(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1350 af 14. maj 2024 om indførelse af en EU-ramme for genbosætning og indrejse af humanitære årsager og om ændring af forordning (EU) 2021/1147)
1. Ved denne forordning:
a)
oprettes en EU-ramme for genbosætning og indrejse af humanitære årsager (»EU-rammen«) for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres eller statsløses tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område med henblik på i overensstemmelse med denne forordning at tildele dem: i) international beskyttelse, eller ii) humanitær status i henhold til national ret, som fastsætter rettigheder og forpligtelser, der svarer til dem, der er fastsat i artikel 20-26 og 28-35 i forordning (EU) 2024/1347 for personer med subsidiær beskyttelse, og
b)
fastsættes regler om tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område i form af genbosætning eller indrejse af humanitære årsager for tredjelandsstatsborgere eller statsløse med henblik på gennemførelsen af denne forordning.
2. Denne forordning giver ikke tredjelandsstatsborgere eller statsløse ret til at anmode om eller få indrejsetilladelse til en medlemsstats område.
3. Denne forordning pålægger ikke medlemsstaterne en forpligtelse til at give en tredjelandsstatsborger eller en statsløs indrejsetilladelse.
4. Medlemsstaterne bidrager til EU-planen for genbosætning og indrejse af humanitære årsager (»EU-planen«), der er omhandlet i artikel 8, på frivillig basis. Medlemsstaternes tilkendegivelser i Udvalget på Højt Plan for Genbosætning og Indrejse af Humanitære Årsager, der er nedsat i henhold til artikel 11, er frivillige for så vidt angår de nærmere oplysninger om deres deltagelse, herunder type af indrejsetilladelse og de regioner eller tredjelande, hvorfra indrejse skal finde sted, samt om deres bidrag til det samlede antal personer, der skal have indrejsetilladelse i henhold til EU-planen.
I denne forordning forstås ved:
1)
»genbosætning«: tilladelse til indrejse på en medlemsstats område efter henvisning fra De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) for en tredjelandsstatsborger eller en statsløs fra et tredjeland, hvortil den pågældende person er blevet fordrevet, som: a) er berettiget til at få indrejsetilladelse i henhold til artikel 5, stk. 1 b) ikke er omfattet af grundene til afslag i artikel 6, og c) er tildelt international beskyttelse i overensstemmelse med EU-retten og national ret og har adgang til en varig løsning
2)
»international beskyttelse«: international beskyttelse som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EU) 2024/1347
3)
»indrejse af humanitære årsager«: tilladelse til indrejse på en medlemsstats område efter, såfremt en medlemsstat anmoder herom, en henvisning fra Den Europæiske Unions Asylagentur (»Asylagenturet«), fra UNHCR eller fra et andet relevant internationalt organ, for en tredjelandsstatsborger eller en statsløs fra et tredjeland, hvortil den pågældende person er blevet tvangsmæssigt fordrevet, og som i det mindste på grundlag af en indledende vurdering: a) er berettiget til at få indrejsetilladelse i henhold til artikel 5, stk. 2 b) ikke er omfattet af grundene til afslag i artikel 6, og c) er tildelt international beskyttelse i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9, stk. 17, eller humanitær status i henhold til national ret, som fastsætter rettigheder og forpligtelser, der svarer til dem, der er fastsat i artikel 20-26 og 28-35 i forordning (EU) 2024/1347, for personer med subsidiær beskyttelse
4)
»indrejse i hastetilfælde«: tilladelse til indrejse i form af genbosætning eller indrejse af humanitære årsager for personer med presserende behov for retsbeskyttelse eller fysisk beskyttelse eller med akutte medicinske behov.
EU-rammen skal:
a)
sikre, at tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er berettiget til at få indrejsetilladelse, og som ikke er omfattet af grundene til afslag i henhold til denne forordning, lovligt og sikkert kan indrejse på en medlemsstats område med henblik på at få tildelt international beskyttelse i overensstemmelse med denne forordning eller humanitær status i henhold til national ret som omhandlet i artikel 2, nr. 3), litra c), og tilskynde alle medlemsstater til at øge deres indsats med henblik herpå
b)
bidrage til at øge Unionens bidrag til internationale initiativer vedrørende genbosætning og indrejse af humanitære årsager med henblik på at øge det samlede antal tilgængelige pladser til genbosætning og indrejse af humanitære årsager
c)
bidrage til at styrke Unionens partnerskaber med tredjelande i regioner, til hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet.
Fastlæggelsen af de regioner eller tredjelande, hvorfra EU-genbosætning eller indrejse af humanitære årsager finder sted, skal først og fremmest ske på grundlag af:
a)
UNHCR's forventede globale genbosætningsbehov
b)
muligheden for at forbedre beskyttelsesmiljøet og øge beskyttelsesområdet i tredjelande
c)
omfanget og indholdet af de forpligtelser til genbosætning og indrejse af humanitære årsager, som tredjelande påtager sig med henblik på i fællesskab at bidrage til at opfylde UNHCR's globale genbosætningsbehov.
1. Med henblik på genbosætning er følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse berettiget til indrejsetilladelse, forudsat at de pågældende også falder ind under mindst én af de kategorier, som er omhandlet i stk. 3, litra a):
a)
tredjelandsstatsborgere, som på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe som defineret i artikel 10 i forordning (EU) 2024/1347 opholder sig uden for det land, hvori de er statsborgere, og som ikke kan eller på grund af en sådan frygt ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse, eller statsløse, som af samme grunde opholder sig uden for det land, hvor de tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, og som ikke kan eller på grund af en sådan frygt ikke vil vende tilbage til det pågældende land, eller
b)
tredjelandsstatsborgere, som opholder sig uden for det land, hvori de er statsborgere, eller statsløse, som opholder sig uden for det land, hvor de tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, og om hvem der foreligger væsentlige grunde til at antage, at de, hvis de sendtes tilbage til deres oprindelsesland eller i tilfælde af statsløse deres tidligere sædvanlige opholdssted, ville løbe en reel risiko for at lide alvorlig overlast som defineret i artikel 15 i forordning (EU) 2024/1347, og som ikke kan eller på grund af en sådan risiko ikke vil påberåbe sig det pågældende lands beskyttelse.
Personer, hvis beskyttelse eller bistand fra andre FN-organer eller -agenturer end UNHCR, af en hvilken som helst grund er bortfaldet, uden at deres stilling er definitivt afgjort i overensstemmelse med de relevante resolutioner, der er vedtaget af FN's Generalforsamling, anses for at opfylde de kriterier for berettigelse, der er fastsat i dette stykke.
2. Med henblik på indrejse af humanitære årsager er følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse berettiget til indrejsetilladelse, forudsat at de pågældende i det mindste på grundlag af en indledende vurdering også falder ind under mindst én af de kategorier, som er omhandlet i stk. 3:
a)
tredjelandsstatsborgere, som på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe som defineret i artikel 10 i forordning (EU) 2024/1347 opholder sig uden for det land, hvori de er statsborgere, og som ikke kan eller på grund af en sådan frygt ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse, eller statsløse, som af samme grunde opholder sig uden for det land, hvor de tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, og som ikke kan eller på grund af en sådan frygt ikke vil vende tilbage dertil, eller
b)
tredjelandsstatsborgere, som opholder sig uden for det land, hvori de er statsborgere, eller statsløse, som opholder sig uden for det land, hvor de tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, og om hvem der foreligger væsentlige grunde til at antage, at de, hvis de sendtes tilbage til deres oprindelsesland eller i tilfælde af statsløse deres tidligere sædvanlige opholdsland, ville løbe en reel risiko for at lide alvorlig overlast som defineret i artikel 15 i forordning (EU) 2024/1347, og som ikke kan eller på grund af en sådan risiko ikke vil påberåbe sig det pågældende lands beskyttelse.
Personer, hvis beskyttelse eller bistand fra andre FN-organer eller -agenturer end UNHCR, af en hvilken som helst grund er ophørt, uden at deres stilling er definitivt afgjort i overensstemmelse med de relevante resolutioner, der er vedtaget af FN's Generalforsamling, anses for at opfylde de kriterier for berettigelse, der er fastsat i dette stykke.
3. For at være berettiget til indrejsetilladelse i henhold til denne artikel skal en tredjelandsstatsborger eller statsløs tillige falde ind under mindst én af følgende kategorier:
a)
sårbare personer, hvilket omfatter: i) udsatte kvinder og piger ii) mindreårige, herunder uledsagede mindreårige iii) personer, der har overlevet vold eller tortur, herunder på grund af køn eller seksuel orientering iv) personer med behov for retsbeskyttelse og/eller fysisk beskyttelse, herunder for så vidt angår beskyttelse mod refoulement v) personer med medicinske behov, herunder hvis livreddende behandling ikke er til rådighed i det land, til hvilket de tvangsmæssigt er blevet fordrevet vi) personer med handicap vii) personer, for hvem der ikke findes en påregnelig alternativ varig løsning, navnlig personer i en langvarig flygtningesituation
b)
i tilfælde af indrejse af humanitære årsager familiemedlemmer som omhandlet i stk. 4 til tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller til unionsborgere.
4. Med henblik på at sikre familiens enhed er følgende familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der skal have indrejsetilladelse, også berettiget til indrejsetilladelse:
a)
ægtefællen eller den ugifte partner i et fast forhold, hvis ugifte par efter den pågældende medlemsstats ret eller praksis sidestilles med gifte par i henhold til dens ret vedrørende tredjelandsstatsborgere eller statsløse
b)
mindreårige børn, på betingelse af at børnene er ugifte, og uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret eller anerkendt som defineret i henhold til national ret
c)
faderen, moderen eller en anden voksen, som efter den pågældende medlemsstats ret eller praksis er ansvarlig for en ugift mindreårig
d)
søskende
e)
tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er afhængige af deres barns, forælders eller andet familiemedlems hjælp som følge af graviditet, et nyfødt barn, alvorlig mental eller fysisk sygdom, alvorligt handicap eller alderdom, forudsat at der allerede var et familiebånd i oprindelseslandet, at barnet, forælderen eller det andet familiemedlem er i stand til at tage sig af den afhængige person, og at de pågældende personer har givet skriftligt udtryk for deres ønske.
Medlemsstaterne tager ved anvendelsen af dette stykke behørigt hensyn til barnets tarv. Hvis tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse er en gift mindreårig, men ikke er ledsaget af sin ægtefælle, kan den mindreåriges tarv anses for bedst varetaget af den mindreåriges oprindelige familie.
1. Følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse skal nægtes indrejse i henhold til denne forordning:
a)
personer, der af de kompetente myndigheder i det land, hvor de har taget ophold, anerkendes som havende de rettigheder og pligter, der knytter sig til besiddelse af statsborgerskab i det pågældende land, eller dertil svarende rettigheder og pligter
b)
personer, i forhold til hvem der er rimelige grunde til at antage, at de har: i) begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er defineret i de internationale instrumenter, der er udarbejdet for at fastsætte regler for så vidt angår sådanne forbrydelser ii) begået en alvorlig forbrydelse iii) gjort sig skyldige i handlinger, der er i strid med FN's mål og grundsætninger som fastlagt i præamblen til og artikel 1 og 2 i De Forenede Nationers pagt
c)
personer, om hvem der er rimelige grunde til at antage, at de udgør en fare for samfundet, den offentlige orden, sikkerheden eller folkesundheden i den medlemsstat, der behandler sagen om indrejsetilladelse
d)
personer, der er indberettet i Schengeninformationssystemet eller i en medlemsstats nationale database med henblik på nægtelse af indrejse
e)
personer, som er blevet tildelt international beskyttelse af medlemsstater eller humanitær status i henhold til national ret som omhandlet i artikel 2, nr. 3, litra c)
f)
personer, som en medlemsstat i de tre år før indrejsen har nægtet indrejse i henhold til dette afsnits litra c) eller d).
Første afsnits litra b) finder også anvendelse på personer, der tilskynder til eller på anden måde deltager i at begå de deri nævnte forbrydelser eller handlinger.
2. Følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse kan nægtes indrejse:
a)
personer, som i de tre år før indrejsen ikke har givet samtykke til at få indrejsetilladelse til en given medlemsstat som omhandlet i artikel 7 eller har trukket samtykket tilbage, forudsat at de er blevet orienteret om konsekvenserne af en sådan tilbagetrækning i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, litra b)
b)
personer, som har begået en eller flere forbrydelser, der ikke er omfattet af stk. 1, første afsnit, litra b), og som, hvis de var begået i den medlemsstat, der behandler sagen om indrejse, ville kunne straffes med en maksimal straf på mindst ét års fængsel, medmindre retsforfølgningen eller straffen ville være forældet eller, i tilfælde af domfældelse for en sådan forbrydelse, hvis en registrering af den pågældende domfældelse ville være slettet i det nationale strafferegister i henhold til retten i den medlemsstat, der behandler sagen om indrejse
c)
personer, der nægter at deltage i et informationsprogram forud for afrejsen, jf. artikel 9, stk. 22
d)
personer, til hvem en medlemsstat ikke kan den yde tilstrækkelige støtte, der er nødvendig på grund af disse personers sårbarhed.
3. De i denne artikel fastsatte grunde finder anvendelse, forudsat at de anvendes uden forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
1. Indrejseproceduren i artikel 9 finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som har givet samtykke til at få indrejsetilladelse, og som ikke efterfølgende har trukket deres samtykke tilbage, herunder ved at nægte at få indrejsetilladelse til en bestemt medlemsstat.
2. Hvis en tredjelandsstatsborger eller statsløs undlader at forelægge tilgængelige data eller oplysninger, der er afgørende for gennemførelsen af proceduren i artikel 9, stk. 3, eller undlader at møde op til den personlige samtale, jf. artikel 9, stk. 6, kan den pågældende anses for implicit at have trukket sit samtykke til indrejse som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 tilbage, medmindre personen ikke er blevet underrettet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, opfylder forpligtelserne inden for en rimelig frist eller kan godtgøre, at den manglende fremlæggelse af data eller oplysninger eller det manglende fremmøde til den personlige samtale skyldtes omstændigheder, der lå uden for den pågældendes kontrol.
1. På grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtager Rådet ved en gennemførelsesretsakt en toårig EU-plan for genbosætning og indrejse af humanitære årsager (EU-plan) i året før den toårige periode, hvor den skal gennemføres.
Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet om sit forslag til udkast til EU-plan, og Rådet holder løbende Europa-Parlamentet underrettet om, hvordan vedtagelsen af EU-planen skrider frem.
Rådet underretter straks Europa-Parlamentet og Kommissionen om det endelige udkast til EU-plan. Rådet sender EU-planen til Europa-Parlamentet, straks den er vedtaget.
2. Rådet og Kommissionen tager ved gennemførelsen af denne artikel behørigt hensyn til resultatet af møder i Udvalget på Højt Plan for Genbosætning og Indrejse af Humanitære Årsager, der er nedsat i henhold til artikel 11, og til UNHCR's forventede globale genbosætningsbehov.
3. EU-planen skal omfatte:
a)
det samlede antal personer, der skal have indrejsetilladelse til medlemsstaternes område, med angivelse af andelen af personer, der skal være genstand for henholdsvis genbosætning, indrejse af humanitære årsager og indrejse i hastetilfælde, idet andelen af personer, der skal være genstand for genbosætning, skal udgøre mindst omkring 60 % af det samlede antal personer, der skal have indrejsetilladelse
b)
nærmere oplysninger om medlemsstaternes deltagelse og om deres bidrag med hensyn til det samlede antal personer, der skal have indrejsetilladelse, samt om andelen af personer, der skal være genstand for genbosætning, indrejse af humanitære årsager og indrejse i hastetilfælde i overensstemmelse med dette stykkes litra a), under fuld overholdelse af medlemsstaternes tilkendegivelser i Udvalget på Højt Plan for Genbosætning og Indrejse af Humanitære Årsager, der er nedsat i henhold til artikel 11
c)
en præcisering af de regioner eller tredjelande, hvorfra genbosætning eller indrejse af humanitære årsager skal finde sted, jf. artikel 4.
4. EU-planen kan om nødvendigt omfatte:
a)
en beskrivelse af den eller de specifikke grupper af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som EU-planen skal finde anvendelse på
b)
ordninger for lokal koordinering såvel som praktisk samarbejde blandt medlemsstaterne, som støttes af Asylagenturet, jf. artikel 10, samt med tredjelande, UNHCR og andre relevante partnere.
5. Indrejse i hastetilfælde finder anvendelse, uanset fra hvilke regioner eller tredjelande genbosætningen eller indrejsen af humanitære årsager skal finde sted.
6. Hvis det er påkrævet som følge af nye omstændigheder, såsom en uforudset humanitær krise uden for de regioner eller tredjelande, der er omhandlet i EU-planen, ændrer Rådet på forslag af Kommissionen EU-planen, hvis dette er relevant, såsom ved at tilføje regioner eller tredjelande, hvorfra indrejse skal finde sted i henhold til artikel 4.
1. I tilfælde af genbosætning med henblik på gennemførelse af EU-planen anmoder medlemsstaterne UNHCR om at få henvist tredjelandsstatsborgere eller statsløse.
I tilfælde af indrejse af humanitære årsager med henblik på gennemførelse af EU-planen kan medlemsstaterne anmode Asylagenturet, UNHCR eller et andet relevant internationalt organ om at få henvist tredjelandsstatsborgere eller statsløse.
2. En medlemsstat vurderer, om en tredjelandsstatsborger eller en statsløs som omhandlet i stk. 1 er omfattet af anvendelsesområdet for EU-planen.
En medlemsstat kan give fortrinsret til en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, som har:
a)
familiemæssig tilknytning til tredjelandsstatsborgere eller statsløse med lovligt ophold i en medlemsstat eller til unionsborgere
b)
dokumenteret social tilknytning eller andre karakteristika, som kan lette integrationen i den medlemsstat, der forestår en indrejseprocedure, herunder passende sprogfærdigheder eller tidligere bopæl i den pågældende medlemsstat
c)
særlige behov for beskyttelse, eller som er særligt sårbar.
3. En medlemsstat registrerer efter at have identificeret en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, som er omfattet af anvendelsesområdet for EU-planen, og i forhold til hvem den agter at gennemføre en indrejseprocedure, følgende oplysninger vedrørende den pågældende person:
a)
tredjelandsstatsborgerens eller den statsløses navn, fødselsdato, køn og nationalitet
b)
type og nummer på tredjelandsstatsborgerens eller den statsløses eventuelle identitetsdokument eller rejselegitimation, og
c)
dato og sted for registreringen samt den myndighed, der har foretaget registreringen.
Yderligere oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre stk. 6 og 9, kan indsamles på registreringstidspunktet.
4. Medlemsstaterne underretter de tredjelandsstatsborgere eller statsløse, i forhold til hvilke de gennemfører en indrejseprocedure, om:
a)
formålene med og de forskellige skridt i indrejseproceduren
b)
konsekvenserne af at trække samtykke tilbage, jf. artikel 7, og af at nægte at deltage i et eventuelt informationsprogram forud for afrejsen, jf. nærværende artikels stk. 22.
5. Medlemsstaterne skal på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles, skriftligt og om nødvendigt mundtligt, meddele tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse, i forhold til hvilke de gennemfører en indrejseprocedure, de oplysninger, som de er forpligtet til at meddele i henhold til forordning (EU) 2016/679. De pågældende oplysninger skal meddeles i en koncis, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og på et klart og enkelt sprog, der er tilpasset behovene hos mindreårige og personer med særlige behov, på et sprog, som tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse forstår, eller som de med rimelighed kan forventes at forstå.
6. Medlemsstaterne vurderer, om de tredjelandsstatsborgere eller statsløse, i forhold til hvilke de gennemfører en indrejseprocedure, opfylder de kriterier for berettigelse, der er fastsat i artikel 5, og ikke er omfattet af afslagsgrundene i artikel 6.
Medlemsstaterne foretager denne vurdering navnlig på grundlag af dokumentation, herunder i givet fald oplysninger fra UNHCR om, hvorvidt tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse kan anses som flygtninge, på grundlag af en personlig samtale eller en kombination af begge.
7. I tilfælde af genbosætning anmoder medlemsstaterne om, at UNHCR foretager en fuldstændig vurdering af, om tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse, der er genstand for en indrejseprocedure:
a)
er omfattet af EU-planen
b)
falder ind under en af kategorierne af sårbare personer i artikel 5, stk. 3, litra a), eller har familiemæssig tilknytning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, samt begrundelsen for en sådan vurdering
c)
kan anses som flygtninge i den i Genèvekonventionens artikel 1 anvendte betydning.
Medlemsstaterne kan anmode om, at kriterierne i stk. 2, andet afsnit, tages i betragtning.
8. I tilfælde af indrejse af humanitære årsager kan medlemsstaterne anmode om, at UNHCR vurderer, om de tredjelandsstatsborgerne eller statsløse, der henvises til dem af UNHCR:
a)
kan anses som flygtninge i den i Genèvekonventionens artikel 1 anvendte betydning
b)
falder ind under en af kategorierne af sårbare personer i artikel 5, stk. 3, litra a), eller har familiemæssig tilknytning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, litra b).
Medlemsstaterne kan anmode om, at kriterierne i stk. 2, andet afsnit, tages i betragtning.
9. Medlemsstaterne træffer afgørelse om indrejsetilladelse for tredjelandsstatsborgere eller statsløse på grundlag af vurderingen omhandlet i stk. 6 så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest syv måneder fra registreringsdatoen. Medlemsstaterne kan forlænge fristen med op til tre måneder i tilfælde af komplekse spørgsmål af faktisk eller retlig karakter.
10. I tilfælde af indrejse i hastetilfælde træffer medlemsstaterne afgørelse så hurtigt som muligt og bestræber sig på at gøre dette senest én måned fra registreringsdatoen.
11. Medlemsstaterne afbryder en indrejseprocedure, hvor tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse har trukket deres samtykke tilbage som omhandlet i artikel 7.
En medlemsstat kan afbryde en indrejseprocedure under følgende omstændigheder:
a)
hvis den har konstateret, at det samlede antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som har fået indrejsetilladelse, overstiger dens bidrag, der er fastsat i EU-planen
b)
hvis den har besluttet at give fortrinsret til tredjelandsstatsborgere eller statsløse i overensstemmelse med stk. 2, litra c)
c)
hvis den har konstateret, at den ikke kan overholde de i stk. 9 omhandlede tidsfrister af årsager, som ligger uden for dens kontrol.
Med forbehold af kapitel V i forordning (EU) 2016/679 meddeles årsagen til afbrydelsen UNHCR, hvis det er nødvendigt for at sætte UNHCR i stand til at udføre sine opgaver vedrørende henvisninger af tredjelandsstatsborgere eller statsløse til medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med nærværende forordning eller med dens mandat, medmindre der foreligger tvingende almene hensyn til ikke at gøre det.
12. Medlemsstaterne opbevarer oplysningerne om de personer, der i henhold til national ret indrømmes international beskyttelse eller humanitær status i overensstemmelse med denne forordning, i fem år fra registreringsdatoen. For så vidt angår personer, der er blevet nægtet indrejse af en af de grunde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra f), opbevares sådanne oplysninger i en periode på tre år fra den dato, hvor den negative afgørelse om indrejse blev truffet.
Ved udløbet af den relevante periode sletter medlemsstaterne oplysningerne. Medlemsstaterne sletter oplysningerne vedrørende en person, som har erhvervet statsborgerskab i en medlemsstat inden udløbet af perioden, så snart de bliver bekendt med, at den pågældende person har opnået sådant statsborgerskab.
Hvis en medlemsstat afbryder en indrejseprocedure i henhold til stk. 11, første afsnit, opbevarer medlemsstaten oplysningerne vedrørende den pågældende person i tre år fra datoen for denne afbrydelse. Hvis en medlemsstat afbryder en indrejseprocedure i henhold til stk. 11, andet afsnit, sletter medlemsstaten oplysningerne om den pågældende person på datoen for denne afbrydelse.
13. Hvis en medlemsstats afgørelse i henhold til stk. 9 er negativ, får den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse ikke indrejsetilladelse i denne medlemsstat.
Med forbehold af kapitel V i forordning (EU) 2016/679 meddeles årsagen til en negativ afgørelse UNHCR, hvis det er nødvendigt for at sætte UNHCR i stand til at udføre sine opgaver vedrørende henvisninger af tredjelandsstatsborgere eller statsløse til medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med nærværende forordning eller med dens mandat, medmindre der foreligger tvingende almene hensyn til ikke at gøre det.
En medlemsstat, der har truffet en negativ afgørelse som omhandlet i første afsnit, kan kræve at blive hørt af en anden medlemsstat som led i denne anden medlemsstats behandling af sagen om indrejse.
14. Hvis en medlemsstats afgørelse i henhold til stk. 9 er positiv, finder stk. 15-22 anvendelse før eller efter den pågældende persons indrejse på dens område.
15. I henhold til denne artikels stk. 14 træffer en medlemsstat som deri omhandlet afgørelse om at tildele tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse flygtningestatus, hvis vedkommende kan anses som flygtning, eller subsidiær beskyttelsesstatus, hvis tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse er berettiget til subsidiær beskyttelse.
En sådan afgørelse skal have samme virkning som en afgørelse om tildeling af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse, jf. artikel 13 eller 18 i forordning (EU) 2024/1347, efter at den pågældende person er indrejst på en medlemsstats område.
Medlemsstaterne kan udstede permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser på gunstigere vilkår i overensstemmelse med artikel 13 i Rådets direktiv 2003/109/EF .
16. I henhold til denne artikels stk. 14 træffer en medlemsstat som deri omhandlet, hvis der er tale om et familiemedlem til den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse, jf. artikel 5, stk. 4, og vedkommende ikke er individuelt berettiget til international beskyttelse, afgørelse om at udstede en opholdstilladelse.
En sådan afgørelse har samme virkning som en afgørelse om at udstede opholdstilladelse, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1347, efter at den pågældende person er indrejst på en medlemsstats område.
17. I henhold til denne artikels stk. 14 kan en medlemsstat som deri omhandlet i tilfælde af indrejse af humanitære årsager tildele international beskyttelse eller, uden at dette berører retten til at søge om international beskyttelse, humanitær status i henhold til national ret, der fastsætter rettigheder og forpligtelser, der svarer til dem, som i henhold til artikel 20-26 og 28-35 i forordning (EU) 2024/1347 indrømmes personer med subsidiær beskyttelse.
En sådan afgørelse får virkning, efter at den pågældende person er indrejst på medlemsstatens område.
18. I henhold til denne artikels stk. 14 træffer en medlemsstat som deri omhandlet, hvis der er tale om et familiemedlem til den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse, jf. artikel 5, stk. 4, og vedkommende ikke er individuelt berettiget til international beskyttelse eller humanitær status i henhold til national ret som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c), afgørelse om at udstede en opholdstilladelse.
En sådan afgørelse har samme virkning som en afgørelse om at udstede opholdstilladelse, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1347, efter at den pågældende person er indrejst på en medlemsstats område.
19. I henhold til nærværende artikels stk. 14 underretter en medlemsstat som deri omhandlet eller den relevante partner på medlemsstatens vegne i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, de pågældende tredjelandsstatsborgere eller statsløse om enhver afgørelse i henhold til nærværende artikels stk. 15 og 17.
Hvis en sådan afgørelse blev truffet, før den pågældende person indrejste på medlemsstatens område, kan underretningen også ske efter en sådan indrejse.
20. I henhold til denne artikels stk. 14 gør en medlemsstat som deri omhandlet sit yderste for at sikre indrejse på sit område hurtigst muligt og senest 12 måneder fra datoen for afgørelsen.
I tilfælde af indrejse i hastetilfælde sikrer medlemsstaten hurtig overførsel af tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse efter datoen for den positive afgørelse i henhold til stk. 9.
21. I henhold til denne artikels stk. 14 tilbyder en medlemsstat som deri omhandlet om nødvendigt at forestå rejseplanlægningen, herunder en lægeundersøgelse af, om en person er i stand til at rejse, og sørger for gratis overflytning til sit område, herunder, hvor det er nødvendigt, hjælp til udrejseprocedurerne i det tredjeland, hvorfra den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse tillades indrejse.
Når en medlemsstat forestår rejseplanlægning i henhold til første afsnit, tager den hensyn til de pågældende personers særlige behov for så vidt angår deres eventuelle sårbarheder.
22. I henhold til stk. 14 tilbyder en medlemsstat som deri omhandlet, hvis det er praktisk muligt, de pågældende tredjelandsstatsborgere eller statsløse informationsprogrammer forud for afrejsen, som skal være gratis og lettilgængelige, og som kan indeholde oplysninger om deres rettigheder og pligter, sprogundervisning samt oplysninger om medlemsstatens sociale, kulturelle og politiske forhold.
Hvis det ikke er praktisk muligt at tilbyde sådanne informationsprogrammer, giver medlemsstaterne som minimum tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse oplysninger om deres rettigheder og pligter.
23. Personoplysninger, som en medlemsstat har behandlet i henhold til denne artikel, må ikke overføres eller stilles til rådighed for tredjelande, internationale organer eller private enheder i Unionen eller i et tredjeland, bortset fra i de i denne artikel fastsatte tilfælde.
24. Medlemsstaterne videregiver oplysningerne om de personer, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 .
25. Medlemsstaterne må på intet tidspunkt i proceduren forskelsbehandle personer på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
1. For at lette gennemførelsen af EU-planen udpeger medlemsstaterne nationale kontaktpunkter, og de kan beslutte at udpege forbindelsesofficerer i tredjelande.
2. Asylagenturet kan støtte medlemsstaterne efter deres anmodning i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9, stk. 1, eller såfremt der er fastsat bestemmelser herom i en EU-plan, jf. denne forordnings artikel 8, stk. 4, litra b). Den pågældende støtte kan omfatte koordinering af det tekniske samarbejde mellem medlemsstaterne, hjælp til medlemsstaterne med gennemførelsen af EU-planen, uddannelse af personale, der beskæftiger sig med indrejseprocedurer, oplysninger til tredjelandsstatsborgere eller statsløse som omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 4, 5 og 25, lettelse af den fælles brug af infrastruktur og bistand til medlemsstaterne i forbindelse med deres samarbejde med tredjelande med henblik på gennemførelse af indrejseprocedurer i henhold til forordning (EU) 2021/2303.
Asylagenturet kan også koordinere udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne med henblik på gennemførelsen af nærværende forordning og integration af genbosatte personer i deres værtssamfund.
3. Med henblik på gennemførelsen af EU-planen, navnlig underretningen af de pågældende tredjelandsstatsborgere eller statsløse om den afgørelse, som medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 15 og 17, og gennemførelsen af informationsprogrammer forud for afrejsen, lægeundersøgelse af, om en person er i stand til at rejse, rejseplanlægning og andre praktiske opgaver, kan medlemsstaterne lade sig bistå af relevante partnere på medlemsstatens anmodning eller i overensstemmelse med lokale koordinerings- og samarbejdsordninger for en EU-plan, der er indført i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, litra b).
1. Der nedsættes et udvalg på højt plan vedrørende genbosætning og indrejse af humanitære årsager (udvalget på højt plan). Det består af repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.
Asylagenturet, UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration inviteres til at deltage i møderne i udvalget på højt plan.
Andre relevante organisationer, herunder civilsamfundsorganisationer, kan inviteres til at deltage i møderne i udvalget på højt plan inden for deres ekspertiseområder.
Repræsentanter for Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz inviteres til at deltage i møderne i udvalget på højt plan, hvis de har tilkendegivet, at de har til hensigt at blive associeret i gennemførelsen af EU-planen.
2. Formandskabet for udvalget på højt plan varetages af Kommissionen. Udvalget træder sammen mindst én gang om året på invitation af Kommissionen eller på anmodning af en medlemsstat eller af Europa-Parlamentet.
3. Udvalget på højt plan rådgiver Kommissionen vedrørende spørgsmål i tilknytning til gennemførelsen af EU-rammen, herunder vedrørende det antal personer, som det tilrådes at give indrejsetilladelse, og de regioner eller tredjelande, hvorfra en sådan indrejse skal finde sted, under hensyn til UNHCR's forventede globale genbosætningsbehov. Det kan fremsætte henstillinger.
Kommissionen offentliggør referaterne af møderne i udvalget på højt plan, medmindre sådan offentliggørelse vil være til skade for beskyttelsen af offentlige eller private interesser som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 .
4. Kommissionen hører udvalget på højt plan og tager hensyn til resultatet af møderne i udvalget på højt plan i spørgsmål vedrørende gennemførelsen af EU-rammen.
5. I forlængelse af resultatet af møderne i udvalget på højt plan i henhold til denne artikel opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at angive nærmere oplysninger vedrørende deres deltagelse og bidrag på frivillig basis til det samlede antal personer, der skal have indrejsetilladelse, herunder type af indrejsetilladelse og de regioner eller tredjelande, hvorfra indrejse skal finde sted i henhold til artikel 4 og 8.
6. Kommissionen indkalder på eget initiativ eller efter henstilling fra en eller flere medlemsstater eller Europa-Parlamentet til et møde i udvalget på højt plan med henblik på at drøfte eventuel indrejsetilladelse til personer i henhold til artikel 8, stk. 6, med henblik på at reagere på nye omstændigheder såsom en uforudset humanitær krise i regioner eller tredjelande, som ikke er omfattet af EU-planen.
7. Udvalget på højt plan kan, hvis det er nødvendigt, fastsætte sin forretningsorden.
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz opfordres til at blive associeret i gennemførelsen af EU-planen. Ved en sådan associering skal denne forordning tages behørigt i betragtning, navnlig med hensyn til den procedure, der er fastsat i artikel 9, og indrejste personers rettigheder og pligter.
Finansiel støtte til medlemsstaterne til genbosætning og indrejse af humanitære årsager gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1147.
I forordning (EU) 2021/1147 foretages følgende ændringer:
1)
I artikel 2 foretages følgende ændringer: a) nr. 5) affattes således: »5) »indrejse af humanitære årsager«: indrejse af humanitære årsager som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1350; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1350 af 14. maj 2024 om indførelse af en EU-ramme for genbosætning og indrejse af humanitære årsager og om ændring af forordning (EU) 2021/1147 (EUT L, 2024/1350, 22.5.2024, ELI: http://data.euro...).« " b) nr. 8) affattes således: »8) »genbosætning«: genbosætning som defineret i artikel 2, nr. 1, i forordning (EU) 2024/1350«.
2)
Artikel 19, stk. 1, 2 og 3, affattes således: »1. Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling i henhold til denne forordnings artikel 13, stk. 1, litra a), et beløb på 10 000 EUR for hver person, der har fået indrejsetilladelse gennem genbosætning i henhold til EU-rammen for genbosætning og indrejse af humanitære årsager, der er indført ved forordning (EU) 2024/1350. 2. Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling i henhold til denne forordnings artikel 13, stk. 1, litra a), et beløb på 6 000 EUR for hver person, der har fået indrejsetilladelse af humanitære årsager i henhold til EU-rammen for genbosætning og indrejse af humanitære årsager, der er indført i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1350, eller som har fået indrejsetilladelse i henhold til en national genbosætningsordning. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb forhøjes til 8 000 EUR for hver person, der har fået indrejsetilladelse af humanitære årsager, eller som har fået indrejsetilladelse i henhold til en national genbosætningsordning, og som tilhører en eller flere af følgende sårbare grupper: a) udsatte kvinder og børn b) uledsagede mindreårige c) personer med medicinske behov, som kun kan opfyldes via indrejse af humanitære årsager d) personer, der har behov for indrejse af humanitære årsager som følge af behov for retsbeskyttelse eller fysisk beskyttelse, herunder ofre for vold eller tortur.«
1. Senest den 12. juni 2028 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder artikel 9, stk. 2, litra b), og om medlemsstaternes bidrag til gennemførelsen af EU-planen i overensstemmelse med artikel 8 samt om alle medlemsstaternes indsats for at øge deres indsats med hensyn til genbosætning og indrejse af humanitære årsager med henblik på at bidrage betydeligt til at opfylde de globale genbosætningsbehov. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af forslag med henblik på at nå dette mål.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen og Asylagenturet de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af Kommissionens rapport med henblik på stk. 1.
3. Europa-Parlamentet og Rådet reviderer på grundlag af et forslag fra Kommissionen denne forordning senest to år efter forelæggelsen af Kommissionens rapport i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til den pågældende rapports indhold.
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Artikel 9, stk. 24, finder anvendelse fra den 12. juni 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2024.
EUT C 125 af 21.4.2017, s. 40.
EUT C 207 af 30.6.2017, s. 67.
Europa-Parlamentets holdning af 10. april 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14. maj 2024.
Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 af 7. juli 2021 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (EUT L 468 af 30.12.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1347 af 14. maj 2024 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af den tildelte beskyttelse, om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (EUT L, 2024/1347, 22.5.2024, ELI: http://data.euro...).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013 (EUT L, 2024/1351, 22.5.2024, ELI: http://data.euro...).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af 14. maj 2024 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 og (EU) 2024/1350 og Rådets direktiv 2001/55/EF og på identificering af tredjelandsstatsborgere og statsløse med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (EUT L, 2024/1358, 22.5.2024, ELI: http://data.euro...).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
ELI: data.europa.eu/eli/reg/2024/1350/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
