansiering og under hensyntagen til mindst følgende elementer:

a)

yderligere private finansieringskilder

b)

støtte gennem ressourcer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe eller andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

c)

medlemsstaternes eksisterende instrumenter og programmer, herunder fra eksportkreditagenturer, nationale erhvervsfremmende banker og institutter

d)

relevante EU-bevillings- og finansieringsprogrammer, med særligt fokus på Global Gateway-initiativet for strategiske projekter i tredjelande eller i OLT'er.

2.

Senest den 24. maj 2026 forelægger Kommissionen på grundlag af rådgivning fra den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra a), udvalget en rapport, der beskriver hindringer for adgang til finansiering for strategiske projekter og indeholder henstillinger til, hvordan en sådan adgang kan lettes.

Artikel 17

Fremme af aftagningsaftaler

1.

Kommissionen opretter et system, der gør det lettere at indgå aftagningsaftaler i forbindelse med strategiske projekter i overensstemmelse med konkurrencereglerne.

2.

Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for potentielle aftagere at afgive bud med angivelse af:

a)

mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, de agter at købe

b)

påtænkt pris eller prisinterval

c)

aftagningsaftalens planlagte varighed.

3.

Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for projektiværksættere af strategiske projekter at udbyde leverancer med angivelse af:

a)

mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, for hvilke de ønsker at indgå aftagningsaftaler

b)

påtænkt pris eller prisinterval, som de er villige til at sælge til

c)

aftagningsaftalens planlagte varighed.

4.

På grundlag af bud og udbud, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, bringer Kommissionen projektiværksættere af strategiske projekter i kontakt med potentielle aftagere, der er relevante for deres projekt.

Artikel 18

Onlineadgang til administrative oplysninger

1.

Medlemsstaterne oplyser følgende om administrative processer, der er relevante for projekter vedrørende kritiske råstoffer, online og på en centraliseret og lettilgængelig måde:

a)

de i artikel 9, stk. 2, omhandlede oplysninger

b)

processen for udstedelse af tilladelse og relaterede administrative processer, der er nødvendige for at opnå de relevante tilladelser

c)

finansierings- og investeringstjenesteydelser

d)

bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau

e)

erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning eller arbejdsret.

2.

Kommissionen tilvejebringer på en centraliseret og lettilgængelig måde onlineoplysninger om administrative processer, der er relevante for anerkendelsen af strategiske projekter, samt om fordelene ved en sådan anerkendelse.

Artikel 19

Nationale efterforskningsprogrammer

1.

Senest den 24. maj 2025 udarbejder hver medlemsstat et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer og bærermineraler for kritiske råstoffer. Disse nationale programmer gennemgås mindst hvert femte år og ajourføres om nødvendigt.

2.

De nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte foranstaltninger med henblik på at øge adgangen til oplysninger om forekomsten af kritiske råstoffer i Unionen. De skal, alt efter hvad der er relevant, omfatte følgende foranstaltninger:

a)

kortlægning af mineraler i en hensigtsmæssig målestok

b)

geokemiske kampagner, herunder til fastlæggelse af den kemiske sammensætning af jord, sedimenter eller klipper

c)

geovidenskabelige undersøgelser såsom geofysiske undersøgelser

d)

behandling af data indsamlet gennem generel efterforskning, herunder gennem udarbejdelse af prædiktive kort

e)

gennemarbejdning af eksisterende geovidenskabelige undersøgelsesdata for at kontrollere for ikkepåviste mineralforekomster, der indeholder kritiske råstoffer og bærermineraler for kritiske råstoffer.

3.

Hvis de geologiske forhold i en medlemsstat er sådan, at der med en høj grad af sikkerhed ikke vil blive fundet forekomster af kritiske råstoffer eller bærermineraler for disse gennem de foranstaltninger, der er anført i stk. 2, kan det nationale program, der er omhandlet i stk. 1, bestå af videnskabelig dokumentation herfor. Denne dokumentation ajourføres i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af det nationale program for at afspejle eventuelle ændringer i listen over kritiske råstoffer.

4.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale programmer, jf. stk. 1.

5.

Medlemsstaterne giver som led i deres rapporter, der er forelagt i henhold til artikel 45, oplysninger om de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne i deres nationale programmer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

6.

Medlemsstaterne gør kort med basisoplysninger om mineralforekomster, som indeholder kritiske råstoffer, og som er indsamlet gennem foranstaltningerne i de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, offentligt tilgængelige på et websted med fri adgang. Disse oplysninger skal i relevant tilfælde omfatte klassificeringen af de udpegede forekomster ved hjælp af De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer. Mere detaljerede oplysninger, herunder bearbejdede geofysiske og geokemiske data i en passende opløsning og geologisk kortlægning i stor skala, stilles til rådighed efter anmodning.

Artikel 20

Overvågning og stresstest

1.

Kommissionen overvåger forsyningsrisiciene i forbindelse med kritiske råstoffer, navnlig dem, der risikerer at forvride konkurrencen eller fragmentere det indre marked.

Denne overvågning skal mindst omfatte udviklingen med hensyn til følgende parametre:

a)

handelsstrømmene mellem Unionen og tredjelande og i det indre marked

b)

udbud og efterspørgsel

c)

koncentrationen af udbuddet

d)

Unionens og den globale produktion og produktionskapacitet i forskellige led i værdikæden for råstoffer

e)

prisvolatilitet

f)

flaskehalse i alle faser af Unionens produktion og flaskehalse med hensyn til godkendelse af strategiske projekter i Unionen

g)

potentielle hindringer for handel med kritiske råstoffer eller varer, hvori kritiske råstoffer anvendes som input, på det indre marked.

2.

De nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), støtter Kommissionen i den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, ved:

a)

at udveksle relevante oplysninger, de har til rådighed, om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1, med undtagelse af dennes litra e), herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21

b)

i samarbejde med Kommissionen og de øvrige deltagende myndigheder at indsamle oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21

c)

at foretage en analyse af forsyningsrisiciene for kritiske råstoffer i lyset af udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1.

d)

straks at underrette Kommissionen, hvis medlemsstaten bliver opmærksom på en risiko for en alvorlig forsyningsafbrydelse i relation til kritiske råstoffer.

3.

Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), at der mindst hvert tredje år, eller hvis der som følge af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede overvågning påvises en betydelig forøget forsyningsrisiko, udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.

Artikel 21

Oplysningsforpligtelser i forbindelse med overvågning

1.

Medlemsstaterne forelægger i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 Kommissionen oplysninger om nye eller eksisterende projekter vedrørende kritiske råstoffer på deres område af relevans for artikel 20, stk. 1, litra d), herunder en klassificering af nye projekter i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

2.

Medlemsstaterne udpeger de centrale markedsoperatører i værdikæden for kritiske råstoffer, der er etableret på deres område, og:

a)

overvåger deres aktiviteter ved at undersøge offentligt tilgængelige data og om nødvendigt gennem regelmæssige og forholdsmæssigt afpassede undersøgelser med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for Kommissionens overvågning og stresstest i henhold til artikel 20.

b)

oplyser i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 om resultaterne af indsamlingen af oplysninger i henhold til dette afsnits litra a)

c)

underretter uden ophold Kommissionen om større begivenheder, der kan hindre de centrale markedsaktørers normale drift af deres aktiviteter.

Centrale markedsoperatører kan afvise at forelægge data, der anmodes om i henhold til første afsnits litra a), hvis delingen af sådanne data vil føre til videregivelse af handels- eller forretningshemmeligheder. De indsender kun sådanne data, i det omfang de allerede har adgang til dem. Hvis en central markedsoperatør nægter at forelægge de ønskede data eller hævder, at de ikke er tilgængelige, forelægger den den anmodende medlemsstat en begrundelse herfor.

3.

Medlemsstaterne sender de data, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 2, litra a) og b), til de nationale statistiske myndigheder og til Eurostat med henblik på udarbejdelse af statistik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (). Medlemsstaterne udpeger den nationale myndighed, der er ansvarlig for at sende dataene til de nationale statistiske kontorer og Eurostat.

Artikel 22

Rapportering af strategiske lagre

1.

Medlemsstaterne forelægger i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 Kommissionen oplysninger om status for deres strategiske lagre af strategiske råstoffer. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at forelægge oplysninger om visse strategiske lagre, når disse oplysninger kan bringe deres forsvar eller nationale sikkerhed i fare. Hvis en medlemsstat nægter at forelægge sådanne oplysninger, forelægger den en begrundet meddelelse.

2.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte lagre, der indehaves af alle offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder eller økonomiske operatører, som en medlemsstat har pålagt at opbygge strategiske lagre på dens vegne, og de skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

a)

niveauet af disponible strategiske lagre for hvert strategisk råstof på et aggregeret niveau, målt både i ton og som en procentdel af det årlige nationale forbrug af de relevante strategiske råstoffer, samt de opbevarede råstoffers kemiske form og renhed

b)

udviklingen i niveauet af disponible strategiske lagre for hvert strategisk råstof på et aggregeret niveau i de foregående fem år

c)

eventuelle regler eller procedurer for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre, medmindre det bringer beskyttelsen af handels- eller forretningshemmeligheder eller andre følsomme, fortrolige eller klassificerede oplysninger i fare at dele sådanne oplysninger.

3.

Den i stk. 1 omhandlede rapport kan også indeholde oplysninger om strategiske lagre af kritiske og andre råstoffer.

Artikel 23

Koordinering af strategiske lagre

1.

Senest den 24. maj 2026 og hvert andet år derefter deler Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 22, stk. 1, følgende med udvalget:

a)

et udkast til benchmark, der angiver et sikkert niveau for Unionens strategiske lagre for hvert strategisk råstof som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

b)

en sammenligning af det samlede niveau for Unionens strategiske lagre for hvert strategisk råstof og udkastet til benchmark som omhandlet i nærværende stykkes litra a)

c)

oplysninger om den potentielle adgang på tværs af landegrænser til strategiske lagre i lyset af reglerne eller procedurerne for deres frigivelse, tildeling og fordeling.

2.

Kommissionen vedtager under hensyntagen til udvalgets synspunkter et benchmark, der angiver et sikkert niveau for Unionens strategiske lagre af strategiske råstoffer. Dette benchmark skal:

a)

udtrykkes som den mængde af strategiske råstoffer, der er fornøden til at dække et bestemt antal dage med gennemsnitlig daglig nettoimport i tilfælde af en forsyningsafbrydelse, som beregnes ud fra importmængden i det foregående kalenderår

b)

tage hensyn til offentligt tilgængelige oplysninger om private operatørers strategiske lagre

c)

stå i et rimeligt forhold til den forsyningsrisiko og økonomiske betydning, der tillægges det relevante strategiske råstof.

3.

Kommissionen kan under hensyntagen til udvalgets synspunkter afgive udtalelser rettet til medlemsstaterne om:

a)

at øge niveauet for strategiske lagre og, hvor det er relevant, produktionskapacitet under hensyntagen til den sammenligning, der er omhandlet i stk. 1, litra b), den relative fordeling af eksisterende strategiske lagre blandt medlemsstaterne og de økonomiske operatørers forbrug af strategiske råstoffer på medlemsstaternes respektive områder

b)

at ændre eller koordinere reglerne eller procedurerne for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre med henblik på at forbedre den potentielle tilgængelighed på tværs af landegrænser, navnlig hvis det er nødvendigt for produktionen af strategiske teknologier.

4.

Ved udarbejdelsen af de udtalelser, der er omhandlet i stk. 3, lægger Kommissionen og udvalget særlig vægt på behovet for at opretholde og øge incitamenter for private operatører, der er afhængige af strategiske råstoffer som input, til at oprette deres egne strategiske lagre eller træffe andre forholdsregler for at styre deres eksponering for forsyningsrisici.

Artikel 24

Virksomheders risikoberedskab

1.

Senest den 24. maj 2025 og senest 12 måneder efter hver ajourføring af listen over strategiske råstoffer i henhold til artikel 3, stk. 3, udpeger medlemsstaterne de store virksomheder, der er aktive på deres område, og som anvender strategiske råstoffer til at fremstille batterier til energilagring og e-mobilitet, udstyr i relation til brintproduktion og -anvendelse, udstyr i relation til produktion af vedvarende energi, drivmotorer, varmepumper, udstyr i relation til datatransmission og -lagring, mobile elektroniske enheder, udstyr i relation til additiv fremstilling, udstyr i relation til robotteknologi, droner, løfteraketter, satellitter og avancerede chips.

2.

Store virksomheder som omhandlet i stk. 1 foretager mindst hvert tredje år, og i det omfang de har adgang til de nødvendige oplysninger, en risikovurdering af deres forsyningskæde for strategiske råstoffer, herunder:

a)

en kortlægning af, hvor de strategiske råstoffer, som de anvender, udvindes, forarbejdes eller genanvendes

b)

en analyse af de faktorer, der kan påvirke deres forsyning med strategiske råstoffer

c)

en vurdering af deres sårbarhed over for forsyningsafbrydelser.

3.

Stilles de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger ikke til rådighed for store virksomheder som omhandlet i denne artikels stk. 1 af deres leverandører efter anmodning, kan virksomhederne foretage deres risikovurdering på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til artikel 20, stk. 4, eller andre offentligt tilgængelige oplysninger, så vidt det er muligt.

4.

Hvis der i forbindelse med den i stk. 2 omhandlede risikovurdering konstateres væsentlige sårbarheder over for forsyningsafbrydelser, bestræber store virksomheder som omhandlet i stk. 1 sig på at afbøde disse sårbarheder, herunder ved at vurdere muligheden for at diversificere deres forsyningskæder for råstoffer eller erstatte de strategiske råstoffer.

5.

Store virksomheder som omhandlet i stk. 1 kan forelægge deres bestyrelse en rapport med resultaterne af den risikovurdering, der er omhandlet i stk. 2, herunder kilden til de oplysninger, som vurderingen er baseret på, eventuelle væsentlige risici, som blev konstateret, samt planlagte eller gennemførte afbødende foranstaltninger.

6.

Medlemsstaterne kan kræve, at store virksomheder som omhandlet i stk. 1 forelægger deres bestyrelse den i stk. 5 omhandlede rapport og de i stk. 3 omhandlede anmodninger om oplysninger.

Artikel 25

Fælles indkøb

1.

Kommissionen opretter og driver et system, hvormed efterspørgslen aggregeres fra interesserede virksomheder, som forbruger strategiske råstoffer, og som er etableret i Unionen, og hvormed tilbud fra leverandører efterspørges med henblik på at opfylde denne aggregerede efterspørgsel. Dette omfatter både uforarbejdede og forarbejdede strategiske råstoffer.

2.

Forud for etableringen af det system, der er omhandlet i stk. 1, foretager Kommissionen efter høring af udvalget en vurdering af systemets forventede indvirkning på markedet for hvert enkelt strategisk råstof med henblik på at undgå en uforholdsmæssigt stor påvirkning af konkurrencen på det indre marked.

3.

På grundlag af den i stk. 2 omhandlede vurdering skal Kommissionen i forbindelse med oprettelsen og driften af det i stk. 1 omhandlede system:

a)

vælge, for hvilke strategiske råstoffer og på hvilket forarbejdningsstadium systemet kan anvendes, idet der tages hensyn til forskellige strategiske råstoffers relative forsyningsrisiko

b)

fastsætte minimumsmængder af efterspurgt strategiske råstoffer for at kunne deltage i systemet, idet der tages hensyn til det forventede antal interesserede deltagere og behovet for at sikre et håndterbart antal deltagere, og samtidig tage hensyn til SMV'er.

4.

Adgangen til at deltage i den i stk. 3, litra b), omhandlede ordning skal være åben og gennemsigtig for alle interesserede virksomheder, der er etableret i Unionen.

5.

EU-virksomheder, der deltager i det i stk. 1 omhandlede system, kan på gennemsigtig vis i fællesskab forhandle indkøb, herunder priserne eller andre vilkår og betingelser i købsaftalen, eller anvende fælles indkøb for at opnå bedre vilkår hos deres leverandører eller for at forebygge mangelsituationer. Deltagende EU-virksomheder skal overholde EU-retten, herunder Unionens konkurrencelovgivning.

6.

Enheder udelukkes fra at deltage i efterspørgselsaggregeringen og fælles indkøb, samt fra at deltage som leverandører eller tjenesteydere, hvis de er:

a)

omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF

b)

direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-foranstaltninger.

7.

Uanset artikel 176 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 () indgår Kommissionen gennem en udbudsprocedure i henhold til nævnte forordning kontrakt om de nødvendige tjenesteydelser fra en enhed, der er etableret i Unionen og fungerer som tjenesteyder, med henblik på at oprette og drive det system, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Den valgte tjenesteyder må ikke have nogen interessekonflikt.

Artikel 26

Nationale foranstaltninger vedrørende cirkularitet

1.

Hver medlemsstat skal senest to år fra datoen for den i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakts ikrafttræden vedtage og gennemføre nationale programmer eller indføre foranstaltninger heri, som har til formål at:

a)

tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer

b)

fremme affaldsforebyggelse og øge genbrug og reparation af produkter og komponenter med et relevant potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer

c)

øge indsamlingen, sorteringen og forarbejdningen af affald med et relevantpotentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer, herunder metalskrot, og sikre, at det indgår i det relevante genanvendelsessystem, med henblik på at maksimere tilgængeligheden og kvaliteten af genanvendelige materialer som input i anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer

d)

øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer, herunder gennem foranstaltninger såsom at tage genanvendt indhold i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud eller økonomiske incitamenter til at anvende sekundære kritiske råstoffer

e)

øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme cirkulært design, materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i produkter og anvendelser, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer

f)

sørge for, at der findes foranstaltninger til at bibringe deres arbejdsstyrke de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer, herunder foranstaltninger vedrørende opkvalificering og omskoling

g)

hvor finansielle bidrag skal betales af producenten i overensstemmelse med dennes forpligtelser med hensyn til udvidet producentansvar i henhold til national ret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, fremme gradueringen af sådanne finansielle bidrag med henblik på at tilskynde til, at en større andel af sekundære kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affald, som er genanvendt i overensstemmelse med de relevante EU-miljøstandarder, skal være indeholdt i produkter

h)

træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at kritiske råstoffer, som eksporteres efter at være ophørt med at være affald, opfylder de relevante bestemmelser i henhold til direktiv 2008/98/EF og anden relevant EU-ret

i)

støtte anvendelsen af EU-kvalitetsstandarder for genanvendelse af affaldsstrømme, der indeholder kritiske råstoffer, hvor det er relevant.

Artikel 27

Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

1.

Operatører, der er pålagt at udarbejde affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF, forelægger den kompetente myndighed som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 27), en undersøgelse med en foreløbig økonomisk vurdering af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra:

a)

det udvindingsaffald, der er oplagret på anlægget, og

b)

det producerede udvindingsaffald eller, hvis det anses for mere virkningsfuldt, den udvundne mængde, inden den bliver til affald.

Operatører er undtaget fra forpligtelsen fastlagt i dette stykkes første afsnit, hvis de over for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3, nr. 27), i direktiv 2006/21/EF kan påvise med en høj grad af sikkerhed, at udvindingsaffaldet ikke indeholder kritiske råstoffer, der teknisk kan nyttiggøres.

2.

Den i stk. 1 omhandlede undersøgelse skal mindst omfatte et estimat af mængderne og koncentrationerne af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet og den udvundne mængde samt en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre disse. Operatørerne beskriver nærmere de metoder, der er anvendt til at anslå disse mængder og koncentrationer.

3.

Senest den 24. november 2026 forelægger operatører af udvindingsaffaldsanlæg den i denne artikels stk. 1 omhandlede undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3, nr. 27, i direktiv 2006/21/EF. Operatører af nye udvindingsaffaldsanlæg forelægger denne undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3, nr. 27, i direktiv 2006/21/EF, når de forelægger deres affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 7.

4.

Medlemsstaterne opretter en database over nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg, der er beliggende på deres område, herunder forladte udvindingsaffaldsanlæg, bortset fra nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg, hvor den særlige beskaffenhed af affaldsanlæggene eller de geologiske forhold gør forekomsten af mængder af kritiske råstoffer, som potentielt kan nyttiggøres teknisk, usandsynlig. Denne database skal indeholde oplysninger om:

a)

udvindingsaffaldsanlæggets beliggenhed, areal og affaldsmængde eller, hvor det er relevant, den skønnede mængde

b)

operatøren eller den tidligere operatør af udvindingsaffaldsanlægget og, hvor det er relevant, dennes retssuccessor

c)

de omtrentlige mængder og koncentrationer af alle råstoffer, der er indeholdt i udvindingsaffaldet og, hvis det er muligt, i den oprindelige mineralaflejring i overensstemmelse med stk. 7

Artikel 28

Permanente magneters genanvendelighed

1.

Fra to år efter datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakten som omhandlet i stk. 2 skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, vindenergigeneratorer, industrirobotter, motorkøretøjer, lette transportmidler, køleenheder, varmepumper, elmotorer, herunder hvis elmotorer er integreret i andre produkter, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere eller opvaskemaskiner, sørge for, at disse produkter er forsynet med et iøjnefaldende, let læseligt og uudsletteligt mærke med angivelse af:

a)

hvorvidt disse produkter indeholder én eller flere permanente magneter

b)

hvis produktet indeholder en eller flere permanente magneter, om disse magneter tilhører en af følgende typer:

i)

neodym-jern-bor

ii)

samarium-kobolt

iii)

aluminium-nikkel-kobolt

iv)

ferrit.

2.

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den mærkning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

3.

Fra to år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter de i stk. 1 omhandlede produkter, som indeholder én eller flere permanente magneter af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), sørge for, at der findes en databærer på eller i produktet.

4.

Den databærer, der er omhandlet i stk. 3, knyttes til en entydig produktidentifikator, der giver adgang til følgende:

a)

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

b)

oplysninger om vægt, placering og kemisk sammensætning af hver enkelt permanent magnet, der indgår i produktet, og om tilstedeværelsen og typen af magnetbelægninger, lim og eventuelle anvendte additiver

c)

oplysninger, der gør det muligt at få adgang til og sikkert at fjerne alle permanente magneter, der indgår i produktet, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne den permanente magnet, uden at dette dog berører tilrådighedsstillelse af oplysninger til behandlingsanlæg i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.

Artikel 29

Permanente magneters genanvendte indhold

1.

Senest den 24. maj 2027 eller to år efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter produkter som omhandlet i artikel 28, stk. 1, som indeholder et eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), nr. i), ii) og iii), og for hvilke den samlede vægt af alle sådanne permanente magneter overstiger 0,2 kg, på et websted med fri adgang offentliggøre den andel af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugerleddet, i de permanente magneter, der indgår i produktet.

2.

Senest den 24. maj 2026 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af andelen af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, i de permanente magneter, der indgår i de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede produkter.

I beregnings- og verifikationsreglerne angives den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt modulerne i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 768/2008/EF () med de nødvendige tilpasninger alt efter de pågældende produkter. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

a)

hvorvidt det pågældende modul er relevant for produkttypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

b)

arten af de risici, der er forbundet med produktet, og i hvor høj grad overensstemmelsesvurderingen svarer til risikotypen og -graden

c)

hvor inddragelse af tredjepart er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

3.

Efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 2, og under alle omstændigheder senest den 31. december 2031 vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, kan anvende forskellige minimumsandele for forskellige produkter og kan undtage visse produkter. De skal fastsætte overgangsperioder, der er afpasset efter vanskelighederne ved at tilpasse de produkter, der er omfattet af foranstaltningen, med henblik på at sikre overholdelsen.

Artikel 30

Anerkendte ordninger

1.

Regeringer, branchesammenslutninger og grupper af interesserede organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed (ordningens ejere), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.

De ansøgninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal indeholde al relevant dokumentation vedrørende opfyldelsen af kriterierne i bilag IV.

Senest den 24. maj 2027 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der specificerer en fælles model, der skal bruges af ordningens ejere til at give de mindste oplysninger, som de i dette stykkes første afsnit omhandlede ansøgninger skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

De oplysninger, der kræves for at udfylde den fælles model, der er omhandlet i tredje afsnit, skal være af et rimeligt omfang.

2.

Fastslår Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er forelagt i henhold til denne artikels stk. 1, at en certificeringsordning opfylder kriterierne i bilag IV eller en del af disse, vedtager den gennemførelsesretsakter, der anerkender denne ordning og præciserer det anerkendte dækningsområde for ordningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

3.

Det anerkendte dækningsområde for hver ordning skal præciseres med hensyn til følgende:

a)

de faser i værdikæden for råstoffer, som ordningen dækker

b)

de faser i et projekts livscyklus, herunder før, under og efter afslutningen, som ordningen dækker, og

c)

de bæredygtighedsdimensioner og miljørisikokategorier, der er anført i bilag IV, punkt 2), og som ordningen tilgodeser.

Kravene i bilag IV, punkt 1, litra a)-d), skal være en forudsætning for enhver anerkendelse af ordningen.

4.

Kommissionen kontrollerer mindst hvert tredje år fra datoen for anvendelsen af enhver gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til stk. 2, at ordningen til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV eller en anerkendt del af disse kriterier.

5.

Ejere af anerkendte ordninger underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer eller ajourføringer med hensyn til opfyldelsen af kriterierne i bilag IV eller af en anerkendt del af disse kriterier, der foretages i disse ordninger. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer egnede foranstaltninger.

6.

Findes der belæg for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor økonomiske operatører, der gennemfører en anerkendt ordning, har undladt at opfylde kravene i den pågældende ordning, undersøger Kommissionen i samråd med ejeren af den anerkendte ordning, om disse tilfælde tyder på mangler ved ordningen, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer egnede foranstaltninger.

Artikel 31

Deklaration af miljøaftryk

1.

Under hensyntagen til resultatet af den rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og vurderingen af nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af forskellige kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne som minimum fremgå, hvilke tre miljøpåvirkningskategorier der er de mest relevante og tegner sig for størstedelen af det samlede miljøaftryk. En af miljøpåvirkningskategorierne skal være drivhusgasemissioner. Deklarationen af miljøaftryk afgrænses til disse miljøpåvirkningskategorier.

2.

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, hvori det fastsættes, hvilke kritiske råstoffer der skal prioriteres med henblik på at vurdere, om forpligtelsen til at angive et kritisk råstofs miljøaftryk er nødvendig og forholdsmæssig.

For så vidt angår de kritiske råstoffer, som Kommissionen har udpeget som en prioritet, fremlægger Kommissionen konklusionerne af vurderingen af nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på stk. 3 senest 12 måneder fra forelæggelsen af den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede rapport.

3.

Kommissionen vedtager beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et betydeligt miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende kritiske råstofs miljøaftryk for så vidt angår de miljøpåvirkningskategorier, der er omhandlet i stk. 1, når det bringes i omsætning, er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen med kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk.

4.

Når Kommissionen vurderer, om den i denne artikels stk. 6 fastsatte forpligtelse er nødvendig, tager den hensyn til:

a)

hvorvidt og på hvilken måde samt hvor effektivt Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem andre EU-retsakter, der gælder for det pågældende kritiske råstof

b)

eksistensen og udbredelsen af relevante internationale standarder og retningslinjer eller udsigterne til, at der opnås enighed om sådanne standarder på internationalt plan, samt bæredygtig praksis på markedet, herunder de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2

Artikel 32

Fri bevægelighed

1.

Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører oplysninger om genanvendelse eller genanvendt indhold af permanente magneter eller af grunde, der vedrører oplysninger om miljøaftrykket af kritiske råstoffer, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af produkter, der indeholder permanente magneter, eller af kritiske råstoffer, der opfylder kravene i denne forordning.

2.

Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer, udstillinger, samt ved demonstrationer eller lignende arrangementer forevises produkter, der indeholder permanente magneter eller kritiske råstoffer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning klart er anført, at disse produkter eller kritiske råstoffer ikke overholder denne forordning, og at de ikke kan gøres tilgængelige på markedet, før de er blevet bragt i overensstemmelse hermed.

Artikel 33

Overensstemmelse og markedsovervågning

1.

Før de ansvarlige fysiske eller juridiske personer bringer et produkt, der er omfattet af artikel 28 eller 29, i omsætning, skal de sørge for, at den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure er gennemført, og at den krævede tekniske dokumentation er udarbejdet. Hvis et produkts overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved overensstemmelsesvurderingsproceduren, sørger de ansvarlige fysiske eller juridiske personer for, at der er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring, og at CE-mærkningen er blevet anbragt.

2.

Overensstemmelsesvurderingsproceduren for produkter, der er omfattet af kravene i denne forordnings artikel 28, er den procedure, der er fastsat i bilag IV til direktiv 2009/125/EF, medmindre disse produkter også er omfattet af kravene i denne forordnings artikel 29; i så fald er overensstemmelsesvurderingsproceduren den procedure, som er fastsat i de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 29, stk. 2.

3.

Denne artikel finder ikke anvendelse på produkter, der er omfattet af typegodkendelse i henhold til forordning (EU) 2018/858 eller (EU) nr. 168/2013.

Artikel 34

Gennemførelse og tilpasning til EU-harmoniseringslovgivning

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere artikel 28, 29, 31 og 33 med henblik på at:

a)

fastsætte krav til den tekniske udformning og driften af den databærer og den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3 og 4

b)

henvise til tekniske standarder, der skal anvendes i forbindelse med den databærer og den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3 og 4

c)

fastsætte regler for medtagelse af den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, i registre, der er relevante for markedsovervågning og toldkontrol

d)

fastsætte krav vedrørende toldkontrol i forbindelse med den databærer og den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3 og 4

e)

fastlægge procedurer for håndtering af produkter, der udgør en risiko på nationalt plan, eller tilfælde af formel manglende overensstemmelse samt dermed forbundne beskyttelsesprocedurer, hvor der gøres indsigelse mod de markedsovervågningsforanstaltninger, der er truffet

f)

fastsætte krav vedrørende EU-overensstemmelseserklæringen og generelle principper og regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkning

Disse delegerede retsakter skal henvise til eller sikre tilpasning til anden EU-harmoniseringslovgivning, navnlig direktiv 2009/125/EF, og skal tage hensyn til behovet for at begrænse den administrative byrde og samtidig sikre en effektiv gennemførelse af denne forordnings artikel 28, 29 og 31.

Artikel 35

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer

1.

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer (»udvalget«) nedsættes hermed.

2.

Udvalget rådgiver Kommissionen og udfører de opgaver, der er fastsat ved denne forordning.

Artikel 36

Udvalgets sammensætning og virkemåde

1.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for alle medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen (»formanden«).

2.

Hver medlemsstat udpeger en højtstående repræsentant til udvalget. Hvor det er relevant for så vidt angår virkemåden og sagkundskaben, kan en medlemsstat udpege forskellige repræsentanter i tilknytning til udvalgets forskellige opgaver. Hver repræsentant, der er udpeget til udvalget, skal have en suppleant. Kun medlemsstaterne har stemmeret. Hver medlemsstat har kun én stemme uanset dens antal af repræsentanter.

Formanden indbyder repræsentanter for Europa-Parlamentet til at deltage som observatører i udvalgets møder, herunder i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 8.

3.

Formanden for udvalget kan, hvor det er relevant, indbyde repræsentanter for industrien, navnlig SMV'er, civilsamfundet, den akademiske verden, fagforeninger, lokale eller regionale myndigheder, tredjelande, OLT'er samt for Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Miljøagentur og Tjenesten for Unionens Optræden Udadtil til at deltage i møder i udvalget eller dets stående eller midlertidige undergrupper, jf. stk. 8, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag. Observatører må ikke deltage i udarbejdelsen af rådgivning fra udvalget og dets undergrupper.

4.

På sit første møde vedtager udvalget på forslag af Kommissionen sin forretningsorden med simpelt flertal blandt sine medlemmer.

5.

Udvalget mødes med regelmæssige mellemrum for at muliggøre en virkningsfuld udførelse af de opgaver, der er fastsat ved denne forordning. Udvalget mødes om nødvendigt på baggrund af en begrundet anmodning fra Kommissionen eller fra en medlemsstat, der kan godtgøre en særlig interesse med hensyn til et strategisk projekt på dens område, som berettiger til et yderligere møde.

Udvalget mødes mindst som følger:

a)

hver tredje måned med henblik på at vurdere ansøgninger vedrørende strategiske projekter i henhold til kapitel 3, afdeling 2

b)

hver sjette måned med henblik på at udvikle overvågningen i henhold til kapitel 4

c)

en gang om året for at drøfte fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser i tilknytning til efterforskning, jf. kapitel 3, afdeling 5, herunder i lyset af ajourføringer af listerne over strategiske eller kritiske råstoffer.

6.

Kommissionen koordinerer arbejdet i udvalget ved hjælp af et administrativt sekretariat, der yder teknisk og logistisk støtte.

Artikel 37

Internationalt samarbejde og strategiske partnerskaber

1.

Udvalget drøfter regelmæssigt:

a)

i hvilket omfang strategiske partnerskaber indgået af Unionen bidrager til:

i)

at forbedre Unionens forsyningssikkerhed, herunder de benchmarks, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra b)

ii)

at forbedre samarbejdet i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene, herunder programmer for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel for at fremme ansvarlig genanvendelse af kritiske råstoffer i producerende lande

iii)

den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, herunder ved at fremme bæredygtige og cirkulære økonomiske praksisser, anstændige arbejdsvilkår og respekt for menneskerettighederne i deres værdikæder

b)

overensstemmelsen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber

c)

hvilke tredjelande der kan opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:

i)

det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden samt dennes modstandsdygtighed i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer

ii)

hvorvidt et samarbejde mellem Unionen og et tredjeland kunne forbedre tredjelandets evne til at sikre overvågning, forebyggelse og minimering af negative miljøvirkninger gennem dets reguleringsmæssige ramme og gennemførelsen heraf, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, navnlig angående tvangs- og børnearbejde, meningsfuld dialog med lokalsamfund, herunder oprindelige folk, anvendelse af gennemsigtige og ansvarlige forretningsmetoder, forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet

iii)

hvorvidt der findes eksisterende samarbejdsaftaler mellem Unionen og et tredjeland, og for vækstmarkeders og udviklingsøkonomiers vedkommende potentialet for udbredelse af Global Gateway-investeringsprojekter, herunder med henblik på at fremme investeringer i strategiske projekter

iv)

for vækstøkonomiers og udviklingsøkonomiers vedkommende, hvorvidt og på hvilken måde et partnerskab kan bidrage til lokal værditilvækst, herunder downstreamaktiviteter, og være til gensidig gavn for Unionen og partnerlandet

d)

Artikel 38

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 28, stk. 12, artikel 29, stk. 2 og 3, artikel 31, stk. 1 og 8, og artikel 34, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på otte år fra den 24. juni 2024. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af otteårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.

Den i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 28, stk. 12, artikel 29, stk. 2 og 3, artikel 31, stk. 1 og 8, og artikel 34, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 28, stk. 12, artikel 29, stk. 2 eller 3, artikel 31, stk. 1 eller 8, eller artikel 34, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 39

Udvalgsprocedure

1.

Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 40

Ændring af forordning (EU) nr. 168/2013

I bilag II, tabellen, punkt C1, til forordning (EU) nr. 168/2013 tilføjes følgende:

»15a	18	krav med hensyn til permanente magneters cirkularitet	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI:

Artikel 41

Ændring af forordning (EU) 2018/858

I bilag II, tabellen, del I, punkt G, »Miljøpræstationer og emissioner«, i forordning (EU) 2018/858 tilføjes følgende:

| »G 15 | Krav med hensyn til permanente magneters cirkularitet | Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 | X | X | X | X | X | X | | | | | X | X | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------- | - | - | - | - | - | - | | | | | - | - | | (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).« | | | | | | | | | | | | | | |

Artikel 42

Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

I bilag I tilføjes følgende række:

»AJ. Projekter vedrørende kritiske råstoffer

1. de centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 2. oplysninger om processen for udstedelse af tilladelse 3. oplysninger om finansierings- og investeringstjenesteydelser 4. oplysninger om bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau« 5. oplysninger om erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).«

I bilag II tilføjes følgende række:

»Projekter vedrørende kritiske råstoffer

Procedure i relation til alle relevante tilladelser til at anlægge og drive projekter vedrørende kritiske råstoffer, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, som omfatter alle ansøgninger og procedurer fra anerkendelsen af, at ansøgningen er fuldstændig, til underretningen via det pågældende centrale kontaktpunkt om den samlede afgørelse om udfaldet af proceduren i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1252.

Artikel 43

Ændring af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 5, affattes således:

5.

Denne artikel finder kun anvendelse for så vidt angår produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (), (EU) 2016/425 (), (EU) 2016/426 (), (EU) 2023/1542 () og (EU) 2024/1252 () og direktiv 2000/14/EF (), 2006/42/EF (), 2009/48/EF (), 2009/125/EF (), 2011/65/EU (), 2013/29/EU (), 2013/53/EU (), 2014/29/EU (), 2014/30/EU () , 2014/31/EU (), 2014/32/EU (), 2014/34/EU (), 2014/35/EU (), 2014/53/EU () og 2014/68/EU ().

I bilag I tilføjes følgende punkt:

»71. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj), for så vidt som den vedrører kravene fastsat i nævnte forordnings artikel 28, 29 eller 31.«

Artikel 44

Overvågning af udviklingen

1.

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ forelægger Kommissionen en rapport, herunder vejledende fremskrivninger af det årlige forbrug af hvert kritisk råstof i 2030, 2040 og 2050, herunder en lav, en høj og en referencefremskrivning, samt vejledende benchmarks for udvinding og forarbejdning pr. strategisk råstof, med henblik på at opfylde de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), for 2030.

2.

Senest den 24. maj 2027 og mindst hvert tredje år derefter overvåger Kommissionen under hensyntagen til udvalgets rådgivning fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, samt afdæmpningen af den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og offentliggør en rapport om Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde disse benchmarks og denne begrænsning.

3.

Den i stk. 2 omhandlede rapport skal indeholde:

a)

kvantitative oplysninger om rækkevidden af Unionens fremskridt med hensyn til at nå de benchmarks og den afdæmpning, der er omhandlet i artikel 5

b)

en liste over de strategiske partnerskaber, der er indgået mellem Unionen og tredjelande, og som omfatter råstoffer, og

c)

en vurdering af de strategiske partnerskabers bidrag til at nå det benchmark, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra b).

Økonomiske operatører er med henblik på denne artikel ikke forpligtet til at forelægge oplysninger ud over de oplysninger, der er fastsat i henhold til artikel 21.

4.

For at sikre en sammenhængende gennemførelse af denne forordning overvåger Kommissionen, at de foranstaltninger, den træffer for at gennemføre den, er i overensstemmelse med anden EU-ret. Derudover offentliggør Kommissionen senest den 24. maj 2025 en rapport om denne forordnings overensstemmelse med anden EU-ret.

5.

Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene med artikel 5, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse mål.

6.

Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder eller europæiske standardiseringspublikationer til støtte for denne forordnings mål.

Artikel 45

Medlemsstaternes rapportering

1.

Senest den 24. maj 2026 og hvert år derefter sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, artikel 21, stk. 1 og 2, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 5, og artikel 26, stk. 6.

Økonomiske operatører er ikke forpligtet til at forelægge oplysninger ud over de oplysninger, der er givet i forbindelse med de bestemmelser, som er opført i første afsnit.

2.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der opstilles en model for de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

3.

Oplysningerne i de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, behandles i henhold til artikel 46.

Artikel 46

Behandling af fortrolige oplysninger

1.

Oplysninger, der modtages i løbet af gennemførelsen af denne forordning, må kun anvendes til de formål, der er fastsat i denne forordning, og skal beskyttes i henhold til relevant EU-ret og national ret.

2.

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme, fortrolige og klassificerede oplysninger, der er indsamlet og behandlet i medfør af denne forordning, herunder henstillinger og foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med EU-retten og relevant national ret.

3.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at klassificerede informationer, der gives eller udveksles i henhold til denne forordning, ikke ned- eller afklassificeres uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen i overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret.

4.

Hvor en medlemsstat finder, at videregivelse af aggregerede oplysninger i henhold til artikel 22 sandsynligvis vil bringe dens nationale sikkerhedsinteresser i fare, kan den ved en begrundet meddelelse gøre indsigelse mod Kommissionens videregivelse af oplysningerne.

5.

Kommissionen og de nationale myndigheder, deres tjenestemænd, ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, sørger for, at de oplysninger, de modtager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, behandles fortroligt i overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret. Denne forpligtelse gælder ligeledes for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, sagkyndige og andre deltagere, der deltager i udvalgets møder i henhold til artikel 36.

6.

Kommissionen sørger for standardiserede og sikre midler til indsamling, behandling og opbevaring af de oplysninger, der er indsamlet i medfør af denne forordning.

7.

Eventuelle forpligtelser til udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning finder ikke anvendelse på data, der vedrører medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- eller forsvarsinteresser.

Artikel 47

Sanktioner

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 48

Evaluering

1.

Senest den ►C1 24. maj 2029 ◄ foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, den forfølger, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport derom.

2.

Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum vurdere:

a)

om det er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler, og om der er behov for at styrke forsyningskæderne for kritiske råstoffer yderligere efter 2030

b)

om det er hensigtsmæssigt at fastsætte benchmarks for 2040 og 2050 på aggregeret niveau og pr. strategisk råstof

c)

overensstemmelsen mellem Unionens miljøret og denne forordning, navnlig med hensyn til de strategiske projekters prioriterede status

d)

tilgængeligheden af oplysninger om affaldsmængder og indhold af strategiske råstoffer for relevante affaldsstrømme

e)

virkningen af det fælles indkøbssystem, der er oprettet i henhold til artikel 25 om konkurrencen på det indre marked

f)

om det er hensigtsmæssigt at træffe yderligere foranstaltninger til at øge indsamlingen, sorteringen og behandlingen af affald, navnlig med henblik på metalskrot, herunder jernskrot.

3.

Kommissionen forelægger på grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport relevante lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant.

Artikel 49

Ikrafttræden

1.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.

Uanset denne artikels stk. 1 finder artikel 40 og 41 anvendelse fra den ►C1 24. maj 2029 ◄ .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAG I

Strategiske råstoffer

Afdeling 1

Liste over strategiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som strategiske:

a)

bauxit/aluminiumoxid/aluminium

b)

bismut

c)

bor — metallurgikvalitet

d)

kobolt

e)

kobber

f)

gallium

g)

germanium

h)

lithium — batterikvalitet

i)

magnesiummetal

j)

mangan — batterikvalitet

k)

grafit — batterikvalitet

l)

nikkel — batterikvalitet

m)

platinmetaller

n)

sjældne jordarter til permanente magneter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce)

o)

siliciummetal

p)

titanmetal

q)

wolfram

Afdeling 2

Metode til udvælgelse af strategiske råstoffer

1. Den strategiske betydning fastlægges på grundlag af et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og luft- og rumfartsapplikationer i overensstemmelse med følgende kriterier:

a)

mængden af strategiske teknologier, der anvender det pågældende råstof som input

b)

mængden af et råstof, der er nødvendigt for at fremstille relevante strategiske teknologier

c)

den forventede globale efterspørgsel efter relevante strategiske teknologier.

1. Den forventede vækst i efterspørgslen (DF/C,τ) beregnes som følger:

hvor:

DFτ er en prognose over efterspørgslen efter et råstof i år τ

GSτο er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode τ0.

1. Vanskelighederne ved at øge produktionen bestemmes som minimum under hensyntagen til:

a)

den nuværende globale årlige produktionsskala for et råstof

b)

forholdet mellem reserver og produktion af et råstof baseret på kendte reserver af økonomisk ekstraherbare geologiske ressourcer og den nuværende globale årlige produktion