(Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26. november 2009 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter (EØS-relevant tekst))
1. For grøntsagsarter, der er omfattet af direktiv 2002/55/EF, fastsættes der i dette direktiv visse undtagelser vedrørende in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel:
| a) | vedrørende godkendelse med henblik på optagelse på de nationale sortslister over grøntsagsarter, jf. direktiv 2002/55/EF, af landracer og sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, i det følgende benævnt »bevarelsessorter«, og |
|---|
| b) | vedrørende godkendelse med henblik på optagelse på de i litra a) omhandlede sortslister af sorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, i det følgende benævnt »sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold«, og |
|---|
| c) | vedrørende handel med frø af sådanne bevarelsessorter og sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold. |
|---|
2. Medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, finder direktiv 2002/55/EF anvendelse.
I dette direktiv forstås ved:
a) »in situ-bevarelse«: bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber
b) »genetisk erosion«: tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer
c) »landrace«: gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region.
1. Medlemsstaterne kan godkende bevarelsessorter, forudsat at kravene i artikel 4 og 5 opfyldes.
2. Bevarelsessorter godkendes på følgende måder:
| a) | Medlemsstaterne kan godkende en sort som en sort, hvis frø enten kan certificeres som »certificeret frø af en bevarelsessort« eller kontrolleres som »standardfrø af en bevarelsessort«. En sådan sort optages i den fælles sortsliste over grøntsagsarter som en »bevarelsessort, hvis frø certificeres i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens direktiv 2009/145/EF eller kontrolleres i overensstemmelse med artikel 10 i direktivet«. |
|---|
| b) | Medlemsstaterne kan godkende en sort som en sort, hvis frø kun kontrolleres som »standardfrø af en bevarelsessort«. En sådan sort optages i den fælles sortsliste over grøntsagsarter som en »bevarelsessort, hvis frø kontrolleres i overensstemmelse med artikel 11 i Kommissionens direktiv 2009/145/EF«. |
|---|
1. For at blive godkendt som en bevarelsessort skal en landrace eller sort som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), være interessant med henblik på bevarelse af plantegenetiske ressourcer.
2. Uanset artikel 1, stk. 2, i direktiv 2003/91/EF kan medlemsstaterne vedtage egne forskrifter om bevarelsessorters selvstændighed, stabilitet og ensartethed.
I så fald sikrer medlemsstaterne, at der for selvstændighed og stabilitet som minimum gælder de egenskaber, der er omhandlet i:
| a) | de tekniske oplysningsskemaer, der er knyttet til EF-Sortsmyndighedens vejledende principper for de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter, eller |
|---|
| b) | de tekniske oplysningsskemaer vedrørende de vejledende principper fra Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter. |
|---|
Hvad angår vurdering af ensartethed finder direktiv 2003/91/EF anvendelse.
Hvis ensartethedsniveauet imidlertid fastslås på grundlag af afvigende typer, anvendes en populationsstandard på 10 % og en godkendelsessandsynlighed på mindst 90 %.
Uanset artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktiv 2002/55/EF kræves der ikke en officiel afprøvning, hvis følgende oplysninger udgør et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at godkende bevarelsessorterne:
| a) | beskrivelsen af bevarelsessorten og dens betegnelse |
|---|
| b) | resultaterne af uofficielle analyser |
|---|
| c) | viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning, opformering og anvendelse som meddelt af ansøgeren til den berørte medlemsstat |
|---|
| d) | andre oplysninger, navnlig fra myndighederne med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. |
|---|
En bevarelsessort godkendes ikke med henblik på optagelse på den nationale sortsliste, hvis:
| a) | den i forvejen er opført på den fælles sortliste over grøntsagsarter som en anden slags sort end en bevarelsessort, eller hvis den er slettet af den fælles liste inden for de seneste to år, eller hvis den periode, der er indrømmet i henhold til artikel 15, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF, er udløbet inden for de to seneste år, eller |
|---|
| b) | den er beskyttet af en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 eller af en national sortsbeskyttelse, eller der er en ansøgning om en sådan sortsbeskyttelse under behandling. |
|---|
1. Hvad angår betegnelser for bevarelsessorter, der var kendt før den 25. maj 2000, kan medlemsstaterne dispensere fra forordning (EF) nr. 637/2009, medmindre sådanne dispensationer ville være i strid med en tredjeparts ældre rettigheder, som er beskyttede i henhold til artikel 2 i nævnte forordning.
2. Uanset artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne godkende mere end én betegnelse for en sort, hvis de pågældende betegnelser er historisk kendte.
1. Når en medlemsstat godkender en bevarelsessort, foretager den en identifikation af den eller de områder eller den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset, i det følgende benævnt »oprindelsesregion«. Medlemsstaten tager hensyn til oplysninger fra myndigheder med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave.
Hvis oprindelsesregionen ligger i mere end én medlemsstat, foretages identifikationen af alle berørte medlemsstater ved fælles overenskomst.
2. Den medlemsstat eller de medlemsstater, der foretager identifikation af oprindelsesregionen, underretter Kommissionen om den identificerede region.
Medlemsstaterne sikrer, at bevarelsessorten skal bevares ved vedligeholdelsesavl i oprindelsesregionen.
Uanset artikel 20 i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en bevarelsessort kan certificeres som certificeret frø af en bevarelsessort, hvis følgende krav er opfyldt:
| a) | frøet stammer fra frø, der er produceret efter strenge retningslinjer for vedligeholdelsesavl af sorten |
|---|
| b) | frøet opfylder kravene til certificering af »certificeret frø« i artikel 2, stk. 1, litra d), i direktiv 2002/55/EF, undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed og kravene vedrørende officiel afprøvning eller afprøvning under officielt tilsyn |
|---|
| c) | frøet skal være tilstrækkelig sortsrent. |
|---|
Uanset artikel 20 i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en bevarelsessort kan kontrolleres som standardfrø af en bevarelsessort, hvis følgende krav er opfyldt:
| a) | frøet opfylder kravene til handel med »standardfrø« i direktiv 2002/55/EF undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed |
|---|
| b) | frøet skal være tilstrækkelig sortsrent. |
|---|
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennemføres analyser med henblik på at efterprøve, om frø af bevarelsessorter opfylder certificeringskravene i artikel 10 og 11.
2. Analyserne omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
3. Med henblik på analyserne omhandlet i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at prøverne udtages af ensartede partier. De sikrer, at bestemmelserne i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF om vægten af et parti og vægten af en prøve opfyldes.
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort kun må produceres i oprindelsesregionen.
Hvis der ikke kan produceres frø i den pågældende region som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem, kan medlemsstaterne godkende supplerende regioner til frøproduktion, idet der tages hensyn til oplysninger fra myndigheder med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. Frø produceret i sådanne supplerende regioner må dog kun anvendes i oprindelsesregionen.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de supplerende regioner, de agter at godkende til frøproduktion i henhold til stk. 1.
Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af sådanne underretninger anmode om, at sagen indbringes for Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug. I overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/55/EF træffes der om nødvendigt beslutning om fastsættelse af restriktioner eller betingelser for udpegning af sådanne regioner.
Hvis hverken Kommissionen eller andre medlemsstater fremsætter en anmodning i henhold til andet afsnit, kan den pågældende medlemsstat godkende de supplerende regioner, underretningen omfatter, til frøproduktion.
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort kun bringes i handelen under overholdelse af følgende betingelser:
| a) | det er produceret i sin oprindelsesregion eller i en region som omhandlet i artikel 13 |
|---|
| b) | handelen foregår i sortens oprindelsesregion. |
|---|
2. Uanset stk. 1, litra b), kan en medlemsstat godkende supplerende regioner på sit område til handel med frø af en bevarelsessort, forudsat at de pågældende regioner er sammenlignelige med oprindelsesregionen med hensyn til sortens naturlige eller delvis naturlige levesteder.
Hvis medlemsstater godkender sådanne supplerende regioner, sikrer de, at en mængde frø, der er nødvendig for produktion af mindst den i artikel 15 omhandlede mængde frø, forbeholdes bevarelse af sorten i oprindelsesregionen.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om godkendelsen af sådanne supplerende regioner.
3. Hvis en medlemsstat godkender supplerende regioner til frøproduktion i henhold til artikel 13, må den ikke anvende den undtagelse, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel.
De enkelte medlemsstater sikrer for hver bevarelsessort, at den mængde frø, der bringes i handelen hvert år, ikke overstiger den mængde frø, der skal til for at producere grøntsager på det antal hektarer, der er anført i bilag I for de enkelte arter.
1. Medlemsstaterne sikrer, at frøproducenterne inden begyndelsen af hver produktionssæson underretter dem om størrelsen og beliggenheden af frøproduktionsarealet.
2. Hvis det ud fra underretningerne omhandlet i stk. 1 er sandsynligt, at de mængderestriktioner, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 15, overskrides, tildeler medlemsstaterne de enkelte berørte frøproducenter den mængdekvote, vedkommende kan bringe i handelen i den pågældende produktionssæson.
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af bevarelsessorter kun bringes i handelen i lukkede pakninger forsynet med en lukkeanordning.
2. Frøpakninger lukkes af leverandøren således, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på leverandøretiketten eller på pakningen.
3. For at sikre, at pakningen er lukket i henhold til stk. 2, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte etiket eller en forsegling.
Medlemsstaterne sikrer, at pakninger eller beholdere med frø af bevarelsessorter er forsynet med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet angivelse med følgende oplysninger:
| a) | ordene »EF-regler og normer« |
|---|
| b) | navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke |
|---|
| c) | år for lukning, udtrykt således: »lukket …« (år), eller år for seneste prøveudtagning med henblik på den seneste spireevneanalyse, udtrykt således: »prøve udtaget …« (år) |
|---|
| d) | art |
|---|
| e) | bevarelsessortens betegnelse |
|---|
| f) | ordene »certificeret frø af en bevarelsessort« eller »standardfrø af en bevarelsessort« |
|---|
| g) | oprindelsesregion |
|---|
| h) | angivelse af frøproduktionsregionen, hvis den er forskellig fra oprindelsesregionen |
|---|
| i) | partiets referencenummer som angivet af den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne |
|---|
| j) | angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal frø |
|---|
| k) | i tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af den kemiske behandling eller tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt. |
|---|
Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort, der bringes i handelen i henhold til dette direktiv, underkastes officiel efterkontrol i form af stikprøveinspektioner til efterprøvning af deres sortsægthed og sortsrenhed.
Den officielle efterkontrol omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
Medlemsstaterne sikrer ved officiel overvågning af produktion og handel, at frøet er i overensstemmelse med dette kapitel, idet de især lægger vægt på sorten, frøproduktionens beliggenhed og mængder.
1. Medlemsstaterne kan godkende sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, forudsat at kravene i artikel 22 og 23 opfyldes.
2. Medlemsstaterne kan godkende en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, som en sort, hvis frø kun kontrolleres som »standardfrø af en bevarelsessort«. En sådan sort optages i den fælles sortsliste over grøntsagsarter som en »sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis frø kontrolleres i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv 2009/145/EF«.
1. For at en sort kan godkendes som en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), skal den være uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men være udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold.
En sort betragtes som udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis den er udviklet til dyrkning under særlige landbrugstekniske, klimatiske eller jordbundsmæssige forhold.
2. Uanset artikel 1, stk. 2, i direktiv 2003/91/EF kan medlemsstaterne vedtage egne forskrifter om sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, nærmere betegnet deres selvstændighed, stabilitet og ensartethed.
I så fald sikrer medlemsstaterne, at der for selvstændighed og stabilitet som minimum gælder de egenskaber, der er omhandlet i:
| a) | de tekniske oplysningsskemaer, der er knyttet til EF-Sortsmyndighedens vejledende principper for de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter, eller |
|---|
| b) | de tekniske oplysningsskemaer vedrørende de vejledende principper fra Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter. |
|---|
Hvad angår vurdering af ensartethed finder direktiv 2003/91/EF anvendelse.
Hvis ensartethedsniveauet imidlertid fastslås på grundlag af afvigende typer, anvendes en populationsstandard på 10 % og en godkendelsessandsynlighed på mindst 90 %.
Uanset artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktiv 2002/55/EF kræves der ikke en officiel afprøvning, hvis følgende oplysninger udgør et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at godkende de sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold:
| a) | beskrivelse af den sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og dens betegnelse |
|---|
| b) | resultaterne af uofficielle analyser |
|---|
| c) | viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning, opformering og anvendelse som meddelt af ansøgeren til den berørte medlemsstat |
|---|
| d) | andre oplysninger, navnlig fra myndighederne med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. |
|---|
En sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, godkendes ikke med henblik på optagelse på den nationale sortsliste, hvis:
| a) | den i forvejen er opført på den fælles sortliste over grøntsagsarter som en anden slags sort end en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, eller hvis den er slettet af den fælles liste inden for de seneste to år, eller hvis den periode, der er indrømmet i henhold til artikel 15, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF, er udløbet inden for de to seneste år, eller |
|---|
| b) | den er beskyttet af en EF-sortsbeskyttelse i henhold til forordning (EF) nr. 2100/94 eller af en national sortsbeskyttelse, eller der er en ansøgning om en sådan sortsbeskyttelse under behandling. |
|---|
1. Hvad angår betegnelser for sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og som var kendt før den 25. maj 2000, kan medlemsstaterne dispensere fra forordning (EF) nr. 637/2009, medmindre sådanne dispensationer ville være i strid med en tredjeparts ældre rettigheder, som er beskyttede i henhold til artikel 2 i nævnte forordning.
2. Uanset artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne godkende mere end én betegnelse for en sort, hvis de pågældende betegnelser er historisk kendte.
Uanset artikel 20 i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, kan kontrolleres som standardfrø af en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis følgende krav er opfyldt:
| a) | frøet opfylder kravene til handel med »standardfrø« i direktiv 2002/55/EF undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed |
|---|
| b) | frøet skal være tilstrækkelig sortsrent. |
|---|
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennemføres analyser med henblik på at efterprøve, om frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, opfylder kravene i artikel 26.
2. Analyserne omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
Medlemsstaterne sikrer, at frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, forhandles i små pakninger, der ikke overstiger den maksimale nettovægt, der er fastsat for hver sort i bilag II.
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, kun bringes i handelen i lukkede pakninger forsynet med en lukkeanordning.
2. Frøpakninger lukkes af leverandøren således, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på leverandøretiketten eller på pakningen.
3. For at sikre, at pakningen er lukket i henhold til stk. 2, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte etiket eller en forsegling.
Medlemsstaterne sikrer, at pakninger af frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, er forsynet med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet angivelse med følgende oplysninger:
| a) | ordene »EF-regler og normer« |
|---|
| b) | navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke |
|---|
| c) | år for lukning, udtrykt således: »lukket …« (år), eller år for seneste prøveudtagning med henblik på den seneste spireevneanalyse, udtrykt således: »prøve udtaget …« (år) |
|---|
| d) | art |
|---|
| e) | sortens betegnelse |
|---|
| f) | ordene »sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold« |
|---|
| g) | partiets referencenummer som angivet af den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne |
|---|
| h) | angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal frø |
|---|
| i) | i tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af den kemiske behandling eller tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt. |
|---|
Medlemsstaterne sikrer, at frø af en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, underkastes officiel efterkontrol i form af stikprøveinspektioner til efterprøvning af deres sortsægthed og sortsrenhed.
Den officielle efterkontrol omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
Medlemsstaterne sikrer ved officiel overvågning af produktion og handel, at frøet er i overensstemmelse med dette kapitel, idet de især lægger vægt på sorten og mængderne.
Medlemsstaterne sikrer, at leverandører, der driver virksomhed på deres område, for hver produktionssæson indberetter, hvilken mængde frø af hver bevarelsessort og af hver sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, der er bragt i handelen.
Efter anmodning indberetter medlemsstaterne til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilken mængde frø af hver bevarelsessort og af hver sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, der er bragt i handelen på deres område.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de anerkendte organisationer omhandlet i artikel 5, litra d), artikel 8, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 23, litra d).
Senest den 31. december 2013 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2010. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2009.
EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33.
EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1.
EUT L 378 af 23.12.2004, s. 1.
EUT L 162 af 30.4.2004, s. 18.
EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
EUT L 254 af 8.10.2003, s. 11.
EUT L 191 af 23.7.2009, s. 10.
Mængderestriktioner for handel med frø af bevarelsessorter, jf. artikel 15
| Botanisk betegnelse | Det maksimale antal hektarer til grøntsagsproduktion pr. medlemsstat pr. bevarelsessort |
|---|---|
| Allium cepa L. var. Cepa Brassica oleracea L. Brassica rapa L. Capsicum annuum L. Cichorium intybus L. Cucumis melo L. Cucurbita maxima Duchesne Cynara cardunculus L. Daucus carota L. Lactuca sativa L. Lycopersicon esculentum Mill. Phaseolus vulgaris L. Pisum sativum L. (partim) Vicia faba L. (partim) | 40 |
| Allium cepa L. (var. Aggregatum) Allium porrum L. Allium sativum L. Beta vulgaris L. Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum. et Nakai Cucumis sativus L. Cucurbita pepo L. Foeniculum vulgare Mill. Solanum melongena L. Spinacia oleracea L. | 20 |
| Allium fistulosum L. Allium schoenoprasum L. Anthriscus cerefolium (L.) Hoffm. Apium graveolens L. Asparagus officinalis L. Cichorium endivia L. Petroselinum crispum (Mill.) Nyman ex A. W. Hill Phaseolus coccineus L. Raphanus sativus L. Rheum rhabarbarum L. Scorzonera hispanica L. Valerianella locusta (L.) Laterr. Zea mays L. (partim) | 10 |
Maksimal nettovægt pr. pakning, jf. artikel 28
| Botanisk betegnelse | Maksimal nettovægt pr. pakning i gram |
|---|---|
| Phaseolus coccineus L. Phaseolus vulgaris L. Pisum sativum L. (partim) Vicia faba L. (partim) Spinacia oleracea L. Zea mays L. (partim) | 250 |
| Allium cepa L. (var. cepa, var. aggregatum) Allium fistulosum L. Allium porrum L. Allium sativum L. Anthriscus cerefolium (L.) Hoffm. Beta vulgaris L. Brassica rapa L. Cucumis sativus L. Cucurbita maxima Duchesne Cucurbita pepo L. Daucus carota L. Lactuca sativa L. Petroselinum crispum (Mill.) Nyman ex A. W. Hill Raphanus sativus L. Scorzonera hispanica L. Valerianella locusta (L.) Laterr. | 25 |
| Allium schoenoprasum L. Apium graveolens L. Asparagus officinalis L. Brassica oleracea L. (alle) Capsicum annuum L. Cichorium endivia L. Cichorium intybus L. Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum. et Nakai Cucumis melo L. Cynara cardunculus L. Lycopersicon esculentum Mill. Foeniculum vulgare Mill. Rheum rhabarbarum L. Solanum melongena L. | 5 |
