(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (EØS-relevant tekst. ))
1. I denne forordning fastsættes regler, der supplerer forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår arten og typen af oplysninger, der skal meddeles, og adgangsrettighederne til de oplysninger eller informationssystemer, der stilles til rådighed med henblik på opfyldelse af den underretningspligt, der er fastsat i disse forordninger og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse forordninger.
2. Den underretningspligt, der fastsættes i denne forordning, gælder for de sektorer, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
1. Underretningspligten omfatter alle oplysninger, der kræves med henblik på anvendelsen af artikel 67 i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 223 i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller med henblik på anvendelsen af de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse forordninger, eller med henblik på overholdelsen af internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF.
2. Underretningspligten omfatter kvantitative data, der primært består af tal, og kvalitative data, der primært består af tekst og rapporter.
1. Hvis der som følge af udviklingen på markedet er et presserende behov for at indhente yderligere oplysninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel II i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 , kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at formidle sådanne oplysninger og stille de nødvendige formularer til rapportering heraf til rådighed.
2. En anmodning som omhandlet i stk. 1 gælder maksimalt i 12 måneder fra datoen for anmodningen.
1. Medlemsstaterne udpeger hver især ét enkelt kontaktorgan og fremsender alle nødvendige kontaktoplysninger til Kommissionen.
2. Kontaktorganet varetager følgende opgaver i relation til informationssystemet:
| a) | tildeling af adgangsrettigheder til brugere |
|---|
| b) | godkendelse af de adgangsberettigede brugeres identitet |
|---|
| c) | formidling af oplysninger til Kommissionen om, hvilke brugere der har fået tildelt adgangsrettigheder. |
|---|
3. Kommissionen aktiverer adgangsrettighederne på baggrund af de underretninger, den modtager fra kontaktorganet, jf. stk. 2, litra c).
Forordning (EF) nr. 792/2009 ophæves.
Henvisninger til forordning (EF) nr. 792/2009 læses som henvisninger til nærværende delegerede forordning og til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2017.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (se side 113 i denne EUT).