EU-forordning om bæredygtig emballage, genbrug og affaldshåndtering

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EØS-relevant tekst))

3) »takeawayemballage«: serviceemballage, der på bemandede salgssteder fyldes med drikkevarer eller tilberedte fødevarer, som er emballeret med henblik på transport og umiddelbar indtagelse et andet sted, uden at der behøves yderligere tilberedning, og som typisk indtages fra emballagen

4) »primærproduktionsemballage«: en artikel designet og bestemt til anvendelse som emballage til uforarbejdede produkter fra primærproduktion som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002

5) »salgsemballage«: emballage udformet på en sådan måde, at den udgør en salgsenhed bestående af produkter og emballage til slutbrugeren på salgsstedet

6) »multipakemballage«: emballage udformet på en sådan måde, at den udgør en samling af et vist antal salgsenheder på salgsstedet, uanset om denne samling af salgsenheder sælges som sådan til slutbrugeren, eller om den tjener til at lette opfyldning af hylder på salgsstedet eller til at skabe en lager- eller distributionsenhed, og som kan fjernes fra produktet, uden at dette ændrer produktets egenskaber

7) »transportemballage«: emballage, der er udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af en eller flere salgsenheder eller en samling af salgsenheder lettes for at forhindre skade på produktet forårsaget af håndtering og transport, men som ikke omfatter vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere

8) »e-handelsemballage«: transportemballage, der anvendes til levering af produkter i forbindelse med onlinesalg eller andre former for fjernsalg til en slutbruger

9) »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af emballage, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

10) »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af emballage, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, på EU-markedet

11) »gøre tilgængelig på en medlemsstats område«: enhver levering af emballage, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på en medlemsstats område som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

12) »erhvervsdrivende«: fabrikanten, leverandøren, importøren, distributøren, den bemyndigede repræsentant, den endelige distributør og udbyderen af distributionstjenester

13) »fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller emballage eller et emballeret produkt, dog således at:

a) hvis en fysisk eller juridisk person får emballage eller et emballeret produkt designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uanset om et andet varemærke er synligt på emballagen eller på det emballerede produkt, forstås ved »fabrikant« denne fysiske eller juridiske person, jf. dog litra b)

b) hvis en fysisk eller juridisk person, der får emballagen eller det emballerede produkt designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025, og den fysiske eller juridiske person, som leverer emballagen til den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, befinder sig i samme medlemsstat, forstås ved »fabrikant« den fysiske eller juridiske person, der leverer emballagen

14) »aftale om fjernsalg«: en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU

15) »producent«: enhver fabrikant, importør eller distributør, for hvem, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder aftaler om fjernsalg, et af følgende forhold gør sig gældende:

a) fabrikanten, importøren eller distributøren er etableret i en medlemsstat og tilgængeliggør fra denne medlemsstats område og på dette samme område for første gang transportemballage, serviceemballage eller primærproduktionsemballage, hvad enten det er som engangsemballage eller som genbrugsemballage, eller

b) fabrikanten, importøren eller distributøren er etableret i en medlemsstat og tilgængeliggør fra denne medlemsstats område og på dette samme område for første gang produkter emballeret i andre emballager end dem, der er omhandlet i litra a), eller

c) fabrikanten, importøren eller distributøren er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland og tilgængeliggør på en anden medlemsstats område for første gang transportemballage, serviceemballage eller primærproduktionsemballage, hvad enten det er som engangsemballage eller som genbrugsemballage, direkte til slutbrugere, eller

d) fabrikanten, importøren eller distributøren er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland og tilgængeliggør på en anden medlemsstats område for første gang produkter, der er emballeret i anden emballage end emballage omhandlet i litra c), direkte til slutbrugere, eller

e) fabrikanten, importøren eller distributøren er etableret i en medlemsstat og udpakker emballerede produkter uden at være en slutbruger, medmindre en anden person er producenten som defineret i litra a), b), c) eller d).

16) »leverandør«: enhver fysisk eller juridisk person, der leverer emballage eller materiale til emballage til en fabrikant

17) »importør«: enhver fysisk eller juridisk person etableret i Unionen, der bringer emballage fra et tredjeland i omsætning

18) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, der gør emballage tilgængeligt på markedet

19) »bemyndiget repræsentant«: enhver fysisk eller juridisk person etableret i Unionen, der har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på fabrikantens vegne i forbindelse med specifikke opgaver vedrørende fabrikantens forpligtelser i henhold til denne forordning

20) »bemyndiget repræsentant for udvidet producentansvar«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i den medlemsstat, hvor en producent for første gang gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige på medlemsstatens område, eller hvor producenten udpakker emballerede produkter uden at være en slutbruger, bortset fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvor producenten er etableret, og som er udpeget af producenten i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2008/98/EF til at opfylde denne producents forpligtelser i henhold til denne forordnings kapitel VIII

21) »endelig distributør«: en fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der leverer emballerede produkter, herunder gennem genbrug, eller produkter, som kan købes via genpåfyldning, til en slutbruger

22) »forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning eller sin profession

23) »slutbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller etableret i Unionen, og til hvem et produkt er gjort tilgængeligt enten som forbruger eller som erhvervsmæssig slutbruger som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter, og som ikke gør dette produkt yderligere tilgængeligt på markedet i den leverede form

24) »kompositemballage«: en emballageenhed, der består af to eller flere forskellige materialer, som udgør en del af vægten af det primære materiale til emballagen, og som ikke kan adskilles ved håndkraft og derfor udgør en enkelt integreret enhed, medmindre et af materialerne udgør en ubetydelig del af emballageenheden og under alle omstændigheder højst 5 % af emballageenhedens samlede masse, bortset fra mærker, fernis, maling, farve, klæbemidler og lak; dette berører ikke direktiv (EU) 2019/904

25) »emballageaffald«: enhver emballage eller ethvert materiale til emballage, der er affald, bortset fra restprodukter

26) »forebyggelse af emballageaffald«: foranstaltninger, der træffes, før emballage eller materiale til emballage er blevet til emballageaffald, og som reducerer mængden af emballageaffald, således at der kræves mindre eller ingen emballage til at indeholde, beskytte, håndtere, levere eller præsentere produkter, herunder foranstaltninger vedrørende genbrug af emballage og foranstaltninger til forlængelse af emballages levetid, inden den bliver til affald

27) »genbrug«: enhver operation, hvor genbrugsemballage bruges igen flere gange til samme formål, som den er udformet til

28) »engangsemballage«: emballage, der ikke er genbrugsemballage

29) »rotation«: omløb, som genbrugsemballage gennemløber fra det tidspunkt, hvor den bringes i omsætning sammen med det produkt, som den er beregnet til at indeholde, beskytte, håndtere, levere eller præsentere, til det tidspunkt, hvor den er klar til at blive genbrugt inden for et genbrugssystem, med henblik på at den igen kan leveres til slutbrugere sammen med et andet produkt

30) »tur«: overførsel af emballage fra påfyldning eller pålæsning til tømning eller aflæsning som led i en rotation eller særskilt

31) »genbrugssystem«: de organisatoriske, tekniske eller finansielle ordninger, der sammen med incitamenter muliggør genbrug i et lukket eller åbent genbrugssystem, såsom et pant- og retursystem, som sikrer, at emballage indsamles med henblik på genbrug

32) »rekonditionering«: enhver operation opført på listen i bilag VI, del B, der er nødvendig for at gøre genbrugsemballage funktionsdygtig igen med henblik på genbrug

33) »genpåfyldning«: en proces, hvorved en beholder, der opfylder en emballagefunktion, og som enten ejes af en slutbruger eller købes af en slutbruger på den endelige distributørs salgssted, påfyldes af slutbrugeren eller af den endelige distributør med et eller flere produkter, som slutbrugeren køber af den endelige distributør

34) »genpåfyldningsstation«: et sted, hvor en endelig distributør udbyder produkter, der kan købes ved genpåfyldning, til slutbrugere

35) »HORECA-sektoren«: overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed i henhold til NACE rev. 2 – statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter

36) »salgsareal«: det areal, som er afsat til udstilling af varer, der udbydes til salg, til betaling af sådanne varer og til kunders færden og ophold, men som ikke omfatter arealer, der ikke er tilgængelige for offentligheden, såsom lagerarealer, eller andre arealer, hvor der ikke udstilles produkter, såsom parkeringspladser; i forbindelse med e-handelsemballage betragtes lager- og forsendelsesareal som salgsareal

37) »design til genanvendelse«: det design af emballage, herunder individuelle emballagekomponenter, der sikrer emballagens genanvendelighed ved brug af etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø

38) »genanvendelighed«: emballages forenelighed med håndtering og behandling af affald gennem design baseret på særskilt indsamling, sortering i særskilte strømme, genanvendelse i stor målestok og brug af genanvendte materialer til at erstatte primære råstoffer

39) »emballageaffald genanvendt i stor målestok«: emballageaffald, der er indsamlet særskilt, sorteret og genanvendt i installeret infrastruktur ved brug af etablerede processer demonstreret og bevist i et driftsmiljø, som på EU-plan sikrer en årlig mængde genanvendt materiale for hver emballagekategori opført i bilag II, tabel 2, der er lig med eller større end 30 % for træ og 55 % for alle andre materialer; det omfatter emballageaffald, der eksporteres fra Unionen med henblik på affaldshåndtering, og som kan anses for at opfylde kravene i artikel 53, stk. 11

40) »materialegenanvendelse«: enhver nyttiggørelsesoperation, hvorved affaldsmaterialer oparbejdes til materialer eller stoffer, hvad enten det er til det oprindelige eller andre formål, bortset fra biologisk affaldsbehandling, oparbejdning af organisk materiale, energiudnyttelse og oparbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer

41) »genanvendelse af høj kvalitet«: enhver genanvendelsesproces, der frembringer genanvendte materialer, hvis kvalitet svarer til de oprindelige materialers kvalitet baseret på bevarede tekniske karakteristika, og som anvendes som erstatning for primære råstoffer til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bevares

42) »emballagekategori«: en kombination af materiale og specifikt emballagedesign, som er bestemmende for genanvendelighed under hensyntagen til de mest avancerede etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø, og som er relevant for definitionen af kriterierne for design til genanvendelse

43) »integreret komponent«: en emballagekomponent, uanset om den er af samme materiale som eller adskiller sig fra emballageenhedens hoveddel, som er integreret i emballageenheden og dens funktion, som ikke behøver at være adskilt fra emballageenhedens hoveddel for at sikre emballageenhedens funktionalitet, og som typisk bortskaffes samtidig med emballageenhedens hoveddel, selv om den ikke nødvendigvis bortskaffes ved samme bortskaffelsesmetode

44) »særskilt komponent«: en emballagekomponent, uanset om den er af samme materiale eller et andet materiale end emballageenhedens hoveddel, som adskiller sig fra emballageenhedens hoveddel, som skal adskilles fuldstændigt og permanent fra emballageenhedens hoveddel, og som typisk bortskaffes før og adskilt fra emballageenhedens hoveddel, herunder emballagekomponenter, der kan adskilles fra hinanden blot ved mekanisk påvirkning under transport eller sortering

45) »emballageenhed«: en enhed, herunder eventuelle integrerede eller særskilte komponenter, der som helhed har en emballagefunktion, såsom pakning, beskyttelse, håndtering, levering, opbevaring, transport eller præsentation af produkter, og omfatter uafhængige enheder af multipak- eller transportemballage, hvis de bortskaffes inden ankomst til salgsstedet

46) »innovativ emballage«: en form for emballage, der er fremstillet ved brug af nye materialer, som fører til en betydelig forbedring af af emballagens funktioner, herunder pakning, beskyttelse, håndtering eller levering af produkter, og til overordnet set påviselige miljømæssige fordele, med undtagelse af emballage, der er resultatet af ændring af eksisterende emballage med det hovedformål at forbedre præsentationen af produkter og markedsføringen

47) »sekundære råmaterialer«: materialer, der er blevet underkastet enhver nødvendig kontrol og sortering, er fremkommet ved genanvendelsesprocesser og kan erstatte primære råstoffer

48) »plastaffald fra forbrugsleddet«: affald, som er plast og er genereret af plastprodukter, som er blevet bragt i omsætning eller leveret til distribution, forbrug eller anvendelse i et tredjeland som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

49) »kontaktfølsom emballage«: emballage, der er bestemt til at blive anvendt til produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 , (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 767/2009 , (EF) nr. 1223/2009 , (EU) 2017/745, (EU) 2017/746, (EU) 2019/4 eller (EU) 2019/6 eller af direktiv 2001/83/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF eller 2008/68/EF, eller til produkter som defineret i artikel 1 og 2 i Kommissionens afgørelse (EU) 2023/1809

50) »komposterbar emballage«: emballage, der nedbrydes biologisk under industrielt kontrollerede forhold, eller som er i stand til at undergå biologisk nedbrydning under sådanne forhold, herunder gennem anaerob nedbrydning, men ikke nødvendigvis i et hjemmekomposteringsmiljø, om nødvendigt kombineret med fysisk behandling, hvilket til sidst resulterer i omdannelse af emballagen til kuldioxid eller, uden tilstedeværelse af ilt, methan og mineralske salte, biomasse og vand, og som ikke hindrer eller er til fare for særskilt indsamling samt komposteringsprocessen og den anaerobe nedbrydningsproces

51) »hjemmekomposterbar emballage«: emballage, der kan nedbrydes biologisk under ikkekontrollerede forhold, som ikke er komposteringsanlæg i industriel skala, og hvor komposteringsprocessen udføres af privatpersoner med det formål at fremstille kompost til eget brug

52) »plast«: et materiale bestående af en polymer som omhandlet i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvortil der kan være tilsat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i emballage, med undtagelse af naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede

53) »biobaseret plast«: plast fremstillet af biologiske ressourcer såsom biomasseråmaterialer, organisk affald eller biprodukter, uanset om plasten er bionedbrydelig eller ikkebionedbrydelig

54) »engangsplastflasker til drikkevarer«: drikkeflasker opført i del F i bilaget til direktiv (EU) 2019/904

55) »plastbæreposer«: bæreposer med eller uden hank fremstillet af plast, som udleveres til forbrugere på salgsstedet for produkter

56) »letvægtsplastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

57) »meget lette plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron

58) »tykke plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mellem 50 og 99 mikron

59) »meget tykke plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mere end 99 mikron

60) »affaldsbeholdere«: beholdere, der anvendes til oplagring og indsamling af affald, f.eks. beholdere, spande og poser

61) »pant«: et fastsat beløb, der ikke er en del af prisen på et emballeret eller påfyldt produkt, og som opkræves fra slutbrugeren ved køb af et sådant emballeret eller påfyldt produkt, som er omfattet af et pant- og retursystem i en given medlemsstat, og som kan indløses, når slutbrugeren eller en anden person returnerer den pantbærende emballage til et indsamlingssted etableret til dette formål

62) »pant- og retursystem«: et system, hvor slutbrugeren afkræves pant ved køb af et emballeret eller påfyldt produkt omfattet af dette system, og tilbagebetales, når den pantbærende emballage returneres gennem en af de indsamlingskanaler, som de nationale myndigheder har godkendt til dette formål

63) »teknisk specifikation«: et dokument, der foreskriver tekniske krav, som et produkt, en proces eller en tjeneste skal opfylde

64) »harmoniseret standard«: en standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

65) »overensstemmelsesvurdering«: en proces for påvisning af, om bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskravene i denne forordning vedrørende emballage er opfyldt

66) »producentansvarsorganisation«: en juridisk enhed, der finansielt eller finansielt og operationelt tilrettelægger opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på vegne af flere producenter

67) »livscyklus«: de på hinanden følgende og indbyrdes forbundne faser for emballages levetid bestående af anskaffelse af råvarer eller frembringelse ud fra naturlige ressourcer, forbehandling, fremstilling, oplagring, distribution, brug, reparation, genbrug og bortskaffelse

68) »emballage, der udgør en risiko«: emballage, der ved ikke at opfylde et krav, som er fastsat i eller i henhold til denne forordning, bortset fra kravene i artikel 62, stk. 1, kan skade miljøet, sundheden eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav

69) »emballage, der udgør en alvorlig risiko«: emballage, som udgør en risiko, for hvilken graden af den relevante manglende overensstemmelse eller den dermed forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglende overensstemmelse ikke er umiddelbare

70) »onlineplatform«: onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i forordning (EU) 2022/2065

71) »offentlige kontrakter«: offentlige kontrakter som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU eller som omhandlet i direktiv 2014/25/EU, alt efter hvad der er relevant.

Definitionerne af henholdsvis »affaldshåndtering«, »indsamling«, »særskilt indsamling«, »behandling«, »forberedelse med henblik på genbrug«, »genanvendelse« og »ordning for udvidet producentansvar« i artikel 3, nr. 9), 10), 11), 14), 16), 17) og 21), i direktiv 2008/98/EF finder anvendelse.

Definitionerne af henholdsvis »markedsovervågning«, »markedsovervågningsmyndighed«, »udbyder af distributionstjenester«, »korrigerende tiltag«, »risiko«, »tilbagekaldelse« og »tilbagetrækning« i artikel 3, nr. 3), 4), 11), 16), 18), 22) og 23), i forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse.

Definitionerne af henholdsvis »problematiske stoffer« og »databærer« i artikel 2, nr. 27) og 29), i forordning (EU) 2024/1781 finder anvendelse.

2. Bilag I indeholder en vejledende liste over artikler, der falder ind under definitionen af emballage i denne artikels stk. 1, første afsnit, nr. 1).

4. Uden at det berører begrænsningerne for kemikalier fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 eller, hvor det er relevant, begrænsningerne og de særlige foranstaltninger vedrørende materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004, må summen af koncentrationerne for bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom fra stoffer, der forekommer i emballage eller emballagekomponenter, ikke overskride 100 mg/kg.

5. Fra den 12. august 2026 må emballage bestemt til kontakt med fødevarer ikke bringes i omsætning, hvis den indeholder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i en koncentration, der er lig med eller over følgende grænseværdier, for så vidt omsætning af emballage, der indeholder en sådan koncentration af PFAS, ikke er forbudt i henhold til en anden EU-retsakt:

a) 25 ppb for ethvert PFAS som målt med målrettet PFAS-analyse (polymer PFAS udelukket fra kvantificering)

b) 250 ppb for summen af PFAS målt som summen af målrettet PFAS-analyse, hvor det er relevant med forudgående nedbrydning af prækursorer (polymer PFAS udelukket fra kvantificering), og

c) 50 ppm for PFAS (herunder polymer PFAS); hvis den samlede mængde fluor overstiger 50 mg/kg, skal fabrikanten, importøren eller downstreambrugeren som defineret i henholdsvis artikel 3, nr. 9), 11) og 13), i forordning (EF) nr. 1907/2006 efter anmodning forelægge fabrikanten eller importøren som defineret i henholdsvis nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, nr. 13) og 17), dokumentation for den mængde fluor, der måles som indhold af enten PFAS eller ikke-PFAS med henblik på, at de udarbejder teknisk dokumentation som omhandlet i bilag VII til nærværende forordning.

Ved »PFAS« forstås ethvert stof, der indeholder mindst ét fuldt fluoriseret methyl- eller methylencarbonatom (CF3- eller -CF2- uden H/Cl/Br/I fastgjort til det), bortset fra stoffer, der kun indeholder følgende strukturelle elementer: CF3-X eller X-CF2-X', hvor X = -OR eller -NRR' og X' = methyl (-CH3), methylen (-CH2-), en aromatisk gruppe, en carbonylgruppe (-C(O)-), -OR'', -SR'' eller –NR''R''', og hvor R/R'/R''/R''' er et hydrogen (-H), methyl (-CH3), methylen (-CH2-), en aromatisk gruppe eller en carbonylgruppe (-C(O)-).

Senest den 12. august 2030 foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere behovet for at ændre eller ophæve dette stykke for at undgå overlapninger med begrænsninger af eller forbud mod anvendelse af PFAS, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1907/2006 eller (EU) 2019/1021.

6. Det skal påvises i den tekniske dokumentation udarbejdet i overensstemmelse med bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 4 og 5 er opfyldt.

7. For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre denne forordning for at sænke summen af koncentrationer af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom fra stoffer, der forekommer i emballage eller emballagekomponenter omhandlet i nærværende artikels stk. 4.

8. For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at supplere denne forordning for at fastsætte, på hvilke betingelser summen af de i nærværende artikels stk. 4 nævnte koncentrationer ikke finder anvendelse på genanvendte materialer eller på produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kæde, samt fastsætte, hvilke emballagetyper eller emballageformater baseret på emballagekategorierne opført i bilag II, tabel 1, til denne forordning der er fritaget fra kravene i nævnte stykke. Sådanne delegerede retsakter skal være berettigede på grundlag af en konkret analyse, tidsbegrænsede, fastsætte passende mærknings- og oplysningskrav og indeholde krav om regelmæssig indberetning for at sikre, at fritagelsen regelmæssigt tages op til revision. Delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med nærværende stykke må kun vedtages for at ændre undtagelser fastsat i beslutning 2001/171/EF og 2009/292/EF.

9. Senest den 12. august 2033 foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere, om denne artikel og de kriterier for design til genanvendelse, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, har bidraget tilstrækkeligt til at minimere forekomsten og koncentrationen af problematiske stoffer som bestanddele af materialer til emballage.

Emballage må fra den 1. januar 2038 ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A eller B som beskrevet i bilag II, tabel 3, jf. dog denne artikels stk. 10.

4. Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen efter at have taget standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer i betragtning delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte:

a) kriterier for design til genanvendelse og ydeevneklasser for genanvendelighed baseret på bilag II, tabel 3, og de parametre, der er opført i bilag II, tabel 4, for emballagekategorierne opført i bilag II, tabel 1; kriterierne for design til genanvendelse og ydeevneklasserne for genanvendelighed udarbejdes på grundlag af det dominerende materiale og skal

i) tage hensyn til, om emballageaffald kan adskilles i forskellige materialestrømme til genanvendelse, sorteres og genanvendes, således at de deraf følgende sekundære råmaterialer er af tilstrækkelig kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale og kan bruges til at erstatte primære råstoffer til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bevares, hvis det er muligt

ii) tage højde for etablerede indsamlings- og sorteringsprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø og omfatte alle emballagekomponenter

iii) tage hensyn til tilgængelige genanvendelsesteknologier og deres økonomiske resultater og miljøpræstationer, herunder outputkvalitet, tilgængelighed af affald, nødvendig energi og drivhusgasemissioner

iv) identificere, hvis det er relevant, problematiske stoffer, der har negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i den emballage, hvor de forekommer

v) hvis det er relevant, pålægge begrænsninger for forekomst af problematiske stoffer eller grupper af sådanne stoffer i emballage eller emballagekomponenter af årsager, der ikke primært vedrører kemikaliesikkerhed; sådanne begrænsninger kan også benyttes til at mindske uacceptable risici for menneskers sundhed eller miljøet, uden at dette berører begrænsningerne for kemikalier fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 eller, hvor det er relevant, begrænsningerne og de særlige foranstaltninger vedrørende materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004

b) hvordan der foretages præstationsvurdering af genanvendelighed, og hvordan resultatet heraf udtrykkes i ydeevneklasser for genanvendelighed pr. emballageenhed, hvad angår vægtning, herunder materialespecifikke kriterier og sorteringseffektivitet, for at afgøre, om emballage skal betragtes som genanvendelig i henhold til stk. 2

c) en beskrivelse for hver emballagekategori opført i bilag II, tabel 1, af betingelserne for overholdelse af deres respektive ydeevneklasser for genanvendelighed

d) en ramme for graduering af finansielle bidrag, som producenter skal betale for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar fastsat i artikel 45, stk. 1, på grundlag af emballages ydeevneklasser for genanvendelighed.

Når Kommissionen vedtager de delegerede retsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, tager den hensyn til resultaterne af vurderingen, hvis en sådan foreligger, foretaget i henhold til artikel 5, stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre bilag II, tabel 1, for at tilpasse tabellen til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for materiale- og produktdesign og inden for infrastruktur for indsamling, sortering og genanvendelse. I disse delegerede retsakter kan Kommissionen fastsætte kriterier for design til genanvendelse for yderligere emballagekategorier eller til at oprette underkategorier inden for kategorierne opført i bilag II, tabel 1.

Erhvervsdrivende skal opfylde nye eller ajourførte kriterier for design til genanvendelse inden for tre år efter datoen for den relevante delegerede retsakts ikrafttræden.

5. Senest den 1. januar 2030 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

a) metoden til vurdering af genanvendelse i stor målestok pr. emballagekategori opført i bilag II, tabel 2, som supplerer bilag II, tabel 3, med tærskler for vurdering af genanvendelse i stor målestok, og som om nødvendigt ajourfører de overordnede ydeevneklasser for genanvendelighed beskrevet i bilag II, tabel 3; denne metode skal mindst bygge på følgende elementer:

i) mængden af emballage pr. emballagekategori opført i bilag II, tabel 2, der bringes i omsætning i Unionen som helhed og i hver medlemsstat

ii) mængden af genanvendt emballageaffald som beregnet ved beregningspunktet i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til artikel 56, stk. 7, litra a), pr. emballagekategori opført i bilag II, tabel 2, i Unionen som helhed og i hver medlemsstat

b) sporbarhedsmekanismen, der sikrer, at emballage genanvendes i stor målestok.

Den i litra b) omhandlede sporbarhedsmekanisme skal mindst bygge på følgende elementer:

i) teknisk dokumentation, der henviser til mængden af indsamlet emballageaffald, som sendes til sorterings- og genanvendelsesanlæg

ii) en verifikationsproces, der gør det muligt for fabrikanter at indhente de nødvendige data fra downstreamoperatører for at sikre, at emballage genanvendes i stor målestok.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

De i dette stykkes første afsnit omhandlede data skal stilles til rådighed og være let tilgængelige for offentligheden.

6. Kommissionen vurderer detaljeringsgraden af data, der skal indberettes med henblik på metoden til genanvendelighed i stor målestok. Hvis det er relevant, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at ændre bilag II, tabel 2, og bilag XII, tabel 3, for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

7. Senest i 2035 kan Kommissionen på grundlag af udviklingen i sorterings- og genanvendelsesteknologier revidere de minimumstærskler for emballage, der skal betragtes som genanvendt i stor målestok, og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om revision af tærsklerne.

8. 18 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5, gradueres de finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45, i overensstemmelse med ydeevneklasserne for genanvendelighed som nærmere beskrevet i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5, med henblik på at øge emballages genanvendelighed.

For så vidt angår finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45 med hensyn til emballage omhandlet i nærværende artikels stk. 11, litra g), tager medlemsstaterne hensyn til den tekniske gennemførlighed og økonomiske levedygtighed af genanvendelse af denne emballage.

9. Det skal påvises i den tekniske dokumentation for emballage som fastsat i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 2 og 3 er opfyldt.

Hvis en emballageenhed omfatter integrerede komponenter, skal vurderingen af overensstemmelse med kriterierne for design til genanvendelse og med kravene om genanvendelse i stor målestok omfatte alle integrerede komponenter. Der foretages en særskilt vurdering for integrerede komponenter, som kan blive adskilt fra hinanden som følge af mekanisk påvirkning under transport eller sortering.

Hvis en emballageenhed omfatter særskilte komponenter, foretages vurderingen af overensstemmelse med kravene til design til genanvendelse og med kravene om genanvendelse i stor målestok separat for de enkelte særskilte komponenter.

Alle komponenter i en emballageenhed skal være forenelige med de etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø og må ikke være til hinder for, at emballageenhedens hoveddel kan genanvendes.

10. Uanset stk. 2 og 3 kan innovativ emballage, der ikke opfylder kravene i henhold til stk. 2, fra den 1. januar 2030 gøres tilgængelig på markedet i op til fem år efter udgangen af det kalenderår, hvor den blev bragt i omsætning.

Hvis der gøres brug af denne fravigelse, underretter den erhvervsdrivende den kompetente myndighed, inden den innovative emballage bringes i omsætning, og inkluderer alle tekniske detaljer, der påviser, at emballagen er innovativ emballage. Denne underretning skal indeholde en tidsplan for opfyldelse af kravene vedrørende genanvendelse i stor målestok med hensyn til indsamling og genanvendelse af den innovative emballage. Oplysningerne gøres tilgængelige for Kommissionen og de nationale myndigheder, der udfører markedsovervågning.

Hvis den kompetente myndighed anser, at emballagen ikke er innovativ emballage, skal den erhvervsdrivende opfylde de eksisterende kriterier for design til genanvendelse.

Hvis den kompetente myndighed anser emballagen for at være innovativ emballage, giver den Kommissionen meddelelse herom.

Kommissionen vurderer anmodninger fra kompetente myndigheder vedrørende emballages innovative karakter og ajourfører eller vedtager nye delegerede retsakter i henhold til denne artikels stk. 4, alt efter hvad der er relevant.

Kommissionen overvåger indvirkningen af den fravigelse, der er omhandlet i første afsnit, på mængden af emballage, der bringes i omsætning. Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at ændre nævnte afsnit.

Medlemsstaterne tilstræber løbende at forbedre infrastrukturer for indsamling og sortering af innovativ emballage med forventede miljømæssige fordele.

11. Denne artikel finder ikke anvendelse på følgende:

a) indre emballage i overensstemmelse med artikel 1, nr. 23), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 25), i forordning (EU) 2019/6

b) kontaktfølsom emballage til medicinsk udstyr, som er omfattet af forordning (EU) 2017/745

c) kontaktfølsom emballage til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som er omfattet af forordning (EU) 2017/746

d) ydre emballage som defineret i artikel 1, nr. 24), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 26), i forordning (EU) 2019/6 i tilfælde, hvor sådan emballage er nødvendig for at opfylde specifikke krav for at bevare et lægemiddels kvalitet

e) kontaktfølsom emballage til modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier, babymad og fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 609/2013

f) emballage, der anvendes til transport af farligt gods i overensstemmelse med direktiv 2008/68/EF

g) salgsemballage fremstillet af letvægtstræ, kork, tekstil, gummi, keramik, porcelæn eller voks; stk. 8 finder dog anvendelse på sådan emballage.

12. Senest den 1. januar 2035 tager Kommissionen undtagelserne i henhold til stk. 11 op til revision under hensyntagen til som minimum udviklingen i sorterings- og genanvendelsesteknologier og praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort. På dette grundlag vurderer Kommissionen hensigtsmæssigheden af videreførelse af disse undtagelser og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

b) hvis det er relevant, er genanvendt i et anlæg beliggende i Unionen, på hvilket Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU finder anvendelse, eller som er genanvendt i et anlæg beliggende i et tredjeland, for hvilket der gælder regler om forebyggelse og reduktion af emissioner til luft, vand og jord i tilknytning til genanvendelsesprocesser, og disse regler svarer til dem, der vedrører emissionsgrænser og miljøpræstationsniveauer, som er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU, og som finder anvendelse på et anlæg, der er beliggende i Unionen og udfører samme aktivitet; denne betingelse finder kun anvendelse i tilfælde, hvor disse grænser og niveauer ville finde anvendelse på et anlæg, der er beliggende i Unionen og udfører samme aktivitet som et tilsvarende anlæg, der er beliggende i tredjelandet.

4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på følgende:

a) indre emballage som defineret i artikel 1, nr. 23), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 25), i forordning (EU) 2019/6

b) kontaktfølsom plastemballage til medicinsk udstyr, udstyr bestemt udelukkende til forskningsbrug og udstyr bestemt til afprøvning, som er omfattet af forordning (EU) 2017/745

c) kontaktfølsom plastemballage til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som er omfattet af forordning (EU) 2017/746

d) ydre emballage som defineret i artikel 1, nr. 24), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 26), i forordning (EU) 2019/6 i tilfælde, hvor sådan emballage er nødvendig for at opfylde specifikke krav for at bevare et lægemiddels kvalitet

e) komposterbar plastemballage

f) emballage, der anvendes til transport af farligt gods i overensstemmelse med direktiv 2008/68/EF

g) kontaktfølsom plastemballage til fødevarer, som kun er bestemt til spædbørn og småbørn, og til fødevarer til særlige medicinske formål og emballage til drikkevarer og fødevarer, der typisk anvendes til småbørn som omhandlet i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 609/2013

h) emballage til forsyninger, komponenter og indre emballagekomponenter med henblik på fremstilling af lægemidler omfattet af direktiv 2001/83/EF og veterinærlægemidler omfattet af forordning (EU) 2019/6, hvor sådan emballage er nødvendig for, at der er overensstemmelse med et lægemiddels kvalitetsstandarder.

5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på:

a) plastemballage, der er bestemt til kontakt med fødevarer, hvis mængden af genanvendt indhold udgør en trussel mod menneskers sundhed og resulterer i, at emballerede produkter ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1935/2004

b) enhver plastdel, der udgør mindre end 5 % af hele emballageenhedens samlede vægt.

6. Fabrikanter eller importører påviser i de tekniske oplysninger vedrørende emballage omhandlet i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 1 og 2 er opfyldt.

7. De finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som omhandlet i artikel 45, kan gradueres på grundlag af procentdelen af genanvendt indhold, der anvendes i emballage. En sådan graduering skal tage hensyn til bæredygtighedskriterierne for genanvendelsesteknologier og miljøomkostningerne forbundet med genanvendt indhold.

8. Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning og verifikation af procentdelen af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet og genanvendt og indsamlet i Unionen i overensstemmelse med betingelserne i denne artikels stk. 3, samt formatet for den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VII. Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til anvendelse af de deraf følgende sekundære råmaterialer, der er af tilstrækkelig kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale til, at de kan anvendes til at erstatte primære råstoffer. Verifikationsmetoden kan omfatte en forpligtelse til at foretage uafhængige tredjepartsrevisioner for fabrikanter af genanvendt indhold i Unionen og af plastemballage, der bringes i omsætning som en salgsenhed adskilt fra andre produkter, for at sikre, at betingelserne i denne artikels stk. 3 og i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 9, er opfyldt.

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakterne, vurderer den de tilgængelige genanvendelsesteknologier under hensyntagen til deres økonomiske resultater og miljøpræstationer, herunder outputkvalitet, tilgængelighed af affald, nødvendig energi og drivhusgasemissioner samt andre relevante miljøpåvirkninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

9. Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 8, andet afsnit, delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning med bæredygtighedskriterier for plastgenanvendelsesteknologier.

Med henblik på denne artikel skal genanvendt indhold nyttiggøres fra plastaffald fra forbrugsleddet, der er genanvendt i enten:

a) anlæg beliggende i Unionen, der anvender genanvendelsesteknologier, som opfylder sådanne bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i henhold til dette stykke, eller

b) anlæg beliggende i et tredjeland, som anvender genanvendelsesteknologier i overensstemmelse med standarder svarende til de bæredygtighedskriterier, der er udarbejdet i henhold til de delegerede retsakter.

10. Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger metoden til vurdering, verifikation og certificering, herunder gennem tredjepartsrevision, af ækvivalensen af de regler, der anvendes, hvis det genanvendte indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, genanvendes eller indsamles i et tredjeland. Vurderingen skal tage hensyn til standarderne for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, herunder standarder for at sikre, at genanvendelse foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde, og standarder for genanvendelse af høj kvalitet, f.eks. for ressourceeffektivitet, og kvalitetsstandarder for genanvendelsessektorerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

11. Senest den 1. januar 2029 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal beregningen og verifikationen af procentdelen af genanvendt indhold i emballage i henhold til stk. 1 være i overensstemmelse med reglerne i den gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til stk. 8.

12. Senest den 1. januar 2028 vurderer Kommissionen behovet for fravigelser af de minimumsprocentdele af genanvendt indhold, der er fastsat i stk. 1, litra b) og d), for specifik plastemballage, eller revisionen af listen over undtagelser i stk. 4 for specifik plastemballage.

Hvis egnede genanvendelsesteknologier til genanvendelse af plastemballage ikke er godkendt i henhold til de relevante EU-regler eller ikke findes i tilstrækkeligt omfang i praksis, idet der tages hensyn til eventuelle sikkerhedsrelaterede krav, navnlig vedrørende kontaktfølsom plastemballage, herunder fødevareemballage, tillægges Kommissionen på grundlag af den i dette stykkes første afsnit omhandlede vurdering beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre denne forordning for:

a) at fastsætte fravigelser af anvendelsesområdet, tidspunktet eller niveauet for den minimumsprocentdel, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra b) og d), for specifik plastemballage, og

b) hvis det er relevant, at ændre listen over undtagelser i nærværende artikels stk. 4.

13. Gør manglen på eller uforholdsmæssigt høje priser på specifik genanvendt plast det uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde de minimumsprocentdele af genanvendt indhold, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre disse stykker ved at justere minimumsprocentdelene i overensstemmelse hermed. Ved evalueringen af, om en sådan justering er hensigtsmæssig, vurderer Kommissionen anmodninger fra fysiske eller juridiske personer, der skal ledsages af relevante oplysninger og data om markedssituationen for plastaffald fra forbrugsleddet og den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende de dermed forbundne risici for menneskers eller dyrs sundhed, for fødevaresikkerheden eller for miljøet. Kommissionen vedtager kun en sådan delegeret retsakt i ekstraordinære tilfælde, hvor der vil være alvorlige negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, fødevareforsyningssikkerheden eller miljøet.

14. Senest den 12. februar 2032 forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af 2030-minimumsprocentdelene for genanvendt indhold, der er fastsat i stk. 1, og en evaluering af, i hvilket omfang disse procentdele fører til løsninger, der fremmer bæredygtig emballage, og som er effektive og lette at gennemføre, hvorvidt det kan lade sig gøre at nå 2040-minimumsprocentdelene på grundlag af erfaringerne med at nå 2030-minimumsprocentdelene og udviklingen i omstændighederne, hvorvidt det er relevant at opretholde de undtagelser og fravigelser, der er fastsat i denne artikel, og hvorvidt det er nødvendigt eller relevant at fastsætte nye minimumsprocentdele for genanvendt indhold. Denne rapport ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig 2040-minimumsprocentdelene for genanvendt indhold.

15. Senest den 12. februar 2032 revurderer Kommissionen situationen med hensyn til brug af genanvendte materialer til emballage i anden emballage end plast, vurderer på dette grundlag, om det er hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger eller fastsætte mål for at øge brugen af genanvendt indhold i sådan anden emballage, og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

Senest den 12 februar 2026 anmoder Kommissionen også de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der fastlægger nærmere tekniske specifikationer for kravene til hjemmekomposterbarhed af emballage omhandlet i stk. 1.

4. Opfyldelse af kravene i denne artikels stk. 1 og 2 skal påvises i den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII, som skal indeholde følgende elementer:

a) en redegørelse for de tekniske specifikationer, standarder og betingelser, der er anvendt til at vurdere emballagen i forhold til de ydeevnekriterier og den metode, der er fastsat i bilag IV

b) for hvert af disse ydeevnekriterier identifikation af designkrav, der er til hinder for en yderligere reduktion af emballagens vægt eller volumen

c) alle prøvningsresultater, undersøgelser eller andre relevante kilder såsom modellering og simuleringer, der er anvendt til at vurdere emballagens nødvendige minimumsvolumen eller -vægt.

For genbrugsemballage tages der ved vurderingen af opfyldelse af kravene i denne artikels stk. 1 hensyn til genbrugsemballages egenskaber og først og fremmest kravene i artikel 11.

3. Det skal påvises i de tekniske oplysninger vedrørende emballagen omhandlet i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt.

3. Uanset denne artikels stk. 2 finder kravet om at være forsynet med et mærke og en QR-kode eller en anden type standardiseret åben digital databærer ikke anvendelse på åbne genbrugssystemer, der ikke har en systemoperatør, i overensstemmelse med bilag VI.

4. Hvis emballage, som er omfattet af artikel 7, bringes i omsætning fra den 12. august 2028 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6, alt efter hvilken dato der er den seneste, og er forsynet med et mærke, der giver oplysninger om andelen af genanvendt indhold, skal dette mærke og, hvor det er relevant, QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer opfylde specifikationerne i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6 og være baseret på den metode, der er fastsat i henhold til artikel 7, stk. 8. Hvis emballage er forsynet med et mærke, der giver oplysninger om andelen af biobaseret plastindhold, skal dette mærke opfylde specifikationerne i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 6.

5. Mærker omhandlet i stk. 1, 2 og 4 og QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer omhandlet i stk. 2 skal anbringes, påtrykkes eller indgraveres på emballagen på en synlig, letlæselig og holdbar måde, således at de ikke let kan fjernes. Oplysningerne på eller i dem skal også være tilgængelige for slutbrugere inden køb af produkter ved onlinesalg. Hvis en sådan anbringelse, påtrykning eller indgravering ikke er mulig eller hensigtsmæssig på grund af emballagens art og størrelse, anbringes mærket, QR-koden eller den anden standardiserede åbne digitale databærer på multipakemballagen. Hvis selv dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt på grund af emballagens art og størrelse, eller hvis det er relevant at give sårbare grupper, navnlig synshæmmede, ikkediskriminerende adgang til oplysninger, skal oplysningerne gives gennem en enkelt elektronisk læsbar kode eller en anden type databærer.

Oplysningerne på de i stk. 1, 2 og 4 omhandlede mærker og i QR-koden eller en anden type standardiseret åben digital databærer gøres tilgængelige på et eller flere sprog, der er letforståelige for slutbrugerne, som fastsat af den medlemsstat, hvor emballagen skal gøres tilgængelig på markedet.

Hvis oplysninger gives elektronisk i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, gælder følgende krav:

a) Der må kun indsamles tilstrækkelige og relevante personoplysninger med det begrænsede formål at give brugeren adgang til relevante overholdelsesoplysninger omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 4 for så vidt angår artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 .

b) Oplysningerne må ikke vises sammen med andre oplysninger bestemt til salgs- eller markedsføringsformål.

Hvor EU-ret kræver, at oplysninger om et emballeret produkt skal gives via en databærer, anvendes en enkelt databærer til at give de påkrævede oplysninger for det emballerede produkt og for emballagen, og begge skal let kunne skelnes fra hinanden.

6. Senest den 12. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af et harmoniseret mærke og specifikationer for mærkningskrav og -formater, herunder gennem digitale midler, for mærkning af emballage, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 4. Ved udarbejdelsen af disse gennemførelsesretsakter tager Kommissionen hensyn til de særlige forhold for kompositemballage. Ved udarbejdelsen af det harmoniserede mærke for emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer, jf. artikel 50, stk. 2, tager Kommissionen hensyn til eventuelle variationer i den pant, som medlemsstaterne opkræver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

7. Senest den 12. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af metoden til identifikation af emballages materialesammensætning omhandlet i stk. 1 ved hjælp af standardiserede åbne digitale mærkningsteknologier, herunder for kompositemballage og integrerede eller særskilte komponenter i emballage.

Senest den 1. januar 2030 vedtager Kommissionen også gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoden til identifikation af problematiske stoffer ved hjælp af standardiserede åbne digitale mærkningsteknologier. Denne metode skal sikre, at mærkningen som minimum omfatter navnet på og koncentrationen af et problematisk stof, der forekommer i hvert materiale i en emballageenhed.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

8. Uden at det berører krav vedrørende andre harmoniserede EU-mærker, må erhvervsdrivende ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til bæredygtighedskravene til emballage, andre emballageegenskaber eller muligheder for håndtering af emballageaffald, og for hvilke der er fastsat krav om harmoniseret mærkning i denne forordning. Kommissionen vedtager, hvis det er relevant, retningslinjer for at præcisere aspekter, der kan vildlede eller forvirre forbrugere eller andre slutbrugere.

9. Senest den 12. februar 2027 kan emballage, der er omfattet af en ordning for udvidet producentansvar, identificeres på hele området i de medlemsstater, hvor denne ordning eller dette system finder anvendelse. En sådan identifikation må kun opnås ved hjælp af et tilsvarende symbol i en QR-kode eller en anden standardiseret åben digital mærkningsteknologi for at angive, at producenten opfylder sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Dette symbol skal være klart og utvetydigt og må ikke vildlede forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til emballages genanvendelighed eller genbrugelighed.

10. Emballage, der er omfattet af et andet pant- og retursystem end det, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1, kan i henhold til national ret identificeres ved hjælp af et tilsvarende symbol på hele det område, hvor ordningen eller systemet finder anvendelse. Dette symbol skal være klart og utvetydigt og må ikke vildlede forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til emballages genanvendelighed og genbrugelighed i de medlemsstater, hvor den skal returneres. Medlemsstaterne må ikke forbyde anbringelse af mærker vedrørende pant- og retursystemer, der er indført i andre medlemsstater.

11. Denne artikel finder ikke anvendelse på indre og ydre emballage som defineret i forordning (EU) 2017/745, (EU) 2017/746 og (EU) 2019/6 samt direktiv 2001/83/EF, hvis der ikke er plads på emballagen på grund af andre mærkningskrav som defineret i disse lovgivningsmæssige EU-retsakter, eller hvis mærkning af emballagen kan bringe sikker anvendelse af humanmedicinske lægemidler eller af veterinærlægemidler i fare.

12. Emballage som omhandlet i stk. 1, 2 og 4, som fremstilles i Unionen eller importeres inden de frister, der er fastsat i nævnte stykker, og som ikke opfylder kriterierne i disse stykker, kan gøres tilgængelig på markedet indtil 3 år fra datoen for ikrafttrædelsen af de mærkningskrav, der er fastsat i nævnte stykker.

7. Fabrikanter sikrer, at oplysninger, der gives i overensstemmelse med stk. 5 og 6, er klare, forståelige og letlæselige og ikke erstatter, tilslører eller kan forveksles med oplysninger, der skal gives i henhold til andre EU-retsakter om mærkning af emballerede produkter.

8. Fabrikanter, der finder eller har grund til at tro, at emballage, som de har bragt i omsætning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, ikke er i overensstemmelse med et eller flere af de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, træffer omgående de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller trække den tilbage eller tilbagekalde den, alt efter hvad der er relevant. Fabrikanter underretter omgående markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de har gjort emballagen tilgængelig, om den formodede manglende overensstemmelse og om de trufne afhjælpende foranstaltninger.

9. Uanset denne artikels stk. 8 finder forpligtelsen til at bringe emballage, som anses for ikke at være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i overensstemmelse eller tilbagetrække eller tilbagekalde den, ikke anvendelse på genbrugsemballage, der er bragt i omsætning før den 11. februar 2025.

10. Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver fabrikanter alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendige for at påvise, at emballage opfylder de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, herunder teknisk dokumentation på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform. De relevante dokumenter stilles til rådighed inden for ti dage efter modtagelse af anmodningen fra den nationale myndighed. Fabrikanter samarbejder med den nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

11. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på specialfremstillet transportemballage til konfigurerbart medicinsk udstyr og medicinske systemer, der er beregnet til anvendelse inden for industri og sundhedspleje.

12. Hvis den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025, og den fysiske eller juridiske person, som leverer emballage til den fysiske eller juridiske person, der får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, befinder sig i Unionen, betragtes den fysiske eller juridiske person, som leverer emballagen, som fabrikant med henblik på denne artikel.

7. Importører opbevarer en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikrer, at den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og krævet i eller i henhold til artikel 5-11 kan stilles til rådighed for disse myndigheder efter anmodning som følger:

a) for så vidt angår engangsemballage: i fem år fra den dato, hvor emballagen blev bragt i omsætning, og

b) for så vidt angår genbrugsemballage: i ti år fra den dato, hvor emballagen blev bragt i omsætning.

8. Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver importører denne myndighed alle oplysninger og al dokumentation, der er nødvendige for at påvise, at emballage, herunder teknisk dokumentation, opfylder de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform. De pågældende dokumenter stilles til rådighed inden for ti dage efter modtagelse af anmodningen fra den nationale myndighed.

9. Importører samarbejder med den kompetente nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

Distributører samarbejder med den nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.

a) Overholdelse af dette stykke vurderes ud fra påfyldningsniveauet på påfyldningstidspunktet.

b) Luft mellem eller inden i emballerede fødevarer eller beskyttelsesgasser betragtes ikke som tomt rum.

5. Erhvervsdrivende, der anvender salgsemballage som e-handelsemballage eller anvender genbrugsemballage i et genbrugssystem, er fritaget for forpligtelsen i denne artikels stk. 1. De skal dog sikre, at denne salgsemballage opfylder kravene i artikel 10.

6. Senest den 12. februar 2032 tager Kommissionen andelen af tomt rum omhandlet i stk. 1 samt fritagelserne i stk. 5 op til revision og vurderer muligheden for at fastsætte andele af tomt rum for salgsemballage, navnlig for legetøj, kosmetik, gør det selv-sæt og elektroniske produkter.

d) i form af papkasser.

5. Fra den 1. januar 2030 sikrer erhvervsdrivende, der anvender multipakemballage i form af kasser, undtagen af pap, uden på salgsemballagen til at gruppere et bestemt antal produkter for at skabe en lager- eller distributionsenhed, at mindst 10 % af denne emballage er genbrugsemballage, som indgår i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på at anvende mindst 25 % af den emballage, der er omhandlet i første afsnit, i genbrugeligt format i et genbrugssystem.

6. Fra den 1. januar 2030 sikrer endelige distributører, der gør alkoholholdige og ikkealkoholholdige drikkevarer tilgængelige for forbrugerne på en medlemsstats område, at mindst 10 % af disse produkter gøres tilgængelige i genbrugsemballage i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på at gøre mindst 40 % af de produkter, der er omhandlet i første afsnit, tilgængelige i genbrugsemballage i et genbrugssystem.

Endelige distributører sikrer, at emballerede produkter, der er fremstillet under deres eget mærke, bidrager på et rimeligt og forholdsmæssigt grundlag til opfyldelsen af målene i dette stykke

7. Målene i stk. 6 finder ikke anvendelse på:

a) drikkevarer, der er meget letfordærvelige som omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1169/2011, og mælk og mejeriprodukter, der er anført i bilag I, del XVI, til forordning (EU) nr. 1308/2013, og hertil svarende mejeriprodukter henhørende under kode 2202 99 11 og 2202 99 15 i den kombinerede nomenklatur (KN) i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87

b) kategorier af vinavlsprodukter, der er anført i bilag VII, del II, punkt 1, 3-9, 11, 12, 15, 16 og 17, til forordning (EU) nr. 1308/2013

c) aromatiserede vinprodukter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014

d) produkter svarende til vinprodukter og aromatiserede vinprodukter, der er fremstillet af andre frugter end druer og af grøntsager og andre gærede drikkevarer henhørende under KN-kode 2206 00

e) alkoholbaserede spiritusholdige drikkevarer, der svarer til KN-pos. 2208.

8. Senest den 12. februar 2027 offentliggør Kommissionen i samråd med medlemsstaterne retningslinjer for de typer produkter, der er omfattet af stk. 6 og 7.

9. Endelige distributører som omhandlet i stk. 6 tilbagetager gratis al genbrugsemballage af samme type, form og størrelse som den emballage, som de har gjort tilgængelig på markedet, inden for rammerne af dette specifikke genbrugssystem på salgsstedet og sikrer, at denne emballage nyttiggøres og returneres i hele distributionskæden. Endelige distributører sikrer, at slutbrugere kan returnere emballagen på det sted, hvor den faktiske overdragelse af sådan emballage finder sted, eller i nærheden heraf. Endelige distributører udbetaler fuldt ud tilknyttet pant eller underretter om returnering af emballagen i overensstemmelse med reglerne for forvaltning i det specifikke genbrugssystem, således at enhver tilknyttet pant kan udbetales, alt efter hvad der er relevant.

10. Hvis en endelig distributør i et givet kalenderår har et salgsareal på højst 100 m2, er denne endelige distributør fritaget fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6 i dette kalenderår. På grundlag af de særlige betingelser for endelig distribution og visse fremstillingssektorer, selv på nationalt plan, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tærsklen for salgsareal.

11. Medlemsstaterne kan fritage endelige distributører fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6, hvis deres salgsareal er beliggende på en ø med en befolkning på under 2 000 indbyggere.

Medlemsstaterne kan også fritage endelige distributører fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6, hvis deres salgsareal er beliggende i en kommune med en befolkningstæthed på under 54 personer pr. km2; målene i stk. 6 finder dog anvendelse på endelige distributører med et salgsareal i befolkningskoncentrationer med over 5 000 indbyggere.

Hvis en endelig distributør, der er fritaget i henhold til første eller andet afsnit, sælger produkter omhandlet i stk. 6 i genbrugsemballage, sørger vedkommende for tilbagetagelse af en sådan emballage i overensstemmelse med stk. 9. Hvis den endelige distributør, der er fritaget i henhold til første eller andet afsnit, har mere end ét salgsareal, og kun ét eller kun nogle af disse arealer er beliggende på en sådan ø eller i en sådan kommune, beregnes de relevante drikkevarer, der er gjort tilgængelige på en medlemsstats område i sådanne salgsarealer, ikke med henblik på at opfylde målene i stk. 6.

12. Medlemsstaterne kan tillade, at endelige distributører opretter puljer med henblik på at opfylde deres forpligtelser fastsat i stk. 6, forudsat at hver pulje:

a) højst udgør 40 % af markedsandelen for den relevante drikkevarekategori

b) består af højst fem endelige distributører, og

c) kun omfatter drikkevarekategorier, som er gjort tilgængelige på en medlemsstats område af alle puljemedlemmer.

Betingelsen i litra b) finder ikke anvendelse, hvis de endelige distributører driver virksomhed under samme mærkenavn.

Hvis en medlemsstat tillader, at endelige distributører opretter puljer i henhold til første afsnit, giver hver pulje medlemsstatens kompetente myndighed mindst følgende oplysninger:

a) de endelige distributører, der indgår i puljen, og

b) den endelige distributør, der er udpeget som puljeadministrator og kontaktpunkt.

Medlemsstaterne kan kræve, at der gives yderligere oplysninger, for så vidt det er nødvendigt for håndhævelsen af forpligtelserne i henhold til stk. 6 sammenholdt med nærværende stykke.

Endelige distributører sikrer, at deres puljeordninger overholder artikel 101 og 102 i TEUF. Med forbehold af den almene gyldighed af Unionens konkurrenceregler for sådanne puljer sikrer alle medlemmer af en pulje navnlig, at der hverken deles andre data eller udveksles andre oplysninger, herunder vedrørende data om fremtidigt salg, inden for rammerne af deres puljeordninger end de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 2.

Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte og præcisere de nærmere betingelser og indberetningskrav, der skal anvendes på de i dette stykke omhandlede puljeordninger, under hensyntagen til arten og mængden af emballage, som hver endelig distributør bringer i omsætning hvert kalenderår, og det sted, hvor de endelige distributører er beliggende.

13. Erhvervsdrivende er fritaget fra forpligtelsen til at opfylde målene i denne artikel i et kalenderår, hvis de i løbet af dette kalenderår:

a) har gjort højst 1 000 kg emballage tilgængelig på en medlemsstats område, og

b) falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henstilling 2003/361/EF som gældende den 11. februar 2025.

På grundlag af de særlige betingelser for endelig distribution og for visse fremstillingssektorer, herunder på nationalt plan, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tærsklen i dette stykkes litra a).

14. Medlemsstaterne kan i en periode på fem år fritage erhvervsdrivende fra forpligtelserne i henhold til denne artikel på følgende betingelser:

a) den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, når 5 procentpoint over de mål for genanvendelse af emballageaffald pr. materiale, som skal nås senest i 2025, og forventes at nå 5 procentpoint over 2030-målet ifølge rapporten, som Kommissionen offentliggør tre år før denne dato

b) den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, er på vej til at nå de relevante mål for forebyggelse af affald fastsat i artikel 43 og kan påvise, at den har reduceret genereret emballageaffald pr. indbygger med mindst 3 % i 2028 i forhold til genereret emballageaffald pr. indbygger i 2018, og

c) de erhvervsdrivende har vedtaget en virksomhedsplan for forebyggelse og genanvendelse af affald, der bidrager til at nå målene for forebyggelse og genanvendelse af affald i henholdsvis artikel 43 og 52.

Denne periode på fem år kan forlænges af medlemsstaten, forudsat at alle betingelserne er opfyldt.

15. På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan en medlemsstat fastsætte mål for erhvervsdrivende, som er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, i det omfang sådanne højere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

16. På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan en medlemsstat fastsætte mål for erhvervsdrivende med hensyn til drikkevarer, der er gjort tilgængelige i salgsemballage, som ikke er omfattet af nærværende artikels stk. 6, hvis disse yderligere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

17. De mål, der er fastsat i eller i henhold til denne artikel, beregnes for en periode på et kalenderår.

18. For at tage hensyn til de seneste videnskabelige og økonomiske data og den seneste videnskabelige og økonomiske udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastlægge:

a) fritagelser for erhvervsdrivende ud over dem, der er fastsat i denne artikel, på grund af særlige økonomiske begrænsninger, som en specifik sektor er stødt på i forbindelse med opfyldelsen af målene i denne artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6

b) fritagelser for bestemte emballageformater, der er omfattet af målene i denne artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, hvis hygiejne- og fødevaresikkerhedsproblemer forhindrer opfyldelsen af disse mål

c) fritagelser for bestemte emballageformater, der er omfattet af målene i denne artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, hvis miljøproblemer forhindrer opfyldelsen af disse mål.

19. Senest den 1. januar 2034 forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af 2030-målene, der er fastsat i denne artikel. I denne rapport evaluerer den, herunder set ud fra en livscyklusvurdering af engangs- og genbrugsemballage, følgende:

a) i hvilket omfang 2030-målene har ført til løsninger, der fremmer bæredygtig emballage, og som er effektive og lette at gennemføre

b) hvorvidt det kan lade sig gøre at nå 2040-målene på grundlag af erfaringerne med at nå 2030-målene og udviklingen i omstændighederne

c) hvorvidt det er relevant at opretholde de fritagelser og fravigelser, der er fastsat i denne artikel, og

d) om det er nødvendigt eller relevant at fastsætte nye mål for genbrug og genpåfyldning i andre emballagekategorier.

Kommissionens rapport skal omfatte en konsekvensanalyse for beskæftigelsen. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig 2040-målene. Senest i december 2032 indgiver medlemsstaterne data om konsekvensanalysen for beskæftigelsen til Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af genbrugsmålene på deres nationale område. Inden medlemsstaterne indgiver dataene til Kommissionen, orienterer og hører medlemsstaterne de nationale arbejdsmarkedsparter, som repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere i de sektorer, der er omfattet af målene for emballagegenbrug.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

3. Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt som omhandlet i denne artikels stk. 2, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i nærværende artikels stk. 2 for at være opfyldt.

4. Hvis en europæisk standardiseringsorganisation vedtager en harmoniseret standard og foreslår Kommissionen den harmoniserede standard med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Når en sådan reference til en harmoniseret standard er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller dele heraf, som omfatter de samme krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26.

5. Hvis en medlemsstat eller Europa-Parlamentet finder, at en fælles specifikation ikke fuldt ud lever op til de krav. der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, 24 og 26, underretter den Kommissionen herom og giver den en udførlig forklaring. Kommissionen vurderer den udførlige forklaring og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, som fastlægger den pågældende fælles specifikation.

6. Med henblik på denne artikels stk. 5 og med forbehold af artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 tilskynder medlemsstaterne restauranter, kantiner, barer, caféer og cateringtjenester til, hvis det er tilgængeligt, at servere postevand gratis eller mod et lavt servicegebyr til deres kunder i emballage, der kan genbruges eller genpåfyldes.

7. Med henblik på stk. 5 kan medlemsstaterne indføre foranstaltninger til forebyggelse af emballageaffald, som overstiger de minimumsmål, der er fastsat i stk. 1, samtidig med at de handler i overensstemmelse med denne forordning.

8. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne senest den 31. december 2025 anmode Kommissionen om at anvende et andet basisår end 2018 til beregning af målene i stk. 1. Hvis en medlemsstat indgiver en sådan anmodning kan Kommissionen, uden at det berører stk. 5 og 7, tillade medlemsstaten at anvende et sådant andet basisår til at beregne målene i stk. 1, på betingelse af at medlemsstaten fremlægger velunderbygget dokumentation for:

a) en betydelig stigning i emballageaffald i løbet af det år, som medlemsstaten anmoder om at anvende som basisår til at beregne målene i stk. 1

b) at den betydelige stigning i emballageaffald, der er påvist i henhold til litra a), kun skyldes ændringer i indberetningsprocedurerne

c) at den betydelige stigning i emballageaffald, der er påvist i henhold til litra a), ikke skyldes øget forbrug, og

d) bedre sammenlignelighed af data mellem medlemsstaterne.

9. Senest den 12. februar 2032 reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, og vurderer behovet for at medtage specifikke mål for visse materialer til emballage. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

Medlemsstaterne kan kræve, at de oplysninger, der indgives i henhold til dette stykke, revideres og certificeres af uafhængige revisorer under tilsyn af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, på grundlag af eventuelle nationale standarder.

8. Hvis en producent, der for første gang har gjort en mængde emballage, herunder emballage til brug for emballerede produkter, på mindre end 10 ton tilgængelig på en medlemsstats område i løbet af ét kalenderår, eller hvor en producent som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 15), litra e), udpakker en mængde emballage på mindre end 10 ton i løbet af ét kalenderår, indgiver producenten, eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller en producentansvarsorganisation som fastsat i national ret i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3, senest den 1. juni for hvert fulde forudgående kalenderår de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B, punkt 2, til den kompetente myndighed med ansvar for registret.

Uanset første afsnit kan en medlemsstat for et bestemt kalenderår fastsætte en lavere maksimumtærskel end den, der er omhandlet i første afsnit, hvis medlemsstaten ellers ikke ville have tilstrækkelige nøjagtige data til at:

a) opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 56, stk. 1 og 2, i det pågældende kalenderår, og

b) sikre, at databasen i henhold til artikel 57 er fuldstændig og indeholder dataene i henhold til artikel 56, stk. 2, litra a).

9. Hvis det er nødvendigt af budgetmæssige årsager, kan en medlemsstat kræve, at en producent hvert kvartal indgiver de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B, punkt 1 og 2, til den kompetente myndighed med ansvar for registret.

10. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar indberetter producenter, i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar indberetter producentansvarsorganisationer, der har fået overdraget opfyldelse af disse forpligtelser, og i tilfælde af at genbrugssystemer opfylder forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, indgiver genbrugssystemoperatører årligt de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del B, punkt 3, til den kompetente myndighed for hvert forudgående kalenderår.

Hvis offentlige myndigheder i henhold til national ret er ansvarlige for at tilrettelægge håndtering af emballageaffald, kan medlemsstaterne fastsætte, at disse myndigheder skal indgive de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del B, punkt 3.

11. Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registret:

a) modtager ansøgninger om registrering som omhandlet i stk. 2 via et elektronisk databehandlingssystem, som angives nærmere på den kompetente myndigheds websted

b) tillader registreringer af producenter og tildeler et registreringsnummer inden for en periode på højst 12 uger fra det tidspunkt, hvor alle de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 5 og 6, er indgivet

c) kan fastsætte nærmere bestemmelser om registreringskrav og -proces uden at tilføje væsentlige krav ud over de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6

d) kan opkræve omkostningsbaserede og forholdsmæssige gebyrer af producenter for behandling af ansøgninger om registrering som omhandlet i stk. 2

e) modtager og overvåger de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 7 og 8.

12. En producent eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller en producentansvarsorganisation underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne indeholdt i registreringen og om eventuelt endeligt ophør af tilgængeliggørelsen for første gang på en medlemsstats område af den emballage eller det emballerede produkt, der er omhandlet i registreringen. En producent slettes fra registret tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor producentens registrering ophører, hvis producenten er ophørt med at eksistere som producent.

13. Medlemsstaterne sikrer, at listen over registrerede producenter er let tilgængelig, offentligt tilgængelig og gratis, uden at dette berører bevarelsen af fortrolighed af forretningsmæssig følsomme oplysninger i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret. Listen over registrerede producenter skal være maskinlæsbar, kunne sorteres og være søgbar og overholde åbne standarder for tredjeparters anvendelse.

14. Kommissionen vedtager senest den 12. februar 2026 gennemførelsesretsakter, der fastlægger et format for registrering i og indberetning til registret og præciserer detaljeringsgraden af data, der skal fremlægges, og de emballagetyper og materialekategorier, som skal omfattes af de indgivne oplysninger.

Formatet for indgivelse af oplysninger i henhold til denne artikel skal være interoperabelt, baseret på åbne standarder og maskinlæsbare data og skal kunne overføres via et interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

b) en selvcertificering fra producenten, der bekræfter, at denne kun udbyder emballage, for hvilken kravene om udvidet producentansvar i denne artikels stk. 1, 2 og 3 er opfyldt i den medlemsstat, hvor forbrugerne befinder sig.

Hvis en producent sælger sine produkter via en onlinemarkedsplads, kan udbyderen af onlineplatformen på grundlag af en skriftlig fuldmagt opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, på vegne af producenten.

5. En medlemsstat kan fastsætte, at hvor der foretages automatiseret dataafstemning med det nationale register i den pågældende medlemsstat, finder den anvendelse med henblik på verifikation af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a) og b).

6. Efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, og inden producenter får mulighed for at anvende udbyderens tjenester, gør udbyderen af onlineplatformen sit bedste for at vurdere, om de modtagne oplysninger er fuldstændige og pålidelige.

7. Producenter, der udbyder emballage eller emballerede produkter til forbrugere, der befinder sig i Unionen, giver udbydere af distributionstjenester de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels, stk. 4, litra a) og b), på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten mellem udbyderen af distributionstjenester og producenten om enhver af de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1020.

8. Efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 7, og på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten mellem udbyderen af distributionstjenester og producenten om enhver af de tjenester, der er omhandlet i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1020, gør udbyderen af distributionstjenester gennem brug af enhver frit tilgængelig officiel onlinedatabase eller onlinegrænseflade, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller ved hjælp af den offentligt tilgængelige registreringsliste i henhold til nærværende forordnings artikel 44, stk. 13, eller anmodninger til producenten om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder, sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, er pålidelige og fuldstændige. Med henblik på nærværende forordning er producenterne ansvarlige for, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Hvis udbyderen af distributionstjenester får tilstrækkelig mistanke om eller har grund til at tro, at nogen af de i stk. 7 omhandlede oplysninger fra den pågældende producent er unøjagtige, ufuldstændige eller ikkeajourførte, anmoder den pågældende udbyder af distributionstjenester producenten om straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten eller national ret, alt efter hvad der er relevant, at afhjælpe situationen.

Hvis producenten undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer udbyderen af distributionstjenester hurtigt ydelsen af sin tjenester til den pågældende producent for så vidt angår udbuddet af emballage eller emballerede produkter til forbrugere, der befinder sig i Unionen, indtil anmodningen er efterkommet fuldt ud. Udbyderen af distributionstjenester skal oplyse producenten om årsagerne til suspensionen.

9. Hvis en udbyder af distributionstjenester suspenderer ydelsen af sin tjenester i henhold til denne artikels stk. 8, har den pågældende producent ret til at anfægte den beslutning, som udbyderen af distributionstjenester har truffet, ved en domstol i en medlemsstat, hvor udbyderen af distributionstjenester er etableret, jf. dog artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 .

d) den nødvendige sorterings- og genanvendelseskapacitet er til rådighed for at sikre, at indsamlet emballageaffald efterfølgende undergår indledende behandling og genanvendelse af høj kvalitet

e) kravet i denne artikels stk. 6 er opfyldt.

4. Producenten eller producentansvarsorganisationen meddeler uden unødigt ophold den kompetente myndighed eventuelle ændringer i oplysningerne i ansøgningen om godkendelse, eventuelle ændringer vedrørende betingelserne for godkendelse, eller endeligt ophør af aktiviteter. Den kompetente myndighed kan beslutte at ændre godkendelsen på grundlag af nogle af eller alle sådanne meddelte ændringer.

5. Den kompetente myndighed kan beslutte at tilbagekalde godkendelsen, navnlig hvis producenten eller producentansvarsorganisationen ikke længere opfylder kravene til tilrettelæggelse af behandling af emballageaffald eller ikke opfylder andre forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i henhold til de ordninger, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF eller med denne afdeling, såsom forpligtelserne om indberetning til den kompetente myndighed eller forpligtelserne om underretning om eventuelle ændringer af betingelserne for godkendelse, eller hvis producenten endeligt er ophørt med sine aktiviteter.

6. I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar stiller producenten eller i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar producentansvarsorganisationen, der har fået overdraget opfyldelsen af disse forpligtelser, en tilstrækkelig garanti, der skal dække omkostningerne ved affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten eller producentansvarsorganisationen skylder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder i tilfælde af endeligt ophør af producentens aktiviteter eller insolvens. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til garantien. Garantien kan have form af en offentlig fond, der finansieres af producenters gebyrer, og for hvilken en medlemsstat hæfter solidarisk.

c) være åbne for importerede produkter på ikkediskriminerende betingelser, navnlig med hensyn til de nærmere regler for adgang og eventuelle afgifter herfor, og de skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridning undgås.

6. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om offentlige affaldshåndteringssystemers deltagelse i tilrettelæggelse af de systemer, der er omhandlet i stk. 1.

7. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme genanvendelse af emballageaffald, der opfylder kvalitetsstandarderne for brug af genanvendte materialer i relevante sektorer.

d) mælk og mejeriprodukter opført i bilag I, del XVI, til forordning (EU) nr. 1308/2013.

Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne fritage engangsplastflasker til drikkevarer og engangsmetalbeholdere til drikkevarer med en kapacitet på mindre end 0,1 liter fra deltagelse i pant- og retursystemer, hvis en sådan deltagelse ikke er teknisk mulig.

5. Medlemsstaterne kan fritages for forpligtelsen i stk. 2 på følgende betingelser:

a) Den særskilte indsamlingsrate som krævet i henhold til artikel 48 i det relevante emballageformat som indgivet til Kommissionen i henhold til artikel 56, stk. 1, litra c), er 80 % eller derover i vægt af sådan emballage, der gøres tilgængelig på den pågældende medlemsstats område for første gang i kalenderåret 2026, og

b) Senest den 1. januar 2028 underretter medlemsstaten Kommissionen om sin anmodning om fritagelse og forelægger en gennemførelsesplan indeholdende en strategi med konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan herfor, der sikrer opnåelse af en særskilt indsamlingsrate på 90 % i vægt af emballagen, jf. stk. 1.

Med henblik på litra a) og hvis oplysninger om den særskilte indsamlingsrate endnu ikke er indgivet til Kommissionen, giver medlemsstaten en begrundelse for, hvordan betingelserne for fritagelse fastsat i dette stykke på anden vis er opfyldt. Begrundelsen skal baseres på validerede nationale data og indeholde en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger.

6. Inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er forelagt i henhold til stk. 5, litra b), kan Kommissionen anmode medlemsstaten om at revidere planen, såfremt Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene i stk. 5, litra b). Medlemsstaten forelægger en revideret gennemførelsesplan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning.

7. Hvis den særskilte indsamlingsrate for den emballage, der er omhandlet i stk. 1, i en medlemsstat falder og forbliver under 90 % i vægt af et givet emballageformat, der er bragt i omsætning i tre på hinanden følgende kalenderår, underretter Kommissionen denne medlemsstat om, at fritagelsen ikke længere gælder. Der skal indføres et pant- og retursystem senest den 1. januar i det andet kalenderår efter det år, hvor Kommissionen underrettede den pågældende medlemsstat om, at fritagelsen ikke længere gælder.

8. Medlemsstaterne bestræber sig på at indføre og opretholde pant- og retursystemer, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer og drikkevarekartoner. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at pant- og retursystemer for engangsemballageformater, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer, også er tilgængelige for genbrugsemballage, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

9. En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF, og idet medlemsstaten handler i overensstemmelse med denne forordning, vedtage bestemmelser, som er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i denne artikel, såsom mulighed for at medtage emballage, der er anført i stk. 4, og emballage til andre produkter eller fremstillet af andre materialer.

10. Medlemsstaterne sikrer, at retursteder og -muligheder for genbrugsemballage med et formål og format svarende til dem, der etableres i henhold til stk. 1, er lige så let tilgængelige for slutbrugere, som retursteder og -muligheder er til at returnere engangsemballage til et pant- og retursystem.

11. Senest den 1. januar 2029 sikrer medlemsstaterne, at som minimum de pant- og retursystemer, der er indført i henhold til denne artikels stk. 2 efter denne forordnings ikrafttræden, opfylder minimumskravene i bilag X.

Minimumskravene i bilag X finder ikke anvendelse på pant- og retursystemer, der er indført inden denne forordnings ikrafttræden, og som opfylder det mål på 90 %, der er fastsat i denne artikels stk. 1, senest den 1. januar 2029. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at eksisterende pant- og retursystemer til engangsemballage opfylder minimumskravene i bilag X, når de første gang tages op til revision. Hvis målet på 90 % ikke er nået senest den 1. januar 2029, skal eksisterende pant- og retursystemer til engangsemballage opfylde minimumskravene i bilag X senest den 1. januar 2035.

Senest den 1. januar 2038 vurderer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemførelsen af denne artikel og fastlægger, hvordan pant- og retursystemers interoperabilitet kan maksimeres.

12. Minimumskravene i denne forordnings bilag X finder ikke anvendelse i regionerne i den yderste periferi som anerkendt i artikel 349, stk. 3, i TEUF under hensyntagen til deres særlige lokale forhold.

2. Uden at det berører stk. 1, litra a) og c), kan en medlemsstat udsætte fristerne i stk. 1, litra b) og d), med op til fem år på følgende betingelser:

a) fravigelsen af målene i udsættelsesperioden er begrænset til et maksimum på 15 procentpoint fra et enkelt mål eller delt mellem to mål

b) som følge af fravigelsen af målene i udsættelsesperioden må genanvendelsesraten for et enkelt mål ikke blive reduceret til under 30 %

c) som følge af fravigelsen af målene i udsættelsesperioden må genanvendelsesraten for et enkelt mål, der er fastsat i stk. 1, litra b), nr. v) og vi), ikke blive reduceret til under 60 %, og genanvendelsesraten for et enkelt mål, der er fastsat i stk. 1, litra d), nr. v) og vi), må ikke blive reduceret til under 70 %, og

d) senest 24 måneder før den pågældende frist, der er fastlagt i denne artikels stk. 1, litra b) og d), underretter medlemsstaten Kommissionen om sin hensigt om at udsætte fristen og forelægger Kommissionen en gennemførelsesplan i overensstemmelse med bilag XI til denne forordning, som kan kombineres med en gennemførelsesplan, der indgives i henhold til artikel 11, stk. 3, litra b), i direktiv 2008/98/EF.

3. Hvis en medlemsstat anmoder om at udsætte den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), kan Kommissionen inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 2, litra d), anmode medlemsstaten om at revidereplanen, hvis Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag XI. Medlemsstaten forelægger en revideret gennemførelsesplan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Hvis Kommissionen finder, at den reviderede gennemførelsesplan ikke opfylder kravene i bilag XI, og at det er usandsynligt, at medlemsstaten vil være i stand til at nå målene inden for udsættelsesperioden i henhold til denne artikels stk. 2, afviser Kommissionen gennemførelsesplanen, og medlemsstaten er forpligtet til at opfylde målene inden for de frister, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d).

4. Senest den 12. februar 2032 reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, litra c) og d), med henblik på at forhøje dem eller fastsætte yderligere mål. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

5. Hvis det er relevant, tilskynder medlemsstaterne til at bruge materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, til fremstilling af emballage og andre produkter ved at:

a) forbedre markedsforholdene for sådanne materialer

b) revidere eksisterende regler, der forhindrer brug af sådanne materialer.

6. En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF, og idet medlemsstaten handler i overensstemmelse med denne forordning, vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i denne artikel.

6. Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporbarhed af emballageaffald for at sikre, at betingelserne i denne artikels stk. 2-5 opfyldes. Dette system kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, eller tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald. Det kan også bestå af gennemsnitlige tabsrater for sorteret affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og affaldshåndteringspraksisser, forudsat at der ikke kan opnås pålidelige data på anden måde. Gennemsnitlige tabsrater beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 11a, stk. 10, i direktiv 2008/98/EF.

7. Mængden af bionedbrydeligt emballageaffald, der undergår aerob eller anaerob behandling, kan medregnes som genanvendt, hvis denne behandling producerer kompost, afgasset biomasse eller andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemsstaterne regne det som genanvendt, forudsat at denne anvendelse er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige forbedringer.

8. Den mængde emballageaffaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en forberedende proces forud for oparbejdningsprocessen, kan medregnes som genanvendt, forudsat at sådanne materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, der skal anvendes til det oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes til opfyldning eller deponeres, regnes imidlertid ikke som genanvendt.

9. Medlemsstaterne kan medregne genanvendelse af metaller, der er udskilt efter forbrænding af affald, i forhold til den forbrændte andel af emballageaffald, forudsat at de genanvendte metaller opfylder kvalitetskriterierne fastlagt i afgørelse (EU) 2019/1004.

10. Hvis emballageaffald sendes til en anden medlemsstat for at blive genanvendt i denne medlemsstat, må kun den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet, medregne det som genanvendt.

11. Emballageaffald, der eksporteres fra Unionen, må kun medregnes som genanvendt af den medlemsstat, hvor det blev indsamlet, hvis kravene i stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 eller forordning (EU) 2024/1157, alt efter hvad der er relevant, forelægger dokumentation for, at eksporten af affald opfylder kravene i nævnte forordning, herunder at behandlingen af emballageaffaldet i et tredjeland fandt sted under forhold, der svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.

a) et websted eller andre elektroniske kommunikationsmidler

b) oplysninger til offentligheden

c) uddannelsesprogrammer og -kampagner

d) skiltning på et eller flere for slutbrugere og forbrugere letforståelige sprog.

3. Hvis oplysninger stilles offentligt til rådighed, sikres fortrolighed af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret.

5. De data, som medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolberetning. Kvalitetskontrolberetningen forelægges i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7.

6. De data, som medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med denne artikel, ledsages af en beretning om anvendelsen af artikel 53, stk. 7 og 11, og skal omfatte detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsrater, hvor det er relevant.

7. Kommissionen vedtager senest den 12. februar 2027 gennemførelsesretsakter, der fastlægger:

a) reglerne for beregning, verifikation og indberetning af data i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og c), og stk. 2, herunder metoden til bestemmelse af mængden af genereret emballageaffald, og formatet for indgivelse af disse data

b) metoden til beregning af årligt forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. indbygger, jf. stk. 1, litra b), og formatet for indgivelse af disse data

c) den korrektionsfaktor, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, for at tage hensyn til stigningen eller faldet i turisme i forhold til basisåret.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

8. Medlemsstaterne kræver, at systemoperatører for genbrugssystemer og alle erhvervsdrivende, der gør emballage tilgængelig i medlemsstaterne, indberetter nøjagtige og pålidelige data til de kompetente myndigheder, således at medlemsstaterne kan opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til denne artikel, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til de særlige problemer, som de små og mellemstore virksomheder står over for med hensyn til at indberette detaljerede data.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter uden ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om disse foranstaltninger.

6. De oplysninger, der i henhold til denne artikels stk. 5 skal indsendes til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, meddeles via det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og skal omfatte alle tilgængelige detaljer, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den emballage, der ikke opfylder kravene, emballagens oprindelse, arten af den påståede manglende overensstemmelse og den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den erhvervsdrivende har fremsat, og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 61, stk. 1. Markedsovervågningsmyndighederne angiver også, om den manglende overensstemmelse skyldes en af følgende grunde:

a) at emballagen ikke opfylder de bæredygtighedskrav, der er fastsat i eller i henhold til denne forordning

b) mangler ved de harmoniserede standarder eller fælles specifikationer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 36 og 37.

7. Andre medlemsstater end den medlemsstat, der har truffet de i stk. 5 omhandlede foranstaltninger, underretter uden ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om eventuelle vedtagne foranstaltninger og om eventuelle yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den pågældende emballages manglende overensstemmelse og, hvis medlemsstaterne gør indsigelser mod de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5, om deres indsigelser.

8. Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 5 eller 7 omhandlede oplysninger er gjort indsigelse af enten en medlemsstat eller Kommissionen mod foreløbige foranstaltninger truffet af en medlemsstat, anses disse foranstaltninger for at være berettigede.

Medlemsstaterne kan fastsætte en længere eller kortere anvendelsesperiode end tre måneder for foreløbige foranstaltninger for at tage hensyn til særlige forhold i forbindelse med de pågældende krav.

9. Medlemsstaterne sikrer, at emballagen trækkes tilbage fra deres marked, eller at der uden ophold træffes andre passende restriktive foranstaltninger over for den pågældende emballage eller fabrikant.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af miljøet eller menneskers sundhed vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 65, stk. 3, en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks.

Kommissionen retter den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i dette stykke, til alle medlemsstaterne og meddeler den omgående til dem og til den relevante erhvervsdrivende.

m) Kravene vedrørende genanvendelig emballage i artikel 6 er ikke opfyldt.

n) Kravene vedrørende minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage i artikel 7 er ikke opfyldt.

2. Hvis den manglende overensstemmelse omhandlet i stk. 1, litra a)-f), varer ved, træffer den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at forbyde, at emballagen gøres tilgængelig på markedet, eller sikre, at emballagen tilbagekaldes eller tilbagetrækkes fra markedet.

3. Hvis den manglende overensstemmelse omhandlet i denne artikels stk. 1, litra g)-n), varer ved, anvender medlemsstaterne de bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med artikel 68.

a) tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 42 i direktiv 2014/24/EU og artikel 60 i direktiv 2014/25/EU

b) udvælgelseskriterier som omhandlet i artikel 58 i direktiv 2014/24/EU og artikel 80 i direktiv 2014/25/EU, eller

c) betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse som omhandlet i artikel 70 i direktiv 2014/24/EU og artikel 87 i direktiv 2014/25/EU.

Disse obligatoriske minimumskrav til grønne offentlige udbud udarbejdes i overensstemmelse med principperne i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU for at lette opnåelsen af målene i denne forordning.

5. De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, der er omhandlet i stk. 1, kan i behørigt begrundede tilfælde fravige de krav, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 1, af hensyn til den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan også i behørigt begrundede tilfælde fravige disse krav, hvis de ville medføre uløselige tekniske vanskeligheder.

5) Del B i bilaget ændres således:

a) Punkt 7, 8 og 9 affattes således:

»7) Fødevarebeholdere af ekspanderet (EPS) eller ekstruderet (XPS) polystyren, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, som

a) er beregnet til umiddelbar indtagelse enten på salgsstedet eller som takeaway

b) typisk indtages fra beholderen, og

c) er klar til at blive indtaget uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning,

herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood eller andre måltider, som er klar til umiddelbar indtagelse, undtagen drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer

8) Drikkevarebeholdere af ekspanderet (EPS) eller ekstruderet (XPS) polystyren, herunder kapsler og låg til disse

9) Drikkebægre af ekspanderet (EPS) eller ekstruderet (XPS) polystyren, herunder kapsler og låg til disse«.

b) Følgende punkter tilføjes:

»10) Krympefolie, der anvendes i lufthavne eller på togstationer til beskyttelse af bagage under transport

11) Polystyren og anden plast, der anvendes til at beskytte emballerede varer under transport og håndtering

12) Multipakplastringe anvendt som multipakemballage som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 6), i forordning (EU) 2025/40.«

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

Kommissionens beslutning 2001/171/EF af 19. februar 2001 om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 62 af 2.3.2001, s. 20).

Kommissionens beslutning 2009/292/EF af 24. marts 2009 om betingelserne for, at plastkasser og -paller kan undtages fra de bestemmelser om koncentrationsniveauer for tungmetaller, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 79 af 25.3.2009, s. 44).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

Kontaktfølsom emballage vedrører plastemballage til produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59), forordning (EU) 2017/745, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1), forordning (EU) 2019/6, direktiv 2001/83/EF, direktiv 2008/68/EF.

EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3.

EFT L 171 af 27.6.1981, s. 13.

EFT L 186 af 5.8.1995, s. 44.

Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 282/2008 (EUT L 243 af 20.9.2022, s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2411/oj).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EUT L, 2024/825, 6.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/825/oj).

Kommissionens beslutning 97/129/EF af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28).

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004 af 7. juni 2019 om fastsættelse af regler for beregningen, verifikationen og rapportering af data om affald i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2012)2384 (EUT L 163 af 20.6.2019, s. 66).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L, 2024/1157, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1157/oj).

Kommissionens beslutning 2005/270/EF af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald skal benyttes i forbindelse med databasesystemet (EUT L 86 af 5.4.2005, s. 6).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/896 af 19. juni 2018 om fastlæggelse af metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer og om ændring af beslutning 2005/270/EF (EUT L 160 af 25.6.2018, s. 6).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).

Kommissionens afgørelse (EU) 2023/1809 af 14. september 2023 om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier for absorberende hygiejneprodukter og for genanvendelige menstruationskopper (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 142).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/595 af 16. marts 2023 om skemaet til opgørelsen vedrørende egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 (EUT L 79 af 17.3.2023, s. 151).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

BILAG I

Vejledende liste over artikler, der er omfattet af definitionen af emballage i artikel 3, stk. 1, nr. 1)

A. Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra a)

1. Artikler, som er emballage:

Konfektæsker

Filmomslag omkring en CD-æske

Forsendelsesomslag til kataloger og magasiner (med indhold)

Kageservietter solgt med kage

Ruller, rør og tromler, der er spolet et fleksibelt/blødt materiale rundt om (f.eks. plastfolie, aluminium eller papir), dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed

Urtepotter, herunder spirebakker, der udelukkende er beregnet til salg og transport

Glasflasker til injektionsvæske

CD-spindler (solgt med CD'er, men ikke beregnet til opbevaring)

Bøjler til tøj (solgt med et klædningsstykke)

Tændstikæsker

Sterile barrieresystemer (omslag, bakker og materialer, der er nødvendige for at holde et produkt sterilt)

Genopfyldelige stålflasker til forskellige slags gas, med undtagelse af ildslukkere

Folieposer til te og kaffe

Kasser, der bruges til tandpastatuber

2. Artikler, som ikke er emballage:

Urtepotter, herunder spirebakker, der anvendes i relationer mellem virksomheder i forskellige produktionsfaser eller er beregnet til at blive solgt sammen med en plante

Værktøjskasser

Voksskorper på ost

Pølseskind

Bøjler til tøj (solgt separat)

Printerpatroner

CD-, DVD- og videoæsker (solgt med en CD, DVD eller video indeni)

CD-spindler (solgt uden indhold, beregnet til opbevaring)

Opløselige poser til vaskemidler

Gravlys (beholdere til stearinlys)

Mekaniske kværne (integreret i en genopfyldelig beholder, f.eks. en genopfyldelig peberkværn)

B. Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra b) og c)

1. Artikler, som er emballage:

Mærker, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå, herunder selvklæbende mærker anbragt på frugt og grøntsager

Mascarabørste, som er en del af beholderens lukkemekanisme

Selvklæbende mærker anbragt på en anden emballageartikel

Hæfteklammer

Plastsleeves

Doseringsanordning, som er en del af lukkemekanismen på en beholder til vaske- og rengøringsmidler

Mekaniske kværne (integreret i en ikkegenopfyldelig beholder, der er fyldt med et produkt, f.eks. en peberkværn fyldt med peber)

2. Artikler, som ikke er emballage:

Radiofrekvensidentifikation (RFID)-etiketter

Dækmærker i form af klistermærker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740

C. Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra d) og e)

1. Artikler, som er emballage, hvis den er designet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet:

Papir- eller plastbæreposer

Engangstallerkener og -kopper

Plastfolie

Madpakkeposer

Aluminiumsfolie

Plastfolie til rent tøj på vaskeri

2. Artikler, som ikke er emballage:

Rørepinde

Engangsbestik

Indpakningspapir (solgt separat til forbrugere og virksomheder)

Papirbageforme (solgt uden indhold)

Kageservietter solgt uden kage

Engangstallerkener og -kopper, der ikke er beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 1).

BILAG II

Kategorier og parametre for vurdering af emballages genanvendelighed

Tabel 1

Vejledende liste over materialer til emballage, emballagetyper og -kategorier, jf. artikel 6

Tabel 2

Vejledende liste over materialer til emballage og emballagekategorier omhandlet i artikel 6

Tabel 3

Ydeevneklasser for genanvendelighed

Emballages genanvendelighed udtrykkes i ydeevneklasse A, B eller C.

Fra 2030 er genanvendelighedsydeevne baseret på kriterier for design til genanvendelse. Kriterierne for design til genanvendelse skal sikre cirkularitet med hensyn til anvendelse af de deraf følgende sekundære råmaterialer af tilstrækkelig kvalitet til at erstatte primære råstoffer.

En vurdering baseret på kriterier for design til genanvendelse foretages for hver emballagekategori, der er opført i tabel 1, under hensyntagen til den metode, der er fastlagt i henhold til artikel 6, stk. 4, og de tilknyttede delegerede retsakter samt de parametre, der er fastsat i tabel 4. Efter vægtning af kriterierne pr. emballageenhed klassificeres den i kategori A, B eller C. Når en emballageenheds ydeevneklasse for genanvendelighed er under 70 %, anses den for ikke at være i overensstemmelse med ydeevneklasserne for genanvendelighed, hvorfor emballagen anses for teknisk ikkegenanvendelig, og omsætning heraf begrænses.

Fra 2035 tilføjes en ny faktor til vurderingen af emballages genanvendelighed, nemlig vurderingen genanvendt i stor målestok. Som følge heraf foretages der en ny vurdering på grundlag af mængden (vægten) af det materiale, der reelt genanvendes for hver af emballagekategorierne, i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5. Tærskler vedrørende årlige genanvendte materialer til emballage for overensstemmelse med vurderingen genanvendt i stor målestok fastlægges under hensyntagen til de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, nr. 39).

Tabel 4

Ikkeudtømmende liste over parametre for fastsættelse af kriterier for design til genanvendelse i henhold til artikel 6

Listen i denne tabel anvendes som grundlag for at fastsætte kriterier for design til genanvendelse, jf. artikel 6, stk. 4. Kriterierne for design til genanvendelse anvendes derefter til at fastlægge de beregninger, der fører til de ydeevneklasser, som er anført i tabel 3. Vurderingen af parametrene på denne liste skal desuden tage hensyn til:

— mulighed for at adskille hver emballagekomponent, enten manuelt af slutbrugere eller i forarbejdningsanlæg

— effektivitet af sorterings- og genanvendelsesprocesser, f.eks. udbytte

— udvikling i sorterings- og genanvendelsesteknologier (for at tage hensyn til det aspekt, at hvis emballage ikke kan sorteres i dag, kan den måske sorteres om to år), og

— bevarelse af sekundære råmaterialers funktionalitet, som muliggør substitution af primære råstoffer.

Der skal tages hensyn til den emballagefunktionalitet, som følgende parametre giver en emballage, ved fastsættelsen af kriterier for design til genanvendelse.

Bemærk venligst, at denne kategori indeholder plast, som er let bionedbrydelig (dvs. den har en dokumenteret evne til at omdanne > 90 % af det oprindelige materiale til CO2, vand og mineraler gennem biologiske processer inden for seks måneder), uanset hvilke råmaterialer der anvendes til produktion heraf. Biobaserede polymerer, som ikke er let bionedbrydelige, er omfattet af de andre relevante plastkategorier.

BILAG III

Komposterbar emballage

Forhold, der skal tages i betragtning, når der stilles krav om eller indføres brug af komposterbar emballage:

a) Den kan ikke designes som genbrugsemballage, eller produkterne kan ikke bringes i omsætning uden emballage.

b) Den er designet til at indgå i den organiske affaldsstrøm, når den er udtjent.

c) Den er af en sådan bionedbrydelig art, at emballagen kan nedbrydes fysisk eller biologisk, herunder anaerobt, hvilket til sidst resulterer i omdannelse til kuldioxid og vand, ny mikrobiel biomasse, mineralske salte og, uden tilstedeværelse af ilt, methan.

d) Anvendelse heraf øger indsamlingen af organisk affald betydeligt sammenlignet med anvendelse af ikkekomposterbare materialer til emballage.

e) Anvendelse heraf reducerer forureningen af kompost med ikkekomposterbar emballage betydeligt og forårsager ikke problemer med behandling af bioaffald.

f) Anvendelse heraf øger ikke forureningen af ikkekomposterbare emballageaffaldsstrømme.

BILAG IV

Metode til vurdering af emballageminimering

Del A

Ydeevnekriterier

1. Produktbeskyttelse: Emballagedesign skal sikre produktbeskyttelse fra tidspunktet for emballering eller påfyldning til et produkts endelige anvendelse med henblik på at forhindre betydelige produktskader, -tab eller -forringelser eller affaldsmængder. Kravene kan omfatte beskyttelse mod mekaniske eller kemiske skader, vibrationer, kompression, fugtighed, væsketab, oxidation, lys, ilt, mikrobiologisk infektion, skadedyr, forringelse af organoleptiske egenskaber osv. og kan indeholde henvisninger til specifik EU-ret, der fastsætter krav til produktkvalitet.

2. Emballagefremstillingsprocesser: Emballagedesign skal være foreneligt med emballagefremstillings- og påfyldningsprocesserne. Emballagefremstillingsprocesserne kan bestemme emballagedesignelementer såsom en beholders form, tykkelsestolerancer, størrelse, mulighed for bearbejdning eller specifikationer, der minimerer affald under fremstillingen. De processer, der anvendes af produktfabrikanter, kan også nødvendiggøre visse emballagedesignelementer såsom modstandsdygtighed over for stød og belastning, mekanisk styrke, pakkelinjehastighed og -effektivitet, stabilitet under transport, varmebestandighed, effektiv lukning, minimumsfrirum eller hygiejne.

3. Logistik: Emballagedesign skal sikre en passende og sikker distribution, transport, håndtering og oplagring af et emballeret produkt. Kravene kan bestå i dimensionel koordinering med henblik på optimal pladsudnyttelse, forenelighed med palleterings- og depalleteringssystemer samt et håndterings- og oplagringssystem og emballeringssystemintegritet under transport og håndtering.

4. Emballagefunktionalitet: Emballagedesign skal sikre emballages funktionalitet under hensyntagen til et produkts formål og særlige forhold, der har ført til salg heraf, f.eks. salg til gaveformål eller i forbindelse med sæsonbestemte begivenheder.

5. Oplysningskrav: Emballagedesign skal sikre, at alle nødvendige oplysninger om selve det emballerede produkt og dets anvendelse, opbevaring og pleje, herunder sikkerhedsanvisninger, kan gives til slutbrugere. Kravene kan omfatte at give produktoplysninger, vejledning vedrørende opbevaring, ibrugtagning og anvendelse, stregkoder og »bedst før«-dato.

6. Hygiejne og sikkerhed: Emballagedesign skal sikre bruger- og forbrugersikkerhed samt produktsikkerhed og hygiejne i hele distributions-, slutanvendelses- og bortskaffelsesfasen af et emballeret produkt. Kravene kan omfatte krav vedrørende design med henblik på sikker håndtering samt børnesikring, forsegling, tyverisikring, sikring mod forfalskning, advarselssymboler, tydelig angivelse af indhold, sikker åbningsanordning eller trykreguleringslukning.

7. Retlige krav: Emballagedesign skal sikre, at emballage og et emballeret produkt kan opfylde kravene i gældende ret.

8. Genanvendt indhold, genanvendelighed og genbrug: Emballagedesign skal sikre genbrugelighed, genanvendelighed og medtagelse af genanvendt indhold som krævet i henhold til denne forordning. Hvis emballage er bestemt til genbrug, skal den opfylde kravene i artikel 11, stk. 1. Dette betyder, at emballagens vægt eller volumen kan skulle forøges ud over, hvad der ellers ville være muligt i henhold til de andre ydeevnefaktorer for f.eks. at muliggøre et større antal ture eller rotationer, lette medtagelse af genanvendt indhold eller styrke genanvendeligheden (f.eks. ved overgang til et monomateriale eller genanvendt indhold fra forbrugsleddet).

Del B

Vurderingsmetode og bestemmelse af emballages minimumsvolumen og -vægt

En vurdering af emballages minimumsvolumen og -vægt, der er nødvendig for at sikre emballagefunktionalitet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, nr. 1), skal forklares i den tekniske dokumentation og mindst omfatte:

a) en beskrivelse af resultatet af vurderingen, herunder nærmere oplysninger om beregningen af emballagens nødvendige minimumsvægt og -volumen; eventuelle variationer mellem produktionsbatcher for samme emballage skal tages i betragtning og dokumenteres

b) for hvert af de ydeevnekriterier, der er opført i del A, en beskrivelse, som redegør for de designkrav, der er til hinder for en yderligere reduktion af emballagens vægt eller volumen uden at bringe emballagefunktionaliteten, herunder sikkerhed og hygiejne, i fare for det emballerede produkt, emballagen og brugeren; den anvendte metode til at identificere disse designkrav skal beskrives, og årsagerne til, at det ikke er muligt at reducere emballagens vægt eller volumen yderligere, skal forklares; alle reduktionsmuligheder for et givet materiale til emballage skal undersøges, f.eks. reduktion af overflødige lag, som ikke opfylder en emballagefunktion; det er ikke tilstrækkeligt at erstatte et materiale til emballage med et andet

c) alle prøvningsresultater, markedsanalyser eller undersøgelser, som er anvendt til den vurdering, der er foretaget i henhold til litra a) og b).

BILAG V

Begrænsninger for anvendelse af emballageformater

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).

BILAG VI

Specifikke krav til genbrugssystemer og genpåfyldningsstationer

I dette bilag forstås ved:

a) »retningslinjer for forvaltning«: et genbrugssystems forvaltningsstruktur, som definerer systemdeltagernes rolle, ejendomsret og eventuel påtænkt overdragelse af ejendomsretten til emballage samt andre relevante forvaltningselementer i genbrugssystemet som defineret i dette bilag

b) »lukket genbrugssystem«: et genbrugssystem, hvor genbrugsemballage cirkuleres af en systemoperatør eller en gruppe af samarbejdende systemdeltagere uden ændring af ejendomsretten til emballagen

c) »åbent genbrugssystem«: et genbrugssystem, hvor genbrugsemballage cirkulerer mellem et uspecificeret antal systemdeltagere, og hvor ejendomsretten til emballagen skifter på et eller flere tidspunkter i genbrugsprocessen

d) »systemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er systemdeltager og forvalter et genbrugssystem

e) »systemdeltager«: enhver fysisk eller juridisk person, der deltager i et genbrugssystem og udfører mindst én af følgende handlinger: indsamler emballage fra enten slutbrugere eller andre systemdeltagere, rekonditionerer den, distribuerer den blandt systemdeltagere, transporterer den, fylder den med produkter, pakker den eller tilbyder den til slutbrugere; et genbrugssystem kan omfatte én eller flere systemdeltagere.

Del A

Krav til genbrugssystemer

1. Generelle krav til genbrugssystemer

Alle genbrugssystemer skal:

a) have en klart defineret forvaltningsstruktur som beskrevet i retningslinjerne for forvaltning

b) have en forvaltningsstruktur, der:

i) sikrer, at formålene med systemet i retningslinjerne for forvaltning og, hvis det er relevant, genbrugsmålene og eventuelle andre formål med systemet kan opfyldes

ii) muliggør lige adgang og rimelige betingelser for alle erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i systemet

iii) muliggør lige adgang og rimelige betingelser for alle slutbrugere

c) være udformet med henblik på at sikre, at genbrugsemballage, som cirkulerer i systemerne, mindst fuldfører det tilsigtede minimumsantal af rotationer som fastsat i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2

d) have regler for deres funktion, herunder krav til brug af emballage, der accepteres af alle systemdeltagere, og som:

i) angiver typer og design af emballage, der kan rotere i systemet

ii) beskriver de produkter, der skal anvendes, påfyldes eller transporteres gennem systemet

iii) angiver vilkår og betingelser for korrekt håndtering og emballagebrug

iv) angiver detaljerede krav til rekonditionering af emballage

v) angiver krav til indsamling af emballage

vi) angiver krav til oplagring af emballage

vii) angiver krav til påfyldning eller pålæsning af emballage

viii) angiver regler, der skal sikre en effektiv indsamling af genbrugsemballage, herunder ved at give incitamenter for slutbrugere til at returnere emballage til indsamlingsstederne eller det fælles indsamlingssystem

ix) angiver regler, der skal sikre lige og rimelig adgang til genbrugssystemet, herunder for sårbare forbrugere

e) have en systemoperatør, der kontrollerer, at systemet fungerer korrekt, og kontrollerer, om genbrug er mulig på korrekt vis

f) have indberetningsregler, der giver mulighed for adgang til data om antal påfyldninger eller genbrug (dvs. rotationer pr. kategori) og kasserede enheder, indsamlingsrate (dvs. returrater), salgsenheder eller tilsvarende enheder, herunder materiale eller pr. kategori, eller et gennemsnitligt skøn, hvis beregning ikke er mulig, antal enheder af genbrugsemballage eller genpåfyldelig emballage, der tilføjes systemet, og antal emballageenheder, der er håndteret i henhold til planen for udtjent emballage

g) sikre, at emballagedesign fastlægges i overensstemmelse med indbyrdes aftalte specifikationer eller standarder

h) sikre en rimelig fordeling af omkostninger og fordele for alle systemdeltagere

i) sikre opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar for genbrugsemballage, der anvendes i systemet, og som er blevet til affald.

Åbne genbrugssystemer, som ikke har en systemoperatør, er fritaget fra litra b), nr. i), og litra e), f) og h).

Åbne genbrugssystemer, der er indført inden denne forordnings ikrafttræden, er fritaget fra kravene i litra a), litra b), nr. i) og ii), og litra e), f) og h).

2. Krav til lukkede genbrugssystemer

Ud over de generelle krav til genbrugssystemer, der er anført i punkt 1, skal lukkede genbrugssystemer opfylde følgende krav:

a) De har omvendt logistik, der letter tilbageførsel af emballage fra slutbrugere til systemdeltagerne.

b) De sikrer indsamling, rekonditionering og omfordeling af emballage.

c) Systemdeltagerne er forpligtet til at tilbagetage emballage fra indsamlingsstedet, hvis den er brugt, indsamlet og opbevaret i overensstemmelse med systemreglerne.

3. Krav til åbne genbrugssystemer

Ud over de generelle krav til genbrugssystemer, der er anført i punkt 1, skal åbne genbrugssystemer opfylde følgende krav:

a) Efter brug af emballage beslutter en systemdeltager, om emballagen skal genbruges eller overføres til en anden systemdeltager med henblik på genbrug.

b) Systemerne sikrer, at indsamling, rekonditionering og omfordeling af emballage er indført og almindeligt tilgængelig.

c) Rekonditionering, der opfylder kravene i del B, indgår i systemerne.

Del B

Rekonditionering

1. En rekonditioneringsproces må ikke skabe risici for sundheden og sikkerheden for personer, der er ansvarlige for at udføre rekonditioneringen af emballage, og skal minimere indvirkningen af denne proces på miljøet. Processen skal gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning om kontaktfølsomme materialer, affald og industrielle emissioner.

2. Rekonditionering skal omfatte følgende operationer, der tilpasses genbrugsemballages format og tiltænkte anvendelse:

a) vurdering af emballagens tilstand

b) fjernelse af emballagens beskadigede eller ikkegenbrugelige komponenter

c) overførsel af emballagens fjernede komponenter til en passende nyttiggørelsesproces

d) rengøring og vask af emballagen i overensstemmelse med krævede hygiejnebetingelser

e) reparation af emballagen

f) inspektion og vurdering af emballagens formålstjenlighed.

3. Om nødvendigt foretages rengøring og vask på forskellige stadier af rekonditioneringen og gentages.

4. Et rekonditioneret produkt skal opfylde de sundheds- og sikkerhedskrav, der gælder for det.

Del C

Krav til genpåfyldning

Genpåfyldningsstationer skal opfylde følgende krav:

a) Genpåfyldningsstationen viser klare og præcise oplysninger om:

i) de hygiejnestandarder, som slutbrugeres beholder skal opfylde for at kunne bruges til at købe produkter i en genpåfyldningsstation

ii) typerne af og egenskaberne ved beholdere, der kan bruges til at købe produkter gennem genpåfyldning

iii) den endelige distributørs kontaktoplysninger for at sikre overholdelse af hygiejnestandarder i henhold til gældende ret.

b) Genpåfyldningsstationen har en måleanordning eller alternative metoder til at sikre, at slutbrugeren kan vælge at købe en bestemt mængde af et produkt.

c) Den pris, som slutbrugere betaler, omfatter ikke beholderens vægt.

BILAG VII

Overensstemmelsesvurderingsprocedure

Modul A

Intern produktionskontrol

1. Intern produktionskontrol er en procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor en fabrikant opfylder de i punkt 2, 3 og 4 fastsatte forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at den pågældende emballage opfylder de krav i denne forordnings artikel 5-12, der finder anvendelse på den.

2. Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder teknisk dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere, om emballagen er i overensstemmelse med de gældende krav og skal omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risikoen for manglende overensstemmelse.

Den tekniske dokumentation skal angive de gældende krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, emballagens design, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af emballagen og dens tilsigtede anvendelse

b) konstruktions- og produktionstegninger og komponentmaterialer

c) beskrivelser og forklaringer, som er nødvendige for at forstå de tegninger, der forelægges i henhold til litra b), og oversigterne og brugen af emballagen

d) en liste over:

i) de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 36, og som anvendes helt eller delvist

ii) de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 37, og som anvendes helt eller delvist

iii) andre relevante tekniske specifikationer, der anvendes til måling eller beregning

iv) i tilfælde af harmoniserede standarder eller fælles specifikationer, der anvendes delvist, en angivelse af, hvilke dele der er anvendt

v) i tilfælde af at harmoniserede standarder eller fælles specifikationer ikke er anvendt, en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde kravene i punkt 1

e) en kvalitativ beskrivelse af, hvordan de vurderinger, der er omhandlet i artikel 6, 10 og 11, er foretaget, og

f) prøvningsrapporter.

3. Fremstilling

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så fremstillingsprocessen og overvågningen heraf sikrer, at den fremstillede emballage er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, og med kravene i punkt 1.

4. Overensstemmelseserklæring

Fabrikanten udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring for hver emballagetype og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den i fem år, efter at engangsemballage er bragt i omsætning, og i ti år, efter at genbrugsemballage er bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken emballage den vedrører.

Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

5. Bemyndiget repræsentant

Fabrikantens forpligtelser fastsat i punkt 4 for så vidt angår opbevaring af den tekniske dokumentation kan opfyldes af en bemyndiget repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, forudsat at disse forpligtelser er angivet i en fuldmagt.

BILAG VIII

EU-overensstemmelseserklæring nr. …

1.

Nr. … (entydig identifikation af emballagen):

2.

Navn og adresse på fabrikanten og, hvis det er relevant, fabrikantens bemyndigede repræsentant:

3.

Denne overensstemmelseserklæring udstedes alene på fabrikantens ansvar.

4.

Erklæringens genstand (identifikation af emballagen, så den kan spores): beskrivelse af emballagen:

5.

Erklæringens genstand, der er omhandlet i punkt 4, er i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning: … (henvisning til andre anvendte EU-retsakter).

6.

Henvisninger til de relevante harmoniserede standarder eller de fælles specifikationer, der er anvendt, eller henvisninger til andre tekniske specifikationer, som der erklæres overensstemmelse med:

7.

Hvis det er relevant, det bemyndigede organ … (navn, adresse og nummer) …, der har foretaget … (beskrivelse af aktiviteten) … og udstedt attesten eller attesterne: … (nærmere oplysninger, herunder attestens eller attesternes dato og, hvis det er relevant, oplysninger om gyldighedsperiode og betingelser for gyldighed).

8.

Yderligere oplysninger:

Underskrevet for og på vegne af:

(udstedelsessted og -dato):

(navn og stilling) (underskrift):

(erklæringens identifikationsnummer)

BILAG IX

Oplysninger til registrering og indberetning til det register, der er omhandlet i artikel 44

Del A

Oplysninger, der skal indgives ved registrering

1. De oplysninger, der skal indgives af producenten eller dennes bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar, omfatter:

a) producentens navn og (eventuelle) mærkenavne, under hvilke producenten gør sin emballage, herunder emballage til brug for emballerede produkter, tilgængelig på medlemsstatens område, samt producentens adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer (hvis relevant), internetadresse og e-mailadresse med angivelse af et centralt kontaktpunkt

b) ud over de i litra a) omhandlede oplysninger i tilfælde, hvor en producent har bemyndiget en bemyndiget repræsentant til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på sine vegne: den bemyndigede repræsentants navn og adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer og e-mailadresse

c) producentens nationale identifikationskode, herunder producentens handelsregisternummer eller tilsvarende officielle registreringsnummer, og det europæiske eller nationale skatteregistreringsnummer

d) en erklæring om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 45, herunder en attest, som udstedes af producentansvarsorganisationen, hvor artikel 46, stk. 1, finder anvendelse.

2. Hvis en producentansvarsorganisation overdrages at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, omfatter de oplysninger, som producenten skal give, navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer, internetadresse og e-mailadresse samt producentansvarsorganisationens nationale identifikationskode, herunder producentansvarsorganisationens handelsregisternummer eller et tilsvarende officielt registreringsnummer og det europæiske eller nationale skatteregistreringsnummer, den repræsenterede producents fuldmagt og en erklæring fra producenten eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar eller producentansvarsorganisationen om, at de indgivne oplysninger er sandfærdige.

3. Hvis en producentansvarsorganisation, der har fået overdraget opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar af producenten, jf. artikel 46, stk. 1, opfylder forpligtelsen til at registrere fastsat i artikel 44, oplyser den i tillæg til oplysningerne i henhold til denne dels punkt 1:

a) navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer, internetadresse og e-mailadresse, for de repræsenterede producenter

b) hver repræsenteret producents fuldmagt, hvis det er relevant

c) hvis producentansvarsorganisationen repræsenterer mere end én producent, en særskilt angivelse af, hvordan hver af de repræsenterede producenter opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 45.

Del B

Oplysninger, der skal indgives ved indberetning

1. Oplysninger, der skal indgives ved indberetning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 7:

a) producentens nationale identifikationskode

b) indberetningsperiode

c) mængde efter vægt pr. emballagekategori, jf. bilag II, tabel 1, som producenten for første gang gør tilgængelig på medlemsstatens område, eller som producenten udpakker uden at være en slutbruger

d) ordninger for sikring af producentansvar for emballage, som producenten for første gang gør tilgængelig på medlemsstatens område, eller hvorfra en producent udpakker emballerede produkter uden at være en slutbruger.

2. Oplysninger, der skal indgives ved indberetning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 8:

a) producentens nationale identifikationskode

b) indberetningsperiode

c) oplysninger om emballagetyper, jf. dette punkts tabel 1

d) ordninger for sikring af producentansvar for den emballage, som producenten for første gang gør tilgængelig på medlemsstatens område, eller hvorfra en producent udpakker emballerede produkter uden at være en slutbruger.

Tabel 1

3. Oplysninger, der skal indgives ved indberetning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 10:

a) mængder efter vægt pr. emballageaffaldskategori, jf. bilag II, tabel 2, der er indsamlet i medlemsstaten og sendt til sortering

b) mængder efter vægt pr. emballageaffaldskategori, der er genanvendt, nyttiggjort og bortskaffet i medlemsstaten eller overført inden for Unionen eller i et tredjeland, jf. bilag XII, tabel 3

c) mængder efter vægt af særskilt indsamlede engangsplastflasker til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter og engangsmetalbeholdere til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter, jf. bilag XII, tabel 5.

BILAG X

Minimumskrav til pant- og retursystemer

I dette bilag forstås ved:

»systemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der har fået overdraget ansvaret for at etablere eller drive et pant- og retursystem i en medlemsstat.

Generelle minimumskrav til pant- og retursystemer

Medlemsstaterne sikrer, at pant- og retursystemer, der er etableret på deres område, opfylder følgende minimumskrav:

a) En enkelt systemoperatør er etableret eller har licens, eller, hvis der er mere end én systemoperatør, medlemsstaten vedtager foranstaltninger, der sikrer koordinering mellem de forskellige systemoperatører.

b) Reglerne for forvaltning og tilhørende operationelle regler for et system muliggør lige adgang og rimelige betingelser for alle erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i systemet, forudsat at de gør emballage, der tilhører en emballagetype eller -kategori omfattet af systemet, tilgængelig på markedet.

c) Der indføres kontrolprocedurer og indberetningssystemer, som giver systemoperatøren mulighed for at indhente data om indsamling af emballage omfattet af et pant- og retursystem.

d) Der fastsættes et minimumsniveau for pant, som er tilstrækkeligt til at opnå de krævede indsamlingsrater.

e) Der fastsættes minimumskrav til systemoperatørens finansielle kapacitet, således at denne kan udføre sine funktioner.

f) Systemoperatøren er en almennyttig og uafhængig retlig enhed.

g) Systemoperatøren varetager udelukkende roller, der følger af reglerne i denne forordning, og eventuelle yderligere roller vedrørende koordinering og drift af pant- og retursystemer som fastsat af medlemsstaterne.

h) Systemoperatøren koordinerer pant- og retursystemers funktionsmåde.

i) Systemoperatøren opbevarer skriftligt:

i) vedtægter om systemets interne organisation

ii) dokumentation for systemets finansieringssystem

iii) en erklæring, der dokumenterer, at deres system opfylder kravene i denne forordning samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat i den medlemsstat, hvor systemet er i drift.

j) Et tilstrækkeligt beløb af systemoperatørers årlige omsætning anvendes til offentlige oplysningskampagner om håndtering af emballageaffald.

k) Systemoperatører giver alle oplysninger, som de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor deres system er i drift, anmoder om med henblik på at overvåge opfyldelsen af kravene i dette bilag.

l) Medlemsstaterne sikrer, at endelige distributører er forpligtede til at tage pantbærende emballage af det materiale til emballage og emballageformat, som de distribuerer, retur og udbetale slutbrugere pant, når pantbærende emballage returneres, medmindre slutbrugerne har lige så tilgængelige muligheder for at indløse pant efter brug af pantbærende emballage gennem en af de indsamlingskanaler, som for fødevareemballage sikrer genanvendelse af en kvalitet der er anvendelig til fødevarer, og som de nationale myndigheder har godkendt til dette formål.

Denne forpligtelse gælder ikke, hvis et salgsareal ikke muliggør, at slutbrugere kan returnere den pantbærende emballage. Endelige distributører vil dog altid skulle tage den tomme emballage til de produkter, som de sælger, retur.

m) Slutbrugeren kan returnere pantbærende emballage uden at skulle købe varer. Pant skal udbetales til slutbrugeren.

n) Al pantbærende emballage, der skal indsamles gennem et pant- og retursystem, er tydeligt mærket, således at slutbrugere let kan se, at sådan emballage skal returneres.

o) Gebyrer er gennemsigtige.

Ud over minimumskravene kan medlemsstaterne fastsætte yderligere krav, hvis det er relevant, for at sikre opfyldelse af målene i denne forordning, navnlig for at øge renheden af indsamlet emballageaffald, reducere mængden af henkastet affald eller fremme andre mål vedrørende cirkulær økonomi.

Medlemsstater med regioner med stor grænseoverskridende handel skal sikre, at pant- og retursystemer giver mulighed for indsamling af emballage fra andre medlemsstaters pant- og retursystemer på udpegede indsamlingssteder, og de skal bestræbe sig på at gøre det muligt at returnere pant, som slutbrugere opkræves, når emballage købes.

BILAG XI

Gennemførelsesplan, der skal indgives i medfør af artikel 52, stk. 2, litra d)

Den gennemførelsesplan, der skal indgives i medfør af artikel 52, stk. 2, litra d), skal indeholde følgende:

a) en vurdering af tidligere, nuværende og forventede rater for genanvendelse, deponering og anden behandling af emballageaffald og de affaldsstrømme, som det består af

b) en vurdering af gennemførelsen af de affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er indført i medfør af artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF

c) en begrundelse for, at medlemsstaten mener, at den muligvis ikke vil være i stand til at nå det relevante mål fastlagt i artikel 52, stk. 1, litra b) eller d), inden for den deri fastsatte frist, og en vurdering af den fristforlængelse, som er nødvendig for at nå dette mål

d) foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b) eller d), og som finder anvendelse på medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen, herunder passende økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitament til at anvende affaldshierarkiet, jf. artikel 4 i direktiv 2008/98/EF

e) en tidsplan for gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i litra d), bestemmelse af, hvilket organ der er kompetent til gennemførelse af dem, og en vurdering af hver enkelt foranstaltnings bidrag til opfyldelse af de mål, der gælder i tilfælde af en fristforlængelse

f) oplysninger om finansiering af affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler

g) foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på bedre planlægning og overvågning af resultater inden for affaldshåndtering.

BILAG XII

Data, som medlemsstaterne skal medtage i deres databaser over emballage og emballageaffald (i overensstemmelse med tabel 1-4)

1.

For salgs-, multipak- og transportemballage:

a) mængder for hver emballagekategori af emballage produceret i medlemsstaten (produceret, importeret og oplagret mængde i tons minus eksporteret mængde) (tabel 1)

b) mængder af genbrugsemballage (tabel 2).

2.

For affald fra salgs-, multipak- og transportemballage:

a) for hver emballagekategori (tabel 3):

i) mængder af emballage, der for første gang er gjort tilgængelige på medlemsstatens område, eller af emballage, hvorfra produkter blev udpakket af en producent som ikke er en slutbruger

ii) mængder af genereret emballageaffald

iii) mængder af bortskaffet, nyttiggjort og genanvendt emballage

b) årligt forbrug af meget lette plastbæreposer, letvægtsplastbæreposer og tykke plastbæreposer pr. indbygger, særskilt for hver kategori, jf. artikel 56, stk. 1, litra b) (tabel 4)

c) særskilt indsamlingsrate for emballageformater, der er omfattet af returpantsystemer, jf. artikel 50, stk. 1 (tabel 5).

Tabel 1

Mængde af emballage (salgs-, multipak- og transportemballage) produceret på en medlemsstats område

Tabel 2

Mængde i alt af genbrugsemballage (salgs-, multipak- og transportemballage), der for første gang er gjort tilgængelig på en medlemsstats område

| | Mængde i tons af emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på medlemsstatens område | Genbrugsemballage | Genbrugelig salgsemballage | | | | ------------------------------------- | --------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------- | ------------------------------------------- | | | | Tons | Procent af genbrugsemballage i alt | Tons | Procent af genbrugelig salgsemballage i alt | | | | Glas | | | | | | | Plast | | | | | | | Papir/pap | | | | | | | Jernholdigt metal (herunder hvidblik) | | | | | | | Aluminium | | | | | | | Træ | | | | | | | Andet | | | | | | | I alt | | | | | |

Tabel 3

Mængde pr. emballagekategori, jf. bilag II, tabel 2, af: emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på en medlemsstats område, emballage hvorfra produkter blev udpakket af en producent som ikke er en slutbruger, genereret emballageaffald og emballageaffald, der er bortskaffet, nyttiggjort og genanvendt på en medlemsstats område og eksporteret

Tabel 4

Mængde af meget lette plastbæreposer, letvægtsplastbæreposer, tykke plastbæreposer og meget tykke plastbæreposer pr. indbygger, der forbruges på en medlemsstats område

| | Plastbæreposer, der forbruges på medlemsstatens område | | | ------------------------------------------------------------------------------------ | ------------------------------------------------------ | | | Antal pr. indbygger | Tons pr. indbygger | | | Meget lette plastbæreposer plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron | | | | Letvægtsplastbæreposer plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron | | | | Tykke plastbæreposer plastbæreposer med en vægtykkelse på mellem 50 og 99 mikron | | |

Tabel 5

Særskilt indsamlingsrate for emballageformater, der er omfattet af pant- og retursystemer, jf. artikel 50, stk. 1

BILAG XIII

Sammenligningstabel

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/40/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)