Bedre koordination af sundhed og beskæftigelse for sygemeldte

En række nye analyser og rapporter kortlægger sammenhængen mellem sundhed og beskæftigelse. Resultaterne peger på, at en styrket koordination mellem sundhedsvæsenet og den kommunale beskæftigelsesindsats er afgørende for at nedbringe sygefraværet og sikre, at sygemeldte hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Markant højere sundhedsforbrug blandt sygemeldte

En analyse fra Dansk Sundhedsinstitut¹ viser, at sygedagpengemodtagere i den erhvervsaktive alder har et markant højere forbrug af sundhedsydelser end den generelle befolkning. For gruppen af 25-64-årige er de gennemsnitlige udgifter pr. personår næsten dobbelt så høje som hos gennemsnittet.

Analysen viser desuden, at visse diagnoser i forbindelse med hospitalsindlæggelse er forbundet med markant længere sygeforløb:

• Psykiske lidelser (indlagt på psykiatrisk hospital) medfører i gennemsnit 11 uger ekstra på sygedagpenge.
• Svulster medfører ca. 10 uger ekstra fravær.
• Omvendt har sygemeldte i forbindelse med svangerskab og fødsel forløb, der er 12 uger kortere end gennemsnittet for indlagte sygedagpengemodtagere.

Barrierer for effektiv koordination

En analyse fra COWI², baseret på syv kommuner, identificerer væsentlige organisatoriske og vidensmæssige barrierer, der hindrer et sammenhængende forløb. Selvom 49 % af de sygemeldte vurderer samspillet mellem parterne som godt, mener 13 %, at aktørerne direkte modarbejder hinanden.

De væsentligste barrierer inkluderer:

• Søjletænkning: Manglende ledelsesmæssig opbakning til tværgående samarbejde mellem jobcentre og sundhedsforvaltninger.
• Videnshuller: Manglende indsigt i øvrige aktørers kompetencer og opgaver.
• Mangelfuld IT: Begrænset adgang til fælles elektroniske kommunikationssystemer og patientdata.

Sundhedsfremme i jobcentrene

Sundhedsstyrelsen fremhæver i sit inspirationsmateriale, at sundhedsfremme kan integreres som en naturlig del af den aktive beskæftigelsesindsats. Erfaringer fra kommuner som Rebild, Odense og Middelfart viser, at målrettede motionstilbud, kostvejledning og mindfulness kan øge borgernes overskud og selvindsigt.

I Rebild Kommune resulterede et seks ugers motionsforløb hos en privat aktør i, at 59 % af de sygemeldte blev raskmeldte umiddelbart efter forløbet. For de borgere, der fortsatte i yderligere seks uger i kommunalt regi, var succesraten 44 %.

Juridiske og etiske rammer

Når sundhed integreres i beskæftigelsesindsatsen, opstår der vigtige spørgsmål om borgernes rettigheder. Janne Rothmar Hermann fra det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet udtaler:

"Kommunen kan ikke stille krav til en borger om at holde op med at ryge eller tabe sig som en forudsætning for at modtage grundlæggende forsørgelse. [...] Kommunen kan derimod godt stille krav om, at borgeren skal deltage i et motionstilbud, kostvejledning eller lignende sundhedstilbud, hvis borgeren har accepteret tilbuddet som en del af aktiveringsplanen."