(Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet)
Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår EF’s og nationale fiskerikontrollørers bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet.
I denne forordning forstås ved:
| a) | »maskemåler«: et instrument til måling af masker med to kæber, der automatisk påvirker maskerne i maskernes længderetning med en kraft på 5-180 Newton (N) med en præcision på 1 N |
|---|
| b) | »aktivt redskab«: ethvert fiskeredskab, hvis anvendelse kræver, at det aktivt bevæges gennem vandet, især trukne redskaber, omkredsende redskaber, trawl, snurrevod og lignende trukne redskaber |
|---|
| c) | »passivt redskab«: ethvert fiskeredskab, hvis anvendelse ikke kræver, at det aktivt bevæges gennem vandet, herunder hildingsgarn, indfiltringsnet, toggegarn, bundgarn, langliner, tejner og fælder |
|---|
| d) | »N-retning« for knyttet net: retningen vinkelret på tvistens hovedretning, jf. bilag I |
|---|
| e) | »T-retning«: i) for knyttet net: retningen parallel med tvistens hovedretning, jf. bilag I ii) for knudeløst net: retningen vinkelret på N-retningen |
|---|
| f) | »maskestørrelse«: i) for knyttet net: den længste afstand mellem de to modstående knuder i samme maske ved fuldt strakt maske, jf. bilag I ii) for knudeløst net: den indvendige afstand mellem de to modstående samlinger i samme maske ved fuldt strakt maske langs den længst mulige akse |
|---|
| g) | »diamantmaske«: en maske som vist i figur 1 i bilag II bestående af fire maskestolper af samme længde, hvor de to maskediagonaler er vinkelrette på hinanden og den ene diagonal er parallel med nettets længdeakse som vist i figur 2 i bilag II |
|---|
| h) | »kvadratmaske«: en firsidet maske bestående af to sæt lige lange parallelle maskestolper, hvor det ene sæt er parallelt med og det andet vinkelret på nettets længdeakse |
|---|
| i) | »T90-maske«: en diamantmaske af knyttet net, jf. figur 1 i bilag II, monteret således, at nettets T-retning er parallel med nettets længdeakse. |
|---|
1. EF’s og nationale kontrollører skal, når de foretager fiskeriinspektion, anvende maskemålere og trådtykkelsesmålere, der opfylder betingelserne i denne forordning for bestemmelse af maskestørrelse og trådtykkelse i fiskenet.
2. De tekniske specifikationer for maskemåleren findes i bilag III.
3. De tekniske specifikationer for trådtykkelsesmålere findes i bilag IV.
4. Maskemåleren og trådtykkelsesmålerne omhandlet i stk. 1 skal være mærket »EF-måler«, og producenten skal have certificeret, at de opfylder de tekniske specifikationer i henholdsvis stk. 2 og 3.
5. Maskemålere og trådtykkelsesmålere, der sælges eller distribueres til andre organer eller personer end nationale fiskerimyndigheder, må ikke være mærket »EF-måler«.
De kalibrerede testlodder og den kalibrerede testmåleplade, jf. figur 1 i bilag V, skal være certificeret af de kompetente nationale myndigheder og være mærket »EF«.
Maskemåleres præcision kontrolleres ved:
| a) | at stikke målerens kæber ind i sporene på den kalibrerede testplade, jf. figur 1 i bilag V |
|---|
| b) | at hænge kalibrerede testlodder på den faste kæbe, jf. figur 2 i bilag V. |
|---|
1. Kontrolløren udvælger en række på 20 fortløbende masker i følgende retning:
| a) | for diamant- og kvadratmasker: i nettets længdeakse |
|---|
| b) | for T90-masker: vinkelret på nettets længdeakse. |
|---|
2. Masker, der er mindre end tre masker fra søm, sammensyninger, tovværk eller bindestrikke, måles ikke. Sidstnævnte afstand måles vinkelret på sammensyningerne, tovværket eller bindestrikken med nettet strakt i måleretningen. Masker, som er iturevet eller bødet, eller hvortil der er fastgjort anordninger, måles heller ikke.
3. Uanset stk. 1 behøver de masker, der skal måles, ikke at være fortløbende, hvis anvendelsen af stk. 2 forhindrer det.
1. Kontrolløren udvælger 20 masker i fiskenettet. Hvis der i fiskenettet er masker af forskellig størrelse, udvælges maskerne i den del af nettet, der har de mindste masker.
2. Ved udvælgelse af masker i henhold til stk. 1 lades følgende masker ude af betragtning:
| a) | masker ved et nets over-, under eller sidesøm |
|---|
| b) | masker inden for to masker fra sammensyninger og tovværk |
|---|
| c) | iturevne eller bødede masker. |
|---|
Maskemålere skal:
| a) | klargøres i overensstemmelse med bilag VI |
|---|
| b) | anvendes i overensstemmelse med bilag VII. |
|---|
Ved måling af diamantmasker og T90-masker:
| a) | i knyttet og knudeløst net strækkes nettet, når N-retningen kan fastslås, i maskernes N-retning, jf. bilag VII |
|---|
| b) | i knudeløst net måles den længste akse i masken, når N-retningen ikke kan fastslås. |
|---|
1. Ved måling af kvadratmaskenet strækkes nettet først i maskens ene diagonalretning og derefter i maskens anden diagonalretning, jf. bilag VIII.
2. Ved måling af hver diagonalretning i kvadratmasken følges proceduren i bilag VI.
Masker må kun måles, når de er våde, og de ikke er frosne.
1. Størrelsen af hver maske er afstanden mellem maskemålerkæbernes udadvendende sider, hvor den bevægelige kæbe stopper.
2. Hvis diagonalerne i en kvadratmaske ikke er lige lange, er det den længste diagonal, der tæller.
Et nets maskestørrelse er den gennemsnitsværdi, som måleren viser efter måling af 20 udvalgte fortløbende masker.
1. Hvis en fartøjsfører bestrider resultatet af maskestørrelsesmålingen foretaget i overensstemmelse med artikel 13, udvælges og måles 20 masker et andet sted i fiskenettet, jf. artikel 6-12.
2. Et nets maskestørrelse er så den gennemsnitsværdi, som måleren viser efter måling af alle 40 masker. Det resultat, som måleren viser, er endeligt.
1. Kontrolløren udvælger masker i en vilkårlig del af fiskenet, som der er fastsat en maksimalt tilladt trådtykkelse for.
2. Tråde i en maske, som er iturevet eller bødet, udvælges ikke.
Tråde i diamantmaskenet udvælges på følgende måde, jf. bilag VIII:
| a) | ved enkeltgarnsnet udvælges tråden i 10 maskers modstående side |
|---|
| b) | ved dobbeltgarnsnet udvælges hver enkelttråd i 5 maskers modstående side. |
|---|
Tråde i kvadratmaskenet udvælges på følgende måde, jf. bilag VIII:
| a) | ved enkeltgarnsnet udvælges tråden i 20 maskers ene side, idet der vælges samme side i hver maske |
|---|
| b) | ved dobbeltgarnsnet vurderes hver enkelttråd i 10 maskers ene side, idet der vælges samme side i hver maske. |
|---|
Kontrolløren anvender en måler med et cirkelformet hul med en diameter svarende til den maksimalt tilladte trådtykkelse for den pågældende del af nettet.
Tråde må kun vurderes, når de ikke er frosne.
Hvis trådens tykkelse gør, at målerens kæber ikke kan lukkes, eller at tråden ikke ubesværet kan passere gennem hullet, når kæberne er lukket, noterer kontrolløren vurderingen af en tråds tykkelse som en negativ vurdering (–).
1. Hvis der noteres mere end fem negative vurderinger (–) af de 20 udvalgte tråde, udvælger og vurderer kontrolløren yderligere 20 tråde, jf. artikel 15-20.
2. Hvis der forekommer mere end 10 negative vurderinger (–) af de i alt 40 udvalgte tråde, anses trådtykkelsen for at overstige den maksimalt tilladte trådtykkelse for den pågældende del af fiskenettet.
1. Hvis fartøjets fører bestrider resultatet af vurderingen af trådtykkelsen foretaget i overensstemmelse med artikel 21, anvendes bestemmelserne i denne artikels stk. 2.
2. Kontrolløren udvælger og vurderer yderligere 20 tråde i samme del af fiskenettet. Hvis der forekommer mere end fem negative vurderinger (–) af de i alt 20 udvalgte tråde, anses trådtykkelsen for at overstige den maksimalt tilladte trådtykkelse for den pågældende del af fiskenettet. Resultatet af denne vurdering er endeligt.
1. Forordning (EF) nr. 129/2003 ophæves.
2. Henvisninger til forordning (EF) nr. 129/2003 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IX.
1. I en overgangsperiode indtil den 1. september 2009 kan en medlemsstat i farvande under dens højhedsområde eller jurisdiktion fortsat anvende de metoder til bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet, der er fastsat i forordning (EF) nr. 129/2003.
2. Hvis en medlemsstat i farvande under dens højhedsområde eller jurisdiktion i en overgangsperiode indtil den 1. september 2009 agter at anvende de metoder til bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse, der er fastsat i forordning (EF) nr. 129/2003, underretter den straks Kommissionen herom og offentliggør denne oplysning på sit officielle websted.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2008.
EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2166/2005 (EFT L 345 af 28.12.2005, s. 5).
![]()
Nedenfor er vist nettrådens løberetning i et knyttet standarddiamantmaskenet (A) og i et net, der er drejet 90° (B).
![]()
![]()
| 1. | Maskemåleren skal: a) ved måling af maskestørrelsen i fiskenet automatisk levere en målekraft i længderetningen b) have to kæber, én fast og én bevægelig, hver 2 mm tykke, med afrundede kanter med en krumningsradius på 1 mm, så kæberne let kan glide hen over tråden som vist i figuren nedenfor c) være elektrisk drevet; hvis den er batteridrevet, skal den kunne foretage 1 000 maskemålinger i træk uden genopladning d) kunne påvirke maskerne med en forudvalgt kraft i længderetningen i intervallet 5-180 N med en præcision på 1 N e) have et indbygget system til måling af den anvendte kraft f) kunne strække en maske med en konstant hastighed på 300 ± 30 mm/min. ved hjælp af den bevægelige kæbe g) kunne måle masker fra 10-300 mm og have udskiftelige kæber, så den kan bruges på både små og store masker h) have en målepræcision på 1 mm i) være af solid konstruktion, der ikke bøjer ved belastning j) være let og robust og veje højst 2,5 kg k) være fremstillet af materialer, der er resistente mod rust under marine miljøforhold l) være vand- og støvtæt efter standard IP56; m) være funktionsdygtig ved temperaturer på mellem – 10 °C og + 45 °C n) kunne modstå temperaturer på mellem – 30 °C og + 70 °C under opbevaring og transport o) styres af software, der indeholder en funktionsmenu og gør, at måleren foretager selvtest af elektronikken og de mekaniske dele, når den tændes p) på et indbygget display vise, at den er klar til brug, og, hvis den ikke skulle være klar til brug, vise en fejlmeddelelse og slukke q) kunne betjenes med én hånd og være forsynet med udvendige funktionstaster r) på et indbygget display vise hver enkelt måling, antal målinger pr. serie og gennemsnitsværdi i mm s) lagre oplysninger om mindst 1 000 målinger i hukommelsen med mulighed for at overføre data til en computer t) have en funktion til beregning af den gennemsnitlige maskestørrelse afrundet til nærmeste 0,1 mm u) have en software, der automatisk vælger den længste diagonal i hver maske, så den gennemsnitlige maskestørrelse i kvadratmaskenet kan beregnes v) lagre dataene fra alle målinger. |
|---|
| 2. | Visse former for net giver sig ved belastning. Måleren tager højde for dette ved på ny at levere den forudvalgte kraft, hvilket kræver en algoritme i styre-softwaren, jf. tillægget. |
|---|
![]()
Jf. IP-koderne i standard 60529 fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC).
Den bevægelige kæbes hastighed under strækning af maske. Den bevægelige kæbes hastighed kan være højere uden belastning.
For at tage højde for, at en strakt maske måtte give sig:
| 1. | Maskemålerens kæber stikkes ind i masken, og den bevægelige kæbe skydes med en konstant hastighed på 300 ± 30 mm/min, indtil målekraften er nået. |
|---|
| 2. | Motoren stoppes, og der ventes i 1 sekund. |
|---|
| 3. | Hvis kraften falder til under 80 % af den forudvalgte målekraft, skydes den bevægelige kæbe i masken, indtil målekraften nås på ny. |
|---|
Den bevægelige kæbes hastighed under strækning af maske. Den bevægelige kæbes hastighed kan være højere uden belastning.
Målere til vurdering af trådtykkelse skal:
| a) | være af et holdbart, ikke-korroderende materiale, som kan tåle et aggressivt havmiljø, og være fremstillet i overensstemmelse med tegningerne i figuren nedenfor |
|---|
| b) | have afrundede kanter langs hele omkredsen af begge sider af det cirkulære hul til vurdering af trådtykkelsen, så tråden ikke beskadiges, når dens lovlighed kontrolleres ved, at tråden trækkes gennem hullet |
|---|
| c) | have afrundede kæbespidser, så kæberne lettere kan komme ind mellem trådene i dobbeltgarn |
|---|
| d) | have kæber med parallel bevægelse, der er så solidt udført, at de ikke bøjes ved normal brug, idet det skal holdes for øje, at kæberne skal presses mod hinanden med håndkraft ved hver enkelt måling |
|---|
| e) | være således affræset på kæbernes indadvendende side, at der er et 1 mm bredt luftmellemrum på 0,5 mm på begge sider af hullet, når kæberne er lukket, for at undgå, at enkeltfibre, der stritter ud fra flettet eller snoet materiale, fanges mellem de plane kæbeflader |
|---|
| f) | når kæberne er lukket, vise diameteren af det cirkelformede hul i mm, på den ene af kæberne ved siden af hullet; kæberne er lukket, når kæbernes to indersideoverflader rører hinanden og flugter |
|---|
| g) | være mærket »EF-måler« på såvel håndtag som kæber |
|---|
| h) | have en huldiametertolerance på 0 + 0,1 mm |
|---|
| i) | være lette at transportere, så en kontrollør kan medbringe et sæt på fire målere (4 mm, 5 mm, 6 mm og 8 mm), når han på havet overføres fra ét fartøj til et andet |
|---|
| j) | hvis de er af forskellig størrelse, være lette at identificere |
|---|
| k) | være lette at stikke ind mellem tråde i dobbeltgarn. Når måleren er på plads, skal den let kunne betjenes med én hånd. |
|---|
![]()
![]()
Længdemåling kontrolleres ved at stikke kæberne på den måler, der skal anvendes ved inspektionen, ind i spor af forskellig længde i den kalibrerede stive testplade. Kontrollen kan foretages når som helst.
![]()
Kraftmåling kontrolleres ved at hænge kalibrerede lodder på den faste kæbe, hvor belastningscellen findes, mens måleren holdes stabilt i lodret stilling. Lodderne skal have følgende værdier: 10, 20, 50 og 125 N. Lodderne må kun anvendes under stabile forhold.
![]()
| 1. | Kontrolløren skal: a) vælge den rette kæbestørrelse til de masker, der skal måles b) sikre sig, at kæberne er rene c) tjekke, at måleren gennemfører sin selvtest med tilfredsstillende resultat d) vælge målekraften som følger: i) for aktive redskaber: — 20 N for maskestørrelse < 35 mm — 50 N for maskestørrelse ≥ 35 mm og < 55 mm — 125 N for maskestørrelse ≥ 55 mm ii) for passive redskaber: — 10 N for alle maskestørrelser e) verificere kæbetypeindstillingen. Standardindstillingen er »Normal«. Hvis der anvendes små kæber, skal kontrolløren gå ind i menuen og ændre kæbetypeindstillingen tilsvarende. |
|---|
| 2. | Når handlingerne i punkt 1 er afsluttet, er måleren klar til brug. |
|---|
Kontrolløren skal ved maskemåling:
| a) | stikke kæberne ind i maskeåbningen og holde målerens faste kæbe mod knuden, jf. figuren nedenfor |
|---|
| b) | aktivere måleren, så kæberne kan bevæge sig fra hinanden, indtil den bevægelige kæbe når den modstående knude og stopper, når den forudvalgte kraft er nået. Figur |
|---|
![]()
Sammenligningstabel
| Forordning (EF) nr. 129/2003 | Denne forordning |
|---|---|
| — | Artikel 1 |
| Artikel 1 | Artikel 2 |
| Artikel 2, stk. 1 | Artikel 3, stk. 2 |
| Artikel 2, stk. 2 | Artikel 3, stk. 4 |
| Artikel 3, stk. 1 | Artikel 9 |
| Artikel 3, stk. 2 | — |
| Artikel 3, stk. 3 | — |
| Artikel 4, stk. 1 | Artikel 10, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 2 | Artikel 10, stk. 2 |
| Artikel 5, stk. 1 | Artikel 6, stk. 1 |
| Artikel 5, stk. 2 | Artikel 6, stk. 2 |
| Artikel 5, stk. 3 | Artikel 6, stk. 3 |
| Artikel 6, stk. 1 | Artikel 11 |
| Artikel 6, stk. 2 | Artikel 12, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 3 | Artikel 12, stk. 2 |
| Artikel 7 | Artikel 13 |
| Artikel 8 | — |
| Artikel 9 | Artikel 14 |
| Artikel 10, stk. 1 | Artikel 3, stk. 2 |
| Artikel 10, stk. 2 | Artikel 3, stk. 2 |
| Artikel 10, stk. 3 | Artikel 3, stk. 4 |
| Artikel 10, stk. 4 | Artikel 3, stk. 2 |
| Artikel 10, stk. 5 | Artikel 3, stk. 2 |
| Artikel 11, stk. 1 | Artikel 7, stk. 1 |
| Artikel 11, stk. 2 | Artikel 7, stk. 2 |
| Artikel 12, stk. 1 | Artikel 11 |
| Artikel 12, stk. 2 | Artikel 8 |
| Artikel 13 | Artikel 13 |
| Artikel 14 | Artikel 6 |
| Artikel 15 | Artikel 14 |
| Artikel 16, stk. 1 | Artikel 3, stk. 3 |
| Artikel 16, stk. 2 | Artikel 3, stk. 3 |
| Artikel 16, stk. 3 | Artikel 3, stk. 4 |
| Artikel 17, stk. 1 | Artikel 15, stk. 1 |
| Artikel 17, stk. 2 | Artikel 15, stk. 2 |
| Artikel 17, stk. 3 | — |
| Artikel 18, stk. 1 | Artikel 19 |
| Artikel 18, stk. 2 | Artikel 16 |
| Artikel 18, stk. 3 | Artikel 17 |
| Artikel 19, stk. 1 | Artikel 20 |
| Artikel 19, stk. 2 | Artikel 21, stk. 1 |
| Artikel 19, stk. 3 | Artikel 21, stk. 2 |
| Artikel 20 | Artikel 22 |