Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 865/2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik)
I forordning (EF) nr. 2371/2002 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 11 affattes således:
»Artikel 11
Justering af fiskerikapacitet
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at justere deres flåders fiskerikapacitet, så der skabes en stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og deres fiskerimuligheder.
2. Medlemsstaterne sørger for, at referenceniveauerne for fiskerikapacitet, udtrykt i BT og kW, som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 ikke overskrides.
3. Der må ikke ydes offentlig støtte til flådeafgang, medmindre fiskerilicensen som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1281/2005 og eventuelle fiskeritilladelser som fastsat i de relevante forordninger først er inddraget. Kapaciteten som fastsat i licensen og eventuelle fiskeritilladelser for de pågældende fiskerier må ikke udskiftes, jf. dog stk. 6.
4. Hvis der ydes offentlig støtte til udtagning af fiskerikapacitet ud over den kapacitet, der skal udtages for at overholde referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12, trækkes den udtagne kapacitet automatisk fra referenceniveauerne. De således fremkomne referenceniveauer er de nye referenceniveauer.
5. På fiskerfartøjer på fem år eller derover kan modernisering over hoveddækket for at forbedre sikkerheden om bord, arbejdsforholdene, hygiejnen og produktkvaliteten øge fartøjets tonnage, forudsat at moderniseringen ikke øger fartøjets evne til at fange fisk. Referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med medlemsstaternes fastlæggelse af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13.
6. For at forbedre sikkerheden om bord, arbejdsvilkårene, hygiejnen og produktkvaliteten kan medlemsstaterne fra den 1. januar 2007 omfordele følgende kapacitet udtrykt i tonnage til nye eller bestående fartøjer, forudsat at det ikke øger fartøjernes evne til at fange fisk:
— 4 % af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der var medlemmer af Fællesskabet pr. 1. januar 2003, og 4 % af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. maj 2004 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet den 1. maj 2004, og
— 4 % af den flådetonnage, der udtages med offentlig støtte fra den 1. januar 2007.
Referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med medlemsstaternes fastlæggelse af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13.
Medlemsstaterne giver kystfiskeri af mindre omfang fortrinsret, jf. , når de tildeler fiskerikapacitet i henhold til dette stykke.
7. Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 30, stk. 2.
2) Artikel 13 affattes således:
»Artikel 13
Tilgangs-/afgangsordning og begrænsning af den samlede kapacitet
1. Medlemsstaterne forvalter flådetilgang og -afgang således, at fra den 1. januar 2003
a) udlignes tilgang af ny kapacitet til flåden uden offentlig støtte med forudgående udtagning uden offentlig støtte af mindst samme kapacitet
b) udlignes tilgang af ny kapacitet til flåden med offentlig støtte, der er ydet efter den 1. januar 2003, med forudgående udtagning uden offentlig støtte af
i) mindst den samme kapacitet for så vidt angår tilgang af nye fartøjer på 100 BT eller derunder, eller
ii) mindst 1,35 gange denne kapacitet for så vidt angår tilgang af nye fartøjer på 100 BT eller derover.
c) udlignes udskiftningen af en motor med offentlig støtte, jf. og , ved en kapacitetsnedskæring svarende til, at den nye motor har 20 % lavere effekt end den gamle. De 20 %, som effekten nedsættes med, trækkes fra referenceniveauerne, jf. artikel 11, stk. 4.
2. Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 30, stk. 2.«
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2007.
Udtalelse afgivet den 26.4.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT)
EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.