(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 149/2014 af 17. februar 2014 om godkendelse af aktivstoffet L-ascorbinsyre, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 EØS-relevant tekst)
Aktivstoffet L-ascorbinsyre, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 senest den 31. december 2014 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder L-ascorbinsyre som aktivstof.
Senest da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til nærværende forordning er overholdt, dog ikke betingelserne i kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i samme bilag, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktiv 91/414/EØF, jf. betingelserne i direktivets artikel 13, stk. 1-4, samt artikel 62 i forordning (EF) nr. 1107/2009.
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder L-ascorbinsyre, enten som eneste aktivstof eller som ét af flere aktivstoffer, som alle er optaget i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 senest pr. 30. juni 2014, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF, idet der samtidig tages højde for kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i bilag I til nærværende forordning. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009.
Derefter skal medlemsstaterne:
| a) | hvis det drejer sig om et middel, der indeholder L-ascorbinsyre som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. december 2015, eller |
|---|
| b) | hvis det drejer sig om et middel, der indeholder L-ascorbinsyre som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. december 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i den eller de pågældende retsakter, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, eller hvorved det eller de pågældende stoffer blev godkendt, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt. |
|---|
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2014.
EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).
Kommissionens beslutning 2005/751/EF af 21. oktober 2005 om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af ascorbinsyre, kaliumjodid og kaliumthiocyanat i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplet (EUT L 282 af 26.10.2005, s. 18).
Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår proceduren for vurdering af aktivstoffer, der ikke fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktivet (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 51).
EFSA Journal 2013; 11(4):3197. Tilgængelig online på www.efsa.europa.eu.
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
| Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for stoffets godkendelse | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|
| L-ascorbinsyre CAS-nr.: 50-81-7 CIPAC-nr.: 774 | (5R)-5-[(1S)-1,2-dihydroxyethyl]-3,4-dihydroxyfuran-2(5H)-on | ≥ 990 g/kg Følgende relevante urenheder må ikke overskride: Methanol: ≤ 3 g/kg Tungmetaller: ≤ 10 mg/kg (udtrykt som Pb) | 1. juli 2014 | 30. juni 2024 | Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om L-ascorbinsyre, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. december 2013. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på: a) risikoen for vand- og jordorganismer b) beskyttelsen af grundvandet, når aktivstoffet anvendes i områder med sårbare jordbunds- og/eller klimaforhold. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om: 1) den naturlige baggrundskoncentration af L-ascorbinsyre i miljøet til bekræftelse af en lav kronisk risiko for fisk og en lav risiko for hvirvelløse vanddyr, alger, regnorme og makroorganismer i jorden 2) risikoen for, at grundvandet forurenes. Ansøgeren fremlægger de relevante oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 30. juni 2016. |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.
I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:
| Nummer | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for stoffets godkendelse | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| "66 | L-ascorbinsyre CAS-nr.: 50-81-7 CIPAC-nr.: 774 | (5R)-5-[(1S)-1,2-dihydroxyethyl]-3,4-dihydroxyfuran-2(5H)-on | ≥ 990 g/kg Følgende relevante urenheder må ikke overskride: Methanol: ≤ 3 g/kg Tungmetaller: ≤ 10 mg/kg (udtrykt som Pb) | 1. juli 2014 | 30. juni 2024 | Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om L-ascorbinsyre, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. december 2013. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på: a) risikoen for vand- og jordorganismer b) beskyttelsen af grundvandet, når aktivstoffet anvendes i områder med sårbare jordbunds- og/eller klimaforhold. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om: 1) den naturlige baggrundskoncentration af L-ascorbinsyre i miljøet til bekræftelse af en lav kronisk risiko for fisk og en lav risiko for hvirvelløse vanddyr, alger, regnorme og makroorganismer i jorden 2) risikoen for, at grundvandet forurenes. Ansøgeren fremlægger de relevante oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 30. juni 2016." |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.