Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) 2024/386 af 19. januar 2024 om restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad)
I denne forordning forstås ved:
a)
»fordring«: enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er gjort gældende før eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til eller i forbindelse med en kontrakt eller en transaktion, herunder navnlig:
i)
en fordring, som tager sigte på opfyldelse af enhver forpligtelse, som er resultatet af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion
ii)
en fordring, som tager sigte på forlængelse eller betaling af en kaution, finansiel garanti eller godtgørelse, uanset dens form
iii)
et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion
iv)
en modfordring
v)
en fordring, som tager sigte på, herunder ved eksigibilitet, at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgørelse, uanset hvor den er afsagt eller truffet
b)
»kontrakt eller transaktion«: enhver transaktion uanset form og uanset hvilken lov der finder anvendelse på den, bestående af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgået mellem samme eller forskellige parter; udtrykket »kontrakt« omfatter med henblik herpå navnlig enhver finansiel garanti og modgaranti eller enhver kredit, også selv om de er juridisk uafhængige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstår i forbindelse med en sådan transaktion
c)
»kompetente myndigheder«: medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen over webstederne i bilag II
d)
»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser
e)
»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning
f)
»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, der ville resultere i en ændring under en hvilken som helst form med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning
g)
»pengemidler«: finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder bl.a.:
i)
kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, veksler, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter
ii)
indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser
iii)
børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter
iv)
rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver
v)
kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser
vi)
remburser, konnossementer, løsørepantebreve
vii)
dokumenter, der godtgør en rettighed til pengemidler eller økonomiske ressourcer
h)
»Unionens område«: de af medlemsstaternes områder, hvorpå traktaten om Den Europæiske Union (TEU) finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i TEU, herunder deres luftrum.
1.
Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.
2.
Pengemidler eller økonomiske ressourcer må ikke hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.
3.
Bilag I omfatter fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer:
a)
der materielt eller økonomisk støtter Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad (»PIJ«), enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf
b)
der deltager i finansiering af Hamas, PIJ, enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf, eller i finansiering af handlinger eller aktiviteter udført af, sammen med, i navn af, på vegne af eller til støtte for dem
c)
der deltager i planlægning, forberedelser eller muliggørelse af voldelige handlinger udført af, sammen med, i navn af, på vegne af eller til støtte for Hamas, PIJ, enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf
d)
der leverer, sælger eller overfører våben og dertil hørende materiel til Hamas, PIJ, enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf
e)
der materielt eller økonomisk støtter eller udfører handlinger, der undergraver eller truer Israels stabilitet eller sikkerhed, sammen med, i navn af, på vegne af eller til støtte for Hamas, PIJ, enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf
f)
der er involveret eller meddelagtig i at beordre eller begå alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret eller menneskerettighederne på vegne af eller i navn af Hamas, PIJ, enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf
g)
der ansporer til eller offentligt fremmer alvorlige voldshandlinger udført af, sammen med, i navn af, på vegne af eller til støtte for Hamas, PIJ, enhver anden affilieret gruppe eller enhver celle, affilieret gruppe, udbrydergruppe eller afledt gruppe heraf
h)
der leverer støtte til fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er involveret i aktiviteter, der er omhandlet i litra a)-g).
1.
Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:
a)
er nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er opført i bilag I, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter
b)
alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand
c)
alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer
d)
er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, på betingelse af, at den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør gives særlig tilladelse, eller
e)
skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål.
2.
Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.
1.
Artikel 2, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand og for at støtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov, hvis en sådan bistand og andre aktiviteter udføres af:
a)
De Forenede Nationer, herunder De Forenede Nationers programmer, fonde og andre enheder og organer samt De Forenede Nationers særorganisationer og tilknyttede organisationer
b)
internationale organisationer
c)
humanitære organisationer, der har observatørstatus i De Forenede Nationers Generalforsamling og medlemmer af disse humanitære organisationer
d)
bilateralt eller multilateralt finansierede ikkestatslige organisationer, der deltager i De Forenede Nationers beredskabsplaner for humanitær bistand, flygtningeberedskabsplaner, andre appeller fra De Forenede Nationer eller humanitære grupper, der koordineres af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender
e)
organisationer og agenturer, som Unionen har udstedt certifikatet for det humanitære partnerskab til, eller som er certificeret eller anerkendt af en medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedurer
f)
medlemsstaters særorganisationer, eller
g)
ansatte, støttemodtagere, datterselskaber eller gennemførelsespartnere hos de enheder, der er omhandlet i litra a)-f), mens og i det omfang de handler i denne egenskab.
2.
Uden at det berører denne artikels stk. 1, og uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan en medlemsstats kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at tilvejebringelse af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at understøtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov.
3.
Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den relevante kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 2, anses tilladelsen for at være givet.
4.
Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af denne artikel, senest fire uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.
1.
Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at:
a)
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2, blev opført på listen i bilag I, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato
b)
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder
c)
afgørelsen ikke er til fordel for en fysisk eller juridisk person, en gruppe, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, og
d)
anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med den offentlige orden i den pågældende medlemsstat.
2.
Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.
1.
Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe ellerenhed eller det pågældende organ blev opført på listen i bilag I, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret:
a)
at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer vil blive anvendt til en betaling, der skal foretages af en fysisk eller juridisk person, en gruppe, en enhed eller et organ, som er opført på listen i bilag I, og
b)
at betalingen ikke er i strid med artikel 2, stk. 2.
2.
Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.
1.
Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en gruppe, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.
2.
Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:
a)
renter eller anden form for afkast fra disse konti
b)
forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, gruppen, enheden eller organet, jf. artikel 2, blev opført på listen i bilag I, eller
c)
forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, eller som kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,
forudsat at sådanne renter, andre indtægter og beløb indefryses i henhold til artikel 2, stk. 1.
1.
Fysiske og juridiske personer, grupper, enheder og organer skal:
a)
øjeblikkeligt videregive oplysninger, der kan lette overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, stk. 1, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er bosat eller befinder sig, og direkte eller via medlemsstaten fremsende oplysningerne til Kommissionen, og
b)
samarbejde med de kompetente myndigheder om efterprøvning af de i litra a) omhandlede oplysninger.
2.
Forpligtelsen i stk. 1 finder anvendelse med forbehold af nationale eller andre gældende regler vedrørende fortroligheden af oplysninger, som retslige myndigheder er i besiddelse af, og i overensstemmelse med respekten for fortroligheden af kommunikationen mellem advokater og deres klienter som garanteret i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå omfatter sådan kommunikation også kommunikation vedrørende juridisk rådgivning fra andre certificerede fagfolk, som i henhold til national ret er bemyndigede til at repræsentere klienter i retssager, for så vidt som en sådan juridisk rådgivning ydes i forbindelse med verserende eller fremtidige retssager.
3.
Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.
4.
Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.
5.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder håndhævelsesmyndigheder, toldmyndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (), kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 () og 2014/65/EU () samt administratorer af officielle registre, hvori fysiske personer, juridiske personer, enheder og organer samt fast ejendom eller løsøre registreres, behandler og udveksler uden ophold oplysninger, herunder personoplysninger og om nødvendigt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, med andre kompetente myndigheder i deres medlemsstat, andre medlemsstater og Kommissionen, hvis en sådan behandling og udveksling er nødvendig for at udføre den behandlende eller den modtagende myndigheds opgaver i henhold til nærværende forordning, navnlig når de opdager tilfælde af en overtrædelse eller omgåelse eller forsøg på overtrædelse eller omgåelse af de forbud, der er fastsat i denne forordning.
1.
Det er forbudt bevidst eller forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2.
2.
Enhver behandling af personoplysninger må kun foretages i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af nærværende forordning.
1.
Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.
2.
Handlinger udført af fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.
1.
Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:
a)
fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, der er opført i bilag I
b)
andre fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer.
2.
I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den gruppe, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.
3.
Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, grupper, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.
1.
Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om:
a)
pengemidler, der indefryses i medfør af artikel 2, og tilladelser, der gives i medfør af de undtagelser, der er fastsat i denne forordning
b)
overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale retter.
2.
Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.
1.
Såfremt Rådet træffer afgørelse om at lade en fysisk eller juridisk person, en gruppe, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.
2.
Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ om en afgørelse i medfør af stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3.
Fremsættes der bemærkninger, eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet de pågældende afgørelser op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ herom.
4.
Listen i bilag I tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.
5.
Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
1.
Bilag I skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer på listen.
2.
Bilag I skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, grupper, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.
1.
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne fastsætter også passende foranstaltninger til konfiskation af udbyttet af sådanne overtrædelser.
2.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.
1.
Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan behandle personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:
a)
for så vidt angår Rådet, forberedelse og vedtagelse af ændringer til bilag I
b)
for så vidt angår den højtstående repræsentant, forberedelse af ændringer til bilag I
c)
for så vidt angår Kommissionen:
i)
tilføjelse af indholdet af bilag I i den elektroniske, konsoliderede liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af Unionens finansielle sanktioner, og på det interaktive kort over sanktioner, som begge er offentligt tilgængelige
ii)
behandling af oplysninger om konsekvensen af foranstaltningerne i denne forordning, såsom værdien af de indefrosne pengemidler og oplysninger om tilladelser givet af de kompetente myndigheder.
2.
Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant må kun, hvor det er relevant, behandle relevante data vedrørende strafbare handlinger begået af fysiske personer, straffedomme mod sådanne personer eller sikkerhedsforanstaltninger vedrørende sådanne personer i det omfang, at en sådan behandling er nødvendig for forberedelsen af bilag I.
3.
Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant som »dataansvarlig«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.
1.
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført i bilag II. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af deres webadresse, som er opført i bilag II.
2.
Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.
3.
Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.
Alle oplysninger, der meddeles til eller modtages i medfør af denne forordning, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev meddelt eller modtaget.
Denne forordning gælder:
a)
på Unionens område, herunder også i dens luftrum
b)
om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion
c)
for enhver statsborger i en medlemsstat, der opholder sig inden for eller uden for Unionens område
d)
for juridiske personer, grupper, enheder eller organer inden for eller uden for Unionens område, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats ret
e)
for juridiske personer, grupper, enheder eller organer i relation til virksomhed, der helt eller delvis udøves i Unionen.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Liste over fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder og organer, jf. artikel 2
A. Fysiske personer
| Navn | Identificerende oplysninger | Begrundelse | Dato for opførelse på listen | |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair HAMZA | Fødselsdato: 28.8.1955 Fødested: Sudan Nationalitet: sudanesisk Pasnummer: 10100159792 (Sudan) Køn: mand | Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza er finansieringspartner for Hamas med base i Sudan, som forvalter virksomheder i Hamas' investeringsportefølje. Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza har formidlet midler til Hamas gennem et netværk af virksomheder, herunder navnlig Al Rowad Real Estate Development og Al Zawaya Group for Development and Investment. Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza deltager således i finansieringen af Hamas. | 19.1.2024 |
| 2. | Nabil Khaled Halil CHOUMAN | Fødselsdato: 1954 Fødested: Libanon Nationalitet: libanesisk Køn: mand Stilling: stifter af og aktionær i Chouman (Shuman) Group / Shuman for Currency Exchange SARL | Nabil Khaled Halil Chouman er ejer af Shuman for Currency Exchange SARL med base i Beirut, Libanon, som er blevet brugt til at hvidvaske og overføre penge til Hamas, herunder fra Iran. De pengebeløb, der er blevet overført til Hamas gennem Shuman for Currency Exchange SARL, anslås til et tocifret millionbeløb i USD. Nabil Khaled Halil Chouman deltager således i finansieringen af Hamas. | 19.1.2024 |
| 3. | Khaled CHOUMAN alias Khaled SHUMAN | Fødselsdato: 2.4.1987 Fødested: Libanon Nationalitet: libanesisk Køn: mand Stilling: valutahandler i Chouman (Shuman) Group / Shuman for Currency Exchange SARL | Khaled Chouman arbejder som valutahandler for Shuman for Currency Exchange SARL, en virksomhed, som ejes af hans far og har base i Beirut, Libanon. Virksomheden er blevet brugt til at hvidvaske og overføre penge til Hamas, herunder fra Iran. De pengebeløb, der er blevet overført til Hamas gennem Shuman for Currency Exchange SARL, anslås til et tocifret millionbeløb i USD. Khaled Chouman deltager således i finansieringen af Hamas. | 19.1.2024 |
| 4. | Rida Ali KHAMIS (رضا علي خميس) alias Reda Ali KHAMIS | ►C1 Fødselsdato: 20.9.1967 ◄ Nationalitet: libanesisk Pasnummer eller ID-nummer: 3194104 (Libanon) Køn: mand Stilling: forretningspartner for Chouman (Shuman) Group / Shuman for Currency Exchange SARL | Rida Ali Khamis er involveret i valutahandel, der muliggør hvidvask og overførsel af penge til Hamas, navnlig gennem selskaberne Shuman for Currency Exchange SARL og Al-Wasata SARL. Rida Ali Khamis deltager således i finansieringen af Hamas. | 19.1.2024 |
| 5. | Musa Muhammad Salim DUDIN (موسى دودين; موسى محمد سالم دودين) alias Mousa DOUDIN, Mousa DUDIN, Musa DUDIN, Musa Muhammad Salim DODIN, Musa Muhammad Salim DOUDIN, Mussa DODIN, Mussa DUDIN | Fødselsdato: 12.6.1972 Fødested: Dura, Hebron Nationalitet: palæstinensisk Køn: mand Stilling: medlem af Hamas' politiske kontor | Musa Muhammad Salim Dudin er et højtstående medlem af Hamas og medlem af Hamas' politiske kontor. I denne egenskab har han ofte fremsat offentlige erklæringer på vegne af organisationen. Desuden har han som medlem af Hamas' investeringskontor været involveret i finansieringen af organisationens aktiviteter. Musa Muhammad Salim Dudin deltager således i finansieringen af Hamas. | 19.1.2024 |
| 6. | Aiman Ahmad AL-DUWAIK alias Aiman Ahmad R AL-DUWAIK, Aiman Ahmad Rashed AL-DUWAIK, Ayman AL-DUWAIK | Fødselsdato: 24.9.1962 Nationalitet: jordansk Køn: mand Stilling: administrerende direktør for Sidar Company, administrerende direktør for Anda Turk | Aiman Ahmad Al-Duwaik er en finansieringspartner for Hamas med base i Algeriet, som hjælper med at forvalte organisationens udenlandske investeringsportefølje. Han er navnlig administrerende direktør og aktionær i det algeriske selskab Sidar, administrerende direktør for det tyrkiske selskab Anda Turk, aktionær i virksomheden Al Rowad Real Estate Development med base i Sudan og medlem af bestyrelsen i byggevirksomheden Uzmanlar Co. Disse selskaber er en del af Hamas' internationale finansieringsnetværk. Aiman Ahmad Al-Duwaik deltager således i finansieringen af Hamas. | 19.1.2024 |
| 7. | Jamil Yusuf Ahmad Aliyan | Fødselsdato: 1.1.1955 Nationalitet: palæstinensisk Køn: mand Stilling: embedsmand i Palæstinensisk Islamisk Jihad og leder af Muhjat alQuds Foundation | Jamil Yusuf Ahmad Aliyan er embedsmand i Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) og leder af Muhjat AlQuds Foundation. Muhjat alQuds Foundation er en PIJ-drevet, iransk finansieret organisation, hvis primære opgave er at yde finansiel støtte til familierne til PIJ-krigere og fangere. Jamil Yusuf Ahmad Aliyan har desuden været medlem af PIJ's eksekutivkomité, hvor han tilså PIJ's finanser. Jamil Yusuf Ahmad Aliyan deltager derfor i finansieringen af PIJ. | 28.6.2024 |
| 8. | Ahmed Sharif Abdallah Odeh | Fødselsdato: 20.2.1951 Fødested: Jordan Nationalitet: jordansk Køn: mand Stilling: tidligere leder af Hamas' udenlandske investeringer og nuværende rapportør til Shura-Rådet | Ahmed Sharif Abdallah Odeh leder Hamas' udenlandske investeringsaktiviteter. Han har i årevis været involveret i gruppens portefølje af udenlandske investeringer. Han var først ansvarlig for den daglige forvaltning af investeringsporteføljen og tilser den nu på vegne af Hamas' Shura-Råd. Han er desuden aktionær og bestyrelsesmedlem i flere skuffeselskaber for Hamas. Ahmed Sharif Abdallah Odeh deltager derfor i finansieringen af Hamas. | 28.6.2024 |
| 9. | Ali Morshed Shirazi | Fødselsdato: 7.2.1969 Fødested: Najaf, Irak Nationalitet: iransk Køn: mand Stilling: højtstående embedsmand i Den Islamiske Revolutionsgarde — Qudsstyrken | Ali Morshed Shirazi er en højtstående embedsmand fra Den Islamiske Revolutionsgarde — Qudsstyrken (IRGC-QF), der fungerer som kontorchef for den palæstinensiske afdeling og opererer fra Libanon. IRGC-QF yder finansiel støtte samt uddannelse, efterretninger og andre former for bistand til Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ). Shirazi er inden for sin organisation ansvarlig for den overvågnings- og kontrolenhed, der er ansvarlig for gennemførelsen af militære operationer. Sammen med Sa'id Izadi, der leder IRGC-QF's palæstinensiske afdeling, driver han også cyberenheden, der støtter Hamas' aktiviteter ved at opfange oplysninger fra israelske soldaters telefoner. Han har desuden anmodet om bistand fra IRGC-QF's tekniske enhed (enhed 340) til støtte for PIJ. Ali Morshed Shirazi deltager derfor i voldelige handlinger udført af Hamas og PIJ. | 28.6.2024 |
| 10. | Zuheir Shamlakh | Fødselsdato: 15.11.1980 Nationalitet: palæstinensisk Køn: mand Stilling: Hamas' valutahandler og finansielle formidler for kryptovalutaer | Zuheir Shamlakh er en finansiel formidler og valutahandler, som muliggør finansielle overførsler fra Iran til Hamas. Han bruger sine virksomheder Al-Markaziya li-Siarafa og Arab China Trading Company til at kanalisere midler til Izz al-Din al-Qassam-Brigaderne, Hamas' militære fløj. Zuheir Shamlakh var en central figur i Hamas' skift til kryptovalutaer med henblik på at unddrage sig de israelske myndigheders opmærksomhed. Zuheir Shamlakh deltager derfor i finansieringen af Hamas. | 28.6.2024 |
| 11. | Ismail Barhoum | Fødselsdato: 23.12.1968 Fødested: Rafah Nationalitet: palæstinensisk Køn: mand Stilling: medlem af Hamas' politiske kontor i Gaza og dets styrende Shura-Råd, leder af Hamas' Charitable Institutions Association | Ismail Barhoum er medlem af Hamas' politiske kontor og Hamas' Shura-Råd. Han leder også Hamas' Charitable Institutions Association, som tilser 400 velgørende organisationer. Disse velgørende organisationer anvendes til at kanalisere midler til Hamas. Ismail Barhoum deltager derfor i finansieringen af Hamas. | 28.6.2024 |
| 12. | Maher Rebhi Obeid | Fødselsdato: 10.3.1958 Fødested: Amman, Jordan Nationalitet: palæstinensisk Køn: mand Stilling: politisk Hamasleder og medlem af Hamas' politiske kontor | Maher Rebhi Obeid har været medlem af Hamas' politiske kontor siden 2010. Obeid leder Hamas' hovedkvarter på Vestbredden, som er ansvarligt for at styre Hamas' terrorister på Vestbredden, lede terrorangreb, opbygge terrorinfrastruktur og udstede instrukser om terrorangreb mod Israel og Den Palæstinensiske Myndighed. Maher Rebhi Obeid deltager derfor i planlægning og forberedelse af voldelige handlinger udført af Hamas, og han støtter og udfører handlinger, der undergraver og truer Israels sikkerhed i navn af Hamas. | 28.6.2024 |
B. Juridiske personer, grupper, enheder og organer
| Navn | Identificerende oplysninger | Begrundelse | Dato for opførelse på listen | |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Zawaya Group for Development and Investment Co Ltd Alias: Zawaya Group Co; Zawaya Group for Development and Investment; Zawaya Group for Development and Investment Co; Zawaya Group for Development and Investment Company | Aktiv region: Sudan Ejer og bestyrelsesformand: Hamza Abdelbasit | Zawaya Group for Development and Investment Co Ltd er en sudanesisk virksomhed. Den ejes og kontrolleres af Hamas' finansieringspartner Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza og er blevet kædet sammen med Hamas' investeringsportefølje. Enheden har oprettet skuffeselskaber for Hamas til at udføre offentlige kontrakter og er blevet brugt af Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza til at opbevare nogle af hans andre lukrative investeringer, der bruges til finansiering af Hamas. Zawaya Group for Development and Investment Co Ltd deltager derfor i finansieringen af Hamas. | 28.6.2024 |
| 2. | Al Zawaya Group for Development and Investment Sociedad limitada | Aktiv region: Spanien Ejer og bestyrelsesformand: Hamza Abdelbasit | Al Zawaya Group for Development and Investment Sociedad limitada er et spansk ejendomsselskab. Det ejes og kontrolleres af Hamas' finansieringspartner Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza, muliggør hans aktiviteter og er blevet kædet sammen med Hamas' investeringsportefølje. Det fungerer som skuffeselskab, der letter Hamas' finansielle strømme. Al Zawaya Group for Development and Investment Sociedad limitada deltager derfor i finansieringen af Hamas. | 28.6.2024 |
| 3. | Larrycom for Investment Ltd. | Aktiv region: Sudan Ejer og bestyrelsesformand: Hamza Abdelbasit | Larrycom for Investment Ltd. er en sudanesisk virksomhed. Den ejes og kontrolleres af Hamas' finansieringspartner Abdelbasit Hamza gennem Zawaya Group for Development and Investment Co Ltd. Larrycom investerer i industrier, der spænder fra telekommunikation og byggeri til afgørende naturressourcer såsom olie, guld og gummi. Larrycom genererer indtægter fra sine investeringer, som derefter anvendes af Abdelbasit Elhassan Mohamed Khair Hamza til finansiering af Hamas. Larrycom for Investment Ltd. deltager derfor i finansieringen af Hamas. | 28.6.2024 |
BILAG II
Websteder med oplysninger om de kompetente myndigheder og adresse til brug ved meddelelser til Kommissionen
BELGIEN
https://diplomatie.belgium.be/en/policy/policy_areas/peace_and_security/sanctions
BULGARIEN
https://www.mfa.bg/en/EU-sanctions
TJEKKIET
www.financnianalytickyurad.cz/mezinarodni-sankce.html
DANMARK
https://um.dk/udenrigspolitik/sanktioner/ansvarlige-myndigheder
TYSKLAND
https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Artikel/Aussenwirtschaft/embargos-aussenwirtschaftsrecht.html
ESTLAND
https://vm.ee/sanktsioonid-ekspordi-ja-relvastuskontroll/rahvusvahelised-sanktsioonid
IRLAND
https://www.dfa.ie/our-role-policies/ireland-in-the-eu/eu-restrictive-measures/
GRÆKENLAND
http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html
SPANIEN
https://www.exteriores.gob.es/es/PoliticaExterior/Paginas/SancionesInternacionales.aspx
FRANKRIG
http://www.diplomatie.gouv.fr/fr/autorites-sanctions/
KROATIEN
https://mvep.gov.hr/vanjska-politika/medjunarodne-mjere-ogranicavanja/22955
ITALIEN
CYPERN
LETLAND
LITAUEN
LUXEMBOURG
UNGARN
https://kormany.hu/kulgazdasagi-es-kulugyminiszterium/ensz-eu-szankcios-tajekoztato
ΜΑLTA
NEDERLANDENE
https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-sancties
ØSTRIG
https://www.bmeia.gv.at/themen/aussenpolitik/europa/eu-sanktionen-nationale-behoerden/
POLEN
https://www.gov.pl/web/dyplomacja/sankcje-miedzynarodowe
https://www.gov.pl/web/diplomacy/international-sanctions
PORTUGAL
https://portaldiplomatico.mne.gov.pt/politica-externa/medidas-restritivas
RUMÆNIEN
SLOVENIEN
http://www.mzz.gov.si/si/omejevalni%5Fukrepi
SLOVAKIET
https://www.mzv.sk/europske%5Fzalezitosti/europske%5Fpolitiky-sankcie%5Feu
FINLAND
SVERIGE
https://www.regeringen.se/sanktioner
Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA)
Rue de Spa 2/Spastraat 2
1049 Bruxelles/Brussel
BELGIQUE/BELGIË
E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).