EU-Kommissionen har officielt meddelt sin støtte til Ministerrådets position vedrørende forordningen om beregning af drivhusgasudledninger fra transporttjenester, kendt som CountEmissions EU. Initiativet skal sikre en fælles og gennemsigtig standard på tværs af alle transportformer i EU.
Baggrund og formål
Målet med forordningen er at etablere en ensartet ramme for beregning af transportsektorens udledninger af drivhusgasser. Dette skal sikre sammenlignelighed og transparens, hvilket ifølge Kommissionen vil:
Understøtte bæredygtige valg for både virksomheder og forbrugere
Forbedre det indre markeds funktion
Bidrage aktivt til EU's klimamål
Tidslinje for CountEmissions EU
Processen for vedtagelsen af forordningen har strakt sig over flere år med inddragelse af centrale EU-institutioner:
Begivenhed
Dato
Kommissionens oprindelige forslag fremsættes
11. juli 2023
Udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
25. oktober 2023
Europa-Parlamentets førstebehandling
10. april 2024
Foreløbig aftale indgået med Europa-Parlamentet
5. november 2025
Rådets holdning vedtages officielt
26. februar 2026
Hovedpunkter i aftalen
Rådets holdning, som bygger på den foreløbige aftale fra november 2025, bevarer Kommissionens grundlæggende ambitioner, men tilføjer en række praktiske hensyn for erhvervslivet:
Fælles standard: Den internationale standard EN ISO 14083 fastholdes som den primære referencemetode til at beregne udledninger fra transporttjenester.
Ingen nye byrder: Der indføres ikke nye obligatoriske rapporteringskrav eller krav om brug af primærdata for virksomheder, selvom medlemslandene kan vælge at tilskynde til dette nationalt.
Fælles EU-databaser: Kommissionen bemyndiges til at oprette databaser med standardværdier (default values) på EU-niveau for at lette beregningsarbejdet.
Støtte til små og mellemstore virksomheder
For at sikre proportionalitet og beskytte især mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (SMV'er), indeholder aftalen konkrete og mærkbare støtteforanstaltninger. Kommissionen forpligtes til at udvikle et simpelt og gratis EU-beregningsværktøj ledsaget af en detaljeret brugermanual.
EU-Kommissionen udtaler i sin konklusion på aftalen:
"Kommissionen glæder sig over resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger og kan derfor acceptere Rådets holdning ved førstebehandling."
Med Kommissionens formelle accept af Rådets position er et afgørende skridt taget mod den endelige implementering af CountEmissions EU. Forordningen skal nu gennem de sidste formelle godkendelsestrin, hvorefter Kommissionen inden for fire år vil evaluere behovet for yderligere metodiske udvidelser i takt med den internationale udvikling.
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af EU's 'Fit for 55'-pakke i dansk ret, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (VEIII-direktivet) samt forordningerne ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime. Hovedformålet er at understøtte implementeringen af krav til vedvarende energi i transportsektoren, udvide reguleringen til at omfatte sø- og luftfart, og etablere et robust kontrol- og sanktionssystem for overholdelse af de nye EU-regler. Lovforslaget indebærer desuden bestemmelser om frivillige mærkningsordninger for industriprodukter, rapporteringskrav for ledningsgas til en EU-database, oplysningspligt for batteriproducenter og sikring af finansiel støttes stabilitet.
Eurovignette: Council clarifies and simplifies EU rules on road tolls and user charges for heavy duty vehicles
11:17
The Council agrees on a position on clearer, simpler CO₂-based EU road toll rules for heavy-duty vehicles ahead of 2026 standards.
Council of the EU
EU-Rådet har opnået enighed om en fælles position, der forenkler og præciserer reglerne for vejafgifter for lastbiler baseret på deres CO2-udledning.
Europæisk luftfart vil eliminere CO2-udslip senest i 2050
En samlet europæisk luftfartsbranche fremlægger køreplanen "Destination 2050" for at eliminere CO2-udslip gennem teknologi, bæredygtige brændstoffer og milliard-investeringer.
Fra januar 2024 udvides EU's emissionshandelssystem (EU ETS) til også at omfatte søfart.
Fra januar 2024 skal skibsfarten købe CO2-kvoter som en del af EU ETS, mens nye milliardpuljer i EU’s Innovationsfond åbner for grønne maritime projekter.
De danske prioriteter på transportområdet under EU-formandskabet
Med overtagelsen af formandskabet for Ministerrådet i EU den 1. juli skal Danmark både videreføre de igangværende forhandlinger med de øvrige medlemslande og igangsætte forhandlinger af nye forslag fra Kommissionen. På transportområdet vil Danmark blandt andet arbejde for grøn omstilling og transporterhvervets konkurrencedygtighed, ligesom der fra dansk side vil være fokus på at lette administrative byrder.
Klimahandling: Danmark kommer 400.000 ton tættere på klimamål med nyt kvotehandelssystem
En opdatering af EU's kvotehandelssystem udvides til transport og opvarmning, hvilket forventes at reducere de danske CO2-udledninger med 0,4 millioner tons i 2030.
Ændringer i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (tidl. biobrændstofloven)
Lovens titel ændres fra 'Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven)' til 'Lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.'. Formålet udvides til at fremme anvendelsen af grønne drivmidler, herunder elektricitet, VE-brændstoffer og brændstoffer med lavt drivhusgasaftryk, til transport m.m. (vejgående køretøjer, jernbaner, luftfart, søtransport og mobile ikke-vejgående maskiner). Loven skal også fastsætte et kontrol- og sanktionssystem for overholdelse af MRV-forordningen, ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordningen.
Definitionen af 'transport m.m.' udvides til at omfatte luftfart og søtransport, hvilket tidligere kun var omfattet i begrænset omfang. Definitionen af 'virksomhed' præciseres og udvides til at inkludere fysiske eller juridiske personer, der sælger og leverer flydende eller gasformigt brændstof til brug i luftfart og søtransport, uanset om de betaler energiafgift. Dette sikrer, at alle relevante brændstofleverandører i de udvidede sektorer omfattes.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for anvendelse af og krav til brændstoffer og elektricitet med henblik på reduktion af drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi. Termen 'CO2-fortrængningskrav' ændres til 'CO2e-fortrængningskrav' for at inkludere metan (CH4) og lattergas (N2O), og 'iblandingskrav' tilføjes for at implementere VEIII-direktivets krav til avancerede biobrændstoffer og vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse. Det gøres muligt at fastsætte regler om, at offentligt støttet elektricitet ikke kan medregnes i kravene.
Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndigheders omkostninger til administration og tilsyn med ReFuelEU Aviation- og FuelEU Maritime-forordningerne. Dette inkluderer også yderligere betaling for merarbejde forårsaget af aktører, der ikke har overholdt deres forpligtelser. Desuden kan ministeren fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af disse forordninger og relaterede nationale regler. Bødeniveauerne vil som minimum følge de i EU-forordningerne fastsatte beløb, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Ministeren kan bemyndige andre offentlige myndigheder eller sagkyndige institutioner til at udøve tilsyn og sekretariatsbistand. Adgang til skibe i danske havne for at udføre forpligtelser efter FuelEU Maritime-forordningen kan ske uden retskendelse mod behørig legitimation.
Ændringer i lov om fremme af vedvarende energi
En ny definition af 'innovativ teknologi for vedvarende energi' indføres. En ny bestemmelse i § 56 b, stk. 6, sikrer, at omfanget af og betingelserne for finansiel støtte til projekter for vedvarende energi ikke må revideres på en måde, der har negative konsekvenser for tildelte rettigheder eller undergraver den økonomiske levedygtighed, medmindre det er nødvendigt for at overholde EU's statsstøtteregler. Dette formaliserer en eksisterende forpligtelse.
Ministeren kan informere om og fastsætte regler for frivillige mærkningsordninger for industriprodukter, der angives at være produceret med vedvarende energi. Disse ordninger skal anvende specifikke beregningsmetoder, enten Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 eller ISO 14067:2018. De nærmere metoder vil ikke blive indført i Lovtidende, men oplysning om indholdet kan fås ved gennemsyn i Energistyrelsen.
Ændringer i lov om gasforsyning
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere og distributionsselskaber skal videregive målinger af gas til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører. Dette skal muliggøre sporing af flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler.
Ændringer i lov om elforsyning
Der indsættes en ny bestemmelse, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af husholdnings- og industribatterier samt elkøretøjer skal have adgang til grundlæggende oplysninger i batteristyringssystemerne (f.eks. batterikapacitet, sundhedstilstand, ladetilstand) og, for elkøretøjer, køretøjernes placering. Adgangen skal være i realtid, uden omkostninger, på ikkediskriminerende vilkår og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Ministeren kan også fastsætte regler for tilsyn med overholdelsen heraf.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog træder visse bestemmelser, der er direkte relateret til VEIII-direktivets implementeringsfrist, i kraft den 21. maj 2025. For virksomheder inden for luftfart og søtransport får rapporteringsforpligtelserne i den nye biobrændstoflov først virkning fra den 1. januar 2026.
Ændring af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren og håndbog: Implementering af VE III-direktivet
Høringsbrevet fra Energistyrelsen omhandler ændringer i bekendtgørelsen om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed, samt bekendtgørelsen om håndbog om dokumentation for
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet· 9. oktober 2020
Lovforslag
Lov om ændring af CO2-kvoteloven: Tilpasninger til 4. kvotehandelsperiode og justering af klageregler
Dette lovforslag har til formål at opdatere den danske lov om CO2-kvoter for at sikre overensstemmelse med ændringer i EU's kvotehandelsdirektiv (EU ETS) forud for den 4. kvotehandelsperiode (2021-203
CPH
Søfartsstyrelsen
