(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/393 af 26. februar 2025 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af epoxyharpikser med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Taiwan og Thailand)
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af varer, der indeholder over 35 vægtprocent epoxyharpikser, også kendt som polyepoxider, som er polymerer eller præpolymerer, der indeholder reaktive epoxygrupper, baseret på epichlorhydrin og en alifatisk eller aromatisk alkoholholdig bestanddel (f.eks. BPA), i fast, halvfast eller flydende form, af alle typer kvalitetsgrad, renhed, molekylvægt eller molekylstruktur, også indeholdende modifikatorer, hærdningsmidler eller tilsætningsstoffer, så længe hærdningsmidlerne ikke har reageret kemisk på en sådan måde, at epoxyharpiksen hærdes eller omdannes til en anden vare, der ikke længere indeholder epoxygrupper, i øjeblikket tariferet under KN-kode ex 2910 90 00 , ex 3824 99 92 , ex 3824 99 93 og ex 3907 30 00 (Taric-kode 2910 90 00 05, 3824 99 92 96, 3824 99 93 10, 3907 30 00 05, 3907 30 00 20 og 3907 30 00 80) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Taiwan og Thailand.
Følgende varer er udelukket fra den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1:
| — | visse maling- og overfladebehandlingsprodukter, som er blandinger eller andre formuleringer af epoxyharpiks, hærdningsmidler og pigmenter i enhver form, der er emballeret i en eller flere beholdere, hvor 1) pigmentet udgør mindst 10 % af varens samlede vægt, 2) epoxyharpiksen udgør højst 80 % af varens samlede vægt, og 3) hærdningsmidlet udgør 5-40 % af varens samlede vægt |
|---|
| — | præimprægnerede stoffer eller fibre, ofte benævnt »prepregs«, som er kompositmaterialer, der består af stof eller fibre (typisk kul eller glas) imprægneret med epoxyharpiks |
|---|
| — | blandinger af epoxyharpikser med andre materialer, i øjeblikket henhørende under andre KN-koder end 2910 90 00 , 3824 99 92 , 3824 99 93 og 3907 30 00 . |
|---|
2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
| Land | Virksomhed | Midlertidig antidumpingtold | Taric-tillægskode |
|---|---|---|---|
| Kina | Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd. | 24,2 % | 89LO |
| Sinochem Group: — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd. — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd. | 40,8 % | 89LP | |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget | 30,3 % | ||
| Al anden import med oprindelse i Kina | 40,8 % | 8999 | |
| Taiwan | Chang Chun Plastics Co | 10,8 % | 89LQ |
| Nan Ya Plastics | 11,0 % | 89LR | |
| Al anden import med oprindelse i Taiwan | 11,0 % | 8999 | |
| Thailand | Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited | 32,1 % | 89LS |
| Al anden import med oprindelse i Thailand | 32,1 % | 8999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde i den måleenhed, vi bruger) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i det pågældende land.
4. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
5. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
1. Interesserede parter skal indgive deres skriftlige indlæg vedrørende denne forordning, herunder bemærkninger vedrørende Kommissionens hensigt om at afslutte den nuværende procedure overfor Republikken Korea, indenfor 15 dage efter denne forordnings ikrafttræden.
2. Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom senest 5 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, opfordres til at anmode herom senest 5 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten kan undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.
1. Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2024/2714.
2. Oplysninger, der er indsamlet om varer, der er importeret til Unionen med henblik på forbrug højst 90 dage før ikrafttrædelsen af denne forordning, opbevares indtil den eventuelle ikrafttrædelse af endelige foranstaltninger eller denne procedures afslutning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 finder anvendelse i en periode på seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2025.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
EUT C/2024/4137 af 1.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4137/oj.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2714 af 24. oktober 2024 om at gøre importen af epoxyharpikser med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Taiwan og Thailand til genstand for registrering (EUT L, 2024/2714, 25.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2714/oj).
Repræsenterer Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd, Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co. Ltd, Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd, og Nantong Xingchen Synthetic Material Co. Ltd.
https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2733.
Navnlig delsektoren for polymerer, som er genstand for denne undersøgelse.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959 af 17. juli 2024 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af erythritol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2024/1959, 19.7.2024, ELI: (http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1959/oj); Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180 af 16. oktober 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/607 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvidet til også at omfatte importen af citronsyre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L, 2023/2180, 17.10.2023, ELI: (http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2180/oj); Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752 af 12. april 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af natriumgluconat med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 100 af 13.4.2023, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2023/752/oj; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441 af 11. marts 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 85 af 12.3.2021, s. 154, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2021/441/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 161 og 162; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 89-90; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 70; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 99.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 103-113; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 46-50; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 49; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 59-65.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 114-122; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 51-55; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 50-54; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 66-68. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af input hertil.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 123-133; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 56-65; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 55-63; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 69-79.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 134-138; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 66-69; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 64; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 80-83.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 139-142; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 71-72; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 65; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 84-85.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1959, betragtning 143-152; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2180, betragtning 72-81; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/752, betragtning 66; Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441, betragtning 86-95.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 10. april 2024, SWD(2024) 91 final, som findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD%282024%2991&lang=en, herunder den tidligere udgave af dokumentet: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017, SWD (2017) 483 final/2, som findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD%282017%29483&lang=en.
Se side 20-22 i klagen.
Se side 22-23 i klagen.
Se side 24-25 i klagen.
Se side 25-26 i klagen.
Se http://www.graceepoxy.com/ (tilgået den 4. december 2024).
Se https://www.wellswam.com/ (tilgået den 4. december 2024).
Se http://san-mu.com/ (tilgået den 4. december 2024).
Se https://www.sinochem.com/sinochem/guwm/qygk/jj/A031002001001Gone1.html (tilgået den 4. december 2024).
Se http://www.sinopecgroup.com/group/en/ (tilgået den 5. december 2024).
Se https://www.chinabaogao.com/detail/702936.html (tilgået den 4. december 2024).
Se Fujian Sanmu Group's årsrapport for 2023, s. 63, som findes på: http://static.cninfo.com.cn/finalpage/2024-04-25/1219790731.PDF (tilgået den. 5 december 2024).
Se http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 5. december 2024).
Se artikel 33 i CCP's forfatning og artikel 19 i den kinesiske selskabsret. Se også rapporten, kapitel 3, s. 47-50.
Se https://www.chinaepoxy.com/article/116 (tilgået den 5. december 2024).
Se CPCIF's vedtægter, artikel 3, som findes på: http://www.cpcif.org.cn/detail/40288043661e27fb01661e386a3f0001?e=1 (tilgået den 5. december 2024).
Ibid.
Se CPCIF's vedtægter, artikel 36, som findes på: http://www.cpcif.org.cn/detail/40288043661e27fb01661e386a3f0001?e=1 (tilgået den 5. december 2024).
Se artikel 12 i Huibo New Materials' vedtægter, som findes på: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESZ%5FSTOCK/2024/2024-3/2024-03-13/9867790.PDF (tilgået den 9. december 2024).
Se Fujian Sanmu Group's årsrapport for 2023, s. 32, som findes på: http://file.finance.sina.com.cn/211.154.219.97:9494/MRGG/CNSESZ%5FSTOCK/2024/2024-4/2024-04-25/10054249.PDF.
Se https://www.sinochem.com/sinochem/guwm/zlzz/ds/A031002002002Gone1.html (tilgået den 10. december 2024).
Se https://www.sinochem.com/sinochem/dzyjj/dj11/A031007001Gone1.html (tilgået den 9. december 2024).
Se http://www.sinopecgroup.com/group/gsglc/index.shtml (tilgået den 10. december 2024).
Se http://www.sinopecgroup.com/group/000/000/041/41878.shtml (tilgået den 10. december 2024).
Rapporten, del III, kapitel 16.
Ibid., afsnit 16.3.
Se afsnit IV.3, som findes på: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2021-12/29/content%5F5665166.htm (tilgået den 6. december 2024).
Se https://kjj.yueyang.gov.cn/20422/20423/content%5F2164298.html (tilgået den 9. december 2024).
Se https://finance.sina.com.cn/jjxw/2024-12-05/doc-incyizxz3336680.shtml (tilgået den 10. december 2024).
Se Hongchang Electronics Materials' årsrapport for 2023, s. 188, som findes på: http://www.graceepoxy.com/UploadFiles/20240516/2024516102534937102XW9FP3HR1N.pdf (tilgået den 9. december 2024).
Se Huibo New Materials' årsrapport for 2023, s. 161, som findes på: http://static.cninfo.com.cn/finalpage/2024-04-25/1219792519.PDF (tilgået den 9. december 2024).
Se Fujian Sanmu Groups årsrapport for 2023, s. 8, som findes på: https://q.stock.sohu.com/newpdf/202457839703.pdf (tilgået den 10. december 2024).
Se fodnote 12 i forordningens betragtning 67.
Se fodnote 13 i forordningens betragtning 67.
Se fodnote 14 i forordningens betragtning 67.
Se afsnit VIII.16, som findes på: (tilgået den 16. december 2024).
Del I i rapporten. Se også betragtning 73-94 i forordningen.
Del II i rapporten. Se også betragtning 95-97 i forordningen.
Se betragtning 69-71 i forordningen.
Se betragtning 73-75 i forordningen.
Se betragtning76-79 og betragtning 86 i forordningen.
Se betragtning 94 i forordningen.
Se betragtning 95-97 i forordningen.
World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
https://www.adityabirla.com/businesses/companies/aditya-birla-chemicals-thailand-abctl/.
TRON-reference: t24.010663.
https://www.dic-global.com/my/about/malaysia.html.
https://br.dow.com/pt-br.html.
https://olinepoxy.com/about-us/locations/.
https://www.pea.co.th og https://www.mea.or.thhttps://www.pea.co.th og.
https://app.bot.or.th/BTWS%5FSTAT/statistics/BOTWEBSTAT.aspx?reportID=636&language=ENG og navnlig den gennemsnitlige løn klassificeret efter industri (ISIC Rev.4) i fremstillingssektoren i UP. Dataene blev derefter tilpasset, så de omfattede 5,2 % til arbejdsgiverens udgifter til social sikring og yderligere 5 % til arbejdstagerens udgifter til social sikring (kilde: https://www.papayaglobal.com/countrypedia/country/thailand). Se nærmere i bilag IV.
https://rshiny.ilo.org/dataexplorer59/?lang=en&id=HOW%5FTEMP%5FSEX%5FAGE%5FECO%5FNB%5FA og navnlig middelværdien for den ugentlige faktiske arbejdstid pr. arbejdstager i fremstillingssektoren i 2023. Se nærmere i bilag IV.
Provincial Electricity Authority, data fra maj 2023 (https://www.pea.co.th/Portals/1/KnowledgePEA/PEAElectricityTariffsMAY20UnofficialTranslation.pdf?ver=2024-05-23-112008-353), tidsdifferentieret takst, — stor almen servicevirksomhed (large general service), spændingsniveau under 22 Kv. Se nærmere i bilag IV.
Energiministeriet — Kontoret for energipolitik og -planlægning (tabel 7.2.4) https://www.eppo.go.th/index.php/en/en-energystatistics/energy-economy-static.
Ibid. Se afsnit 1.10 for en beskrivelse af metoden til beregning af referenceværdien for damp.
Bortset fra epichlorhydrin og kaustisk soda
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
Global Trade Atlas: https://connect.ihsmarkit.com/gta/home/.
https://app.bot.or.th/BTWS%5FSTAT/statistics/BOTWEBSTAT.aspx?reportID=636&language=ENGog navnlig den gennemsnitlige løn klassificeret efter industri (ISIC Rev.4) i fremstillingssektoren i UP. Dataene blev derefter tilpasset, så de omfattede 5,2 % til arbejdsgiverens udgifter til social sikring og yderligere 5 % til arbejdstagerens udgifter til social sikring (kilde: https://www.papayaglobal.com/countrypedia/country/thailand).
https://www.papayaglobal.com/countrypedia/country/thailand/
Dom af 2. oktober 2024, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (CCCME), Beijing (Kina), og de øvrige sagsøgere mod Europa-Kommissionen, T-263/22, ECLI:EU:T:2024:663.
Ibid., præmis 162.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2022/191/oj), betragtning 259-260.
Provincial Electricity Authority, data fra maj 2023 (https://www.pea.co.th/Portals/1/Knowledge%20PEA/PEA%20Electricity%20Tariffs%20MAY66%20Unofficial%20Translation.pdf?ver=2024-05-23-112008-353), tidsdifferentieret takst, — stor almen servicevirksomhed (large general service), spændingsniveau under 22 Kv.
https://www.mea.or.th/en/our-services/tariff-calculation/latestft.
Energiministeriet — Kontoret for energipolitik og -planlægning (tabel 7.2.4) https://www.eppo.go.th/index.php/en/en-energystatistics/energy-economy-static. Senest tilgået den 9. oktober 2024.
Kilde til energiindhold i MMBtu af en kubikmeter naturgas: Natural Gas MMBTU To m3 And m3 To MMBTU Calculator + Chart (learnmetrics.com). Senest tilgået den 16. oktober 2024.
Kilde til forbrændingseffektivitet: https://www.energy.gov/eere/amo/articles/benchmark-fuel-cost-steam-generation. Senest tilgået den 11. oktober 2024.
Selv om beregningen specifikt vedrørte damp ved 4 MPa, viser tabellerne fra det amerikanske energiministerium, at prisudsvinget ville være mindre end 0,6 % for damp ved 1 MPa.
https://connect.ihsmarkit.com/gta/home/.
Epoxy Resins — Chemical Economics Handbook, 2024 — i det følgende benævnt »oplysninger fra S&P Global«, der blev offentliggjort i oktober 2024. Se https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/ci/products/epoxy-resins-chemical-economics-handbook.html, senest tilgået den 29. november 2024 (den fulde rapport er tilgængelig ved abonnement).
En af brugerne (PPG) anmodede Kommissionen om at foretage vurderingen på grundlag af de faktiske importtal for den pågældende vare. Anmodningen blev imidlertid ikke yderligere underbygget, og den blev desuden fremsat efter fristen for at fremsætte bemærkninger til klagen eller andre aspekter vedrørende indledningen af undersøgelsen var udløbet.
For at registrere kapacitetsudnyttelsesgraden nøjagtigt blev der taget hensyn til hele produktionen af flydende harpikser (herunder virksomhedsintern anvendelse til videreforarbejdning til avancerede harpikser) samt produktionen af avancerede harpikser.
Jf. tabel 3.
Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i antidumpingundersøgelsen vedrørende stoffer af glasfiber, ifølge hvilken bladene generelt ikke sælges separat, men sammen med vindmøller eller endda som en del af en hel vindmøllepark. Jf. betragtning 480-490 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 af 1. april 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 108 af 6.4.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2020/492/oj).
https://www.orbichem.com/solutions/chemical-analytics.
| Virksomhedens navn | Taric-tillægskode |
|---|---|
| Allnex Resins (China) Co., Ltd. | 89LT |
| Chang Chun Chemical (JiangSu) Co., Ltd. | 89LU |
| Chang Chun Chemical (Panjin) Co. Ltd. | 89LV |
| Dalian Qihua New Material Co., Ltd. | 89LW |
| Dongying Hebang Chemical Co., Ltd. | 89LX |
| Fujian Huanyang New Material Co., Ltd. | 89LY |
| Sinopec Hunan Petrochemical Co., Ltd. | 89LZ |
| Techstorm Advanced Material Corporation Limited | 89M0 |
| Zhuhai Epoxy Base Electronic Material Co., Ltd. | 89M1 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2025/393/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 7,
efter høring af medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
| (1) | Den 1. juli 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af epoxyharpikser med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Taiwan og Thailand (Folkerepublikken Kina, Taiwan og Thailand benævnes i det følgende »de pågældende lande«) på baggrund af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«). |
|---|
| (2) | Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 6. juni 2024 (»klagen«) af Ad Hoc Coalition of Epoxy Resin producers (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for epoxyharpikser, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
|---|
| (3) | Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2714 (»forordningen om registrering«). |
|---|
| (4) | I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de koreanske, kinesiske og taiwanske myndigheder, kendte importører, brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage i undersøgelsen. |
|---|
| (5) | De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
|---|
| (6) | China Petroleum and Chemical Industry Federations (»ERC«) komité for epoxyharpiks og anvendelser heraf, der handler på vegne af de kinesiske epoxyproducenter fremførte, at EU-erhvervsgrenen ikke opfyldte den nødvendige bevisstandard til at indlede denne procedure, og at Kommissionen ikke havde kontrolleret indholdet af klagen på behørig vis. Ifølge ERC burde der i klagen have været medtaget oplysninger om alle de faktorer, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 5. |
|---|
| (7) | For det første gør den retlige standard for beviser, der kræves i forbindelse med en klage i henhold til grundforordningens artikel 5 (»tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersøgelse«), det klart, at mængden og kvaliteten af oplysningerne i klagen ikke er de samme som dem, som Kommissionen baserer sine konklusioner på ved afslutningen af en undersøgelse. Klagen skal faktisk indeholde tilstrækkelige beviser for dumping, skade og en årsagssammenhæng, som det med rimelighed kan forventes, at klageren har adgang til. I grundforordningens artikel 5 kræves det desuden ikke, at alle de skadesfaktorer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5, analyseres eller udviser forværring for at der kan fastslås tilstrækkelige beviser for væsentlig skade. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om de mængdemæssige ændringer i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på markedet i Unionen og følgevirkningerne af importen for den pågældende EU-erhvervsgren, dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, såsom de faktorer og forhold, der er anført i artikel 3, stk. 3 og 5. I denne sag har Kommissionens analyse af de beviser, som klagerne fremlagde i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, vist, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng. ERC's påstand blev derfor afvist. |
|---|
| (8) | ERC hævdede, at den ikkefortrolige udgave af klagen og beviserne heri ikke gav en rimelig forståelse af indholdet af de redigerede oplysninger og i høj grad gjorde det svært for andre interesserede parter at fremsætte relevante bemærkninger. Mere specifikt hævdede ERC, at alle skadesindikatorer på EU-plan samt data om de klagende producenter blev fremlagt i form af intervaller uden dokumentation, at adskillige informationskilder blev tilbageholdt, og at visse beviser, der indeholdt beregninger af dumpingmargener, fuldstændig begrænsede alle væsentlige data, der ville gøre det muligt for ERC at behandle de fremsatte dumpingpåstande. |
|---|
| (9) | Den thailandske eksporterende producent Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited (»Aditya Birla«) hævdede ligeledes, at Kommissionen havde indrømmet klagerne overdreven fortrolighed, hvilket de hævdede var i strid med grundforordningens artikel 19. Påstanden vedrørte redigerede oplysninger i klagen vedrørende forskellige markedsrapporter (ECH Market Report, 2022 CEH Epoxy Resins, Tecnon Orbichem), støtteskrivelser, dokumentation for dumping- og underbuds/målprisunderbudsberegningerne (herunder manglende analyse af underbud og målprisunderbud for Thailand) og analysen af indvirkningerne af covid-19 på EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (10) | For det første fandt Kommissionen, at oplysningerne i klagen, herunder de oplysninger, der var redigeret af fortrolighedshensyn, gav mulighed for en rimelig forståelse af indholdet af de oplysninger, der blev indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 2. På grund af EU-erhvervsgrenens struktur accepterede Kommissionen intervaller for de mikroøkonomiske og makroøkonomiske indikatorer. Intervallerne for skadesindikatorerne var tilstrækkeligt detaljerede til at give en rimelig forståelse af indholdet af de indsendte oplysninger og vurdere tendenserne i alle skadesindikatorerne, især da der blev opstillet et indeks for hver indikator. |
|---|
| (11) | Specifikt af hensyn til de fortrolighedsbegrænsninger på skadesindikatorer og informationskilder, som ERC anfægtede, blev de nævnte data desuden føjet til det ikkefortrolige dossier af klageren efter indledningen af undersøgelsen i dennes svar på makrospørgeskemaet i fri, ikkeindekseret form sammen med nærmere oplysninger om de anvendte kilder. |
|---|
| (12) | Med hensyn til påstandene om dumping fandt Kommissionen, at oplysningerne i selve klagen gjorde det muligt for ERC at fremsætte relevante bemærkninger til emnet. Dumpingberegningerne i den ikkefortrolige udgave af klagen indeholdt en detaljeret redegørelse for alle de forskellige elementer, der blev anvendt til at nå frem til dumpingberegningen, herunder alle de kilder, der blev anvendt til disse beregninger. Den normale værdi var baseret på EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur, og Kommissionen fandt det derfor rimeligt, at der blev angivet et snævert interval for den normale værdi for hvert af de pågældende lande i den ikkefortrolige udgave af klagen. Aditya Birla gav ingen begrundelse for, hvorfor oplysningerne i den ikkefortrolige udgave af klagen vedrørende beregningen af dumpingmargenen ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre en rimelig forståelse. |
|---|
| (13) | Hvad angår Aditya Birlas påstande blev der i ikkefortrolige sammendrag fremlagt tilstrækkeligt detaljerede intervaller eller angivelser vedrørende tendensudviklingen fra markedsrapporter eller i forbindelse med skades- og dumpingberegninger. I modsætning til Aditya Birlas påstand er analysen af prisunderbud/målprisunderbud for Thailand en del af selve klagen, mens de samme oplysninger er afspejlet i bevis nr. 5.4. Desuden er visse oplysninger (såsom citater fra rapporter om telefonsamtaler) fortrolige og kan ikke gøres til genstand for et ikkefortroligt sammendrag. Desuden var de forskellige rapporter, der var nævnt i klagen, omfattet af ophavsret, men var umiddelbart tilgængelige for andre interesserede parter. Endelig blev der med hensyn til de øvrige påstande fra parten, f.eks. om handelsanalyse, støtteskrivelser og virkningen af covid-19, ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor den ikkefortrolige udgave ikke muliggjorde en rimelig forståelse og kunne derfor ikke vurderes behørigt af Kommissionen. |
|---|
| (14) | Det konkluderes, at den ikkefortrolige udgave af klagen og beviserne heri, som anført ovenfor, gav en rimelig forståelse af indholdet heri, og at parternes proceduremæssige rettigheder dermed er blevet respekteret. |
|---|
| (15) | ERC fremførte også, at Prodcom-data om industriproduktion fra Eurostat for den relevante varegruppe ville vise en anden situation for EU-erhvervsgrenen end den, der blev fremlagt i klagen. |
|---|
| (16) | Dataene i klagen omfatter 70-80 % af EU-produktionen og kommer fra klageren selv. På den anden side indsamles Prodcom-data gennem en frivillig undersøgelse af EU-producenter, og nøjagtigheden heraf kan ikke verificeres uafhængigt. Af ovennævnte grunde gjorde klageren ret i at se bort fra Prodcom-databasen i udarbejdelsen af klagen. ERC's påstand blev derfor afvist. |
|---|
| (17) | Aditya Birla fastholdt, at dataene i klagen vedrører en undersøgelsesperiode fra oktober 2022 til september 2023, mens indledningsmeddelelsen henviser til en anden undersøgelsesperiode. Ifølge Aditya Birla kan bemærkningerne om importdata, skade og dumping kun baseres på den periode, der er omfattet af klagen, i modsat fald ville en sådan tilgang udgøre en tilsidesættelse af retten til forsvar. Aditya Birla hævdede endvidere, at klagen med henblik på at vurdere holdningstilkendegivelser ikke gjorde det muligt for den eksporterende producent at vurdere de relevante oplysninger om EU-producenterne og -produktionen. |
|---|
| (18) | For det første er Kommissionen ikke bundet af den undersøgelsesperiode, der er fastsat i klagen, når den gennemfører sin undersøgelse, og den bør i princippet fastsætte undersøgelsesperioden tættere på datoen for indledningen af proceduren. For det andet er resultaterne af undersøgelsen af holdningstilkendegivelser, hvori de fire virksomheder, der gav sig til kende, repræsenterer ca. 80 % af produktionen i Unionen, blevet tilføjet det åbne dossier og er derfor tilgængelige for alle interesserede parter. Aditya Birlas påstande afvises derfor som ubegrundede. |
|---|
| (19) | Ifølge Aditya Birla var importen fra Thailand meget lavere sammenlignet med importen fra to andre berørte lande, og Thailand burde derfor have været udelukket fra undersøgelsen. |
|---|
| (20) | Importen fra Thailand tegnede sig for en markedsandel på over 1 %, hvilket er tærsklen for, hvornår der ikke kan indledes en undersøgelse, jf. artikel 5, stk. 7. Aditya Birlas påstand kan derfor ikke accepteres. |
|---|
| (21) | I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
|---|
Stikprøveudtagning af EU-producenter
| (22) | Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Unionen i undersøgelsesperioden. Denne stikprøve bestod af to EU-producenter (Westlake og Blue Cube/Olin). De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 60 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger, og stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
|---|
Stikprøveudtagning af importører
| (23) | For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|---|
| (24) | To ikke forretningsmæssigt forbundne importører (Cortex og Comexim) indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. |
|---|
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Thailand
| (25) | For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Thailand om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kongeriget Thailands repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|---|
| (26) | Kommissionen havde kun kendskab til én eksporterende producenter i Thailand ved indledningen af undersøgelsen. Ingen andre eksporterende producenter gav sig til kende. Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve og foreslog, at denne eksporterende producent blev undersøgt. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev den kendte, berørte eksporterende producent og myndighederne i det pågældende land hørt om denne beslutning. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|---|
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Republikken Korea
| (27) | For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Republikken Korea (»Korea«) om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Koreas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|---|
| (28) | Fire eksporterende producenter i Korea afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen har udtaget en stikprøve af de to koreanske eksporterende producenter, der har de største eksportmængder til Unionen. De tegnede sig for over 90 % af den samlede eksportmængde fra Korea til Unionen i undersøgelsesperioden. |
|---|
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Taiwan
| (29) | For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Taiwan om at afgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Taipeis repræsentationskontor ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen. |
|---|
| (30) | Kommissionen havde kun kendskab til to eksporterende producenter i Taiwan ved indledningen af undersøgelsen. Ingen andre eksporterende producenter gav sig til kende. Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve og foreslog, at disse to eksporterende producenter blev undersøgt. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om denne beslutning. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|---|
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina
| (31) | For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina (»Kina«) om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|---|
| (32) | Ti eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Kina indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve af to grupper, der repræsenterer ca. 80 % af import fra Kina i undersøgelsesperioden, på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i de pågældende lande (samt Korea) hørt om udtagningen af stikprøven. |
|---|
| (33) | De eksporterende producenter Chang Chun Chemical (Panjin) Co., Ltd. (CCPJ) og Chang Chun Chemical (Jiangsu) Co., Ltd. (CCJS) (tilsammen »Chang Chun Group«) hævdede, at deres samlede eksportmængde tegner sig for 20 % af Unionens import af epoxyharpikser i undersøgelsesperioden, hvilket er mere end den anden stikprøveudtagne gruppe. Da Chang Chun Group også indgik i stikprøven i Taiwan, hævdede gruppen desuden, at Kommissionen kunne registrere størstedelen af gruppens eksport til Unionen, hvis den også udtog stikprøver af Chang Chun Group i Kina. Endelig hævdede Chang Chun Group, at deres regnskabssystem er forskelligt fra regnskabssystemerne i de stikprøveudtagne virksomheder i Kina, da de er en taiwansk ejet gruppe. |
|---|
| (34) | Kommissionen bekræftede, i modsætning til påstanden, at Chang Chun's eksportmængde til Unionen var lavere end den mængde, som de to stikprøveudtagne grupper havde angivet. Desuden udtog Kommissionen en stikprøve, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og kunne derfor ikke tage højde for andre faktorer såsom regnskabsmetoder eller Chang Chun Groups samlede eksportmængde fra Kina og Taiwan til Unionen. Påstanden blev derfor afvist. |
|---|
| (35) | Kommissionen sendte et spørgeskema til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|---|
| (36) | I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriser i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen fremsendte derfor et supplerende spørgeskema i den forbindelse til GOC. |
|---|
| (37) | Spørgeskemaerne til de stikprøveudtagne virksomheder i Kina, Korea, Taiwan og Thailand blev gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen. |
|---|
| (38) | Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som var nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos følgende virksomheder: EU-producenter — Westlake Epoxy BV (»Westlake«), Pernis, Nederlandene — Blue Cube Germany Assets Management GmbH (»Olin«), Stade, Tyskland Ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører — Comexim Europe SARL (»Comexim«), Sannois, Frankrig — Cortex Chemicals Sp. z o.o. (»Cortex«), Tarnow, Polen Eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina: — Sinochem Group — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd., Lianyungang, Jiangsu, Kina — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd., Nantong, Jiangsu, Kina — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd., Yizheng, Jiangsu, Chin — Sanmu Group — Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd., Yixing, Jiangsu, Kina — Jiangsu Sanmu Chemichal Co., Ltd, Yixing, Jiangsu, Kina Eksporterende producenter i Republikken Korea — Kukdo Chemical Co., Ltd., Seoul, Republikken Korea — Kumho P&B Chemicals, Inc., Seoul, Republikken Korea Forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Republikken Korea — Kumho Trading Co. Inc., Seoul, Republikken Korea — Kukdo Finechem Co., Ltd., Seoul, Republikken Korea Forretningsmæssigt forbunden virksomhed i Unionen — Kukdo Europe GmbH, Eschborn, Tyskland Eksporterende producenter i Taiwan — Chang Chun Plastics Co., Ltd, Taipei City, Taiwan — Nan Ya Plastics Corporation, Taipei City, Taiwan Forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen — CCD (Germany) GmbH, Düsseldorf, Tyskland Eksporterende producent i Thailand — Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited, Rayong, Thailand Forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen — CTP Advance Materials GmbH, Rüsselsheim, Tyskland |
|---|
| (39) | Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
|---|
| (40) | ERC hævdede, at den undersøgelsesperiode (»UP«), som Kommissionen fastsatte ved indledningen af undersøgelsen, manglede et helt kvartal mellem udgangen af UP og datoen for indledningen af undersøgelsen. Desuden vises der med valget af 2020 som reference for vurderingen af importmængder og -priser, ifølge ERC, et fordrejet billede, da dette år var præget af andre faktorer end markedskræfterne, hvilket forårsagede et lavpunkt, hvad angår importmængder på grund af logistikproblemer og ekstremt svingende priser. ERC foreslog, at Kommissionen vedtager en betragtet periode, der begynder den 1. januar 2019, for at afspejle de normale forretningsbetingelser forud for covid-19-pandemien og den efterfølgende geopolitiske turbulens. |
|---|
| (41) | En af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, Cortex, opfordrede også til en forlængelse af den betragtede periode ved at medtage 2019, som ifølge importøren var et år med normale markedsbetingelser. |
|---|
| (42) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal en undersøgelsesperiode normalt omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Kommissionen har vide skønsbeføjelser til at udvælge undersøgelsesperioden for så vidt som en sådan udvælgelse giver mulighed for et repræsentativt resultat med anvendelse af oplysninger, der er så nye som muligt. I dette tilfælde valgte Kommissionen en undersøgelsesperiode, der sluttede tre måneder før indledningen af undersøgelsen, hvilket er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og den faste praksis, samtidig med at den gjorde det muligt at indsamle data fra Unionen, eksporterende producenter og andre statistiske kilder. |
|---|
| (43) | Med hensyn til den betragtede periode og forlængelsen heraf til at omfatte 2019 mindes der om, at Kommissionen ligeledes har vide skønsbeføjelser med hensyn til udvælgelsen af denne periode. Den betragtede periode bør være lang nok til, at Kommissionen kan foretage en behørig evaluering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. I det foreliggende tilfælde valgte Kommissionen i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis en periode på tre hele år samt undersøgelsesperioden for undersøgelsen af de makro- og mikroøkonomiske tendenser og indikatorer. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionens skadesvurdering omfatter en dynamisk vurdering af de økonomiske faktorer i den betragtede periode og ikke blot betingelserne ved begyndelsen og slutningen af den betragtede periode. I denne sammenhæng viste Kommissionens analyse klart, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade i undersøgelsesperioden, uanset det første år i den betragtede periode Derfor ville en ændring af den betragtede periode ikke ugyldiggøre eller på anden måde ændre konklusionerne om skade i denne forordning. ERC's og Cortex' påstande blev derfor afvist. |
|---|
| (44) | Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er varer med indhold af epoxyharpikser på over 35 vægtprocent, også kendt som polyepoxider, som er polymerer eller præpolymerer, der indeholder reaktive epoxygrupper, baseret på epichlorhydrin og en alifatisk eller aromatisk alkoholholdig bestanddel (f.eks. BPA), i fast, halvfast eller flydende form, af alle typer kvalitetsgrad, renhed, molekylvægt eller molekylstruktur, også indeholdende modifikatorer, hærdningsmidler eller tilsætningsstoffer, så længe hærdningsmidlerne ikke har reageret kemisk på en sådan måde, at epoxyharpiksen hærdes eller omdannes til en anden vare, der ikke længere indeholder epoxygrupper (»den undersøgte vare«). Følgende varer er udelukket: 1) visse maling- og overfladebehandlingsprodukter, som er blandinger eller andre formuleringer af epoxyharpiks, hærdningsmidler og pigmenter i enhver form, der er emballeret i en eller flere beholdere, hvor 1) pigmentet udgør mindst 10 % af varens samlede vægt, 2) epoxyharpiksen udgør højst 80 % af varens samlede vægt, og 3) hærdningsmidlet udgør 5-40 % af varens samlede vægt 2) præimprægnerede stoffer eller fibre, ofte benævnt »prepregs«, som er kompositmaterialer, der består af stof eller fibre (typisk kul eller glas) imprægneret med epoxyharpiks 3) blandinger af epoxyharpikser med andre materialer, i øjeblikket henhørende under andre KN-koder end 2910 90 00 , 3824 99 92 , 3824 99 93 og 3907 30 00 . |
|---|
| (45) | Epoxyharpikser har en række forskellige kemiske sammensætninger. Den mest almindelige epoxyharpiks er bisphenol-A diglycidylether, også kendt som BADGE eller DGEBA, som dannes, ved at epichlorhydrin bringes til at reagere med bisphenol-A (»BPA«). Epoxyharpikser kan også fremstilles ved at epichlorhydrin bringes til at reagere med andre råmaterialer, som f.eks. alifatiske glykoler og phenol- eller kresol-novolacer. Selv når der fremstilles epoxyharpiks ved hjælp af andre råmaterialer for at erstatte BPA i reaktionen med epichlorhydrin, er produktionsprocessen den samme. |
|---|
| (46) | Epoxyharpikser er termohærdende harpikser, hvilket betyder, at de ikke udvikler nyttige egenskaber, før de er hærdet, dvs. før de har reageret med hærdningsmidler. Epoxyharpikser har i deres hærdede form følgende egenskaber: god vedhæftningsevne, fremragende bestandighed overfor korrosion og kemikalier, stor mekanisk styrke og fremragende egenskaber til isoleringsformål. |
|---|
| (47) | Epoxyharpikser anvendes til en lang række formål såsom overfladebehandlingsmidler (herunder vindmøllevinger), maling, klæbemidler, kompositmaterialer, isoleringsmaterialer og elektronik. |
|---|
| (48) | Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Taiwan og Thailand, i øjeblikket henhørende under KN-koderne ex 2910 90 00 , ex 3824 99 92 , ex 3824 99 93 og ex 3907 30 00 (Taric-kode 2910 90 00 05, 3824 99 92 96, 3824 99 93 10, 3907 30 00 05, 3907 30 00 20 og 3907 30 00 80). |
|---|
| (49) | Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Taiwan og Thailand, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (50) | Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
|---|
| (51) | Valspar Corporation SAS (»Sherwin Williams«) hævdede, at tetramethylbisphenol-F-baseret diglycidylether (»TMBPF-DGE«), der falder ind under definitionen af den pågældende vare, burde udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Sherwin Williams hævdede mere specifikt, at TMBPF-DGE er godkendt til anvendelse i overfladebehandlingsmidler, der kommer i kontakt med fødevarer, og er et vigtigt alternativ til BPA-baserede overfladebehandlingsmidler. Ifølge Sherwin Williams har virksomheden desuden patenterede ejendomsrettigheder til produktion af TMBPF-DGE i Unionen og i Kina, TMBPF-DGE importeres ikke til Unionen, og der er ingen beviser for, at EU-produktionen af TMBPF-DGE er blevet forvoldt skade som følge af øget import af epoxyharpiks til Unionen fra de pågældende lande. |
|---|
| (52) | For det første har Sherwin Williams selv anført, at TMBPF-DGE anvendes i overfladebehandlingsindustrien som et alternativ til BPA-baserede produkter. Den pågældende epoxytype har derfor samme grundlæggende anvendelse og tilsvarende væsentlige egenskaber som andre konkurrerende epoxytyper og er udskiftelige med de andre epoxyvarer, der er omfattet af undersøgelsen. Det forhold at der foreligger en ejendomsrettighed til fremstilling af en bestemt epoxytype kan ikke betragtes som en årsag til udelukkelse fra undersøgelsens varedækning. Sherwin Williams har ikke påvist, at alle udgaver af TMBPF-DGE ville være omfattet af patentet. Desuden har intellektuelle ejendomsrettigheder ingen indflydelse på egenskaber eller anvendelser af en vare, der er relevant i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser. Endvidere er det forhold, at TMBPF-DGE ikke importeres til Unionen ikke et udtryk for de eksporterende producenters fremtidige adfærd i de pågældende lande, uanset eventuelle patentrettigheder, der rækker ud over Unionen, eller som end ikke finder anvendelse i områder uden for Unionen. Sherwin Williams har ligeledes ikke påvist, at TMBPF-DGE ikke kunne fremstilles i nogen af de pågældende lande. |
|---|
| (53) | Desuden indgav Allnex Resins (China) Ltd. (»Allnex China«) en anmodning om, at specialharpikser fra Allnex, navnlig BECKOPOX EP 2387w/53WA, udelukkes fra undersøgelsen. Allnex China hævdede, at den nævnte specialharpiks indeholder mindre farlige organiske opløsningsmidler og har en meget lav miljøpåvirkning, samt at virksomheden anvender ejendomsretligt beskyttede teknikker til fremstilling af harpiksen. |
|---|
| (54) | For det første anerkender Allnex China selv, at BECKOPOX EP 2387w/53WA opfylder definitionen af den undersøgte vare. For det andet er det forhold, at den pågældende harpiks indeholder mindre farlige stoffer og er mere miljøvenlig, ikke et kvalificerende kriterium for definitionen af den undersøgte vare i denne sag. Endelig kan anvendelsen af ejendomsretligt beskyttede teknikker, jf. betragtning 51, ikke tjene som begrundelse for udelukkelse af varer og indebærer ikke, at andre producenter ikke kan fremstille epoxyharpikser med lignende egenskaber og ydeevnekarakteristika, der kan forvolde EU-erhvervsgrenen skade. |
|---|
| (55) | På baggrund af ovenstående betragtninger afviste Kommissionen foreløbigt anmodningen om udelukkelse af TMBPF-DGE og BECKOPOX EP 2387w/53WA fra varedækningen for den undersøgte vare. |
|---|
| (56) | Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|---|
| (57) | For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af epoxyharpikser. Tre grupper af eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger. |
|---|
| (58) | Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget svar fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter om den eventuelle anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på Kina. |
|---|
| (59) | I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. |
|---|
| (60) | Den 17. september 2024 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden det mulige repræsentative land, nemlig Thailand. Kommissionen modtog bemærkninger fra en af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter Jiangsu Sanmu Group Co. Ltd og fra klageren. Disse bemærkninger blev behandlet i det andet notat. |
|---|
| (61) | Efter at have analyseret de modtagne bemærkninger udsendte Kommissionen den 15. november 2024 et andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»det andet notat«). I dette notat opstillede Kommissionen en foreløbig liste over produktionsfaktorer og underrettede interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Thailand som repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af umiddelbart tilgængelige finansielle data fra virksomheden Aditya Birla Chemicals (Thailand), som er en producent i det repræsentative land. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra den stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producent Jiangsu Sanmu Group Co. Ltd og fra klageren. |
|---|
| (62) | Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne vedrørende det andet notat konkluderede Kommissionen, at Thailand var et velegnet valg som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De underliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i betragtning 104 ff. De modtagne bemærkninger behandles i afsnit 3.1.2.4.4. |
|---|
| (63) | I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|---|
| (64) | Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« , og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
|---|
| (65) | Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|---|
| (66) | I nylige undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|---|
| (67) | I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i den kemiske sektor ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, i grundforordningen , men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i den kemiske sektor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina . |
|---|
| (68) | Som i tidligere undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af beviserne i sagsakterne, herunder beviserne i klagen og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende. |
|---|
| (69) | I klagen blev det påstået, at der findes væsentlige fordrejninger i den kinesiske sektor for epoxyharpiks. Den henviste til rapporten og navnlig til Kinas økonomiske system som en »socialistisk markedsøkonomi« og det kinesiske kommunistpartis (»CCP«) aktive rolle i både den offentlige og den private sektor i Kina. |
|---|
| (70) | Mere specifikt blev det i klagen påpeget, at: — Statsejede virksomheder griber ind i omkostningerne til epoxyharpiks i Kina, og mange kinesiske producenter af epoxyharpiks er tæt forbundet med GOC. Eksempelvis ejer Sinochem Holdings Corporation Ltd., en del af Sinochem Group, producenter af epoxyharpikser såsom Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. og Zhejiang Haobang Chemical Co., Ltd. Sinochem foretog betydelige investeringer i dens dattervirksomhed Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co. Sinochem Group ejer også China National BlueStar (Group) Co., der er en stor virksomhed med betydelige markedsandele i fremstillingen af epoxyharpiks. Desuden er Sinopec Baling Petrochemical Company, den største kinesiske producent af epoxyharpiks, en statsejet virksomhed, som er kendt for at fremme den officielle kinesiske politik . — De foranstaltninger, som GOC har truffet, påvirker omkostningerne ved og priserne på epoxyharpiks i Kina. Klagen henviser til CCP's pres på og tilstedeværelse i både offentlige og private virksomheder i Kina. Eksempelvis har flere partimedlemmer ledende stillinger hos producenter af epoxyharpikser såsom Jiangsu Yangnong Kumho Chemical Co., Ltd og Jiangsu Sanmu Group. Dette udgør umiddelbare beviser for, at sektoren for epoxyharpiks i Kina er genstand for statslig tilstedeværelse, hvilket gør det muligt for GOC at gribe ind i priser eller omkostninger . — Der findes politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Specifikt betragter GOC industrien for petrokemiske og kemiske produkter som en strategisk industri som omhandlet i den 14. femårsplan. Som sådan havde den seneste udvikling i den kemiske sektor i Kina et stærkt lovgivningsmæssigt incitament til at forfølge flere politiske mål, herunder en opgradering af industriens tekniske kapacitet, udvikling i retning af mere specialiserede produkter og stramning af miljøkravene. Disse mål understøttes af forskellige politiske foranstaltninger såsom flytning af kemiske produktionsanlæg eller tilrådighedsstillelse af finansiering til kemiske produkter. Klagen henviste også specifikt til rapporten, der nævnte gennemførelsen af den 14. femårsplan i Jiangsu, hvor flere kinesiske producenter af epoxyharpiks er beliggende . — Manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret påvirker omkostningerne ved epoxyharpikser i Kina. Statsejede virksomheder kan drage fordel af konkrete statslige garantier, og grundet manglen på normale markedsmekanismer er det kinesiske finansielle system fortsat stærkt fordrejet . — Markedet for epichlorhydrin, som er et af de vigtigste inputmaterialer til epoxyharpikser, er også fordrejet. På den ene side skabte GOC en betydelig overkapacitet af epichlorhydrin på det kinesiske marked på grund af væsentlige fordrejninger og støtte fra statens side. På den anden side påvirker fordrejninger og incitamenter på markeder i de forudgående omsætningsled for biodiesel og glycerin også epoxyharpikser og markederne for epichlorhydrin. |
|---|
| (71) | Det konkluderedes i klagen, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til klagen ikke hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|---|
| (72) | Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. |
|---|
| (73) | For så vidt angår grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, omfatter sektoren for den pågældende vare både private virksomheder, såsom Hongchang Electronics (også kaldet Grace Epoxy) eller Huibo New Materials (også kaldet Wells Advanced Materials) og af statsejede virksomheder, såsom Fujian Sanmu Group , Sinochem Group og Sinopec Group . Det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter på markedet for epoxyharpiks kunne ikke fastslås. Kommissionen fandt imidlertid, at flere producenter kontrolleres direkte af staten. Eksempelvis er den største kinesiske producent af epoxyharpiks, Fujian Sanmu Group, som kontrolleres af Fuzhou Development Zone State-owned Assets Operation Co., Ltd. og Sinochem Group og Sinopec Group begge centrale virksomheder, der kontrolleres af statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af aktiver (»SASAC«) . |
|---|
| (74) | CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er desuden blevet normen ikke kun i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder , hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører reelt til, at de erhvervsdrivende er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af hvor meget stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina. |
|---|
| (75) | Undersøgelsen viste, at den nationale industrisammenslutning, der repræsenterer producenterne af epoxyharpiks, China Petroleum and Chemical Industry Federation (»CPCIF«), oprettede en særlig kommission for epoxyharpiks og anvendelser heraf (Epoxy Resin and Application Special Commission) . CPCIF tilslutter sig CCP's overordnede ledelse, udfører partiaktiviteter og skaber de nødvendige betingelser for partiorganisationers aktiviteter . Desuden fungerer »ministeriet for civile anliggender som sammenslutningens myndighed, hvad angår registrering og ledelse« , og betingelserne for at være kvalificeret som repræsentant for CPCIF omfatter at »tilslutte sig CCP's ledelse, støtte socialisme med kinesiske karakteristika, beslutsomt gennemføre partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« . |
|---|
| (76) | Både statsejede og privatejede virksomheder i den kemiske sektor er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende den kemiske og petrokemiske sektor bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret ved den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og i perspektiverne for 2035, ifølge hvilke GOC har til hensigt at »omstille og opgradere traditionelle industrier, fremme optimeringen af layout og den strukturelle tilpasning af råmaterialeindustrier såsom petrokemikalier«. |
|---|
| (77) | Desuden fastsættes det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri under den 14. femårsplan (»den vejledende udtalelse«) også, at GOC vil »fremme tilpasning af industristruktur: styrke specifikke foranstaltninger og foretage videnskabelige reguleringer af industriens omfang« samt »forbedre forsyningskapaciteten for avancerede polymerer, specialkemikalier og andre varer«. |
|---|
| (78) | Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen i sektoren for epoxyharpikser kan konstateres på provinsniveau, f.eks. i Jiangxis 14. femårsplan om udvikling af høj kvalitet i industrien for nye materialer, hvoraf det fremgår, at man »med sigte på nye områder såsom energibevaring og miljøbeskyttelse, elektronisk information, køretøjer på alternativ energi, 5G og biomedicin vil udvikle højtydende harpikser«. |
|---|
| (79) | Desuden planlægges det i Zhejiangs 14. femårsplan om udvikling af industrien for nye materialer, der omfatter sektoren for højtydende harpikser, at »fokusere på udviklingen af højtydende harpikser og elastomerer, som f.eks. polyethylen, polypropylen, polyester, epoxyharpiks« og at opføre epoxyharpikser på listen over de centrale nye materialer, der skal udvikles. |
|---|
| (80) | For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, konstaterede Kommissionen, at det i artikel 12 i Huibo New Materials vedtægter fastsættes, at: »Virksomheden opretter en organisation under kommunistpartiet og udfører partiaktiviteter i henhold til bestemmelserne i det kinesiske kommunistpartis forfatning. Virksomheden sørger for de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter« . |
|---|
| (81) | Desuden er formanden og flere medlemmer af bestyrelsen for Fujian Sanmu Group også medlemmer af CCP . |
|---|
| (82) | Sinochem Groups bestyrelsesformand fungerer som sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen . Sinochem Group præsenterer sig også som en virksomhed, der »tilslutter sig vejledningen fra Xi Jinpings overvejelser om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra, effektivt styrker partiets overordnede lederskab over for virksomheden, uddyber partiopbygningen og giver råderum til partiorganisationernes rolle på alle niveauer« . |
|---|
| (83) | Sinopec Groups bestyrelsesformand er ligeledes sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen . Sinopec Group erklærede, at den har til hensigt at »fokusere på virksomhedens nye mission og nye opgaver på den nye rejse, fremme partiets selvrevolutionære ånd, styrke partiets lederskab og partiopbygning på en alsidig og integreret måde og systematisk fremme omfattende og streng partiforvaltning for at give en stærk garanti for, at der bliver skrevet et nyt kapitel i Kinas moderne petrokemiske industri« . |
|---|
| (84) | Det var umuligt systematisk at fastslå forekomsten af personlige forbindelser mellem alle producenterne af den undersøgte vare og CCP. Eftersom den undersøgte vare udgør en delsektor i den kemiske sektor, fandt Kommissionen, at de oplysninger, der er fastsat i de seneste undersøgelser vedrørende den kemiske sektor, som angivet i betragtning 67, imidlertid også er relevante for den undersøgte vare. |
|---|
| (85) | I sektoren for epoxyharpikser findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Kommissionen identificerede en række dokumenter, der påviste, at epoxyharpiksindustrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben i den kemiske sektor, eftersom epoxyharpiks udgør en delsektor i den kemiske sektor. |
|---|
| (86) | GOC anser konsekvent den kemiske industri for at være en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på kemikalier, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan udvalgte GOC specifikt den kemiske industri til optimering og opgradering . Ligeledes er det i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien fastsat, at GOC vil »optimere den organisatoriske struktur: Gøre førende virksomheder større og stærkere. Støtte virksomheder med henblik på at fremskynde fusioner og omstruktureringer på tværs af regioner og ejerforhold, øge den industrielle koncentration og gennemføre internationale aktiviteter. Udvikle en gruppe af førende virksomheder i industrikæden med økologisk dominans og central konkurrenceevne inden for industrierne for petrokemi, stål, ikkejernholdige metaller, byggematerialer og andre industrier« . |
|---|
| (87) | Desuden har Sinopec Group en dattervirksomhed i Hunan, hvis projekt »Central teknologi for højtydende specialharpikser« blev udvalgt af Hunans regering som et af de 10 fremmeste teknologiske forskningsprojekter, der skulle støttes . |
|---|
| (88) | Desuden modtog Hongchang Electronics i 2024 særlige statslige subsidier på 21 mio. CNY til sin helejede dattervirksomhed Zhuhai Hongchang Electronics Materials Co., Ltd til et projekt vedrørende produktion af epoxyharpiks . I årsberetningen for 2023 erklærede Hongchang Electronics Materials Co., Ltd, at have modtaget 9,2 mio. CNY i statslige subsidier i 2022 og 11,5 mio. CNY i 2023 . |
|---|
| (89) | Huibo New Materials modtog ligeledes 1,4 mio. CNY i statslige subsidier i 2022 og 2,8 mio. CNY i 2023 . |
|---|
| (90) | Fujian Sanmu Group nød også godt af statslige subsidier, der beløb sig til 10,8 mio. CNY i 2021, 13,9 mio. CNY i 2022 og 3,2 mio. CNY i 2023 . |
|---|
| (91) | Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
|---|
| (92) | I denne undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i den kemiske sektor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare . |
|---|
| (93) | Desuden påvirkes den undersøgte vare også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som omhandlet i betragtning 67. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina) . |
|---|
| (94) | Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at sektoren for epoxyharpiks ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led . Den ovennævnte vejledende udtalelse, der påkræver, at virksomheder skal »forbedre støttepolitikker, styrke koordineringen mellem skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksportpolitikker med industripolitikken for fuldt ud at udnytte den nationale samarbejdsplatform mellem industri og finansvirksomhed samt for at fremme forbindelsen mellem virksomheder og banker« illustrerer også tydeligt denne form for statslig indgriben. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|---|
| (95) | Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|---|
| (96) | Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, råmaterialer og energi, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv. |
|---|
| (97) | Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, jord, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri. |
|---|
| (98) | GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
|---|
| (99) | Jiangsu Sanmu Group fremførte, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, da der ikke er tilstrækkelige beviser for væsentlige fordrejninger i den kinesiske industri for epoxyharpiks. Virksomheden hævdede, at Jiangsu Sanmu Group er en privatejet virksomhed, og at dens forretningsaktiviteter bestemmes af markedskræfter uden unødig indgriben fra regeringens side. Virksomheden anmodede derfor Kommissionen om at acceptere de priser og omkostninger på hjemmemarkedet, som virksomheden havde indberettet. |
|---|
| (100) | For det første var Kommissionen uenig i, at der ikke forekommer tilstrækkelige beviser for, at den kinesiske epoxyharpiksindustri påvirkes af væsentlige fordrejninger. Selv om rapporten ikke indeholder et specifikt kapitel om epoxyharpiks, er forekomsten af væsentlige fordrejninger, der foranlediger anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke knyttet til eksistensen af et særligt sektorkapitel, der omfatter den undersøgte vare. I rapporten beskrives forskellige typer af tværgående fordrejninger i Kina, som finder sted i hele den kinesiske økonomi og påvirker den undersøgte vares priser og produktionsomkostninger, herunder råmaterialer, energi, jord, kapital og arbejdskraft . Rapporten indeholder desuden et kapitel om den kemiske industrisektor, som er relevant for Kommissionens vurdering af sektoren for epoxyharpiks, der er en delsektor i den kemiske industrisektor. |
|---|
| (101) | Desuden er rapporten ikke den eneste kilde til dokumentation, som Kommissionen anvender til sin afgørelse, da der findes yderligere undersøgelseselementer, der anvendes til dette formål (herunder klagen ). Som forklaret i afsnit 3.1.2.1 er industrien for epoxyharpiks genstand for en række statslige indgreb (såsom statslig tilstedeværelse hos og tilsyn med centrale industriaktører , inklusion i femårsplanerne og andre dokumenter samt indgreb i finanssektoren ), hvilket også påvirker produktionsomkostningerne for epoxyharpiks, herunder råmaterialer, energi, jord, kapital og arbejdskraft . Derfor blev dette argument afvist. |
|---|
| (102) | Hvad angår Jiangsu Sanmu Groups anmodning om, at Kommissionen anvender virksomhedens fremsendte priser og omkostninger på hjemmemarkedet, minder Kommissionen for det andet om, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan Kommissionen beregne den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Artikel 2, stk. 6a, litra a), giver kun mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. Ingen af produktions- og salgsomkostningerne ved den undersøgte vare kunne imidlertid betegnes som ikkefordrejede i lyset af de foreliggende oplysninger om de individuelle eksporterende producenters produktionsfaktorer. Kommissionen bemærker også, at Jiangsu Sanmu Group ikke underbyggede sin påstand yderligere. Påstanden blev derfor afvist. |
|---|
| (103) | I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
|---|
| (104) | Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktion af den undersøgte vare i det pågældende land. — Forekomsten af relevante umiddelbart tilgængelige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse. |
|---|
| (105) | Som forklaret i betragtning 60 og 61 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat meddelte Kommissionen de interesserede parter sin hensigt om at vælge Thailand som et egnet repræsentativt land i den foreliggende sag. |
|---|
| (106) | I det første notat udpegede Kommissionen Brasilien, Malaysia og Thailand som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. |
|---|
| (107) | I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der blev identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, dvs. Brasilien, Malaysia og Thailand, forelå der kun umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare for én producent af epoxyharpikser i Thailand, Aditya Birla Chemicals (Thailand) . |
|---|
| (108) | Kommissionen kunne ikke finde detaljerede finansielle oplysninger, der faldt sammen med undersøgelsesperioden for den identificerede thailandske producent Aditya Birla Chemicals (Thailand). Virksomheden fremlagde imidlertid sine regnskaber for det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2024, i løbet af undersøgelsesperioden, hvilket stemmer overens med undersøgelsesperioden, og indvilligede i at blive betragtet som en reference i den nuværende undersøgelse og at de relevante data tilføjes det dossier, der er tilgængeligt for de interesserede parter. |
|---|
| (109) | Hvad angår Malaysia er der i henhold til de oplysninger, som Kommissionen råder over, kun én producent, der fremstiller epoxyharpikser, nemlig DIC Corporation , som er en del af en global japansk gruppe. Der blev ikke fundet umiddelbart tilgængelige detaljerede finansielle data for denne virksomhed. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette resultat. |
|---|
| (110) | Hvad angår Brasilien er der i henhold til de oplysninger, som Kommissionen råder over, tre producenter, der fremstiller epoxyharpikser, Dow , Hexion Quimica do Brasilien LTDA og Olin . Det var imidlertid ingen tilgængelige finansielle oplysninger om den pågældende vare for disse virksomheder. |
|---|
| (111) | Klageren fremlagde en følsom udgave af de reviderede regnskaber for en af de kendte producenter af epoxyharpikser i Brasilien, nemlig Olin Brazil. Disse oplysninger var imidlertid ikke ledsaget af et ikkefortroligt sammendrag eller af en virksomhedsaftale om at anvende disse følsomme data som reference i den nuværende undersøgelse. Kommissionen var derfor ikke i stand til at betragte disse oplysninger som umiddelbart tilgængelige data, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og kunne derfor ikke anvende dem i den nuværende undersøgelse. |
|---|
| (112) | Den kinesiske eksporterende producent, Jiangsu Sanmu Group, anmodede i sine bemærkninger til det andet notat Kommissionen om at fremlægge de fuldstændige årsregnskaber for Aditya Birla Chemicals (Thailand) med henblik på at vurdere om beregningen og metoden anvendt til beregningen af fortjeneste og SA&G-omkostninger er korrekt. Navnlig anmodede Jiangsu Sanmu Group om fremlæggelse af nærmere oplysninger om poster vedrørende »salgsudgifter«, »administrative udgifter« og »finansielle udgifter«. |
|---|
| (113) | Kommissionen mente, at de finansielle data, som Aditya Birla Chemicals (Thailand) havde fremlagt, udgjorde en omfattende og ajourført kilde til oplysninger til beregning af SA&G-omkostninger og fortjeneste, hvilket gav de interesserede parter tilstrækkelige data til at vurdere niveauet for fortjeneste og SA&G-omkostninger. Som anført i betragtning 109-111 forelå der ingen alternative umiddelbart tilgængelige oplysninger, og ingen interesserede parter fremlagde brugbare alternative data. Med hensyn til de elementer, der er medtaget i SA&G-omkostningerne, som blev anvendt i beregningen, og som kunne gøres umiddelbart tilgængelige, vil Kommissionen undersøge dette nærmere med Aditya Birla Chemicals (Thailand). |
|---|
| (114) | I det andet notat bemærkede Kommissionen, at importmængderne fra Kina til Thailand var betydelige for epichlorhydrin (75 %) og kaustisk soda (62 %). På baggrund af dette fandt Kommissionen, at importværdien af epichlorhydrin og kaustisk soda fra Thailand sandsynligvis var fordrejet. Yderligere undersøgelser af priserne på importen fra Kina og andre kilder havde ganske rigtigt vist, at disse priser stemte overens, idet de kinesiske priser sandsynligvis påvirkede priserne fra resten af verden. Som følge heraf besluttede Kommissionen at finde alternative referenceværdier for disse to produktionsfaktorer. Der fandtes ingen internationale referenceværdier for hverken epichlorhydrin eller kaustisk soda. Derfor tog Kommissionen hensyn til importen af disse faktorer til Malaysia eller Brasilien — de to lande med en lignende udvikling og produktion af epoxyharpiks, som forklaret i betragtning 106. Andelen af importen fra Kina af epichlorhydrin af den samlede import var på 0 % for Malaysia og 27 % for Brasilien, mens andelen af importen fra Kina af kaustisk soda, som imidlertid udgør en mindre andel af de samlede produktionsomkostninger, af den samlede import i undersøgelsesperioden var på 15 % for Malaysia og 4 % for Brasilien. Grundet epichlorhydrins overordnede betydning i de samlede produktionsomkostninger for epoxyharpikser besluttede Kommissionen at anvende importen til Malaysia til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for de to produktionsfaktorer. |
|---|
| (115) | I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Thailand som et egnet repræsentativt land (bortset fra importen af epichlorhydrin og kaustisk soda, hvor den anvender importen til Malaysia) samt at anvende virksomheden Aditya Birla Chemicals (Thailand), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi. |
|---|
| (116) | Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Thailand som repræsentativt land og Aditya Birla Chemicals (Thailand) som producent i det repræsentative land. |
|---|
| (117) | Jiangsu Sanmu Group modsatte sig Kommissionens antagelser om, at de thailandske markeder for epichlorhydrin og kaustisk soda skulle være fordrejede udelukkende på grundlag af den høje import fra Kina, og hævdede, at Kommissionen også bør anvende importen til Thailand for at fastsætte ikkefordrejede værdier for både kaustisk soda og epichlorhydrin. |
|---|
| (118) | Jiangsu Sanmu Group bemærkede desuden, at importmængden af epichlorhydrin til Thailand fra andre lande end Kina stadig er højere end den samlede import af epichlorhydrin til Malaysia. |
|---|
| (119) | Endelig hævdede Jiangsu Sanmu Group, at Thailand burde have forrang som kilde til ikkefordrejede referenceværdier for den normale værdi, eftersom det er et af de undersøgte lande. |
|---|
| (120) | Klageren modsatte sig disse påstande i sine bemærkninger til det første og det andet notat og understregede, at en betydelig andel af importen fra Kina til ét land sandsynligvis også ville lægge pres på priserne på importen fra andre konkurrerende lande. Klageren understregede, at Kina, som verdens største producent af epichlorhydrin med en stor produktion og eksport, udøver en markant indflydelse på nabomarkederne. Som følge heraf ville priserne på import af epichlorhydrin og kaustisk soda til Thailand indirekte afspejle prisfordrejninger i Kina. |
|---|
| (121) | Kommissionen fandt, at i mangel af beviser, der antyder det modsatte, er det sandsynligt, at betydelige importmængder fra Kina påvirker importpriserne samlet set. Dette blev faktisk påvist ved pristilpasning mellem kinesisk og ikkekinesisk import til Thailand, hvor andelen af førstnævnte var betydelig, som forklaret i betragtning 114. Det er derfor Kommissionens praksis ikke at betragte lande, der har en høj andel af importen af vigtige produktionsfaktorer fra Kina, som egnede repræsentative lande. Kommissionen besluttede følgelig at se bort fra importen til Thailand af epichlorhydrin og kaustisk soda som ikkefordrejede referenceværdier til at fastsætte den normale værdi. |
|---|
| (122) | Ikke desto mindre var klageren uenig i Kommissionens forslag om at anvende Malaysia som kilde til ikkefordrejede referenceværdier for epichlorhydrin og kaustisk soda. Klageren hævdede, at Malaysia ikke opfylder kriterierne for at blive anvendt som en ikkefordrejet referenceværdi af to årsager: For det første producerer Malaysia ikke flydende epoxyharpiks, som er baseret på epichlorhydrin og andre inputmaterialer. For det andet er Malaysia ikke isoleret fra de markedsfordrejninger, der påvirker den asiatiske produktionskæde for epoxyharpiks. Af disse grunde foreslog klageren, at Kommissionen i stedet anvendte Brasilien. Ifølge klageren producerer Brasilien en større mængde epoxyharpikser, herunder flydende epoxyharpikser. Desuden er de brasilianske priser på epichlorhydrin og kaustisk soda i højere grad tilpasset de internationale priser end det er tilfældet for malaysiske priser. Endelig hævdede klageren, at de brasilianske importpriser på epichlorhydrin og kaustisk soda er højere end importpriserne i Malaysia. |
|---|
| (123) | Kommissionen understregede, at Malaysia var et land med produktion af epoxyharpiks, om end det angiveligt ikke var i flydende form, og at landet importerede epichlorhydrin og kaustisk soda fra ikkefordrejede kilder i betydelige mængder. Desuden var påstanden om kinesiske fordrejninger, der bredte sig over hele Asien, ikke underbygget. Kommissionen afviste derfor denne bemærkning. |
|---|
| (124) | Med hensyn til det foreslåede alternativ, Brasilien, bemærkede Kommissionen, at importen af epichlorhydrin fra Kina tegnede sig for 27 % af den samlede import af epichlorhydrin; til sammenligning var importen fra Kina til Malaysia af det samme materiale i undersøgelsesperioden på 0 %. Kommissionen konkluderede derfor, at Malaysia var en mere egnet kilde til fastsættelse af en ikkefordrejet værdi for epichlorhydrin end Brasilien. |
|---|
| (125) | Endelig hævdede klageren i sit svar på det første notat, at den thailandske producents SA&G-omkostninger og fortjeneste vedrørende epoxyharpikser kunne blive fordrejet, da den ville drage fordel af en fordrejet markedspris på epichlorhydrin. Klageren anmodede derfor Kommissionen om at anvende producenter af epoxyharpiks i Brasilien, som også er kendt for at være mere vertikalt integrerede end deres thailandske konkurrenter, med henblik på at fastsætte ikkefordrejede værdier for fortjeneste og SA&G-omkostninger. Klageren fremlagde imidlertid ingen beviser til at underbygge denne påstand og heller ingen alternative og brugbare offentligt tilgængelige regnskaber for brasilianske producenter. Deres bemærkning blev derfor afvist som ubegrundet. |
|---|
| (126) | Da det blev fastslået, at Thailand var det mest egnede repræsentative land, for hvilket der forekom umiddelbart tilgængelige relevante data, var der på grundlag af samtlige ovenstående elementer ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Med hensyn til de ikkefordrejede data for epichlorhydrin og kaustisk soda blev Malaysia anset for at fremlægge de mest egnede repræsentative data, og derfor var der ikke behov for en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse vedrørende Malaysia. |
|---|
| (127) | På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand (og Malaysia med hensyn til epichlorhydrin og kaustisk soda) de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
|---|
| (128) | I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
|---|
| (129) | I det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer og lignit. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende data fra Bank of Thailand til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft , Thai Provincial Electricity Authority og Thai Energy Regulatory Commission vedrørende elektricitet og energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning vedrørende naturgas og dermed damp . |
|---|
| (130) | Desuden ajourførte Kommissionen i det andet notat listen over produktionsfaktorer på grundlag af bemærkningerne fra parterne og de oplysninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indsendt i spørgeskemabesvarelsen. |
|---|
| (131) | Endelig informerede Kommissionen i det andet notat også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land. |
|---|
| (132) | I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for epoxyharpikser Produktionsfaktor Varekode i Thailand Ikkefordrejet værdi Måleenhed Råmaterialer Bisphenol A 2907 23 00 GTA — Thailand 8,76 CNY pr. kg Epichlorhydrin 2910 30 GTA — Malaysia 8,89 CNY pr. kg Kaustisk soda (natriumhydroxid) 50 % 281512001020 GTA — Malaysia 1,68 CNY pr. kg Kaustisk soda (natriumhydroxid) 32 % 281512001020 GTA — Malaysia 1,68 CNY pr. kg Acetone 2914 11 00 GTA — Thailand 6,39 CNY pr. kg Benzen (eller »C6H6«) 2902 20 00 GTA — Thailand 6,95 CNY pr. kg Phenol 290711001010 GTA — Thailand 7,35 CNY pr. kg Propan 2711 12 00 GTA — Thailand 4,68 CNY pr. kg Propylen 2901 22 00 GTA — Thailand 6,97 CNY pr. kg Allylglycidylether 291090001030 GTA — Thailand 33,50 CNY pr. kg Arbejdskraft Arbejdskraft Ikke relevant Bank of Thailand og ILO 18,55 CNY/time Energi Elektricitet Ikke relevant Thai Provincial Electricity Authority 1,03 CNY pr. kWh Naturgas Ikke relevant Energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning 2,83 CNY pr. m3 Damp Ikke relevant Energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning 215,7 CNY pr. kg Lignit 2702 10 GTA — Thailand 0,27 CNY pr. kg |
|---|
| (133) | Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Denne metode er behørigt forklaret i betragtning 158-160. |
|---|
| (134) | For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer, som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land, som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 103 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Kommissionen anså de resterende mængder for at være repræsentative. |
|---|
| (135) | For en række produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer (op til 2,5 %) i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, jf. betragtning 157. |
|---|
| (136) | For at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter eller Malaysias vedrørende epichlorhydrin og kaustisk soda. |
|---|
| (137) | Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger i forbindelse med sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger i forbindelse med de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik. |
|---|
| (138) | Efter det andet notat satte Jiangsu Sanmu Group spørgsmålstegn ved, at Kommissionen anvendte den samme referenceværdi for to kvaliteter af kaustisk soda (koncentration på 32 % og 50 %) og foreslog en justering for at tage højde for den højere markedspris, der typisk opkræves for koncentrationen på 50 %. |
|---|
| (139) | Kommissionen erkendte, at markedsprisen for kaustisk soda i en koncentration på 50 % ganske rigtigt er højere end markedsprisen for koncentrationen på 32 %. Den tilgængelige referencepris fra GTA henviser imidlertid til »natriumhydroxid (kaustisk soda): i vandig opløsning (natronlud)«, hvilket indebærer, at denne referenceværdi er en gennemsnitspris for import af forskellige kvaliteter af kaustisk soda. I betragtning af manglen på kvalitetsspecifikke prisoplysninger konkluderede Kommissionen, at anvendelsen af denne gennemsnitspris fra GTA var den mest pålidelige løsning. Den tilnærmelse, der indføres med denne metode, opvejes ved det forhold, at der ved epoxyproduktionsprocessen også forbruges en blanding af kaustisk soda i forskellige kvaliteter. Den foreslåede justering blev derfor afvist. |
|---|
| (140) | Jiangsu Sanmu Group fremsatte en påstand vedrørende det handelsled, på hvilket importdata (kilde: GTA ) anvendes, og modsatte sig Kommissionens beslutning om at basere sig på toldklarerede priser, der omfattede søtransport, forsikring, havnegebyrer, landtransport og importafgifter for at udgøre en referenceværdi for kinesiske omkostninger ved råmaterialer. De understregede, at disse faktorer er irrelevante for produktionsprocessen for kinesiske producenter, der hovedsagelig leverer deres råmaterialer på hjemmemarkedet, og at de øger omkostningsgrundlaget for at fastsætte den normale værdi. De hævdede med andre ord, at et tredjelands importstatistikker ikke nøjagtigt afspejler hjemmemarkedspriserne eller de faktiske købsomkostninger i det pågældende land, da niveauet for importpriser er genstand for fordrejninger som følge af forskellige eksterne faktorer, herunder importmængder, geografisk afstand mellem de importerende og eksporterende lande samt tilgængeligheden af sådanne råmaterialer i det pågældende land. Jiangsu Sanmu Group anmodede derfor Kommissionen om trække omkostningerne forbundet med søtransport, landtransport, forsikring og told fra produktionsfaktorernes cif-importværdi ved import til det repræsentative land. Dette ville tilnærme referencepriserne til priserne på inputmaterialer, der er indkøbt på hjemmemarkedet. |
|---|
| (141) | Kommissionen afviste denne påstand. Alle de elementer, som Jiangsu Sanmu Group henviser til, er omkostninger, som skal afspejles i den pris, der i sidste ende anvendes på markedet i det repræsentative land. Disse endelige priser, der indeholder sådanne elementer, påvirkes af konkurrencepresset i de importerende lande. De fungerer derfor som en pålidelig kilde til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger på repræsentative markeder. |
|---|
| (142) | Efter det første notat anmodede klageren Kommissionen om at skelne mellem direkte råmaterialer (såsom BPA, epichlorhydrin og kaustisk soda), der specifikt anvendes i produktionsprocessen for epoxyharpikser, og råmaterialer i forudgående produktionsled (såsom propylen, phenol, acetone, benzen og propan), der anvendes i forudgående led af vertikalt integrerede producenter. |
|---|
| (143) | Kommissionen bemærkede, at integrerede producenter anvender råmaterialer i forudgående produktionsled internt til at producere BPA og/eller epichlorhydrin, som er de direkte inputmaterialer til fremstilling af epoxyharpikser, og den anvendte referenceværdier baseret på hver eksporterende producents faktiske forbrug af råmaterialer, uanset om materialerne er direkte råmaterialer eller råmaterialer i forudgående produktionsled. |
|---|
| (144) | Klageren hævdede, at hvis Kommissionen medtager propylen og benzen som råmaterialer, bør den også omfatte chlor, glycerol og hydrogenchlorid. På baggrund af de efterprøvede besvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter udgør forbruget af disse inputmaterialer imidlertid en ubetydelig andel af produktionsomkostningerne og behandles derfor som hjælpematerialer. |
|---|
| (145) | For at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen de seneste offentligt tilgængelige data fra Bank of Thailand for gennemsnitslønningerne i Thailand i undersøgelsesperioden. Disse blev tilpasset, så de omfattede udgifter til social sikring . Endelig blev de samlede årlige arbejdskraftomkostninger divideret med antallet af timer i året (dvs. 8 timer pr. dag ganget med 5 arbejdsdage pr. uge og med antallet af uger i et år), |
|---|
| (146) | I deres bemærkninger til det andet notat modsatte Jiangsu Sanmu Group sig antagelsen om en ugentlig arbejdstid på 40 timer som beskrevet i betragtning 145, da den undervurderede den faktiske arbejdstid. Jiangsu Sanmu Group henviste til det thailandske arbejdsministerium, som tillader op til 48 timer om ugen. Virksomheden bemærkede endvidere, at Kommissionens beregning ikke tager højde for overarbejde, hvilket er almindelig praksis i Thailand. Jiangsu Sanmu Group understregede i deres bemærkninger, at overarbejde i henhold til den thailandske arbejdsret skal aflønnes med mindst 1,5 gange den normale lønsats på almindelig arbejdsdage og op til 2 gange på hviledage, helligdage eller årlig ferie. |
|---|
| (147) | Kommissionen bemærkede, at Jiangsu Sanmu Group ikke fremlagde konkrete beviser for, at arbejdstagere i produktionen af epoxyharpikser i Thailand arbejder mere end 40 timer. Der blev mindet om, at hvis interesserede parter ønsker at anfægte Kommissionens komplekse vurderinger i forbindelse med beregningen af den normale værdi, er det op til dem at fremlægge konkrete beviser, der påviser at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med de beviser, der blev taget i betragtning med henblik på denne beregning. Som det var tilfældet med CCCME hævdede Jiangsu Sanmu Group, at den ugentlige arbejdstid reelt er højere i Thailand, men baserede sig ikke på konkrete beviser. I den lignende sag i CCCME fandt Retten, at »sagsøgerne ikke har bevist, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at anvende en værdi på 40 timer pr. arbejdsuge i Thailand, da den beregnede arbejdskraftomkostningerne i forbindelse med produktionen af den pågældende vare.« Kommissionen afviste derfor denne påstand. |
|---|
| (148) | I sine bemærkninger til det andet notat anfægtede klageren den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte arbejdskraftomkostningerne, og hævdede, at disse burde tilpasses til tidligere undersøgelser, hvor Thailand blev anvendt som repræsentativt land (nemlig antidumpingproceduren mod skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål fra Kina ). Desuden bemærkede klageren, at de anslåede enhedslønomkostninger var betydeligt lavere end i forbindelse med undersøgelsen om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer (dvs. den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020). |
|---|
| (149) | Kommissionen præciserede, at den anvendte samme metode og kilder som i sagen om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til at fastsætte en ikkefordrejet værdi for arbejdskraftomkostningerne. Påstanden blev derfor afvist. |
|---|
| (150) | For at fastsætte referenceprisen for elektricitet anvendte Kommissionen prisnoteringen for elektricitet for virksomheder, industrivirksomheder og statslige virksomheder, der findes på webstedet for Provincial Electricity Authority , 4.2 tidsdifferentieret takst. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval 4.2.3: under 12 kV. |
|---|
| (151) | Denne elpris har været uændret siden 2018 og ajourføres månedligt ved anvendelse af instrumentet »Ft surcharge«. De elpriser, der faktureres for hver måned, beregnes derfor som: — en grundtakst for elektricitet i henhold til de takster, der er beskrevet ovenfor, og som har været konstant i årenes løb, PLUS/MINUS — en energitilpasningstakst (Ft), som ajourføres periodisk af Thai Energy Regulatory Commission (ERC) . |
|---|
| (152) | Ved beregningen af referenceværdien lagde Kommissionen den gennemsnitlige energijusterede takst til grundtaksten for elektricitet for undersøgelsesperioden. |
|---|
| (153) | Referenceværdien blev fastsat for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter på grundlag af forbrug henholdsvis i og udenfor spidsbelastningsperioder, hvis den eksporterende producent skelnede mellem forbrug i og udenfor spidsbelastningsperioder. Det deraf følgende forbrug blev tildelt taksterne i og uden for spidsbelastningsperioderne. Hvis en stikprøveudtagen eksporterende producent ikke skelnede mellem tidspunkter i og udenfor spidsbelastningsperioder, blev der anvendt spidsbelastningssatser. |
|---|
| (154) | For at fastsætte referenceværdien for gas anvendte Kommissionen gaspriserne for virksomheder (industrielle brugere) i Thailand, som var offentliggjort af energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning . Kommissionen anvendte de tilsvarende priser fra tabel 7.2-4: Endeligt energiforbrug pr. indbygger. Kommissionen anvendte de seneste data vedrørende 2023 som referenceværdi. |
|---|
| (155) | For at fastsætte referenceværdien for damp udtrykt i CNY/MT tog Kommissionen udgangspunkt i prisen på naturgas udtrykt i CNY/m3, beregnet i henhold til metoden i beskrevet i betragtning 154. Ved hjælp af en generelt accepteret konverteringsfaktor har Kommissionen anslået energiindholdet i gas, udtrykt som MMBtu/m3. Ved at anvende den forbrændingseffektivitetsfaktor, som det amerikanske energiministerium har offentliggjort, fastsatte Kommissionen dernæst den mængde gasenergi, der kan overføres til damp, udtrykt i Btu/m3 gas. Ved hjælp af den relevante tabel offentliggjort af det amerikanske energiministerium fastsatte Kommissionen den mængde energi, der er lagret i mættet damp ved et tryk på 4 MPa, udtrykt i Btu/kg damp. Ved at kombinere disse elementer (prisen på gas i CNY/m3, den energi, der blev overført til damp i Btu/m3 gas, og den energi, der er lagret i damp i Btu/kg damp), nåede Kommissionen frem til en referencepris på damp i CNY/MT . |
|---|
| (156) | Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på lignit som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger, som forklaret i betragtning 134. |
|---|
| (157) | Grundet det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der fremlagde fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger blev nogle af produktionsfaktorerne betragtet som hjælpematerialer. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede produktionsomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede produktionsomkostninger på baggrund af referenceværdier. |
|---|
| (158) | I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi […] indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« . Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
|---|
| (159) | De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
|---|
| (160) | Til fastsættelse af et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, baserede Kommissionen sig på finansielle data fra Aditya Birla Chemicals (Thailand) Co., Ltd. for det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2024, som fremlagt af virksomheden i en ikkefortrolig udgave. På grundlag af de tilgængelige data fra Aditya Birla Chemicals (Thailand) Co., Ltd., anvendte Kommissionen 18,0 % som ikkefordrejet værdi for SA&G-omkostninger og 9,3 % som ikkefordrejet værdi for fortjeneste. |
|---|
| 3.1.2.6.10. | Beregning |
|---|
| (161) | På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|---|
| (162) | Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.1.2.6.2. |
|---|
| (163) | Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 158-160. De blev fastlagt på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. betragtning 160. |
|---|
| (164) | Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger, som forklaret i betragtning 160, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
|---|
| (165) | På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for virksomheden. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 18,0 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 9,3 %. |
|---|
| (166) | På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|---|
| (167) | De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. |
|---|
| (168) | Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
|---|
| (169) | I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden. |
|---|
| (170) | Som forklaret i betragtning 161 blev den normale værdi fastsat ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik. |
|---|
| (171) | Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer. |
|---|
| (172) | For at tilbageregne eksportprisen til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, told-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger. |
|---|
| (173) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer. |
|---|
| (174) | For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|---|
| (175) | På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd. 24,2 % Sinochem Group, bestående af — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd. — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd. 40,8 % |
|---|
| (176) | For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. |
|---|
| (177) | På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 30,3 %. |
|---|
| (178) | For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
|---|
| (179) | Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat. |
|---|
| (180) | I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for næsten 85 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den gruppe, som havde den højeste dumpingmargin. |
|---|
| (181) | De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd. 24,2 % Sinochem Group, bestående af — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd. — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd. 40,8 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 30,3 % Al anden import med oprindelse i Kina 40,8 % |
|---|
| (182) | Kommissionen redegør i betragtning 183-191 for den generelle metode, der blev anvendt til dumpingberegningerne. Hvor det er relevant, behandles lande- eller virksomhedsspecifikke spørgsmål, der er relevante for disse beregninger i de landespecifikke afsnit nedenfor. |
|---|
| (183) | Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (184) | Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg. |
|---|
| (185) | Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget — for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter på hjemmemarkedet — for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. |
|---|
| (186) | Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. |
|---|
| (187) | Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis: a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed. |
|---|
| (188) | I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (189) | Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis: a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed. |
|---|
| (190) | Hvis der var utilstrækkeligt eller intet salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6. |
|---|
| (191) | Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden: a) hver enkelt stikprøveudtagne eksporterende producents vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden, og b) den enkelte stikprøveudtagne eksporterende producents vejede gennemsnitlige fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden. |
|---|
| (192) | Klageren hævdede, at den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, burde beregnes, fordi hjemmemarkedspriserne var lavere end produktionsomkostningerne, når de blev justeret for fordrejede produktionsomkostninger i Korea, Taiwan og Thailand. Klageren hævdede nemlig, at det asiatiske marked for epoxyharpiks er fordrejet af den kinesiske overkapacitet, hvilket resulterer i kunstigt lave priser på epoxyharpiks og inputmaterialer hertil, herunder bisphenol-A (»BPA«) og epichlorhydrin. Ifølge påstanden har den kinesiske overkapacitet for epoxyharpiks og inputmaterialer hertil kombineret med kunstigt lave energipriser i Korea og Taiwan fordrejet produktionsomkostningerne og priserne på epoxyharpiks i Korea, Taiwan og Thailand. Denne situation forhindrede angiveligt en korrekt sammenligning mellem hjemmemarkedssalget og eksportsalget, hvilket gjorde det umuligt at fastslå, om hjemmemarkedssalget kunne betegnes som »normal handel«. |
|---|
| (193) | Klageren anmodede om, at Kommissionen udøvede sine brede beføjelser til at justere omkostningerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, ved at justere eksportørernes produktionsomkostninger for at afspejle ikkefordrejede priser på epichlorhydrin og BPA. De fremførte, at denne foranstaltning var nødvendig for at fastslå, om salgspriserne på hjemmemarkedet lå under produktionsomkostningerne. |
|---|
| (194) | Kommissionen fandt, at klageren ikke påviste, at forholdene for at justere omkostningerne i henhold til artikel 2, stk. 5, var tilstede. Desuden var disse påstande ikke underbygget. Særligt, hvad angik de påståede prismæssige virkninger, som den kinesiske overkapacitet forårsagede på markederne for BPA og epichlorhydrin i hele Asien. Undersøgelsen viste f.eks., at købsprisen for epichlorhydrin i Korea i undersøgelsesperioden, til trods for påstande om høj import fra Kina, var højere end den gennemsnitlige importpris for epichlorhydrin i Malaysia, hvor der ikke fandt nogen import fra Kina sted. Dette var i modstrid med klagerens påstand om, at den kinesiske overkapacitet resulterede i lavere priser på råmaterialer, især epichlorhydrin, i Korea. |
|---|
| (195) | Desuden blev påstanden om kinesisk overkapacitet for BPA ikke understøttet af beviser, da GTA-statistikkerne viste, at Kinas eksport kun tegnede sig for 1 % af den globale eksport af BPA. |
|---|
| (196) | Påstanden om kunstigt lave energipriser i Korea og Taiwan blev heller ikke understøttet af beviser. Påstanden var primært baseret på statsejede virksomheders dominerende stilling på elmarkedet og sammenligninger af elpriserne med priserne i Unionen og i Japan. Sådanne prisforskelle kan imidlertid, under alle omstændigheder, ikke i sig selv fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger på markedet i et specifikt land. Eksempelvis overså klageren kilderne til energi og omkostningerne forbundet med produktionen heraf, hvilket spiller en afgørende rolle ved fastsættelsen af elpriser. |
|---|
| (197) | Klageren hævdede endvidere, at den største elleverandør i Korea rapporterede om tab på deres købs- og salgspriser pr. kWh i visse perioder, men disse omfattede imidlertid ikke undersøgelsesperioden fuldt ud. En lignende situation blev konstateret i Taiwan. Selv om dette kan tyde på finansielle udfordringer for energileverandørerne, var disse påstande ikke tilstrækkelige til at påvise forekomsten af markedsfordrejninger uden en omfattende vurdering af de underliggende faktorer såsom energiproduktionsmetoder, offentlige politikker og markedsdynamikker, som ikke blev fremlagt eller analyseret af klageren. |
|---|
| (198) | Kommissionen fandt derfor, at oplysningerne fra klageren ikke var tilstrækkelige til at foretage en passende analyse af de påståede fordrejninger på det asiatiske marked for epoxyharpiks forårsaget af den kinesiske overkapacitet, hvilket resulterede i kunstigt lave priser på epoxyharpiks og dets inputmaterialer i Korea, Taiwan og Thailand, og at dette kombineret med kunstigt lave energipriser i Korea og Taiwan havde fordrejet produktionsomkostningerne og priserne på epoxyharpiks. Påstanden blev derfor afvist. |
|---|
| (199) | De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerer som importører. |
|---|
| (200) | Når de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, var eksportprisen den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Unionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
|---|
| (201) | Når de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortjeneste. |
|---|
| (202) | I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden. |
|---|
| (203) | To eksporterende producenter i Korea indgik i stikprøven i denne undersøgelse, Kukdo Chemical Co., Ltd. og Kumho P&B Chemicals, Inc. |
|---|
| (204) | Kukdo Finechem Co., Ltd., der er en helejet dattervirksomhed af Kukdo Chemical Co., Ltd., producerede og solgte også den pågældende vare i undersøgelsesperioden og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Begge eksporterende producenter blev betragtet som en del af Kukdo Group. |
|---|
| (205) | På hjemmemarkedet solgte begge eksporterende producenter/grupper den pågældende vare direkte til uafhængige kunder. Salget til Unionen fandt ligeledes sted enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder. |
|---|
| (206) | Den normale værdi for begge koreanske eksporterende producenter/grupper blev fastsat i overensstemmelse med den generelle metode, der er beskrevet i punkt 3.2.1 ovenfor. Som følge heraf blev den normale værdi for de fleste varetyper, der eksporteredes til Unionen, baseret på faktiske hjemmemarkedspriser. Der blev beregnet en normal værdi for de resterende typer, da der ikke forekom noget hjemmemarkedssalg for disse varetyper for nogen af de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, og da der ikke forelå tilgængelige oplysninger om priserne på de relevante varetyper for Kommissionen. |
|---|
| (207) | Begge koreanske eksporterende producenter/grupper havde salg til Unionen enten direkte eller gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed. Eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med den generelle metode, der er beskrevet i punkt 3.2.2 ovenfor. |
|---|
| (208) | For så vidt angår eksportsalget via den forretningsmæssigt forbundne importør blev eksportpriserne fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af de priser, hvortil varerne første gang blev videresolgt til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde i Unionen. I sådanne tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg. Desuden blev de forretningsmæssigt forbundne virksomheders SA&G-omkostninger og fortjeneste [1 %-5 %], der blev indhentet fra de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører, fratrukket. Oplysningerne fra den anden samarbejdsvillige importør blev udelukket, da den var tabsgivende. |
|---|
| (209) | Som forklaret i betragtning 202 sammenlignede Kommissionen den normale værdi og de eksporterende producenters/gruppers eksportpris ab fabrik. |
|---|
| (210) | For at tilbageregne den normale værdi til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for indenlandsk transport, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger. |
|---|
| (211) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, toldgodtgørelse og emballeringsomkostninger. |
|---|
| (212) | For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt emballerings- og kreditomkostninger. |
|---|
| (213) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer. |
|---|
| (214) | Med hensyn til justeringen af eksportprisen for provisioner, fandt Kommissionen, at nogle af de involverede forretningsmæssigt forbundne forhandlere fungerede som agenter, der arbejdede på provisionsbasis og blev aflønnet for de relevante opgaver i form af en avance. En justering for en provision, der blev beregnet på grundlag af de relevante SA&G-omkostninger og en nominel fortjeneste, var derfor berettiget. |
|---|
| (215) | For de samarbejdsvillige koreanske eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|---|
| (216) | Udtrykt i procent af cif-importprisen, Unionens grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Kukdo Chemical Co., Ltd., Kukdo Finechem Co., Ltd. 0 % Kumho P&B Chemicals, Inc 2,4 % |
|---|
| (217) | Kommissionen undersøgte, om den landsdækkende dumping for Korea var påvist at være større end minimumsværdien på 2 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Det blev anset for hensigtsmæssigt i denne forbindelse at ekstrapolere resultaterne fra stikprøven, herunder virksomheden uden dumping, for at anslå omfanget af dumpingen fra de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Dumpingen i stikprøven var, udtrykt som en procentdel af cif-eksportværdien, under 0 %. Der blev derfor ikke fastsat en samlet dumpingmargen for Republikken Korea. |
|---|
| (218) | Under disse omstændigheder har Kommissionen til hensigt at afslutte den nuværende procedure, hvad angår import af den pågældende vare med oprindelse i Republikken Korea i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3. |
|---|
| (219) | I betragtning af de ovenstående konklusioner vil registrering af import af den pågældende vare fra Korea ophøre. |
|---|
| (220) | Interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger om Kommissionens hensigt om at afslutte proceduren for så vidt angår Republikken Korea indenfor 15 dage efter offentliggørelsen af denne forordning. |
|---|
| (221) | Der var to eksporterende producenter i Taiwan i undersøgelsesperioden, Chang Chun Plastics Co. og Nan Ya Plastics Corporation. De to eksporterende producenter var samarbejdsvillige. En af de eksporterende producenters salg til Unionen fandt sted direkte til uafhængige kunder. Den anden eksporterende producent solgte til Unionen både direkte og indirekte gennem en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. På hjemmemarkedet solgte begge eksporterende producenter den pågældende vare direkte til uafhængige kunder. |
|---|
| (222) | Den normale værdi for begge taiwanske eksporterende producenter blev fastsat i overensstemmelse med den generelle metode, der er beskrevet i punkt 3.2.1 ovenfor. Som følge heraf blev den normale værdi for de fleste varetyper, der eksporteredes til Unionen, baseret på faktiske hjemmemarkedspriser. I de tilfælde, hvor der ikke forekom et hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, blev den normale værdi beregnet, fordi andre stikprøveudtagne producenters salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed. |
|---|
| (223) | En taiwansk eksporterende producent eksporterede direkte til Unionen. Eksportprisen for denne eksport blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, som forklaret i afsnit 3.2.2. |
|---|
| (224) | Den anden eksporterende producent eksporterede til Unionen både direkte og gennem en forretningsmæssigt forbundet importør beliggende i Unionen. For denne eksport via en importør i Unionen blev eksportprisen fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9. |
|---|
| (225) | Som forklaret i betragtning 202 sammenlignede Kommissionen den normale værdi og de eksporterende producenters/gruppers eksportpris ab fabrik. |
|---|
| (226) | For at tilbageregne den normale værdi til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger. |
|---|
| (227) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og emballeringsomkostninger. |
|---|
| (228) | For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger, søtransport, havforsikring, toldklarerergebyr, gebyr til handelsfremme og told. |
|---|
| (229) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: emballeringsomkostninger, provision, kreditomkostninger og bankgebyrer. |
|---|
| (230) | Med hensyn til justeringen af eksportprisen for provisioner, fandt Kommissionen, at den involverede forbundne forhandler fungerede som en agent, der arbejdede på provisionsbasis og blev aflønnet for de relevante opgaver i form af en avance. En justering for en provision, der blev beregnet på grundlag af de relevante SA&G-omkostninger og en nominel fortjeneste, var derfor berettiget. |
|---|
| (231) | For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|---|
| (232) | Samarbejdsgraden er høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for 100 % af den samlede taiwanske import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastlægge den landsdækkende dumpingmargen på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed med den højeste dumpingmargen. |
|---|
| (233) | De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Chang Chun Plastics Co., Ltd 10,8 % Nan Ya Plastics Corporation 11,0 % Al anden import med oprindelse i Taiwan 11,0 % |
|---|
| (234) | Den normale værdi for den eneste eksporterende producent fra Thailand, Aditya Birla Chemicals (Thailand), blev fastsat i overensstemmelse med den generelle metode, der er beskrevet i punkt 3.2.1. Som følge heraf blev den normale værdi for de fleste varetyper, der eksporteredes til Unionen, baseret på faktiske hjemmemarkedspriser. Kommissionen beregnede den normale værdi for de resterende typer, som blev solgt i utilstrækkelige mængder på hjemmemarkedet. |
|---|
| (235) | Aditya Birla Chemicals (Thailand) solgte til EU-markedet både direkte og indirekte gennem en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen importerede den pågældende vare og i) videresolgte den eller ii) videreforarbejdede den før videresalg. I sidstnævnte tilfælde forarbejdede den forretningsmæssigt forbundne virksomhed den pågældende vare ved at anvende den i formler på grundlag af virksomhedsinterne opskrifter. |
|---|
| (236) | For direkte eksport blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, som forklaret i afsnit 3.2.2. |
|---|
| (237) | For eksport via en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen blev eksportprisen fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9. For den eksport, der blev forarbejdet af den forretningsmæssigt forbundne importør, blev der foretaget justeringer for SA&G-omkostninger, for en fortjeneste, som beskrevet i betragtning 214, samt for forarbejdningsomkostninger. |
|---|
| (238) | Hvis denne varetype blev solgt i kombination med andre varer (enten de pågældende varer eller varer, der ikke var berørt), og hvis der blev opkrævet en samlet enhedspris for alle varerne, blev salgsprisen fordelt på komponenterne på grundlag af deres respektive produktionsomkostninger eller købspris. |
|---|
| (239) | Som forklaret i betragtning 202 sammenlignede Kommissionen den normale værdi og de eksporterende producenters/gruppers eksportpris ab fabrik. |
|---|
| (240) | For at tilbageregne den normale værdi til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for fragt, forsikring, håndterings- og lasteomkostninger. |
|---|
| (241) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: emballeringsomkostninger, provision, kreditomkostninger og bankgebyrer. |
|---|
| (242) | For at tilbageregne eksportprisen tilbage til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, oplagrings-, told-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger. |
|---|
| (243) | Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: provision, kreditomkostninger og bankgebyrer, varer solgt i sæt, konverteringsomkostninger. |
|---|
| (244) | I forbindelse med det direkte eksportsalg til Unionen var den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen også involveret i salgsprocessen som en agent, der arbejdede på provisionsbasis. Der blev derfor foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for salg formidlet gennem denne forretningsmæssigt forbundne forhandler. Justeringen bestod af den respektive forretningsmæssigt forbundne virksomheds SA&G-omkostninger og fortjeneste som beskrevet i betragtning 214. |
|---|
| (245) | For den eneste eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|---|
| (246) | Samarbejdsgraden var høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for 100 % af den samlede thailandske import i undersøgelsesperioden. Kommissionen har på dette grundlag besluttet at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen på samme niveau som for den eneste eksporterende producent. |
|---|
| (247) | De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited 32,8 % Al anden import med oprindelse i Thailand 32,8 % |
|---|
| (248) | I lyset af den landsdækkende afgørelse om, at der ikke fandt dumping sted i Korea, foretog Kommissionen kun en vurdering af væsentlig skade for så vidt angår Kina, Taiwan og Thailand. |
|---|
| (249) | Den samme vare blev fremstillet af seks grupper af EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|---|
| (250) | Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 249 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som fremlagt af klageren i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter samt i en publikation fra erhvervsspecialisten IHS Markit/S&P Global (»S&P Global«) . Som anført i betragtning 22 tegnede to stikprøveudtagne EU-producenter sig for ca. 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
|---|
| (251) | I den foreliggende sag betragtede Kommissionen de såkaldte primærproducenter af epoxyharpikser som EU-producenter. Primærproducenterne fremstiller epoxyharpikser i ren, flydende form (»flydende epoxyharpiks«), hvilket indebærer en kompleks reaktion primært mellem BPA og epichlorhydrin. Virksomheder, der ikke har kapacitet til at producere flydende epoxyharpiks og blot køber det for at anvende det i reaktioner, blandinger eller formuleringer med henblik på at forarbejde det yderligere til produkter i efterfølgende produktionsled, som derpå anvendes internt eller videresælges, betragtes ikke som del af EU-erhvervsgrenen. En sådan tilgang er i overensstemmelse med den sædvanlige praksis i industrien (bekræftet af den førende industrikonsulent IHS Markit/S&P Global) og i tråd med klagerens synspunkter (og blev ikke anfægtet af andre interesserede parter). |
|---|
| (252) | Desuden omfatter den samlede EU-produktion (i det mindste for de klagende producenter i betragtning af tilgængeligheden af mere detaljerede data) ikke den flydende epoxyharpiks, der indgår i virksomhedsintern anvendelse til yderligere forarbejdning til andre avancerede harpikser (den pågældende vare omfatter både flydende epoxyharpiks og avancerede harpikser), for at undgå dobbelttælling. Dette er også for at sikre, at det specifikt er produktionen af epoxyharpikser, der er solgt på det frie marked, som indgår i Kommissionens analyse. Under alle omstændigheder blev der ikke konstateret bunden anvendelse eller bundet salg af epoxyharpikser til produktion af varer i efterfølgende produktionsled fra EU-erhvervsgrenens side i forbindelse med denne sag. |
|---|
| (253) | En af de interesserede parter, Sherwin Williams, identificerede sig (bl.a.) som producent (forarbejdningsproducent) af visse epoxyharpikstyper i Unionen og som direkte producent af epoxypulverbelægninger. For det første er epoxypulverbelægninger ikke omfattet af denne undersøgelse, men er derimod en vare i den undersøgte vares efterfølgende produktionsled. Producenter af epoxypulverbelægninger er derfor ikke en del af EU-erhvervsgrenen i forbindelse med denne sag. Det er desuden vigtigt at bemærke, at Sherwin Williams ikke er en producent af flydende epoxyharpiks, da virksomheden ikke har kapacitet til at producere dette. Som anført i betragtning 251 blev kun primærproducenter af epoxyharpikser betragtet som EU-producenter i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, i denne sag. Sherwin Williams kan derfor ikke betragtes som en EU-producent af epoxyharpikser i forbindelse med denne procedure. |
|---|
| (254) | CTP Advanced Material GmbH (»CTP«), der er den tyske dattervirksomhed af den thailandske eksporterende producent, fremførte desuden, at CTP's produktion burde indgå i EU-produktionen, da den er involveret i produktionen af en specialiseret kategori af epoxyharpikser. Som anført i betragtning 251 kan CTP ikke behandles som en EU-producent, da den ikke påviste at have kapacitet og ekspertise til at producere den flydende epoxyharpiks i Unionen. Desuden konkluderede Kommissionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), at CTP ikke burde betragtes som en EU-producent, fordi den var forretningsmæssigt forbundet med den thailandske eksporterende producent. |
|---|
| (255) | Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet, oplysninger fra S&P Global samt Eurostat. |
|---|
| (256) | EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbrug (ton) 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Samlet EU-forbrug 383 695 424 393 365 702 339 427 340 664 Indeks 100 111 95 88 89 Kilde: stikprøveudtagne EU-producenter, klagerens besvarelse af makrospørgeskemaet, oplysninger fra S&P Global samt Eurostat |
|---|
| (257) | EU-forbruget steg med 11 % fra 2020 til 2021. Epoxyharpikser er et vigtigt råmateriale, der er nødvendigt til fremstilling af maling og overfladebehandlingsmidler, og under covid-19-pandemien steg forbruget af maling i Unionen hastigt, da forbrugerne nød godt af en »stay-at-home«-livsstil under nedlukningerne. |
|---|
| (258) | I 2022 faldt efterspørgslen efter epoxy imidlertid til under 2020-niveauet, og den faldt yderligere i 2023 og undersøgelsesperioden. Den faldende efterspørgsel skyldtes en lang række faktorer såsom markedets tilbagevenden til normale forhold efter opsvinget under covid-19-pandemien, i sektoren for epoxyharpikser, hvilket medførte en reduktion af eksisterende lagre hos kunderne. |
|---|
| (259) | Kommissionen undersøgte, om importen af epoxyharpikser med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4. |
|---|
| (260) | Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra Kina, Taiwan og Thailand, lå over minimumsværdien fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Desuden var importmængden fra hvert af de pågældende lande ikke ubetydelig i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 7, og markedsandelen i undersøgelsesperioden var på henholdsvis 3,3 % for Taiwan, 4,5 % for Thailand og 9 % for Kina. |
|---|
| (261) | Desuden var konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Kina, Taiwan og Thailand og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare fra Unionen meget ens. De importerede varer konkurrerede nærmere bestemt med hinanden og med epoxyharpikser fremstillet i Unionen, idet de havde stort set de samme egenskaber og blev solgt til tilsvarende kundekategorier. Eksporterende producenter fra de pågældende lande sælger altid store mængder af flydende epoxyharpiks på EU-markedet. I den forbindelse skal det bemærkes, at epoxyharpikser, bortset fra visse specialharpikser, generelt er råvareprodukter, der er sammenlignelige uanset deres oprindelse. Desuden underbød importen fra de pågældende lande alle EU-erhvervsgrenens salgspriser i betydelig grad og fulgte stort set tilsvarende prismønstre i hele den betragtede periode. |
|---|
| (262) | Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Kina, Taiwan og Thailand blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade. |
|---|
| (263) | Aditya Birla gjorde indsigelse mod den kumulative vurdering med hensyn til Thailand og hævdede, at den thailandske eksport til Unionen svarede til minimalniveauet. Aditya Birla henviste til importen fra Schweiz til Unionen, som var meget højere end importen fra Thailand i den betragtede periode. Ifølge den thailandske eksportør var importen fra andre lande end de pågældende lande desuden meget højere end importen fra de pågældende lande i den betragtede periode og i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (264) | Akzo Nobel hævdede også, at der var en væsentlig forskel mellem adfærden hos kinesiske eksportører af epoxyharpiks på den ene side og eksportører fra de andre pågældende lande på den anden side, og at den taiwanske og den thailandske import af epoxyharpiks i modsætning til den kinesiske import har været stabil eller meget lavere. Ifølge Akzo Nobel var en kumulativ vurdering af importen derfor ikke passende i lyset af de forskellige konkurrencevilkår. |
|---|
| (265) | For det første svarer de taiwanske og thailandske eksportørers situation til de kinesiske eksportørers — de dumpede alle deres epoxyharpikser på EU-markedet og underbød EU-salgspriserne betydeligt, samtidig med at de solgte lignende varer og konkurrerede indbyrdes såvel som med EU-varerne. For det andet er betingelserne for at kumulere importen fra Thailand, Taiwan og Kina, jf. betragtning 260-262, opfyldt i dette tilfælde, og importen blev derfor vurderet på et aggregeret niveau. For det tredje er situationen for importen fra tredjelande irrelevant for den vurdering, der foretages i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4. Kommissionen vurderede importen fra tredjelande (herunder Schweiz) i afsnit 5.2.1 med hensyn til årsagssammenhæng. Konklusionen blev, at Aditya Birlas og Akzo Nobels argumenter foreløbigt blev afvist. |
|---|
| (266) | Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat-databasen. Markedsandelen for importen fra de pågældende lande blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på EU-markedet (som angivet i tabel 2 ovenfor). |
|---|
| (267) | Med henblik på skadesvurderingen i denne sag anvendte Kommissionen udelukkende Eurostats importstatistikker for KN-kode 3907 30 00 (epoxyharpikser). Der kan i den betragtede periode have været meget begrænset import af epoxyharpiks under KN-koderne 2910 90 00 , 3824 99 92 og 3824 99 93 . Der er tale om varekoder, der fungerer som en overordnet kode, idet de også omfatter andre varer end epoxyharpikser. Desuden blev det på grundlag af oplysningerne fra klageren og en af de stikprøveudtagne EU-producenter konkluderet, at aktørerne ikke har anvendt KN-kode 2910 90 00 til at importere epoxyharpikser til Unionen i den betragtede periode, og importen under KN-koderne 3824 99 92 og 3824 99 93 ville kun være teoretisk, da den vedrører de såkaldte hærdningsmidler (ikke den undersøgte vare). Det ville det derfor være uhensigtsmæssigt at betragte importen under disse overordnede koder som import af epoxyharpikser, da det i høj grad ville fordreje skadesbilledet, herunder navnlig importtendenser, markedsandel og EU's forbrugstal i den betragtede periode. Som følge heraf blev Eurostats statistikker for importen under KN-kode 2910 90 00 , 3824 99 92 og 3824 99 93 , i mangel af en anden og mere præcis metode til fastsættelse af importmængden og prisniveauet i dette tilfælde, derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med skadesvurderingen. Efterfølgende var det kun Eurostats statistikker for KN-kode 3907 30 00 , som udelukkende omfattede epoxyharpikser, der blev anvendt. Denne tilgang blev anvendt i klagen og blev ikke anfægtet af de interesserede parter . De importstatistikker, der blev anvendt i den foreliggende sag, er også i overensstemmelse med oplysningerne fra S&P Global. |
|---|
| (268) | Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Kina Importmængde 2 025 13 354 21 064 30 500 30 799 Indeks 100 659 1 040 1 506 1 521 Markedsandel 0,5 % 3,1 % 5,8 % 9,0 % 9,0 % Indeks 100 596 1 091 1 703 1 713 Thailand Importmængde 4 944 6 078 4 878 13 721 15 398 Indeks 100 123 99 278 311 Markedsandel 1,3 % 1,4 % 1,3 % 4,0 % 4,5 % Indeks 100 111 104 314 351 Taiwan Importmængde 6 557 16 063 16 873 12 346 11 352 Indeks 100 245 257 188 173 Markedsandel 1,7 % 3,8 % 4,6 % 3,6 % 3,3 % Indeks 100 221 270 213 195 De pågældende lande i alt Importmængde fra de pågældende lande 13 526 35 495 42 814 56 567 57 549 Indeks 100 262 317 418 425 Markedsandel 3,5 % 8,4 % 11,7 % 16,7 % 16,9 % Indeks 100 237 332 473 479 Kilde: Eurostat |
|---|
| (269) | I absolutte tal steg importen fra de pågældende lande i den betragtede periode med over 44 000 ton, hvilket svarer til næsten 13 % af det samlede EU-forbrug i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel for importen fra de pågældende lande steg fra 3,5 % i 2020 til 16,9 % i undersøgelsesperioden. Samlet set var importen fra de pågældende lande mere end fire gange højere i undersøgelsesperioden end i 2020. Importen fra Kina steg med 28 774 ton i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på 9 % (en stigning fra 0,5 % i 2020). Importen fra Thailand steg med 10 454 ton i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på 4,5 % (en stigning fra 1,3 % i 2020). Importen fra Taiwan steg med 4 795 ton i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på 3,3 % (en stigning fra 1,7 % i 2020). Selv om importen fra Taiwan, jf. Eurostats statistik, faldt fra 4,6 % i 2022 til 3,3 % i undersøgelsesperioden, bemærker Kommissionen, at importmængderne for Taiwan er undervurderede, især i undersøgelsesperioden, på grund af fejl i indførelsesanmeldelserne (brug af den forkerte KN-kode). De verificerede data fra de to kendte taiwanske producenter antydede, at den taiwanske import i undersøgelsesperioden var højere end det fremgår af importstatistikkerne. Følgelig ville den taiwanske imports markedsandel reelt være højere. |
|---|
| (270) | Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter samt besvarelser fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører (for omkostninger efter importen). |
|---|
| (271) | De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Kina Gennemsnitspris 3 601 4 292 3 985 2 312 2 173 Indeks 100 119 111 64 60 Thailand Gennemsnitspris 2 440 3 618 4 761 2 914 2 632 Indeks 100 148 195 119 108 Taiwan Gennemsnitspris 2 333 3 946 4 045 2 638 2 489 Indeks 100 169 173 113 107 De pågældende lande i alt Vejet gennemsnitlig pris 2 562 4 020 4 097 2 529 2 358 Indeks 100 157 160 99 92 Kilde: Eurostat |
|---|
| (272) | Gennemsnitsprisen på importen fra Kina steg først i 2021 og nåede op på 4 292 EUR pr. ton (fra 3 601 EUR pr. ton i 2020) og faldt derefter til 3 985 EUR pr. ton i 2022, hvorefter prisen faldt drastisk til 2 312 EUR pr. ton i 2023 og til 2 173 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen på importen fra Thailand og Taiwan steg kraftigt i 2021 og 2022 og nåede op på henholdsvis 3 618 EUR pr. ton og 4 761 EUR pr. ton for importen fra Thailand (fra 2 440 EUR pr. ton i 2020) og henholdsvis 3 946 EUR pr. ton og 4 045 EUR pr. ton for importen fra Taiwan (fra 2 333 EUR pr. ton i 2020) efterfulgt af et dramatisk fald til henholdsvis 2 914 EUR pr. ton (Thailand) og 2 638 EUR pr. ton (Taiwan) i 2023 og henholdsvis 2 632 EUR pr. ton (Thailand) og 2 489 EUR pr. ton (Taiwan) i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (273) | I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige enhedspris på dumpingimporten fra de pågældende lande med 8 %. I 2020 blev importen fra de pågældende lande prissat over eller omkring de stikprøveudtagne EU-producenters observerede EU-salgspriser, jf. tabel 4 og tabel 8. I en uafbrudt periode fra 2021 indtil udgangen af den betragtede periode lå importpriserne fra de pågældende lande imidlertid konsekvent under EU-producenternes priser, ofte med en stor margen (f.eks. var de kinesiske priser i undersøgelsesperioden 40 % lavere end EU-salgspriserne, og de thailandske og taiwanske priser henholdsvis 27 % og 31 % lavere end EU-salgspriserne). |
|---|
| (274) | Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: (1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og (2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske, thailandske og taiwanske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen. |
|---|
| (275) | Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 25 % og 28 % for de kinesiske producenter, en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 23 % for den thailandske producent, en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 20 % og 25 % for de taiwanske producenter og et samlet vejet gennemsnitligt underbud på 27 %, 23 % og 20 % for de stikprøveudtagne producenter i henholdsvis Kina, Thailand og Taiwan. |
|---|
| (276) | Uanset konklusionerne om underbud bemærkede Kommissionen under alle omstændigheder, at dumpingimporten også førte til et betydeligt pristryk (som afspejlet i målprisunderbudsmargenerne) i undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenen solgte epoxyharpiks til priser, der lå under dens produktionsomkostninger. |
|---|
| (277) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|---|
| (278) | Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 22. |
|---|
| (279) | I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer for klageren på grundlag af data i det makrospørgeskema, som klageren havde indsendt, og oplysninger indhentet under kontrolbesøgene. Dataene for resten af EU-producenterne blev anslået på grundlag af oplysningerne fra S&P Global, der blev anvendt i kombination med data fra klageren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Både de makro- og mikroøkonomiske datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|---|
| (280) | De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|---|
| (281) | De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
|---|
| (282) | Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen blev fastsat på grundlag af i) verificerede makrodata fra klageren for så vidt angår de EU-producenter, der repræsenteres af klageren, og ii) skøn ved hjælp af oplysninger fra S&P Global for så vidt angår de resterende EU-producenter. |
|---|
| (283) | Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Produktionsmængde (ton) 407 176 430 283 302 875 241 717 248 693 Indeks 100 106 74 59 61 Produktionskapacitet (ton) 748 398 742 270 745 991 707 282 708 202 Indeks 100 99 100 95 95 Kapacitetsudnyttelse 68 % 72 % 50 % 44 % 45 % Indeks 100 105 73 64 66 Kilde: Besvarelse af makrospørgeskemaet, stikprøveudtagne EU-producenter, oplysninger fra S&P Global |
|---|
| (284) | Produktionen af samme vare i Unionen viser en klar nedadgående tendens fra 2021 indtil udgangen af undersøgelsesperioden efter en stigning på 6 % i produktionen mellem 2020 og 2021. Mens nedlukningerne under pandemien og »stay-at-home«-økonomien i 2020 og 2021 førte til en enorm stigning i efterspørgslen efter maling og overfladebehandlingsmidler (de primære anvendelser af epoxyharpiks), medførte forbedringen af udbuddet fra Asien og det deraf følgende pres fra stigende import kombineret med reduktionen af lagerbeholdningerne til et kraftigt fald i EU-produktionen fra 2022 og fremefter. |
|---|
| (285) | Produktionskapaciteten forblev forholdsvis stabil med undtagelse af et mindre fald på 5 % i 2023 og frem til undersøgelsesperioden som følge af et vedligeholdelsesproblem hos en af EU-producenterne i 2023. |
|---|
| (286) | Kapacitetsudnyttelsen forblev stabil i 2020 og 2021, mens den viste et betydeligt fald fra 2022 og frem til undersøgelsesperioden, hvor den faldt til under 50 %. Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 2022 og fremefter som følge af et kraftigt fald i produktionen (jf. betragtning 284). |
|---|
| (287) | EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton) 259 759 273 030 210 733 174 965 178 157 Indeks 100 105 81 67 69 Markedsandel 68 % 64 % 58 % 52 % 52 % Indeks 100 95 85 76 77 Kilde: Besvarelse af makrospørgeskemaet, stikprøveudtagne EU-producenter, oplysninger fra S&P Global |
|---|
| (288) | EU-producenternes salgsmængde udviser betydelige forskelle mellem begyndelsen af den betragtede periode (2020-2021) og perioden fra 2022 til undersøgelsesperioden. Selv om salgsmængden steg med 5 % i 2021 som følge af virkningerne af covid-19-pandemien og forstyrrelser i forsyningskæderne kombineret med den kraftige stigning i efterspørgslen efter epoxyharpikser, blev denne midlertidige stigning efterfulgt af det gradvise fald i EU-producenternes salg i resten af den betragtede periode, hvor faldet nåede mere end 30 % i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2020. Denne udvikling skyldtes en nedgang i efterspørgslen kombineret med den stigende strøm af dumpingimport fra de pågældende lande. |
|---|
| (289) | Med hensyn til udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel er den generelle negative tendens klart synlig i hele den betragtede periode, selv om tabet af markedsandele er mest påfaldende på årsbasis mellem 2021 og 2023/undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenen hvert år mistede 6 procentpoint af sin markedsandel på EU-markedet. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med fra 68 % til 52 % i løbet af den betragtede periode. |
|---|
| (290) | Tabet af markedsandele på et marked med et faldende forbrug forværrede virkningen af dumpingimporten af epoxy fra de pågældende lande, som vandt markedsandele (jf. betragtning 269) på bekostning af EU-producenterne. |
|---|
| (291) | EU-forbruget faldt med 11 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 31 %. Forbruget var ret svingende med en stigning på 11 % i 2021. EU-forbruget viste derefter et fald fra 2022 og fremefter kombineret med et endnu større fald i EU-producenternes salg og en stigende import fra de pågældende lande. Som følge heraf mistede EU-erhvervsgrenen markedsandele på dette vigende marked i modsætning til markedsandelen for importen fra de pågældende lande. |
|---|
| (292) | Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Antal ansatte 1 402 1 394 1 421 1 432 1 423 Indeks 100 99 101 102 102 Produktivitet (ton/ansat) 291 309 213 169 175 Indeks 100 106 73 58 60 Kilde: Besvarelse af makrospørgeskemaet, stikprøveudtagne EU-producenter, oplysninger fra S&P Global |
|---|
| (293) | Antallet af ansatte forblev forholdsvis stabilt i den betragtede periode (+ 2 %). Dette er i overensstemmelse med en stabil produktionskapacitet, da antallet af ansatte, der er nødvendige for at drive anlæggene, ikke svinger i takt med kapacitetsudnyttelsen. |
|---|
| (294) | Produktiviteten pr. ansat udviklede sig negativt i 2022. Situationen forværredes yderligere i 2023 og undersøgelsesperioden. Den lave produktivitet fra 2022 og fremefter skyldtes kombinationen af et stabilt antal ansatte i den betragtede periode og de lave produktionsniveauer. Samlet set faldt produktiviteten udtrykt i ton pr. ansat med 40 % i den betragtede periode. |
|---|
| (295) | Dumpingmargenerne lå alle over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande. |
|---|
| (296) | Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping. |
|---|
| (297) | De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgspriser i Unionen 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlig enhedspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen (EUR/ton) [2 162 – 2 512 ] [4 116 – 4 801 ] [5 192 – 6 057 ] [3 684 – 4 297 ] [3 250 – 3 792 ] Indeks 100 191 241 171 151 Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) [2 367 – 2 762 ] [2 679 – 3 126 ] [4 599 – 5 366 ] [4 559 – 5 318 ] [4 121 – 4 808 ] Indeks 100 113 194 193 174 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter |
|---|
| (298) | Den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen var meget svingende i den betragtede periode. Stigningen i efterspørgslen i forbindelse med forstyrrelser i forsyningskæden og stigende inflation i 2021 og 2022 resulterede i en bemærkelsesværdig stigning i priserne, der oversteg stigningen i omkostningerne. Denne tendens var imidlertid ikke vedvarende, og efter fremkomsten af en energikrise i Unionen i 2022 kombineret med købernes reduktion af lagerbeholdningerne og presset fra dumpingimporten, forværredes situationen hurtigt i 2023, hvor EU-producenterne simpelthen ikke var i stand til at dække de stigende produktionsomkostninger. Dette resulterede i en situation med faldende salgspriser for EU-producenterne i 2023 og undersøgelsesperioden, hvor salgspriserne lå under produktionsomkostningerne. |
|---|
| (299) | I undersøgelsesperioden blev produktionsomkostningerne justeret, da energikrisen aftog, men salgsprisen faldt endnu mere som vist i tabel 8 (i undersøgelsesperioden og sammenlignet med 2022 faldt produktionsomkostningerne med 10 %, men den gennemsnitlige salgspris faldt yderligere med en større margen, nemlig med 37 %). Som følge heraf led EU-producenterne i stikprøven betydelige tab i undersøgelsesperioden. Den store forskel mellem EU-producenternes produktionsomkostninger og deres salgspriser illustrerer omfanget af den indvirkning, som den stadig større dumpingimport havde på EU-producenternes markedsadfærd, prispolitik og konkurrenceevne. |
|---|
| (300) | Samlet set steg salgspriserne i den betragtede periode med 51 %, mens denne stigning blev overgået af stigningen i produktionsomkostningerne (en stigning på 74 % i den betragtede periode). |
|---|
| (301) | De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode, som følger: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) [108 781 – 126 911 ] [115 950 – 135 275 ] [127 900 – 149 217 ] [105 066 – 122 577 ] [105 166 – 122 694 ] Indeks 100 107 118 97 97 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter |
|---|
| (302) | De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var forholdsvis stabile og faldt kun med 3 % i den betragtede periode. Kommissionen mener ikke, at udviklingen i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger på nogen måde vil påvirke skadesvurderingen i denne sag. |
|---|
| (303) | De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 10 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Slutlagre (ton) [19 743 – 22 860 ] [32 515 – 37 649 ] [21 329 – 24 697 ] [18 479 – 21 397 ] [25 612 – 29 656 ] Indeks 100 165 108 94 130 Slutlagre i procent af produktionen 8,8 % 13,2 % 14,8 % 16,0 % 20,8 % Indeks 100 150 169 182 236 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter |
|---|
| (304) | Slutlagrene ved årets udgang som en procentdel af produktionen steg fra 8,8 % i 2020 til 16 % i 2023 og endda 20,8 % i undersøgelsesperioden, hvor virkningen af den høje import fra de pågældende lande kombineret med ugunstige markedsvilkår var mest mærkbar i den betragtede periode. |
|---|
| (305) | Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) [-2,2 til -1,6 ] % [34,2 -45,6 ] % [11,7 -15,6 ] % [-25,3 til -18,4 ] % [-37,4 til -27,2 ] % Indeks 100 1 899 627 -1 141 -1 672 Likviditet (EUR) [25 421 000 – 29 658 ] [265 732 000 – 310 021 000 ] [164 278 000 – 191 657 000 ] [-26 506 000 til -22 892 000 ] [- 101 026 000 til -87 250 000 ] Indeks 100 1 045 646 -85 - 325 Investeringer (EUR) [18 003 000 – 21 003 000 ] [16 853 000 – 19 661 000 ] [17 330 000 – 20 219 000 ] 15 122 000 – 17 642 000 ] [15 090 000 – 17 605 000 ] Indeks 100 94 96 84 84 Investeringsafkast -4 % 150 % 63 % -66 % -93 % Indeks 100 3 378 1 405 -1 472 -2 086 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter |
|---|
| (306) | Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Hvor den tabsgivende situation i 2020 var forårsaget af markedets første reaktion på covid-19-pandemien, kom rentabiliteten hurtigt på fode igen og nåede ekstraordinære niveauer i 2021, da covid-19-pandemien i sidste ende førte til en øget efterspørgsel efter epoxyholdige varer, og forstyrrelsen i forsyningskæderne resulterede i en stramning af udbuddet. Mens den rentabilitet man havde opnået i 2022 allerede var blevet mere end halveret med udbruddet af energikrisen, lykkedes det de stikprøveudtagne EU-producenter at vælte de betydelige stigninger i omkostningerne over på køberne i Unionen. Fra 2023 blev situationen imidlertid uholdbar for EU-producenterne, da de oplevede en betydelig nedgang i udnyttelsesgraden, hvilket førte til højere faste enhedsomkostninger og faldende salgsmængder, og dermed til en særdeles tabsgivende situation i 2023 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (307) | Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Analysen af nettolikviditeten viser en nedadgående tendens fra 2021 og et betydeligt fald i 2023 og undersøgelsesperioden, hvor likviditeten er negativ for første gang i den betragtede periode. De stikprøveudtagne producenter forsinkede nogle investeringer eller udsatte visse ikkevæsentlige vedligeholdelser i undersøgelsesperioden, men disse foranstaltninger var ikke tilstrækkelige til at undgå en negativ likviditet. |
|---|
| (308) | Selv om investeringerne var forholdsvis stabile i perioden 2020-2022, viste de en faldende tendens i perioden fra 2023 til undersøgelsesperioden, hvilket også gør sig gældende for andre vigtige skadesindikatorer. |
|---|
| (309) | Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I lyset af den udvikling, der er beskrevet ovenfor, faldt det konstant fra 2021 indtil udgangen af den betragtede periode og faldt fra et sundt niveau på +63 % i 2022 til et bekymrende niveau på -93 % i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (310) | De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev alvorligt påvirket af forværringen af deres økonomiske resultater ved slutningen af den betragtede periode og af de usikre markedsudsigter. |
|---|
| (311) | De vigtigste makroindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode: EU-produktionsmængden faldt med 39 %, kapacitetsudnyttelsen med 34 %, EU-salgsmængden med 31 % og produktiviteten med 40 %. Selv om de nævnte indikatorer viste en positiv tendens i 2021 i forhold til 2020, fortsatte de med at falde drastisk i resten af den betragtede periode. |
|---|
| (312) | Der kan tegnes et lignende billede, hvad angår mikroindikatorerne. Rentabiliteten af salget i Unionen var positiv mellem 2021 og 2022, men begyndte at falde herefter, og EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende i 2023 og undersøgelsesperioden. Tilsvarende blev likviditeten, der har været positiv fra 2020 til 2022, negativ i 2023 og undersøgelsesperioden. Slutlagrene ved årets udgang som en procentdel af produktionen steg med over 15 % i anden del af den betragtede periode, hvor virkningen af den stigende import fra de pågældende lande allerede kunne mærkes af EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (313) | De pågældende landes importmængder mere end firedobledes i den betragtede periode. I en situation med et fald i det årlige forbrug på 43 031 ton i den betragtede periode steg den årlige import fra de pågældende lande med 44 023 ton i samme periode, hvilket resulterede i, at eksportørerne fra de pågældende lande øgede deres samlede markedsandel fra 3,5 % i 2020 til 16,9 % i undersøgelsesperioden, da deres priser underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt fra 2021 og fremefter. I undersøgelsesperioden var underbudsmargenerne for eksportørerne fra de pågældende lande betydelige og lå på mellem 20-28 %, (som anført i betragtning 275). |
|---|
| (314) | Dumpingimporten fra de pågældende lande til lave priser forårsagede også et betydeligt pristryk for EU-erhvervsgrenen. Som følge heraf var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at sælge til priser, der dækkede produktionsomkostningerne, og den blev tabsgivende i 2023 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (315) | I hele den betragtede periode faldt nettoinvesteringerne med 16 %, og investeringsafkastet og likviditeten blev negative fra 2023. Selv om antallet af ansatte steg med 2 % i den betragtede periode, faldt produktiviteten med 40 % i samme periode, hvilket resulterede i højere arbejdskraftomkostninger pr. ton produceret epoxyharpiks. Det følger heraf, at selv om beskæftigelsen har været stabil i hele den betragtede periode, står EU-erhvervsgrenen over for et betydeligt pres for at opretholde sin arbejdsstyrke, da den opererer med væsentligt reduceret kapacitet på grund af den massive strøm af dumpingimport. |
|---|
| (316) | Som anført ovenfor forværredes de finansielle indikatorer som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast drastisk i den betragtede periode. Denne negative udvikling påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at foretage betydelige investeringer og rejse kapital, hvilket hæmmede dens vækst. |
|---|
| (317) | På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
|---|
| (318) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: importen fra andre tredjelande, herunder Korea, EU-producenternes eksportresultater, virkningerne af energikrisen og de øgede produktionsomkostninger, nedgangen i EU-forbruget og EU-producenternes forretningsmæssige beslutninger. |
|---|
| (319) | Importmængderne fra de pågældende lande mere end firedobledes i den betragtede periode, fra 13 526 ton i 2020 til 57 549 ton i undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 313 faldt denne kraftige stigning sammen med en nedgang på 11 % i det indenlandske forbrug, mens EU-producenternes hjemmemarkedssalg faldt med 31 % i samme periode. |
|---|
| (320) | Som følge heraf steg de pågældende landes samlede markedsandel i den betragtede periode fra 3,5 % til 16,9 %. I mellemtiden faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel støt fra 68 % i 2020 til blot 52 % i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (321) | Perioden fra 2020-2021 blev påvirket af covid-19-pandemien, forstyrrelser i forsyningskæderne og en ekstraordinær stigning i efterspørgslen efter epoxyholdige varer, hvilket hjalp EU-producenterne med at afbøde de skadevoldende virkninger af den stigende dumpingimport. Virkningerne af dumpingimporten blev imidlertid mere håndgribelige fra 2022 og fremefter, hvor importen fra de pågældende lande fortsatte med at øge deres markedsandel på et vigende marked og udøvede pristryk på den nødlidende EU-erhvervsgren. Selv om det i 2022 stadig lykkedes EU-producenterne at opnå sunde fortjenester, blev presset fra stigende importmængder til dumpingpriser, der lå betydeligt under EU-producenternes produktionsomkostninger i 2023 og undersøgelsesperioden, uholdbart for EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen blev ude af stand til at øge sine salgspriser for at vælte de stigende råmaterialeomkostninger over på kunderne, fordi den blev udsat for urimelig konkurrence fra dumpingimporten af den pågældende vare. For at afbøde tab af produktionsmængder og markedsandele blev EU-producenterne tvunget til at sænke priserne på bekostning af deres rentabilitet. EU-erhvervsgrenen gik fra at have været rentabel i 2021-2022 til at være særdeles tabsgivende i 2023 og undersøgelsesperioden. Lavprisimporten fra de pågældende lande betød derfor, at EU-erhvervsgrenens priser blev trykket betydeligt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. |
|---|
| (322) | På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger. |
|---|
| (323) | Cortex hævdede, at mens importen fra Kina påvirker handelen i Unionen, bør Kommissionen overveje at udelukke importen fra andre berørte lande fra proceduren. Aditya Birla hævdede også, at stigningen i importen hovedsagelig var fra andre berørte lande end Thailand (på grund af fordelene ved de subsidierede energipriser), at thailandske eksportpriser og cif-importpriser var højere end priserne i de andre berørte lande, og at enhver skade hovedsagelig skyldtes importen fra Kina. |
|---|
| (324) | Som anført i afsnit 4.3.1. vurderes virkningerne af importen fra alle de pågældende lande i denne sag kumulativt, og som konkluderet i ovenstående betragtninger konstateredes det, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra alle de pågældende lande (Kina, Thailand og Taiwan). Selv om stigningstakten i importmængderne fra Kina og underbudsniveauet i den betragtede periode var mere fremtrædende sammenlignet med importen fra de andre pågældende lande, fremgår det desuden af betragtning 269 og 272-276, at de tendenser, der er konstateret for importen fra Thailand og Taiwan — selv ved individuelle vurderinger — ligeledes understøtter konklusionen om, at denne import forvoldte EU-erhvervsgrenen skade som følge af både stigningen i mængde og prisniveau, hvilket klart fremgår af det betydelige underbud, der blev konstateret i forhold til EU-erhvervsgrenens priser. Cortex' og Aditya Birlas påstande blev derfor foreløbigt afvist. |
|---|
| (325) | PPG hævdede, at de klagende producenters rentabilitet steg med importmængden (mellem 2020 og 2021) og begyndte at falde betydeligt, mens importmængden kun steg lidt (mellem 2021 og undersøgelsesperioden). Ifølge PPG viser dette den manglende sammenhæng mellem epoxyharpikser, der er importeret fra de pågældende lande, og den skade EU-erhvervsgrenen har lidt. |
|---|
| (326) | For det første henvises der til den beskrevne kontekst og til Kommissionens konklusioner i betragtning 321. For det andet steg importen fra de pågældende lande støt og i betydelig grad hvert år i den betragtede periode (dvs. ikke kun mellem 2020 og 2021), mens EU-producenternes markedsandel faldt, og importen fra tredjelande (undtagen Korea) stort set var stabil, hvilket bestrider PPG's påstand. Stigningen i importen fra de pågældende lande var betydelig mellem 2021 og undersøgelsesperioden — denne imports markedsandel på EU-markedet nåede op på 16,9 % i undersøgelsesperioden sammenlignet med 8,4 % i 2021. PPG's påstand blev derfor foreløbigt afvist. |
|---|
| (327) | PPG hævdede endvidere, at importpriserne fra de pågældende lande, med undtagelse af Kina, steg i den betragtede periode, hvilket rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt denne import kunne have været ansvarlig for den forvoldte skade. |
|---|
| (328) | PPG's påstand blev anset for at være vildledende. Det er korrekt, at priserne for Thailand og Taiwan er steget i forhold til 2020, men analysen fra år til år viste, at priserne steg i 2021 og 2022, og at de faldt kraftigt i 2023 og undersøgelsesperioden. Desuden kan prisudviklingen ikke ses isoleret fra andre skadesindikatorer og den generelle markedsdynamik. I den foreliggende sag skal den observerede tendens ses i sammenhæng med stigende råmaterialeomkostninger og inflationspres. Desuden viser importpriserne fra de pågældende lande (herunder Taiwan og Thailand), set i forhold til EU-erhvervsgrenens priser, et betydeligt underbud. PPG's argument blev derfor foreløbigt afvist. |
|---|
| (329) | Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Korea Mængde (ton) 42 271 42 590 43 772 53 735 52 382 Indeks 100 101 104 127 124 Markedsandel 11 % 10 % 12 % 16 % 15 % Gennemsnitspris 2 143 3 962 4 590 2 908 2 684 Indeks 100 185 214 136 125 Schweiz Mængde (ton) 34 166 40 716 33 930 28 245 27 396 Indeks 100 119 99 83 80 Markedsandel 8,9 % 9,6 % 9,3 % 8,3 % 8,0 % Gennemsnitspris 4 383 4 573 6 170 6 318 6 236 Indeks 100 104 141 144 142 Indien Mængde (ton) 10 832 11 251 14 686 7 339 7 243 Indeks 100 104 136 68 67 Markedsandel 2,8 % 2,73 % 4,0 % 2,2 % 2,1 % Gennemsnitspris 1 939 3 716 4 159 3 336 3 170 Indeks 100 192 215 172 163 Andre tredjelande Mængde (ton) 23 142 21 310 19 767 18 576 17 935 Indeks 100 92 85 80 78 Markedsandel 6,0 % 5,0 % 5,4 % 5,5 % 5,3 % Gennemsnitspris 5 327 7 114 9 480 9 799 10 081 Indeks 100 134 178 184 189 I alt — alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande Mængde (ton) 110 411 115 868 112 155 107 895 104 957 Indeks 100 105 102 98 95 Markedsandel 29 % 27 % 31 % 32 % 31 % Gennemsnitspris 3 484 4 733 5 874 5 016 4 909 Indeks 100 136 169 144 141 Kilde: Eurostat |
|---|
| (330) | I den betragtede periode var de eneste andre tredjelande, hvorfra der blev importeret betydelige mængder epoxyharpiks til Unionen, Korea, Schweiz og Indien. |
|---|
| (331) | Samlet set havde andre tredjelande end de pågældende lande en EU-markedsandel på mellem 27 % og 32 % i den betragtede periode. Markedsandelen forblev imidlertid stabil mellem 2022 og undersøgelsesperioden, hvor dumpingimportens skadelige virkninger var mest mærkbare. Importmængderne forblev også forholdsvis stabile i absolutte tal, når man sammenlignede 2020 med undersøgelsesperioden. |
|---|
| (332) | Hvis man ser på importørerne individuelt, tegnede Korea sig for næsten halvdelen af importen fra tredjelande. Den koreanske markedsandel svingede mellem 11 % i 2020 og 15 % i undersøgelsesperioden og steg samlet set med 4 procentpoint i undersøgelsesperioden i forhold til 2020, hvilket også var til skade for EU-erhvervsgrenen. Desuden var de koreanske priser lavere end salgspriserne i Unionen i den betragtede periode. Kommissionen fandt, at importen fra Korea ganske vist bidrog til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation (navnlig i lyset af markedsandelene på EU-markedet) i den betragtede periode. I betragtning af mængden af og priserne på dumpingimporten fra de pågældende lande og udviklingen heraf i hele den betragtede periode kan det imidlertid ikke konkluderes, at importen fra Korea var i stand til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, den forvoldte EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (333) | Hvad angår importen fra Schweiz og Indien steg importpriserne med henholdsvis 42 % og 63 % i den betragtede periode, og fra 2022 og fremefter lå deres priser konsekvent over de pågældende landes gennemsnitlige importpris. Vigtigst af alt faldt både Schweiz' og Indiens markedsandele desuden i den betragtede periode (fra 8,9 % til 8 % for Schweiz og fra 2,8 % til 2,1 % for Indien), og således kan denne import ikke være årsag til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. For Schweiz' vedkommende var priserne i den betragtede periode desuden højere eller svarende til EU-producenternes priser. |
|---|
| (334) | I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at importen fra Korea bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, men ikke i et sådant omfang, at den kunne svække årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande. |
|---|
| (335) | De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater 2020 2021 2022 2023 Undersøgelsesperiode Eksportmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (ton) [56 905 – 65 890 ] [53 455 – 61 895 ] [40 480 – 46 872 ] [27 036 – 31 305 ] [27 538 – 31 885 ] Indeks 100 94 71 48 48 Gennemsnitspris (ton) [2 157 – 2 497 ] [3 826 – 4 430 ] [5 005 – 5 795 ] [3 905 – 4 522 ] [3 467 – 4 014 ] Indeks 100 177 232 181 161 Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter |
|---|
| (336) | I lighed med produktionsmængderne og hjemmemarkedssalget faldt EU-erhvervsgrenens eksportmængder betydeligt i den betragtede periode. Desuden fulgte eksportpriserne samme tendens som priserne på EU-markedet og steg i 2021 og 2022, inden de faldt betydeligt i 2023 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (337) | Generelt bemærkede Kommissionen, at producenterne fra de pågældende lande også er aktive på Unionens traditionelle eksportmarkeder, hvilket forklarer de udfordringer, som EU-erhvervsgrenen står over for med hensyn til også at opretholde mængder og priser på eksportmarkederne. |
|---|
| (338) | I perioden 2020-2022, hvor det lykkedes Unionen at afværge lavprisimporten fra de pågældende lande, var EU-producenternes hjemmemarkedspriser desuden højere end eksportpriserne; situationen vendte imidlertid i perioden fra 2023 til undersøgelsesperioden, hvor de skadevoldende virkninger af dumpingimporten var mest udtalte. I en situation med væsentlig skade, hvor eksportpriserne udviste en højere tendens end hjemmemarkedspriserne, var det derfor om noget eksportsalget, der afbødede EU-producenternes situation snarere end at forværre den. |
|---|
| (339) | I lyset af de ovenstående betragtninger kunne eksportresultaterne ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
|---|
| (340) | Aditya Birla og PPG hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes tabet af eksportmarkedsandele. Selv om klageren led skade i Unionen, forklarer dette, ifølge Aditya Birla, ikke, hvorfor klageren ikke var i stand til at øge sit eksportsalg. Som anført i betragtning 335-337 stod EU-producenterne over for de samme udfordringer på eksportmarkederne, da de var nødt til at konkurrere med de pågældende lande, og tabet af eksportmarkedsandele kan ikke forklare tabet af markedsandele på hjemmemarkedet og stærkt trykkede EU-priser, hvilket førte til negative fortjenester på EU-markedet. Aditya Birlas og PPG's påstand måtte derfor afvises. |
|---|
| (341) | ERC hævdede, at den vigtigste årsag til forværringen af klagerens resultater og rentabilitet var de øgede produktionsomkostninger og ikke dumpingimporten. I den forbindelse hævdede ERC også, at elpriserne i Unionen steg kraftigt i 2022-2023, hvilket var relevant for EU-producenternes produktionsomkostninger og rentabilitet. Aditya Birla fremførte også, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldes de høje produktionsomkostninger som følge af energikrisen og stigningen i råmaterialepriserne. Ifølge Aditya Birla fandt stigningen i eksporten fra de pågældende lande sted i 2022 og i undersøgelsesperioden, som er den periode, hvor EU-erhvervsgrenen var hårdest ramt af stigningen i energipriserne og manglen på råmaterialer. På samme måde hævdede Cortex, at faldet i rentabiliteten for epoxyharpikser i 2023 hovedsageligt skyldtes forekomsten af usædvanlige økonomiske forhold såsom energikrisen i Europa. Desuden henviste PPG også til stigningen i energiomkostningerne efter 2021 som en årsag til forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. |
|---|
| (342) | Det er ubestridt, at energikrisen medførte en stigning i energiomkostninger og efterfølgende i produktionsomkostninger for epoxyharpikser i Unionen, som nævnt i betragtning 305 i nærværende forordning. Imidlertid var EU-producenterne i perioden 2021-2022 i stand til at øge deres salgspriser for at dække deres stigende enhedsproduktionsomkostninger og opnå deres højeste rentabilitetsniveauer i den betragtede periode, selv om stigende produktionsomkostninger og energipriserne nåede deres højeste niveau. På den anden side faldt EU-producenternes rentabilitet kraftigt i 2023 og undersøgelsesperioden, hvor den opadgående tendens i energipriserne var vendt (i modsætning til, hvad ERC og Aditya Birla hævdede), for at nå alarmerende negative niveauer, og det blev meget tydeligt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlige skade. Desuden undlod Aditya Birla at påvise, at der var et problem med manglende råmaterialer fra 2022 og fremefter. Under alle omstændigheder bør dumpingimporten ikke forhindre EU-producenterne i at hæve priserne for at overvælte omkostningsstigningerne. I en situation, hvor EU-producenternes priser blev stærkt presset af den stigende dumpingimport, og produktionsomkostningerne forblev høje, er det drastiske fald i rentabiliteten blot et udtryk for den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, snarere end for et selvforskyldt fald i resultaterne. Disse påstande blev derfor afvist. |
|---|
| (343) | Som anført i betragtning 257-258 steg forbruget i Unionen med 11 % fra 2020 til 2021, som følge af en stigende efterspørgsel. I 2022 faldt efterspørgslen til under 2020-niveauet, for derpå at falde yderligere i 2023 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (344) | ERC fremførte, at den lavere efterspørgsel fra 2022 var et direkte resultat af standardiserede markedsjusteringer foretaget af malingproducenter til ændrede markedsvilkår snarere end et resultat af illoyal konkurrence. PPG henviste også til det betydelige fald i forbruget efter 2021 i forbindelse med årsagssammenhæng. Aditya Birla hævdede ligeledes, at et fald i forbruget også ville forårsage et fald i salget, og at en sådan udvikling ikke havde noget at gøre med importen fra de pågældende lande. Cortex hævdede endvidere, at problemerne i byggesektoren, som er et af de vigtigste markeder for epoxyharpikser, havde en direkte indvirkning på rentabiliteten for den pågældende vare. Cortex hævdede, at faldet i EU-producenternes rentabilitet var påvirket af det samlede forbrugsniveau for den pågældende vare i Unionen. |
|---|
| (345) | På EU-markedet sås der en nedgang på 7 procentpoint mellem 2022 og 2023 (og derefter) og med i alt 11 % i den betragtede periode. Dette fald skyldtes eftervirkningerne af covid-19-pandemien, reduktion af lagerbeholdninger og en generel økonomisk afmatning. Under normale konkurrencevilkår ville alle markedsdeltagernes salgsmængder på et sådant vigende marked være faldet mere eller mindre ligeligt. I den foreliggende sag opnåede de pågældende lande imidlertid en yderligere markedsandel på 5,2 procentpoint på EU-markedet mellem 2022 og undersøgelsesperioden på bekostning af EU-erhvervsgrenen (som mistede en markedsandel på 6 procentpoint), mens de øvrige importlandes samlede markedsandel forblev stabil. Desuden forklarede parterne ikke, hvorfor faldet i efterspørgslen ville tvinge EU-erhvervsgrenen med en markedsandel på over 55 % til pludselig at sælge deres varer til en pris, der lå langt under deres omkostninger. Desuden faldt efterspørgslen allerede med næsten 14 % mellem 2021 og 2022 (dvs. dobbelt så meget som mellem 2022-2023), mens EU-producenterne stadig var i stand til at opnå en sund fortjeneste. |
|---|
| (346) | Parternes påstande blev derfor afvist, da det blev konstateret, at den økonomiske nedgang ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i dette tilfælde. |
|---|
| (347) | Cortex, PPG og Akzo Nobel hævdede, at der i 2020-2021 forekom en betydelig stigning i efterspørgslen efter epoxyharpikser, samtidig med at der konstateredes en urimelig og betydelig prisstigning fra de klagende producenter på EU-markedet. Ifølge Cortex og PPG fastsatte de klagende producenter priserne betydeligt højere end produktionsomkostningerne, hvilket derefter tilskyndede kunderne til at søge efter alternative forsyningskilder. Cortex fastholdt derfor, at stigningen i importen fra 2020-2021 fra de pågældende lande var et resultat af markedskræfternes naturlige virkning, mens importmængderne fra de pågældende lande i 2022 og fremefter forblev stabile. |
|---|
| (348) | Som anført i betragtning 306 var de stikprøveudtagne EU-producenterne tabsgivende i 2020, og det var først i 2021, at de havde en ekstraordinær fortjeneste som følge af i) en stigning i efterspørgslen, ii) forstyrrelser i forsyningskæderne, der førte til en stramning af udbuddet, og iii) stigningen i salgspriserne (der oversteg den gradvise stigning i kulbrintepriserne). EU-producenternes reaktion på de daværende gældende markedsvilkår må anses for at være en rationel forretningsmæssig reaktion for en økonomisk aktør i en markedsøkonomi. Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation samtidig med en kraftig stigning i lavprisimporten kan imidlertid ikke ses som et resultat af markedskræfterne. Det bemærkes, at den kumulerede import fra de pågældende lande steg støt og i betydelig grad hvert eneste år i den betragtede periode (dvs. ikke kun mellem 2020 og 2021), mens EU-producenternes markedsandel faldt, og den samlede import fra andre tredjelande var stabil. Desuden underbød importpriserne fra hvert af de pågældende lande allerede EU-priserne fra 2021. Selv om de skadelige virkninger af lavprisimporten og den stigende import kun blev mere udtalte i 2023 og i undersøgelsesperioden, foretog eksportørerne fra de pågældende lande ingen væsentlige ændringer af deres strategi i den betragtede periode. Det kan konkluderes, at der ikke er nogen forbindelse mellem EU-erhvervsgrenens prispolitik og andre af dens forretningsmæssige beslutninger og den forvoldte skade. EU-erhvervsgrenens skade er ikke et resultat af frie markedskræfter, men snarere illoyal handelspraksis fra de pågældende landes eksportørers side. |
|---|
| (349) | PPG henviste endvidere til EU-producenternes påståede strategi om at prioritere margener/højere enhedsværdier frem for salgsmængderne i 2021. PPG dokumenterede imidlertid ikke, hvordan og hvorfor denne forretningsadfærd ville have forårsaget eller endda bidraget til forværringen af EU-erhvervsgrenens forhold fra 2022 og fremefter, navnlig i den periode, hvor EU-erhvervsgrenen havde en sund fortjeneste, endsige hvordan en sådan adfærd ville have svækket årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-producenternes væsentlige skade. |
|---|
| (350) | Cortex fremførte endvidere, at de klagende producenters øvrige forretningsmæssige beslutninger (såsom lukning af BPA-produktionslinjer, et anlæg til produktion af cumen eller aktiviteter vedrørende epoxyharpiks uden for Unionen) i tillæg til beslutningerne om prisfastsættelse, sandsynligvis havde en indvirkning på deres generelle produktions- og rentabilitetsniveau. På samme måde hævdede Aditya Birla, at det betydelige fald i produktionen skyldtes lukningen af anlæggene Olin og Westlake, som var strategisk planlagt. |
|---|
| (351) | For det første lukkede hverken Westlake eller Olin deres epoxyharpiksanlæg i Unionen i den betragtede periode. Selv om EU-producenterne muligvis har reduceret deres aktiviteter på et svindende marked, forblev produktionskapaciteten på et stabilt niveau i hele den betragtede periode, jf. tabel 5. For det andet fremlagde Cortex ikke dokumentation for, hvordan andre producenter eller aktiviteter — om end forbundne — vedrørende andre aktiver end epoxyharpikser, ville påvirke EU-producenternes rentabilitet inden for aktiviteter vedrørende epoxyharpikser. |
|---|
| (352) | PPG henviste endvidere i forbindelse med årsagssammenhæng til, at Olin og Westlake ikke havde foretaget tilstrækkelige investeringer i deres forældede anlæg, samt til antallet af force majeure-begivenheder, som Westlake påberåbte sig. |
|---|
| (353) | Det skal bemærkes, at det konsoliderede investeringsniveau for begge EU-producenter i stikprøven var relativt stabilt i den betragtede periode (hovedsageligt i 2020-2022), og det var under alle omstændigheder højere i forhold til produktions- og salgsniveauet i undersøgelsesperioden sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode. Selv om investeringsaktiviteten var mere afdæmpet hen i mod slutningen af den betragtede periode (hvilket resulterede i et fald på 16 % i den betragtede periode), var dette forårsaget af det svage marked og de pågældende virksomheders seneste finansielle resultater. Ikke desto mindre blev der foretaget en lang række investeringer i løbet af den betragtede periode for at: i) opgradere udstyr og modernisere faciliteter, såsom kontrolsystemer til afhjælpning af flaskehalse i produktionsprocessen, ii) opnå effektivitetsgevinster og sikre overholdelse af miljø- og sikkerhedsmæssige bestemmelser. Påberåbelse af force majeure i enkeltstående tilfælde er heller ikke tegn på bredere konsekvenser for EU-producenternes produktionseffektivitet. Overordnet set er der ingen tegn på, at det konstaterede fald i investeringerne på nogen måde vil påvirke EU-producenternes konkurrenceevne. Det kan konkluderes, at PPG ikke underbyggede, hvordan de påståede utilstrækkelige investeringer ville forvolde EU-erhvervsgrenen skade. Påstandene blev derfor afvist. |
|---|
| (354) | Der blev fastslået en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande på den ene side og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, på den anden side. Der var et tidsmæssigt sammenfald mellem den betydelige stigning i dumpingimportens mængde og markedsandel og forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater, hvilket blev synligt navnlig fra 2022 og fremefter. På et relativt svagt marked med nedgang i efterspørgslen udhulede den øgede mængde dumpingimport EU-erhvervsgrenens udnyttelsesgrad og dens mulighed for at fastsætte priser, der kunne dække de høje produktionsomkostninger, hvilket tydeligt peger på forekomsten af et pristryk. Denne situation resulterede i en tabsgivende situation for EU-producenterne i 2023 og undersøgelsesperioden. |
|---|
| (355) | Kommissionen undersøgte andre mulige faktorer, der kan have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af disse faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. |
|---|
| (356) | Med hensyn til virkningerne af importen fra andre tredjelande konkluderede Kommissionen, at med undtagelse af importen fra Korea forvoldte denne import ikke EU-erhvervsgrenen skade. Tredjelandene havde generelt stabile markedsandele og priser, der lå over dumpingimportens, særligt i perioden 2022 til undersøgelsesperioden, hvor de skadevoldende virkninger af dumpingimporten var mest udtalte. Hvad specifikt angår importen fra Korea underbød den EU-salgspriserne i den betragtede periode og øgede sin markedsandel fra 11 % til 15 % i den betragtede periode, mens Kina, Taiwan og Thailand øgede deres kumulative markedsandel fra 3,5 % til 16,9 % . Selv om importen fra Korea kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, svækkede den koreanske import ikke årsagssammenhængen mellem importen fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
|---|
| (357) | EU-erhvervsgrenens eksportresultater svækkede heller ikke årsagssammenhængen. Eksportsalget fulgte et mønster svarende til det, der blev konstateret for EU-salget i den betragtede periode, både hvad angår mængder og priser. Dette skyldes, at EU-producenterne står over for de samme udfordringer på deres traditionelle eksportmarkeder og er nødt til at konkurrere med lavprisimporten fra producenter fra de pågældende lande. Det kan konkluderes, at selv om eksportresultaternes virkning på EU-producenterne bidrog til deres negative situation af de årsager, der er forklaret i betragtning 335-340, svækkede denne virkning ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
|---|
| (358) | Med hensyn til faldet i forbruget og de øgede produktionsomkostninger som følge af stigningen i råmaterialepriserne kan det ikke bestrides, at EU-erhvervsgrenen stod over for adskillige udfordringer i løbet af den betragtede periode. Havde det imidlertid ikke været for pristrykket fra dumpingimporten, ville EU-erhvervsgrenen have været i stand til at overvælte omkostningsstigningerne og reagere hensigtsmæssigt på de ændrede markedsvilkår. Som allerede bemærket bør dumpingimporten ikke forhindre EU-producenterne i at hæve priserne for at overvælte omkostningsstigningerne. Selv om energikrisen og nedgangen i efterspørgslen udgjorde en betydelig udfordring for EU-producenterne, blev det derfor konstateret, at denne udvikling ikke havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. |
|---|
| (359) | Hvad angår EU-producenternes forretningsmæssige beslutninger, uanset om det angår deres prisstigninger, investeringsbeslutninger eller drift af anlæg, blev sådanne beslutninger truffet som reaktion på de gældende markedsvilkår og skal betragtes som rationelle forretningsmæssige beslutninger, som enhver økonomisk aktør i en markedsøkonomi ville have truffet. Kommissionen fandt derfor, at disse beslutninger ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. |
|---|
| (360) | På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer (importen fra Korea og EU-erhvervsgrenens eksportresultater), betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede eller brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består i reduceret markedsandel, produktion, kapacitetsudnyttelse, produktivitet, rentabilitet, slutlagre, likviditet og investeringsafkast. Som forklaret i betragtning 276 har EU-erhvervsgrenen desuden lidt under pristryk som følge af importen fra de pågældende lande. |
|---|
| (361) | For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen. |
|---|
| (362) | Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d. |
|---|
| (363) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra de pågældende lande, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %. |
|---|
| (364) | Fortjenesten for de stikprøveudtagne EU-producenter svingede meget inden for den betragtede periode. Den usædvanligt høje fortjeneste i 2021-2022 blev opnået i en ekstraordinær periode med en efterspørgsel, der var drevet af covid-19-økonomien, og begrænsninger i forsyningskæden. Det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt at anvende tallene fra 2021-2022 vedrørende fortjeneste som en basisfortjeneste, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Hvad angår årene forud for den betragtede periode kunne der heller ikke identificeres nøjagtige eller passende rentabilitetsniveauer, enten på grund af manglende pålidelige data om fortjeneste som følge af begrænsninger i virksomhedernes systemer eller udsvingene fra store fortjenester til særdeles negativ rentabilitet. Kommissionen fastsatte derfor målfortjenesten for at fastsætte den ikkeskadevoldende pris til 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Desuden fremsatte ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter en begrundet anmodning om investeringer, der var givet afkald på, eller FoU- og innovationsomkostninger. På baggrund af ovenstående kendsgerninger gjorde Kommissionen brug af minimumsmålfortjenesten på 6 %, som blev lagt til EU-erhvervsgrenens faktiske produktionsomkostninger, med henblik på at fastsætte den ikkeskadevoldende pris. |
|---|
| (365) | Da der ikke blev fremsat underbyggede krav i henhold til artikel 7, stk. 2d, vedrørende nuværende eller fremtidige omkostninger i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil eller i henhold til de opførte konventioner under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), blev der ikke lagt yderligere omkostninger til den således fastsatte ikkeskadevoldende pris. |
|---|
| (366) | Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. |
|---|
| (367) | Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import« med oprindelse i det respektive pågældende land er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og denne import. Land Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Kina Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd. 24,2 116 Sinochem Group: — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd. — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd. 40,8 118,9 Andre samarbejdsvillige kinesiske virksomheder 30,3 117,1 Al anden import med oprindelse i Kina 40,8 118,9 Taiwan Chang Chun Plastics Co 10,8 105,8 Nan Ya Plastics 11,0 96,5 Al anden import med oprindelse i Taiwan 11,0 105,8 Thailand Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited 32,1 84,2 Al anden import med oprindelse i Thailand 32,1 84,2 |
|---|
| (368) | På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Kina Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd. 24,2 % Sinochem Group: — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd. — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd. 40,8 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 30,3 % Al anden import med oprindelse i Kina 40,8 % Taiwan Chang Chun Plastics Co 10,8 % Nan Ya Plastics 11,0 % Al anden import med oprindelse i Taiwan 11,0 % Thailand Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited 32,1 % Al anden import med oprindelse i Thailand 32,1 % |
|---|
| (369) | Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. |
|---|
| (370) | Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
|---|
| (371) | Som forklaret i betragtning 249 består EU-erhvervsgrenen af seks grupper af producenter, der fremstiller den undersøgte vare i undersøgelsesperioden. |
|---|
| (372) | Unionens industri for epoxyharpiks er afgørende for Unionens industrielle grundlag. Epoxyharpiks er et vandresistent kemikalie, der anvendes til overfladebehandlings- og klæbemidler i forsvars-, bil-, luftfarts-, elektronik- og byggeindustrien samt til industrierne for medicinsk udstyr og energi samt en lang række andre kritiske industrier. Epoxyharpiks anvendes også til husholdningsvarer og forbrugsgoder samt til forarbejdning og emballering af fødevarer. |
|---|
| (373) | Epoxyharpiks spiller ligeledes en vigtig rolle i energiomstillingen, da varer, der anvendes til produktion og lagring af vedvarende energi (såsom vindmølleblade, batterier, brændselsceller og solcellepaneler), indeholder epoxyharpiks som en uerstattelig komponent til at sikre en lang produktlevetid og effektivitet. Sammenslutning af kemiske industrier i Tjekkiet (som støtter foranstaltningerne og som den klagende tjekkiske producent Spolchemie er medlem af) fremhævede også, at man ved at sikre lige vilkår i Unionen kan gennemføre den grønne omstilling i Unionens kemiske forsyningskæde og nå klimamålene. |
|---|
| (374) | Samlet set vil indførelsen af foranstaltninger i dette tilfælde sandsynligvis føre til en større salgsmængde for EU-producenterne og dermed bedre kapacitetsudnyttelse samt genopretning af driftsmargener og fortjeneste. De forbedrede resultater vil igen føre til vedvarende investerings- og beskæftigelsesniveauer og fremme af fortsat innovation. |
|---|
| (375) | Foranstaltningerne vil også gavne industrierne i forudgående produktionsled, som vil opleve en mere vedvarende efterspørgsel efter råmaterialer med stigende produktionsmængder af epoxyharpikser. |
|---|
| (376) | Uden foranstaltninger ville det være mere sandsynligt, at produktionsgrundlaget for epoxyharpiks i Unionen vil blive yderligere udhulet. Faldende udnyttelsesgrader ville medføre uholdbart høje faste driftsomkostninger og kraftige fald i investeringerne og dermed resultere i potentielle tab af arbejdspladser, hvilket igen vil gøre det endnu vanskeligere for virksomhederne at konkurrere med dumpingimporten fra de pågældende lande. Som det også blev bemærket af det polske kammer for kemisk industri (der støtter foranstaltningerne) påvirker importen af epoxyharpikser til priser, der ikke afspejler den rimelige markedsværdi, ikke kun markedet for epoxyharpiks negativt, men også markederne i de forudgående omsætningsled (såsom markedet for phenol). |
|---|
| (377) | I lyset af de igangværende handelsbeskyttelsesundersøgelser i USA over for de pågældende lande vil eksporten, hvis der indføres told, desuden sandsynligvis blive omdirigeret til andre bestemmelsessteder, såsom Unionen, i betragtning af dens tiltrækningskraft som et alternativt marked. Denne omdirigering af handelsstrømme til Unionen vil forværre EU-erhvervsgrenens situation yderligere, hvis der ikke indføres foranstaltninger. |
|---|
| (378) | Kommissionen konkluderede derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingtold. |
|---|
| (379) | I den foreliggende sag var det fortrinsvis brugere, der repræsenterer segmentet for overfladebehandling/maling og vindindustrien, der gav sig til kende. Sidstnævnte repræsenterer to af de vigtigste brugeranvendelser af den pågældende vare. Flere brugere (PPG, Akzo Nobel, Sherwin Williams, Siemens Gamesa, Allnex Europe) besvarede brugerspørgeskemaet, der blev gjort tilgængeligt ved undersøgelsens begyndelse. Andre brugere (MIPA og Emil Frei) deltog i undersøgelsen uden at udfylde det særlige brugerspørgeskema. |
|---|
| (380) | Hvad angår brugere i industrien for overfladebehandlingsmidler viser deres finansielle resultater (i det mindste for de brugere, der indsendte strukturerede spørgeskemabesvarelser, der omfatter alle deres aktiviteter vedrørende overfladebehandlingsmidler i Unionen), at de havde store fortjenstmargener, der endda var tocifrede i undersøgelsesperioden. Desuden fremgik det af indlæg fra brugerne i industrien for overfladebehandling, at andelen af omkostningerne ved epoxyharpiks i forhold til deres produktionsomkostninger er begrænset og generelt ikke tegnede sig for mere end 10 % af produktionsomkostningerne. Desuden var deres indtægter fra de varer, der indeholdt epoxyharpikser, ikke højere end 40-45 % (og ofte meget lavere end dette). |
|---|
| (381) | Med hensyn til brugerne i vindindustrien, der befinder sig i en sårbar situation, dominerer den bruger, der gav sig til kende med en besvarelse af Kommissionens spørgeskema (Siemens Gamesa), markedet for offshorevindenergi og indførte kontraktlige mekanismer til at beskytte sig mod potentielle udsving i råmaterialepriserne, og omkostningerne ved epoxyharpikser udgør kun ca. 0-3 % af vindmølleomkostningerne (det erhverv, som brugerne i vindindustrien er aktive i ). |
|---|
| (382) | I forbindelse med analysen af brugernes interesser er det bemærkelsesværdigt, at flere brugere (såsom Akzo Nobel og Emil Frei) anerkendte, at den importen af epoxyharpikser fra Kina kan forvolde EU-erhvervsgrenen skade. |
|---|
| (383) | Med hensyn til ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede to virksomheder (Cortex og Comexim) i forbindelse med denne undersøgelse, herunder ved at besvare Kommissionens spørgeskema. En anden ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Monchy, gav sig også til kende og gav udtryk for sin modstand mod eventuelle antidumpingforanstaltninger. Cortex gik ind for at indføre antidumpingforanstaltninger over for Kina og hævdede, at en sådan foranstaltning ville føre til en genopretning af normale handelsbetingelser, men modsatte sig imidlertid anvendelsen af foranstaltningerne over for andre lande end Kina. |
|---|
| (384) | Cortex fremførte, at den brede anvendelse af antidumpingforanstaltninger (der involverer andre lande end Kina) ikke er i Unionens interesse. Ifølge Cortex er EU-producenternes evne til at opfylde EU-markedets behov for epoxyharpikser begrænset og muligvis ikke tilstrækkelig. Comexim og Monchy hævdede også, at den mængde, der produceres i Europa, ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen i Unionen. PPG fremførte også, at det er afgørende at opretholde alternative forsyningskilder til konkurrencedygtige priser i betragtning af den reducerede produktion og flere tidligere force majeure-erklæringer fra EU-producenterne. Sherwin Williams hævdede også, at Unionens kapacitet ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen i Unionen, og at tolden vil føre til en reduceret tilgængelighed af den pågældende vare på EU-markedet. |
|---|
| (385) | Ifølge PPG vil indførelsen af en antidumpingtold desuden føre til at epoxyharpiksmarkedet koncentreres yderligere hos store producenter til skade for forbrugerne og konkurrencen på markedet som helhed. |
|---|
| (386) | Endelig ville tolden, ifølge PPG, hindre opfyldelsen af Unionens mål om kulstofneutralitet og vedvarende energi, for så vidt den ville forårsage forstyrrelser i forsyningskæden for epoxyharpikser. Siemens Gamesa Renewable Energy (»SGRE«) fremførte også, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens energipolitiske mål, at brugerne ville flytte deres produktion uden for Unionen eller endda helt forlade markedet, og at der ikke findes nogen brugbare alternativer til importen af epoxyharpikser fra de pågældende lande. Sherwin Williams udtrykte også bekymring for, at indførelse af told vil føre til potentiel udflytning af aftagerindustrier til lande uden for Unionen. |
|---|
| (387) | Hvad angår påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at dække efterspørgslen og muligheden for andre alternative kilder, mindede Kommissionen for det første om, at der er andre store eksportlande såsom Indien, Korea eller Schweiz og at deres producenter, som repræsenterer alternative forsyningskilder, også udgør en sund konkurrence for EU-erhvervsgrenen. For det andet vil rimeligt prissatte importvarer fra Kina, Thailand og Taiwan ikke blive forhindret i at komme ind i Unionen. Det er derfor ikke sandsynligt, at indførelsen af antidumpingtold vil medføre en øget koncentration af producenter på epoxyharpiksmarkedet. For det tredje fremlagde parterne ingen væsentlig dokumentation for, at EU-producenterne ikke ville være i stand til at imødekomme efterspørgslen fra brugerne i Unionen. Selv om EU-producenterne muligvis har reduceret deres udnyttelsesgrad på et svindende marked, jf. betragtning 351, forblev deres produktionskapacitet på et stabilt og tilstrækkeligt niveau i hele den betragtede periode. |
|---|
| (388) | Hvis der ikke indføres foranstaltninger ville det desuden ikke blot bringe epoxyharpiksindustriens eksistens i Unionen i alvorlig fare, men også stabiliteten af epoxyforsyningen til epoxybrugerne kunne komme i fare. I modsætning til, hvad parterne har hævdet, vil afhængigheden af dumpingimport modarbejde Unionens bestræbelser på at udvikle sit eget pålidelige industrigrundlag og opfylde målene om vedvarende energi og kulstofneutralitet. Som en af brugerne (Allnex Europe) også bemærkede, kan de kinesiske epoxyharpikser udvise svingende kvalitet og ydeevne, hvorimod epoxyharpikser, der er fremstillet i Unionen, typisk forbindes med overensstemmelse i forbindelse med anvendelser, hvor ydeevne og overholdelse af lovgivningen er afgørende. |
|---|
| (389) | I betragtning af rentabilitetsniveauet (hovedsageligt for overfladebehandlingsindustrien) og/eller epoxyomkostningernes begrænsede andel af brugernes produktionsomkostninger (jf. betragtning 380-381 for yderligere oplysninger) samt eksisterende alternative forsyningskilder bør indførelsen af foranstaltninger ikke udgøre en hindring for brugerne, endsige tvinge dem til at flytte til lande uden for Unionen. Parternes påstande blev derfor afvist. |
|---|
| (390) | ERC fremførte også, at indførelsen af antidumpingtold ikke er i Unionens overordnede interesse, fordi et sådant skridt ville øge priserne på epoxyharpikser for de industrielle brugere og de endelige forbrugere i Unionen. Cortex fremførte endvidere, at omkostningerne ved tolden i sidste ende vil blive væltet over på forbrugerne, og dermed påvirke dem. Endelig hævdede PPG, at indførelsen af antidumpingtold ville føre til prisstigninger på epoxyharpikser, hvilket igen ville øge presset på PPG og andre brugere i Unionen til at øge priserne. PPG hævdede faktisk, at den ikke ville være i stand til at overvælte en eventuel stigning i materialeomkostningerne som følge af antidumpingtolden, og at en sådan omkostningsstigning ville påvirke PPG's konkurrenceevne på EU-markedet. Monchy hævdede også, at indførelsen af foranstaltninger ville have en negativ indvirkning på importørens finansielle resultater og beskæftigelsessituation. Endelig fremførte SGRE, at forarbejdningsindustriens langsigtede teknologiske overlevelse ville blive påvirket af foranstaltningerne. |
|---|
| (391) | Selv om antidumpingforanstaltningerne kan føre til en stigning i epoxyprisen og kan have en negativ indvirkning på visse importører, forarbejdningsindustrier og slutbrugere af epoxyholdige varer, er denne påstand for det første rent spekulativ, da der ikke blev fremlagt dokumentation for at kvantificere den virkning, som tolden ville få. Desuden forudser kilder til markedsoplysninger (nemlig Tecnon OrbiChem i deres ChemFocus-rapport fra oktober 2024) kun en beskeden prisstigning, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger over for importen af epoxyharpiks. Desuden ville enhver priskorrektion blot være et udtryk for genoprettelsen af fair handel i en situation, hvor EU-erhvervsgrenens priser blev udsat for et nedadgående tryk fra dumpingimporten. Desuden vil særdeles rentable aktiviteter hos overfladebehandlingsbrugere(f.eks. PPG) gøre det muligt at dække enhver potentiel omkostningsstigning, og den indførte told fastsættes på et niveau, der vil gøre det muligt for brugerne og importørerne fortsat at importere epoxyharpikser til rimelige og retfærdige priser. Det kan konkluderes, at hypotetiske negative virkninger for forarbejdningsindustrierne og importørerne ikke kan opveje det tydelige behov for at genskabe lige vilkår på EU-markedet for epoxyharpiks, navnlig når bevarelsen af EU-erhvervsgrenen er på spil. |
|---|
| (392) | I betragtning af ovenstående vil foranstaltningerne sandsynligvis have en ubetydelig indvirkning på brugerne og forbrugerne. Denne konklusion kan drages på baggrund af en kombination af følgende faktorer. For det første er andelen af epoxyharpiksomkostninger i forbindelse med varer i det efterfølgende produktionsled eller endelige forbrugsvarer generelt begrænset. For det andet er alternative kilder til epoxyharpiks allerede let tilgængelige fra EU-producenterne og forskellige andre importkilder, hvilket sikrer en stabil forsyning og en sund konkurrence. Endelig vil konkurrencepresset sandsynligvis mindske eventuelle omkostningsstigninger, der måtte opstå som følge af indførelsen af denne told. |
|---|
| (393) | Desuden vil foranstaltningerne sandsynligvis få ubetydelige virkninger (om nogen) for importørerne, da de fortsat kan importere epoxyharpiks til retfærdige priser fra de pågældende lande eller andre tredjelande, hvilket vil skabe en sund konkurrence for indenlandsk produceret epoxyharpiks. |
|---|
| (394) | På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af epoxyharpikser med oprindelse i Kina, Taiwan og Thailand i denne fase af undersøgelsen. |
|---|
| (395) | På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten. |
|---|
| (396) | Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor importen af epoxyharpikser med oprindelse i Kina, Thailand og Taiwan i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest. |
|---|
| (397) | På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Kina Jiangsu Sanmu Group Co., Ltd. 24,2 % Sinochem Group: — Jiangsu Ruiheng New Material Technology Co., Ltd. — Nantong Xingchen Synthetic Material Co., Ltd. — Jiangsu Kumho Yangnong Chemical Co., Ltd. 40,8 % Andre samarbejdsvillige virksomheder 30,3 % Al anden import med oprindelse i Kina 40,8 % Taiwan Chang Chun Plastics Co 10,8 % Nan Ya Plastics 11,0 % Al anden import med oprindelse i Taiwan 11,0 % Thailand Aditya Birla Chemicals (Thailand) Limited 32,1 % Al anden import med oprindelse i Thailand 32,1 % |
|---|
| (398) | De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i [det pågældende land]«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|---|
| (399) | For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i [det pågældende land]«. |
|---|
| (400) | Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|---|
| (401) | Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder, og forudsat at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
|---|
| (402) | Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. |
|---|
| (403) | I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre. |
|---|
| (404) | Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen. |
|---|
| (405) | I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem. |
|---|
| (406) | Aditya Birla, klageren og Sinochem Group fremsatte bemærkninger, men ingen af disse bemærkninger gav udtryk for betænkeligheder for så vidt angår beregningernes nøjagtighed. Kommissionen vil behandle disse parters bemærkninger i den endelige fase. |
|---|
| (407) | I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist. |
|---|
| (408) | Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase — |
|---|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
