21.12.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende L 327/17
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008 , særlig artikel 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Målet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.
(2) Der skal i henhold til vedtages flerårige planer med bevaringsforanstaltninger for fiskeriet efter visse bestande i det relevante geografiske område.
(3) I disse flerårige planer fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen, og Kommissionen kan tillægges beføjelser til yderligere at præcisere disse bestemmelser på grundlag af fælles henstillinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne.
(4) For det tilfælde, at der ikke er vedtaget en flerårig plan, tillægges Kommissionen ved beføjelser til at gennemføre landingsforpligtelsen ved hjælp af udsmidsplaner, der bygger på fælles henstillinger udarbejdet af medlemsstaterne.
(5) Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Tyskland har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter høring af Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde disse medlemsstater den 31. maj 2017 Kommissionen en fælles henstilling vedrørende en udsmidsplan for fiskeriet efter demersale arter i Nordsøen. På grundlag af denne fælles henstilling blev der ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/45 fastsat en udsmidsplan for dette fiskeri for 2018.
(6) Den 4. juli 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2018/973 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande. Kommissionen tillægges ved artikel 11 i nævnte forordning beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen på grundlag af fælles henstillinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne.
(7) Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Tyskland den 30. maj 2018 Kommissionen en ny fælles henstilling med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter demersale arter i Nordsøen. Den fælles henstilling blev ændret den 30. august 2018.
(8) Som fastsat i forordning (EU) 2018/973 omfatter Nordsøen ICES-afsnit 2a og 3a og underområde 4.
(9) Der er indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer, og disse er gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) . Den 11. september 2018 fandt der et ekspertgruppemøde sted med deltagelse af repræsentanter fra alle 28 medlemsstater og Kommissionen og med repræsentanter for Europa-Parlamentet som observatør, hvor de pågældende foranstaltninger blev drøftet.
(10) For nogle bestande, som f.eks. rødspætte, har STECF påpeget, at overlevelsesraten for de enkelte individer ikke er så god som for andre arter. Kommissionen havde imidlertid overvejet undtagelsens relative indvirkning på den samlede bestand sammenholdt med de enkelte individer og afvejet den mod behovet for at fortsætte fiskeriet for at kunne indsamle de data, der skal bruges til at følge op på STECF's bemærkninger. I tilfælde, hvor den relative mængde af døde fisk, der smides ud, er relativt begrænset, mener Kommissionen, at det vil være en pragmatisk og fornuftig tilgang til fiskeriforvaltning at indrømme undtagelserne midlertidigt, idet manglende indrømmelse af undtagelserne vil være til hinder for indsamlingen af de data, der er nødvendige for en korrekt og kvalificeret forvaltning af udsmid med henblik på landingsforpligtelsens fuldstændige ikrafttrædelse.
(11) Der er i delegeret forordning (EU) 2018/45 fastsat undtagelser begrundet i høje overlevelsesrater for almindelig tunge, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som tages med trawl i ICES-afsnit 4c, idet undtagelsen er understøttet af videnskabelig dokumentation for høje overlevelsesrater ved udsmid. Denne dokumentation er blevet vurderet i tidligere år, og STECF har konkluderet , at dokumentationen var fyldestgørende. I den nye fælles henstilling foreslås det, at denne undtagelse fortsat anvendes. STECF har påpeget, at der ikke er fremlagt nye oplysninger om ynglepladsernes beliggenhed . Eftersom der på nuværende tidspunkt ikke er udpeget ynglepladser, kan undtagelsen indgå i denne forordning, men medlemsstaterne skal fremsende de relevante oplysninger, så snart sådanne områder er udpeget.
(12) Delegeret forordning (EU) 2018/45 indeholder en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater, jf. , for så vidt angår fangster af jomfruhummer taget med tejner i ICES-afsnit 2a og 3a og i ICES-underområde 4, idet undtagelsen er understøttet af videnskabelig dokumentation for høje overlevelsesrater. Denne dokumentation er blevet vurderet i tidligere år, og STECF har konkluderet , at dokumentationen var fyldestgørende. I den nye fælles henstilling foreslås det, at denne undtagelse fortsat anvendes. Da omstændighederne ikke har ændret sig, bør undtagelsen derfor indgå i forordningen.
(13) Der er ved delegeret forordning (EU) 2018/45 indført en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for fangster af jomfruhummer i ICES-underområde 4, der tages med visse redskaber, dog på den betingelse, at der anvendes en Netgrid-sorteringsrist. Undtagelsen var begrænset til vintermånederne og visse funktionelle ICES-enheder. Det foreslås i den nye fælles henstilling, at nævnte undtagelse fortsat anvendes, og at dens anvendelsesområde udvides til at omfatte ICES-afsnit 2a og 3a. Medlemsstaterne har i 2018 fremlagt ajourført videnskabelig dokumentation for høje overlevelsesrater hos jomfruhummer, der fanges med bundtrawl, hvis fangstpose har en maskestørrelse på over 80 mm eller mindst 70 mm, og som er udstyret med særlige selektionsanordninger. Dokumentationen blev forelagt STECF, som har givet udtryk for betænkeligheder hvad angår de anslåede overlevelsesrater for Nordsøens vestlige kystområde, idet STECF stiller spørgsmålstegn ved, om skønnene er repræsentative for hele området. STECF har imidlertid påpeget, at den videnskabelige dokumentation var baseret på en pålidelig tilgang, og at den valideringsteknik, der er anvendt, er fornuftig set i forhold til de øvrige flåder. Under nævnte omstændigheder kan undtagelsen anvendes indtil den 31. december 2021, idet de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, skal fremsende data om fiskeriet i Nordsøens vestlige kystområde.
(14) Der er ved delegeret forordning (EU) 2018/45 fastsat en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for bifangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, i fiskeriet med tejner og ruser, idet undtagelsen er understøttet af videnskabelig dokumentation for disse høje overlevelsesrater. Dokumentationen er blevet vurderet af STECF i tidligere år, og STECF har konkluderet , at de foreliggende data viser, at dødeligheden i forbindelse med udsmid af fisk sandsynligvis er lav; de faktiske fangster i dette fiskeri er dog ubetydelige. Eftersom fangsterne ikke er væsentlige og i betragtning af, at omstændighederne ikke har ændret sig, kan undtagelsen indgå i nærværende forordning.
(15) Det foreslås i den nye fælles henstilling, at der indrømmes en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for rødspætte, der tages med garn og toggergarn i ICES-afsnit 3a og ICES-underområde 4. Medlemsstaterne har forelagt videnskabelig dokumentation, der viser overlevelsesraterne ved udsmid af rødspætte, der fanges i nævnte fiskeri. Dokumentationen blev forelagt STECF, som konkluderede , at dokumentationen for de meget høje overlevelsesrater var pålidelig. Undtagelsen bør derfor indgå i denne forordning.
(16) Det foreslås i den nye fælles henstilling, at der indrømmes en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for rødspætte, der tages med snurrevod i ICES-afsnit 3a og ICES-underområde 4. Medlemsstaterne har forelagt videnskabelig dokumentation, der viser overlevelsesraterne ved udsmid af rødspætte, der fanges i nævnte fiskeri. Dokumentationen blev forelagt STECF, som konkluderede , at dataene fra undersøgelsen af overlevelsesraterne er pålidelige, om end der kunne træffes yderligere foranstaltninger til at forbedre overlevelsesraten, idet overlevelsesevnen forringes betydeligt, når sorteringen af rødspætterne tager længere end 30 minutter. Undtagelsen kan derfor indgå i denne forordning.
(17) Det foreslås i den nye fælles henstilling, at der indrømmes en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for fangster og bifangster af rødspætte, der tages i fiskeriet efter fladfisk eller rundfisk med trawl i ICES-afsnit 3a og ICES-underområde 4 i vintermånederne. Medlemsstaterne har forelagt videnskabelig dokumentation, der viser overlevelsesraterne ved udsmid af rødspætte, der fanges i nævnte fiskeri. Dokumentationen blev forelagt STECF, som konkluderede , at overlevelsesraterne ifølge den understøttende undersøgelse faldt, hvis sorteringen af fangsterne tog længere end 60 minutter i sommermånederne. Den lave overlevelsesrate for rødspætte i sommerperioden er således en begrundelse for, at undtagelsen begrænses til vintermånederne. Undtagelsen bør derfor indgå i denne forordning.
(18) Det foreslås i den nye fælles henstilling, at der indrømmes en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for fangster af rødspætte, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som tages med bomtrawl i ICES-underområde 4 og ICES-afsnit 2a. Medlemsstaterne har forelagt videnskabelig dokumentation, der viser overlevelsesraterne ved udsmid i nævnte fiskeri. Dokumentationen blev forelagt STECF, som konkluderede , at overlevelsesraterne i nævnte fiskeri påvirkes af mange faktorer og udviser stor variation. Set i lyset af det relativt høje udsmid og de relativt lave overlevelsesrater betvivler STECF også sandsynligheden af, at rødspætte, der smides ud, overlever i betydelige mængder. Hvis det skal være muligt at indsamle disse data, skal fiskeriet fortsætte, og Kommissionen mener derfor, at undtagelsen bør indrømmes på betingelse af, at medlemsstaterne indsender de relevante data, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. Under disse omstændigheder kan undtagelsen anvendes midlertidigt indtil den 31. december 2019. Medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse skal fremsende følgende: a) en plan for, hvordan overlevelsesraten kan forbedres, som skal evalueres videnskabeligt af STECF, b) årlige rapporter om de fremskridt, der er gjort, og de ændringer eller justeringer af overlevelsesprogrammet, der er foretaget.
(19) For rokker, der fanges med alle redskaber i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4, foreligger der ingen detaljeret videnskabelig dokumentation for overlevelsesraterne for nogen af fartøjskategorierne eller de kombinationer heraf, som nyder godt af undtagelsen. Med få undtagelser anses overlevelsesraterne generelt for at være gode, om end der kræves yderligere oplysninger. Hvis det skal være muligt at indsamle disse data, skal fiskeriet fortsætte, og Kommissionen mener derfor, at undtagelsen bør indrømmes på betingelse af, at medlemsstaterne indsender de relevante data, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. Medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse bør senest den 31. maj hvert år, fremsende følgende: a) en plan for, hvordan overlevelsesraten kan bedres, og som kan bidrage til at udfylde de datahuller, som STECF har identificeret; planen skal evalueres årligt af STECF, b) årlige rapporter om de fremskridt, der er gjort, og de ændringer eller justeringer af overlevelsesprogrammerne, der er foretaget.
(20) Det blev ved undersøgelsen af overlevelsesraterne for rokker konstateret, at pletrokker (Leucoraja naevus) har en væsentligt lavere overlevelsesrate end andre arter, og at den videnskabelige viden ikke er fyldestgørende. Hvis undtagelsen ikke omfatter denne art, vil det imidlertid være til hinder for fiskeriet og betyde, at der ikke fortsat kan indsamles nøjagtige data. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse kun bør indrømmes for ét år, og at der hurtigst muligt bør foretages nye undersøgelser og træffes mere effektive foranstaltninger til at øge overlevelsesraten, som kan forelægges STECF til vurdering hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019.
(21) Ved delegeret forordning (EU) 2018/45 er der fastsat de minimis-undtagelser for:
— almindelig tunge, der fanges med toggergarn og garn i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4
— almindelig tunge, der fanges med visse typer bomtrawl, der er udstyret med flamsk panel, i ICES-underområde 4
— fangster af almindelig tunge, kuller, hvilling, torsk, sej, rødspætte, sild, sperling, guldlaks og blåhvilling tilsammen, der fanges med visse typer bundtrawl i ICES-afsnit 3a
— fangster af almindelig tunge, kuller, hvilling, torsk, sej og kulmule tilsammen, der fanges med kurve i ICES-afsnit 3a
— hvilling, der fanges med visse typer bundtrawl i ICES-afsnit 3a
— hvilling og torsk, der fanges med bundtrawl i ICES-afsnit 4c.
(22) Medlemsstaterne har fremlagt dokumentation for disse de minimis-undtagelser. STECF har gennemgået oplysningerne og har konkluderet , at de fremlagte dokumenter indeholdt velbegrundede argumenter for, at yderligere forbedringer af selektiviteten er vanskelige at opnå, eller at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. Eftersom omstændighederne ikke har ændret sig, bør de minimis-undtagelserne videreføres i overensstemmelse med de procentsatser og nødvendige ændringer, der er foreslået i den nye fælles henstilling, jf. .
(23) I den nye fælles henstilling foreslås der de minimis-undtagelser for:
— rødspætte, der fanges med visse typer bundtrawl i ICES-underområde 4
— alle arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og som fanges med bomtrawl i ICES-afsnit 4b og 4c
— hvilling og torsk, der fanges med bundtrawl i ICES-afsnit 4a og 4b
— lange, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm, og lange, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på 100-119 mm i ICES-underområde 4
— hvilling, der fanges med visse typer bomtrawl i ICES-underområde 4
— hestemakrel, der fanges med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBB) i ICES-underområde 4
— makrel, der fanges med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBB) i ICES-underområde 4.
(24) Medlemsstaterne har fremlagt videnskabelig dokumentation til støtte for de nye de minimis-undtagelser med argumenter for, at yderligere forbedringer af selektiviteten er vanskelige at opnå, og at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af fangsterne. STECF gennemgik dokumentationen på sit plenarmøde den 2.-6. juli 2018.
(25) Hvad angår undtagelsen for hvilling og torsk, der fanges med bundtrawl i ICES-afsnit 4a og 4b, har STECF konkluderet, at der manglede relevante data fra visse medlemsstater. Hvis det skal være muligt at indsamle disse data, skal fiskeriet fortsætte, og Kommissionen mener derfor, at undtagelsen bør indrømmes midlertidigt indtil den 31. december 2019 på betingelse af, at medlemsstaterne indsender de relevante data, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. De berørte medlemsstater bør foretage yderligere forsøg og indsende oplysninger hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019, med henblik på, at STECF kan vurdere dem.
(26) STECF har på grundlag af en gennemgang af den dokumentation, som medlemsstaterne har fremsendt, vurderet, at der bør indrømmes de minimis-undtagelser for rødspætte, der fanges med visse typer bundtrawl i ICES-underområde 4.
(27) STECF har konkluderet, at de fremsendte data indeholder rimelige begrundelser for at indrømme en de minimis-undtagelse for fiskeriet efter hesterejer med bomtrawl i ICES-afsnit 4b og 4c.
(28) Hvad angår de minimis-undtagelsen for lange, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på 100-119 mm i ICES-underområde 4, fandt STECF det vanskeligt at nå frem til en entydig vurdering af, hvordan forbedret selektivitet vi påvirke det berørte fiskeri. STECF bemærkede, at der manglede relevante data fra visse medlemsstater. STECF erkendte imidlertid, at de redskaber, der benyttes i det pågældende fiskeri, allerede er selektive, og at det vil gøre fiskeriet urentabelt at forbedre selektiviteten yderligere. Hvis det skal være muligt at indsamle disse data, skal fiskeriet fortsætte, og Kommissionen mener derfor, at undtagelsen bør indrømmes midlertidigt indtil den 31. december 2019 på betingelse af, at medlemsstaterne indsender de relevante data, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. Medlemsstaterne bør indsende a) data, der viser, at det er meget vanskeligt at øge selektiviteten i det relevante fiskeri, og b) yderligere fangst- og flådeoplysninger om andre medlemsstaters flåder, som eventuelt også udøver det pågældende fiskeri. De berørte medlemsstater bør foretage yderligere forsøg og indsende oplysninger hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019, med henblik på, at STECF kan vurdere dem.
(29) Som STECF har konkluderet på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt, bør der indrømmes en de minimis-undtagelse for lange, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm i ICES-underområde 4.
(30) STECF bemærkede i sine konklusioner, at der er fremlagt detaljerede oplysninger til støtte for de minimis-undtagelsen for hvilling, der fanges med visse typer bomtrawl i ICES-underområde 4. STECF påpegede dog, at der er grænse for, i hvor høj grad selektiviteten kan øges i fiskeriet efter hvilling, og bemærkede, at den metode, der var anvendt til at beregne de minimis-procentdelen, kan begrænse selektiviteten i hvillingefiskeriet, eftersom alle uønskede fangster af hvilling potentielt ville kunne smides ud. Under disse omstændigheder bør undtagelsen gælde for det omfang af udsmid (2 %), der er observeret, og medlemsstaterne bør være forpligtet til at fremlægge relevante data, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en årlig gennemgang. De berørte medlemsstater bør foretage yderligere forsøg og indsende oplysninger tidligst muligt, dog inden den 31. maj hvert år, med henblik på, at STECF kan vurdere dem.
(31) STECF har gennemgået den dokumentation, som medlemsstaterne har fremlagt til støtte for de nye de minimis-undtagelser for hestemakrel og makrel, der fanges af fartøjer med bundtrawl, vod og bomtrawl, og konkluderet, at der er behov for yderligere oplysninger. Eftersom det er nødvendigt at fortsætte fiskeriet og dataindsamlingen for at kunne fremlægge disse oplysninger, bør undtagelserne for de enkelte arter begrænses til 1 år, og medlemsstaterne bør være forpligtet til at fremlægge relevante data, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. De berørte medlemsstater bør foretage de yderligere forsøg og indsende oplysninger hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019, med henblik på, at STECF kan vurdere dem. Undtagelserne bør derfor anvendes midlertidigt indtil den 31. december 2019.
(32) For at sikre pålidelige skøn over niveauet af udsmid med henblik på fastsættelsen af de samlede tilladte fangstmængder bør medlemsstaterne — i de tilfælde, hvor de minimis-undtagelsen er baseret på ekstrapolering af ufuldstændige oplysninger om situationer og flåder — sørge for, at der indsendes nøjagtige og kontrollerbare data for hele den flåde, der er omfattet af de minimis-bestemmelsen.
(33) De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen kan i henhold til omfatte tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning. For at øge redskabernes selektivitet og mindske mængden af uønskede fangster i Skagerrak bør visse tekniske foranstaltninger, som blev aftalt mellem Unionen og Norge i 2011 og 2012 , bibeholdes, og det bør være tilladt at anvende selektionsanordningen »SepNep«.
(34) De foranstaltninger, der foreslås i den nye fælles henstilling, er i overensstemmelse med , , og og forordning (EU) 2018/973, særlig sidstnævnte forordnings artikel 11, og kan derfor indgå i nærværende forordning.
(35) Kommissionen har i henhold til taget hensyn til både STECF's vurdering og til kravet om, at medlemsstaterne sikrer fuld gennemførelse af landingsforpligtelsen den 1. januar 2019. Undtagelserne kræver i flere tilfælde, at fiskeriet og indsamlingen af data fortsættes, således at der kan følges op på bemærkningerne fra STECF. I forbindelse med nævnte tilfælde mener Kommissionen, at det vil være en pragmatisk og fornuftig tilgang til fiskeriforvaltning at indrømme undtagelserne midlertidigt, idet manglende indrømmelse af undtagelserne vil være til hinder for indsamlingen af de data, der er nødvendige for en korrekt og kvalificeret forvaltning af udsmid med henblik på landingsforpligtelsens fuldstændige ikrafttrædelse.
(36) I henhold til tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende landingsforpligtelsen for en periode på fem år fra den 5. august 2018. Derfor bør virkningen af undtagelser fra landingsforpligtelsen, der er begrundet i høje overlevelsesrater, og virkningen af de minimis-undtagelser tages op til gennemgang i det tredje år, denne forordning finder anvendelse.
(37) Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: