Nye rammer for fysisk indgriben i grundskolen sendt i offentlig høring
Børne- og Undervisningsministeriet har i dag offentliggjort et udkast til et nyt lovforslag, der skal definere rammerne for fysisk indgriben og magtanvendelse i de danske grundskoler. Lovforslaget har til formål at tydeliggøre personalets omsorgspligt og styrke retssikkerheden for både elever og ansatte ved at indføre klare regler for, hvornår pædagogisk guidning må suppleres med fysisk magt.
Fem situationer for fysisk indgriben
Lovudkastet fastlægger, at fysisk indgriben kun må anvendes som en sidste udvej, når alle pædagogiske og mindre indgribende metoder er afprøvet uden resultat. Indgrebet skal altid være proportionalt og udføres så skånsomt som muligt.
Personalet vil efter de nye regler have hjemmel til at gribe ind, hvis en elev:
- Forvolder skade på genstande eller ejendom.
- Krænker andre fysisk.
- Udsætter sig selv eller andre for bevidst eller ubevidst fare.
- Krænker andre psykisk.
- Forstyrrer undervisningen væsentligt for de øvrige elever.
Ved akutte situationer med fare for fysisk skade kan personalet skride direkte til magtanvendelse. Ved psykiske krænkelser eller uro i undervisningen skal personalet først forsøge sig med dialog eller fysisk guidning, hvor eleven føres væk med sin egen medvirken.
Økonomi og administration
Implementeringen af de nye regler forventes at medføre administrative opgaver for kommunerne, navnlig i forbindelse med de skærpede krav til registrering og indberetning.
| Kategori | Beskrivelse | Forventet omkostning |
|---|---|---|
| Kommunale udgifter | Årlig udgift til registrering og indberetning | ca. 8 mio. kr. |
| Statslige udgifter | Implementering og opfølgning | Marginalt omfang |
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtaler:
"Skolen skal have plads til alle børn, men ikke alt opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret. Her mener jeg ikke, at den nuværende lovgivning er god nok. Hverken når det handler om at passe på klassefællesskabet eller eleverne og personalets retssikkerhed."
Baggrund og nødvendighed
Behovet for tydeligere regler udspringer af en stigning i episoder med udadreagerende adfærd i grundskolen. En analyse fra Danmarks Lærerforening fra august 2023 peger på, at uro og støj udgør de største udfordringer i hverdagen. Mens de nuværende regler hviler på straffelovens bestemmelser om nødret og nødværge, skal det nye lovforslag skabe en specifik ramme for skolens dagligdag, som dækker situationer, der ikke nødvendigvis er af ekstraordinær karakter.
Krav om registrering
For at sikre gennemsigtighed indføres en pligt til at dokumentere alle episoder med magtanvendelse:
- Skolelederen skal registrere hændelsen og underrette forældrene med det samme.
- Folkeskoler skal indberette episoden til kommunalbestyrelsen.
- Frie grundskoler og efterskoler skal foretage intern registrering af alle indgreb.
Proces og tidsplan
Lovforslaget er nu sendt i offentlig høring, hvor alle interessenter har mulighed for at indsende bemærkninger. Efter høringsfasen vil ministeren drøfte udkastet med folkeskoleforligskredsen.
- 10. december 2025 kl. 12.00: Frist for indsendelse af høringssvar.
- Februar 2026: Forventet fremsættelse af det endelige lovforslag i Folketinget.
- 2026: Lovens forventede ikrafttræden efter vedtagelse.
Børne- og Undervisningsministeriet
