(Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen)
1. For at støtte genopretningen efter covid-19-krisen oprettes der herved et EU-genopretningsinstrument (»genopretningsinstrumentet«).
2. Støtte i medfør af genopretningsinstrumentet skal navnlig finansiere følgende foranstaltninger med henblik på at håndtere de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen eller de umiddelbare behov for midler, for at undgå at denne krise blusser op igen:
| a) | foranstaltninger med henblik på at genoprette beskæftigelsen og jobskabelsen |
|---|
| b) | foranstaltninger i form af reformer og investeringer, der kan give nyt liv til potentialet for bæredygtig vækst og beskæftigelse med henblik på at styrke samhørigheden mellem medlemsstaterne og øge deres resiliens |
|---|
| c) | foranstaltninger til virksomheder, der er berørt af covid-19-krisens økonomiske konsekvenser, navnlig foranstaltninger til gavn for små og mellemstore virksomheder, samt støtte til investeringer i aktiviteter, der er afgørende for at styrke bæredygtig vækst i Unionen, herunder direkte finansielle investeringer i virksomheder |
|---|
| d) | foranstaltninger til fordel for forskning og innovation som reaktion på covid-19-krisen |
|---|
| e) | foranstaltninger med henblik på at øge Unionens kriseberedskab og muliggøre en hurtig og effektiv reaktion på EU-plan i tilfælde af større krisesituationer, herunder foranstaltninger såsom oprettelse af lagre af vigtige forsyninger og vigtigt medicinsk udstyr og erhvervelse af de nødvendige infrastrukturer med henblik på en hurtig reaktion i krisesituationer |
|---|
| f) | foranstaltninger med henblik på at sikre, at den retfærdige omstilling til en klimaneutral økonomi ikke undergraves af covid-19-krisen |
|---|
| g) | foranstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-krisen for landbruget og udviklingen af landdistrikter. |
|---|
3. De i stk. 2 omhandlede foranstaltninger gennemføres inden for rammerne af specifikke EU-programmer og i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter, som fastsætter regler for disse programmer, under fuld overholdelse af målsætningerne for genopretningsinstrumentet. De omhandlede foranstaltninger omfatter teknisk og administrativ bistand til deres gennemførelse.
1. Genopretningsinstrumentet finansieres med op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser på grundlag af bemyndigelsen i artikel 5 i afgørelsen om egne indtægter.
Med henblik på gennemførelse under de specifikke EU-programmer, tilpasses beløbet som omhandlet i første afsnit på grundlag af en fast deflator på 2 % pr. år. For forpligtelsesbevillinger finder denne deflator anvendelse på de årlige trancher.
2. Det i stk. 1 omhandlede beløb fordeles som følger:
| a) | støtte på op til 384 400 mio. EUR i 2018-priser i form af støtte, der ikke skal tilbagebetales, og støtte, der skal tilbagebetales via finansielle instrumenter, fordelt som følger: i) op til 47 500 mio. EUR i 2018-priser til struktur- og samhørighedsprogrammer inden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020 som forøget indtil 2022, herunder støtte via finansielle instrumenter ii) op til 312 500 mio. EUR i 2018-priser til et program til finansiering af genopretning og økonomisk og social resiliens via støtte til reformer og investeringer iii) op til 1 900 mio. EUR i 2018-priser til programmer vedrørende civilbeskyttelse iv) op til 5 000 mio. EUR i 2018-priser til programmer vedrørende forskning og innovation, herunder støtte via finansielle instrumenter v) op til 10 000 mio. EUR i 2018-priser til programmer til støtte for områder, der vil overgå til en klimaneutral økonomi vi) op til 7 500 mio. EUR i 2018-priser til udvikling af landdistrikter |
|---|
| b) | op til 360 000 mio. EUR i 2018-priser i lån til medlemsstaterne til et program til finansiering af genopretning og økonomisk og social resiliens via støtte til reformer og investeringer |
|---|
| c) | op til 5 600 mio. EUR i 2018-priser til hensættelser til budgetgarantier og hermed forbundne udgifter til programmer med henblik på støtte til investeringstransaktioner på området Unionens interne politikker. |
|---|
1. Med henblik på artikel 21, stk. 5, i finansforordningen udgør 384 400 mio. EUR i 2018-priser af det beløb, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, stk. 1, eksterne formålsbestemte indtægter til de EU-programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, stk. 2, litra a), og 5 600 mio. EUR i 2018-priser af dette beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter til de EU-programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, stk. 2, litra c).
2. 360 000 mio. EUR i 2018-priser af det beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, anvendes til lån til medlemsstaterne inden for rammerne af de EU-programmer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b).
3. Forpligtelsesbevillinger, der omfatter støtte til EU-programmer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), stilles automatisk til rådighed op til de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), fra ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen om egne indtægter, som fastsætter bemyndigelsen som omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1.
4. Retlige forpligtelser, der giver anledning til udgifter til støtte som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), og, hvis det er relevant, artikel 2, stk. 2, litra c), indgås af Kommissionen eller dens gennemførelsesorganer senest den 31. december 2023. Der indgås senest den 31. december 2022 retlige forpligtelser svarende til mindst 60 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a).
5. Afgørelser om ydelse af lån, jf. artikel 2, stk. 2, litra b), skal vedtages senest den 31. december 2023.
6. Unionens budgetgarantier på op til et beløb, som i overensstemmelse med den relevante hensættelsessats, der er fastsat i de respektive basisretsakter, svarer til de hensættelser til budgetgarantier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), afhængigt af risikoprofilerne for de støttede finansierings- og investeringstransaktioner, ydes kun til støtte for transaktioner, som er blevet godkendt af modparterne senest den 31. december 2023. De respektive budgetgarantiaftaler skal indeholde bestemmelser, der kræver, at finansielle transaktioner svarende til mindst 60 % af budgetgarantiernes beløb er godkendt af modparterne senest den 31. december 2022. Hvis hensættelser til budgetgarantier anvendes til støtte, der ikke skal tilbagebetales, i forbindelse med de i artikel 2, stk. 2, litra c), omhandlede investeringstransaktioner skal de tilknyttede retlige forpligtelser indgås af Kommissionen senest den 31. december 2023.
7. Denne artikels stk. 4-6 finder ikke anvendelse på den tekniske og administrative bistand, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3.
8. Omkostningerne til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af genopretningsinstrumentet såsom forberedende aktiviteter, overvågning, kontrol, revision og evaluering, herunder interne informationsteknologisystemer med henblik på denne forordning, finansieres over EU-budgettet.
9. Betalinger i tilknytning til retlige forpligtelser indgået, afgørelser vedtaget og bestemmelser vedrørende finansielle transaktioner godkendt i overensstemmelse med denne artikels stk. 4-6 skal foretages senest den 31. december 2026 med undtagelse af den tekniske og administrative bistand, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, og i tilfælde, hvor betalinger undtagelsesvist, selv om den retlige forpligtelse er indgået, afgørelsen er vedtaget, eller transaktionen er godkendt på vilkår, der er i overensstemmelse med den gældende frist i henhold til nærværende stykke, er nødvendige efter 2026, for at Unionen kan opfylde sine forpligtelser over for tredjemand, herunder som følge af en endelig dom mod Unionen.
Senest den 31. oktober 2022 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretningsinstrumentet og anvendelsen af de midler, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2.
1. Denne forordning finder ikke anvendelse på eller i Det Forenede Kongerige.
2. Henvisninger til »medlemsstaterne« i denne forordning forstås ikke som omfattende Det Forenede Kongerige.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2020.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105).