Direktøren for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Sirpa Rautio, deltog den 6. marts 2026 i et møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender (JHA) i Bruxelles. Formålet var at drøfte Rådets konklusioner om anvendelsen af EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og identificere veje til at øge chartrets merværdi i de enkelte medlemslande.
Udfordringer for grundlæggende rettigheder i EU
Baseret på data fra Fundamental Rights Report 20241 står EU over for en række kritiske udfordringer, der kræver politisk handling:
- Leveomkostningskrise og fattigdom: I 2022 var over 95 millioner mennesker i EU i risiko for fattigdom eller social eksklusion. Særligt børn er ramt, hvor næsten 25 % (ca. 20 millioner børn) lever i fattigdom.
- Demokrati og civilsamfund: Civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere oplever stigende pres gennem verbale og fysiske trusler samt begrænsninger i forsamlingsfriheden.
- Migration ved grænserne: I 2023 døde eller forsvandt over 4.000 mennesker ved havet i forsøget på at nå Europa – det højeste tal i fem år.
| Nøgletal fra 2024-rapporten | Antal / Procent |
|---|---|
| Personer i risiko for fattigdom (EU-27) | 95,3 millioner (21,6 %) |
| Børn i risiko for fattigdom | 20 millioner (24,7 %) |
| Omkomne/savnede ved havgrænser (2023) | > 4.000 |
| Medlemsstater med nationale Charter-fokalpunkter | 25 ud af 27 |
FRA's centrale anbefalinger og udtalelser
FRA har opstillet en række konkrete anbefalinger til EU og medlemsstaterne for at sikre bedre beskyttelse af rettighederne:
"Medlemsstaterne bør sikre, at indvirkningen af ethvert lovforslag, der falder inden for EU-rettens område, altid vurderes ud fra principperne og rettighederne i chartret."
Vigtige fokuspunkter:
- Evidensbaseret fattigdomsbekæmpelse: Politiske svar på leveomkostningskrisen skal tage højde for, at krisen rammer skævt. Der er brug for mere detaljeret data for at beskytte sårbare grupper som etniske minoriteter og personer med handicap.
- Beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere: Kommissionen bør overveje at etablere et observatorium, der overvåger situationen for rettighedsforkæmpere og civilsamfundets råderum i EU.
- Livreddende aktioner til søs: Medlemsstaterne bør justere deres eftersøgnings- og redningsprotokoller (search-and-rescue) baseret på bedste praksis og sikre tilstrækkelige flåderessourcer i højrisikoområder.
- National implementering: Selvom chartret i stigende grad bruges af domstolene, halter de nationale lovgivere og lokale myndigheder bagefter. Der efterlyses en mere struktureret proces med konkrete mål og tidsplaner.
Vejen frem
I 2025 vil Europa-Kommissionen fremlægge en midtvejsevaluering af sin 2020-strategi for chartret. FRA opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres nationale fokalpunkter med de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer for at sikre, at chartret ikke blot er et dokument på papir, men en reel beskyttelse for borgerne.
