(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/914 af 7. maj 2025 om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen i Unionen af benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav)
I forordning (EU) 2016/1011 foretages følgende ændringer:
1)
I artikel 2 foretages følgende ændringer: a) Følgende stykker indsættes: »1a. Afsnit II, III, med undtagelse af artikel 23a, 23b og 23c, og IV, V og VI finder kun anvendelse på kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks, EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks. 1b. Uanset denne artikels stk. 1a finder artikel 13, stk. 1, litra d), og artikel 27, stk. 2aa, anvendelse på alle benchmarks, der anvendes i Unionen, og som leveres af administratorer, der: a) står opført i det register, der er omhandlet i artikel 36, eller b) tilhører en koncern med mindst én administrator, som står opført i det register, der er omhandlet i artikel 36. 1c. Uanset denne artikels stk. 1a finder artikel 19 anvendelse på ethvert råvarebenchmark baseret på leverede inputdata, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt: a) Det er et benchmark baseret på regulerede data. b) Det er et benchmark baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er tilsynsbelagte enheder. c) Det er et kritisk benchmark, og det underliggende aktiv er guld, sølv eller platin.« b) Stk. 2, litra g), affattes således: »g) et råvarebenchmark baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er ikketilsynsbelagte enheder, for hvilket den samlede gennemsnitlige notionelle værdi af de finansielle instrumenter, der anvender benchmarket som reference, udgør højst 200 mio. EUR over en periode på 12 måneder«.
2)
I artikel 3, stk. 1, foretages følgende ændringer: a) Nr. 17, litra m), affattes således: »m) en administrator, der er godkendt eller registreret i henhold til artikel 34«. b) Nr. 24, litra a), nr. ii) og iii), affattes således: »ii) en godkendt offentliggørelsesordning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 34), i forordning (EU) nr. 600/2014 eller en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 35), i forordning (EU) nr. 600/2014 i overensstemmelse med obligatoriske efterhandelsgennemsigtighedskrav, men kun for så vidt angår transaktionsdata vedrørende finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads iii) en godkendt indberetningsmekanisme som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 600/2014, men kun for så vidt angår transaktionsdata vedrørende finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads, og som skal offentliggøres i overensstemmelse med obligatoriske efterhandelsgennemsigtighedskrav«. c) Nr. 27) udgår.
3)
I artikel 5 foretages følgende ændringer: a) Stk. 5, andet afsnit, sidste punktum, udgår. b) Stk. 6 udgår.
4)
I artikel 11 foretages følgende ændringer: a) Stk. 5, første afsnit, sidste punktum, udgår. b) Stk. 6 udgår.
5)
I artikel 13 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, første afsnit, litra d), affattes således: »d) hvis den juridiske dokumentation eller markedsføringsdokumentation for et benchmark eller en benchmarkfamilie indeholder en henvisning til at tage hensyn til ESG-faktorer, en redegørelse for hvert af disse benchmarks eller hver af disse benchmarkfamilier, med undtagelse af rente- og valutabenchmarks, for, hvordan de centrale metodeelementer afspejler ESG-faktorer«. b) Stk. 1, andet afsnit, udgår. c) Stk. 3, første afsnit, sidste punktum, udgår. d) Stk. 4 udgår.
6)
I artikel 16 foretages følgende ændringer: a) Stk. 5, andet afsnit, sidste punktum, udgår. b) Stk. 6 udgår.
7)
Artikel 18, stk. 2, affattes således: »Artikel 25 finder ikke anvendelse på levering af og bidrag til rentebenchmarks.«
8)
Artikel 18a affattes således: »Artikel 18a Valutaspotbenchmarks 1. Kommissionen udpeger et valutaspotbenchmark, som administreres af administratorer, der er etableret uden for Unionen, som undtaget, hvis følgende to kriterier er opfyldt: a) valutaspotbenchmarket henviser til en valutaspotkurs for en tredjelandsvaluta, som valutakontrol finder anvendelse på, og b) valutaspotbenchmarket: i) anvendes ofte, systematisk og regelmæssigt til at afdække sig mod ugunstige valutakursbevægelser, eller ii) har ikke et tilsvarende alternativt benchmark leveret af en administrator, der er etableret i Unionen. 2. Kommissionen foretager en offentlig høring for at identificere valutaspotbenchmarks, der opfylder kriterierne i stk. 1. 3. Efter afslutningen af den offentlige høring vedtager Kommissionen senest den 9. juni 2026 en gennemførelsesretsakt for at oprette en liste over valutaspotbenchmarks, der opfylder kriterierne i stk. 1. Kommissionen ajourfører denne liste i nødvendigt omfang.«
9)
Afsnit III, kapitel 3, affattes således: »KAPITEL 3 Råvarebenchmarks baseret på leverede inputdata Artikel 19 Råvarebenchmarks baseret på leverede inputdata Råvarebenchmarks baseret på leverede inputdata skal være i overensstemmelse med artikel 10, afsnit IV, V og VI, og de specifikke krav i bilag II.«
10)
I artikel 19a tilføjes følgende stykker: »4. Administratorer, som ikke står opført i det register, der er omhandlet i artikel 36, må ikke: a) levere eller validere EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks b) i navnet på de benchmarks, de stiller til rådighed til brug i Unionen, eller i den juridiske dokumentation eller markedsføringsdokumentationen for disse benchmarks, angive eller antyde, at de benchmarks, de stiller til rådighed, opfylder kravene for levering af EU-benchmarks for klimaovergangen eller Paristilpassede EU-benchmarks. 5. Administratorer medtager akronymet »CTB« i navnet på EU-benchmarkene for klimaovergangen og akronymet »PAB« i navnet på de Paristilpassede EU-benchmarks.«
11)
Artikel 24 affattes således: »Artikel 24 Væsentlige benchmarks 1. Et benchmark, som ikke er et kritisk benchmark, er væsentligt, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: a) det anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks i Unionen som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af de økonomiske resultater for investeringsfonde med en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 50 mia. EUR på grundlag af følgende karakteristika for benchmarket over en periode på seks måneder: i) benchmarkets løbetider, hvor det er relevant ii) alle valutaer eller andre måleenheder for benchmarket, hvor det er relevant, og iii) alle metoder til beregning af afkast, hvor det er relevant b) benchmarket er blevet udpeget som væsentligt i overensstemmelse med proceduren i stk. 3, 4 og 5, proceduren i stk. 6 eller proceduren i stk. 7. 2. En administrator underretter straks den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, eller, hvis vedkommende er etableret i et tredjeland, ESMA, hvis et eller flere af administratorens benchmarks når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Efter modtagelsen af denne underretning offentliggør den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, på sit websted en erklæring om, at benchmarket er væsentligt. En administrator giver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, eller, hvis vedkommende er etableret i et tredjeland, efter anmodning fra ESMA den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, oplysninger om, hvorvidt den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er nået. Hvis en kompetent myndighed eller, hvis der er tale om en administrator i et tredjeland, ESMA har klare og påviselige grunde til at antage, at et benchmark et nået op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan den kompetente myndighed eller ESMA udstede en meddelelse herom. En sådan meddelelse udløser de samme forpligtelser for benchmarkadministratoren som den underretning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. Mindst 10 arbejdsdage inden udstedelsen af en sådan meddelelse underretter den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, administratoren af det pågældende benchmark om sine konklusioner og opfordrer administratoren til at fremsætte eventuelle bemærkninger. 3. En kompetent myndighed kan efter at have hørt ESMA i overensstemmelse med stk. 4 og under hensyntagen til ESMA's rådgivning udpege et benchmark leveret af en administrator, der er etableret i Unionen, og som ikke når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som væsentligt, hvis benchmarket opfylder følgende betingelser: a) der er ikke nogen, eller kun meget få, passende markedsbaserede alternativer til benchmarket b) i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller som er upålidelige, ville det have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i den kompetente myndigheds medlemsstat, og c) benchmarket er ikke udpeget som væsentligt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat. Hvis en kompetent myndighed konkluderer, at et benchmark opfylder betingelserne i første afsnit, udarbejder den kompetente myndighed et udkast til afgørelse om at udpege benchmarket som væsentligt og underretter den pågældende administrator og, hvis det er relevant, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, om nævnte udkast til afgørelse. Den udpegende kompetente myndighed hører også ESMA om udkastet til afgørelse. Administratoren og, hvor det er relevant, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, har en frist på 15 arbejdsdage fra datoen for underretningen om udkastet til afgørelse, som er udarbejdet af den udpegende kompetente myndighed, til at fremsætte skriftlige bemærkninger og kommentarer. Den udpegende kompetente myndighed underretter ESMA om de modtagne bemærkninger og kommentarer og tager behørigt hensyn til disse bemærkninger og kommentarer, inden den vedtager en endelig afgørelse. Den udpegende kompetente myndighed underretter ESMA om sin endelige afgørelse og offentliggør afgørelsen, herunder begrundelsen herfor og administratorens retlige forpligtelser som følge heraf, på sit websted uden unødigt ophold. Hvis en kompetent myndighed udpeger et benchmark som væsentligt i strid med ESMA's rådgivning i henhold til stk. 4, offentliggør den straks en meddelelse med en fyldestgørende begrundelse herfor på sit websted. 4. Når ESMA høres af en kompetent myndighed om den påtænkte udpegelse af et benchmark som væsentligt i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit, yder ESMA inden for tre måneder efter denne høring rådgivning, der tager hensyn til følgende faktorer i lyset af det pågældende benchmarks specifikke karakteristika: a) om den anmodende kompetente myndighed i tilstrækkelig grad har underbygget sin vurdering af, at betingelserne i stk. 3, første afsnit, er opfyldt b) om det, i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller som er upålidelige, ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor den anmodende kompetente myndighed er etableret. Med henblik på dette stykkes litra b) tager ESMA hensyn til alle oplysninger, som den anmodende kompetente myndighed har fremlagt i henhold til stk. 3, tredje afsnit. 5. Hvis ESMA konstaterer, at et benchmark opfylder betingelserne fastsat i stk. 3, første afsnit, i mere end én medlemsstat, underretter ESMA de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater herom. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater når til enighed om, hvilken af dem der skal udpege benchmarket som væsentligt. Hvis de kompetente myndigheder ikke når til en sådan enighed, indbringer de sagen for ESMA, som bilægger tvisten i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. 6. ESMA kan efter anmodning fra den kompetente myndighed eller på eget initiativ udpege et benchmark leveret af en administrator, der er etableret i tredjeland, og som ikke når den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som væsentligt, hvis benchmarket opfylder følgende betingelser: a) der er ikke nogen eller kun meget få passende markedsbaserede alternativer til benchmarket, og b) i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller som er upålidelige, ville det have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater. ESMA underretter inden udpegelsesafgørelsen og hurtigst muligt administratoren af benchmarket om sin hensigt og opfordrer administratoren til inden for 15 arbejdsdage at forelægge ESMA en begrundet erklæring, som indeholder alle relevante oplysninger med henblik på vurderingen vedrørende udpegelsen af benchmarket som væsentligt. Hvis det er relevant, opfordrer ESMA hurtigst muligt den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor administratoren er etableret, til at fremlægge alle relevante oplysninger med henblik på vurderingen vedrørende udpegelsen af benchmarket som væsentligt. ESMA begrunder enhver udpegelsesafgørelse under hensyntagen til, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne i første afsnit er opfyldt, i lyset af det pågældende benchmarks særlige karakteristika. ESMA offentliggør sin begrundede afgørelse på sit websted og underretter uden unødigt ophold den anmodende kompetente myndighed herom. 7. En kompetent myndighed kan udpege et benchmark leveret af en administrator, der er etableret i Unionen, og som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, litra a), som væsentligt, hvis benchmarket opfylder følgende betingelser: a) dets administrator har indgivet en skriftlig anmodning til den pågældende kompetente myndighed om, at benchmarket udpeges som væsentligt, med en klar begrundelse for en sådan anmodning, og b) benchmarket anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks i Unionen som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af de økonomiske resultater for investeringsfonde, som har en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 20 mia. EUR over de seneste seks måneder. Den kompetente myndighed afviser at udpege et benchmark som væsentligt, hvor den har grund til at antage, at anmodningen herom var unøjagtig eller vildledende. Den udpegende kompetente myndighed underretter ESMA om enhver afgørelse om at udpege et benchmark som væsentligt og offentliggør afgørelsen, herunder begrundelsen herfor og administratorens retlige forpligtelser som følge heraf, på sit websted uden unødigt ophold. 8. Hvis administratoren af et benchmark, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 7, ønsker at få denne udpegelse ophævet, retter administratoren en skriftlig anmodning herom til sin kompetente myndighed tidligst fire år efter den dato, hvor det pågældende benchmark blev udpeget. Den kompetente myndighed tilbagekalder udpegelsen, medmindre betingelsen i stk. 1, litra a), eller betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Afgørelsen om at tilbagekalde udpegelsen træffes senest tre måneder efter datoen for anmodningen. Den kompetente myndighed offentliggør afgørelsen om tilbagekaldelse af udpegelsen på sit websted. I afgørelsen fastsættes datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være senere end 12 måneder efter offentliggørelsen. 9. Kommissionen tillægges efter høring af ESMA beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 med henblik på at bestemme: a) den beregningsmetode, herunder potentielle datakilder, der skal anvendes til at fastsætte den tærskelværdi, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a) b) kriterierne for vurdering af, om benchmarket når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a) c) de oplysninger, som de kompetente myndigheder er forpligtet til at give, når de hører ESMA som krævet i henhold til denne artikels stk. 3 d) de kriterier, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra b), under hensyntagen til alle data, der bidrager til at vurdere, om konsekvenserne af et benchmarks ophør eller manglende pålidelighed for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater er væsentlige og negative. 10. Senest den 31. december 2028 forelægger Kommissionen i samarbejde med ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tilstrækkeligheden af den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), på baggrund af markedsudviklingen, pris og den reguleringsmæssige udvikling. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsforslag.«
12)
Følgende artikel indsættes: »Artikel 24a Krav til administratorer af væsentlige benchmarks 1. Senest 60 arbejdsdage efter den underretning, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, ansøger administratoren af et benchmark, der opfylder betingelsen i artikel 24, stk. 1, litra a), om godkendelse eller registrering hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret. Hvis den pågældende administrator er etableret i et tredjeland, og medmindre benchmarket er omfattet af en afgørelse om ækvivalens vedtaget i henhold til artikel 30, ansøger administratoren senest 60 arbejdsdage efter den underretning, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, om et af følgende: a) anerkendelse hos ESMA i henhold til proceduren i artikel 32 b) validering i henhold til proceduren i artikel 33, i hvilket tilfælde administratoren skal vælge en validerende administrator i Unionen, der indgiver en ansøgning til ESMA. 2. Senest 60 arbejdsdage efter en udpegelse, jf. artikel 24, stk. 3, ansøger administratoren af benchmarket, medmindre administratoren allerede er godkendt eller registreret, om godkendelse eller registrering hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, i overensstemmelse med artikel 34. 3. Senest 60 arbejdsdage efter en udpegelse, jf. artikel 24, stk. 6, ansøger administratoren af benchmarket, medmindre benchmarket er omfattet af en afgørelse om ækvivalens vedtaget i henhold til artikel 30, om et af følgende: a) anerkendelse hos ESMA i henhold til proceduren i artikel 32 b) validering i henhold til proceduren i artikel 33, i hvilket tilfælde administratoren skal vælge en validerende administrator i Unionen, der indgiver en ansøgning til ESMA. 4. Senest 60 arbejdsdage efter en udpegelse som omhandlet i artikel 24, stk. 7, ansøger administratoren af benchmarket, medmindre administratoren allerede er godkendt eller registreret, om godkendelse eller registrering hos den udpegende kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 34. 5. ESMA og de kompetente myndigheder gør brug af de tilsyns- og sanktionsbeføjelser, de er tillagt i henhold til denne forordning, for at sikre, at administratorerne opfylder deres forpligtelser. 6. Den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, udsender en offentlig meddelelse om, at et væsentligt benchmark leveret af en administrator ikke er i overensstemmelse med denne forordning, og at brugerne skal afholde sig fra at bruge benchmarket, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: a) den pågældende administrator har ikke senest 60 arbejdsdage efter den underretning, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, den udpegelse, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, eller den udpegelse, der er omhandlet i artikel 24, stk. 6, indledt procedurer med henblik på at overholde henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 i nærværende artikel b) godkendelses-, registrerings-, anerkendelses- eller valideringsprocedurerne er slået fejl c) ESMA har inddraget registreringen af den pågældende administrator i overensstemmelse med artikel 31 d) ESMA har inddraget eller suspenderet registreringen af administratoren i overensstemmelse med artikel 32, stk. 8 e) valideringen af den pågældende administrator er ophørt i overensstemmelse med artikel 33, stk. 6 f) den kompetente myndighed har inddraget eller suspenderet godkendelsen eller registreringen af den pågældende administrator i overensstemmelse med artikel 35. De kompetente myndigheder underretter ESMA om alle udsendte offentlige meddelelser uden unødigt ophold. ESMA offentliggør alle udsendte offentlige meddelelser på sit websted. ESMA og den kompetente myndighed fjerner den offentlige meddelelse uden unødigt ophold, så snart årsagen til, at den blev udsendt, ikke længere er gyldig.«
13)
I artikel 25 tilføjes følgende stykke: »10. Denne artikel finder ikke anvendelse på råvarebenchmarks.«
14)
Afsnit III, kapitel 6, udgår.
15)
I artikel 27 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2a affattes således: »2a. Benchmarkadministratorerne skal for væsentlige egenkapital- og obligationsbenchmarks samt for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks i deres benchmarkerklæringer give detaljerede oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang der sikres en grad af overordnet tilpasning til målet om at reducere CO2-emissioner eller om at opfylde målene i Parisaftalen i overensstemmelse med reglerne om offentliggørelse for finansielle produkter i artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2019/2088/oj).« " b) Følgende stykke indsættes: »2aa. Hvis et benchmark eller en benchmarkfamilie i sin juridiske dokumentation eller markedsføringsdokumentation indeholder en henvisning til at tage hensyn til ESG-faktorer, offentliggør administratoren på en måde, der sikrer fair og let adgang, en redegørelse for, hvordan ESG-faktorer afspejles for hvert af de elementer, der er omhandlet i stk. 2. For et benchmark eller en benchmarkfamilie, der er genstand for offentliggørelsen af en benchmarkerklæring i henhold til stk. 1, medtages denne forklaring i benchmarkerklæringen.« c) Stk. 2b affattes således: »2b. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere de oplysninger, der skal fremgå i henhold til nærværende artikels stk. 2a og 2aa, samt det standardformat, som skal anvendes for referencer til ESG-faktorer, med henblik på at sætte markedsaktørerne i stand til at træffe velinformerede valg og sikre, at det er teknisk muligt at overholde nævnte stykker.«
16)
Artikel 28, stk. 2, affattes således: »2. Tilsynsbelagte enheder, der ikke er administratorer, jf. stk. 1, og som benytter et benchmark, udarbejder og vedligeholder robuste skriftlige planer, der beskriver, hvilke foranstaltninger de træffer, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ikke længere leveres. Såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, skal sådanne planer udpege et eller flere alternative benchmarks, der kan bruges som reference i stedet for benchmarks, der ikke længere vil blive leveret, og angive grundene til, hvorfor sådanne benchmarks udgør egnede alternativer. De tilsynsbelagte enheder fremlægger efter anmodning og uden unødigt ophold disse planer og eventuelle ajourføringer for den relevante kompetente myndighed og sørger for, at de afspejles i fallback-bestemmelser, der finder anvendelse på finansielle kontrakter, finansielle instrumenter og investeringsfonde.«
17)
I artikel 29 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »Brug af kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks, råvarebenchmarks omfattet af bilag II, EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks« b) Stk. 1 affattes således: »1. En tilsynsbelagt enhed må ikke tilføje nye referencer til et væsentligt benchmark eller en kombination af sådanne benchmarks i Unionen, hvis det pågældende benchmark eller den pågældende kombination af benchmarks er genstand for en offentlig meddelelse udsendt af en kompetent myndighed eller EMSA i overensstemmelse med artikel 24a, stk. 6. En tilsynsbelagt enhed må ikke tilføje nye referencer til et kritisk benchmark, et råvarebenchmark omfattet af bilag II, et EU-benchmark for klimaovergangen, et Paristilpasset EU-benchmark eller en kombination, der omfatter ethvert sådant benchmark i Unionen, hvis administratoren af det pågældende benchmark ikke står opført i det register, der er omhandlet i artikel 36. Tilsynsbelagte enheder konsulterer regelmæssigt ESAP eller registret, jf. artikel 36, for at kontrollere den reguleringsmæssige status for administratorerne af kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks, råvarebenchmarks omfattet af bilag II, EU-benchmarks for klimaovergangen eller Paristilpassede EU-benchmarks, som de har til hensigt at anvende. Uanset første afsnit, og hvis det er nødvendigt for at undgå alvorlige markedsforstyrrelser, kan ESMA eller den kompetente myndighed, alt efter hvad der er relevant, tillade brug af et benchmark, der er genstand for en offentlig meddelelse udsendt i overensstemmelse med artikel 24a, stk. 6, i en periode på mellem seks og 24 måneder efter offentliggørelsen af den offentlige meddelelse. ESMA eller den kompetente myndighed fastsætter varigheden af den i tredje afsnit omhandlede periode under hensyntagen til: a) den samlede værdi af finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter i Unionen, for hvilke benchmarket tjener som reference, og af investeringsfonde i Unionen, for hvilke det anvendes til at måle de økonomiske resultater b) tilgængeligheden af alternative benchmarks c) kompleksiteten med hensyn til at erstatte benchmarket og den tid, der skal til for at reducere, afdække eller udligne eksisterende eksponeringer.« c) Følgende stykke indsættes: »1b. En tilsynsbelagt enhed, der bruger et benchmark i eksisterende finansielle kontrakter eller finansielle instrumenter, der er genstand for en offentlig meddelelse i henhold til artikel 24a, stk. 6, erstatter benchmarket med et passende alternativ senest seks måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse eller udsender og offentliggør en erklæring på sit websted, der giver kunderne en begrundet forklaring på, hvorfor den ikke er i stand til at gøre dette.« d) Stk. 2 affattes således: »2. Når et prospekt, der skal offentliggøres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 eller direktiv 2009/65/EF, omhandler værdipapirer eller andre investeringsprodukter, der benytter et kritisk benchmark, et væsentligt benchmark, et råvarebenchmark omfattet af bilag II til nærværende forordning, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark som reference, skal udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, sikre, at prospektet også indeholder præcise og tydelige oplysninger om, hvorvidt benchmarket leveres af en administrator, der står opført i det register, som er omhandlet i nærværende forordnings artikel 36. Når et prospekt, der skal offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129 eller direktiv 2009/65/EF, omhandler værdipapirer eller andre investeringsprodukter, der benytter et kritisk benchmark, et væsentligt benchmark, et råvarebenchmark omfattet af bilag II til nærværende forordning, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark som reference, skal udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, sikre, at prospektet, når en offentlig meddelelse i henhold til nærværende forordnings artikel 24a, stk. 6, om det anvendte benchmark står opført i det register, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 36, også indeholder disse oplysninger uden unødig forsinkelse efter offentliggørelsen af den offentlige meddelelse på en præcis og tydelig måde. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2017/1129/oj).« "
18)
I artikel 32 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 udgår. b) Stk. 2 og 3 affattes således: »2. En administrator af et væsentligt benchmark, af et Paristilpasset EU-benchmark, af et EU-benchmark for klimaovergangen eller af et råvarebenchmark omfattet af bilag II, der er etableret i et tredjeland, og som ønsker at opnå anerkendelse, skal overholde denne forordning, med undtagelse af artikel 11, stk. 4, samt artikel 16, 20, 21 og 23. Den pågældende administrator kan opfylde denne betingelse ved at anvende IOSCO-principperne for finansielle benchmarks eller IOSCO-PRA-principperne, alt efter hvad der er relevant, forudsat at en sådan anvendelse er ækvivalent med overholdelse af denne forordning, med undtagelse af artikel 11, stk. 4, samt artikel 16, 20, 21 og 23. Når ESMA afgør, om den betingelse, der er omhandlet i første afsnit, er opfyldt, og for at kunne vurdere overholdelsen af IOSCO-principperne for finansielle benchmarks eller IOSCO-PRA-principperne, alt efter hvad der er relevant, kan ESMA tage hensyn til: a) en uafhængig ekstern revisors vurdering af den pågældende administrator b) en attestering udstedt af den kompetente myndighed for administratoren i tredjelandet, hvor administratoren er etableret. Hvis og i det omfang en administrator etableret i et tredjeland kan godtgøre, at et benchmark, som vedkommende leverer, er baseret på regulerede data eller er et råvarebenchmark omfattet af bilag II, er administratoren ikke forpligtet til at opfylde krav, der i henhold til artikel 17 og 19 ikke gælder for benchmarks baseret på regulerede data og råvarebenchmarks omfattet af bilag II. 3. En administrator, der er etableret i et tredjeland, og som ønsker at opnå anerkendelse, skal have en retlig repræsentant. Den retlige repræsentant skal være en juridisk person, der er etableret i Unionen, og som af administratoren udtrykkeligt er udpeget til at handle på vegne af den pågældende administrator, hvad angår administratorens forpligtelser i henhold til denne forordning. Den retlige repræsentant skal, sammen med administratoren, varetage overvågningsfunktionen vedrørende levering af benchmarks, der udføres af administratoren i henhold til denne forordning, og skal være ansvarlig over for ESMA. ESMA kan pålægge administratoren eller den retlige repræsentant en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 48e eller en bøde i overensstemmelse med artikel 48f for en overtrædelse som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), eller i forbindelse med manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning omfattet af kapitel 4, afdeling 1, alt efter hvad der er relevant.« c) Stk. 5, første og andet afsnit, affattes således: »En administrator, der er etableret i et tredjeland og ønsker at opnå anerkendelse, jf. stk. 2, skal indgive en ansøgning om anerkendelse til ESMA. Den ansøgende administrator skal fremlægge alle fornødne oplysninger for at kunne godtgøre over for ESMA, at vedkommende på tidspunktet for anerkendelsen har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene omhandlet i stk. 2 for så vidt angår alle vedkommendes benchmarks, der er væsentlige i henhold til artikel 24, som er Paristilpassede EU-benchmarks eller EU-benchmarks for klimaovergangen, eller som er råvarebenchmarks omfattet af bilag II. Hvis det er relevant, skal den ansøgende administrator angive den kompetente myndighed i tredjelandet, der er ansvarlig for tilsynet med vedkommende. Senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og underretter ansøgeren herom. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, anmoder ESMA ansøgeren om at fremlægge de manglende oplysninger. Efter ansøgerens fremlæggelse af de ønskede oplysninger revurderer ESMA senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af de supplerende oplysninger, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og underretter ansøgeren herom. Senest 90 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning kontrollerer ESMA, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.«
19)
I artikel 33 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1, første afsnit, affattes indledningen således: »1. En administrator, der er etableret i Unionen og er godkendt eller registreret i overensstemmelse med artikel 34, og har en klar og veldefineret rolle inden for kontrol- eller ansvarlighedsrammen for en administrator, der er etableret i et tredjeland, som er i stand til effektivt at overvåge leveringen af et benchmark, kan ansøge ESMA om tilladelse til at validere et benchmark eller en benchmarkfamilie, der er leveret i et tredjeland, til brug inden for Unionen, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:«. b) Stk. 2-7 affattes således: »2. En administrator, der indgiver ansøgning om validering, jf. stk. 1, skal give ESMA alle fornødne oplysninger med henblik på at godtgøre, at alle de i nævnte stykke omhandlede betingelser er opfyldt på ansøgningstidspunktet. 3. Senest 90 arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede ansøgning om validering behandler ESMA ansøgningen og træffer afgørelse om enten at godkende valideringen eller at afvise denne. Hvis ESMA godkender valideringen, overføres beføjelserne vedrørende godkendelsen eller registreringen, alt efter hvad der er relevant, af den administrator, der ansøgte om validering, til ESMA senest seks måneder efter godkendelsen af valideringen. 4. Et valideret benchmark eller en valideret benchmarkfamilie betragtes som et benchmark eller en benchmarkfamilie, der er leveret af den validerende administrator. Den validerende administrator må ikke anvende valideringen til at unddrage sig kravene i denne forordning. 5. En administrator, der har valideret et benchmark eller en benchmarkfamilie leveret i et tredjeland, forbliver fuldt ud ansvarlig for det pågældende benchmark eller den pågældende benchmarkfamilie og for opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning. 6. Såfremt ESMA har velunderbyggede grunde til at mene, at betingelserne i nærværende artikels stk. 1 ikke længere er opfyldt, har den beføjelse til at kræve, at den validerende administrator trækker valideringen tilbage. I tilfælde af at valideringen trækkes tilbage, finder artikel 28 anvendelse. 7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 vedrørende foranstaltninger til fastlæggelse af betingelserne for ESMA's vurdering af, hvorvidt der er objektiv grund til leveringen af et benchmark eller en benchmarkfamilie i et tredjeland og disses validering til brug i Unionen. Kommissionen tager hensyn til elementer, såsom de særlige træk ved den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket søger at måle, behovet for nærhed mellem leveringen af benchmarket og denne markedsmæssige eller økonomiske realitet, behovet for nærhed mellem leveringen af benchmarks og stillerne, den materielle tilgængelighed af inputdata på grund af forskellige tidszoner og specifikke kvalifikationer, der kræves i forbindelse med leveringen af benchmark.«
20)
I artikel 34 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 og 1a affattes således: »1. En fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som fungerer eller ønsker at fungere som administrator, skal indgive ansøgning til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 40 af den medlemsstat, hvor den pågældende person er etableret, eller til ESMA i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1a, med henblik på at modtage: a) godkendelse, hvis den pågældende person leverer eller har til hensigt at levere indeks, der anvendes eller påtænkes anvendt som kritiske benchmarks, som væsentlige benchmarks, som råvarebenchmarks omfattet af bilag II, som EU-benchmarks for klimaovergangen eller som Paristilpassede EU-benchmarks b) registrering, såfremt der er tale om en tilsynsbelagt enhed, som ikke er administrator, og som leverer eller har til hensigt at levere indeks, der anvendes eller påtænkes anvendt som væsentlige benchmarks, som EU-benchmarks for klimaovergangen eller som Paristilpassede EU-benchmarks, forudsat at leveringen af et benchmark ikke forhindres af den sektorspecifikke disciplin, som den tilsynsbelagte enhed er underlagt, og at ingen af de leverede indeks ville blive kategoriseret som kritiske benchmarks som defineret i denne forordning. 1a. Hvor et eller flere af de indeks, der leveres af den i stk. 1 omhandlede person, ville kunne kategoriseres som kritiske benchmarks, jf. artikel 20, stk. 1, litra a) og c), eller hvis personen samtidig indgiver en ansøgning til ESMA i henhold til artikel 33, stk. 1, om at validere et benchmark eller en benchmarkfamilie, indgives ansøgningen til ESMA.« b) Stk. 3 affattes således: »3. Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal indgives senest 30 arbejdsdage efter, at en tilsynsbelagt enhed har indgået en aftale om at anvende et indeks leveret af ansøgeren som reference i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater, eller inden for de frister, der er fastsat i artikel 24a, stk. 2 og 3, alt efter hvad der er relevant.«
21)
I artikel 36, stk. 1, foretages følgende ændringer: a) Litra a)-d) affattes således: »a) identiteten, herunder eventuelt identifikatoren for juridiske enheder (LEI), på de administratorer, der er godkendt eller registreret i henhold til artikel 34, og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet hermed b) identiteten, herunder eventuelt identifikatoren for juridiske enheder (LEI), på de administratorer, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 30, stk. 1, listen over benchmarks, herunder deres eventuelle internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN'er), jf. artikel 30, stk. 1, litra c), og de kompetente myndigheder i tredjelandet, der er ansvarlige for tilsynet hermed c) identiteten, herunder eventuelt identifikatoren for juridiske enheder (LEI), på de administratorer, der er blevet anerkendt i henhold til artikel 32, listen over benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, som leveres af disse administratorer, og som kan anvendes i Unionen, og, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder i tredjelandet, der er ansvarlige for tilsynet hermed d) de benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, der er valideret i overensstemmelse med proceduren i artikel 33, identiteten på deres administratorer og identiteten, herunder eventuelt LEI'en, på de validerende administratorer.« b) Følgende litraer indsættes: »e) de benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, der er genstand for en erklæring offentliggjort af ESMA eller en kompetent myndighed i henhold til artikel 24, stk. 2, og hyperlinks til sådanne erklæringer f) de benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, der er genstand for udpegelser foretaget af kompetente myndigheder, og som ESMA har fået underretning om i henhold til artikel 24, stk. 3 eller 7, og hyperlinks til sådanne udpegelser g) de benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, der er genstand for udpegelser foretaget af ESMA, og hyperlinks til sådanne udpegelser h) de benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, der er genstand for offentlige meddelelser udsendt af ESMA og kompetente myndigheder i henhold til artikel 24a, stk. 6, og hyperlinks til sådanne meddelelser i) listen over EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er, der er tilgængelige til brug i Unionen j) listen over kritiske benchmarks, herunder deres eventuelle ISIN'er k) listen over råvarebenchmarks omfattet af bilag II, og som er tilgængelige til brug i Unionen, herunder deres eventuelle ISIN'er.«
22)
I artikel 40, stk. 1, tilføjes følgende litra: »c) administratorer, der validerer benchmarks leveret i et tredjeland, i overensstemmelse med artikel 33.«
23)
I artikel 41, stk. 1, tilføjes følgende litraer: »k) at udpege et benchmark som væsentligt i henhold til artikel 24, stk. 3 l) hvis der er rimelig grund til at mistænke, at et af kravene i afsnit III, kapitel 3A, er overtrådt, at kræve, at en administrator for en periode på højst 12 måneder ophører med at: i) levere EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks ii) bruge betegnelsen EU-benchmarks for klimaovergangen eller Paristilpassede EU-benchmarks i navnene på de benchmarks, vedkommende stiller til rådighed til brug i Unionen, eller i den juridiske dokumentation eller markedsføringsdokumentationen for disse benchmarks iii) antyde overholdelse af de krav, der finder anvendelse på leveringen af sådanne benchmarks, i navnene på de benchmarks, vedkommende stiller til rådighed til brug i Unionen, eller i den juridiske dokumentation eller markedsføringsdokumentationen for disse benchmarks.«
24)
I artikel 42 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1, litra a), indsættes en henvisning til »24a« mellem henvisningen til »24« og »25«. b) I stk. 2 foretages følgende ændringer: i) I litra g), nr. i), indsættes henvisningen »24a« mellem henvisningerne til »24« og »25« ii) I litra h), nr. i), indsættes henvisningen »24a« mellem henvisningerne til »24« og »25«.
25)
Artikel 48f, stk. 1, første afsnit, affattes således: »Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 48i, stk. 5, at en person forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser eller manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning omfattet af dette kapitels afdeling 1, vedtager ESMA en afgørelse om pålæg af en bøde i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2.«
26)
I artikel 48i foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, første punktum, affattes således: »1. Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser eller manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning omfattet af kapitel 4, afdeling 1, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsmedarbejder internt i ESMA til at undersøge sagen.« b) Stk. 8 affattes således: »8. På baggrund af sagsakterne med efterforskningsmedarbejderens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt disse personer i overensstemmelse med artikel 48j, afgør ESMA, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser eller manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning omfattet af kapitel 4, afdeling 1, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 48e og pålægger en bøde i overensstemmelse med artikel 48f, alt efter hvad der er relevant.«
27)
Artikel 48n affattes således: »Artikel 48n Overgangsforanstaltninger vedrørende ESMA 1. Alle beføjelser og opgaver i tilknytning til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med administratorer som omhandlet i artikel 40, stk. 1, litra a) og b), som er tillagt de kompetente myndigheder, jf. artikel 40, stk. 2, afsluttes den 1. januar 2022. ESMA påbegynder udførelsen af de pågældende beføjelser og opgaver på samme dato. 1a. Alle beføjelser og opgaver i tilknytning til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med administratorer, der validerer benchmarks leveret i et tredjeland, jf. artikel 40, stk. 1, litra c), som er tillagt de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 40, stk. 2, afsluttes den 1. januar 2026. ESMA påbegynder udførelsen af de pågældende beføjelser og opgaver på samme dato. 2. Eventuelle sagsakter og arbejdsdokumenter, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende administratorer som omhandlet i artikel 40, stk. 1, litra a) og b), herunder eventuelle igangværende undersøgelser eller håndhævelsestiltag, eller bekræftede genparter heraf, overtages af ESMA på den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede dato. Ansøgninger om godkendelse fra administratorer af et kritisk benchmark, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a) og c), og ansøgninger om anerkendelse i overensstemmelse med artikel 32, der er modtaget af kompetente myndigheder før den 1. oktober 2021, overføres dog ikke til ESMA, og afgørelsen om godkendelse eller anerkendelse træffes af den relevante kompetente myndighed. 2a. Eventuelle sagsakter og arbejdsdokumenter, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende administratorer, der validerer benchmarks leveret i et tredjeland, jf. artikel 40, stk. 1, litra c), herunder eventuelle igangværende undersøgelser eller håndhævelsestiltag, eller bekræftede genparter heraf, overtages af ESMA på den i nærværende artikels stk. 1a omhandlede dato. Ansøgninger om validering, der er modtaget af kompetente myndigheder før den 1. oktober 2025, overføres dog ikke til ESMA, og afgørelsen om godkendelse eller validering træffes af den relevante kompetente myndighed. 3. De kompetente myndigheder sikrer, at eventuelle registre og arbejdsdokumenter, eller bekræftede genparter heraf vedrørende administratorer, jf. artikel 40, stk. 1, litra a) og b), overføres til ESMA snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 1. januar 2022. Disse kompetente myndigheder yder også ESMA den fornødne bistand og rådgivning for at fremme en effektiv overdragelse og videreførelse af tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende administratorer, jf. artikel 40, stk. 1, litra a) og b). 3a. De kompetente myndigheder sikrer, at eventuelle registre og arbejdsdokumenter, eller bekræftede genparter heraf vedrørende administratorer, jf. artikel 40, stk. 1, litra c), overføres til ESMA snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 1. januar 2026. Disse kompetente myndigheder yder også ESMA den fornødne bistand og rådgivning for at fremme en effektiv overdragelse og videreførelse af tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende administratorer, jf. artikel 40, stk. 1, litra c). 4. ESMA fungerer som den juridiske efterfølger til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 og 1a, i eventuelle administrative eller retslige procedurer som følge af disse kompetente myndigheders tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende forhold, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde. 5. Enhver godkendelse af administratorer af et kritisk benchmark, jf. artikel 20, stk. 1, litra a) og c), anerkendelse i overensstemmelse med artikel 32, og en eventuel godkendelse eller registrering af en administrator, der validerer eller påtænker at validere benchmarks leveret i et tredjeland, der er meddelt af en i nærværende artikels stk. 1 omhandlet kompetent myndighed bevarer sin gyldighed efter overdragelsen af beføjelser til ESMA.«
28)
I artikel 49 foretages følgende ændringer: a) I stk. 2 foretages følgende ændringer: i) I første punktum ændres henvisningen til »24, stk. 2« til »24, stk. 9«. ii) I første punktum ændres datoen »10. december 2019« til »30. juni 2024«. iii) I andet punktum ændres datoen »11. marts 2024« til »31. december 2029«. b) I stk. 2b ændres udtrykkene »artikel 18a, stk. 3, og artikel 54, stk. 7« til »artikel 54, stk. 7«. c) I stk. 3, første punktum, ændres henvisningen til »24, stk. 2« til »24, stk. 9«. d) I stk. 3a, første punktum, ændres udtrykkene »artikel 18a, stk. 3, og artikel 54, stk. 7« til »artikel 54, stk. 7«. e) I stk. 6, første punktum, ændres henvisningen til »24, stk. 2« til »24, stk. 9«. f) I stk. 6a ændres udtrykkene »artikel 18a, stk. 3, eller artikel 54, stk. 7« til »artikel 54, stk. 7«.
29)
I artikel 51 foretages følgende ændringer: a) Følgende stykke indsættes: »4c. Hvis de kompetente myndigheder eller ESMA har til hensigt at udpege et benchmark leveret af en administrator, der var opført i det i artikel 36 omhandlede register den 31. december 2025, som væsentligt, eller hvis ESMA har til hensigt at udpege et benchmark, der var opført i det i artikel 36 omhandlede register den 31. december 2025, som væsentligt, gør de kompetente myndigheder eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, dette senest den 30. september 2026. Administratorer af benchmarks, der den 31. december 2025 var opført i det i artikel 36 omhandlede register som godkendt, registreret eller anerkendt eller som validerende administratorer, bevarer denne status indtil den 30. september 2026 og: a) hvis et eller flere af deres benchmarks er væsentlige i henhold til artikel 24, stk. 1, litra a), er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse, registrering, anerkendelse eller validering i henhold til artikel 24a, stk. 1, b) hvis et eller flere af deres benchmarks er et Paristilpasset EU-benchmark, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et råvarebenchmark omfattet af bilag II, er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse, registrering, anerkendelse eller validering i henhold til artikel 34, c) hvis et eller flere af deres benchmarks er udpeget som væsentlige i henhold til artikel 24, stk. 3 eller 6, den 30. september 2026 eller før, er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse, registrering, anerkendelse eller validering i henhold til artikel 24a, stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, d) hvis ingen af deres benchmarks er væsentlige i henhold til artikel 24 pr. 30. september 2026, et Paristilpasset EU-benchmark, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et råvarebenchmark omfattet af bilag II, og disse administratorer anmoder om, at et eller flere af deres benchmarks udpeges som væsentlige i henhold til artikel 24, stk. 7, senest den 1. januar 2027, er disse administratorer ikke forpligtet til på ny at ansøge om godkendelse eller registrering, hvis denne anmodning fører til en udpegelse. Et valutaspotbenchmark, der leveres af en administrator etableret i et tredjeland, kan anvendes i eksisterende og nye finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller til målinger af en investeringsfonds resultater indtil datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 3.« b) I stk. 5 tilføjes følgende afsnit: »Hvis ESMA senest den 31. december 2025 har modtaget en ansøgning om anerkendelse i henhold til artikel 32, stk. 5, fra en administrator, der er etableret i et tredjeland, og som leverer et Paristilpasset EU-benchmark, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et råvarebenchmark omfattet af bilag II, eller en ansøgning om validering i henhold til artikel 33, stk. 1, af et Paristilpasset EU-benchmark, et EU-benchmark for klimaovergangen eller et råvarebenchmark omfattet af bilag II, som leveres af en administrator etableret i et tredjeland, kan det pågældende benchmark anvendes for eksisterende og nye finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, medmindre og indtil ESMA giver afslag på godkendelse af dets administrator eller på dets validering.«
30)
Artikel 53, stk. 1, udgår.
31)
I artikel 54 tilføjes følgende stykke: »8. Senest den 30. juni 2029 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, hvorvidt denne forordnings anvendelsesområde med hensyn til benchmarks med ESG-relaterede påstande, navnlig administratorers ESG-oplysninger om disse benchmarks, er hensigtsmæssig. I denne vurdering tager Kommissionen hensyn til tilgængeligheden i Unionen af benchmarks med ESG-relaterede påstande og deres udbredelse, idet der om muligt tages hensyn til omkostningerne ved disse benchmarks og den løbende udvikling af ESG-indikatorer og de metoder, der anvendes til at måle dem. Rapporten skal også indeholde en vurdering af, om indholdet af de oplysninger, der skal gives i medfør af denne forordning, er i overensstemmelse med bæredygtighedsrelaterede oplysninger i henhold til forordning (EU) 2019/2088 og med relevante ESMA-retningslinjer. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsmæssigt forslag.«
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 7. maj 2025.
Udtalelse af 14.2.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 24.3.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 6.5.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2016/1011/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.eur...).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2089 af 27. november 2019 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 17, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2019/2089/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1, ELI: data.europa.eu/eli/reg/2019/2088/oj).
ELI: data.europa.eu/eli/reg/2025/914/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)