(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte)
Ved denne forordning oprettes et instrument for teknisk støtte (»instrumentet«).
Den fastsætter instrumentets overordnede mål og specifikke mål, instrumentets budget for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027, de forskellige former for EU-midler samt reglerne for ydelsen heraf.
I denne forordning forstås ved:
| 1) | »teknisk støtte«: foranstaltninger, der hjælper nationale myndigheder til at gennemføre institutionelle, administrative og strukturelle reformer, der er bæredygtige og resiliensfremmende, styrker økonomisk, social og territorial samhørighed og støtter den offentlige forvaltning i forbindelse med forberedelsen af bæredygtige og resiliensfremmende investeringer |
|---|
| 2) | »national myndighed«: en eller flere offentlige myndigheder på nationalt, regionalt eller lokalt niveau samt medlemsstatsorganisationer efter betydningen i finansforordningens artikel 2, nr. 42), der samarbejder i overensstemmelse med partnerskabsprincippet inden for medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer |
|---|
| 3) | »EU-fonde«: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa |
|---|
| 4) | »international organisation« organisationer som omhandlet i finansforordningens artikel 156 og organisationer, der sidestilles med en sådan organisation i henhold til nævnte artikel |
|---|
| 5) | »det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker« eller »det europæiske semester«: den proces, der er omhandlet i artikel 2-a i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 |
|---|
| 6) | »landespecifikke henstillinger«: de henstillinger, som Rådet retter til hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF som led i det europæiske semester. |
|---|
Det overordnede mål med instrumentet er at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre reformer. Dette er nødvendigt for at tilskynde til investeringer, for at øge konkurrenceevnen og for at opnå bæredygtig økonomisk og social konvergens, resiliens og genopretning. Dette er også nødvendigt for at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at styrke deres institutionelle og administrative kapacitet, herunder på regionalt og lokalt plan, at lette socialt inkluderende, grønne og digitale omstillinger, effektivt at tage de udfordringer op, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, og at gennemføre EU-retten.
For at opfylde det overordnede mål fastsat i artikel 3 er det instrumentets specifikke mål at hjælpe de nationale myndigheder med at forbedre deres kapacitet til at
| a) | udforme, udvikle og gennemføre reformer |
|---|
| b) | udarbejde, ændre, gennemføre og revidere genopretnings- og resiliensplaner i henhold til forordning (EU) 2021/241. |
|---|
Disse specifikke mål skal forfølges i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater, herunder gennem udveksling af gode praksisser, processer og metoder, inddragelse af interessenter, hvor det er relevant, og en mere produktiv og effektiv forvaltning af menneskelige ressourcer.
De specifikke mål fastsat i artikel 4 skal vedrøre politikområder med relation til samhørighed, konkurrenceevne, uddannelse, produktivitet, forskning og innovation, intelligent, retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og investeringer, med særlig vægt på aktioner, der fremmer den digitale og den retfærdige grønne omstilling, og navnlig fokuserer på et eller flere af følgende:
| a) | offentlig finans- og kapitalforvaltning, budgetprocesser, herunder grøn budgettering og kønsbudgettering, makroøkonomiske rammer, gælds- og likviditetsstyring, udgifts- og skattepolitik, overholdelse af skattereglerne, skatteforvaltning og toldunion samt bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse |
|---|
| b) | institutionelle reformer og effektiv og serviceorienteret offentlig forvaltning og e-forvaltning, forenkling af regler og procedurer, revision, styrkelse af kapaciteten til at absorbere EU-fonde, fremme af administrativt samarbejde, en velfungerende retsstat, reform af retssystemet, kapacitetsopbygning hos konkurrence- og kartelmyndigheder, styrkelse af finansielt tilsyn og styrkelse af bekæmpelsen af svig, korruption og hvidvaskning af penge |
|---|
| c) | erhvervsklimaet, herunder for små og mellemstore virksomheder, selvstændigt erhvervsdrivende, iværksættere og socialøkonomiske virksomheder, genindustrialisering og tilbageflytning af produktion til Unionen, udvikling af den private sektor, produkt- og tjenestemarkederne, offentlige og private investeringer, herunder i fysisk og virtuel infrastruktur, projektinitiativtagere og projektkuvøser, offentlig deltagelse i virksomheder, privatiseringsprocesser, handel og udenlandske direkte investeringer, konkurrence og effektive og gennemsigtige offentlige indkøb, bæredygtig sektorudvikling og støtte til forskning, innovation samt digitalisering |
|---|
| d) | uddannelse, livslang læring og oplæring, erhvervsuddannelse og -praktik, ungdomspolitikker, arbejdsmarkedspolitikker, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, med henblik på jobskabelse, underrepræsenterede gruppers øgede deltagelse i arbejdsmarkedet, opkvalificering og omskoling, særlig med hensyn til digitale færdigheder, mediekompetence, aktivt medborgerskab, aktiv aldring, kønsligestilling, civilbeskyttelse og grænse- og migrationspolitik samt bekæmpelse af fattigdom og indkomstulighed og enhver form for forskelsbehandling |
|---|
| e) | tilgængelig, økonomisk overkommelig og resilient offentlig sundhedspleje, sociale sikringssystemer, pleje og velfærd samt børnepasning |
|---|
| f) | politikker for afbødning af klimaændringerne, den digitale og den grønne retfærdige omstilling, e-forvaltningsløsninger, e-udbud, konnektivitet, dataadgang og -forvaltning, databeskyttelsesløsninger, e-læring, anvendelse af kunstig intelligens-baserede løsninger, miljøsøjlen i bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, klimaindsats, transport og mobilitet, fremme af den cirkulære økonomi, energi- og ressourceeffektivitet, vedvarende energikilder, opnåelse af energidiversificering, håndtering af energifattigdom og sikring af energisikkerhed samt for landbruget beskyttelse af jord og biodiversitet, fiskeri og bæredygtig udvikling af landdistrikter, fjerntliggende områder og ø-områder |
|---|
| g) | politikker for og regulering af finanssektoren, herunder finansiel forståelse, finansiel stabilitet, adgang til finansiering og långivning til realøkonomien, navnlig for små og mellemstore virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere |
|---|
| h) | udarbejdelse, levering og kvalitetsovervågning af data og statistikker |
|---|
| i) | forberedelse af medlemsskab af euroområdet, og |
|---|
| j) | tidlig opdagelse af og koordineret reaktion på væsentlige risici for folkesundheden eller den offentlige sikkerhed samt sikring af drifts- og tjenestekontinuitet i væsentlige offentlige og private institutioner og sektorer. |
|---|
1. Finansieringsrammen for instrumentets gennemførelse for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 fastsættes til 864 000 000 EUR i løbende priser.
2. Finansieringsrammen for instrumentet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter samt tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for instrumentets forvaltning og for at nå dets mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner, såsom institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteringer, for så vidt de angår denne forordnings mål, udgifter i forbindelse med IT-netværk, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, herunder institutionelle IT-værktøjer, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af instrumentet. Udgifterne kan også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af projekter til teknisk støtte i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter i forbindelse med evaluering og gennemførelse af strukturreformer.
3. Ud over den finansieringsramme, der er fastsat i stk. 1, kan midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, på disses anmodning og i overensstemmelse med de betingelser og den procedure, der er fastsat i en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa overføres til instrumentet med henblik på finansiering af klart identificerede anmodninger om teknisk støtte, og de kan tilbageføres, hvis der ikke er indgået forpligtelser for dem. De omhandlede midler skal udelukkende anvendes til gavn for den medlemsstat, der anmodede om overførslen, herunder på regionalt og lokalt plan.
1. Ud over den tekniske støtte, der er dækket af det i artikel 6 fastsatte budget, kan medlemsstaterne anmode om yderligere teknisk støtte under instrumentet, og medlemsstaterne betaler omkostningerne ved sådan yderligere støtte.
2. Betalinger, der foretages af en medlemsstat på grundlag af nærværende artikels stk. 1, udgør eksterne formålsbestemte indtægter som fastlagt i basisretsakten, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 5, og skal udelukkende anvendes til gavn for den pågældende medlemsstat.
Med henblik på at forfølge de mål, der er fastsat i artikel 3 og 4, skal instrumentet finansiere følgende typer aktioner:
| a) | tilvejebringelse af ekspertise vedrørende politisk rådgivning, politikomlægning, udformning af reformstrategier og -køreplaner samt lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer |
|---|
| b) | hjælp fra eksperter, herunder udstationerede eksperter, i en kortere eller længere periode til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, om nødvendigt med støtte i form af tolkning, oversættelse og samarbejde, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr |
|---|
| c) | institutionel, administrativ eller sektorspecifik kapacitetsopbygning og hermed beslægtede støtteaktioner på alle forvaltningsniveauer, herunder eventuelt aktioner, der bidrager til en styrkelse af civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, navnlig: i) seminarer, konferencer og workshops, hvis det er hensigtsmæssigt med inddragelse af interessenter ii) udveksling af bedste praksis, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, arbejdsbesøg i relevante medlemsstater eller tredjelande, som giver embedsmændene mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden på relevante områder iii) uddannelsesaktioner og udvikling af onlinekurser eller andre kurser for at fremme de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber med relation til relevante reformer |
|---|
| d) | indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder, herunder køns- og klimamainstreaming og -sporing, og, hvis det er hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks |
|---|
| e) | tilrettelæggelse af lokal operationel støtte på områderne asyl, migration og grænsekontrol |
|---|
| f) | IT-kapacitetsopbygning, herunder ekspertise vedrørende udvikling, vedligeholdelse, drift og kvalitetskontrol af de(n) IT-infrastruktur og applikationer, der er nødvendige for at gennemføre de relevante reformer, cybersikkerhed, open source software- og open source hardware-løsninger, databeskyttelsesløsninger samt ekspertise vedrørende programmer, der retter sig mod digitalisering af offentlige tjenesteydelser, navnlig inden for tjenester såsom sundhedspleje, uddannelse eller i det juridiske system |
|---|
| g) | udførelse af undersøgelser, herunder gennemførlighedsundersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer og konsekvensanalyser, herunder kønsbaserede konsekvensanalyser, samt udvikling og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale |
|---|
| h) | oprettelse og gennemførelse af kommunikationsprojekter og -strategier for læring, herunder e-læring, samarbejde, bevidstgørelse, informationsformidling og udveksling af god praksis, tilrettelæggelse af oplysnings- og informationskampagner, mediekampagner og -begivenheder, herunder institutionel kommunikation og, hvis det er hensigtsmæssigt, kommunikation via sociale netværk eller platforme |
|---|
| i) | udarbejdelse og offentliggørelse af materiale til formidling af oplysninger om teknisk støtte, der er ydet inden for rammerne af instrumentet, og resultaterne heraf, herunder ved udvikling, drift og vedligeholdelse af systemer og redskaber, hvortil der bruges informations- og kommunikationsteknologier, og |
|---|
| j) | alle andre relevante aktiviteter til støtte for henholdsvis det overordnede mål og de specifikke mål i artikel 3 og 4. |
|---|
1. En medlemsstat, der ønsker at modtage teknisk støtte inden for rammerne af instrumentet, skal indgive en anmodning om teknisk støtte til Kommissionen med angivelse af politikområderne og prioriteterne for støtten inden for anvendelsesområdet som fastsat i artikel 5. En sådan anmodning skal indgives senest den 31. oktober, medmindre andet fremgår af de supplerende målrettede indkaldelser af anmodninger omhandlet i nærværende artikels stk. 4. Kommissionen kan give vejledning om de vigtigste dele, som anmodningen om teknisk støtte skal omfatte.
2. For at sikre en bred opbakning og et bredt ejerskab til de af medlemsstaterne tilstræbte reformer kan medlemsstater, der ønsker at modtage teknisk støtte fra instrumentet, hvor det er relevant, høre relevante interessenter, inden de anmoder om teknisk støtte i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.
3. Medlemsstaterne kan indgive en anmodning om teknisk støtte i tilfælde i forbindelse med:
| a) | gennemførelse af reformer i medlemsstaterne på eget initiativ og i overensstemmelse med henholdsvis det overordnede mål og de specifikke mål i artikel 3 og 4 |
|---|
| b) | gennemførelse af vækstskabende og resiliensfremmende reformer i forbindelse med økonomiske styringsprocesser, navnlig de landespecifikke henstillinger, der udstedes i forbindelse med det europæiske semester, eller aktioner vedrørende gennemførelse af EU-retten |
|---|
| c) | gennemførelse af økonomiske tilpasningsprogrammer i medlemsstater, der modtager finansiel bistand fra Unionen i henhold til eksisterende instrumenter, navnlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 for medlemsstater, der har euroen som valuta, og Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta |
|---|
| d) | udarbejdelse, ændring og revision af genopretnings- og resiliensplaner i henhold til forordning (EU) 2021/241 og medlemsstaternes gennemførelse heraf. |
|---|
4. Kommissionen tilrettelægger supplerende særlige indkaldelser af anmodninger som reaktion på specifikke nye behov hos medlemsstater, f.eks. af anmodninger i forbindelse med de i stk. 3, litra d), omhandlede omstændigheder.
5. Under hensyntagen til principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning og efter dialog med medlemsstaten, herunder inden for rammerne af det europæiske semester, gennemgår Kommissionen den i stk. 1 omhandlede støtteanmodning på basis af, hvor hastende, brede og dybe de identificerede udfordringer er, støttebehovet pr. berørt politikområde, en analyse af socioøkonomiske indikatorer og den berørte medlemsstats institutionelle og generelle administrative kapacitet.
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til de eksisterende aktioner og foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde eller andre EU-programmer, når Kommissionen og medlemsstaterne til enighed om de prioriterede støtteområder, målene, en vejledende tidsplan og omfanget af den støtte, der skal ydes, samt det skønnede samlede finansielle bidrag til sådan teknisk støtte, som fastsættes i en samarbejds- og støtteplan (»samarbejds- og støtteplanen«).
6. Samarbejds- og støtteplanen skal, uden inddragelse af anden teknisk støtte, identificere de foranstaltninger, der er knyttet til genopretnings- og resiliensplanerne i medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) 2021/241.
1. Kommissionen fremsender, med den støttemodtagende medlemsstats samtykke, samarbejds- og støtteplanen til Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt og uden unødig forsinkelse. Den berørte medlemsstat kan afvise at give et sådant samtykke i tilfælde af følsomme eller fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville skade medlemsstatens samfundsinteresser.
2. Uanset stk. 1 videresender Kommissionen samarbejds- og støtteplanen til Europa-Parlamentet og Rådet:
| a) | så snart den berørte medlemsstat har bortredigeret alle følsomme eller fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville skade medlemsstatens samfundsinteresser |
|---|
| b) | efter et rimeligt tidsrum, når offentliggørelsen af de relevante oplysninger ikke vil indvirke negativt på gennemførelsen af støtteforanstaltningerne, og under ingen omstændigheder senere end to måneder efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger i henhold til samarbejds- og støtteplanen. |
|---|
3. Kommissionen kan deltage i kommunikationsaktiviteter for at sikre synligheden af EU-midler til støtteforanstaltninger, der påtænkes i samarbejds- og støtteplaner, herunder gennem fælles kommunikationsaktiviteter med de nationale myndigheder og Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer i den berørte medlemsstat. Kommissionen offentliggør på sit websted en liste over godkendte anmodninger om teknisk støtte og ajourfører listen regelmæssigt. Kommissionen underretter løbende Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer om projekter i de berørte medlemsstater.
Aktioner, der finansieres via instrumentet, kan modtage støtte fra andre EU-programmer, -instrumenter eller -fonde under Unionens budget, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme udgifter.
1. Kommissionen gennemfører instrumentet i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Instrumentets foranstaltninger kan gennemføres enten direkte af Kommissionen eller indirekte af personer eller enheder i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1. Unionens støtte til aktioner i henhold til nærværende forordnings artikel 8 ydes navnlig i form af:
| a) | tilskud |
|---|
| b) | offentlige indkøbsaftaler |
|---|
| c) | godtgørelse af eksterne eksperters udgifter, herunder eksperter fra de nationale, regionale eller lokale myndigheder i medlemsstater, der yder eller modtager støtte |
|---|
| d) | bidrag til trustfonde, der er oprettet af internationale organisationer, og |
|---|
| e) | aktioner, der udføres gennem indirekte forvaltning. |
|---|
3. Der kan ydes tilskud til nationale myndigheder, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, internationale organisationer, offentlige eller private organer og enheder, som er lovligt etableret i:
| a) | medlemsstater |
|---|
| b) | lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med betingelserne heri. |
|---|
Medfinansieringssatsen for tilskud er op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.
4. Teknisk støtte kan ydes i samarbejde med andre medlemsstaters enheder og internationale organisationer.
5. Teknisk støtte kan også ydes af individuelle eksperter, der kan indbydes til at bidrage til udvalgte aktiviteter, som organiseres, når dette er nødvendigt for at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 4.
6. Til gennemførelsen af den tekniske støtte vedtager Kommissionen arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.
I arbejdsprogrammerne fastsættes
| a) | tildelingen vedrørende instrumentet |
|---|
| b) | de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, i overensstemmelse med det overordnede mål og de specifikke mål som omhandlet i henholdsvis nærværende forordnings artikel 3 og 4, og inden for anvendelsesområdet omhandlet i nærværende forordnings artikel 5 samt aktioner, der er berettiget til støtte, fastsat i nærværende forordnings artikel 8, og |
|---|
| c) | kriterierne for udvælgelse og tildeling af tilskud samt alle de elementer, der kræves i henhold til finansforordningen. |
|---|
7. For at sikre en rettidig tilrådighedsstillelse af midler skal en begrænset del af arbejdsprogrammet, som ikke overstiger 30 % af den årlige tildeling, forbeholdes særlige foranstaltninger i tilfælde af uforudsete og behørigt begrundede omstændigheder, som nødvendiggør en øjeblikkelig indsats, f.eks. en alvorlig forstyrrelse i økonomien eller væsentlige omstændigheder med alvorlige konsekvenser for de økonomiske, sociale eller helbredsmæssige forhold, der foreligger i en medlemsstat, og som ligger uden for dennes kontrol.
Kommissionen kan på anmodning fra en medlemsstat, der ønsker at modtage teknisk støtte, træffe særlige foranstaltninger i overensstemmelse med de mål og aktioner, der er fastsat i denne forordning, for at yde nationale myndigheder teknisk støtte til at imødegå akutte behov. Sådanne særlige foranstaltninger skal være af midlertidig karakter og være tilknyttet de omstændigheder, der er fastsat i artikel 9, stk. 3. De særlige foranstaltninger skal ophøre inden for seks måneder efter vedtagelsen heraf og kan erstattes med teknisk støtte i overensstemmelse med betingelserne i artikel 9.
1. Kommissionen og de berørte medlemsstater skal i en udstrækning, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, skabe synergier og sikre en effektiv koordinering mellem instrumentet og andre EU-programmer og -instrumenter, navnlig de foranstaltninger, der finansieres af EU-fondene. De skal med henblik herpå:
| a) | sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og, når det er hensigtsmæssigt, på regionalt og lokalt plan, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde, i både planlægnings- og gennemførelsesfasen |
|---|
| b) | optimere koordineringsmekanismerne med henblik på at undgå dobbeltarbejde og overlap |
|---|
| c) | sikre et tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelsen på EU-plan, nationalt plan og, når det er hensigtsmæssigt, på regionalt og lokalt plan for at skabe sammenhængende og strømlinede støtteaktioner under instrumentet. |
|---|
2. Kommissionen bestræber sig på at sikre komplementaritet og synergier med den støtte, der ydes af andre relevante internationale organisationer.
1. Kommissionen overvåger gennemførelsen af instrumentet og måler opfyldelsen af det overordnede mål og de specifikke mål i henholdsvis artikel 3 og 4, herunder ved at gøre brug af samarbejds- og støtteplanerne. Bilaget indeholder indikatorer, som skal bruges til rapportering om fremskridt og til overvågning og evaluering af denne forordning med hensyn til opfyldelsen af det overordnede mål og de specifikke mål. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af instrumentet.
2. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af instrumentets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, produktivt og rettidigt og, hvor det er relevant og muligt, kønsopdelt. Til det formål pålægges modtagere af EU-midler rimelige rapporteringskrav.
1. Kommissionen forelægger samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om denne forordnings gennemførelse (»årsrapporten«).
2. Årsrapporten skal indeholde oplysninger om:
| a) | støtteanmodninger, der indgives af medlemsstater i henhold til artikel 9, stk. 1 |
|---|
| b) | analysen af anvendelsen af de i artikel 9, stk. 3, omhandlede kriterier, som anvendes til at analysere støtteanmodninger, der indgives af medlemsstater |
|---|
| c) | samarbejds- og støtteplaner som omhandlet i artikel 9, stk. 5 |
|---|
| d) | særlige foranstaltninger, der træffes i medfør af artikel 12, stk. 7 |
|---|
| e) | gennemførelse af støtteforanstaltninger, hvor det er relevant også på nationalt og regionalt plan, og |
|---|
| f) | de kommunikationsaktiviteter, som er gennemført af Kommissionen. |
|---|
3. Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at deltage i en drøftelse med Europa-Parlamentets kompetente udvalg af årsrapporten og gennemførelsen af instrumentet.
1. Kommissionen forelægger senest den 20. februar 2025 samtidigt for Europa-Parlamentet og Rådet samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport skal navnlig vurdere, i hvilket omfang det overordnede mål og de specifikke mål som omhandlet i henholdsvis artikel 3 og 4 er nået, hvor hensigtsmæssigt og effektivt ressourcerne er blevet anvendt, og hvilken europæiske merværdi der er opnået. Den skal også indeholde overvejelser om den fortsatte relevans af alle mål og aktioner. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan resultaterne af midtvejsevalueringsrapporten anvendes til eventuelle relevante lovgivningsforslag.
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2030 samtidigt for Europa-Parlamentet og Rådet samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig efterfølgende evalueringsrapport. Denne rapport skal bestå af en samlet vurdering af gennemførelsen af nærværende forordning og indeholde oplysninger om virkningerne af forordningen på lang sigt.
Kommissionen opretter et fælles offentligt register online, hvorigennem den, med forbehold af gældende regler og på grundlag af samråd med de berørte medlemsstater, kan stille de endelige undersøgelser og rapporter, der er udarbejdet som led i de støtteberettigede aktioner fastsat i artikel 8, til rådighed. De berørte medlemsstater kan, hvis det er berettiget, anmode Kommissionen om ikke at offentliggøre sådanne dokumenter uden deres forudgående samtykke.
1. Modtagere af EU-midler skal anerkende disse midlers oprindelse og sikre synligheden heraf, navnlig når de promoverer aktionerne og deres resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og forholdsmæssige afpassede målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende instrumentet, vedrørende aktioner udført i henhold til instrumentet og vedrørende de opnåede resultater, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt og efter aftale med de nationale myndigheder, gennem fælles kommunikationsaktiviteter med de nationale myndigheder og Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer i den berørte medlemsstat.
1. Tekniske støtteaktioner og -aktiviteter, der er påbegyndt senest den 31. december 2020 i henhold til forordning (EU) 2017/825, er fortsat omfattet af nævnte forordning, indtil de er gennemført.
2. Finansieringsrammen, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1, kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, herunder overvågning, kommunikation og evaluering, som kræves i henhold til forordning (EU) 2017/825, og som ikke er gennemført pr. 31. december 2020.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2020 til dækning af udgifter i medfør af nærværende forordnings artikel 6, stk. 2, vedrørende forvaltning af aktioner og aktiviteter, der er påbegyndt i henhold til forordning (EU) 2017/825, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2020.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles den 10. februar 2021.
EUT C 364 af 28.10.2020, s. 132.
EUT C 440 af 18.12.2020, s. 160.
Europa-Parlamentets holdning af 19.1.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.2.2021.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (se side 17 i denne EUT).
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1).
Opfyldelsen af det overordnede mål og de specifikke mål, der er omhandlet i henholdsvis artikel 3 og 4, måles på grundlag af følgende indikatorer, der skal opdeles efter medlemsstat og indsatsområde.
Indikatorerne anvendes i overensstemmelse med de tilgængelige data og oplysninger, herunder kvantitative og/eller kvalitative data.
Outputindikatorer
| a) | antal indgåede samarbejds- og støtteplaner |
|---|
| b) | antal udførte tekniske støtteaktiviteter |
|---|
| c) | resultater af de tekniske støtteaktiviteter, f.eks. handlingsplaner, køreplaner, retningslinjer, håndbøger og anbefalinger |
|---|
Resultatindikatorer
| d) | resultater af de udførte tekniske støtteaktiviteter, f.eks. vedtagelsen af en strategi, vedtagelsen af ny lovgivning/en ny retsakt eller ændringen af en eksisterende og vedtagelsen af (nye) procedurer og aktioner til at fremme gennemførelsen af reformer |
|---|
Effektindikatorer
| e) | målene i samarbejds- og støtteplanerne, der er nået som følge af bl.a. den tekniske støtte, som er modtaget. |
|---|
Kommissionen gennemfører også den efterfølgende evaluering som omhandlet i artikel 16 med det formål at etablere forbindelserne mellem den tekniske støtte, som er leveret, og gennemførelsen af relevante foranstaltninger i den berørte medlemsstat med henblik på at styrke resiliens, bæredygtig vækst, beskæftigelse og samhørighed.