KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 149/2013
af 19. december 2012
om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, særlig artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 4, artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 14, og
ud fra følgende betragtninger:
| (1) | Der bør indføres rammer for de regler, der gælder for clearingforpligtelsen, dens anvendelse, eventuelle undtagelser og risikoreduktionsteknikker, der skal indføres, hvis clearing med en central modpart (CCP) ikke er mulig. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de berørte parter, navnlig de, der er omfattet af forpligtelserne, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle de fleste af de i henhold til afsnit II i forordning (EU) nr. 648/2012 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning. |
|---|
| (2) | I betragtning af den globale natur af markedet for over-the-counter-derivater (OTC-derivater) bør der i denne forordning tages hensyn til de relevante internationalt anerkendte retningslinjer og henstillinger om reformer af OTC-derivatmarkedet og obligatorisk clearing samt de dertil knyttede regler udviklet i andre jurisdiktioner. I rammerne for fastlæggelse af en clearingforpligtelse tages der navnlig hensyn til de obligatoriske clearingkrav, der er offentliggjort af Den Internationale Børstilsynsorganisation. Dette vil i videst muligt omfang gavne konvergensen med strategien i andre jurisdiktioner. |
|---|
| (3) | For at præcisere et begrænset antal begreber fra forordning (EU) nr. 648/2012 samt for at fastsætte en række tekniske termer, der er nødvendige for at udarbejde denne tekniske standard, bør en række termer defineres. |
|---|
| (4) | En indirekte clearingordning bør ikke udsætte en CCP, et clearingmedlem, en kunde eller en indirekte kunde for yderligere modpartsrisiko, og den indirekte kundes aktiver og positioner bør nyde godt af et passende beskyttelsesniveau. Det er derfor afgørende, at enhver type indirekte clearingordning opfylder en række minimumskrav, der skal garantere, at de er sikre. De parter, der er involveret i indirekte clearingordninger, bør derfor være omfattet af særlige forpligtelser. Sådanne ordninger går videre end det aftalemæssige forhold mellem indirekte kunder og kunden hos det clearingmedlem, der leverer de indirekte clearingtjenesteydelser. |
|---|
| (5) | Ifølge forordning (EU) nr. 648/2012 skal en CCP være anmeldt som system i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer. Dette indebærer, at clearingmedlemmer af CCP'er bør anses for at være deltagere i dette direktivs forstand. For at sikre samme beskyttelsesniveau for indirekte kunder som det, der ydes kunder i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, er det derfor nødvendigt at sikre, at kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser, er kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller tilsvarende tredjelandskreditinstitutter eller -investeringsselskaber. |
|---|
| (6) | Der bør indføres indirekte clearingordninger, der sikrer, at indirekte kunder kan opnå et tilsvarende beskyttelsesniveau som direkte kunder i tilfælde af misligholdelse. Efter misligholdelse fra et clearingmedlem, der muliggør en indirekte clearingordning, bør indirekte kunder indgå i overførslen af kundepositioner til et alternativt clearingmedlem efter de krav vedrørende overførbarhed, der er fastlagt i artikel 39 og 48 i forordning (EU) nr. 648/2012. Der bør også i forbindelse med indirekte clearingordninger findes egnet beskyttelse mod kunders misligholdelse, og denne beskyttelse bør fremme overførsel af indirekte kundepositioner til en alternativ udbyder af clearingtjenesteydelser. |
|---|
| (7) | Da indirekte clearingordninger kan give anledning til særlige risici, bør alle parter, der indgår i en indirekte clearingordning, herunder clearingmedlemmer og CCP'er, rutinemæssigt identificere, overvåge og forvalte væsentlige risici, som ordningen indebærer. Det er i denne sammenhæng særlig vigtigt, at der sker hensigtsmæssig udveksling af oplysninger mellem kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser, og clearingmedlemmer, der muliggør sådanne tjenesteydelser. Clearingmedlemmer bør kun bruge de oplysninger, de modtager fra kunder, til risikostyringsformål og bør forhindre misbrug af erhvervshemmeligheder, bl.a. gennem anvendelse af effektive barrierer mellem forskellige afdelinger af et finansieringsinstitut for at forhindre interessekonflikter. |
|---|
| (8) | Når en kompetent myndighed giver en CCP tilladelse til at cleare en klasse OTC-derivater, skal myndigheden underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Denne underretning skal indeholde de nødvendige detaljerede oplysninger, således at ESMA kan gennemføre sin vurderingsprocedure, herunder oplysninger om den relevante OTC-derivatklasses likviditet og mængde. Selv om oplysninger leveres fra den kompetente myndighed til ESMA, er det den CCP, der har anmodet om tilladelsen, der i første omgang skal levere de krævede oplysninger til de kompetente myndigheder, der herefter kan supplere dem. |
|---|
| (9) | Selv om de oplysninger, der skal være indeholdt i underretningen fra den kompetente myndighed til ESMA vedrørende clearingforpligtelsen, ikke nødvendigvis altid foreligger, særlig for nye produkter, bør de til rådighed værende skøn forelægges, herunder en klar angivelse af, hvilke antagelser der gås ud fra. Underretningen bør også indeholde oplysninger om modparterne, f.eks. typen og antallet af modparter, den krævede fremgangsmåde ved påbegyndelse af clearing gennem en CCP, deres retlige og operationelle kapacitet eller deres risikostyringsstruktur, således at ESMA kan vurdere de aktive modparters evne til at opfylde clearingforpligtelsen uden at forårsage forstyrrelser på markedet. |
|---|
| (10) | Underretningen fra den kompetente myndighed til ESMA bør indeholde oplysninger om standardiseringsgraden, likviditeten og pristilgængeligheden, således at ESMA kan vurdere, om en klasse OTC-derivater bør være omfattet af clearingforpligtelsen. Kriterierne vedrørende standardiseringen af aftalevilkårene og de operationelle processer for den relevante OTC-klasse er en indikator for standardiseringen af de økonomiske vilkår for en klasse OTC-derivater, da aftalevilkårene og de operationelle processer kun kan standardiseres, når disse økonomiske vilkår er standardiseret. Kriterierne vedrørende likviditet og pristilgængelighed vurderes af ESMA ud fra andre betragtninger end dem, som den kompetente myndighed lægger til grund ved meddelelsen af tilladelse til CCP'en. Likviditet i denne sammenhæng vurderes i et bredere perspektiv og adskiller sig fra likviditeten, efter at clearingforpligtelsen finder anvendelse. At en aftale er tilstrækkelig likvid til at blive clearet af en CCP, betyder navnlig ikke nødvendigvis, at den bør være omfattet af clearingforpligtelsen. ESMA's vurdering bør ikke være en gentagelse af den kontrol, som den kompetente myndighed allerede har foretaget. |
|---|
| (11) | De oplysninger, som den kompetente myndighed skal indgive med henblik på clearingforpligtelsen, bør gøre det muligt for ESMA at vurdere tilgængeligheden af prisfastsættelsesoplysninger. I den forbindelse indebærer en CCP's adgang til prisfastsættelsesoplysninger på et givet tidspunkt ikke, at markedsdeltagerne i fremtiden kan få adgang til prisfastsættelsesoplysninger. At en CCP har adgang til de prisoplysninger, der er nødvendige for at kunne styre risikoen ved at cleare derivataftaler inden for en bestemt OTC-derivatklasse, betyder følgelig ikke automatisk, at denne OTC-derivatklasse skal være omfattet af clearingforpligtelsen. |
|---|
| (12) | Detaljeringsgraden af de i registeret indeholdte oplysninger om klasser af OTC-derivataftaler, der er omfattet af clearingforpligtelsen, afhænger af relevansen af denne detaljeringsgrad ved identificering af de enkelte klasser af OTC-derivataftaler. Detaljeringsgraden i registeret kan derfor være forskellig for forskellige klasser af OTC-derivataftaler. |
|---|
| (13) | Hvis flere CCP'er gives adgang til en handelsplads, vil dette give bredere adgang for deltagerne til den pågældende handelsplads og derfor forbedre den generelle likviditet. Det er imidlertid under sådanne omstændigheder nødvendigt nærmere at bestemme begrebet likviditetsfragmentering inden for en handelsplads, hvis det kan true markedernes gnidningsløse og velordnede funktion for den klasse af finansielle instrumenter, for hvilken anmodningen fremsættes. |
|---|
| (14) | Den kompetente myndighed for den handelsplads, som CCP'en har anmodet om adgang til, og den kompetente myndighed for CCP'en bør basere deres vurdering på de mekanismer, der er til rådighed til at forhindre likviditetsfragmentering inden for en handelsplads. |
|---|
| (15) | For at forhindre likviditetsfragmentering bør alle deltagere på en handelsplads kunne cleare alle transaktioner, der gennemføres imellem dem. Det vil imidlertid ikke være rimeligt at kræve, at alle clearingmedlemmer af en eksisterende CCP også skal være clearingmedlemmer af en eventuel ny CCP, der betjener en sådan handelsplads. Hvis der findes enheder, der er clearingmedlemmer af begge CCP'er, kan de lette overførslen og clearingen af transaktioner, der gennemføres af markedsdeltagere, der betjenes separat af de to CCP'er, for at begrænse risikoen for likviditetsfragmentering. Det er imidlertid vigtigt, at en anmodning om adgang til en handelsplads fremsat af en CCP ikke fragmenterer likviditeten på en måde, der øger de risici, som den eksisterende CCP er eksponeret for. |
|---|
| (16) | I henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 bør en CCP's anmodning om adgang til en handelsplads ikke kræve interoperabilitet, og denne forordning bør derfor ikke foreskrive interoperabilitet som den eneste måde at løse likviditetsfragmentering på. Denne forordning bør dog ikke forhindre CCP'er i at indgå i en sådan ordning på frivillig basis, hvis de nødvendige betingelser for etableringen heraf er opfyldt. |
|---|
| (17) | For at bestemme, hvilke OTC-derivataftaler der objektivt kan måles til at reducere risici direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansieringen, bør ikke-finansielle modparter anvende et af de kriterier, der er fastsat i denne forordning, herunder den regnskabsmæssige definition, der er baseret på reglerne i International Financial Reporting Standards (IFRS). Den regnskabsmæssige definition kan anvendes af modparter, selv om de ikke anvender IFRS-reglerne. For de ikke-finansielle modparter, der eventuelt anvender lokale regnskabsregler, forventes det, at de fleste af de aftaler, der klassificeres som risikoafdækning i henhold til sådanne lokale regnskabsregler, vil være omfattet af den generelle definition af aftaler, der reducerer risici direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, som er indeholdt i denne forordning. |
|---|
| (18) | I nogle tilfælde vil det eventuelt ikke være muligt at afdække en risiko ved at anvende en direkte tilknyttet derivataftale, dvs. en aftale med helt samme underliggende aktiv og afviklingsdato som den risiko, der dækkes. I sådanne tilfælde kan den ikke-finansielle modpart anvende proxy hedging gennem et nært forbundet instrument til at dække sin eksponering, f.eks. et instrument med et andet, men med hensyn til økonomisk adfærd nært forbundet underliggende aktiv. Desuden kan visse grupper af ikke-finansielle modparter, der via en enkelt enhed indgår OTC-derivataftaler for at afdække deres risiko i relation til gruppens overordnede risici, anvende makro- eller porteføljeafdækning. Sådanne OTC-derivataftaler af makro-, portefølje- eller proxy hedging-typen kan udgøre risikoafdækning i denne forordnings forstand og bør betragtes efter de kriterier, der gælder ved bestemmelsen af, hvilke OTC-derivataftaler der objektivt reducerer risiciene. |
|---|
| (19) | En risiko kan udvikle sig i tidens løb, og for at sikre tilpasning til risikoens udvikling kan det være nødvendigt at erstatte OTC-derivataftaler, der oprindelig er gennemført for at begrænse risikoen i tilknytning til forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, ved at anvende yderligere OTC-derivataftaler. Afdækning af en risiko kan derfor opnås gennem en kombination af OTC-derivataftaler, herunder nye OTC-derivataftaler, der erstatter de OTC-derivataftaler, der ikke længere har tilknytning til den forretningsmæssige risiko eller likviditetsfinansieringsrisikoen. |
|---|
| (20) | Spektret af risici, der er direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, er meget bredt, og det er meget varierende afhængigt af de forskellige økonomiske sektorer. Risici i tilknytning til forretningsmæssige aktiviteter opstår typisk i forbindelse med input til en virksomheds produktionsfunktion samt produkter og tjenesteydelser, som virksomheden sælger eller leverer. Likviditetsfinansieringsaktiviteter vedrører typisk forvaltningen af en enheds kort- eller langsigtede finansiering, herunder dens gæld, og den måde, hvorpå den investerer de finansielle ressourcer, den skaber eller har, herunder likviditetsstyringen. Likviditetsfinansiering og forretningsmæssige aktiviteter kan være påvirket af samme risikofaktorer, f.eks. udenlandsk valuta, råvarepriser, inflation eller kreditrisiko. Da OTC-derivataftaler indgås for at afdække en bestemt risiko, bør det ved en analyse af de risici, der er direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, sikres, at disse risici defineres på en kohærent måde, der dækker begge aktiviteter. Det kan desuden have utilsigtede følger at adskille de to begreber, da — afhængigt af hvilken sektor ikke-finansielle modparter har aktiviteter i — en bestemt risiko vil blive afdækket enten inden for rammerne af likviditetsfinansiering eller inden for rammerne af forretningsmæssig aktivitet. |
|---|
| (21) | Clearinggrænseværdierne bør ganske vist fastsættes under hensyn til den systemiske relevans af de pågældende risici, men det bør også tages i betragtning, at de OTC-derivater, der reducerer risiciene, ikke indgår i beregningen af clearinggrænseværdierne, og at clearinggrænseværdierne giver mulighed for en undtagelse fra princippet om en clearingforpligtelse for de OTC-derivataftaler, der kan anses for ikke at være indgået til risikoafdækningsformål. Tærsklen for clearinggrænseværdierne bør nærmere bestemt tages op til regelmæssig revision og bør fastsættes efter klasse af OTC-derivataftaler. De klasser af OTC-derivater, der fastsættes med henblik på clearinggrænseværdierne, kan være forskellige for de klasser af OTC-derivater, der anvendes i forbindelse med clearingforpligtelsen. Ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne bør der tages behørigt hensyn til behovet for at have en enkelt indikator, der afspejler den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivataktivklasse. De clearinggrænseværdier, der gælder for ikke-finansielle modparter, bør desuden være nemme at anvende. |
|---|
| (22) | Ved fastsættelsen af tærsklerne for clearinggrænseværdierne bør der tages hensyn til den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse, jf. forordning (EU) nr. 648/2012. Det bør dog tages i betragtning, at disse nettopositioner og eksponeringer er forskellige fra en nettoeksponering for modparter under ét og aktivklasser under ét. I henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 bør disse nettopositioner desuden lægges sammen for at bestemme de data, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne. Det er den samlede bruttosum, der fremkommer ved sammenlægningen af disse nettopositioner, der bør tages i betragtning ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne. Den notionelle bruttoværdi, der fremkommer ved denne sammenlægning, bør anvendes som referenceværdi ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne. |
|---|
| (23) | Dertil kommer, at strukturen af ikke-finansielle modparters OTC-derivataktiviteter sædvanligvis fører til et lavt nettingniveau, da OTC-derivataftaler indgås i samme retning. Forskellen mellem summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse ville derfor være meget tæt på bruttoværdien af aftalerne. Som følge heraf og af forenklingshensyn bør bruttoværdien af OTC-derivataftaler anvendes som en gyldig tilnærmet værdi for det tal, der skal anvendes ved fastsættelsen af clearinggrænseværdien. |
|---|
| (24) | Da ikke-finansielle modparter, der ikke overskrider clearinggrænseværdien, ikke skal værdiansætte deres OTC-derivataftaler efter marking-to-market-princippet, vil det ikke være hensigtsmæssigt at anvende denne værdi til at fastsætte clearinggrænseværdierne, da dette ville indebære en stor byrde for ikke-finansielle modparter, der ikke vil stå i forhold til den risiko, der imødegås. Hvis den notionelle værdi af OTC-derivataftalerne anvendes i stedet, opnås en enkel metode, der er uafhængig af eksterne hændelser for ikke-finansielle modparter. |
|---|
| (25) | Hvis en af de værdier, der er fastsat for en OTC-derivatklasse, overskrides, bør dette have den virkning, at clearinggrænseværdien for alle klasser anses for overskredet, idet OTC-derivataftaler, der reducerer risiciene, ikke indgår i beregningen af clearinggrænseværdien, idet følgerne af at overskride clearinggrænseværdien ikke kun er knyttet til clearingforpligtelsen, men også vedrører risikoreduktionsteknikkerne, og idet praksis for de relevante forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende ikke-finansielle modparter bør være enkel, i betragtning af at de fleste af dem er ukomplicerede. |
|---|
| (26) | For OTC-derivataftaler, der ikke cleares, bør der anvendes risikoreduktionsteknikker som f.eks. rettidig bekræftelse. Bekræftelsen af OTC-derivataftaler kan vedrøre en eller flere masteraftaler, masterbekræftelsesaftaler eller andre standardvilkår. Den kan have form af en elektronisk gennemført aftale eller et dokument underskrevet af begge modparter. |
|---|
| (27) | Det er vigtigt, at modparterne bekræfter vilkårene for deres transaktioner så hurtigt som muligt efter gennemførelsen heraf, navnlig når transaktionen gennemføres eller behandles elektronisk, således at man sikrer fælles forståelse og retssikkerhed med hensyn til vilkårene for transaktionen. Især modparter, der indgår ikke-standardiserede eller komplekse OTC-derivataftaler, kan være nødt til at indføre værktøjer for at overholde kravet om at bekræfte deres OTC-derivataftaler rettidigt. Rettidig bekræftelse indebærer også, at udviklingen i den relevante markedspraksis på dette område foregribes. |
|---|
| (28) | For yderligere at reducere risiciene gør porteføljeafstemning det muligt for hver modpart at foretage en indgående gennemgang af en portefølje af transaktioner som set af dennes modpart og dermed hurtigt at identificere eventuelle misforståelser af vigtige transaktionsvilkår. Sådanne vilkår bør omfatte værdien af hver transaktion og kan også omfatte andre relevante oplysninger som f.eks. ikrafttrædelsestidspunktet, det fastsatte forfaldstidspunkt, betalings- eller afviklingstidspunkter, aftalens notionelle værdi og valutaen for transaktionen, det underliggende instrument, modparternes positioner, bankdagskonventionen og relevante faste eller variable rentesatser i OTC-derivataftalen. |
|---|
| (29) | I betragtning af de forskellige risikoprofiler, og for at porteføljeafstemningen kan være en forholdsmæssig risikoreduktionsteknik, bør hyppigheden af afstemningen og størrelsen af den portefølje, der skal tages i betragtning, variere, alt efter hvilke modparter der er tale om. Der bør anvendes strengere krav for både finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der overskrider clearinggrænseværdien, mens afstemningshyppighed bør være mindre for ikke-finansielle modparter, der ikke overskrider clearinggrænseværdien, uanset hvilken kategori disses modpart tilhører, og den mindre hyppige afstemning vil også være til gavn for modparten for så vidt angår den pågældende del af dennes portefølje. |
|---|
| (30) | Porteføljekomprimering kan også være et effektivt værktøj til risikoreduktion alt efter omstændighederne, f.eks. størrelsen af porteføljen over for en modpart, løbetiden, formålet og standardiseringsgraden af OTC-derivataftalerne. Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der har en portefølje af OTC-derivataftaler, der ikke er clearet af en CCP, og som overstiger den tærskel, der er fastsat i denne forordning, bør have procedurer til at analysere muligheden for at anvende porteføljekomprimering, der gør det muligt for dem at reducere deres modpartskreditrisiko. |
|---|
| (31) | Formålet med tvistbilæggelse er at reducere risici i forbindelse med aftaler, der ikke cleares centralt. Når modparter indgår OTC-derivataftaler med hinanden, bør de have aftalt rammer for bilæggelse af tvister, der måtte opstå i tilknytning hertil. I disse rammer bør indgå bilæggelsesordninger som f.eks. tredjepartsmægling eller ordninger for indhentning af prisinformation på markedet. Hensigten med rammerne er at forhindre, at uløste tvister eskalerer og udsætter modparter for yderligere risici. Tvister bør identificeres og håndteres, og de bør offentliggøres på en egnet måde. |
|---|
| (32) | For at kunne fastlægge, under hvilke markedsvilkår marking-to-market-princippet ikke kan anvendes, er det nødvendigt at udpege inaktive markeder. Et marked kan være inaktivt af flere forskellige grunde, herunder hvis der ikke jævnligt finder markedstransaktioner sted på armslængdevilkår, idet på armslængdevilkår bør forstås som i regnskabsmæssig sammenhæng. |
|---|
| (33) | Denne forordning finder anvendelse på finansielle modparter og ikke-finansielle modparter over clearinggrænseværdien, og der er taget hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, som også indeholder krav, der skal opfyldes, når marking-to-model-princippet anvendes. |
|---|
| (34) | Udformningen af den model, der anvendes ved marking-to-model, kan udvikles internt eller eksternt, men for at sikre en tilstrækkelig grad af ansvarlighed tillægges ansvaret for at godkende modellen bestyrelsen eller et udvalg under en sådan bestyrelse. |
|---|
| (35) | Hvis modparter kan anvende undtagelsen for koncerninterne transaktioner efter en underretning herom til de kompetente myndigheder, men uden at afvente udløbet af disse kompetente myndigheders indsigelsesfrist, er det vigtigt at sikre, at de kompetente myndigheder får rettidige, hensigtsmæssige og tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om de skal fremsætte indvendinger mod anvendelsen af undtagelsen. |
|---|
| (36) | Den forventede størrelse, mængde og hyppighed af koncerninterne OTC-derivataftaler kan fastslås på grundlag af modparternes tidligere koncerninterne transaktioner samt den påtænkte model og den fremtidige, forventede aktivitet. |
|---|
| (37) | Hvis modparter anvender en undtagelse for koncerninterne transaktioner, bør de offentliggøre oplysninger herom for at sikre gennemsigtighed over for markedsdeltagere og potentielle kreditorer. Dette er særlig vigtigt for modparters potentielle kreditorer, når de skal bedømme risici. Formålet med offentliggørelsen er at forebygge den misforståelse, at OTC-derivataftaler cleares centralt eller er omfattet af risikoreduktionsteknikker, hvis dette ikke er tilfældet. |
|---|
| (38) | Tidsrammen for at opnå rettidig bekræftelse kræver en tilpasningsindsats, herunder ændringer af markedspraksis og forbedring af it-systemer. Da der kan være forskel på, hvor hurtigt der kan opnås overholdelse af bestemmelserne, afhængigt af modpartskategori og OTC-derivaternes aktivklasse, vil man ved at fastsætte forskellige datoer for anvendelsen, der tager højde for disse forskelle, opnå en bedre tidsramme for bekræftelsen for de modparter og produkter, der kan være klar hurtigere. |
|---|
| (39) | Standarderne for porteføljeafstemning, porteføljekomprimering og tvistbilæggelse kræver, at modparterne indfører procedurer, politikker og processer og ændrer deres dokumentation, hvilket er tidkrævende. Ikrafttrædelsen af de dertil knyttede krav bør udskydes, således at modparterne får tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde bestemmelserne. |
|---|
| (40) | Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har fremsendt til Kommissionen. |
|---|
| (41) | I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 har ESMA afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010 — |
|---|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
