(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 181/2014 af 20. februar 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav)
I de foreløbige forsyningsopgørelser, som Grækenland skal opstille i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, angives de mængder af uundværlige produkter, der kræves pr. kalenderår for at dække forsyningsbehovet på de mindre øer i Det Ægæiske Hav (i det følgende benævnt »de mindre øer«).
Grækenland kan ændre forsyningsopgørelsen. Artikel 32 i nærværende forordning finder tilsvarende anvendelse på sådanne ændringer.
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 229/2013 fastsætter Grækenland som led i programmet den støtte, der ydes for hvert produkt for at kompensere for afsides beliggenhed og status som øsamfund, idet der tages hensyn til følgende:
| a) | de mindre øers særlige behov og til præcise kvalitetskrav |
|---|
| b) | traditionel samhandel med havne på det græske fastland og mellem øerne i Det Ægæiske Hav |
|---|
| c) | de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte |
|---|
| d) | i givet fald nødvendigheden af ikke at indskrænke mulighederne for udvikling af den lokale produktion |
|---|
| e) | for så vidt angår specifikke yderligere transportomkostninger, omladningsomkostninger i forbindelse med levering af varer til de mindre øer |
|---|
| f) | for så vidt angår specifikke yderligere omkostninger i forbindelse med lokal forarbejdning, markedets beskedne størrelse og behovet for at sikre forsyningen af varer til de pågældende mindre øer. |
|---|
2. Der ydes ikke støtte til levering til en mindre ø af produkter, som allerede har været omfattet af den særlige forsyningsordning på en anden mindre ø.
1. Støtten udbetales mod forelæggelse af en fuldt udnyttet licens (i det følgende benævnt »støttelicens»).
Forelæggelsen af støttelicensen for de udbetalende myndigheder gælder som støtteansøgning. Undtagen i tilfælde af force majeure eller udsædvanlige vejrforhold, forelægges støttelicensen senest 30 dage efter dagen for afskrivningen på støttelicensen. Hvis denne frist overskrides, reduceres støttebeløbet med 5 % for hver dag, fristen overskrides.
Støtten udbetales af de kompetente myndigheder senest 90 dage efter dagen for indgivelse af den udnyttede licens, undtagen:
| a) | i tilfælde af force majeure eller udsædvanlige vejrforhold |
|---|
| b) | hvis der er indledt en administrativ undersøgelse af støttens berettigelse; i så fald finder udbetalingen først sted, når retten til støtten er fastslået. |
|---|
2. Til støttelicensen bruges den importlicensblanket, der er vist i bilag I til forordning (EF) nr. 376/2008.
Artikel 7, stk. 5, artikel 12, 14, 16, 17, 18, 20, 22, 25, 26, 28, 32 og 35-40 i forordning (EF) nr. 376/2008 anvendes med de fornødne ændringer, jf. dog bestemmelserne i nærværende forordning.
3. Betegnelsen »støttelicens« trykkes eller stemples i rubrik 20 (særlige bemærkninger) i licensen.
4. Rubrik 7 og 8 i licensen overstreges fuldstændigt.
5. Støttelicensen skal i rubrik 12 indeholde angivelse af sidste gyldighedsdag.
6. Som støtte ydes det beløb, der gælder den dag, hvor ansøgningen om støttelicens indgives.
7. Støttelicensen udstedes af de kompetente myndigheder efter ansøgning fra de berørte parter og inden for de mængder, der er fastsat i de foreløbige forsyningsopgørelser.
Med henblik på artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 229/2013 træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger for at kontrollere, at fordelen faktisk kommer den endelige bruger til gode. De kan i den forbindelse vurdere avancer og priser hos de berørte erhvervsdrivende.
De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, og navnlig de kontrolpunkter, der anvendes til at afgøre, om støtten er slået igennem, og eventuelle ændringer heraf, meddeles Kommissionen i den årlige gennemførelsesrapport, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013.
1. For at blive opført i det register, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 229/2013, er de erhvervsdrivende forpligtede til:
| a) | efter anmodning fra de kompetente myndigheder at give disse alle nødvendige oplysninger om deres handelsvirksomhed, specielt hvad angår priser og avancer |
|---|
| b) | udelukkende at handle i eget navn og for egen regning |
|---|
| c) | at indsende licensansøgninger, der står i rimeligt forhold til deres reelle mulighed for at afsætte de pågældende produkter, idet denne mulighed skal dokumenteres ved hjælp af objektive data |
|---|
| d) | at afholde sig fra enhver handling, der kan skabe kunstig varemangel, eller fra at sælge disponible varer til unormalt lave priser |
|---|
| e) | at dokumentere over for de kompetente myndigheder, at fordelen kommer den endelige bruger til gode ved afsætning af landbrugsprodukterne på de mindre øer |
|---|
2. Erhvervsdrivende, der agter at forsende uforarbejdede, forarbejdede eller emballerede produkter til resten af Unionen eller eksportere sådanne produkter til tredjelande på de betingelser, der er omhandlet i artikel 11, skal ved forelæggelsen af registreringsansøgningen eller på et senere tidspunkt erklære, at de har til hensigt at udøve en sådan aktivitet, og angive, hvor eventuelle emballeringsanlæg er beliggende.
3. En forarbejdningsvirksomhed, der agter at eksportere forarbejdede produkter til tredjelande eller forsende sådanne produkter til resten af Unionen på de betingelser, der er omhandlet i artikel 11 eller 12, skal ved forelæggelsen af registreringsansøgningen eller på et senere tidspunkt erklære, at den har til hensigt at udøve en sådan aktivitet og angive, hvor forarbejdningsanlægget er beliggende, og eventuelt udlevere analytiske lister over de forarbejdede produkter.
1. De kompetente myndigheder accepterer støttelicensansøgningen fra en erhvervsdrivende, hvis den vedrører én forsendelse og er vedlagt den originale købsfaktura eller en attesteret kopi heraf.
Købsfakturaen, konnossementet eller luftfragtbrevet udstedes i licensansøgerens navn.
2. Licensernes gyldighedsperiode er 45 dage. Denne periode kan forlænges af den kompetente myndighed i særlige tilfælde, hvor alvorlige og uforudsigelige vanskeligheder influerer på transporttiden, men kan dog ikke overstige to måneder regnet fra licensens udstedelsesdato.
1. For produkter under den særlige forsyningsordning skal støttelicensen forelægges for de kompetente myndigheder senest 15 arbejdsdage efter den dag, hvor der blev givet tilladelse til losning af varerne. De kompetente myndigheder kan afkorte denne maksimumsfrist.
2. Varerne frembydes som bulkvarer eller i separate partier svarende til de forelagte licenser.
Senest når produkterne afsættes første gang, undersøges det i overensstemmelse med de normer og sædvaner, der gælder i Unionen, om produkterne opfylder kravene i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013.
Konstateres det, at et produkt ikke opfylder kravene i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, ophører det med at være omfattet af den særlige forsyningsordning, og en tilsvarende mængde genopføres på den foreløbige forsyningsopgørelse.
Hvis der er ydet støtte i henhold til artikel 3, betales støtten tilbage.
1. Fremgår det af oversigten over gennemførelsen af en foreløbig forsyningsopgørelse, at der for et bestemt produkt er en betydelig stigning i antallet af ansøgninger om støttelicens, og indebærer stigningen en risiko for, at et eller flere af målene for den særlige forsyningsordning ikke nås, træffer Grækenland efter at have hørt de berørte myndigheder og under hensyntagen til de disponible mængder og behovene i de vigtigste sektorer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de mindre øer får forsyninger af uundværlige produkter.
2. Hvis Grækenland efter at have hørt de berørte myndigheder beslutter at begrænse udstedelsen af licenser, nedsætter de kompetente myndigheder mængderne i alle ansøgninger, der er til behandling, med samme procentsats.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsmængde pr. licensansøgning, hvis det er absolut nødvendigt for at undgå markedsforstyrrelser på de mindre øer eller transaktioner i spekulationsøjemed, der kan hindre den særlige forsyningsordning i at fungere korrekt.
De kompetente myndigheder underretter omgående Kommissionen om de tilfælde, hvor denne artikel er blevet anvendt.
De meddelelser, der er nævnt i denne artikel, sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.
1. Eksport eller forsendelse af uforarbejdede produkter, der har været omfattet af den særlige forsyningsordning, eller af emballerede eller forarbejdede produkter, der indeholder produkter, som har været omfattet af den særlige forsyningsordning, sker på de betingelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.
2. Produktmængder, hvortil der er ydet støtte, og som eksporteres eller forsendes, genopføres på den foreløbige forsyningsopgørelse, og eksportøren eller afsenderen tilbagebetaler støtten senest ved eksporten eller forsendelsen.
Disse produkter forsendes eller eksporteres først, når den tilbagebetaling, der er nævnt i første afsnit, har fundet sted.
Hvis det er umuligt at fastslå, hvilken støtte der er ydet, anses produkterne for at have fået tildelt den højeste støtte, som Unionen har fastsat for disse produkter i seksmånedersperioden forud for indgivelsen af ansøgningen om eksport eller forsendelse.
Der kan ydes eksportrestitution for sådanne produkter, forudsat at kriterierne for at yde en sådan restitution er opfyldt.
3. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til eksport eller forsendelse af andre forarbejdede produkter end dem, der er nævnt i stk. 2 og i artikel 12, hvis forarbejdningsvirksomheden eller eksportvirksomheden attesterer, at de pågældende produkter ikke indeholder råvarer, som er indført under den særlige forsyningsordning.
De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til reeksport eller videreforsendelse af andre uforarbejdede eller emballerede produkter end dem, der er nævnt i stk. 2, hvis afsenderen attesterer, at disse produkter ikke har været omfattet af den særlige forsyningsordning.
De kompetente myndigheder udfører den nødvendige kontrol for at sikre, at de attester, der er nævnt i første og andet afsnit, er korrekte, og kræver eventuelt den indrømmede fordel tilbagebetalt.
1. Hvis en forarbejdningsvirksomhed i henhold til artikel 5, stk. 3, har erklæret, at den agter at eksportere eller forsende, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, forarbejdede produkter, der indeholder råvarer, som har været omfattet af den særlige forsyningsordning, kan den gøre dette inden for de årlige produktmængder, der er angivet i nærværende forordnings bilag I. De kompetente myndigheder udsteder de nødvendige tilladelser på en sådan måde, at det sikres, at transaktionerne ikke overstiger disse årlige mængder.
2. Ved eksport af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, kræves der ingen eksportlicens.
1. Den administrative kontrol ved indførsel, eksport og forsendelse af landbrugsprodukter skal være udtømmende og omfatte krydskontrol med de dokumenter, der omhandlet i artikel 6, stk. 1.
2. Den fysiske kontrol ved indførsel, eksport og forsendelse af landbrugsprodukter, som foretages på de mindre øer, skal omfatte et repræsentativt udsnit på mindst 5 % af de licenser, der forelægges efter artikel 7.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1276/2008 anvendes på denne fysiske kontrol med de fornødne ændringer.
Under særlige omstændigheder kan Kommissionen anmode om, at der anvendes andre kontrolprocentsatser.
De kompetente myndigheder vedtager de supplerende bestemmelser, der er nødvendige for forvaltning og realtidsovervågning af den særlige forsyningsordning.
De underretter på anmodning fra Kommissionen denne om de foranstaltninger, de har til hensigt at gennemføre i henhold til stk. 1.
1. Størrelsen af den støtte, der ydes i henhold til foranstaltningerne til fordel for den lokale produktion som omhandlet i kapitel IV i forordning (EU) nr. 229/2013, skal ligge inden for de lofter, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 18.
2. Betingelserne for ydelse af støtte, produktgrupperne og de pågældende beløb specificeres i det program, der godkendes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 229/2013.
Støtteansøgningerne for et kalenderår indgives til det kontor, der er udpeget af de kompetente myndigheder i Grækenland, i overensstemmelse med de modeller, sidstnævnte har udarbejdet, og inden for de tidsfrister, de har fastsat. Disse frister fastsættes, således at der er tid til den nødvendige kontrol på stedet, og strækker sig ikke ud over den 28. februar i det efterfølgende kalenderår.
En støtteansøgning kan korrigeres på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen, hvis den kompetente myndighed finder en åbenlys fejl.
Indsendes en støtteansøgning efter den frist, der er fastsat i henhold til artikel 16, nedsættes de beløb, som støtteansøgeren ville have haft ret til, hvis ansøgningen var blevet indsendt rettidigt, med 1 % for hver arbejdsdags forsinkelse, undtagen hvis der er tale om force majeure eller udsædvanlige omstændigheder. Er forsinkelsen på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen.
1. En støtteansøgning kan på et hvilket som helst tidspunkt trækkes helt eller delvist tilbage.
Hvis de kompetente myndigheder allerede har underrettet støtteansøgeren om uregelmæssigheder i støtteansøgningen, eller hvis de har meddelt støtteansøgeren, at de har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og der ved kontrollen konstateres uregelmæssigheder, kan de dele af støtteansøgningen, som uregelmæssighederne vedrører, dog ikke trækkes tilbage.
2. Tilbagetrækning i henhold til stk. 1 sætter ansøgeren i samme situation som før indsendelsen af støtteansøgningen eller den pågældende del af støtteansøgningen.
3. Senest den 31. marts hvert år foretages en analyse af støtteansøgninger, der er trukket tilbage for det foregående kalenderår, for at finde de vigtigste årsager og den potentielle udvikling på lokalt plan.
Der føres kontrol ved hjælp af administrativ kontrol og kontrol på stedet.
Den administrative kontrol skal være grundig og omfatte krydskontrol med bl.a. data fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er omhandlet i afsnit V, kapitel II, afsnit VI, kapitel II, artikel 47 og 61 og artikel 102, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.
På grundlag af en risikoanalyse, jf. artikel 22, stk. 1, i nærværende forordning, foretager myndighederne stikprøvekontrol på stedet af mindst 5 % af støtteansøgningerne. Stikprøven skal desuden repræsentere mindst 5 % af de udbetalte støttebeløb.
I alle tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, anvender Grækenland det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.
1. Kontrol på stedet foretages uanmeldt. Der kan dog gives et varsel, som begrænses til det absolutte minimum, forudsat at formålet med kontrollen ikke bringes i fare. Undtagen i behørigt begrundede tilfælde må et sådant varsel højst gives 48 timer i forvejen.
2. Hvor det er relevant, gennemføres den kontrol på stedet, der er foreskrevet i bestemmelserne i denne afdeling, i forbindelse med eventuelle andre kontroller, der er foreskrevet i EU-lovgivningen.
3. Hvis ansøgeren eller dennes repræsentant forhindrer gennemførelsen af kontrollen på stedet, afvises den eller de pågældende støtteansøgninger.
1. De kompetente myndigheder udvælger de støtteansøgere, hos hvem der skal foretages kontrol på stedet, på grundlag af en risikoanalyse og en metode, der sikrer, at de udvalgte ansøgninger er repræsentative for de støtteansøgninger, der er indsendt. Risikoanalysen skal tage behørigt hensyn til:
| a) | støttens størrelse |
|---|
| b) | antallet af marker og det areal og i givet fald antallet af dyr, der er omfattet af en støtteansøgning, eller den mængde, der er produceret, transporteret, forarbejdet eller afsat |
|---|
| c) | ændringer i forhold til det foregående år |
|---|
| d) | kontrolresultaterne fra de foregående år |
|---|
| e) | andre parametre, der fastlægges af Grækenland. |
|---|
For at sikre en sådan repræsentativitet udvælger Grækenland tilfældigt mellem 20 % og 25 % af det antal støttemodtagere, hos hvem der som et minimum skal foretages kontrol på stedet.
2. De kompetente myndigheder noterer de grunde, der har ført til, at en given ansøger er blevet udvalgt til kontrol på stedet. Den kontrollant, der foretager kontrollen på stedet, informeres om begrundelserne, før kontrollen påbegyndes.
1. For hver kontrol på stedet skal der udfærdiges en kontrolrapport, som nøjagtigt beskriver de nærmere enkeltheder vedrørende den foretagne kontrol. I rapporten anføres bl.a.:
| a) | de støtteordninger og støtteansøgninger, der er kontrolleret |
|---|
| b) | de tilstedeværende personer |
|---|
| c) | de kontrollerede marker, de opmålte marker, opmålingsresultaterne for hver opmålt mark og den anvendte opmålingsmetode |
|---|
| d) | antallet og arten af de forefundne dyr og eventuelt de øremærkenumre og angivelser i listerne og i den elektroniske database for kvæg og bevisdokumenter, der er kontrolleret, samt resultaterne af kontrollen og eventuelle særlige bemærkninger vedrørende bestemte dyr og/eller deres identifikationskode |
|---|
| e) | de producerede, transporterede, forarbejdede og afsatte mængder, der er kontrolleret |
|---|
| f) | angivelse af, hvorvidt ansøgeren havde fået et varsel om kontrolbesøget, og i givet fald hvor lang tid i forvejen |
|---|
| g) | alle andre gennemførte kontrolforanstaltninger. |
|---|
2. Støtteansøgeren eller dennes repræsentant skal have mulighed for at underskrive rapporten, så han kan bekræfte sin tilstedeværelse ved kontrollen og fremsætte sine bemærkninger. Hvis der konstateres uregelmæssigheder, udleveres der en kopi af kontrolrapporten til støtteansøgeren.
Hvis kontrollen på stedet foretages ved telemåling, kan Grækenland beslutte ikke at give støttemodtageren eller dennes repræsentant mulighed for at underskrive kontrolrapporten, hvis der ikke konstateres uregelmæssigheder ved telemålingskontrollen.
Afviger de oplysninger, der er meddelt i forbindelse med støtteansøgningerne, fra de forhold, der konstateres ved den kontrol, der er omhandlet i afdeling 2, nedsætter Grækenland støtten eller udelukker retten til den. Nedsættelserne og udelukkelserne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
1. De nedsættelser og udelukkelser, der er fastsat krav om i artikel 24, finder ikke anvendelse, hvis støttemodtageren har indgivet sagligt korrekte oplysninger eller på anden måde kan godtgøre, at han ikke har begået nogen fejl.
2. Nedsættelserne og udelukkelserne finder ikke anvendelse på de dele af støtteansøgningen, for hvilke støtteansøgeren skriftligt har underrettet myndighederne om, at ansøgningen er urigtig, eller at den er blevet urigtig efter indsendelsen, forudsat at de kompetente myndigheder ikke allerede har meddelt støtteansøgeren, at de har til hensigt at foretage en kontrol på stedet, eller om, at der er uregelmæssigheder i ansøgningen.
På grundlag af støtteansøgerens oplysninger, som omhandlet i første afsnit, korrigeres støtteansøgningen, så den stemmer overens med de faktiske forhold.
1. I tilfælde af uretmæssigt udbetalte beløb anvendes artikel 80 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 med de fornødne ændringer.
2. Skyldes de uretmæssigt udbetalte beløb urigtige erklæringer, urigtige dokumenter eller alvorlig forsømmelse fra støtteansøgerens side, anvendes der desuden en sanktion, der svarer til det uretmæssigt udbetalte beløb, forhøjet med en rente, som beregnes i henhold til artikel 80, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009.
I tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, anvendes artikel 75 i forordning (EF) nr. 1122/2009 med de fornødne ændringer.
Når de har kontrolleret støtteansøgningerne og de relevante støttedokumenter og beregnet størrelsen af den støtte, der skal ydes i henhold til det støtteprogram, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 229/2013, udbetaler de kompetente myndigheder støtten for et kalenderår som følger:
| a) | i årets løb, hvis der er tale om den særlige forsyningsordning og den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 3 i den delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 |
|---|
| b) | i henhold til artikel 75 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis der er tale om direkte betalinger |
|---|
| c) | fra den 16. oktober i det igangværende år til den 30. juni det følgende år, hvis der er tale om andre betalinger. |
|---|
Hvert år sender Grækenland som et minimum Kommissionen oplysninger vedrørende de resultatindikatorer, der er fastsat i bilag II.
Oplysningerne meddeles i forbindelse med den årlige gennemførelsesrapport, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013.
1. I forbindelse med den særlige forsyningsordning sender de kompetente myndigheder senest den sidste dag i den måned, der følger efter udgangen af hvert kvartal, Kommissionen følgende oplysninger for hvert produkt, hver KN-kode og, hvis det er relevant, for hver enkelt destination, der foreligger den pågældende dag, om transaktioner i de foregående måneder vedrørende forsyningsbalancen for referencekalenderåret:
| a) | de mængder, der er forsendt fra det græske fastland, og dem, der er forsendt fra andre øer |
|---|
| b) | støttens størrelse og de udgifter, der reelt er afholdt for hvert produkt |
|---|
| c) | de mængder, for hvilke støttelicenserne ikke er udnyttet |
|---|
| d) | de mængder, der eventuelt er eksporteret til tredjelande eller forsendt til resten af Unionen efter forarbejdning i overensstemmelse med artikel 11 |
|---|
| e) | overførsler inden for den samlede mængde for en produktkategori og ændringer af de foreløbige forsyningsopgørelser i løbet af perioden |
|---|
| f) | den disponible saldo og udnyttelsesgraden. |
|---|
De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, gives på grundlag af de udnyttede licenser. Senest den 31. maj det følgende år sendes de endelige oplysninger vedrørende forsyningsbalancen for hvert kalenderår til Kommissionen i en efterfølgende meddelelse.
2. Hvad angår støtte til den lokale produktion giver Grækenland Kommissionen oplysning om følgende:
| a) | senest den 30. april hvert år de støtteansøgninger, der er modtaget for det foregående kalenderår, og de beløb, det drejer sig om |
|---|
| b) | senest den 31. juli hvert år de støtteansøgninger, der er fundet støtteberettigede for det foregående kalenderår, og de beløb, det drejer sig om. |
|---|
3. De meddelelser, der er nævnt i denne artikel, sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.
4. Den meddelelse, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 229/2013, sendes ligeledes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.
1. Den rapport, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, skal bl.a. omfatte:
| a) | oplysninger om eventuelle vigtige ændringer i de socioøkonomiske forhold og i landbruget |
|---|
| b) | en sammenfatning af de disponible fysiske og finansielle data om gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger, ledsaget af en analyse af disse data og om fornødent en præsentation og analyse af den sektor, som foranstaltningen vedrører |
|---|
| c) | en status over gennemførelsen af foranstaltninger og prioriterede opgaver i forhold til de opstillede generelle og specifikke mål på tidspunktet for fremlæggelsen af rapporten, idet der anvendes kvantificerede indikatorer |
|---|
| d) | en kort redegørelse for eventuelle større problemer i forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af foranstaltningerne, herunder konklusionerne af den analyse, der er nævnt i denne forordnings artikel 19, stk. 3 |
|---|
| e) | en gennemgang af resultaterne af alle disse foranstaltninger under hensyntagen til samspillet mellem dem |
|---|
| f) | for den særlige forsyningsordnings vedkommende: i) oplysninger om og en analyse af prisudviklingen og af, om den indrømmede fordel er kommet de endelige brugere til gode, og af de foranstaltninger, der er truffet, og den kontrol, der er gennemført i henhold til denne forordnings artikel 4 for at sikre, at fordelen er kommet den endelige bruger til gode ii) en analyse af, om støtten under hensyntagen til andre former for støtte står i forhold til ekstraomkostningerne ved transport til de mindre øer og de anvendte priser og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer til landbruget, ekstraomkostningerne som følge af øernes status som øsamfund og afsides beliggenhed |
|---|
| g) | oplysning om, i hvilket omfang målene for programmets foranstaltninger er nået, målt ved hjælp af objektive indikatorer |
|---|
| h) | oplysninger om den årlige forsyningsopgørelse for de mindre øer med vægt på bl.a. forbruget, udviklingen i dyrebestanden, produktionen og handelen |
|---|
| i) | oplysninger om de beløb, der rent faktisk er ydet med henblik på gennemførelse af programmets foranstaltninger på grundlag af de kriterier, Grækenland har fastsat, f.eks. oplysninger om antallet af støtteberettigede producenter, antallet af dyr, der er ydet støtte for, støtteberettigede arealer, eller antallet af berørte bedrifter |
|---|
| j) | oplysninger om den finansielle gennemførelse af hver programforanstaltning |
|---|
| k) | statistiske oplysninger om den kontrol, de kompetente myndigheder har gennemført, og om eventuelle sanktioner |
|---|
| l) | Grækenlands bemærkninger vedrørende programmets gennemførelse |
|---|
| m) | de årlige oplysninger om de resultatindikatorer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 29. |
|---|
2. Den rapport, der er nævnt i stk. 1, indgives i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.
1. Ændringer af det støtteprogram, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EF) nr. 229/2013, forelægges Kommissionen til godkendelse med behørig begrundelse og skal navnlig indeholde følgende oplysninger:
| a) | årsagerne til eventuelle gennemførelsesvanskeligheder, som kan nødvendiggøre en ændring af programmet |
|---|
| b) | ændringens forventede virkninger |
|---|
| c) | følgerne for finansieringen og for kontrollen af, at forpligtelserne overholdes. |
|---|
Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, må Grækenland højst forelægge forslag til programændringer én gang pr. kalenderår. Forslagene til ændring skal være Kommissionen i hænde senest den 30. september hvert år.
Hvis Kommissionen ikke gør indsigelse mod de foreslåede ændringer, anvendes ændringerne fra den 1. januar året efter, at der er givet meddelelse om dem.
En ændring kan dog anvendes tidligere, hvis Kommissionen inden udløbet af den frist, der er nævnt i tredje afsnit, skriftligt underretter Grækenland om, at den meddelte ændring er i overensstemmelse med EU-retten.
Hvis den meddelte ændring ikke er i overensstemmelse med EU-retten, underretter Kommissionen Grækenland før den dato, der er omhandlet i tredje afsnit, om at den meddelte ændring først anvendes, når Kommissionen har modtaget en ændring, der kan betragtes som forskriftsmæssig.
2. Uanset stk. 1 behandler Kommissionen følgende forslag til ændringer fra Grækenland særskilt og træffer efter proceduren i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013 senest fire måneder efter deres forelæggelse afgørelse om, hvorvidt de kan godkendes:
| a) | indførelse i støtteprogrammet af nye produktgrupper, som der skal ydes støtte for inden for rammerne af den særlige forsyningsordning, eller nye foranstaltninger til støtte for den lokale landbrugsproduktion, og |
|---|
| b) | forhøjelse af den støtte pr. enhed, der allerede er godkendt for hver gældende foranstaltning med over 50 % af det beløb, der gælder på tidspunktet for forelæggelsen af forslaget til ændring. |
|---|
Uden at dette berører proceduren i stk. 1, kan Grækenland forelægge sit forslag til ændringer som omhandlet i dette stykke én gang pr. kalenderår. De forslag til ændringer, der er omhandlet i dette stykke, skal være Kommissionen i hænde senest den 31. juli året før, de anvendes.
En ændring, der er godkendt efter denne procedure, anvendes fra den 1. januar året efter forelæggelsen af forslaget til programændring eller fra den dato, der udtrykkeligt er nævnt i afgørelsen om godkendelse.
3. Grækenland kan foretage følgende ændringer uden at følge proceduren i stk. 1, forudsat at ændringerne meddeles Kommissionen:
| a) | i de foreløbige forsyningsopgørelser kan den individuelle støttesats ændres med højst 20 %, eller der kan foretages ændringer i mængderne af de produkter, der indgår i forsyningsopgørelsen, og dermed det samlede beløb, der ydes i støtte for hver produktlinje |
|---|
| b) | det gælder for alle foranstaltninger, at den finansielle tildeling til de enkelte foranstaltninger kan ændres med højst 20 %, dog med forbehold af de finansielle lofter, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EU) nr. 229/2913, og under forudsætning af, at sådanne ændringer meddeles senest den 30. april året efter det kalenderår, som den ændrede finansielle tildeling vedrører, og |
|---|
| c) | der kan foretages ændringer som følge af ændring af de koder og beskrivelser, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2658/87, og som anvendes til at identificere de produkter, der udbetales støtte for, forudsat at disse ændringer ikke ændrer på selve produktet. |
|---|
4. De ændringer, der er omhandlet i stk. 3, anvendes først fra den dato, hvor Kommissionen får meddelelse herom. De skal være behørigt forklaret og begrundet og må kun gennemføres en gang om året undtagen i følgende tilfælde:
| a) | force majeure eller usædvanlige omstændigheder |
|---|
| b) | ændring af mængderne af de produkter, der er omfattet af forsyningsordningen |
|---|
| c) | ændringer som følge af ændring af de koder og beskrivelser, der er fastsat I forordning (EØF) nr. 2658/87. |
|---|
5. I denne artikel forstås ved:
a) »foranstaltning«: gruppering af de støtteordninger og tiltag, der er nødvendige for at realisere en eller flere af programmets mål, og som udgør en budgetpost, der er tildelt finansielle midler i den finansieringsoversigt, der er nævnt i artikel 5, litra a), i forordning (EU) nr. 229/2013
b) »produktgruppe«: alle produkter, hvis to første cifre af KN-koden som fastsat i forordning (EØF) nr. 2658/87 er ens.
6. De meddelelser, der er nævnt i denne artikel, sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.
Hvis de oplysninger, som Grækenland sender Kommissionen efter artikel 30 og 31, ikke er fyldestgørende, eller indsendelsesfristen ikke er blevet overholdt, kan Kommissionen foretage en midlertidig skønsmæssig nedsættelse af forskuddene på de konterede landbrugsudgifter, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af de generelle regler om budgetdisciplin.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2014.
Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1914/2006 af 20. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 64).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 af 6.november 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (Se side 1 i denne EUT.).
Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3).
Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1276/2008 af 17. december 2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb (EUT L 339 af 18.12.2008, s. 53).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65).
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| [Mængde i kg (eller liter*)] | ||
|---|---|---|
| KN-kode | Til Unionen | Til tredjelande |
| Mål | : | At sikre de mindre øer i Det Ægæiske Hav forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå-og hjælpestoffer i landbruget: Indikator 1 : Den særlige forsyningsordnings dækning (i %) af de mindre øers samlede forsyningsbehov, når det gælder bestemte produkter/produktgrupper opført i den foreløbige forsyningsopgørelse. |
|---|---|---|
| Mål | : | At sikre rimelige priser for vigtige produkter til konsum eller til brug som foder: Indikator 2 : Sammenligning af de priser, som forbrugerne på de mindre øer betaler for bestemte produkter/produktgrupper, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, med priser på lignende produkter på det græske fastland. |
| Mål | : | At fremme den lokale produktion af landbrugsprodukter med henblik på, at de mindre øer skal være selvforsynende, og at opretholde/udvikle eksportorienteret produktion: Indikator 3 : Bestemte vigtige lokalt producerede produkters dækning (i %) af det lokale behov. |
| Mål | : | At opretholde/udvikle den lokale landbrugsproduktion: Indikator 4a : Udviklingen i det udnyttede landbrugsareal (ULA) på de mindre øer og på det græske fastland. Indikator 4b : Udviklingen i antallet af storkreaturenheder (LU) på de mindre øer og på det græske fastland. Indikator 4c : Udviklingen (i mængder) af bestemte produkter produceret på de mindre øer. Indikator 4d : Udviklingen (i mængder) af bestemte produkter, der fremstilles på de mindre øer af lokalt producerede råvarer. Indikator 4e : Udviklingen i beskæftigelsen i landbrugssektoren på de mindre øer og på det græske fastland. |