(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1012 af 17. juli 2018 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/671)
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010).
2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
| Virksomhed | Midlertidig antidumpingtold | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Bodo Vehicle Group Co., Ltd. | 77,6 % | C382 |
| Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd. | 27,5 % | C383 |
| Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. | 21,8 % | C384 |
| Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. | 83,6 % | C385 |
| Andre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er opført i bilaget | 37,0 % | Se bilaget |
| Alle andre virksomheder | 83,6 % | C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at de elektriske cykler, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes den toldsats, der gælder for »alle andre virksomheder«.
4. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
5. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
1. Senest 25 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden kan interesserede parter:
| a) | anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning |
|---|
| b) | fremsætte deres bemærkninger skriftligt til Kommissionen samt |
|---|
| c) | anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
|---|
2. Senest 25 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse kan de parter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036, fremsætte bemærkninger om anvendelsen af de midlertidige foranstaltninger.
Artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 affattes således:
»1. I medfør af artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037 pålægges det hermed toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til registrering af importen til Unionen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2018.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
EUT C 353 af 20.10.2017, s. 19.
EUT C 440 af 21.12.2017, s. 22.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 af 2. maj 2018 om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L 113 af 3.5.2018, s. 4).
Klagen, bilag 10.
Klagen, bilag 9.
Maksimal kontinuerlig nominel effekt.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.
| Virksomhedens navn | Provins | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Acetrikes Bicycles (Taicang) Co., Ltd. | Jiangsu | C386 |
| Active Cycles Co., Ltd. | Jiangsu | C387 |
| Aigeni Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C388 |
| Aima Technology Group Co., Ltd. | Tianjin | C389 |
| Alco Electronics (Dongguan) Limited | Guangdong | C390 |
| Beijing Tsinova Technology Co., Ltd. | Beijing | C391 |
| Changzhou Airwheel Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C392 |
| Changzhou Bisek Cycle Co., Ltd. | Jiangsu | C393 |
| Changzhou Hj Pedal Co., Ltd. | Jiangsu | C394 |
| Changzhou Rich Vehicle Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C395 |
| Changzhou Ristar Cycle Co., Ltd | Jiangsu | C396 |
| Changzhou Sobowo Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C397 |
| Changzhou Steamoon Intelligent Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C398 |
| Cutting Edge Power Vehicle Int'l TJ Co., Ltd. | Tianjin | C399 |
| Cycleman E-Vehicle Ltd,. Co. | Jiangsu | C400 |
| Dongguan Benling Vehicle Technology Co., Ltd. | Guangdong | C401 |
| Dongguan Honglin Industrial Co., Ltd og Melton Industrial (Dong Guan) Co., Ltd | Guangdong | C402 |
| Eco International Elebike Co., Ltd. | Jiangsu | C403 |
| Everestt International Industries Ltd. | Jiangsu | C404 |
| Foshan Lano Bike Co., Ltd. | Guangdong | C405 |
| Foshan Zenith Sports Co., Ltd. | Guangdong | C406 |
| Geoby Advance Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C407 |
| Guangdong Commercial Trading Imp. & Exp. Corp., Ltd. | Guangdong | C408 |
| Guangdong Shunde Junhao Science & Technology Development Co., Ltd. | Guangdong | C409 |
| Guangzhou Symbol Bicycle Co., Ltd. | Guangzhou | C410 |
| Hangzhou Fanzhou Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C411 |
| Hangzhou Morakot E-Bike Manufacture Co., Ltd. | Zhejiang | C412 |
| Hangzhou TOP Mechanical And Electrical Technology, Co. Ltd. | Zhejiang | C413 |
| Hua Chin Bicycle & Fitness (H.Z.) Co., Ltd. | Guangdong | C414 |
| Jiangsu Imi Electric Vehicle Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C415 |
| Jiangsu Lvneng Electrical Bicycle Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C416 |
| Jiangsu Stareyes Bicycle Industrial Co., Ltd. | Jiangsu | C417 |
| Jiaxing Onway Ev Tech Co., Ltd. | Zhejiang | C418 |
| Jinhua Enjoycare Motive Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C419 |
| Jinhua Feirui Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C420 |
| Jinhua Jobo Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C421 |
| Jinhua Suntide Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C422 |
| Jinhua Yifei Electric Science And Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C423 |
| Jinhua Zodin E-Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C424 |
| Kenstone Metal (Kunshan) Co., Ltd. | Jiangsu | C425 |
| Komda Industrial (Dongguan) Co., Ltd. | Guangdong | C426 |
| Kunshan Sevenone Cycle Co., Ltd. | Jiangsu | C427 |
| Nanjing Jincheng Machinery Co., Ltd. | Jiangsu | C428 |
| Nantong Tianyuan Automatic Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C429 |
| Ningbo Bestar Co., Ltd. | Zhejiang | C430 |
| Ningbo Lvkang Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C431 |
| Ningbo Nanyang Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C432 |
| Ningbo Oner Bike Co., Ltd. | Zhejiang | C433 |
| Ningbo Pugonying Vehicle Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C434 |
| Ningbo Roadsan New Energy Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C435 |
| Ningbo Shenchima Vehicle Industry Co., Ltd. | Zhejiang | C436 |
| Ningbo Zixin Bicycle Industry Co., Ltd. | Zhejiang | C437 |
| Pronordic E-Bikes Limited Company | Jiangsu | C438 |
| Shandong Eco Friendly Technology Co., Ltd. | Shandong | C439 |
| Shanghai Promising Int'l Trade & Logistics Co., Ltd. | Shanghai | C440 |
| Shenzhen SanDin Cycle Co., Ltd. | Guangdong | C441 |
| Shenzhen Shenling Car Co., Ltd. | Guangdong | C442 |
| Sino Lithium (Suzhou) Electric Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C443 |
| Skyland Sport Tech Co., Ltd. | Tianjin | C444 |
| Suzhou Dynavolt Intelligent Vehicle Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C445 |
| Suzhou Guoxin Group Fengyuan Imp & Exp. Co., Ltd. | Jiangsu | C446 |
| Suzhou Joydeer E-Bicycle Co., Ltd | Jiangsu | C447 |
| Taioku Manufacturing (Jiangsu) Co., Ltd. | Jiangsu | C448 |
| Tianjin Luodeshengda Bicycle Co., Ltd. | Tianjin | C449 |
| Tianjin Upland Bicycle Co., Ltd. | Tianjin | C450 |
| Tianjin Anbike Electric Bicycle Co., Ltd | Tianjin | C451 |
| Ubchoice Co., Ltd. | Guangdong | C452 |
| Universal Cycle Corporation (Guang Zhou) | Guangdong | C453 |
| Wettsen Corporation | Shandong | C454 |
| Wuxi Bashan E-Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C455 |
| Wuxi Merry Ebike Co., Ltd. | Jiangsu | C456 |
| Wuxi METUO Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C457 |
| Wuxi Shengda Bicycle Co., Ltd. | Jiangsu | C458 |
| Wuxi United Mobility Technology Inc | Jiangsu | C459 |
| Wuyi Simino Industry & Trade Co., Ltd. | Zhejiang | C460 |
| Wuyi Yuema Leisure Articles Co., Ltd. | Zhejiang | C461 |
| Xiangjin (Tianjin) Cycle Co., Ltd. | Tianjin | C462 |
| Yadea Technology Group Co., Ltd. | Jiangsu | C463 |
| Yong Qi (China) Bicycle Industrial Corp | Jiangsu | C464 |
| Yongkang Aijiu Industry & Trade Co., Ltd. | Zhejiang | C465 |
| Yongkang Juxiang Vehicle Co, Ltd. | Zhejiang | C466 |
| Yongkang Lohas Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C467 |
| Yongkang Mars Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C468 |
| Zhejiang Apollo Motorcycle Manufacturer Co., Ltd. | Zhejiang | C469 |
| Zhejiang Baoguilai Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C470 |
| Zhejiang Enze Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C471 |
| Zhejiang Goccia Electric Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C472 |
| Zhejiang Jsl Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C473 |
| Zhejiang Kaiyi New Material Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C474 |
| Zhejiang Lianmei Industrial Co., Ltd. | Zhejiang | C475 |
| Zhejiang Luyuan Electric Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C476 |
| Zhejiang Tuer Vehicle Industry Co., Ltd. | Zhejiang | C477 |
| Zhejiang Xingyue Vehicle Co., Ltd., Zhejiang Xingyue Overfly Electric Vehicle Co., Ltd. og Zhejiang Xingyue Electric Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C478 |
| Zhongshan Qiangli Electronics Factory | Guangdong | C479 |
| Zhongxin Power (Tianjin) Bicycle Co., Ltd. | Tianjin | C480 |
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , særlig artikel 7,
efter høring af medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
| (1) | Den 20. oktober 2017 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor (»elektriske cykler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) på grundlag af artikel 5 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). |
|---|
| (2) | Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«). |
|---|
| (3) | Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 8. september 2017 af European Bicycle Manufacturers Association (»klageren« eller »EBMA«). Klageren tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af elektriske cykler. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
|---|
| (4) | Den 21. december 2017 indledte Kommissionen en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Kina og indledte en separat undersøgelse. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende . |
|---|
| (5) | Den 31. januar 2018 indgav klageren en anmodning om registrering af importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5. Den 3. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 (»forordningen om registrering«) om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 4. maj 2018 og fremefter. |
|---|
| (6) | Som reaktion på anmodningen om registrering fremsatte de interesserede parter bemærkninger, som blev behandlet i forordningen om registrering. Kommissionen bekræfter, at klagerne fremlagde tilstrækkelige beviser til at berettige behovet for at registrere importen. Importen fra Kina og de tilsvarende markedsandele steg markant. Bemærkningerne blev derfor afvist. |
|---|
| (7) | Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
|---|
| (8) | I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen udtrykkeligt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Kina samt kendte importører om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. |
|---|
| (9) | De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
|---|
| (10) | I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den foreløbigt havde valgt Schweiz som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
|---|
| (11) | Nogle af de interesserede parter, der støttede klagen, anmodede om fortrolig behandling af deres identitet af frygt for gengældelse, idet de køber visse dele af deres elektriske cykler i Kina. Kommissionen imødekom deres anmodninger efter en vurdering af de fremførte argumenter. |
|---|
| (12) | China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) og Collective of European Importers of Electric Bicycles (»CEIEB«), der begge repræsenterer flere interesserede parter, fremsatte bemærkninger efter indledningen af proceduren. |
|---|
| (13) | CCCME fremførte, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde uddybet grunden til, at den havde indrømmet fortrolig behandling af identiteten for nogle af de interesserede parter, der støttede klagen. Ifølge CCCME importerer en del af EU-erhvervsgrenen komplette elektriske cykler fra Kina og kan i lyset af grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), udelukkes fra at blive betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen. CCCME fremhævede, at den fortrolige behandling af nogle af de interesserede parters identitet hindrede de eksporterende producenter i at foretage en korrekt undersøgelse af forholdene i den foreliggende sag. |
|---|
| (14) | Tilsvarende fremførte CEIEB, at klagen ikke indeholder en liste over alle kendte EU-producenter af samme vare eller den mængde og værdi, der fremstilles af disse producenter. Kommissionen afviste denne påstand. Klagen indeholdt en liste over kendte producenter i Unionen samt deres samlede produktionsmængde . CEIEB var således i stand til at vurdere listen over kendte producenter i Unionen af samme vare. |
|---|
| (15) | På grundlag af disse oplysninger fandt CEIEB ud af, at to af de virksomheder, der er opført som EU-producenter, også importerer den undersøgte vare fra det pågældende land. Det står derfor klart, at CEIEB fuldt ud var i stand til at udøve deres ret til forsvar i denne henseende. Påstandene blev derfor afvist. |
|---|
| (16) | CCCME fremførte desuden, at klagen ikke indeholdt de nødvendige umiddelbare beviser for at indlede en undersøgelse. CCCME gav fire årsager hertil. |
|---|
| (17) | For det første bør de importoplysninger, som er baseret på kinesiske eksportstatistikker fra de kinesiske toldmyndigheder, sammen med de justeringer, der er foretaget for at filtrere for den vare, der er genstand for denne undersøgelse, ikke holdes fortrolige, og kilden bør undersøges grundigt af Kommissionen. |
|---|
| (18) | For det andet er visse oplysninger i klagen såsom den påståede overkapacitet i den pågældende sektor i Kina angiveligt vildledende, da de ikke kun vedrører sektoren for elektriske cykler, men både elektriske cykler og almindelige cykler under ét. Ligeledes er værdien af EU-markedet for elektriske cykler angiveligt overvurderet, da den omfatter alle lette elektriske køretøjer og ikke blot elektriske cykler. |
|---|
| (19) | For det tredje er påstandene om subsidiering i klagen angiveligt ikke dokumenterede og bør være genstand for en særskilt antisubsidieundersøgelse. |
|---|
| (20) | For det fjerde mente CCCME, at klagen indeholder en række ubegrundede påstande, der er skadelige for industrien for elektriske cykler i Kina, da det påstås, at EU-producenterne er drivkraften bag innovation inden for denne erhvervsgren, og at de kinesiske producenter blot kopierer status quo af den teknologi til elektriske cykler, som udvikles i Unionen. |
|---|
| (21) | Kommissionen foretog en nærmere undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtig. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal en klage indeholde oplysninger, som er rimeligt tilgængelige for klageren, om elementerne heri. På grundlag af de fremlagte beviser betragtede Kommissionen dette krav som opfyldt. |
|---|
| (22) | Hvad angår påstanden om de kinesiske importdata, henviser Kommissionen til afsnit 3.2 i forordningen om registrering og til afsnit 4.3 i denne forordning, hvori denne påstand behandles uddybende. |
|---|
| (23) | Vedrørende påstanden om overkapacitet er det ganske rigtigt relevant at undersøge overkapaciteten for elektriske cykler og almindelige cykler under ét, da produktionskapacitet for almindelige cykler kan omdannes til elektriske cykler med ringe omkostninger og indsats (jf. betragtning 172), og der er tegn på, at dette faktisk regelmæssigt sker i virksomheder, der fremstiller begge typer varer. |
|---|
| (24) | Vedrørende bemærkningerne om påstået subsidiering på det kinesiske marked indledte Kommissionen den 21. december 2017 en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Kina og indledte en separat undersøgelse. Undersøgelsen pågår stadig. |
|---|
| (25) | Hvad angår argumenterne om innovation og kopiering, havde nøjagtigheden af påstandene i punkt fire endelig ingen betydning for Kommissionens vurdering forud for indledningen af denne sag, da de ikke falder under de faktorer, der blev taget i betragtning i dette øjemed. |
|---|
| (26) | Kommissionen konkluderede derfor, at klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, og at disse beviser var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
|---|
| (27) | Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter, EU-producenter samt af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. |
|---|
| (28) | Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af samme vare i undersøgelsesperioden, samtidig med at der sikredes en spredning med hensyn til varetyper og geografisk beliggenhed. |
|---|
| (29) | Stikprøven bestod af fire EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 60 % af den samlede produktion i Unionen og 58 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. |
|---|
| (30) | EBMA hævdede, at stikprøven havde for stort fokus på det nederlandske marked og ikke lagde passende vægt på franske producenter. |
|---|
| (31) | Kommissionen bemærkede, at stikprøven omfattede de største markeder for den undersøgte vare og de største producenter målt i mængde og salg på EU-markedet, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed. |
|---|
| (32) | Kommissionen bemærkede også, at de franske producenters produktion kun tegner sig for en mindre del af produktionen af elektriske cykler i Unionen. Det er derfor ikke nødvendigt at medtage en fransk producent for at sikre stikprøvens repræsentativitet. |
|---|
| (33) | En af de interesserede parter foreslog at tilføje en tysk fabrikant til stikprøven. Den pågældende virksomhed var imidlertid ikke samarbejdsvillig, og derfor måtte der ses bort fra bemærkningen. Dette påvirkede ikke stikprøvens repræsentativitet, da stikprøven omfattede 60 % af produktionsmængden og allerede omfattede en tysk fabrikant. |
|---|
| (34) | Kommissionen fastholdt ud fra ovenstående, at stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (35) | For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. |
|---|
| (36) | 21 ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. |
|---|
| (37) | En interesseret part bemærkede, at stikprøven af importører ikke er repræsentativ, da den ikke omfatter importører fra Danmark, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige og i for høj grad fokuserer på importører, der køber elektriske citybikes. |
|---|
| (38) | De samarbejdsvillige importører fra Danmark, Tyskland og Det Forenede Kongerige var imidlertid meget mindre end importørerne i stikprøven, og ingen importører fra Italien samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De stikprøveudtagne importører importerede også en lang række varer, herunder elektriske citycykler, elektriske trekkingcykler, elektriske mountainbikes og elektriske foldecykler. |
|---|
| (39) | Kommissionen bemærker også, at stikprøven omfattede den største importmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der er til rådighed. |
|---|
| (40) | Kommissionen fastholdt ud fra ovenstående, at stikprøven er repræsentativ for de samarbejdsvillige importører. |
|---|
| (41) | For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|---|
| (42) | 96 eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Én af producenterne havde ikke opgivet nogen eksport af elektriske cykler til Unionen i undersøgelsesperioden og blev derfor fundet uegnet til at indgå i stikprøven. Kommissionen udtog en foreløbig stikprøve bestående af fire samarbejdsvillige producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen. |
|---|
| (43) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter af elektriske cykler og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. |
|---|
| (44) | Tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, fremførte, at de burde medtages i stikprøven på grund af angivelige særtræk ved deres produktion eller salg, som adskiller dem fra enkelte eller alle stikprøveudtagne eksporterende producenter. |
|---|
| (45) | Disse aspekter er ikke relevante i lyset af grundforordningens artikel 17, stk. 1, som ligger til grund for udtagelsen af stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Ingen af de tre samarbejdsvillige, ikke-stikprøveudtagne eksporterende producenter anfægtede beslutningen om, at de ikke kunne indgå i stikprøven på grundlag af dette kriterium, og ingen af dem gjorde gældende, at kriteriet for udtagelsen af stikprøven bør ændres. De tre anmodninger blev derfor afvist. |
|---|
| (46) | Efter udløbet af fristen for besvarelse af stikprøveskemaet og efter udtagelsen af stikprøven og afsendelsen af spørgeskemaerne gav en eksporterende producent sig til kende og anmodede om at blive betragtet som samarbejdsvillig, da virksomheden havde reageret i tide i forbindelse med stikprøven i den sideløbende antisubsidieundersøgelse. Anmodningen blev afvist, da virksomheden ikke gav sig til kende i tide i forbindelse med den nuværende undersøgelse. |
|---|
| (47) | Seks eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede formelt om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. To af dem anmodede om markedsøkonomisk behandling, hvilket betyder, at endnu to anmodninger om markedsøkonomisk behandling skal analyseres og verificeres. Desuden er tre af de virksomheder, der formelt anmodede om individuelle undersøgelser, grupper af virksomheder med i alt seks forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Deres besvarelser til den relevante del af antidumpingspørgeskemaet skal også analyseres og verificeres af sagsbehandlerne. Behandlingen af et så stort antal anmodninger om individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og ville ikke med rimelighed kunne forventes gennemført inden for det tidsrum, der var til rådighed for denne undersøgelse. Kommissionen besluttede derfor ikke at imødekomme nogen af anmodningerne om individuel undersøgelse. |
|---|
| (48) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fremsendte Kommissionen ansøgningsskemaer om markedsøkonomisk behandling til alle de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina og til alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, som ønskede at anmode om en individuel dumpingmargen. Kun én af de eksporterende grupper af producenter i Kina, der indgik i stikprøven, indsendte et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling, som blev behandlet af Kommissionen. |
|---|
| (49) | Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle virksomhederne i stikprøven, til alle eksporterende producenter, som ønskede at anmode om en individuel undersøgelse og til de 27 potentielle referencelandsproducenter i Australien, Japan, Mexico, Sydkorea, Schweiz, Taiwan, Thailand, Tyrkiet og USA. |
|---|
| (50) | Kommissionen modtog fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet fra alle EU-producenter i stikprøven, alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, de eksporterende producenter i Kina, der anmodede om en individuel undersøgelse og en referencelandsproducent fra Schweiz. |
|---|
| (51) | Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter: — Accell Group (Heerenveen, Nederlandene) — Eurosport DHS SA (Deva, Rumænien), og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Prophete GmbH & Co. KG (Rheda-Wiedenbrück, Tyskland) — Derby Cycles Werke GmbH, (Cloppenburg, Tyskland) — Koninklijke Gazelle BV (Dieren, Nederlandene) Eksporterende producenter i Kina: — Bodo Vehicle Group Co., Ltd. (Tianjin) — Giant Electric Vehicle Co. (Kunshan), Ltd Giant (China) Co.(Kunshan), Ltd. og Giant (Tianjin) Co., Ltd. (Tianjin), — Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. (Jinhua) — Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. (Suzhou) Producenter i et referenceland: — Bicycletec AG (Huttwil Schweiz) Ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører — Hartmobile B.V. (Amsterdam, Nederlandene) — Stella Fietsen B.V. (Nunspeet, Nederlandene) Forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen: — Giant Europe B.V. (Lelystad, Nederlandene) — Giant Benelux B.V. (Lelystad, Nederlandene) — Giant Deutschland GmbH. (Düsseldorf, Tyskland). |
|---|
| (52) | Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
|---|
| (53) | Den pågældende vare er pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010) (»den pågældende vare«). |
|---|
| (54) | Denne definition omfatter forskellige typer elektriske cykler. |
|---|
| (55) | Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: a) den pågældende vare b) den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Schweiz, der anvendtes foreløbigt som referenceland c) den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (56) | Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
|---|
| (57) | I deres bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen anfægtede CCCME Kommissionens hensigt om at behandle alle elektriske cykler som én og samme vare. CCCME påstod navnlig, at speed pedelecs (elektriske cykler med en hastighed på over 25 km/h og op til 45 km/h) bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Mens motoren på en standard elektrisk cykel har en maksimal effekt på 250 W, kan motoren på speed pedelecs have en højere effekt, typisk på 350-500 W. |
|---|
| (58) | CCCME hævdede, at disse cykler har markant anderledes egenskaber og anvendelsesformål og også markant anderledes priser. Ud fra forbrugernes perspektiv er speed pedelecs ikke indbyrdes udskiftelige med alle de andre elektriske cykler, der er omfattet af undersøgelsen. |
|---|
| (59) | Ifølge CCCME er der flere grunde til, at speed pedelecs adskiller sig fra andre elektriske cykler. For det første anvendes der forskellige råvarer og komponenter. For eksempel har motoren på speed pedelecs en højere nominel effekt, og materialerne til elektriske cykler har højere styrke og kvalitet. |
|---|
| (60) | For det andet er omkostninger og priser angiveligt væsentligt forskellige. Da der er strengere krav til kvaliteten og styrken af de dele, der anvendes til at producere speed pedelecs, er omkostningerne ved produktion af speed pedelecs højere end ved almindelige elektriske cykler, hvilket igen medfører en højere salgspris. |
|---|
| (61) | For det tredje anvendes der angiveligt forskellige KN-koder. Siden 1. januar 2017 har almindelige elektriske cykler været tariferet under KN-kode 8711 60 10 og speed pedelecs under KN-kode 8711 60 90. Før 2017 blev almindelige elektriske cykler tariferet under KN-kode (ex) 8711 90 10 og speed pedelecs under KN-kode (ex) 8711 90 90. |
|---|
| (62) | For det fjerde betragtes speed pedelecs som motorkøretøjer (køretøjer i klasse L1e-B), og førerne skal have kørekørt hertil og bruge hjelm. Sådanne krav gælder ikke for almindelige elektriske cykler. Disse krav vil væsentligt begrænse, hvem der kan købe og benytte speed pedelecs. |
|---|
| (63) | For det femte adskiller forbrugertypen for speed pedelecs sig fra typen for normale elektriske cykler. Normalt er købere af almindelige elektriske cykler hovedsageligt kontoransatte eller ældre mennesker, der sætter pris på den supplerende motorkraft, mens køberne af speed pedelecs hovedsageligt er unge mennesker, der benytter disse elektriske cykler til mere anstrengende eller sportslige aktiviteter. |
|---|
| (64) | Klageren hævdede, at alle elektriske cykler har de samme vigtige fælles egenskaber. Navnlig er begge typer cykler udformet med pedaler og udstyret med en elektrisk hjælpemotor. Alle elektriske cykler er desuden underlagt de samme test i henhold til den europæiske standard EN 15194. På dette grundlag konkluderede klageren, at de udgør én og samme vare i forbindelse med de aktuelle undersøgelser. |
|---|
| (65) | Klageren påpegede også, at hjælpemotorens cut-off-hastighed nemt kan ændres fra 25 km/t til 45 km/t og omvendt, hvilket betyder, at dette hovedsagelig er et spørgsmål om softwareprogrammering og ikke faktiske fysiske forskelle. |
|---|
| (66) | I løbet af undersøgelsen hævdede en importør, at elektriske cykler, der henhører under kategori L1e-A bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Kategori L1e-A omfatter elektriske cykler med en hjælpemotor på op til 25 km/t, men med en motorkraft på op til 1kW. Angiveligt produceres der ikke elektriske cykler under kategori L1e-A i Unionen, og de fremgår heller ikke specifikt af klagen. Importøren påstod endvidere, at elektriske cykler under kategori L1e-A ikke kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da den første elektriske cykel i kategori L1e-A blev solgt på EU-markedet mere end otte uger efter, at klageren indgav klagen. |
|---|
| (67) | Kommissionen tog hensyn til alle disse bemærkninger. Det bemærkes, at varedækningen i klagen faktisk omfattede alle pedalcykler med elektrisk hjælpemotor. Varedækningen i klagen indeholder ingen begrænsninger på køretøjets klassificering. Det blev derfor konkluderet, at elektriske cykler under kategori L1e-A er omfattet af klagen. Det fremgik også tydeligt af importørens eget websted, at elektriske cykler under kategori L1e-A har alle fordelene ved en almindelig elektrisk cykel, men mere motorkraft. Importøren understregede navnlig, at der i de fleste medlemsstater ikke kræves hjelm til elektriske cykler under kategori L1e-A, som kan anvendes på almindelige cykelstier. |
|---|
| (68) | Med hensyn til speed pedelecs hævdes det, at de har væsentligt højere produktionsomkostninger og salgspriser. Dette er som sådan ikke en grund til at udelukke en vare fra varedækningen, da varedækningen almindeligvis omfatter varer, der sælges til forskellige priser. Denne faktor blev dog taget i betragtning i forbindelse med sammenligningerne ved beregningen af dumping og skade. |
|---|
| (69) | For så vidt angår de forskellige anvendelsesformål og forbrugernes opfattelse, fremføres det, at normale elektriske cykler overvejende sælges til ældre, motionscyklister og kontoransatte, mens speed pedelecs for det meste anvendes til mere krævende aktiviteter som f.eks. pendling. Da kontoransatte sandsynligvis vil anvende deres normale elektriske cykler til transport fra bopælen til arbejdspladsen, er denne anvendelse meget lig anvendelsen af speed pedelecs til pendling. Det konkluderes derfor, at den påtænkte anvendelse og forbrugernes opfattelse overlapper hinanden i betydelig grad, hvilket derfor ikke kan begrunde en udelukkelse. |
|---|
| (70) | Med hensyn til de to påstande om udelukkelse konkluderede Kommissionen, at speed pedelecs og cykler under kategori L1e-A har de samme fysiske egenskaber som andre elektriske cykler og dermed falder ind under varedækningen. Selv om Kommissionen erkendte, at der findes forskellige varetyper i den generelle kategori for den pågældende vare, kan dette ikke i sig selv føre til en udelukkelse fra varedækningen. En anderledes tarifering inden for den samme generelle kategori af den pågældende vare er heller ikke et kriterium, der i sig selv ville medføre udelukkelse. Det er nemlig meget almindeligt i antidumpingundersøgelser, at den pågældende vare omfatter en række forskellige toldkoder. Endelig påvirker kravene vedrørende anvendelsen efter salget af den pågældende vare eller den samme vare ikke de grundlæggende fysiske egenskaber, der definerer denne vare i forbindelse med antidumpingundersøgelser. På samme måde er varedækningen ikke defineret af kategorier af forbrugere, der vil vælge den ene eller den anden varetype. Påstandene blev derfor afvist. |
|---|
| (71) | En importør hævdede, at trehjulede elektriske cykler bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Importøren hævdede, at det er uklart, om undersøgelsen faktisk dækkede alle typer cykler (herunder to- og trehjulede cykler samt quadricykler) eller kun tohjulede cykler, fordi det af titlen i indledningsmeddelelsen fremgik, at antidumpingproceduren vedrører import af elektriske cykler. |
|---|
| (72) | Kommissionen bemærkede, at varedækningen i denne undersøgelse imidlertid ikke defineres ved titlen på indledningsmeddelelsen, men derimod i afsnit »2. Den undersøgte vare«. I dette afsnit fastslås det klart, at den undersøgte vare omfatter »cykler«. Udtrykket »cykler« er ikke begrænset til cykler med 2 hjul, men omfatter også trehjulede cykler og quadricykler. Da tohjulede cykler er langt den mest udbredte type cykler, blev der i titlen henvist til tohjulede cykler, uden at udelukke andre typer cykler fra varedækningen i undersøgelsen. |
|---|
| (73) | Importøren hævdede endvidere, at undersøgelsen specifikt fokuserede på tohjulede cykler. Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Den havde indsamlet oplysninger om alle typer elektriske cykler; EU-producenterne og eksportørerne blev bedt om at angive antallet af hjul for alle de varer, de fremstillede og solgte på EU-markedet. Det er derfor klart, at trehjulede cykler særskilt blev identificeret og behandlet i løbet af undersøgelsen. Da tohjulede cykler ubestrideligt er den mest almindelige type cykler, er det ikke overraskende, at udtrykket e-cykler/elektriske cykler almindeligvis anvendes til at betegne alle former for elektriske cykler, i denne undersøgelse og på markedet. Dette betyder ikke, at andre typer cykler ikke indgik i undersøgelsen. |
|---|
| (74) | Det konkluderes derfor, at speed pedelecs under kategori L1e-A, elektriske cykler og elektriske trehjulede cykler har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og egenskaber samt endelige anvendelsesformål som andre typer elektriske cykler og derfor ikke kan udelukkes fra varedækningen i denne undersøgelse. |
|---|
| (75) | I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsætter Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, i nævnte forordning for de eksporterende producenter i Kina, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor kan indrømmes markedsøkonomisk behandling. |
|---|
| (76) | CCCMC hævdede, at efter udløbet af afsnit 15, litra a), nr. ii), i Kinas protokol om tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) den 11. december 2016 bør de almindelige regler for fastsættelse af den normale værdi gælde for kinesiske eksportører. I den forbindelse påstod de, at efter den 11. december 2016 ville anvendelsen af ikke-markedsøkonomimetoden med henblik på fastsættelsen være i strid med Unionens forpligtelser over for WTO. CCCME hævdede desuden, at den normale værdi ikke kan baseres på et referenceland, men bør baseres på kinesiske salgs- og omkostningsoplysninger. |
|---|
| (77) | Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort den 20. oktober 2017. Den relevante lovgivning, der finder anvendelse i denne sag, er derfor grundforordningen i den version, der var gældende på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Den normale værdi fastsættes derfor på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b), som var gældende på datoen for indledningen af denne undersøgelse i oktober 2017. CCCME's påstand afvises derfor. |
|---|
| (78) | Til orientering er følgende kriterier fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), med henblik på markedsøkonomisk behandling: 1) virksomhedernes beslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler uden nogen omfattende statslig indgriben, og udgifterne skal afspejle markedsværdierne 2) virksomhederne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål 3) der må ikke findes nogen væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system 4) retssikkerhed og retlig stabilitet skal sikres ved love om konkurs og ejerforhold samt 5) valutaomregninger skal foretages til markedskurs. |
|---|
| (79) | For at fastslå, hvorvidt kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, søgte Kommissionen at indhente de fornødne oplysninger ved at anmode de eksporterende producenter om at udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling. Kun en eksporterende producent, der indgik i stikprøven, Giant group, anmodede om markedsøkonomisk behandling og indsendte en besvarelse inden for den fastsatte frist. |
|---|
| (80) | Da denne sag involverer forretningsmæssigt forbundne parter, undersøgte Kommissionen, om gruppen af forretningsmæssigt forbundne parter som helhed opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Hvis et datterselskab eller en anden virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent i Kina, direkte eller indirekte er involveret i produktionen eller salget af den pågældende vare, gennemføres undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling derfor for hver enkelt forretningsmæssigt forbundne virksomhed og for gruppen af virksomheder som helhed. |
|---|
| (81) | Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede alle oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos de vigtigste retlige enheder hos begge grupper. |
|---|
| (82) | På dette grundlag konstaterede Kommissionen, at Giant group ikke kunne bevise, at den opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), navnlig kriterium 1 og 3. Kommissionen afviste derfor anmodningen om markedsøkonomisk behandling. |
|---|
| (83) | Desuden påviste Giant group ikke, at der ikke finder omfattende statslig indgriben sted, eller at udgifterne til de vigtigste input i væsentlig grad afspejler markedsværdierne i forbindelse med virksomhedens produktion af den pågældende vare. Som det blev forklaret i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger om markedsøkonomisk behandling, indkøber Giant group kinesiske aluminiumsrør og -stel, hvis priser påvirkes af væsentlige fordrejninger af primær aluminium som følge af omfattende statslig indgriben. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at Giant group ikke godtgjorde, at virksomheden opfyldte kriterium 1 for markedsøkonomisk behandling. |
|---|
| (84) | Desuden påviste Giant group heller ikke, at den ikke var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system Ifølge fremlæggelsen af konklusionerne om markedsøkonomisk behandling har Giant group nydt godt af en række præferentielle skatteordninger, refusioner, finansielle incitamenter og særlige fradrag for afholdte udgifter. Disse fordele betragtes navnlig i kombination som en væsentlig fordrejning, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Følgelig opfyldte virksomheden ikke kriterium 3 for markedsøkonomisk behandling. |
|---|
| (85) | Kommissionen fremlagde resultaterne af undersøgelsen for den pågældende eksporterende producent, myndighederne i det pågældende land samt EU-erhvervsgrenen. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen tog hensyn til de synspunkter, der blev fremsat. |
|---|
| (86) | Efter fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling fremsatte Giant group en række bemærkninger. |
|---|
| (87) | For så vidt angår kriterium 1, hævdede Giant group, at prisen på aluminium, som anvendes i produktionen af elektriske cykler, var på linje med de internationale priser, som afspejles på London Metal Exchange (»LME«). Alternativt fremførte virksomheden, at de deraf følgende fordrejninger ikke kunne betragtes som væsentlige, idet den værdimæssige virkning af den påståede fordrejning var under bagatelgrænsen. |
|---|
| (88) | Som Kommissionen har redegjort for i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger, er SHFE udformet på en sådan måde, at den kinesiske regering kan udøve fuldstændig kontrol over aluminiumsmarkedet. Hvorvidt denne indflydelse anvendes til at fastsætte priser baseret på markedsniveau eller baseret på andre overvejelser og dermed på en variabel afvigelse af markedsniveauet, er irrelevant for konstateringen af omfattende statslig indgriben. Kriteriet om omfattende statslig indgriben er opfyldt, såfremt staten ikke kun marginalt kan påvirke priserne, men kan udøve omfattende kontrol, uafhængigt af hvordan den rent faktisk udøver denne kontrol. |
|---|
| (89) | Den omstændighed, at den andel af aluminium, som anvendes i produktionen af elektriske cykler, er lavere end i andre varer, ændrer ikke det forhold, at producenterne af elektriske cykler opererer på et betydeligt fordrejet marked. I dette særlige tilfælde og uanset dens/dets værdi fastslog Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, at en aluminiumsramme (fremstillet af aluminiumsrør) er et af de væsentligste elementer til fremstilling af elektriske cykler med følgevirkninger for alle andre dele og komponenter. |
|---|
| (90) | Hvad angår kriterium 3, hævdede Giant group, at fordelen af den differentierede beskatning er et udtryk for lovlige industripolitiske målsætninger i Kina, og at den ikke kan betragtes som en fordrejning overført fra et tidligere ikke-markedsøkonomisk system. Desuden påstod Giant group, at eventuelle fordrejninger ikke var væsentlige. Gruppen hævdede endvidere, at der blev anvendt en ukorrekt metode til at fastslå, om indrømmelsen af brugsrettigheder til jorden udgjorde en omfattende fordrejning, idet virksomheden ikke amortiserede fordelen over aktivets levetid. |
|---|
| (91) | Kommissionen var ikke enig i, at en betegnelse som væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), indebærer nogen retlig eller faktisk sammenhæng med begrebet »fordel« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (»antisubsidiegrundforordningen«). Der er derimod tale om et koncept, der er kendetegnende for denne vurdering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). |
|---|
| (92) | Kommissionen fandt, at to virksomheder i gruppen havde modtaget næsten fuldstændig tilbagebetaling af udgifterne til brugsrettigheder til jord, mens en tredje betalte en lille procentdel af værdien af prisen for brugsrettigheden til jorden efter tilbagebetaling. Da der er tale om en erhvervssektor, hvor jorden er det vigtigste aktiv og er af betydelig karakter, kan Kommissionen kun konkludere, at virksomhedens produktionsomkostninger og finansielle situation er underlagt væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. |
|---|
| (93) | Beslutningen om ikke at indrømme Giant group markedsøkonomisk behandling forbliver dermed uændret. |
|---|
| (94) | Kommissionen underrettede de interesserede parter om den endelige afgørelse vedrørende markedsøkonomisk behandling. |
|---|
| (95) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«). Der blev i den forbindelse valgt et tredjeland med markedsøkonomi. |
|---|
| (96) | Foruden Schweiz, Japan og Taiwan, som var nævnt i indledningsmeddelelsen, søgte Kommissionen at finde producenter af den undersøgte vare i Australien, Mexico, Sydkorea, Thailand, Tyrkiet og USA. På grundlag af de indkomne oplysninger anmodede Kommissionen 27 producenter af samme vare om at afgive oplysninger. En producent i Schweiz og en producent i Taiwan besvarede spørgeskemaet for referencelandsproducenter. Besvarelsen fra producenten i Taiwan manglede væsentlige oplysninger, bl.a. oplysninger om produktionsomkostningerne pr. varetype og en liste over hjemmemarkedssalget. På trods af Kommissionens anmodninger indsendte producenten ikke en fuldstændig besvarelse, hvorved Schweiz fremstår som det eneste potentielle referenceland. |
|---|
| (97) | CCCME fremførte, at Schweiz ville være uegnet som referenceland af flere grunde. For det første adskiller schweiziske elektriske cykler sig fra de kinesiske, idet de har en central motor, hvorimod elektriske cykler fra Kina overvejende har navmotorer (monteret i hjulene); der er altså tale om forskellige teknologier. De schweiziske producenter anvender også dele, der er væsentligt anderledes (kraftigere centrale motorer, GPS-baserede kontrolenheder, touch-skærme mv.). For det andet fremstiller de schweiziske producenter deres egne varemærker, mens kineserne overvejende er fabrikanter af originaludstyr (»OEM«), der sælges til EU-importørerne. For det tredje er den samlede produktion i Schweiz meget mindre end produktionen i Kina. For det fjerde importerer de schweiziske producenter deres dele fra Unionen og Japan, hvorimod de kinesiske producenter forsyner sig på hjemmemarkedet. Endelig importerer kun tre ud af de otte schweiziske producenter komplette elektriske cykler fra Taiwan med henblik på videresalg, og den største producent importerer alle dele fra udlandet og forestår udelukkende samling i Schweiz. |
|---|
| (98) | CEIEB fremførte også, at Schweiz ville være uegnet som referenceland. CEIEB påpegede, at Schweiz har et meget anderledes udviklingsniveau end Kina og dermed også forskellige produktionsomkostninger (navnlig arbejdskraftomkostninger). Endvidere har intet andet marked i verden så stor en del af speed pedelecs, som på grund af lovkrav om typegodkendelse generelt er dyrere. |
|---|
| (99) | Undersøgelsen bekræftede, at et stort flertal af de elektriske cykler, der eksporteres fra Kina til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven har navmotorer, hvorimod elektriske cykler, der solgtes på det schweiziske marked af den samarbejdsvillige referencelandsproducent i undersøgelsesperioden har centrale motorer. Sammen med batteriet er motoren sædvanligvis den dyreste del af en elektrisk cykel. Centrale motorer og navmotorer er to forskellige teknologier med forskellige tekniske specifikationer og grader af kompleksitet. Centrale motorer har ikke blot en anderledes pris end navmotorer, men brugen af den ene eller den anden motortype har en afsmittende virkning på andre dele. En elektrisk cykel med central motor vil f.eks. have en anderledes og ofte dyrere ramme, som er designet til at passe til motoren. Det samme gælder for hjulene i forbindelse med elektriske cykler med navmotorer. Der er brug for visse supplerende dele som f.eks. motorholdere til elektriske cykler med central motor, men ikke til elektriske cykler med navmotor. Andre dele såsom momentfølere adskiller sig også afhængigt af motortypen. |
|---|
| (100) | Da der er tale om to forskellige teknologier med forskellige omkostningsstrukturer og priser, vil anvendelsen af Schweiz som referenceland ikke give Kommissionen en normal værdi for langt størstedelen af importen som følge af den afsmittende virkning, som er nævnt ovenfor, og vanskeligheden ved at kvantificere de ændringer, der ville være nødvendige for at justere den normale værdi fra Schweiz og tilpasse den til de varetyper, der eksporteres fra Kina til Unionen. |
|---|
| (101) | Kommissionen undersøgte desuden den samarbejdsvillige referencelandsproducents eksport til andre lande, men de bestod også udelukkende af elektriske cykler med central motor. |
|---|
| (102) | Kommissionen konkluderede derfor på dette tidspunkt, at Schweiz ikke er egnet som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
|---|
| (103) | Da der ikke findes et egnet tredjeland med markedsøkonomi, blev det i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), derfor midlertidigt konkluderet, at det ikke var muligt at fastsætte en normal værdi for producenterne i stikprøven på grundlag af hjemmemarkedspriser eller en beregnet normal værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, eller prisen fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen, og det var derfor nødvendigt at fastsætte den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, i dette tilfælde de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare. Dette blev fundet hensigtsmæssigt, idet Schweiz ikke var et egnet referenceland, og da der ikke blev indhentet samarbejde fra andre lande, jf. betragtning 96 og 99-102. Desuden fandt Kommissionen dette berettiget på grund af EU-markedets størrelse, tilstedeværelsen af import og den stærke interne konkurrence på EU-markedet for denne vare. |
|---|
| (104) | Da der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i denne sag, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter fastlagt, jf. betragtning 103, på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare på grundlag af data, der blev verificeret under kontrolbesøg hos de EU-producenter, der fremgår af betragtning 51. |
|---|
| (105) | Den normale værdi for hver varetype blev baseret på den faktiske salgspris (ab fabrik), som blev justeret for at indregne EU-erhvervsgrenens målfortjeneste. |
|---|
| (106) | Langt størstedelen af de varetyper, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, modsvarede ikke de varetyper, der blev fremstillet og solgt i Unionen. I de sjældne tilfælde, hvor en nøjagtig matchning af varekontrolnummeret (»PCN«) ikke var mulig, udelod Kommissionen gentagne gange PCN-egenskaberne, indtil der blev fundet et match. I visse undtagelsestilfælde, hvor særlige cykeltyper ikke blev produceret i Unionen, foretog man det tætteste match på grundlag af andre egenskaber. Nærmere oplysninger om denne procedure er blevet fremlagt for de eksporterende producenter. |
|---|
| (107) | De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importør. |
|---|
| (108) | I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen. |
|---|
| (109) | I de tilfælde hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I sådanne tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, samt for fortjeneste (9 %). |
|---|
| (110) | Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik. |
|---|
| (111) | For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Kommissionen foretog følgende justeringer af eksportprisen på grundlag af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med deres besvarelse af spørgeskemaet og under kontrolbesøgene: bankgebyrer, håndterings- og lasteomkostninger i eksportlandet, kreditomkostninger og fortjeneste for ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere i tilfælde af forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Unionen. |
|---|
| (112) | CCCME og en eksporterende producent i stikprøven fremførte, at der, for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen burde foretages en opjustering af sidstnævnte for de eksporterende producenter i OEM-segmentet. |
|---|
| (113) | CCCME fremførte, at da størstedelen af de kinesiske producenter af elektriske cykler er originaludstyrsfabrikanter, sælges deres produktion af elektriske cykler til de endelige forbrugere gennem varemærkeimportører og -distributører. Prisen for den endelige forbruger omfatter både varemærkeimportørens og distributørens avance. CCCME bemærkede, at varemærkeimportørerne i sektoren for elektriske cykler adskiller sig fra almindelige importører i andre sektorer. |
|---|
| (114) | Dette skyldtes iflg. CCCME, at for de fleste elektriske cykler, der eksporteres fra Kina til Unionen, foretages design, forskning og udvikling af varemærkeimportørerne eller af varemærkeimportørerne i samarbejde med eksportøren. I begge tilfælde har varemærkeimportørerne foretaget betydelige investeringer i dette arbejde ligesom EU-producenterne. Ud over importprisen vil varemærkeimportørerne tilføje værdien af deres eget varemærke til deres videresalgspris. Derfor bør eksportprisen hos de kinesiske producenter af elektriske cykler opjusteres ved at tilføje varemærkeimportørernes avance, før de sammenlignes med den normale værdi. |
|---|
| (115) | Kommissionen overvejede at foretage en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), (»handelsled«). Imidlertid var de relevante betingelser ikke opfyldt, da Kommissionen ikke fandt nogen konsekvente og tydelige forskelle i funktioner og priser mellem EU-erhvervsgrenens salg af originaludstyr og salg af ikke-originaludstyr på EU-markedet for de enkelte varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i). Grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), fandt heller ikke anvendelse, da handelsleddet — OEM — ikke findes på EU-producenternes hjemmemarked. |
|---|
| (116) | Kommissionen overvejede også af foretage en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), (»andre faktorer«) for at tage højde for varemærkeimportørernes omkostninger til design og FoU. På dette stadium af undersøgelsen forsynede de eksporterende producenter dog ikke Kommissionen med en pålidelig opgørelse over disse omkostninger. Kommissionen opfordrede derfor de interesserede parter til at fremlægge en mere pålidelig og verificérbar opgørelse over omkostningerne i forbindelse med en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). |
|---|
| (117) | CCCME's anmodning blev derfor afvist. |
|---|
| (118) | I henhold til tre stikprøveudtagne eksporterende producenter var den varetypeklassificering, som Kommissionen har foreslået, utilstrækkelig til at sondre mellem elektriske cykler af forskellige prisniveauer. De anmodede Kommissionen om at tilføje adskillige egenskaber til varetypeklassificeringen, nemlig: — kædeomskifter — med henblik på at afspejle forskellen mellem eksterne og interne kædeomskiftersæt — bremse — med henblik på at afspejle forskellen mellem mekaniske og hydrauliske bremser — affjedring — med henblik på at afspejle forskellen mellem fjederophæng, hydraulisk ophæng og luftaffjedring samt — batterikarakteristika — tilføjelse af to kapacitetsintervaller — under 250 Wh og mellem 250 Wh og 350 Wh. |
|---|
| (119) | Klageren påstod derimod, at forskellige dele inden for hver af de foreslåede egenskaber i sig selv ikke har forskellige priser. Desuden er elektriske cykler, som angiveligt har flere dyrere dele inden for hver af de foreslåede egenskaber, ikke nødvendigvis dyrere end cykler, der angiveligt indeholder billigere dele. Klageren fremlagde adskillige eksempler herpå. |
|---|
| (120) | De eksporterende producenter var derimod ikke enige heri og påpegede, at klageren i sine eksempler sammenlignede en avanceret ekstern kædeomskifter (med 10 gear) med en mindre avanceret intern kædeomskifter (med tre gear). Dette skulle være grunden til, at priserne er ens. Tilsvarende sammenlignes avancerede mekaniske bremser med mindre avancerede hydrauliske bremser. Den eksporterende producent påpegede også, at det er meningsløst at sammenligne cykler, der indeholder forskellige dele, med henblik på at bevise, at disse dele ikke påvirker prisen på hele cyklen, idet der i hvert eksempel er andre differentierende faktorer end de pågældende dele. |
|---|
| (121) | Kommissionen noterede sig de to sæt bemærkninger. Hvad angår de supplerende egenskaber, bemærker Kommissionen, at den ikke har været i stand til at fastslå, om en intern kædeomskifter altid er væsentligt dyrere end en ekstern kædeomskifter, eller om en hydraulisk bremse altid vil være væsentligt dyrere end en mekanisk bremse. I disse underkategorier findes der dele i den høje og lave ende af prisspektret. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke synes at være en konsekvent væsentlig prisforskel mellem delene inden for de foreslåede yderligere egenskaber, der kunne berettige en ændring af varetyperne i denne undersøgelse. |
|---|
| (122) | I denne fase af undersøgelsen var der ingen dokumentation, der berettigede justeringer baseret på prisforskelle for delene inden for de ovenfor anførte egenskaber, samt de yderligere egenskaber, som de eksporterende producenter fremførte senere (dvs. antallet af gear i kædeomskiftere og den centrale motors varemærke). Elektriske cykler, der eksporteres fra Kina til Unionen, anvender en blanding af dele inden for disse egenskaber, der, så vidt Kommissionen er orienteret, ikke er til fordel for en bestemt type. Det samme gælder elektriske cykler produceret i Unionen. Kommissionen opfordrede igen interesserede parter til at fremsende verificerbare beviser og oplysninger i denne forbindelse med henblik på at afslutte sin vurdering af ovennævnte argumenter. |
|---|
| (123) | For de eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|---|
| (124) | Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev fastsat i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet som et vejet gennemsnit på grundlag af de margener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven. |
|---|
| (125) | For alle de andre kinesiske eksporterende producenters vedkommende fastsatte Kommissionen graden af samarbejde i Kina. Den blev målt ved at vurdere andelen af de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen set i forhold til den samlede eksportmængde fra det pågældende land til Unionen. |
|---|
| (126) | Samarbejdsniveauet var højt. Restdumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter i Kina blev derfor midlertidigt fastsat til et niveau svarende til den højeste dumpingmargen, der blev fastlagt for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven. |
|---|
| (127) | De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes som følger: Tabel 1 Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Bodo Vehicle Group Co., Ltd. 90,6 % Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd. 34,6 % Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. 42,8 % Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. 106,4 % Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven (jf. bilag) 51,0 % Alle andre virksomheder 106,4 % |
|---|
| (128) | I starten af den betragtede periode var der 41 producenter i Unionen, der fremstillede samme vare. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Fire af dem indstillede deres produktion i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (129) | Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,1 mio. cykler. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af tallene for forbruget, som blev indsendt af Confederation of European Bicycle Industry (»CONEBI«), importstatistikker og forholdet mellem salget og produktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven. |
|---|
| (130) | En interesseret part hævdede, at to EU-producenter også er importører af elektriske cykler. De hævdede imidlertid ikke, at disse producenter burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, eller fremsatte argumenter for, hvorfor de bør udelukkes. Importen udgør ikke i sig selv en grund til udelukkelse fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (131) | En anden part hævdede, at virksomheden ATALA og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Accell Nederland ikke bør udgøre en del af EU-erhvervsgrenen, idet ATALA importerer elektriske cykler fra Kina. I henhold til betingelserne i grundforordningens artikel 4, stk. 2, er ATALA og Accell ikke forretningsmæssigt forbundet. Under alle omstændigheder udgør importen ikke i sig selv en grund til udelukkelse fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (132) | Andre EU-producenter, der har anmodet om fortrolighed, har rapporteret import fra Kina. Disse virksomheder tegner sig sammen med virksomhederne i betragtning 130 og 131 for mindre end 5 % af EU-erhvervsgrenens produktion og salg. De har derfor ingen væsentlig indvirkning på skadesindikatorerne for EU-erhvervsgrenen som helhed. Hvorvidt disse virksomheder anses for at være en del af EU-erhvervsgrenen har ingen væsentlig indvirkning på skadesanalysen. Dette spørgsmål vil blive yderligere undersøgt i forbindelse med de endelige undersøgelsesresultater. |
|---|
| (133) | Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger fra CONEBI. |
|---|
| (134) | EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 2 EU-forbrug (enheder) 2014 2015 2016 UP Samlet EU-forbrug (enheder) 1 139 000 1 363 842 1 666 251 1 982 269 Indeks 100 120 146 174 Kilde: CONEBI. |
|---|
| (135) | EU-forbruget steg støt fra 1,1 mio. enheder i 2014 til næsten 2 mio. enheder i undersøgelsesperioden, hvilket afspejler en stigning på 74 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes større miljøbevidsthed og fortsatte investeringer i markedsføring og salgsfremme og i den teknologiske udvikling af elektriske cykler. |
|---|
| (136) | Elektriske cykler har siden 2017 været tariferet under KN-kode 8711 60 10. Før 2017 blev elektriske cykler tariferet under KN-kode (ex) 8711 90 10, som omfattede andre varer. For at råde bod på dette problem indgav klageren detaljerede kinesiske toldstatistikker, som gjorde det muligt at identificere den kinesiske eksport af elektriske cykler. |
|---|
| (137) | Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats oplysninger ved til den relevante HS-kode at ekstrapolere forholdet mellem kinesisk eksport af elektriske cykler (jf. ovenfor) og den samlede eksport fra Kina under den samme HS-kode. For ni måneder af 2017 er statistikken over den kinesiske import direkte baseret på oplysninger fra Eurostat. |
|---|
| (138) | Markedsandelen for importen blev dernæst fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 2 i betragtning 134. |
|---|
| (139) | Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde (enheder) og markedsandel 2014 2015 2016 UP Importmængde fra Kina (enheder) 199 728 286 024 389 046 699 658 Indeks 100 143 195 350 Markedsandel (%) 18 21 23 35 Indeks 100 120 133 201 Kilde: Eurostat, officielle kinesiske eksportstatistikker. |
|---|
| (140) | Importmængden fra Kina blev mere end tredoblet og steg fra 200 000 enheder i 2014 til nærved 700 000 enheder i undersøgelsesperioden. Væksten tog til mellem 2016 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (141) | Sideløbende hermed steg EU-markedsandelen for importen fra Kina fra 17 % i 2014 til 35 % i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (142) | CCCME gav udtryk for sine betænkeligheder vedrørende pålideligheden af de kinesiske toldstatistikker, som klageren har fremlagt, og anmodede om, at der blev fremlagt detaljerede statistikker og kilden til disse oplysninger. |
|---|
| (143) | Klageren sendte de detaljerede statistikker, som den havde anvendt i sin anmodning, til Kommissionen. Klageren stillede i den ikkefortrolige udgave af klagen også de samlede eksporttal pr. år til rådighed. Klageren anførte desuden, at oplysningerne stammede fra de kinesiske toldmyndigheder, anførte de anvendte koder og gjorde rede for sin metode til at udelukke andre varer end den pågældende vare. |
|---|
| (144) | Kommissionen konstaterede ved en kontrol af disse data, at klageren havde købt disse toldstatistikker af en kinesisk virksomhed, der har stor ekspertise på dette område, og at de samme oplysninger var tilgængelige fra andre kinesiske leverandører af sådanne tjenester. |
|---|
| (145) | Men kontrollen viste også, at klageren i det åbne dossier havde givet en nøjagtig beskrivelse af metoden til at fastsætte eksporten af elektriske cykler fra Kina. |
|---|
| (146) | Derudover blev de detaljerede oplysninger fra klageren krydstjekket med andre informationskilder og viste sig at være pålidelige. Ingen andre parter foreslog alternative informationskilder eller metoder. |
|---|
| (147) | Kommissionen konstaterede også, at de detaljerede oplysninger og identiteten af den virksomhed, der havde leveret disse oplysninger, i sagens natur var fortrolige, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 1. Hvis identiteten på leverandøren af oplysningerne blev afsløret, ville dette have væsentlige negative virkninger på den person, der havde fremlagt oplysningerne, eller den person, som havde leveret oplysningerne. |
|---|
| (148) | Under disse omstændigheder og i betragtning af omfanget af de fremlagte samlede data og metoden i det ikkefortrolige dossier konstaterede Kommissionen, at inputdata og identiteten af den virksomheden, som videresælger dem, ikke er nødvendig, for at den pågældende part kan udøve sin ret til forsvar. |
|---|
| (149) | CCCME's påstand blev derfor afvist. |
|---|
| (150) | Interesserede parter hævdede, at importen fra Kina har fulgt markedstendenserne, da både forbruget i Unionen og den kinesiske eksport var stigende. Det skal dog bemærkes, at omfanget af væksten i den kinesiske eksport og i forbruget i Unionen er meget forskelligt. Mellem 2014 og undersøgelsesperioden steg importen fra Kina med 250 %, mens forbruget i Unionen steg meget mindre, nemlig med 74 %. Selv om tendensen var den samme, var omfanget af stigningen således meget forskelligt. |
|---|
| (151) | Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af oplysninger fra Eurostat ud fra metoden i betragtning 137. |
|---|
| (152) | De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/enhed) 2014 2015 2016 UP Kina 472 451 477 422 Indeks 100 96 101 89 Kilde: Eurostat, kinesiske eksportstatistikker. |
|---|
| (153) | Den gennemsnitlige pris på importen fra Kina faldt med 11 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden, hvor der først var en nedgang på 4 % mellem 2014 og 2015 og endnu et fald på 12 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (154) | Da sammensætningen af varetyperne ikke præcist var kendt på grund af den generelle karakter af statistikkerne fra Eurostat, er prisudviklingen ikke helt pålidelig. Kommissionen har imidlertid bemærket, at de gennemsnitlige priser på importen fra Kina var markant lavere end både EU-producenternes priser og prisen på importen fra andre tredjelande end Kina. Hertil kommer, at mens de kinesiske eksportører udvidede deres varesortiment, der sælges på EU-markedet, og inkluderede dyrere elektriske cykler, faldt gennemsnitsprisen for den kinesiske import. |
|---|
| (155) | Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: 1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de fire EU-producenter i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik samt 2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de eksporterende kinesiske producenter i stikprøven ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis med passende justeringer for told på 6 % og importomkostninger. |
|---|
| (156) | MOFCOM (det kinesiske handels- og finansministerium) hævdede, at prisunderbudsanalysen burde tage hensyn til forskellige elementer, såsom typen af elektriske cykler (f.eks. elektrisk citybike og elektrisk mountainbike), motorens placering (navmotor eller centralmotor, batteriets kraft og det materiale, som de elektriske cykler er produceret af (f.eks. stål, aluminium, kulstof). Det bekræftes, at alle disse faktorer blev taget i betragtning i forbindelse med prisunderbudsanalysen. |
|---|
| (157) | Kommissionen foretog prissammenligningen for hver enkelt varetype for transaktioner — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Hvad angår handelsleddet for disse transaktioner, blev det fastslået, at både de stikprøveudtagne EU-producenter og de stikprøveudtagne kinesiske eksportører sælger til OEM-kunder og under deres eget varemærke. Det blev derfor undersøgt, om en justering for handelsled var berettiget. I den forbindelse blev det undersøgt, om der er konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til OEM-kunder og salg under eget varemærke. Det blev fastslået, at ikke var en sådan konsekvent og tydelig prisforskel for de stikprøveudtagne EU-producenters salg. |
|---|
| (158) | Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven. Heraf fremgik det, at underbudsmargenerne lå på mellem 16,2 % og 41 %. |
|---|
| (159) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|---|
| (160) | Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 28. |
|---|
| (161) | Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. |
|---|
| (162) | Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, vækst, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping) ud fra de oplysninger, som CONEBI og EU-producenterne havde afgivet samt ud fra importstatistikker. |
|---|
| (163) | Kommissionen kontrollerede oplysningerne om forbrug, som blev indsendt af CONEBI. Kommissionen fastslog, at disse oplysninger reelt var baseret på informationer indhentet fra nationale sammenslutninger af europæiske producenter, som blev indhentet fra virksomhedernes erklæringer eller et rimeligt skøn, og at de blev støttet af passende dokumentation og forskningsprocedurer. |
|---|
| (164) | Indikatorerne for EU-erhvervsgrenens salg, produktion, kapacitet og beskæftigelse er afledt af disse oplysninger. De er blevet anslået på grundlag af EU-producenternes relevante andele af stikprøven. Denne tilgang følger den metode, der er beskrevet af klageren i den ikke-fortrolige version af klagen. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til denne metode. |
|---|
| (165) | På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at det makroøkonomiske datasæt er repræsentativt for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|---|
| (166) | Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige salgspriser pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, produktionsomkostninger pr. enhed, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast) ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som var blevet behørigt efterprøvet. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. |
|---|
| (167) | Den samlede EU-produktion, -produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2014 2015 2016 UP Produktionsmængde (enheder) 842 531 987 111 1 108 087 1 089 541 Indeks 100 117 132 129 Produktionskapacitet (enheder) 1 140 553 1 397 145 1 694 853 1 538 347 Indeks 100 122 149 135 Kapacitetsudnyttelse (%) 74 71 65 71 Indeks 100 96 89 96 Kilde: CONEBI, stikprøveudtagne EU-producenter. |
|---|
| (168) | EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 29 % i den betragtede periode til trods for et fald på 2 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (169) | Stigningen i produktionen skyldes stigningen i forbruget. Produktionen skal tilrettelægges forud på grund af meget korte salgsperioder og bygger derfor i et vist omfang på salgsprognoser. Faldet i produktionen mellem 2016 og undersøgelsesperioden udgjorde derfor hovedsageligt et vedvarende tab af markedsandele over for importen fra Kina, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at revurdere sine forventninger |
|---|
| (170) | Produktionskapaciteten steg med 35 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg med 49 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 9 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (171) | Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 74 % i 2014 til 71 % i undersøgelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 74 % til 65 % mellem 2014 og 2016 som følge af en hurtigere vækst i kapaciteten end i produktionen. Tendensen vendte mellem 2016 og undersøgelsesperioden, hvor kapaciteten blev reduceret i et større omfang end nedgangen i produktionen, hvilket har medført en stigning i kapacitetsudnyttelsen fra 65 % til 71 %. |
|---|
| (172) | Kapaciteten henviser til det teoretiske antal elektriske cykler, som kan fremstilles på de tilgængelige produktionslinjer. De produktionslinjer, der i øjeblikket anvendes til fremstilling af elektriske cykler er hovedsagelig blevet omstillet fra eksisterende produktionslinjer, der tidligere blev brugt til konventionelle cykler. En sådan omstilling kan gennemføres hurtigt og med begrænsede omkostninger. Produktionskapaciteten til elektriske cykler udgør kun en lille del af den eksisterende kapacitet til fremstilling af konventionelle cykler. Som følge heraf er indikatorerne for kapacitet og kapacitetsudnyttelse af begrænset relevans, da de kan tilpasses under hensyntagen til markedsudviklingen. I denne sag fastslog Kommissionen også, at omstillingen mellem konventionelle og elektriske cykler heller ikke kræver væsentlige investeringer (som påvirker likviditeten, evnen til at tilvejebringe kapital, eller den videre drift), betydelige faste omkostninger (med stor indvirkning på rentabiliteten i forbindelse med udnyttelsen), eller en forpligtelse til at øge produktionen. |
|---|
| (173) | EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2014 2015 2016 UP Salgsmængde på EU-markedet i alt (enheder) 862 168 941 937 1 074 335 1 042 268 Indeks 100 109 125 121 Markedsandel (%) 76 69 64 53 Indeks 100 91 85 69 Kilde: CONEBI, stikprøveudtagne EU-producenter. |
|---|
| (174) | EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg i den betragtede periode med 21 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 25 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 3 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (175) | Som det var tilfældet med udviklingen i produktionsmængden, skyldes stigningen i salgsmængden mellem 2014 og 2016 en stigning i forbruget. Faldet i salgsmængden mellem 2016 og undersøgelsesperioden hang direkte sammen med det fortsatte tab af markedsandele over for importen fra Kina. |
|---|
| (176) | EU-erhvervsgrenens salg steg meget langsommere end udviklingen i forbruget. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt, nemlig fra 76 % i 2014 til 53 % i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (177) | EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til fuldt ud at drage fordel af væksten i forbruget mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Faktisk steg forbruget med 74 %, og EU-erhvervsgrenen var kun i stand til at øge salget med 21 %. Som følge heraf mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele (23 procentpoint) i denne periode. EU-erhvervsgrenen var nødt til at reducere sin produktion og sit salg, beskæftigelsen og kapaciteten mellem 2016 og undersøgelsesperioden på grund af dumpingimporten fra Kina. |
|---|
| (178) | Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2014 2015 2016 UP Antal ansatte 2 577 3 030 3 546 3 610 Indeks 100 118 138 140 Produktivitet (enheder/ansat) 327 326 312 302 Indeks 100 100 96 92 Kilde: CONEBI, stikprøveudtagne EU-producenter. |
|---|
| (179) | EU-erhvervsgrenen øgede i den betragtede periode beskæftigelsen med 40 %. Størstedelen af denne stigning fandt sted mellem 2014 og 2016. Beskæftigelsen steg med 2 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (180) | Produktiviteten faldt med 8 %, da der var en hurtigere stigning i beskæftigelsen end i produktionen. |
|---|
| (181) | Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina. |
|---|
| (182) | Der er ingen tegn på tidligere dumping. |
|---|
| (183) | De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2014 2015 2016 UP Gennemsnitlig salgspris pr. enhed i Unionen (EUR/enhed) 1 112 1 156 1 237 1 276 Indeks 100 104 111 115 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/enhed) 1 068 1 134 1 173 1 234 Indeks 100 106 110 116 Kilde: EU-producenterne i stikprøven. |
|---|
| (184) | De gennemsnitlige salgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg med 15 % i løbet af den betragtede periode i tråd med stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, som steg med 16 %. |
|---|
| (185) | Da de gennemsnitlige omkostninger og priser er påvirket af det varesortiment, der sælges af disse producenter, betyder dette ikke, at omkostningerne og priserne på en tilsvarende vare steg med 16 % i den betragtede periode. |
|---|
| (186) | De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2014 2015 2016 UP Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 38 348 37 042 34 818 34 659 Indeks 100 97 91 90 Kilde: EU-producenterne i stikprøven. |
|---|
| (187) | De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 10 % i løbet af den betragtede periode som følge af stigningen i antallet af fabriksarbejdere i forhold til stigningen i antallet af ansatte beskæftiget med salg og administrative funktioner. |
|---|
| (188) | Lagerbeholdningerne hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2014 2015 2016 UP Slutlagre (enheder) 59 375 73 521 90 573 98 412 Indeks 100 124 153 166 Kilde: EU-producenterne i stikprøven. |
|---|
| (189) | Slutlagrene hos de fire stikprøveudtagne EU-producenter steg med 66 % i den betragtede periode. |
|---|
| (190) | Det skal bemærkes, at lagerbeholdningerne i undersøgelsesperioden blev gjort op i slutningen af september, hvor lagerbeholdningerne normalt er begrænsede, da det falder sammen med afslutningen på salgssæsonen. Derimod blev lagerbeholdningerne i de andre perioder gjort op i slutningen af december, hvor det er normalt at have store lagerbeholdninger forud for den næste salgssæson. |
|---|
| (191) | Stigningen i lagerbeholdningerne var derfor betydelig. Dette skyldtes den generelle udvikling på markedet og den omstændighed, at selv om produktionsmængderne var betydeligt lavere end stigningen i forbruget, udviklede salgsmængden sig endnu langsommere end produktionen, hvilket forårsagede en ophobning af lagerbeholdninger, som især ses ved udgangen af undersøgelsesperioden. |
|---|
| (192) | Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2014 2015 2016 UP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) 2,7 4,3 3,8 3,4 Indeks 100 160 142 125 Likviditet (EUR) 5 178 860 – 5 433 666 17 079 409 4 955 399 Indeks 100 – 105 330 96 Likviditet (% af omsætningen) 1,1 – 1,0 2,5 0,6 Indeks 100 – 89 218 55 Investeringer (EUR) 6 775 924 17 773 148 7 888 936 11 965 802 Indeks 100 262 116 177 Investeringsafkast (%) 18 30 38 37 Indeks 100 164 213 203 Kilde: EU-producenterne i stikprøven. |
|---|
| (193) | Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. |
|---|
| (194) | Fra et lavt udgangspunkt på 2,7 % i 2014 blev overskudsmargenerne udhulet fra 4,3 % i 2015 til 3,4 % i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (195) | Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten faldt i den betragtede periode med 4 % og var negativ i 2015. Den omfattede ikke investeringer i den betragtede periode. |
|---|
| (196) | Sammenligningen af fortjenstmargenen i procent af omsætningen med den driftsmæssige likviditet udtrykt på samme grundlag viser en meget ringe konvertering af fortjeneste til likviditet på grund af udsving i lagerbeholdningerne. |
|---|
| (197) | Investeringerne steg med 77 % i den betragtede periode, men udgjorde højst 2 % af salget. |
|---|
| (198) | Investeringsafkastet steg med 103 % i den betragtede periode. Selv om sektoren for elektriske cykler strukturelt er en kontantintensiv virksomhed, kræves der kun beskedne aktiver til driften, og de forefindes generelt allerede fra produktionen af konventionelle cykler. I denne forbindelse er investeringsafkastet af begrænset relevans. |
|---|
| (199) | EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater i undersøgelsesperioden, hvad angår fortjeneste og likviditet, hæmmede dens evne til at rejse kapital. |
|---|
| (200) | EU-erhvervsgrenen blev konfronteret med en stigende strøm af dumpingimport fra Kina og var ikke i stand til at udnytte væksten på markedet for elektriske cykler. Salget steg med 21 % i den betragtede periode, mens forbruget steg med 74 %. Samtidig var der et tab af markedsandele på 23 procentpoint, hvoraf 18 % gik til importen fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem 16 % og 43 % i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (201) | Presset på salget var udtalt i forbindelse med produktion, lagerbeholdninger, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Produktionen steg stort set i samme takt som forbruget mellem 2014 og 2015 (henholdsvis + 17 % og + 20 %). Efter 2015 var EU-erhvervsgrenen imidlertid tvunget til at revurdere sine forventninger til salget. Tendensen i produktionen afveg derefter markant og i stigende grad fra den generelle udvikling på markedet, hvor produktionen steg med 12 procentpoint, mens forbruget steg med 54 procentpoint mellem 2015 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (202) | Ikke desto mindre var produktionen, med undtagelse af 2014, systematisk højere end salget, hvilket har ført til en betydelig stigning i lagerbeholdningerne. Produktionskapaciteten, der var steget i takt med forbruget indtil 2016, blev reduceret for at dæmme op for forværringen af kapacitetsudnyttelsen, der faldt med 9 procentpoint mellem 2014 og 2016. |
|---|
| (203) | Mellem 2016 og undersøgelsesperioden faldt den samlede produktion, lagerbeholdningerne var større efter salgssæsonen end før, kapaciteten blev reduceret, beskæftigelsen stagnerede, alt imens importen fra Kina steg med 155 procentpoint. |
|---|
| (204) | Presset på priserne og den manglende mulighed for at udnytte stordriftsfordelene i et fremspirende marked fastholdt EU-erhvervsgrenens rentabilitet på et lavt niveau i hele den betragtede periode. Denne lave fortjeneste og udsvinget i lagerbeholdningerne førte til en lav driftsmæssig likviditet, der lå under investeringsniveau i den betragtede periode og skabte et yderligere element af sårbarhed over for denne kontantintensive virksomhed, som er stærkt afhængig af den likviditet, der stilles til rådighed af bankerne. Fire producenter gik konkurs i løbet af undersøgelsesperioden. |
|---|
| (205) | Skadesindikatorerne for vækst, markedsandel, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdninger, fortjeneste, likviditet og evnen til at rejse kapital udviklede sig negativt. Kun den stærkt stigende efterspørgsel var årsag til, at de andre indikatorer ikke også udviklede sig negativt. |
|---|
| (206) | På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
|---|
| (207) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. |
|---|
| (208) | Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater og en påstået virkning af investeringer og kapacitetsudvidelse. |
|---|
| (209) | Priserne for dumpingimporten fra Kina underbød i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden med underbudsmargener på mellem 16,2 % og 43,2 %. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen 23 procentpoint af markedsandelen på et marked, der steg med 74 %, mens importen fra Kina steg med 250 % og markedsandelen med 17 procentpoint, dvs. fra 18 % til 35 %. Pristrykket fra dumpingimporten fra Kina holdt fortjenesten og likviditeten på et lavt niveau. |
|---|
| (210) | Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2014 2015 2016 UP Taiwan Mængde (enheder) 21 335 43 095 79 312 108 817 Indeks 100 202 372 510 Markedsandel (%) 2 3 5 5 Gennemsnitspris (EUR) 622 571 843 1 016 Indeks 100 92 135 163 Vietnam Mængde (enheder) 37 892 74 259 91 468 101 376 Indeks 100 196 241 268 Markedsandel (%) 3 5 5 5 Gennemsnitspris (EUR) 435 539 542 570 Indeks 100 124 125 131 Schweiz Mængde (enheder) 883 14 310 30 477 28 440 Indeks 100 1 621 3 452 3 221 Markedsandel (%) 0 1 2 1 Gennemsnitspris (EUR) 1 140 1 391 1 606 1 606 Indeks 100 122 141 141 Japan Mængde (enheder) 16 994 4 217 1 613 1 710 Indeks 100 25 9 10 Markedsandel (%) 1 0 0 0 Gennemsnitspris (EUR) 1 098 1 406 1 687 952 Indeks 100 128 154 87 I alt — alle andre tredjelande end Kina Mængde (enheder) 77 104 135 881 202 870 240 343 Indeks 100 176 263 312 Markedsandel (%) 7 10 12 12 Gennemsnitspris (%) 641 666 828 897 Indeks 100 104 129 140 Kilde: Eurostat. |
|---|
| (211) | Importmængden fra andre tredjelande end Kina udviklede sig markant og øgede sin markedsandel fra 7 % i 2014 (77 000 enheder) til 12 % (240 000 i undersøgelsesperioden). Tempoet i stigningen aftog dog, da de kinesiske eksportører øgede deres aktivitet efter 2015. |
|---|
| (212) | Denne import kommer næsten udelukkende fra Taiwan og Vietnam. Efter 2015 konstaterede Kommissionen ikke desto mindre en langsommere stigning i importen fra Vietnam, hvilket måske kan forklares med den betydelige og stigende prisforskel i forhold til importen fra Kina. Ligeledes skete den fortsatte stigning i importen fra Taiwan på baggrund af en lige så betydelig stigning i priserne, hvilket tyder på, at denne import kan være blevet fortrængt til højprissegmentet. |
|---|
| (213) | Priserne på importen fra Taiwan og Vietnam var i gennemsnit lavere end EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af den store forskel på priserne for elektriske cykler kan Kommissionen dog ikke konkludere, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser, når man sammenligner vare-for-vare. Desuden steg de gennemsnitlige priser på importen fra Taiwan og Vietnam, mens de gennemsnitlige priser på importen fra Kina faldt. |
|---|
| (214) | Forskellen mellem priserne på importen fra Vietnam og EU-erhvervsgrenens priser var dog betydelig, og det kan ikke udelukkes, at disse importpriser bidrog marginalt til skaden. Efter 2015 vandt importen fra Vietnam imidlertid ikke længere markedsandele, og mængderne forblev små herefter. |
|---|
| (215) | Som følge heraf kunne importen fra alle andre lande end Kina ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kan heller ikke have haft nogen væsentlig betydning for denne skade. |
|---|
| (216) | Eksportmængden hos de fire stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2014 2015 2016 UP Produktionsmængde (enheder) 5 539 14 529 24 922 21 548 Indeks 100 262 450 389 Gennemsnitspris (EUR) 1 570 680 676 907 Indeks 100 43 43 58 Kilde: EU-producenterne i stikprøven. |
|---|
| (217) | Eksporten til lande uden for Unionen fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, var ubetydelig (3 % af den samlede salgsmængde i den betragtede periode). Selv i betragtning af faldet i gennemsnitsprisen kan EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke have været en årsag til skaden. |
|---|
| (218) | CCCME hævdede, at investeringer i kapacitet i 2016 resulterede i en overskydende produktionskapacitet uden nogen realistiske forventninger til salget, hvilket medførte både en markant nedgang i kapacitetsudnyttelsen og en alvorlig påvirkning af rentabiliteten. |
|---|
| (219) | Kommissionen afviste denne påstand. For det første kan det ikke siges, at investeringen i produktionskapaciteten var ud over enhver realistisk forventning til salget. Som vist i tabel 5 steg produktionskapaciteten med 300 000 enheder mellem 2015 og 2016. Dette var fuldt på linje med væksten i forbruget mellem 2015 og 2016, som ligeledes var på 300 000 enheder, jf. tabel 2. På grund af urimeligt pres fra den kinesiske dumpingimport reducerede EU-erhvervsgrenen senere sin produktionskapacitet mellem 2016 og undersøgelsesperioden med over 150 000 enheder, trods en yderligere vækst på markedet med mere end 300 000 enheder. |
|---|
| (220) | For det andet bemærkede Kommissionen, at der ikke var tale om store investeringsudgifter. Tværtimod udgjorde de under 2 % af den samlede omsætning i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen konverterede eksisterende produktionslinjer, og kapacitetsforøgelsen var derfor ikke en af hovedårsagerne til investeringsudgifter. |
|---|
| (221) | For det tredje blev investeringsudgifterne ikke taget i betragtning i forbindelse med rentabiliteten (undtaget for af- og nedskrivninger, som ikke steg væsentligt) eller likviditeten (som er på driftsniveau). Det var derfor unøjagtigt at fortolke hver af disse indikatorer i lyset af investeringerne. |
|---|
| (222) | Endelig viste Kommissionens indikatorer, at produktionsomkostningerne steg i takt med salgspriserne. Som følge heraf kan det ikke gøres gældende, at kapacitetsforøgelsen havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på produktionsomkostningerne. |
|---|
| (223) | Kommissionen fastslog foreløbigt en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne har lidt, og dumpingimporten fra Kina. |
|---|
| (224) | Kommissionen udskilte og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. |
|---|
| (225) | Det blev foreløbigt ikke fundet, at de øvrige identificerede faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater samt en påstået indvirkning fra investeringer og en kapacitetsudvidelse, svækkede årsagssammenhængen, heller ikke i lyset af disse faktorers eventuelle kombinerede virkning. |
|---|
| (226) | På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen. |
|---|
| (227) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
|---|
| (228) | CONEBI, som omfatter de nationale foreninger, der repræsenterer både cykelfabrikanter og reservedelsleverandører, støttede indførelsen af foranstaltninger. Imidlertid tog ingen af leverandørerne stilling i denne undersøgelse. |
|---|
| (229) | I henhold til tal fra CONEBI fremstiller 424 virksomheder i 19 medlemsstater dele til cykler (både konventionelle og elektriske cykler), og de beskæftiger næsten 21 000 personer og har investeret mere end 660 mio. EUR i produktion og innovation i 2016. |
|---|
| (230) | Kommissionen konkluderede foreløbigt, at det vil være til fordel for de interesser, der gør sig gældende for EU-erhvervsgrenens leverandører, at der indføres en antidumpingtold. |
|---|
| (231) | EU-erhvervsgrenen består af såvel større virksomheder som små og mellemstore virksomheder og beskæftigede i den betragtede periode direkte ca. 3 600 personer i 12 medlemsstater. Mens forbruget af elektriske cykler stadig udgør en lille andel af det samlede cykelmarked, sker der et hurtigt skift i efterspørgslen fra konventionelle cykler til elektriske cykler, og det udgør en strukturel udfordring at opretholde aktivitetsniveauet, merværdien og arbejdspladserne i hele cykelindustrien. |
|---|
| (232) | Som det fremgår af afsnit 4.4.4, viste analysen af udviklingen i skadesindikatorerne fra begyndelsen af den betragtede periode, at hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen og blev negativt påvirket af dumpingimporten. |
|---|
| (233) | Kommissionen forventer, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil give alle producenter mulighed for at operere på EU-markedet på rimelige konkurrencevilkår. Uden foranstaltninger synes der at være stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forværres yderligere. |
|---|
| (234) | Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold. |
|---|
| (235) | CEIEB gav sig til kende og var imod indførelsen af foranstaltninger. CEIEB repræsenterer 21 importører fra syv medlemsstater. |
|---|
| (236) | 11 af CEIEB's medlemmer havde deltaget i stikprøveundersøgelsen. Desuden udtrykte to virksomheder uden for CEIEB også deres utilfredshed med indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Til sammen tegnede de 13 virksomheder, hvis importmængde er kendt, sig for 10 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (237) | Bemærkninger fra importører i stikprøven viste, at indførelsen af told sandsynligvis vil afbryde deres forsyningskæder i hvert fald midlertidigt og true deres økonomiske situation, hvis de ikke var i stand til at overvælte de øgede omkostninger i forbindelse med tolden på deres kunder. |
|---|
| (238) | Bemærkninger fra importører i stikprøven viste også, at de største importører havde været i stand til at købe egnede elektriske cykler og/eller havde potentielle alternative forsyningskilder uden for Kina, herunder EU-erhvervsgrenen. Disse importører beskæftiger størstedelen af de ansatte, der henvises til i betragtning 236. |
|---|
| (239) | Importstatistikkerne viser, at Vietnam og Taiwan leverede betydelige mængder af elektriske cykler til europæiske importører. Det er også sandsynligt, at andre lande, som har en god position inden for fremstilling af konventionelle cykler, potentielt kan levere til importørerne. |
|---|
| (240) | I denne henseende bemærkede Kommissionen, at indførelsen af told på importen af konventionelle cykler fra Kina ikke har haft den virkning at lukke EU-markedet for import, men tværtimod har udvidet antallet af lande, der leverer konventionelle cykler. På store markeder uden foranstaltninger på konventionelle cykler fra Kina, såsom USA og Japan, udgjorde importen tværtimod henholdsvis 99 % og 90 % af markedet, og hovedparten af denne import kom fra Kina. |
|---|
| (241) | Kommissionen bemærkede, at cykelindustrien består af mere end 450 producenter, hvoraf kun 37 i øjeblikket fremstiller elektriske cykler. Desuden leverer de nuværende fabrikanter af elektriske cykler allerede mange forskellige typer elektriske cykler og kan øge deres produktionskapacitet under normale markedsvilkår. |
|---|
| (242) | Selv om indførelsen af told kan have en negativ virkning på en række primært små importører, kan de negative virkninger af indførelsen af told afbødes af adgangen til at købe egnede cykler fra EU-erhvervsgrenen i andre tredjelande og i Kina til rimelige priser. |
|---|
| (243) | Kommissionen konkluderede derfor, at indførelsen af told ikke var i importørernes interesse, men at de sandsynlige negative virkninger for importører ikke opvejede den positive virkning på EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (244) | Det Europæiske Cyklistforbund (»ECF«) gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse. ECF repræsenterer cyklistsammenslutninger og -forbund. ECF påstod, at prisen ikke er den afgørende faktor for, om folk cykler mere eller mindre, og fremlagde beviser for, at de lande, hvor folk cykler mest, er de lande, hvor cykler og elektriske cykler er dyrest. |
|---|
| (245) | Dette mønster blev bekræftet af et indlæg fra CEIEB, der var imod foranstaltningerne, som viste, at elektriske cykler hurtigst vandt indpas i de lande, hvor elektriske cykler i gennemsnit var dyrest. |
|---|
| (246) | CEIEB fremførte også, at der var en tæt sammenhæng mellem priserne på elektriske cykler, den nationale cykelkultur, kvaliteten af infrastrukturer og i sidste ende udbredelsen af elektriske cykler. |
|---|
| (247) | ECF gik ind for markedsvilkår, der fremmer kvalitet, innovation og tjenesteydelser. Hvis der blev konstateret dumping, påstod ECF derfor, at dette vil spille en negativ rolle i udviklingen af elektriske cykler og dermed overgangen til et grønnere Europa med tilbud om mere effektiv mobilitet for borgerne. |
|---|
| (248) | På den anden side fremførte CEIEB, der var imod indførelsen af foranstaltninger, at foranstaltningerne vil hindre de kinesiske producenter i at levere til lavprissegmentet og udvikle varer til middel- og højprissegmentet, hvilket vil medføre reduceret konkurrence. Da EU-erhvervsgrenen angiveligt i stor udstrækning er aktiv i middel- og højprissegmentet, vil dette til gengæld betyde begrænsede valgmuligheder og højere priser for de europæiske forbrugere. |
|---|
| (249) | Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for samtlige segmenter af markedet, herunder i lavprissegmentet. Det forventes, at foranstaltningerne vil øge og diversificere udbuddet af elektriske cykler ved at genskabe lige konkurrencevilkår. Det skal erindres, at indførelsen af foranstaltninger over for konventionelle cykler ikke begrænsede forbrugernes valgmuligheder, men øgede antallet af leverandører og deres oprindelseslande. Påstanden blev derfor betragtet som ubegrundet og måtte afvises. |
|---|
| (250) | Mens indførelsen af foranstaltninger forventes at genskabe markedspriser, der faktisk er højere end de dumpede priser, er prisen en faktor, der styrer forbrugernes valg, og den sandsynlige indvirkning på priserne for forbrugerne skal udlignes ved en cost-benefit-sammenligning med alternativer til elektriske cykler, som f.eks. biler, motorcykler og scootere. |
|---|
| (251) | Kommissionen konstaterede, at forbrugernes interesse kan ikke begrænses til den prismæssige virkning ved at etablere importen fra Kina på et ikke-skadevoldende niveau. Der er tværtimod dokumentation for, at forbrugernes valg styres af andre faktorer såsom udvalg, kvalitet, innovation og service, som kun kan opnås på normale markedsvilkår med loyal og åben konkurrence. |
|---|
| (252) | Kommissionen konkluderede derfor, at foranstaltningerne ikke vil få en urimelig indvirkning på forbrugernes situation og vil bidrage til den bæredygtige udvikling af elektriske cykler i Europa og de dermed forbundne fordele for samfundet med hensyn til miljøbeskyttelse og bedre mobilitet. |
|---|
| (253) | Endelig gav den europæiske fagforening All sig til kende og gav udtryk for bekymring over de negative virkninger af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen, og fagforeningen gik ind for foranstaltninger med henblik på at sikre lige vilkår og en fortsat høj beskæftigelse i Unionen. |
|---|
| (254) | Selv om det ikke kan udelukkes, at foranstaltningerne kan få skadelige virkninger på mindre importører af den pågældende vare og på priserne for forbrugerne, opvejer dette ikke fordelene for leverandører, EU-erhvervsgrenen og forbrugerne. |
|---|
| (255) | På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke forelå tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen. |
|---|
| (256) | På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten fra Kina. |
|---|
| (257) | For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (258) | Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i denne sektor under normale konkurrencevilkår, dvs. uden forekomst af dumpingimport. |
|---|
| (259) | For at fastsætte den fortjeneste, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, tog Kommissionen udgangspunkt i den fortjeneste ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, der anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen. |
|---|
| (260) | Fortjenstmargenen blev foreløbigt fastsat til 4,3 %, hvilket er den højeste gennemsnitlige fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. De stikprøveudtagne EU-producenter var ikke i stand til at fremlægge en fortjenstmargen for fremstilling af elektriske cykler før 2014. |
|---|
| (261) | Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris blandt de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Eventuelle forskelle efter denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. |
|---|
| (262) | Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 123-127. |
|---|
| (263) | Der bør indføres midlertidig antidumpingforanstaltninger på importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadestærsklerne med dumpingmargenerne. Toldsatsen bør fastsættes til samme niveau som dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest. |
|---|
| (264) | På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Dumpingmargen Skadestærskel Midlertidig antidumpingtold Bodo Vehicle Group Co., Ltd. 90,6 % 77,6 % 77,6 % Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd. 34,6 % 27,5 % 27,5 % Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. 42,8 % 21,8 % 21,8 % Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. 106,4 % 83,6 % 83,6 % Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven (jf. bilag) 51,0 % 37,0 % 37,0 % Alle andre virksomheder 106,4 % 83,6 % 83,6 % |
|---|
| (265) | Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved forordningen om registrering med henblik på den mulige anvendelse med tilbagevirkende kraft af antidumping- og udligningsforanstaltninger, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, og artikel 24, stk. 5, i antisubsidiegrundforordningen. |
|---|
| (266) | Hvad angår denne antidumpingundersøgelse og ud fra ovenstående konklusioner, bør registreringen af importen med henblik på antidumpingundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, ophøre. |
|---|
| (267) | For så vidt angår den sideløbende antisubsidieundersøgelse bør registrering af importen af den pågældende vare i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5, fortsætte. |
|---|
| (268) | Der kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltningerne med tilbagevirkende kraft på nuværende tidspunkt. |
|---|
| (269) | De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|---|
| (270) | En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at være omfattet af den toldsats, der gælder for virksomheden. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for virksomheden, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|---|
| (271) | For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (272) | I overensstemmelse med god forvaltningspraksis opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist. |
|---|
| (273) | Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase — |
|---|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
