Et nyt, omfattende forskningsprojekt med titlen “Levende erindringssteder: Gamle egetræers natur- og kulturhistorie” er sat i gang for at kaste lys over nogle af Danmarks mest markante naturmonumenter. Projektet forener eksperter fra Københavns Universitet og Det Grønne Museum i en tværfaglig indsats, der skal afdække de biologiske og historiske faktorer bag de ældste danske egetræers ekstreme levetid.
Formål og undersøgelsesområder
Forskningsprojektet vil anvende moderne genetiske analyser og historiske kildestudier til at forstå træernes udvikling og overlevelse. Forskerne fokuserer på fire centrale spørgsmål:
- Genetik: Indeholder de ældgamle træer unikke genomer, der gør dem mere modstandsdygtige?
- Kulturhistorie: Hvordan har menneskers mytologiske og kulturelle fortællinger bidraget til træernes beskyttelse?
- Landskabshistorie: Hvilken rolle har træerne spillet i de skiftende danske skovlandskaber gennem århundreder?
- Alder og vækst: Præcis bestemmelse af træernes alder og analyse af deres vækstbetingelser.
Udvalgte lokaliteter og træer
Projektet tager udgangspunkt i træer, der har overlevet gennem historiske epoker fra vikingetiden til i dag. Herunder ses de primære undersøgelsesområder:
| Lokalitet | Estimeret alder | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Jægerspris Nordskov | 800+ år | Hjemsted for Kongeegen, Danmarks måske ældste træ |
| Jægersborg Dyrehave | 500+ år | Unikt kulturlandskab med mange gamle solitærtræer |
| Vemmetofte Kloster | 500+ år | Gamle træer knyttet til klostrets historiske drift |
Tværfagligt samarbejde og finansiering
Det ambitiøse projekt involverer en bred vifte af fagfolk, herunder dendrologer, genetikere, skovhistorikere og museumsfolk. Samarbejdet sikrer, at træerne ikke blot betragtes som biologiske organismer, men som vigtige kulturbærere.
"Ældgamle træer er en del af vores kulturarv og har været et populære udflugtsmål i århundreder. Og nu er forskere ved at afdække deres genetiske ophav, deres historie og den betydning, de har haft for mennesker gennem utallige tider."
Projektet er gjort muligt gennem en bevilling på 2,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden og løber i perioden 2023 til 20261. Resultaterne vil blive offentliggjort løbende, efterhånden som de genetiske og historiske puslespilsbrikker falder på plads.






