Statens Institut for Folkesundhed (SDU) har gennemført en omfattende evaluering af de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2010 vedrørende kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder1. Evalueringen viser, at retningslinjerne generelt er blevet taget godt imod ude i kommunerne, men analysen afslører samtidig store forskelle i kvaliteten og dokumentationen blandt landets private og offentlige behandlingstilbud.
Baggrund og Formål
Siden ansvaret for alkoholbehandlingen overgik til kommunerne, har de haft pligt til at tilbyde vederlagsfri behandling og godkende de institutioner, der leverer den. For at understøtte dette arbejde udgav Sundhedsstyrelsen retningslinjer, der skulle fungere som en praktisk manual for kvalitetsvurdering.
Evalueringen fra SDU bygger på en survey blandt 83 kommuner (en svarprocent på 85 procent) samt en grundig gennemgang af data fra de 128 godkendte tilbud på Tilbudsportalen2.
Kommunernes brug af retningslinjerne
Evalueringen dokumenterer, at kommunerne i vid udstrækning benytter materialet. Hele 96 procent af de kommuner, der har vurderet private tilbud efter 2011, har anvendt retningslinjerne og det tilhørende ansøgningsskema i deres sagsbehandling.
Selvom kommunerne overordnet vurderer materialet som et relevant og tilfredsstillende redskab (med en median-score på 7-8 ud af 10), efterlyses der skarpere krav fra centralt hold. Flere kommuner peger på, at manglen på lovbestemte minimumskriterier gør det svært at foretage en konsekvent kvalitetsvurdering og afvise tilbud af tvivlsom karakter. En deltagende kommune udtrykker det således i rapporten:
"Der mangler i høj grad meget mere klare og stramme formuleringer om, hvad der skal til for at blive godkendt. Det ville være rart med nogle eksempler på, hvad der skal til for IKKE at blive godkendt. Hvis der skal luges ud i ineffektive tilbud, skal der strammes væsentligt op i godkendelsesproceduren."
Karakteristik af alkoholbehandlingstilbud
Gennemgangen af de 128 godkendte tilbud på Tilbudsportalen afslører betydelige variationer mellem private og kommunale/regionale aktører, særligt når det gælder personalets sammensætning og indsatsernes dokumenterede effekt:
| Kategori | Private tilbud (51 i alt) | Kommunale tilbud (77 i alt) |
|---|---|---|
| Behandlingspersonale udgør under 50% af ressourcerne | 24 % | 3 % |
| Anvender mindst én metode med god dokumenteret effekt | 59 % | 78 % |
| Tilbyder akut behandling/afrusning | 33 % | 17 % |
| Foretager systematisk psykiatrisk udredning | 20 % | 5 % |
| Foretager systematisk somatisk udredning | 8 % | 9 % |
Bemærk: Tallene er trukket fra Tilbudsportalen og afspejler udelukkende indberettede oplysninger.
Udfordringer med Tilbudsportalen
Selvom retningslinjerne har skabt et bedre fundament for godkendelsesprocessen, konkluderer evalueringen, at det er usikkert, om ordningen reelt har løftet kvaliteten. En afgørende barriere er den mangelfulde og ofte inkonsistente indberetning på Tilbudsportalen.
Rapporten viser, at mange behandlingstilbud udelader vigtige oplysninger om visitation, udredningsprocedurer og behandlingsmetoder. Den svingende datakvalitet gør det vanskeligt for de kommunale sagsbehandlere at sammenligne tilbuddene og træffe oplyste valg på borgernes vegne, hvilket i sidste ende svækker portalens funktion som et kvalitetsværktøj.
