Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) markerer tyveåret for universitetsloven fra 2003 ved at lancere projektet "Universiteter for fremtiden". Initiativet kulminerer i en årskonference den 2. november 2022, hvor sektorens fremtidige rammevilkår, samfundsrolle og finansieringsmodeller er til debat1.
Baggrund og reformer
Universitetsloven fra 2003 markerede et markant skifte i styringen af de danske vidensinstitutioner. Gennem de sidste to årtier har en bølge af reformer haft til formål at optimere sektoren via øget regulering og skærpet konkurrence. Målet har været at løfte både kvaliteten og den samfundsmæssige relevans af dansk forskning og uddannelse.
Fokusområder for fremtidens universiteter
DFiR lægger med deres nye brief op til en gennemgang af de mekanismer, der driver universiteterne i dag. Der rejses spørgsmål ved, om de nuværende styringsformer og den økonomiske struktur er gearet til de udfordringer, som samfundet står overfor i de kommende årtier.
| Tema | Centrale fokuspunkter |
|---|---|
| Styringsstruktur | Balancen mellem politisk regulering og universiteternes autonomi. |
| Finansiering | Hvordan konkurrenceudsatte midler og basisbevillinger påvirker forskningens frihed og kvalitet. |
| Samfundsrolle | Universiteternes bidrag til vækst, innovation og løsning af globale udfordringer. |
| Rammevilkår | Sikring af attraktive vilkår for både etablerede forskere og nye talenter. |
Konference om fremtidssikring
Årskonferencen fungerer som en platform for dialog mellem beslutningstagere, forskere og interessenter. Formålet er at identificere, hvilke justeringer der er nødvendige for at sikre, at universiteterne fortsat kan fungere som fundament for Danmarks vidensøkonomi.
- Dato: 2. november 2022
- Tema: Styrings- og finansieringsstrukturer i den akademiske sektor
- Mål: At skabe konsensus om de fremtidige rammevilkår for dansk forskning
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
