Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II))
1. Schengeninformationssystemet (SIS 1+), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen af 1990 erstattes med et nyt system, Schengeninformationssystem II (SIS II), hvis oprettelse, drift og brug er reguleret i forordning (EF) nr. 1987/2006.
2. I overensstemmelse med de procedurer og den opgavefordeling, der er fastlagt i denne forordning, udvikles SIS II af Kommissionen og medlemsstaterne som ét samlet, integreret system og forberedes til drift.
I denne forordning forstås der ved:
a) »det centrale SIS II«: den tekniske støttefunktion for SIS II, der indeholder en database, som kaldes »SIS II-databasen«, og en ensartet national grænseflade (NI-SIS)
b) »C.SIS«: den tekniske støttefunktion for SIS 1+, der indeholder referencedatabasen for SIS 1+ og den ensartede nationale grænseflade (N.COM)
c) »N.SIS«: det nationale system i tilknytning til SIS 1+, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med C.SIS
d) »N.SIS II«: det nationale system i tilknytning til SIS II, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med SIS II
e) »konverter«: et teknisk værktøj, der muliggør en konsekvent og pålidelig kommunikation mellem C.SIS og det centrale SIS II til sikring af de i artikel 10, stk. 3, nævnte funktioner
f) »samlet testning«: den testning, der henvises til i
g) »testning af de supplerende oplysninger«: funktionstestning mellem Sirenekontorerne.
Denne forordning fastlægger opgave- og ansvarsfordelingen mellem Kommissionen, Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, med hensyn til følgende opgaver:
a) vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af SIS II
b) en samlet testning af SIS II
c) en testning af de supplerende oplysninger
d) den fortsatte udvikling og testning af en konverter
e) indførelsen og testningen af en foreløbig overgangsarkitektur
f) overgangen fra SIS 1+ til SIS II.
For at sikre overgangen fra SIS 1+ til SIS II er følgende komponenter nødvendige:
a) C.SIS og forbindelsen til konverteren
b) kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+, der gør det muligt for C.SIS at kommunikere med N.SIS
c) N.SIS
d) det centrale SIS II, NI-SIS og kommunikationsinfrastrukturen for SIS II, der gør det muligt for det centrale SIS II at kommunikere med N.SIS II og konverteren
e) N.SIS II
f) konverteren.
1. Kommissionen fortsætter udviklingen af det centrale SIS II, kommunikationsinfrastrukturen og konverteren.
2. Frankrig stiller C.SIS til rådighed og driver det i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenkonventionen.
3. Medlemsstaterne fortsætter udviklingen af N.SIS II.
4. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, vedligeholder N.SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenkonventionen.
5. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, stiller kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+ til rådighed og driver den.
6. Kommissionen samordner aktiviteterne og yder den nødvendige støtte til gennemførelsen af de i stk. 1-3 nævnte opgaver og ansvarsområder.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at fortsætte udviklingen af SIS II som nævnt i artikel 5, stk. 1, især de foranstaltninger, der er nødvendige for at korrigere fejl, vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at fortsætte udviklingen af SIS II som nævnt i artikel 5, stk. 3, for så vidt den vedrører den ensartede nationale grænseflade, der sikrer kompatibiliteten mellem N.SIS II og det centrale SIS II, vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 2.
1. Kommissionen foretager sammen med de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, en samlet testning.
2. Kommissionen opretter sammen med Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, en midlertidig overgangsarkitektur for SIS og foretager en testning af denne arkitektur.
3. Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, gennemfører overgangen fra SIS 1+ til SIS II.
4. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, foretager en testning af udvekslingen af supplerende oplysninger.
5. Kommissionen yder den nødvendige støtte på centralt SIS II-niveau til aktiviteterne i stk. 1-4.
6. Aktiviteterne i stk. 1-3 samordnes af Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS I+, forsamlet i Rådet.
1. Den samlede testning starter ikke, før Kommissionen har erklæret, at den mener, at de test, der er nævnt i har givet tilstrækkelig gode resultater til at indlede en sådan testning.
2. Der foretages en samlet testning, der navnlig tager sigte på at bekræfte, at Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger til at behandle SIS II-data og påvise, at SIS II har en ydedygtighed, der mindst svarer til, hvad der er opnået med SIS 1+.
3. Den samlede testning foretages af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, for så vidt angår N.SIS II og af Kommissionen for så vidt angår det centrale SIS II.
4. Den samlede testning foretages i overensstemmelse med en detaljeret tidsplan, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, i samarbejde med Kommissionen.
5. Den samlede testning foretages på grundlag af de tekniske specifikationer, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, i samarbejde med Kommissionen.
6. Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, fastlægger kriterierne for at afgøre, om der er truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger til at behandle SIS II-data, og om SIS II har en ydedygtighed, der mindst svarer til, hvad der er opnået med SIS 1+.
7. Testresultaterne analyseres ved brug af de kriterier, der er nævnt i stk. 6, af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, og af Kommissionen. Testresultaterne godkendes i overensstemmelse med .
8. De medlemsstater, der ikke deltager i SIS 1+, kan deltage i den samlede testning. Deres resultater påvirker ikke den samlede godkendelse af testningen.
1. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, foretager Sirenefunktionstestningen.
2. Kommissionen stiller det centrale SIS II og dets kommunikationsinfrastruktur til rådighed under gennemførelsen af testningen af de supplerende oplysninger.
3. Testningen af de supplerende oplysninger foretages i overensstemmelse med en detaljeret tidsplan, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
4. Testningen af de supplerende oplysninger foretages på grundlag af de tekniske specifikationer, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
5. Testresultaterne analyseres af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
6. De medlemsstater, der ikke deltager i SIS 1+, kan deltage i testningen af de supplerende oplysninger. Deres resultater påvirker ikke den samlede godkendelse af testningen.
1. Der oprettes en midlertidig overgangsarkitektur for SIS. Konverteren forbinder det centrale SIS II og C.SIS i en overgangsperiode. N.SIS forbindes med C.SIS og N.SIS II med det centrale SIS II.
2. Kommissionen stiller en konverter, det centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen til rådighed som en del af den midlertidige overgangsarkitektur for SIS.
3. Konverteren konverterer data i to retninger mellem C.SIS og det centrale SIS II og holder C.SIS og det centrale SIS II synkroniseret.
4. Kommissionen tester kommunikationen mellem det centrale SIS II og konverteren.
5. Frankrig tester kommunikationen mellem C.SIS og konverteren.
6. Kommissionen og Frankrig tester kommunikationen mellem det centrale SIS II og C.SIS via konverteren.
7. Frankrig forbinder sammen med Kommissionen C.SIS med det centrale SIS II via konverteren.
8. Kommissionen tester sammen med Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, den midlertidige overgangsarkitektur for SIS som helhed i overensstemmelse med en testplan, der er udarbejdet af Kommissionen.
9. Frankrig stiller om nødvendigt oplysninger til rådighed til testformål.
1. Med henblik på overgangen fra C.SIS til det centrale SIS II stiller Frankrig SIS 1+-databasen til rådighed og Kommissionen indføjer SIS 1+-databasen i det centrale SIS II.
2. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen senest den 30. september 2009. Denne dato kan om nødvendigt ændres efter proceduren i artikel 17, stk. 2.
3. Det nationale systems overgang fra SIS 1+ til SIS II består i dataindlæsning i N.SIS II, når dette N.SIS II skal indeholde en datafil, en national kopi, der indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen, efterfulgt af en omstilling fra N.SIS til N.SIS II for hver medlemsstat. Overgangen skal følge en detaljeret tidsplan, der fastlægges af Kommissionen og af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
4. Kommissionen bistår med samordningen og støtten af de fælles aktiviteter under overgangen.
5. Den omstilling, der indgår i overgangsprocessen, foretages efter den godkendelse, der er nævnt i artikel 8, stk. 7.
Bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen finder fortsat anvendelse på Schengeninformationssystemet under overgangen.
1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af alle de aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder.
2. Kommissionen yder især den nødvendige støtte på centralt SIS II-niveau til testningen af og overgangen til N.SIS II.
3. Medlemsstaterne yder især den nødvendige støtte på N.SIS II-niveau til testningen af den midlertidige overgangsinfrastruktur.
1. Uden at det berører de relevante bestemmelser i afsnit IV i Schengenkonventionen, påser Kommissionen, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for det centrale SIS-II registreres for at kontrollere, om søgningen er lovlig, idet Kommissionen kontrollerer lovligheden af databehandlingen og udøver kontrol med, at det centrale SIS II og de nationale systemer, dataintegriteten og datasikkerheden fungerer efter hensigten.
2. Registreringerne skal navnlig vise datoen og tidspunktet for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisning til de overførte oplysninger samt identiteten på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
3. Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse.
4. Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
5. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen og databehandlingen er lovlig, for egenkontrol og for at udøve kontrol med, om det centrale SIS II, dataintegriteten og datasikkerheden fungerer efter hensigten, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at de er i stand til at udføre deres opgaver.
1. Udgifter i forbindelse med overgangen, den samlede testning, testningen af supplerende oplysninger, vedligeholdelsessamt udviklingsaktiviteter vedrørende det centrale SIS II eller kommunikationsinfrastrukturen afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget.
2. Udgifter i forbindelse med overgang, testning, vedligeholdelse og udvikling for de nationale systemer afholdes af de enkelte medlemsstater.
3. Udgifter ved aktiviteter vedrørende SIS 1+, herunder supplerende aktiviteter for Frankrig på vegne af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i Schengenkonventionen.
Bestemmelserne i Schengenkonventionen ændres som følger:
1) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 92A
1. Fra og med ikrafttrædelsestidspunktet for Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 og Rådets afgørelse 2008/839/RIA og på grundlag af definitionerne i artikel 2 i nævnte forordning kan den tekniske arkitektur for Schengeninformationssystemet suppleres med:
a) et yderligere centralt system, der består af:
— en teknisk støttefunktion (det centrale SIS II), der ligger i Frankrig, og et centralt backup-SIS II, der ligger i Østrig, som indeholder SIS II-databasen og en ensartet national grænseflade (NI-SIS)
— en teknisk sammenkobling mellem C.SIS og det centrale SIS II via konverteren, der muliggør konvertering og synkronisering af data mellem C.SIS og det centrale SIS II)
b) et nationalt system (N.SIS II), der består af de nationale datasystemer, som er i forbindelse med det centrale SIS II
c) en infrastruktur for kommunikationen mellem det centrale SIS II og N.SIS II, der er koblet sammen med NI-SIS.
2. N.SIS II kan erstatte den nationale del, som omhandlet i artikel 92 i denne konvention, og i så fald opbevarer medlemsstaterne ikke en national datafil.
3. Der kan søges elektronisk i den centrale SIS II-database på de enkelte medlemsstaters område.
4. Hvis en medlemsstat erstatter sin nationale del med N.SIS II, bliver den tekniske støttefunktions obligatoriske funktioner over for den pågældende nationale del, som omhandlet i artikel 92, stk. 2 og 3, også obligatoriske funktioner over for det centrale SIS II, jf. dog de forpligtelser, der er omhandlet i afgørelse 2008/839/RIA og i artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1104/2008.
5. Det centrale SIS II stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for optagelsen og behandlingen af SIS-oplysninger, onlineajourføringen af nationale N.SIS II-kopier, synkroniseringen og overensstemmelsen mellem de nationale N.SIS II-kopier og den centrale SIS II-database, og sørger for operationerne med henblik på initialisering og genopretning af de nationale N.SIS II-kopier.
6. Frankrig, der har ansvaret for den tekniske støttefunktion, de øvrige medlemsstater og Kommissionen samarbejder for at sikre, at en søgning i datafilerne i N.SIS II eller i SIS II-databasen frembringer et resultat svarende til det resultat, der ville fremkomme ved en søgning i datafilen i de nationale dele, som omhandlet i artikel 92, stk. 2.
EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1."
2) Første punktum i artikel 119, stk. 1, affattes således:
»Omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af den i artikel 92, stk. 3, omhandlede tekniske støttefunktion, herunder omkostningerne i forbindelse med kabeltilslutning mellem de nationale dele af Schengeninformationssystemet og den tekniske støttefunktion, samt i forbindelse med de opgaver, der er pålagt Frankrig i medfør af afgørelse 2008/839/RIA og forordning (EF) nr. 1104/2008, afholdes i fællesskab af medlemsstaterne.«
3) Artikel 119, stk. 2, affattes således:
»Den enkelte medlemsstat afholder selv omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af sin nationale del af Schengeninformationssystemet og de opgaver, der er pålagt de nationale systemer i medfør af afgørelse 2008/839/RIA og forordning (EF) nr. 1104/2008.«
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved .
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes og , jf. dennes artikel 8.
Perioden i fastsættes til tre måneder.
Kommissionen forelægger ved udgangen af hvert halvår, og første gang ved udgangen af første halvår 2009, en situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen af SIS II og overgangen fra SIS 1+ til SIS II.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den udløber på den dato, der fastsættes af Rådet i medfør af og i alle tilfælde senest den 30. juni 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. oktober 2008.
Udtalelse af 24.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.
EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.
EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.