(Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (EØS-relevant tekst))
I bilag I til nærværende forordning fastsættes krav vedrørende information om fødevarekæden, jf. afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 og afsnit I, kapitel II, punkt A, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.
I bilag II til nærværende forordning fastsættes krav vedrørende fiskevarer, jf. artikel 11, nr. 9), i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 18, nr. 14) og 15), i forordning (EF) nr. 854/2004.
I bilag III til nærværende forordning fastsættes de anerkendte analysemetoder til påvisning af marine biotoksiner, jf. artikel 11, nr. 4), i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 18, nr. 13), litra a), i forordning (EF) nr. 854/2004.
I bilag IV til nærværende forordning fastsættes calciumindholdet i maskinsepareret kød, jf. artikel 11, nr. 2), i forordning (EF) nr. 853/2004.
I bilag V til nærværende forordning fastsættes krav vedrørende listerne over virksomheder, jf. artikel 31, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 882/2004.
I bilag VI til nærværende forordning fastsættes modellerne til sundhedscertifikater ved import af frølår, snegle, gelatine og kollagen, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, og af råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen.
1. I denne forordning forstås ved »fødevarer med traditionelle karakteristika« fødevarer, der i den medlemsstat, hvor de traditionelt fremstilles, er:
| a) | historisk anerkendte som traditionelle produkter eller |
|---|
| b) | fremstillet i henhold til en lovbestemt eller registreret teknisk reference til den traditionelle proces eller i henhold til traditionelle produktionsmetoder eller |
|---|
| c) | beskyttet som en traditionel fødevare af fællesskabsbestemmelser eller en national, regional eller lokal lov. |
|---|
2. Medlemsstaterne kan give virksomheder, der fremstiller fødevarer med traditionelle karakteristika, individuelle eller generelle dispensationer fra de krav, der er fastsat i:
| a) | kapitel II, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår de steder, hvor de pågældende produkter eksponeres for et miljø, der til en vis grad er nødvendigt for, at deres karakteristika kan udvikle sig. Sådanne steder kan bl.a. omfatte vægge, lofter og døre, der ikke er glatte, vandtætte, ikke-absorberende eller af et korrosionsbestandigt materiale, og naturlige, geologiske vægge, lofter og gulve |
|---|
| b) | kapitel II, punkt 1, litra f), og kapitel V, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår den type materialer, som de redskaber og det udstyr, der anvendes specifikt til at tilberede, emballere og indpakke de pågældende produkter, er lavet af. Rengørings- og desinficeringsforanstaltningerne vedrørende steder som omhandlet i litra a) og den hyppighed, hvormed de gennemføres, tilpasses den pågældende aktivitet for at tage hensyn til den særlige flora, der er forbundet med stedet. Redskaberne og udstyret omhandlet i litra b) skal konstant have en tilfredsstillende hygiejnestandard og skal regelmæssigt rengøres og desinficeres. |
|---|
3. Medlemsstater, der giver dispensationer, jf. stk. 2, giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom senest 12 måneder efter, at de individuelle eller generelle dispensationer er givet. Meddelelsen skal indeholde:
| a) | en kort beskrivelse af de ændrede krav |
|---|
| b) | en beskrivelse af de pågældende fødevarer og virksomheder |
|---|
| c) | alle andre relevante oplysninger. |
|---|
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 853/2004 ændres som angivet i bilag VII til nærværende forordning.
Bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 854/2004 ændres som angivet i bilag VIII til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006; dog anvendes kapitel II og III i bilag V fra den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2005.
EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
Endnu ikke offentliggjort i EUT.
EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.
Se side 1 i denne EUT.
Fødevarevirksomhedsledere, som opdrætter dyr, der sendes til slagtning, sikrer, at fødevarekædeoplysningerne, jf. forordning (EF) nr. 853/2004, indgår på relevant vis i dokumentationen om de afsendte dyr, således at den pågældende slagterileder har adgang til dem.
| 1. | Den kompetente myndighed på afsendelsesstedet underretter den fødevarevirksomhedsleder, der foretager afsendelsen, om, hvilke elementer af fødevarekædeoplysningerne der mindst skal gives til slagteriet i henhold til afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004. |
|---|
| 2. | Den kompetente myndighed på slagtestedet kontrollerer, at: a) fødevarekædeoplysningerne konsekvent og effektivt udveksles mellem den fødevarevirksomhedsleder, der opdrættede eller holdt dyrene før afsendelsen, og slagteriets leder b) fødevarekædeoplysningerne er gyldige og pålidelige c) relevante oplysninger i påkommende tilfælde meddeles tilbage til bedriften. |
|---|
| 3. | Hvis dyrene afsendes til slagtning i en anden medlemsstat, samarbejder de kompetente myndigheder på afsendelsesstedet og slagtestedet for at sikre, at oplysningerne fra den fødevarevirksomhedsleder, der foretager afsendelsen, er let tilgængelige for den slagterileder, der modtager dem. |
|---|
| 1. | Embedsdyrlægen kan anvende modellen i tillæg I til meddelelse af de relevante inspektionsresultater, til bedriften i den samme medlemsstat, hvor dyrene blev opdrættet før slagtningen,, jf. afsnit II, kapitel I, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004. |
|---|
| 2. | Den kompetente myndighed er ansvarlig for at meddele de relevante inspektionsresultater, når dyrene er opdrættet på en bedrift i en anden medlemsstat, og den pågældende myndighed skal anvende modellen i tillægget på såvel afsendelseslandets som modtagerlandets sprog. |
|---|
| 1. | Oplysninger til identifikation | | | | -- | ------------------------------------------ | ------------------------------------------------------------------------- | | | | 1.1. | Oprindelsesbedrift (f.eks. ejer eller bestyrer) | | | | | navn/nummer | | | | | fulde adresse | | | | | tlf. | | | | 1.2. | Identifikationsnumre (vedlæg særskilt liste) | | | | | antal dyr i alt (pr. art) | | | | | eventuelle identifikationsproblemer | | | | 1.3. | Identifikation af besætning/flok/bur (hvis relevant) | | | | 1.4. | Dyreart | | | | 1.5. | Sundhedscertifikatets referencenummer | | | 2. | Resultater af undersøgelse før slagtning | | | | | 2.1. | Velfærd | | | | | antal problematiske dyr | | | | | type/klasse/alder | | | | | observationer (f.eks. halebidning) | | | | 2.2. | Dyr blev leveret snavsede | | | | 2.3. | Kliniske fund (sygdom) | | | | | antal problematiske dyr | | | | | type/klasse/alder | | | | | observationer | | | | | inspektionsdato | | | | 2.4. | Laboratorieresultater | | | 3. | Resultater af undersøgelse efter slagtning | | | | | 3.1. | (Makroskopiske) fund | | | | | antal problematiske dyr | | | | | type/klasse/alder | | | | | organ eller sted på dyret/dyrene | | | | | slagtedato | | | | 3.2. | Sygdom (der kan anvendes koder | | | | | antal problematiske dyr | | | | | type/klasse/alder | | | | | organ eller sted på dyret/dyrene | | | | | slagtekrop helt eller delvis kasseret (oplys årsag) | | | | | slagtedato | | | | 3.3. | Laboratorieresultater | | | | 3.4. | Andre resultater (f.eks. parasitter og fremmedlegemer) | | | | 3.5. | Velfærdsrelaterede fund (f.eks. benbrud) | | | 4. | Supplerende oplysninger | | | | 5. | Kontaktoplysninger | | | | | 5.1. | Slagteri (autorisationsnummer) | | | | | navn | | | | | fulde adresse | | | | | tlf. | | | | 5.2. | Evt. e-mail-adresse | | | 6. | Embedsdyrlæge (blokbogstaver) | | | | | | underskrift og stempel | | | 7. | Dato | | | | 8. | Antal sider, der er vedlagt dette skema: | | |
Mikrobiologiske, kemiske, serologiske osv. (vedlæg resultaterne).
De kompetente myndigheder kan anføre følgende koder: »A« for sygdomme på OIE's liste, »B100« og »B200« for velfærdsproblemer (afsnit I, kapitel II, litra C, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004) og »C100« til »C290« for beslutninger vedrørende kød (afsnit II, kapitel V, punkt 1, litra a) til u), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004). Kodesystemet kan om nødvendigt omfatte yderligere underinddelinger (f.eks. »C141« for en mild generaliseret sygdom og »C142« for en mere alvorlig sygdom). Hvis der anvendes koder, skal de være umiddelbart tilgængelige for fødevarevirksomhedslederen sammen med en passende betydningsforklaring.
Mikrobiologiske, kemiske, serologiske osv. (vedlæg resultaterne).
I dette afsnit fastsættes nærmere bestemmelser om visuel undersøgelse af fiskevarer for parasitter.
| 1. | Ved »synlig parasit« forstås en parasit eller en gruppe af parasitter, der har en størrelse, farve eller konsistens, der klart kan skelnes fra fiskevæv. |
|---|
| 2. | Ved »visuel undersøgelse« forstås ikke-destruktiv undersøgelse af fisk eller fiskevarer udført med eller uden optiske forstørrelsesmidler og under gode belysningsforhold for det menneskelige øje, herunder om nødvendigt gennemlysning. |
|---|
| 3. | Ved »gennemlysning« forstås, for så vidt angår fladfisk og fiskefileter, det at holde fisk op foran et lys i et lysdæmpet lokale med henblik på at påvise parasitter. |
|---|
| 1. | Der foretages visuel undersøgelse af et repræsentativt antal prøver. De personer, der er ansvarlige for virksomhederne på land, og de kvalificerede personer på fabriksfartøjerne træffer afgørelse om omfanget og hyppigheden af undersøgelsen ud fra fiskevarernes art, deres geografiske oprindelse og deres anvendelse. Virksomhedens kvalificerede personale foretager under produktionen visuel undersøgelse af de rensede fisk i bughulen og på lever og rogn bestemt til konsum. Afhængigt af rensningsmetoden foretages den visuelle undersøgelse: a) i tilfælde af manuel rensning løbende af den, der håndterer fisken, i forbindelse med udtagningen af indvolde og afvaskningen b) i tilfælde af mekanisk rensning ved udtagning af et repræsentativt antal prøver, dog mindst ti fisk pr. parti. |
|---|
| 2. | Den visuelle undersøgelse af fiskefileter eller -skiver foretages af kvalificerede personer ved afpudsningen og efter filetering eller udskæring. Når det ikke er muligt at foretage en individuel undersøgelse på grund af fileternes størrelse eller fileteringsmetoden, opstilles der en prøveudtagningsplan, som stilles til rådighed for den kompetente myndighed, jf. afsnit VIII, kapitel II, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. Når gennemlysning af fileter er nødvendig ud fra et teknisk synspunkt, skal dette indgå i prøveudtagningsplanen. |
|---|
| 1. | Uforarbejdede fiskevarer af de i kapitel II anførte artskategorier anses for uegnede til konsum, når en kemisk kontrol — efter at der ved den organoleptiske bedømmelse er rejst tvivl om deres friskhed — viser, at følgende grænseværdier for TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen) er overskredet: a) 25 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød for de i kapitel II, punkt 1, anførte arter b) 30 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød for de i kapitel II, punkt 2, anførte arter c) 35 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød for de i kapitel II, punkt 3, anførte arter. Referencemetoden ved kontrol af grænseværdien for TVB-N omfatter destillation af et proteinfrit perchlorsyreekstrakt som beskrevet i kapitel III. |
|---|
| 2. | Destillation, jf. punkt 1, foretages ved hjælp af et apparat, der fungerer som vist på figuren i kapitel IV. |
|---|
| 3. | Følgende rutinemetoder kan anvendes til at kontrollere grænseværdien for TVB-N: — den af Conway og Byrne (1933) beskrevne mikrodiffusionsmetode — den af Antonacopoulos (1968) beskrevne metode til direkte destillation — metode til destillation af et proteinfrit trichloreddikesyreekstrakt (Codex Alimentariuskomitéen for Fisk og Fiskevarer (1968)). |
|---|
| 4. | Prøven skal bestå af ca. 100 gram fiskekød, der er udtaget mindst tre forskellige steder og blandet i en kødhakkemaskine. Medlemsstaterne skal anbefale, at de officielle laboratorier rutinemæssigt anvender den nævnte referencemetode. Hvis resultaterne af en analyse udført efter en af rutinemetoderne er usikre eller bestrides, må alene referencemetoden anvendes til verifikation af resultaterne. |
|---|
| 1. | Sebastes spp., Helicolenus dactylopterus, Sebastichthys capensis |
|---|
| 2. | Arter tilhørende familien Pleuronectidae (med undtagelse af helleflynder: Hippoglossus spp.) |
|---|
| 3. | Salmo salar, arter tilhørende familien Merlucciidae, arter tilhørende familien Gadidae. |
|---|
Der beskrives en referencemetode til at identificere nitrogenkoncentrationen af TVB-N i fisk og fiskevarer. Metoden kan anvendes for TVB-N-koncentrationer fra 5 mg pr. 100 g til i hvert fald 100 mg pr. 100 g.
Ved »TVB-N-koncentration« forstås nitrogenindholdet af flygtige nitrogenbaser bestemt ved den beskrevne metode.
Koncentrationen udtrykkes i mg pr. 100 g.
De flygtige nitrogenbaser ekstraheres af en prøve ved hjælp af 0,6 mol perchlorsyreopløsning. Ekstraktet gøres basisk og underkastes dampdestillation, idet de flygtige basebestanddele absorberes i en syreopløsning. TVB-N-koncentrationen bestemmes ved titrering af de absorberede baser.
Medmindre andet er angivet, skal der anvendes analyserene kemikalier. Vandet skal enten være destilleret eller demineraliseret og have mindst tilsvarende renhed. Medmindre andet er angivet, forstås ved »opløsning« en vandig opløsning, f.eks.:
| a) | perchlorsyreopløsning = 6 g pr. 100 ml |
|---|
| b) | natriumhydroxidopløsning = 20 g pr. 100 ml |
|---|
| c) | standardsaltsyreopløsning 0,05 mol/l (0,05 N) Anmærkning: Når der anvendes et automatisk destillationsapparatur, bør titreringen foretages med en standardsaltsyreopløsning på 0,01 mol/l (0,01 N). |
|---|
| d) | borsyreopløsning = 3 g pr. 100 ml |
|---|
| e) | silikonebaseret skumdæmpningsmiddel |
|---|
| f) | phenolphtaleinopløsning = 1 g pr. 100 ml 95 % ethanol |
|---|
| g) | indikatoropløsning (Tashiro blandet indikator) 2 g methylrødt og 1 g methylenblåt opløses i 1 000 ml 95 % ethanol. |
|---|
| a) | En kødhakkemaskine, hvormed der kan fremstilles tilstrækkeligt homogent finthakket fiskekød. |
|---|
| b) | En højhastighedsblender med et omdrejningstal på mellem 8 000 og 45 000 omdrejninger pr. minut. |
|---|
| c) | Foldefilter, diameter 150 mm, til hurtigfiltrering. |
|---|
| d) | 5 ml burette med 0,01 ml-inddeling. |
|---|
| e) | Apparatur til dampdestillation. Apparaturet skal kunne indstilles til forskellige dampmængder og producere en konstant mængde damp i et vist tidsrum. Det skal være sådan indrettet, at de frie baser, der dannes, når analysen gøres basisk, ikke kan slippe bort. |
|---|
Advarsel: Når der arbejdes med perchlorsyre, som er stærkt ætsende, skal der udvises den nødvendige forsigtighed og træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Prøverne bør — hvis det overhovedet er muligt — forberedes som beskrevet nedenfor snarest muligt efter ankomsten til laboratoriet.
| a) | Prøveforberedelse Analyseprøven hakkes omhyggeligt i en kødhakkemaskine som beskrevet i punkt 5, litra a). 10 g ± 0,1 g af den hakkede prøve afvejes nøjagtigt i en egnet beholder. Dette blandes med 90,0 ml perchlorsyreopløsning som nævnt i punkt 4, litra a); der homogeniseres i to minutter i en blender som beskrevet i punkt 5, litra b), og filtreres. Det herved fremkomme ekstrakt kan opbevares i mindst syv dage ved en temperatur på ca. 2-6 oC. |
|---|
| b) | Dampdestillation 50,0 ml af ekstraktet, jf. litra a), anbringes i et dampdestillationsapparatur som beskrevet i punkt 5, litra e). Med henblik på en senere kontrol af, at ekstraktet er blevet alkalisk, tilsættes nogle dråber phenolphtalein som beskrevet i punkt 4, litra f). Efter tilsætning af nogle få dråber silikonebaseret skumdæmpningsmiddel tilsættes der 6,5 ml natriumhydroxidopløsning som beskrevet i punkt 4, litra b), til ekstraktet, og dampdestillationen påbegyndes straks. Dampdestillationen reguleres således, at der produceres ca. 100 ml destillat inden for ti minutter. Destillationsafgangsrøret udmunder under væskeoverfladen i et forlag med 100 ml borsyreopløsning som beskrevet i punkt 4, litra d), hvortil der er tilsat 3-5 dråber indikatoropløsning som beskrevet i punkt 4, litra g). Efter nøjagtigt 10 minutter afsluttes destillationen. Destillationsafgangsrøret tages op af forlaget og skylles med vand. Indholdet af flygtige baser i forlagsopløsningen bestemmes ved titrering med standardsaltsyreopløsning som beskrevet i punkt 4, litra c). Endepunktet bør ligge ved et pH på 5,0 ± 0,1. |
|---|
| c) | Titrering Der skal foretages dobbeltbestemmelse. Metoden er korrekt udført, hvis forskellen mellem de to bestemmelser ikke er større end 2 mg pr. 100 g. |
|---|
| d) | Blindprøve Der udføres en blindprøve efter samme fremgangsmåde som i litra b). I stedet for ekstraktet anvendes en 50,0 ml perchlorsyreopløsning som beskrevet i punkt 4, litra a). |
|---|
Efter titrering af forlagsopløsningen med saltsyre som beskrevet i punkt 4, litra c), beregnes TVB-N-koncentrationen således:
V1 = ml 0,01 mol saltsyreopløsning for prøven
V0 = ml 0,01 mol saltsyreopløsning for blindprøven
M = prøvens vægt i g.
Bemærkninger
| 1. | Der skal foretages dobbeltbestemmelse. Metoden er korrekt udført, hvis forskellen mellem de to bestemmelser ikke er større end 2 mg pr. 100 g. |
|---|
| 2. | Udstyret kontrolleres ved at destillere en NH4Cl-opløsning svarende til 50 mg TVB-N pr. 100 g. |
|---|
| 3. | Standardafvigelse for reproducerbarhed Sr = 1,20 mg pr. 100 g. Standardafvigelse for sammenlignelighed SR = 2,50 mg pr. 100 g. |
|---|
De kompetente myndigheder og, når det er relevant, fødevarevirksomhedslederne skal anvende nedenstående analysemetoder til at kontrollere overholdelsen af de grænseværdier, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.
I henhold til artikel 7, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 86/609/EØF skal elementer til erstatning, forbedring og reducering tages i betragtning, når der anvendes biologiske metoder.
| 1. | Indholdet af paralytisk skaldyrsgift (PSP) i bløddyrs spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) skal påvises i overensstemmelse med den biologiske analysemetode eller en anden internationalt anerkendt metode. Den biologiske analysemetode kan om fornødent kombineres med en anden metode til påvisning af saxitoksin og analoge stoffer, som der foreligger standarder for. |
|---|
| 2. | Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden den biologiske metode. |
|---|
Det samlede indhold af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) i bløddyrs spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) skal påvises ved anvendelse af højtryksvæskechromatografi (HPLC) eller anden anerkendt metode.
Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden HPLC-metoden.
| 1. | Til påvisning af de marine toksiner, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), d) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, kan der anvendes procedurer med en række bioassays med mus, som er forskellige med hensyn til analyseprøve (hepatopancreas eller hele kroppen) og med hensyn til de opløsningsmidler, der anvendes til ekstraktion og oprensning. Følsomhed og selektivitet afhænger af, hvilket opløsningsmiddel der vælges til ekstraktion og oprensning, og dette bør tages i betragtning, når det afgøres, hvilken metode der skal anvendes, så alle toksinerne bliver omfattet. |
|---|
| 2. | Et enkelt bioassay med mus med acetoneekstraktion kan anvendes til at påvise okadainsyre, dinophysistoksiner, pectenotoksiner og yessotoksiner. Et sådant assay kan om fornødent suppleres med væske-væske-deling med ethylacetat/vand eller dichlormethan/vand for at fjerne eventuelle interferenser. Til påvisning af azaspiracider på den foreskrevne grænseværdi ved hjælp af denne procedure skal hele kroppen anvendes som analyseprøve. |
|---|
| 3. | Der anvendes tre mus til hver test. Hvis to ud af tre mus dør, inden for 24 timer efter at de alle har fået injiceret et ekstrakt svarende til 5 g hepatopancreas eller 25 g af hele kroppen, anses det for en positiv indikation af, at en eller flere af de toksiner, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), d) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, forekommer i mængder, der overstiger de fastsatte grænseværdier. |
|---|
| 4. | Bioassay med mus med acetoneekstraktion fulgt af væske-væske-deling med diethylether kan anvendes til at påvise okadainsyre, dinophysistoksiner, pectenotoksiner og azaspiracider, men det kan ikke anvendes til at påvise yessotoksiner, da der kan forekomme tab af disse toksiner ved delingen. Der anvendes tre mus til hver test. Hvis to ud af tre mus dør, inden for 24 timer efter at de alle har fået injiceret et ekstrakt svarende til 5 g hepatopancreas eller 25 g af hele kroppen, anses det for en positiv indikation af, at okadainsyre, dinophysistoksiner, pectenotoksiner og azaspiracider forekommer i mængder, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. |
|---|
| 5. | Bioassay med rotter kan anvendes til at påvise okadainsyre, dinophysistoksiner og azaspiracider. Der anvendes tre rotter til hver test. Hvis mindst en ud af tre rotter pr. forsøg reagerer med diarré, anses det for en positiv indikation af, at okadainsyre, dinophysistoksiner og azaspiracider forekommer i mængder, der overstiger de grænser, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. |
|---|
| 1. | En række metoder, f.eks. højtryksvæskechromatografi (HPLC) med fluorimetrisk påvisning og væskechromatografi (LC), massespektrometri (MS), immunassays og funktionelle assays, såsom fosfatase-inhiberingsassay, anvendes som alternative eller supplerende metoder til den biologiske analysemetode, forudsat at de enten alene eller kombineret kan påvise mindst følgende analoge stoffer, at de ikke er mindre effektive end biologiske metoder, og at anvendelsen af dem giver et tilsvarende folkesundhedsbeskyttelsesniveau: — okadainsyre og dinophysistoksiner: Det kan være nødvendigt med hydrolyse for at påvise DTX3 — pectenotoksiner: PTX1 og PTX2 — yessotoksiner: YTX, 45 OH YTX, Homo YTX og 45 OH Homo YTX — azaspiracider: AZA1, AZA2 og AZA3. |
|---|
| 2. | Hvis der opdages nye analoge stoffer af betydning for folkesundheden, bør de også være omfattet af analysen. Der skal foreligge standarder, inden det er muligt at foretage kemiske analyser. Samlet toksicitet beregnes ved anvendelse af konverteringsfaktorer på basis af toksicitetsoplysningerne for hvert toksin. |
|---|
| 3. | Metodernes præstationsegenskaber fastlægges efter validering ifølge en internationalt anerkendt protokol. |
|---|
| 4. | Biologiske metoder erstattes af alternative påvisningsmetoder, så snart referencematerialer til påvisning af toksinerne foreskrevet i afsnit VI, kapitel V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er umiddelbart tilgængelige, metoderne er blevet valideret, og dette kapitel er blevet ændret i overensstemmelse hermed. |
|---|
EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1.
Der gælder følgende for calciumindholdet i maskinsepareret kød, jf. forordning (EF) nr. 853/2004:
| 1. | Det må ikke overstige 0,1 % (= 100 mg/100 g eller 1 000 ppm) af ferskvaren. |
|---|
| 2. | Det skal bestemmes ved anvendelse af en standardiseret international metode. |
|---|
Som en hjælp til, at medlemsstaterne kan give de øvrige medlemsstater og offentligheden adgang til ajourførte lister over godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder, opretter Kommissionen et websted, hvor alle medlemsstater får lagt et link til deres respektive nationale websteder.
| 1. | De enkelte medlemsstater meddeler Kommissionen en internetadresse på ét nationalt websted, der indeholder masterlisten over lister over godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder, der fremstiller animalske produkter som defineret i punkt 8.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004. |
|---|
| 2. | Masterlisten, jf. punkt 1, skal bestå af én side og være udfyldt på et eller flere officielle EU-sprog. |
|---|
| 1. | Webstedet med masterlisten udarbejdes af den kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, en af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 882/2004. |
|---|
| 2. | Masterlisten skal indeholde links til: a) andre internetsider på samme websted b) websteder, som andre kompetente myndigheder, enheder eller i givet fald organer står for, såfremt visse lister over godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder ikke vedligeholdes af den kompetente myndighed. |
|---|
Layout, herunder relevante oplysninger og koder, fastlægges med henblik på at sikre, at oplysningerne om godkendte/autoriserede fødevarevirksomheder er bredt tilgængelige, og at listerne er let læselige.
De opgaver og aktiviteter, der er omhandlet i kapitel II og III, udføres i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som Kommissionen har offentliggjort.
Sundhedscertifikater, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, til anvendelse ved import af frølår og snegle skal være i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i henholdsvis del A og del B i tillæg I til dette bilag.
Sundhedscertifikater, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, til anvendelse ved import af gelatine og råvarer til fremstilling af gelatine skal være i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i henholdsvis del A og del B i tillæg II til dette bilag, medmindre andet er fastsat i andre særlige fællesskabsbestemmelser, først og fremmest — men ikke udelukkende — om transmissible spongiforme encephalopatier og hormoner.
Sundhedscertifikater, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, til anvendelse ved import af kollagen og råvarer til fremstilling af kollagen skal være i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i henholdsvis del A og del B i tillæg III til dette bilag, medmindre andet er fastsat i andre særlige fællesskabsbestemmelser, først og fremmest — men ikke udelukkende — om transmissible spongiforme encephalopatier og hormoner.
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 853/2004 foretages følgende ændringer:
| 1) | Bilag II, afsnit I, punkt B, ændres således: a) Punkt 6, andet afsnit, affattes således: »BE, CZ, DK, DE, EE, GR, ES, FR, IE, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, SI, SK, FI, SE og UK.« b) Punkt 8 affattes således: »8. Når mærket anvendes af en virksomhed, der er beliggende inden for Fællesskabet, skal det være ovalt og omfatte forkortelsen CE, EC, EF, EG, EK, EY, ES, EÜ, EK, EB eller WE.« |
|---|
| 2) | Bilag III ændres således: a) Afsnit I, kapitel IV, punkt 8, affattes således: »8. Slagtekroppe og øvrige dele af kroppen, der er bestemt til konsum, skal afhudes fuldstændigt, bortset fra svin, hovedet af får, geder og kalve samt fødderne af kvæg, får og geder. Hoveder og tæer skal håndteres på en sådan måde, at kontaminering undgås.« b) I afsnit II indsættes som kapitel VII: »KAPITEL VII: VANDBINDINGSMIDLER Fødevarevirksomhedsledere sikrer, at fjerkrækød, der er behandlet specifikt for at øge vandbindingen, ikke markedsføres som fersk kød, men som tilberedt kød, eller anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter.« c) Afsnit VIII, kapitel V, litra E, punkt 1, affattes således: »1. Fiskevarer fra giftige fisk af følgende familier må ikke markedsføres: Tetraodontidae, Molidae, Diodontidae og Canthigasteridae. Ferske, tilberedte og forarbejdede fiskevarer fra familien Gempylidae, navnlig Ruvettus pretiosus og Lepidocybium flavobrunneum, må kun markedsføres indpakket/emballeret, og de skal mærkes med de relevante forbrugeroplysninger om tilberedning og om risikoen ved forekomst af stoffer med negative virkninger for mave-tarm-kanalen. Trivialnavn såvel som videnskabeligt navn skal anføres på mærkningen.« d) Afsnit IX ændres således: i) Kapitel I, del II, litra B, punkt 1, litra e), affattes således: »e) pattedypnings- eller pattespraymidler anvendes kun, når de er godkendt eller registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.« ii) Kapitel II, del II, punkt 1, affattes således: »1. Hvis rå mælk eller mejeriprodukter varmebehandles, skal lederen af fødevarevirksomheden sikre, at behandlingen opfylder kravene i kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004. Vedkommende skal ved anvendelsen af følgende processer navnlig sikre, at de overholder de angivne specifikationer: a) Pasteurisering sker ved en behandling, der omfatter: i) en høj temperatur i et kort tidsrum (mindst 72 oC i 15 sekunder) ii) en lav temperatur i et langt tidsrum (mindst 63 oC i 30 minutter) eller iii) andre kombinationer af tid og temperatur med henblik på at opnå en tilsvarende effekt således at produkterne, hvis det er relevant, viser en negativ reaktion på en alkalisk fosfataseprøve umiddelbart efter behandlingen. b) UHT-behandling sker ved en behandling: i) der omfatter en kontinuerlig varmestrøm med en høj temperatur i et kort tidsrum (mindst 135 oC i et passende tidsrum), således at det behandlede produkt ikke indeholder levedygtige mikroorganismer eller sporer, der kan vokse i produktet, når det opbevares i en aseptisk beholder ved omgivelsestemperatur, og ii) som er tilstrækkelig til at sikre, at produktet fortsat er mikrobiologisk stabilt efter inkubation i 15 dage ved 30 oC i lukkede beholdere eller i 7 dage ved 55 oC i lukkede beholdere eller efter anvendelse af andre metoder, der dokumenterer, at produktet har gennemgået en korrekt varmebehandling.« e) Afsnit X, kapitel II, ændres således: i) Del III, punkt 5, affattes således: »5. Efter udslåning skal alle det flydende ægs bestanddele forarbejdes snarest muligt for at eliminere mikrobiologiske risici eller reducere dem til et acceptabelt niveau. Et parti, som er blevet forarbejdet utilstrækkeligt, kan omgående underkastes en ny forarbejdning på samme virksomhed, forudsat at denne nye forarbejdning gør det egnet til konsum. Hvis det konstateres, at et parti er uegnet til konsum, skal det denatureres for at sikre, at det ikke anvendes til konsum.« ii) Del V, punkt 2, affattes således: »2. Når der er tale om flydende æg, skal den i punkt 1 omhandlede etiket ligeledes være påført ordene: »ikke-pasteuriseret flydende æg — behandles på bestemmelsesstedet« samt angivelse af dato og tidspunkt for udslåningen.« f) I afsnit XIV indsættes som kapitel V: »KAPITEL V: MÆRKNING Indpakning og emballering, der indeholder gelatine, skal være påført ordene »gelatine egnet til konsum«, og tilberedningsdatoen skal være angivet.« |
|---|
I bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 854/2004 foretages følgende ændringer:
| 1) | Bilag I, afsnit I, kapitel III, punkt 3, ændres således: a) Litra a), andet led, affattes således: »BE, CZ, DK, DE, EE, GR, ES, FR, IE, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, SI, SK, FI, SE og UK.« b) Litra c) affattes således: »c) Når mærket anvendes på et slagteri i Fællesskabet, skal det omfatte forkortelsen CE, EC, EF, EG, EK, EY, ES, EÜ, EK, EB eller WE.« |
|---|
| 2) | Kapitel II, litra A, punkt 4 og 5, i bilag II affattes således: »4. Den kompetente myndighed kan klassificere områder som klasse B-områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, men hvorfra bløddyrene først må markedsføres til konsum efter behandling i et renseanlæg eller efter genudlægning, så de kan opfylde sundhedsnormerne i punkt 3. Levende toskallede bløddyr fra disse områder må ikke indeholde over 4 600 E. coli pr. 100 g kød og væske mellem skallerne. Referencemetoden til denne analyse er en MPN-test (Most Probable Number) med fem rør og tre fortyndinger som specificeret i ISO 16649-3. Der kan anvendes alternative metoder, hvis de er blevet valideret i forhold til referencemetoden i overensstemmelse med kriterierne i EN/ISO 16140. 5. Den kompetente myndighed kan klassificere områder som klasse C-områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, men hvorfra bløddyrene først må markedsføres efter genudlægning i en lang periode, så de kan opfylde sundhedsnormerne i punkt 3. Levende toskallede bløddyr fra disse områder må ikke indeholde over 46 000 E. coli pr. 100 g kød og væske mellem skallerne. Referencemetoden til denne analyse er en MPN-test (Most Probable Number) med fem rør og tre fortyndinger som specificeret i ISO 16649-3. Der kan anvendes alternative metoder, hvis de er blevet valideret i forhold til referencemetoden i overensstemmelse med kriterierne i EN/ISO 16140.« |
|---|
| 3) | Kapitel II, litra G, punkt 1, i bilag III affattes således: »1. Fiskevarer fra giftige fisk af følgende familier må ikke markedsføres: Tetraodontidae, Molidae, Diodontidae og Canthigasteridae. Ferske, tilberedte og forarbejdede fiskevarer fra familien Gempylidae, navnlig Ruvettus pretiosus og Lepidocybium flavobrunneum, må kun markedsføres indpakket/emballeret, og de skal mærkes med de relevante forbrugeroplysninger om tilberedningen og om risikoen ved forekomst af stoffer med negative virkninger for mave-tarm-kanalen. Trivialnavn såvel som videnskabeligt navn skal anføres på mærkningen.« |
|---|
