EU-kommissær Maroš Šefčovič har præsenteret en omfattende status på EU's handelspolitiske dagsorden over for Europa-Parlamentets Udvalg for International Handel. I en tid præget af geopolitiske spændinger fokuserer EU benhårdt på at håndtere de nye amerikanske toldsatser, adressere en voksende handelsubalance med Kina og fremskynde afgørende globale frihandelsaftaler.
USA og nye toldudfordringer
Forholdet til USA, som er EU's største handelspartner, kræver aktuelt tæt diplomatisk styring. Efter den amerikanske højesterets nylige afgørelse vedrørende præsidentens beføjelser til at pålægge told under IEEPA-lovgivningen, har den amerikanske præsident indført midlertidige importtillæg på 10 procent frem til 24. juli. Der er dog bevaret undtagelser for vigtige europæiske sektorer som flyindustrien, medicinalvarer og energiprodukter.
EU afventer nu yderligere klarhed fra amerikansk side, før Europa-Parlamentet kan stemme om implementeringen af de fælles forpligtelser i marts.
EU-kommissær Maroš Šefčovič udtaler om situationen:
"Vores strategi er klar: Vi forbliver forenede, fattede og dedikerede til vores aftale, mens vi udvider vores netværk af handelsaftaler med andre handelspartnere."
Den voksende udfordring fra Kina
Kinas dominans i nøglesektorer udgør en stigende bekymring for Europa. Kinas produktionskapacitet matcher nu EU's og USA's tilsammen og udgør 30 procent af det globale marked. Samtidig forventes EU's handelsunderskud med Kina at nå 360 milliarder euro i 2025.
For at beskytte europæiske interesser iværksætter EU en trepunktstrategi:
- Fortsat resultatdrevet dialog med den kinesiske regering
- En mere effektiv brug af handelspolitiske og industrielle foranstaltninger i henhold til EU's strategi for økonomisk sikkerhed
- Accelereret diversificering gennem partnerskaber med ligesindede lande for at mindske afhængigheden af kinesiske forsyningskæder
Jagten på nye frihandelsaftaler
For at styrke den europæiske konkurrenceevne arbejder EU-Kommissionen intensivt på at færdiggøre og ratificere en række afgørende frihandelsaftaler (FTA). Diversificering er i dag et hovedelement i unionens økonomiske sikkerhedsstrategi.
| Handelspartner | Aftalestatus / Potentiale | Økonomiske konsekvenser og nøgletal |
|---|---|---|
| Mercosur | Afventer behandling ved EU-Domstolen | Skaber et frihandelsområde for over 700 mio. mennesker. Forsinkelsen fra 2021-2025 anslås at have kostet 183 mia. euro i tabt eksport og 291 mia. euro i BNP. |
| Indien | Nyligt forhandlet aftale | Liberaliserer 97 procent af handlen og forventes at give 4 mia. euro i årlige toldbesparelser. |
| Indonesien | CEPA-aftale undervejs | Vil liberalisere 98 procent af handlen med Sydøstasiens største økonomi. |
| Mexico | Klar til endelig ratifikation | Sikrer moderniseret og bred markedsadgang for europæiske virksomheder. |
Derudover pågår der fremskredne og afgørende forhandlinger med Australien, Filippinerne, Thailand, Malaysia og De Forenede Arabiske Emirater.
Reform af WTO og beskyttelse af stålindustrien
Forud for den 14. ministerkonference i Cameroun til marts fremlægger EU en langsigtet vision for en fundamental reform af World Trade Organization (WTO). Målet er at tilpasse de 30 år gamle rettigheder og forpligtelser til nutidens globale handelslandskab for at forhindre en yderligere udhuling af det regelbaserede system.
På det interne marked har Kommissionen foreslået at reducere stålkvoterne markant med 47 procent, fordoble tolden uden for kvoten til 50 procent og styrke sporbarheden. Dette er et afgørende skridt for at beskytte den strategisk vigtige europæiske stålindustri.
Endelig fremhæves vedtagelsen af et nyt direktiv om screening af udenlandske direkte investeringer (FDI) samt den succesfulde afslutning af GSP-rammeværket, der danner fundament for EU's handel med 65 udviklingslande.
