(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EØS-relevant tekst))
1. I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig.
2. Denne forordning finder anvendelse på:
| a) | foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger finansielle markedsdeltagere eller udstedere krav vedrørende finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der stilles til rådighed som miljømæssigt bæredygtige |
|---|
| b) | finansielle markedsdeltagere, som stiller finansielle produkter til rådighed |
|---|
| c) | virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse i henhold til henholdsvis artikel 19a eller 29a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU . |
|---|
I denne forordning forstås ved:
| 1) | »miljømæssigt bæredygtig investering«: en investering i en eller flere økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning |
|---|
| 2) | »finansiel markedsdeltager«: en finansiel markedsdeltager som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2019/2088, hvilket inkluderer en producent af et pensionsprodukt, på hvem en medlemsstat har besluttet at anvende nævnte forordning i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 16 |
|---|
| 3) | »finansielt produkt«: et finansielt produkt som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2019/2088 |
|---|
| 4) | »udsteder«: en udsteder som defineret i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 |
|---|
| 5) | »modvirkning af klimaændringer«: processen med at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C og at søge at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau som fastsat i Parisaftalen |
|---|
| 6) | »tilpasning til klimaændringer«: tilpasningsprocessen til faktiske og forventede klimaændringer og deres indvirkninger |
|---|
| 7) | »drivhusgas«: en drivhusgas, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 |
|---|
| 8) | »affaldshierarki«: affaldshierarkiet fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF |
|---|
| 9) | »cirkulær økonomi«: et økonomisk system, hvorved værdien af produkter, materialer og andre ressourcer i økonomien bevares længst muligt, hvilket forbedrer den effektive anvendelse heraf i produktion og forbrug, hvorved miljøindvirkningen af denne anvendelse reduceres, og affaldsproduktionen og udledningen af farlige stoffer minimeres på alle stadier af livscyklussen, herunder ved anvendelse af affaldshierarkiet |
|---|
| 10) | »forurenende stof«: et stof, en rystelse, varme, støj, lys eller en anden kontaminant i luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed, miljøet eller materielle værdier, eller som kan forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet |
|---|
| 11) | »jordbund«: det øverste lag af jordskorpen, som befinder sig mellem grundfjeldet og overfladen, og som består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft og levende organismer |
|---|
| 12) | »forurening«: a) direkte eller indirekte udledning af forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet som følge af menneskelige aktiviteter b) i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/56/EF c) i forbindelse med vandmiljøet forurening som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv 2000/60/EF |
|---|
| 13) | »økosystem«: et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og deres abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed |
|---|
| 14) | »økosystemtjenester«: økosystemers direkte og indirekte bidrag til de økonomiske, sociale, kulturelle og andre fordele, som mennesker drager af disse økosystemer |
|---|
| 15) | »biodiversitet«: variabiliteten blandt levende organismer fra alle kilder, herunder terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske sammenhænge, som de er en del af; omfatter mangfoldigheden inden for arter, mellem arter og i økosystemer |
|---|
| 16) | »god tilstand«: i forhold til et økosystem, at økosystemet er i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller af en god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet med evne til at reproducere eller genoprette sig selv, i hvilken tilstand artssammensætningen, økosystemets opbygning og økologiske funktioner ikke forringes |
|---|
| 17) | »energieffektivitet«: en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug |
|---|
| 18) | »havområder«: havområder som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/56/EF |
|---|
| 19) | »overfladevand«: overfladevand som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2000/60/EF |
|---|
| 20) | »grundvand«: grundvand som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2000/60/EF |
|---|
| 21) | »god miljøtilstand«: god miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF |
|---|
| 22) | »god tilstand«: a) for overfladevand at have både »god økologisk tilstand« som defineret i artikel 2, nr. 22), i direktiv 2000/60/EF og »god kemisk tilstand for overfladevand« som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 24) b) for grundvand at have både »god kemisk tilstand for grundvand« som defineret i artikel 2, nr. 25), i direktiv 2000/60/EF og »god kvantitativ tilstand« som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 28) |
|---|
| 23) | »godt økologisk potentiale«: godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv 2000/60/EF. |
|---|
Med henblik på at bestemme, i hvilket omfang en investering er miljømæssigt bæredygtig, kvalificeres en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis den økonomiske aktivitet:
| a) | bidrager væsentligt til at nå et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i overensstemmelse med artikel 10-16 |
|---|
| b) | ikke væsentligt skader de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i overensstemmelse med artikel 17 |
|---|
| c) | udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 18, og |
|---|
| d) | opfylder de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2. |
|---|
Medlemsstaterne og Unionen anvender kriterierne i artikel 3 til at fastslå, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig med hensyn til enhver foranstaltning, som fastsætter krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere vedrørende finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der stilles til rådighed som »miljømæssigt bæredygtige«.
Hvis et finansielt produkt som omhandlet i artikel 9, stk. 1, 2 eller 3, i forordning (EU) 2019/2088 investerer i en økonomisk aktivitet, som bidrager til et miljømål som omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, nr. 17), skal de oplysninger, som skal gives i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 6, stk. 3, og artikel 11, stk. 2, omfatte følgende:
| a) | oplysninger om det eller de miljømål som fastsat i nærværende forordnings artikel 9, som den investering, der ligger til grund for det finansielle produkt, bidrager til, og |
|---|
| b) | en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, er i økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til nærværende forordnings artikel 3. |
|---|
Beskrivelsen omhandlet i nærværende artikels første afsnit, litra b), skal angive andelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er udvalgt til det finansielle produkt, herunder nærmere oplysninger om de andele af mulighedsskabende aktiviteter og omstillingsaktiviteter, der er omhandlet i henholdsvis artikel 16 og artikel 10, stk. 2, som en procentdel af alle investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt.
Hvis et finansielt produkt som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2088 fremmer miljømæssige karakteristika, finder nærværende forordnings artikel 5 tilsvarende anvendelse.
De oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2088, skal ledsages af følgende erklæring:
»Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.«
Hvis et finansielt produkt ikke er omfattet af artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 eller 3, i forordning (EU) 2019/2088, skal de oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med de bestemmelser i sektorspecifik lovgivning, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, stk. 3, og artikel 11, stk. 2, ledsages af følgende erklæring:
»De investeringer, der ligger til grund for dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.«
1. Enhver virksomhed, der er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre ikkefinansielle oplysninger i henhold til artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, medtager i sin ikkefinansielle redegørelse eller konsoliderede ikkefinansielle redegørelse oplysninger om, hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordnings artikel 3 og 9.
2. Ikkefinansielle virksomheder offentliggør navnlig følgende:
| a) | den andel af deres omsætning, som hidrører fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige, jf. artikel 3 og 9, og |
|---|
| b) | den andel af deres kapitaludgifter og den andel af deres driftsudgifter vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige, jf. artikel 3 og 9. |
|---|
3. Hvis en virksomhed offentliggør ikkefinansielle oplysninger i henhold til artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU i en særskilt rapport i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 19a, stk. 4, eller artikel 29a, stk. 4, offentliggøres de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, i nævnte særskilte rapport.
4. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere nærværende artikels stk. 1 og 2 med henblik på at præcisere indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal gives i henhold til nævnte stykker, herunder den metodologi, der skal anvendes for at overholde nævnte stykker under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for både finansielle og ikkefinansielle virksomheder, og de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i henhold til denne forordning. Kommissionen vedtager nævnte delegerede retsakt senest den 1. juni 2021.
Med henblik på denne forordning anses følgende som miljømål:
| a) | modvirkning af klimaændringer |
|---|
| b) | tilpasning til klimaændringer |
|---|
| c) | bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer |
|---|
| d) | omstilling til en cirkulær økonomi |
|---|
| e) | forebyggelse og bekæmpelse af forurening |
|---|
| f) | beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. |
|---|
1. En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis aktiviteten bidrager væsentligt til stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet i overensstemmelse med det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen ved at undgå eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag, herunder gennem proces- eller produktinnovation, ved:
| a) | produktion, overførsel, oplagring, distribution eller anvendelse af vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, herunder gennem anvendelse af innovativ teknologi med potentiale til betydelige fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning eller udvidelse af nettet |
|---|
| b) | forbedring af energieffektiviteten, undtagen for elproduktionsaktiviteter som omhandlet i artikel 19, stk. 3 |
|---|
| c) | forøgelse af ren eller klimaneutral mobilitet |
|---|
| d) | skifte til anvendelse af vedvarende materialer fra bæredygtige kilder |
|---|
| e) | øget anvendelse af teknologier til miljømæssigt sikker opsamling og anvendelse af kulstof (CCU) og opsamling og lagring af kulstof (CCS), som resulterer i en nettoreduktion af drivhusgasemissioner |
|---|
| f) | styrkelse af kulstofdræn i jorden, herunder gennem afværgelse af skovrydning og -ødelæggelse, genopretning af skove, bæredygtig forvaltning og genopretning af dyrkede arealer, græsarealer og vådområder, skovrejsning og regenerativt landbrug |
|---|
| g) | etablering af nødvendig energiinfrastruktur til at muliggøre dekarbonisering af energisystemer |
|---|
| h) | produktion af rene og effektive brændsler fra vedvarende energikilder eller kulstofneutrale kilde, eller |
|---|
| i) | muliggørelse af en hvilken som helst af de aktiviteter, der er opregnet i dette stykkes litra a)-h), i overensstemmelse med artikel 16. |
|---|
2. Med henblik på stk. 1 kvalificeres en økonomisk aktivitet, for hvilken der ikke findes noget teknologisk og økonomisk gennemførligt lavemissionsalternativ, som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, når den støtter omstillingen til en klimaneutral økonomi i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, herunder ved at udfase drivhusgasemissioner, navnlig emissioner fra faste fossile brændsler, og hvis aktiviteten:
| a) | har et drivhusgasemissionsniveau, der svarer til de bedste resultater i sektoren eller industrien |
|---|
| b) | ikke er til hinder for udvikling og anvendelse af lavemissionsalternativer, og |
|---|
| c) | ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver under hensyntagen til disse aktivers økonomiske levetid. |
|---|
Med henblik på dette stykke og fastsættelsen af tekniske screeningskriterier i henhold til artikel 19 vurderer Kommissionen det potentielle bidrag fra og gennemførligheden af alle relevante eksisterende teknologier.
3. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at:
| a) | supplere nærværende artikels stk. 1 og 2 ved at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, og |
|---|
| b) | supplere artikel 17 ved for hvert relevant miljømål at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i henhold til dette stykkes litra a), skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
|---|
4. Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, hører Kommissionen den platform, der er omhandlet i artikel 20, vedrørende de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3.
5. Kommissionen fastsætter de i denne artikels stk. 3 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til kravene i artikel 19.
6. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 3, senest den 31. december 2020 med henblik på at sikre, at den finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
1. En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis aktiviteten:
| a) | omfatter tilpasningsløsninger, der enten væsentligt mindsker risikoen for den negative indvirkning af det nuværende klima og forventede fremtidige klima på den pågældende økonomiske aktivitet eller væsentligt mindsker nævnte negative indvirkning, uden at risikoen for en negativ indvirkning på mennesker, naturen eller aktiver øges, eller |
|---|
| b) | tilvejebringer tilpasningsløsninger, der ud over at opfylde betingelserne i artikel 16 bidrager væsentligt til at forebygge eller mindske risikoen for den negative indvirkning af det nuværende klima og forventede fremtidige klima på mennesker, naturen eller aktiver, uden at risikoen for en negativ indvirkning på andre mennesker, naturen eller aktiver øges. |
|---|
2. De tilpasningsløsninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), vurderes og rangeres efter prioritet på grundlag af de bedste tilgængelige klimaprognoser og skal som minimum forebygge eller mindske:
| a) | den lokalitetsbestemte og kontekstbestemte negative indvirkning af klimaændringer på den økonomiske aktivitet, eller |
|---|
| b) | den potentielle negative indvirkning af klimaændringer på det miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted. |
|---|
3. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at:
| a) | supplere nærværende artikels stk. 1 og 2 ved at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til tilpasning til klimaændringer, og |
|---|
| b) | supplere artikel 17 ved for hvert relevant miljømål at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i henhold til dette stykkes litra a), skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
|---|
4. Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, hører Kommissionen den platform, der er omhandlet i artikel 20, vedrørende de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3.
5. Kommissionen fastsætter de i denne artikels stk. 3 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til kravene i artikel 19.
6. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 3, senest den 31. december 2020 med henblik på at sikre, at den finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
1. En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis aktiviteten enten bidrager væsentligt til at opnå en god tilstand for vandområder, herunder overfladevand- og grundvandområder, eller til at forhindre forringelse af vandområder, der allerede har en god tilstand, eller bidrager væsentligt til at opnå en god miljøtilstand for havområder, eller til at forhindre forringelse af havområder, der allerede har en god miljøtilstand, ved at:
| a) | beskytte miljøet mod de skadelige virkninger af udledning af by- og industrispildevand, herunder mod kontaminanter, der begynder at give anledning til bekymring, såsom lægemidler og mikroplast, f.eks. ved at sikre en tilstrækkelig opsamling, rensning og udledning af by- og industrispildevand |
|---|
| b) | beskytte menneskers sundhed mod den negative indvirkning af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, samt forbedre adgang til drikkevand for alle |
|---|
| c) | forbedre vandforvaltningen og -effektiviteten, herunder ved at beskytte og forbedre akvatiske økosystemers tilstand, fremme bæredygtig anvendelse af vand gennem langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger såsom genbrug af vand, ved at sikre en gradvis reduktion af forurenende stoffer i overfladevand og grundvand, ved at bidrage til at modvirke virkningerne af oversvømmelser og tørke eller gennem enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer vandområders kvalitative og kvantitative tilstand |
|---|
| d) | sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder, herunder ved at beskytte, bevare eller genoprette havmiljøet og ved at forhindre eller reducere tilførsler i havmiljøet, eller |
|---|
| e) | muliggøre enhver af de i dette stykkes litra a)-d) opregnede aktiviteter i overensstemmelse med artikel 16. |
|---|
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at:
| a) | supplere nærværende artikels stk. 1 ved at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, og |
|---|
| b) | supplere artikel 17 ved for hvert relevant miljømål at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i henhold til dette stykkes litra a), skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
|---|
3. Inden vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, hører Kommissionen den platform, der er omhandlet i artikel 20, vedrørende de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
4. Kommissionen fastsætter de i denne artikels stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til kravene i artikel 19.
5. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2021 med henblik på at sikre, at den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.
1. En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til omstillingen til en cirkulær økonomi, herunder forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, hvis aktiviteten ved at:
| a) | anvende naturressourcer, herunder biobaserede råstoffer fra bæredygtige kilder og andre råstoffer, i produktionen mere effektivt, herunder ved: i) at mindske forbruget af primære råstoffer eller øge anvendelsen af biprodukter og sekundære råstoffer, eller ii) ressource- og energieffektivitetsforanstaltninger |
|---|
| b) | øge produkters holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder, navnlig i forbindelse med design- og fremstillingsaktiviteter |
|---|
| c) | øge produkters genanvendelighed, herunder genanvendelsesmulighederne for de enkelte materialer i disse produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes, navnlig i forbindelse med design- og fremstillingsaktiviteter |
|---|
| d) | reducere indholdet af farlige stoffer væsentligt og erstatte særligt problematiske stoffer i materialer og produkter gennem hele deres livscyklus i overensstemmelse med målene fastsat i EU-retten, herunder ved at erstatte disse stoffer med sikrere alternativer og sikre sporbarheden |
|---|
| e) | forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem genanvendelse, design med henblik på lang levetid, udtænkning af nye anvendelsesområder, demontering, genfremstilling, opgraderinger og reparation og deling af produkter |
|---|
| f) | øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder ved højkvalitetsgenanvendelse af affald |
|---|
| g) | forebygge eller mindske affaldsproduktion, herunder affaldsproduktion fra mineraludvinding og affald fra byggeri og nedrivning af bygninger |
|---|
| h) | øge forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald |
|---|
| i) | øge udviklingen af den affaldshåndteringsinfrastruktur, der er nødvendig i forbindelse med forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, samtidig med at det sikres, at de genvundne materialer genanvendes som sekundært råstofinput af høj kvalitet i produktionen, hvorved downcycling undgås |
|---|
| j) | minimere forbrændingen af affald og undgå bortskaffelsen af affald, herunder deponering, i overensstemmelse med principperne for affaldshierarkiet |
|---|
| k) | undgå og mindske affald, eller |
|---|
| l) | muliggøre enhver af de aktiviteter, der er opregnet i dette stykkes litra a)-k), i overensstemmelse med artikel 16. |
|---|
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at:
| a) | supplere nærværende artikels stk. 1 ved at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til omstillingen til en cirkulær økonomi, og |
|---|
| b) | supplere artikel 17 ved for hvert relevant miljømål at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i henhold til dette stykkes litra a), skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
|---|
3. Inden vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, hører Kommissionen den platform, der er omhandlet i artikel 20, vedrørende de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
4. Kommissionen fastsætter de i denne artikels stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til kravene i artikel 19.
5. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2021 med henblik på at sikre, at den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.
1. En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis aktiviteten bidrager væsentligt til miljøbeskyttelse mod forurening ved at:
| a) | forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere udledning af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand eller jord |
|---|
| b) | forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig minimere eventuelle negative indvirkninger på eller risici for menneskers sundhed og miljøet |
|---|
| c) | forhindre eller minimere eventuel negativ indvirkning på menneskers sundhed og miljøet af produktion, anvendelse eller bortskaffelse af kemikalier |
|---|
| d) | foretage oprydning af affald og anden forurening, eller |
|---|
| e) | muliggøre enhver af de aktiviteter, der er opregnet i dette stykkes litra a)-d), i overensstemmelse med artikel 16. |
|---|
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at:
| a) | supplere nærværende artikels stk. 1 ved at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, og |
|---|
| b) | supplere artikel 17 ved for hvert relevant miljømål at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i henhold til dette stykkes litra a), skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
|---|
3. Inden vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, hører Kommissionen den platform, der er omhandlet i artikel 20, vedrørende de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
4. Kommissionen fastsætter de i denne artikels stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til kravene i artikel 19.
5. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2021 med henblik på at sikre, at den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.
1. En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, hvis aktiviteten bidrager væsentligt til at beskytte, bevare eller genoprette biodiversiteten eller til at opnå en god tilstand i økosystemer eller til at beskytte økosystemer, der allerede er i en god tilstand, gennem:
| a) | bevaring af natur og biodiversitet, herunder opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for naturlige og delvis naturlige levesteder og arter, eller forebyggelse af forringelse heraf, hvis de allerede har en gunstig bevaringsstatus, samt beskyttelse og genopretning af terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer med henblik på at forbedre deres tilstand og styrke deres evne til at levere økosystemtjenester |
|---|
| b) | bæredygtig arealanvendelse og -forvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde |
|---|
| c) | bæredygtig landbrugspraksis, herunder sådan der bidrager til at forbedre biodiversiteten eller til at standse eller forebygge forringelse af jord og andre økosystemer, skovrydning og tab af levesteder |
|---|
| d) | bæredygtig skovforvaltning, herunder praksis og anvendelse af skove og skovområder, der bidrager til at forbedre biodiversiteten eller til at standse eller forebygge forringelse af økosystemer, skovrydning og tab af levesteder, eller |
|---|
| e) | muliggørelse af enhver af de aktiviteter, der er opregnet i dette stykkes litra a)-d), i overensstemmelse med artikel 16. |
|---|
2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at:
| a) | supplere nærværende artikels stk. 1 ved at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og |
|---|
| b) | supplere artikel 17 ved for hvert relevant miljømål at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i henhold til dette stykkes litra a), skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
|---|
3. Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, hører Kommissionen den platform, der er omhandlet i artikel 20, vedrørende de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
4. Kommissionen fastsætter de i denne artikels stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til kravene i artikel 19.
5. Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2021 med henblik på at sikre, at den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.
En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 9, ved direkte at gøre det muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et eller flere af disse mål, forudsat at en sådan økonomisk aktivitet:
| a) | ikke fører til en fastlåsning af aktiver, der underminerer de langsigtede miljømål, under hensyntagen til disse aktivers økonomiske levetid, og |
|---|
| b) | har en betydelig positiv miljøindvirkning ud fra livscyklusbetragtninger. |
|---|
1. Med henblik på artikel 3, litra b), og under hensyntagen til livscyklussen for de produkter og tjenester, der er knyttet til en økonomisk aktivitet, herunder dokumentation fra eksisterende livscyklusvurderinger, anses den økonomiske aktivitet for væsentligt at skade:
| a) | modvirkning af klimaændringer, hvis aktiviteten fører til betydelige drivhusgasemissioner |
|---|
| b) | tilpasning til klimaændringer, hvis aktiviteten fører til en øget negativ indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima på selve aktiviteten eller på mennesker, naturen eller aktiver |
|---|
| c) | bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis aktiviteten skader: i) en god tilstand eller et godt økologisk potentiale for vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller ii) en god miljøtilstand for havområder |
|---|
| d) | cirkulær økonomi, herunder forebyggelse og genanvendelse af affald, hvis: i) aktiviteten fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer eller i den direkte eller indirekte anvendelse af naturressourcer såsom ikkevedvarende energikilder, råmaterialer, vand og jord i en eller flere faser af produkters livscyklus, herunder hvad angår holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder ii) aktiviteten fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af affald, med undtagelse af forbrændingen af ikkegenanvendeligt farligt affald, eller iii) den langsigtede bortskaffelse af affald kan forvolde væsentlig og langsigtet skade på miljøet |
|---|
| e) | forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis aktiviteten fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand eller jord sammenlignet med situationen, før aktiviteten begyndte, eller |
|---|
| f) | beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, hvis aktiviteten skader: i) økosystemers gode tilstand og modstandsdygtighed væsentligt, eller ii) bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder levesteder og arter af interesse for Unionen. |
|---|
2. Ved vurderingen af en økonomisk aktivitet på grundlag af kriterierne i stk. 1 tages der både hensyn til miljøindvirkningerne af selve aktiviteten og til miljøindvirkningerne af de produkter og tjenester, der hidrører fra denne aktivitet, i hele deres livscyklus, navnlig ved at tage hensyn til disse produkters og tjenesters produktion, anvendelse og bortskaffelse.
1. De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier er procedurer, som gennemføres af en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder de principper og rettigheder, som er fastsat i de otte grundlæggende konventioner, der er nævnt i Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, og i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter (»International Bill of Human Rights«).
2. Ved gennemførelsen af de procedurer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, følger virksomheder det princip om ikke at gøre væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 2, nr. 17), i forordning (EU) 2019/2088.
1. De tekniske screeningskriterier, der fastsættes i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, skal:
| a) | identificere de mest relevante potentielle bidrag til givne miljømål, idet princippet om teknologineutralitet overholdes, under hensyntagen til både den kortsigtede og langsigtede indvirkning af en given økonomisk aktivitet |
|---|
| b) | angive de minimumskrav, der skal opfyldes for at undgå, at de relevante miljømål skades væsentligt, under hensyntagen til både den kortsigtede og langsigtede indvirkning af en given økonomisk aktivitet |
|---|
| c) | så vidt muligt være kvantitative og indeholde tærskler og ellers være kvalitative |
|---|
| d) | hvis det er relevant, være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer og tage hensyn til eventuel relevant gældende EU-lovgivning |
|---|
| e) | om muligt anvende bæredygtighedsindikatorer som omhandlet i artikel 4, stk. 6, i forordning (EU) 2019/2088 |
|---|
| f) | være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og forsigtighedsprincippet, jf. artikel 191 i TEUF |
|---|
| g) | tage hensyn til livscyklus, herunder dokumentation fra eksisterende livscyklusvurderinger, ved at tage hensyn til miljøindvirkningen af selve den økonomiske aktivitet og til miljøindvirkningerne af de produkter og tjenester, der hidrører fra denne økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til disse produkters og tjenesters produktion, anvendelse og bortskaffelse |
|---|
| h) | tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet, herunder: i) om den er en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 16, eller ii) om den er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, |
|---|
| i) | tage hensyn til den potentielle markedsindvirkning af omstilling til en mere bæredygtig økonomi, herunder risikoen for at visse aktiver bliver strandede som følge af en sådan omstilling, og risikoen for at skabe uforenelige incitamenter til at investere på bæredygtig vis |
|---|
| j) | omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager ligeligt til at nå de i denne forordnings artikel 9 fastsatte miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet, og |
|---|
| k) | være lette at anvende og være fastsat således, at de letter overholdelsesverificeringen. Hvis den økonomiske aktivitet tilhører en af de i litra h) omhandlede kategorier, angives dette klart i de tekniske screeningskriterier. |
|---|
2. De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til ren energi i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi, i det omfang aktiviteterne bidrager væsentligt til miljømålene.
3. De tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, der anvender faste fossile brændstoffer, ikke kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
4. De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal desuden omfatte kriterier for aktiviteter relateret til skiftet til miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet, herunder gennem ændring af transportformer, effektivitetsforanstaltninger og alternative brændstoffer, i det omfang aktiviteterne bidrager væsentligt til at nå miljømålene.
5. Kommissionen revurderer regelmæssigt de i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier og ændrer, hvis det er relevant, de delegerede retsakter, der vedtages i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling.
I den forbindelse vurderer Kommissionen, inden den ændrer eller erstatter en delegeret retsakt, gennemførelsen af disse kriterier under hensyntagen til resultatet af finansielle markedsdeltageres anvendelse af dem og deres indvirkning på kapitalmarkederne, herunder på kanaliseringen af investeringer i retning af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
For at sikre, at de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, forbliver på en troværdig omstillingskurs i overensstemmelse med en klimaneutral økonomi, revurderer Kommissionen mindst hvert tredje år de tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter og ændrer, hvis det er relevant, den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling.
1. Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering (»platformen«). Den sammensættes på en afbalanceret måde af følgende grupper:
| a) | repræsentanter for: i) Det Europæiske Miljøagentur ii) ESA'erne iii) Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, og iv) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder |
|---|
| b) | eksperter, der repræsenterer relevante private interessenter, herunder finansielle og ikkefinansielle markedsdeltagere og erhvervssektorer, som repræsenterer relevante industrier, og personer med erfaring inden for regnskab og rapportering |
|---|
| c) | eksperter, der repræsenterer civilsamfundet, herunder personer med erfaring inden for miljømæssige, sociale, arbejdsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål |
|---|
| d) | eksperter, der udnævnes i deres personlige egenskab, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning |
|---|
| e) | eksperter, der repræsenterer den akademiske verden, herunder universiteter, forskningsinstitutter og andre videnskabelige organisationer, herunder personer med global ekspertise. |
|---|
2. Platformen:
| a) | rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 19, og om et eventuelt behov for at ajourføre disse kriterier |
|---|
| b) | analyserer indvirkningen af de tekniske screeningskriterier i form af potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse |
|---|
| c) | bistår Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske screeningskriterier for en given økonomisk aktivitet |
|---|
| d) | rådgiver, hvor det er relevant, Kommissionen om den rolle, som standarder for bæredygtighedsregnskaber og -rapportering kan spille med hensyn til at støtte anvendelsen af de tekniske screeningskriterier |
|---|
| e) | overvåger og rapporterer regelmæssigt til Kommissionen om tendenserne på EU- og medlemsstatsplan vedrørende kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer |
|---|
| f) | rådgiver Kommissionen om et eventuelt behov for at udarbejde yderligere foranstaltninger for at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data |
|---|
| g) | rådgiver Kommissionen om anvendeligheden af de tekniske screeningskriterier under hensyntagen til behovet for at undgå unødige administrative byrder |
|---|
| h) | rådgiver Kommissionen om et eventuelt behov for at ændre denne forordning |
|---|
| i) | rådgiver Kommissionen om evaluering og udvikling af politikker for bæredygtig finansiering, herunder med hensyn til spørgsmål vedrørende politikkohærens |
|---|
| j) | rådgiver Kommissionen om opfyldelse af andre bæredygtighedsmål, herunder sociale mål |
|---|
| k) | rådgiver Kommissionen om anvendelsen af artikel 18 og et eventuelt behov for at supplere kravene deri. |
|---|
3. Platformen tager hensyn til en bred kreds af interessenters synspunkter.
4. Platformen ledes af Kommissionen og sammensættes i overensstemmelse med de horisontale regler for oprettelse og drift af Kommissionens ekspertgrupper. I denne forbindelse kan Kommissionen indbyde eksperter med særlig ekspertise på ad hoc-basis.
5. Platformen udfører sine opgaver i overensstemmelse med gennemsigtighedsprincippet. Kommissionen offentliggør referaterne af platformens møder og andre relevante dokumenter på Kommissionens websted.
6. Hvis finansielle markedsdeltagere finder, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i medfør af denne forordning, eller for hvilken sådanne tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastsat, bør kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette platformen herom.
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2088, overvåger, at finansielle markedsdeltagere opfylder kravene i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har alle de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, for at de kan udøve deres funktioner i henhold til nærværende forordning.
2. Med henblik på denne forordning samarbejder de kompetente myndigheder med hinanden og meddeler uden ugrundet ophold hinanden sådanne oplysninger, som er relevante for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.
Medlemsstaterne fastsætter regler om foranstaltninger og sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af artikel 5, 6 og 7. Foranstaltningerne og sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 12. juli 2020.
3. Den i artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Kommissionen indhenter al nødvendig ekspertise inden vedtagelsen og under udarbejdelsen af delegerede retsakter, herunder gennem høring af medlemsstatsekspertgruppen vedrørende bæredygtig finansiering, jf. artikel 24. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt handler Kommissionen i overensstemmelse med principperne og procedurerne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på fire måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. En medlemsstatsekspertgruppe vedrørende bæredygtig finansiering (»medlemsstatsekspertgruppen«) rådgiver Kommissionen om hensigtsmæssigheden af de tekniske screeningskriterier og den tilgang, som platformen anlægger til udarbejdelsen af kriterierne i overensstemmelse med artikel 19.
2. Kommissionen underretter medlemsstaterne via møder i medlemsstatsekspertgruppen for at lette en rettidig udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig om platformens vigtigste resultater, såsom nye tekniske screeningskriterier eller væsentlige ajourføringer heraf, eller udkast til rapporter.
I forordning (EU) 2019/2088 foretages følgende ændringer:
| 1) | Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Princippet om ikke at gøre væsentlig skade 1. De europæiske tilsynsmyndigheder, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 (samlet betegnet »ESA'erne«) udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af oplysninger vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade som omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, nr. 17), i overensstemmelse med indhold, metoder og præsentation med hensyn til bæredygtighedsindikatorerne for negative indvirkninger, jf. nærværende forordnings artikel 4, stk. 6 og 7. 2. ESA'erne forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 1, for Kommissionen senest den 30. december 2020. 3. Beføjelsen til at supplere denne forordning ved at vedtage de i denne artikels stk. 1 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.« |
|---|
| 2) | I artikel 8 foretages følgende ændringer: a) Følgende stykke indsættes: »2a. Hvor finansielle markedsdeltagere udbyder et finansielt produkt som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, skal de i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2020/852. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).« " b) Stk. 3, første afsnit, affattes således: »3. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, som skal gives i henhold til denne artikels stk. 1 og 2.« c) Følgende stykke tilføjes: »4. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2a. ESA'erne tager ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, hensyn til de forskellige typer af finansielle produkter, deres karakteristika og forskellene mellem dem samt til målet om, at oplysninger skal være korrekte, rimelige, klare, ikke vildledende, enkle og koncise, og udarbejder, hvis det er nødvendigt for at nå dette mål, udkast til ændringer af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 3. Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de respektive anvendelsesdatoer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852, for så vidt angår de miljømål, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 9. ESA'erne forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen: a) senest den 1. juni 2021 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852, og b) senest den 1. juni 2022 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra c)-f), i forordning (EU) 2020/852 Beføjelsen til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.« |
|---|
| 3) | I artikel 9 foretages følgende ændringer: a) Følgende stykke indsættes: »4a. Finansielle markedsdeltagere medtager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2020/852.« b) Stk. 5, første afsnit, affattes således: »5. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, som skal gives i henhold til denne artikels stk. 1-4.« c) Følgende stykke tilføjes: »6. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 4a. ESA'erne tager ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, hensyn til de forskellige typer af finansielle produkter, deres mål som omhandlet i denne artikels stk. 4a og forskellene mellem dem samt til målet om, at oplysninger skal være korrekte, rimelige, klare, ikke vildledende, enkle og koncise, og udarbejder, hvis det er nødvendigt for at nå dette mål, udkast til ændringer til af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 5. Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de respektive anvendelsesdatoer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852, for så vidt angår de miljømål, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 9. ESA'erne forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen: a) senest den 1. juni 2021 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852, og b) senest den 1. juni 2022 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra c)-f), i forordning (EU) 2020/852. Beføjelsen til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.« |
|---|
| 4) | I artikel 11 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1 tilføjes følgende litra: »c) for så vidt angår et finansielt produkt, der er omfattet af artikel 5 i forordning (EU) 2020/852., de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte artikel d) for så vidt angår et finansielt produkt, der er omfattet af artikel 6 i forordning (EU) 2020/852., de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte artikel.« b) Stk. 4, første afsnit, affattes således: »4. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).« c) Følgende stykke tilføjes: »5. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d). ESA'erne tager ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, hensyn til de forskellige typer af finansielle produkter, deres karakteristika og mål og forskellene mellem dem og udarbejder om nødvendigt udkast til ændringer af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 4. Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal tage hensyn til de respektive anvendelsesdatoer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852., for så vidt angår de miljømål, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 9. ESA'erne ajourfører de reguleringsmæssige tekniske standarder i lyset af den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling. ESA'erne forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen: a) senest den 1. juni 2021 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852., og b) senest den 1. juni 2022 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra c)-f), i forordning (EU) 2020/852. Beføjelsen til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.« |
|---|
| 5) | Artikel 20, stk. 3, affattes således: »3. Uanset denne artikels stk. 2: a) finder artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 2, anvendelse fra den 29. december 2019 b) finder artikel 2a, artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 6, og artikel 11, stk. 5, anvendelse fra den 12. juli 2020 c) finder artikel 8, stk. 2a, og artikel 9, stk. 4a, anvendelse: i) fra den 1. januar 2022 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852, og ii) fra den 1. januar 2023 for så vidt angår de miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra c)-f), i forordning (EU) 2020/852. d) finder artikel 11, stk. 1, 2, og 3, anvendelse fra den 1. januar 2022.« |
|---|
1. Senest den 13. juli 2022 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten vurderes følgende:
| a) | fremskridt i gennemførelsen af denne forordning med hensyn til udarbejdelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter |
|---|
| b) | et eventuelt behov for at revidere og supplere de i artikel 3 fastsatte kriterier for, at en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig |
|---|
| c) | anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder de bestemmelser, der er nødvendige for at oprette mekanismer til at verificere opfyldelsen af de kriterier, der er fastsat i denne forordning |
|---|
| d) | effektiviteten af at anvende de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i henhold til denne forordning, med hensyn til at kanalisere private investeringer i retning af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og navnlig med hensyn til kapitalstrømme, herunder egenkapital, til private virksomheder og andre juridiske enheder, både gennem finansielle produkter omfattet af denne forordning og andre finansielle produkter |
|---|
| e) | adgang for finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af denne forordning, og for investorer til pålidelige, rettidige og verificerbare oplysninger og data om private virksomheder og andre juridiske enheder, herunder virksomheder, der investeres i, inden for og uden for denne forordnings anvendelsesområde og i begge tilfælde for så vidt angår egenkapital og fremmedkapital, idet der tages hensyn til den dermed forbundne administrative byrde, samt de procedurer til verificering af dataene, som er nødvendige for at fastslå graden af overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier og sikre opfyldelse af disse procedurer |
|---|
| f) | anvendelsen af artikel 21 og 22. |
|---|
2. Senest den 31. december 2021 offentliggør Kommissionen en rapport, hvori beskrives de bestemmelser, der er nødvendige for at udvide denne forordnings anvendelsesområde ud over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og hvori beskrives de bestemmelser, der er nødvendige for at omfatte:
| a) | økonomiske aktiviteter, der ikke har en betydelig indvirkning på miljømæssig bæredygtighed, og økonomiske aktiviteter, der er til væsentlig skade for miljømæssig bæredygtighed, samt en revurdering af hensigtsmæssigheden af specifikke oplysningskrav i forbindelse med omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter, og |
|---|
| b) | andre bæredygtighedsmål, såsom sociale mål. |
|---|
3. Senest den 13. juli 2022 vurderer Kommissionen rådgivningsprocedurernes effektivitet med hensyn til udarbejdelse af de tekniske screeningskriterier, der fastsættes ved denne forordning.
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Artikel 4, 5, 6 og 7 og artikel 8, stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse:
| a) | for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 9, litra a) og b), fra den 1. januar 2022, og |
|---|
| b) | for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 9, litra c)-f), fra den 1. januar 2023. |
|---|
3. Artikel 4 finder ikke anvendelse på certifikatbaserede skatteincitamentsordninger, som eksisterede inden denne forordnings ikrafttræden, og som fastsætter krav til finansielle produkter, der har til formål at finansiere bæredygtige projekter.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2020.
EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 15.4.2020 (EUT C 184 af 3.6.2020, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 17.6.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 — »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).
Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om afløsning af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 365 af 19.12.2014, s. 89).
Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).
Kommissionens afgørelse 2014/955/EU af 18. december 2014 om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 44).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1).
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 113).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
