Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 657/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til skoleelever)
Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til skoleelever (i det følgende benævnt »støtte«), jf. nævnte forordnings artikel 102.
Støtten ydes til børn, der er indskrevet i institutioner, som tilhører en af følgende kategorier: børnehaver/børnehaveklasser, primærskoler og sekundærskoler, der drives eller er anerkendt af medlemsstatens myndigheder.
1. Medlemsstaterne kan udbetale støtte til de støtteberettigede produkter, der er anført i bilag I. De kan anvende strengere normer i overensstemmelse med kravene til støtteberettigede produkter i bilag I.
2. I de franske oversøiske departementer må chokolademælk og anden aromatiseret mælk, der er nævnt i bilag I, gerne være rekonstitueret mælk.
3. Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at der tilsættes højst 5 mg fluor pr. kg produkt til produkterne i kategori I.
4. Der ydes kun støtte til produkterne i bilag I til denne forordning, hvis de opfylder kravene i forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004, navnlig kravene om tilberedning på en autoriseret virksomhed og identifikationsmærkning, jf. afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.
1. Støttesatserne er anført i bilag II.
2. Hvis støtten udtrykt i euro ændres, anvendes den kurs, der gælder den første dag i måneden, for alle mængder, som leveres i løbet af den måned.
3. Hvis de leverede mængder er udtrykt i liter, anvendes koefficienten 1,03 til omregning til kilogram.
1. Medlemsstaterne kontrollerer, at den maksimumsmængde på 0,25 l, der er nævnt i , ikke overskrides, på grundlag af antallet af skoledage og antallet af indskrevne elever i den periode, som en støtteansøgning omfatter, og under hensyntagen til koefficienten i artikel 4, stk. 3, i nærværende forordning.
2. For produkterne i kategori II-V i bilag I lægges følgende mængder til grund ved den kontrol, som er nævnt i stk. 1:
a) kategori II: 100 kg = 90 kg mælk
b) kategori III: 100 kg = 300 kg mælk
c) kategori IV: 100 kg = 899 kg mælk
d) kategori V: 100 kg = 765 kg mælk.
3. Modtagerne, jf. artikel 2, får kun støtte på skoledage. Uddannelsesmyndigheden eller uddannelsesinstitutionen giver medlemsstatens myndigheder og eventuelt ansøgeren meddelelse om det samlede antal skoledage, ekskl. fridage. Eleverne får ikke støtte under ophold på feriekolonier.
4. Der ydes ikke støtte til mælk og mejeriprodukter, som anvendes ved tilberedningen af måltider.
Der kan dog ydes støtte til mælk og mejeriprodukter, der anvendes ved tilberedningen af måltider i undervisningsinstitutionen, hvis der ikke indgår varmebehandling ved tilberedningen. Der kan dog gives tilladelse til at opvarme produkter i kategori I, litra a) og b), i bilag I.
5. Ved anvendelsen af stk. 4 kan der for at skelne mellem produkter, der anvendes tilberedt opvarmet, tilberedt uopvarmet og/eller til direkte konsum, anvendes en koefficient, som fastsættes på grundlag af tidligere anvendte mængder og/eller opskrifter i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats krav.
1. En støtteansøgning er kun gyldig, hvis den indgives af en ansøger, som i henhold til artikel 7, 8 og 9 er godkendt til at levere de EF-produkter, der er anført i bilag I.
2. Følgende kan ansøge om støtte:
a) undervisningsinstitutioner
b) undervisningsmyndigheder, der ansøger om støtte til produkter, som uddeles til elever, der hører under deres ansvarsområde
c) leverandører af produkterne, hvis medlemsstaten tillader det
d) en organisation, der ansøger om støtte på vegne af en eller flere undervisningsinstitutioner eller undervisningsmyndigheder, og som er oprettet specielt til dette formål, hvis medlemsstaten tillader det.
Støtteansøgeren skal være godkendt af myndighederne i den medlemsstat, hvor den undervisningsinstitution, som produkterne leveres til, er beliggende.
1. Godkendelsen er betinget af, at ansøgeren over for myndighederne skriftligt forpligter sig til:
a) kun at udlevere produkterne til konsum i overensstemmelse med denne forordning til elever i den eller de undervisningsinstitutioner, der ansøges om støtte til
b) at tilbagebetale uretmæssigt udbetalt støtte for de pågældende mængder, hvis det viser sig, at produkterne ikke er blevet uddelt til modtagerne, jf. artikel 2, eller at der er modtaget støtte til andre mængder end dem, der er fastsat i henhold til artikel 5
c) på anmodning af myndighederne at fremlægge de relevante bilag
d) at underkaste sig den kontrol, som den pågældende medlemsstats myndigheder træffer beslutning om, især kontrol af registrerede oplysninger og fysisk kontrol.
2. Godkendelser i henhold til , og er også gyldige i henhold til nærværende forordning.
En ansøger som nævnt i artikel 6, stk. 2, litra c) og d), der ansøger om støtte, skal ud over de tilsagn, der er nævnt i artikel 8, skriftligt forpligte sig til at registrere navn og adresse på undervisningsinstitutionerne eller eventuelt undervisningsmyndighederne og de mængder produkter, der er blevet solgt eller leveret til institutionerne eller myndighederne.
Hvis det konstateres, at en støtteansøger ikke mere opfylder betingelserne i artikel 8 og 9 eller andre forpligtelser i henhold til forordningen, suspenderes godkendelsen i en til 12 måneder, eller den trækkes tilbage, hvis uregelmæssighedens alvor berettiger hertil.
Dette sker ikke i tilfælde af force majeure, eller hvis medlemsstaten fastslår, at uregelmæssigheden ikke er begået med overlæg, ikke skyldes forsømmelighed eller er af mindre betydning.
Hvis godkendelsen trækkes tilbage, kan ansøgeren anmode om igen at blive godkendt, men tidligst efter 12 måneder.
1. Støtteansøgninger skal indgives efter de regler, medlemsstatens myndigheder fastsætter, og skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) uddelte mængder opdelt efter kategori og underkategori
b) navn og adresse på den undervisningsinstitution eller den undervisningsmyndighed, som oplysningerne i litra a) vedrører, eller deres individuelle identifikationsnummer.
2. Medlemsstaten fastlægger, hvor hyppigt der kan indgives støtteansøgninger. De kan dække perioder på en til syv måneder.
3. Bortset fra tilfælde af force majeure er støtteansøgninger kun gyldige, hvis de er korrekt udfyldt og indgivet senest den sidste dag i den tredje måned efter udløbet af den periode, ansøgningen gælder.
Hvis denne frist overskrides med under to måneder, udbetales støtten dog med følgende fradrag:
a) 5 %, hvis overskridelsen højst er på en måned
b) 10 %, hvis overskridelsen er på over en måned, men under to måneder.
4. Beløbene i støtteansøgningen skal underbygges med bilag, der stilles til rådighed for myndighederne. I bilagene skal prisen for hvert af de leverede produkter være angivet, og bilagene skal være kvitteret eller vedlagt betalingsbevis.
1. Uden at artikel 11, stk. 4, tilsidesættes, får de leverandører eller organisationer, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra c) og d), kun udbetalt støtte:
a) mod fremlæggelse af kvittering for de faktisk leverede mængder, eller
b) på grundlag af en kontrolrapport fra myndighederne, der udarbejdes inden den endelige udbetaling af støtten, og hvori det godtgøres, at betingelserne for udbetaling faktisk er opfyldt, eller
c) hvis medlemsstaten tillader det, mod fremlæggelse af et alternativt bevis for, at de mængder, der er leveret i henhold til forordningen, er betalt.
2. Myndighederne udbetaler støtten senest tre måneder efter, at den korrekt udfyldte og gyldige støtteansøgning er indgivet, jf. artikel 11, medmindre der er indledt en administrativ undersøgelse.
1. Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale forskud af samme størrelsesorden som den støtte, der ansøges om, hvis der stilles en sikkerhed på 110 % af forskuddet.
2. Hvis en leverandør eller en organisation som nævnt i artikel 6, stk. 2, litra c) og d), ansøger om forskud, bemyndiges myndighederne til at udbetale forskud for de leverede mængder uden at kræve de bilag, der er nævnt i artikel 12, stk. 1. Senest en måned efter, at forskuddet er udbetalt, sender leverandøren eller organisationen de bilag, der er nødvendige for den endelige udbetaling af støtten, til myndighederne, medmindre sidstnævnte udarbejder en rapport som nævnt i artikel 12, stk. 1, litra b).
1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at støtten slår igennem på den pris, som modtageren betaler.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte de maksimumspriser, som modtagerne skal betale for de forskellige produkter, der er nævnt i bilag I, og som uddeles på deres område.
1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordningen overholdes. Til disse foranstaltninger hører komplet administrativ kontrol af støtteansøgninger, der skal suppleres med kontrol på stedet, jf. stk. 2 til 8.
2. Alle støtteansøgninger underkastes administrativ kontrol, herunder kontrol af bilag som fastsat af medlemsstaterne, for at undersøge, om produkterne er leveret, og om maksimumsmængderne pr. elev pr. dag er overholdt, jf. artikel 5, stk. 1.
Den administrative kontrol i første afsnit suppleres med kontrol på stedet for at undersøge:
a) om støtten slår igennem på de priser, som modtagerne betaler
b) de registrerede oplysninger, der er nævnt i artikel 9, herunder bilag i form af købs- og salgsfakturaer og bankudtog
c) om de subventionerede produkter anvendes i overensstemmelse med forordningen, navnlig hvis der er grund til mistanke om uregelmæssigheder.
3. Det samlede antal kontrolbesøg på stedet i hver periode fra 1. august til 31. juli skal mindst omfatte 5 % af alle de ansøgere, der er nævnt i artikel 6. Er der under hundred ansøgere i en medlemsstat, skal der foretages kontrol på stedet hos fem ansøgere. Er der under fem ansøgere i en medlemsstat, skal 100 % af ansøgeren kontrolleres. Det samlede antal kontrolbesøg på stedet i hver periode fra 1. august til 31. juli skal desuden mindst omfatte 5 % af den støtte, der uddeles på nationalt plan.
4. Der foretages kontrol på stedet i hele perioden fra 1. august til 31. juli, og den skal mindst omfatte de foregående 12 måneder.
5. De ansøgere, der skal kontrolleres på stedet, udvælger kontrolmyndigheden fordelt på de forskellige geografiske områder på grundlag af en risikoanalyse, hvori der især tages hensyn til tilbagevendende fejl og tidligere års kontrolresultater. I risikoanalysen tages der også hensyn til støttens størrelse, og hvilke ansøgere der er tale om, jf. artikel 6, stk. 2.
6. Kontrollen på stedet hos ansøgere som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b), c) og d), suppleres med kontrol på stedet i mindst to undervisningsinstitutioner eller mindst 1 % af de undervisningsinstitutioner, som står i ansøgerens fortegnelse, afhængigt af, hvilket antal der er det største.
7. Under forudsætning af, at formålet med kontrollen ikke bringes i fare, kan der gives et varsel, som begrænses til det absolutte minimum.
8. Kontrolmyndigheden udarbejder en kontrolrapport om hvert kontrolbesøg på stedet. I rapporten gives en nøje beskrivelse af de forskellige forhold, der er kontrolleret.
Rapporten skal omfatte følgende dele:
a) en generel del, der bl.a. indeholder oplysninger om følgende:
i) ordningen, kontrolperioden, de kontrollerede ansøgninger, de mængder mejeriprodukter, som der er ydet støtte til og støttens størrelse
ii) de tilstedeværende ansvarlige personer
b) en del, hvori det separat beskrives, hvilken kontrol der er foretaget, og som især indeholder oplysninger om følgende:
i) hvilke dokumenter der er kontrolleret
ii) arten og omfanget af den udførte kontrol
iii) bemærkninger og resultater.
9. Med henblik på inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb finder , , og tilsvarende anvendelse.
10. I tilfælde af svig skal ansøgeren ud over at tilbagebetale beløb, der er uretmæssigt udbetalt i henhold til artikel 9, betale et beløb svarende til forskellen mellem det oprindeligt udbetalte beløb og det beløb, ansøgeren er berettiget til, jf. dog artikel 10.
Undervisningsinstitutioner, der uddeler produkter i henhold til denne forordning, skal fremstille eller lade fremstille en plakat, der opfylder minimumskravene i bilag III, og som skal anbringes permanent på et sted ved institutionens hovedindgang, hvor man let kan se og læse den.
1. Senest den 30. november efter udgangen af den foregående periode fra 1. august til 31. juli sender medlemsstaterne Kommissionen sammenfattede oplysninger om antallet af deltagende ansøgere og undervisningsinstitutioner, kontrollen på stedet og resultaterne heraf.
2. Inden den 31. januar hvert år sender medlemsstaterne mindst følgende oplysninger til Kommissionen om den foregående periode fra 1. august til 31. juli:
a) de mængder mælk og mejeriprodukter opdelt efter kategori og underkategori, som der er blevet ydet støtte til i den foregående periode fra 1. august til 31. juli, og den maksimalt støtteberettigede mængde og beregningen af den
b) det anslåede antal elever, der deltager i skolemælksordningen.
3. Meddelelsernes form og indhold fastsættes på grundlag af forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne. Forlæggene gælder først, når Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter er blevet underrettet.
Forordning (EF) nr. 2707/2000 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.
1. Forordning (EF) nr. 2707/2000 gælder fortsat for leverancer, der finder sted inden den 1. august 2008.
2. Tilladelser, der er givet i henhold til , gælder indtil den 31. december 2008.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2008.
EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 510/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 61).
EFT L 311 af 12.12.2000, s. 37. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1544/2007 (EUT L 337 af 21.12.2007, s. 64).
Se bilag IV.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1243/2007 (EUT L 281 af 25.10.2007, s. 8).
EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.
a) varmebehandlet mælk
b) varmebehandlet mælk med chokolade, frugtsaft eller aromatiseret, med et indhold af mælk som nævnt i litra a) på mindst 90 vægtprocent og med et indhold af tilsat sukker og/eller honning på højst 7 %.
c) fermenterede mejeriprodukter, også med frugtsaft , også aromatiseret, med et indhold af mælk som nævnt i litra a) på mindst 90 vægtprocent og med et indhold af tilsat sukker og/eller honning på højst 7 %.
Aromatiserede og ikkearomatiserede fermenterede mejeriprodukter med frugt , med et indhold af mælk som nævnt i kategori I, litra a), på mindst 80 vægtprocent og med et indhold af tilsat sukker og/eller honning på højst 7 %.
Aromatiseret og ikkearomatiseret frisk og forarbejdet ost, med et indhold af ost på mindst 90 vægtprocent
Grana Padano-ost og Parmigiano Reggiano-ost.
Aromatiseret og ikkearomatiseret ost, der har et indhold af ost på mindst 90 vægtprocent, og som ikke henhører under kategori III og IV.
Herunder laktosefri mælkedrik.
Frugtsaft anvendes i henhold til Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum.
I denne kategori forstås ved »sukker« varer henhørende under KN-kode 1701 og 1702 . I drikkevarer på basis af mælk og mælkeprodukter, energireducerede eller uden tilsat sukker, anvendes sødestoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler.
I denne kategori skal fermenterede mejeriprodukter med frugt altid indeholde frugt, frugtpulp, frugtpuré eller frugtsaft. I denne kategori forstås ved »frugt« varer, der henhører under kapitel 8 i den kombinerede nomenklatur undtagen nødder og produkter med indhold af nødder. Frugtsaft, frugtpulp og frugtpuré anvendes i henhold til Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum.
I denne kategori forstås ved »sukker« varer henhørende under KN-kode 1701 og 1702 . Det sukker, der er tilsat frugten, medregnes i det maksimale indhold af tilsat sukker på 7 %. I tilberedninger på basis af mælk og mælkeprodukter, energireducerede eller uden tilsat sukker anvendes sødestoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler.
a) 18,15 EUR/100 kg for produkter i kategori I
b) 16,34 EUR/100 kg for produkter i kategori II
c) 54,45 EUR/100 kg for produkter i kategori III
d) 163,14 EUR/100 kg for produkter i kategori IV
e) 138,85 EUR/100 kg for produkter i kategori V.
Plakatstørrelse: A3 eller større
Bogstaver: 1 cm eller større
Overskrift: EU-skolemælk
Indhold: Plakaten skal mindst indeholde følgende budskab afhængigt af, hvilken undervisningsinstitution der er tale om:
»Vores [børnehave/skole] uddeler mejeriprodukter med støtte fra EU i henhold til EU's skolemælksordning«.
Det anbefales, at der gøres opmærksom på produkternes ernæringsværdi og børns behov for mælk og mejeriprodukter.
Anbringelse: På et sted, hvor den let kan ses og læses ved undervisningsinstitutionens hovedindgang.
Sammenligningstabel
| Forordning (EF) nr. 2707/2000 | Denne forordning |
|---|---|
| Artikel 1 | Artikel 1 |
| Artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c) | Artikel 2 |
| Artikel 2, stk. 2 | — |
| Artikel 2, stk. 3 | — |
| Artikel 3 | Artikel 3, stk. 1, første punktum |
| — | Artikel 3, stk. 1, andet punktum |
| Artikel 3, stk. 2, 3 og 4 | Artikel 3, stk. 2, 3 og 4 |
| Artikel 4, stk. 1 | Artikel 4, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 2 | — |
| Artikel 4, stk. 3, første afsnit | Artikel 4, stk. 2 |
| Artikel 4, stk. 3, andet afsnit | — |
| Artikel 4, stk. 4 | Artikel 4, stk. 3 |
| Artikel 5 | — |
| — | Artikel 5 |
| Artikel 6, stk. 1 | — |
| — | Artikel 6, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 2 | Artikel 6, stk. 2 |
| Artikel 7 | Artikel 7 |
| Artikel 8 | Artikel 8, stk. 1 |
| — | Artikel 8, stk. 2 |
| Artikel 9, stk. 1 | Artikel 9 |
| Artikel 9, stk. 2 | — |
| Artikel 10 | Artikel 10 |
| Artikel 11 | Artikel 11 |
| Artikel 12, stk. 1, litra a) | Artikel 12, stk. 1, litra a) |
| Artikel 12, stk. 1, litra b) | Artikel 12, stk. 1, litra b) |
| Artikel 12, stk. 1, litra c) | — |
| — | Artikel 12, stk. 1, litra c) |
| Artikel 12, stk. 2 | Artikel 12, stk. 2 |
| Artikel 12, stk. 3 | — |
| Artikel 13, stk. 1 og 2 | Artikel 13, stk. 1 og 2 |
| Artikel 13, stk. 3 | — |
| Artikel 14, stk. 1, første afsnit | Artikel 14, stk. 1 |
| Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, første punktum | Artikel 14, stk. 2 |
| Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, andet og tredje punktum | — |
| Artikel 14, stk. 2 og 3 | — |
| Artikel 15 | — |
| — | Artikel 15 |
| Artikel 16 | — |
| — | Artikel 16 |
| Artikel 17 | — |
| — | Artikel 17-20 |
| Bilag I | — |
| — | Bilag I |
| Bilag II | — |
| — | Bilag II |
| — | Bilag III |
| — | Bilag IV |