(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 af 11. marts 2021 om oprettelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1294/2013)
Denne forordning opretter toldprogrammet for samarbejde inden for told (»programmet«) for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. Programmets varighed er tilpasset den flerårige finansielle rammes varighed.
Denne forordning fastsætter programmets mål, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.
I denne forordning forstås ved:
| 1) | »toldmyndigheder«: toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013 |
|---|
| 2) | »europæiske elektroniske systemer«: de elektroniske systemer, der er nødvendige for toldunionen og for udførelsen af toldmyndighedernes mission, navnlig de elektroniske systemer, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, og artikel 278 og 280 i forordning (EU) nr. 952/2013, i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 og i andre bestemmelser i EU-retten, der vedrører elektroniske toldsystemer, herunder internationale aftaler som f.eks. toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) |
|---|
| 3) | »fælles komponent«: en komponent i de europæiske elektroniske systemer, som er udviklet på EU-plan, og som er tilgængelig for alle medlemsstater, eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles |
|---|
| 4) | »national komponent«: en komponent i de europæiske elektroniske systemer, som er udviklet på nationalt plan, og som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede denne komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den |
|---|
| 5) | »tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat. |
|---|
1. Programmets generelle mål er at støtte toldunionen og toldmyndighederne, der samarbejder og handler som en samlet enhed for at beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser, at sørge for sikkerhed i Unionen og at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel, samtidig med at det gøres lettere at udøve lovlig erhvervsaktivitet.
2. Programmets specifikke mål er at understøtte:
| a) | udarbejdelse og ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik |
|---|
| b) | toldsamarbejde |
|---|
| c) | opbygning af administrativ kapacitet og IT-kapacitet, herunder udbygning af menneskelige kompetencer og uddannelse, samt udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer |
|---|
| d) | innovation på det toldpolitiske område. |
|---|
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 fastsættes til 950 000 000 EUR i løbende priser.
2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af opfyldelsen af dets mål. Det kan også dække udgifter forbundet med undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationstiltag, som vedrører programmets mål, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med fokus på behandling og udveksling af oplysninger, herunder institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.
Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:
| a) | tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|---|
| b) | lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande |
|---|
| c) | andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen: i) sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne ii) fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer, og deres administrationsomkostninger iii) ikke tildeler tredjelandet nogen beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet iv) garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser. |
|---|
De bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra c), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig ved hjælp af tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.
1. Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemfører de i artikel 3 fastsatte mål.
2. Der kan også under programmet ydes finansiering til tiltag, der supplerer eller understøtter tiltag, som gennemfører de i forordningen om instrumentet for toldkontroludstyr fastsatte målsætninger.
3. Tiltagene omhandlet i stk. 1 og 2 omfatter bl.a. følgende:
| a) | møder og lignende ad hoc-arrangementer |
|---|
| b) | projektbaseret struktureret samarbejde såsom en gruppe medlemsstaters samarbejde om IT-udvikling |
|---|
| c) | tiltag i forbindelse med opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer |
|---|
| d) | tiltag med henblik på udbygning af menneskelige kompetencer og af andre kapacitetsopbyggende tiltag, herunder uddannelse og udveksling af bedste praksis |
|---|
| e) | støttetiltag og andre tiltag, herunder: i) undersøgelser ii) innovationsaktiviteter, navnlig konceptbeviser, pilotprojekter, prototypeinitiativer, intelligent dataudvinding og samarbejde mellem systemer iii) fælles udviklede kommunikationstiltag iv) ethvert andet tiltag, der er fastsat i de i artikel 12 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendig for at opfylde eller støtte målene i artikel 3. |
|---|
Bilag I indeholder en ikkeudtømmende liste over mulige former for tiltag som omhandlet i første afsnit, litra a), b) og d).
4. Tiltag, der består i udvikling, anvendelse, vedligeholdelse og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for at muliggøre samarbejde med tredjelande, der ikke deltager i programmet, eller med internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen fastsætter de nødvendige administrative ordninger, der kan omfatte et krav til de pågældende tredjeparter om at yde finansielle bidrag til disse tiltag.
5. Såfremt et tiltag til opbygning af IT-kapacitet som omhandlet i denne artikels stk. 3, første afsnit, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun udgifterne i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 2, er tillagt Kommissionen, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle udgifter i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 3, er tillagt dem.
1. Når det gavner gennemførelsen af et tiltag, som gennemfører målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke deltager i programmet, akademikere og repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, repræsentanter for erhvervsdrivende, repræsentanter for organisationer, der repræsenterer de erhvervsdrivende, og repræsentanter for civilsamfundet deltage i sådanne tiltag som eksterne eksperter.
2. Udgifter afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 238.
3. Eksterne eksperter til ekspertgrupper udvælges af Kommissionen, herunder blandt eksperter foreslået af medlemsstaterne.
Eksterne eksperter, der deltager i deres personlige egenskab i ad hoc-arrangementer under programmet, f.eks. ad hoc-møder og -konferencer, udvælges af Kommissionen, herunder blandt eksperter foreslået af de deltagende lande.
Eksterne eksperter udvælges på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke tiltag og efter behov. Kommissionen vurderer bl.a., om eksterne eksperter, der udnævnes i deres personlige egenskab og skal handle uafhængigt og i offentlighedens interesse, er upartiske, og om der foreligger interessekonflikter i forhold til deres faglige ansvar.
1. Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
2. Et tiltag, som har modtaget et bidrag i henhold til programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
3. I henhold til finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra f), tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er toldmyndigheder i de deltagende lande, forudsat at betingelserne i nærværende forordnings artikel 5 er opfyldt.
4. Det i finansforordningens artikel 150 omhandlede evalueringsudvalgs arbejde baseres på de generelle principper for tilskud, der er fastlagt i finansforordningens artikel 188, og navnlig på principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, der er fastlagt i finansforordningens artikel 188, litra a) og b), samt princippet om ikkeforskelsbehandling.
5. Evalueringsudvalget evaluerer forslagene på grundlag af tildelingskriterierne, hvor det er relevant under hensyntagen til relevansen af det foreslåede tiltag i betragtning af de mål, der forfølges, kvaliteten af det foreslåede tiltag, dets virkninger, herunder dets økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, og dets budget og omkostningseffektivitet.
1. Uanset finansforordningens artikel 190 kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved et tiltag.
2. Den gældende samfinansieringssats fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 12, når tiltag gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.
1. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten, der er omhandlet i definitionen i artikel 2, nr. 2), udviklingen og driften af de europæiske elektroniske systemer, herunder deres udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, modernisering, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol.
2. Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:
| a) | udviklingen og driften af fælles komponenter |
|---|
| b) | den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, er modstandsdygtige over for cyberangreb, kan sammenkobles, hele tiden kan forbedres og kan gennemføres samtidig, og som led i denne overordnede samordning fremme af en effektiv og hurtig kommunikation med og mellem medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende de pågældende systemer |
|---|
| c) | samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indførelse af dem på nationalt plan |
|---|
| d) | samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer, hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen tiltag til opfyldelse af nationale krav |
|---|
| e) | samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan |
|---|
| f) | den rettidige og gennemsigtige kommunikation med interessenter, der beskæftiger sig med gennemførelse af europæiske elektroniske systemer på EU- og medlemsstatsplan, navnlig om forsinkelser i gennemførelsen af fælles og nationale komponenter. |
|---|
3. Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:
| a) | udviklingen og driften af nationale komponenter |
|---|
| b) | samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter på nationalt plan |
|---|
| c) | samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan |
|---|
| d) | den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for, at de berørte toldmyndigheder eller erhvervsdrivende kan gøre fuld og effektiv brug af de europæiske elektroniske systemer |
|---|
| e) | indførelsen af europæiske elektroniske systemer på nationalt plan. |
|---|
4. Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt til orientering en vejledende liste over de europæiske elektroniske systemer, der finansieres i henhold til programmet.
1. Programmet gennemføres gennem flerårige arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110, stk. 2.
2. For at sikre gennemførelsen af programmet og uden at det berører finansforordningen, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger flerårige arbejdsprogrammer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.
3. De flerårige arbejdsprogrammer tager sigte på at nå de i artikel 3 fastlagte mål gennem tiltagene i overensstemmelse med artikel 7. De skal, hvor det er relevant, fastlægge finansieringsplanens samlede beløb for samtlige tiltag samt følgende:
| a) | for hvert tiltag: i) de forfulgte mål og de forventede resultater i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 3 ii) en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres iii) hvor det er relevant, en angivelse af det beløb, der er afsat til hvert tiltag, og iv) gennemførelsesmetoden og en vejledende tidsplan for gennemførelsen |
|---|
| b) | for tilskud: den maksimale samfinansieringssats, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, og, hvor det er relevant, de væsentlige tildelingskriterier, der skal anvendes. |
|---|
1. Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke mål fremgår af listen i bilag II.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for om nødvendigt at ændre bilag II for så vidt angår indikatorerne, samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering forholdsmæssige rapporteringskrav.
1. Evalueringer gennemføres i rette tid, så de kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Kommissionen foretager en midtvejsevaluering af programmet, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af denne gennemførelse. Kommissionen vurderer i sin midtvejsevaluering programmets præstation, herunder aspekter såsom effektivitet, efficiens, kohærens, relevans, synergier inden for programmet og merværdi på EU-plan.
3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er angivet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil samt de opnåede erfaringer.
Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden nævnte dato. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 13, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Toldprogramudvalget«. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet, og vedrørende de opnåede resultater.
3. De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.
Forordning (EU) nr. 1294/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 1294/2013, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.
2. Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1294/2013.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 4, stk. 2, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2021.
Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 1.3.2021 (EUT C 86 af 12.3.2021, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 10.3.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæisk Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 1).
Tiltag omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og d), kan bl.a. være i form af følgende:
| 1. | Møder og lignende ad hoc-arrangementer — seminarer og workshopper, som generelt har deltagelse af deltagere fra alle deltagende lande, og hvor der gives præsentationer og deltagerne deltager i intensive drøftelser og aktiviteter om et bestemt emne — arbejdsbesøg, der arrangeres for at give embedsmænd mulighed for at tilegne sig eller øge deres ekspertise inden for eller viden om toldområdet |
|---|
| 2. | Projektbaseret struktureret samarbejde — projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal deltagende lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking — taskforcer, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr — overvågningsaktiviteter udført af fælles hold bestående af tjenestemænd fra Kommissionen og embedsmænd fra de støtteberettigede myndigheder, som skal analysere toldpraksis, identificere eventuelle vanskeligheder med gennemførelsen af regler og i givet fald stille forslag om ændring af EU-regler og arbejdsmetoder |
|---|
| 3. | Tiltag med henblik på udbygning af menneskelige kompetencer og andre kapacitetsopbyggende tiltag — fælles uddannelse eller udvikling af e-læring for at understøtte tilegnelsen af de nødvendige faglige færdigheder og den nødvendige faglige viden på toldområdet — teknisk støtte, der har til formål at forbedre de administrative procedurer, udbygge den administrative kapacitet og forbedre toldmyndighedernes funktion og drift ved at udvikle og dele bedste praksis. |
|---|
Til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke mål anvendes følgende indikatorer:
| A. | Opbygning af kapacitet (administrativ, menneskelig og IT-mæssig) 1. indekset for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antallet af tiltag under programmet, som er organiseret i tilknytning til anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik på toldområdet og antallet af udstedte anbefalinger efter disse tiltag) 2. læringsindekset (antallet af anvendte læringsmoduler, antallet af uddannede embedsmænd og det af deltagerne givne kvalitetsresultat) 3. de europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tiden) 4. det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tiden) 5. anvendelsen af vigtige europæiske elektroniske systemer, der har til formål at øge sammenkoblingen og fremme overgangen til en papirfri toldunion (antal udvekslede meddelelser og gennemførte høringer) 6. EU-toldkodeksens gennemførelsesprocent (procentdel milepæle opnået i gennemførelsen af EU-toldkodeksens elektroniske systemer) |
|---|
| B. | Vidensdeling og netværkssamarbejde 1. indekset for samarbejdets robusthed (graden af genereret netværkssamarbejde, antal personlige møder og antal onlinesamarbejdsgrupper) 2. indekset for bedste praksis og retningslinjer (antal tiltag under programmet, som er organiseret i tilknytning til anvendelsen og gennemførelsen af bedste praksis og retningslinjer på toldområdet og antal deltagere, som har gjort brug af retningslinjer for arbejdspraksis, der er udviklet med støtte fra programmet). |
|---|
