Højesteret har fastslået, at en arbejdsgiver kan anvende en standardiseret metode som udgangspunkt ved vurderingen af, om en medarbejder har pligt til at tåle flytning af arbejdssted

Højesteret har afgjort en principiel sag om rækkevidden af statslige arbejdsgiveres ret til at flytte medarbejdere geografisk i forbindelse med administrative reformer. Dommen fastslår, at det er lovligt at anvende en standardiseret beregningsmetode for mertransporttid til at vurdere, om en flytning ligger inden for medarbejderens tålepligt.

Baggrunden for reformen og tvisten

Sagen udspringer af en omfattende administrativ reform mellem 2017 og 2021, hvor det tidligere SKAT blev omdannet til syv specialiserede styrelser. Som led i regeringens plan "Bedre balance II" blev mellem 1.500 og 2.000 medarbejdere pålagt at flytte arbejdssted. Administrations- og Servicestyrelsen (ADST) fastlagde i den forbindelse en standardiseret model for, hvor meget ekstra transporttid de ansatte skulle acceptere.

Den standardiserede model for mertransport

ADST anvendte faste tidsmæssige tålegrænser og objektive værktøjer som krak.dk og rejseplanen.dk til at beregne den ekstra transporttid (mertransporttiden) hver vej:

En central forudsætning i modellen var, at hvis der var bil i husstanden, og medarbejderen havde kørekort, blev transporttiden beregnet ud fra kørsel i bil, uanset medarbejderens hidtidige transportvaner.

Højesterets vurdering af de konkrete sager

Tre medarbejdere indbragte deres sager for retten, da de mente, at individuelle forhold burde føre til en fravigelse af den standardiserede model. Højesteret afviste dog deres indsigelser:

• Myldretidstrafik: En tjenestemand med en beregnet mertransporttid på 57 minutter anførte, at krak.dk ikke tog højde for myldretid. Retten fastholdt, at standardiserede værktøjer er acceptable i store reformer.
• Bilmangel og vaner: En medarbejder anførte, at ægtefællen brugte husstandens eneste bil, og at han selv plejede at cykle. Retten fandt, at arbejdsgiveren kunne lægge til grund, at bilen stod til rådighed for den mest fordelagtige transport til arbejde.
• Tidligere flytninger: En overenskomstansat mente, at en flytning foretaget i 2015 skulle tælles med. Dette blev ligeledes afvist af retten.

Kompenserende ledelsesværktøjer

For at lette overgangen og fastholde medarbejdere blev der afsat en samlet økonomisk ramme på 20 millioner kroner. Ifølge sagens dokumenter omfattede de kompenserende tiltag blandt andet:

• Fastholdelsestillæg: Mulighed for et tillæg på 15 % af lønnen i en periode på typisk 6 måneder.
• Fleksibel arbejdstilrettelæggelse: Herunder hjemmearbejde, ændret daglig arbejdstid eller indregning af transporttid som arbejdstid i en overgangsperiode.
• Kompetenceudvikling: Udvidet individuel indsats for at sikre de ansattes fremtidige opgavevaretagelse.

Konklusion og omkostninger

Højesteret frifandt ADST i alle tre sager og stadfæstede dermed landsrettens dom. Den faglige organisation CO10 blev pålagt at betale i alt 138.500 kr. i sagsomkostninger for begge retsinstanser. Dommen giver statslige arbejdsgivere et klart mandat til at benytte objektive standarder ved store geografiske omstruktureringer¹.