Fem år efter Patient 0: Sådan har covid-19 styrket dansk beredskab

I dag er det fem år siden, at Patient 0 den 26. februar 2020 blev testet positiv for covid-19 i Danmark¹. Markeringsdagen giver anledning til at reflektere over de massive forandringer, pandemien medførte for det danske sundhedsvæsen og de erfaringer, der nu danner grundlag for fremtidens beredskab.

Fra det første tilfælde til global krise

Da virussen ramte Danmark, skiftede Statens Serum Instituts (SSI) fokus øjeblikkeligt til hurtig diagnostik og national overvågning. Pandemien afslørede både det globale samfunds sårbarhed og styrken i internationalt samarbejde, især i udviklingen af vacciner på rekordtid.

Henrik Ullum, direktør for SSI, fremhæver samarbejdet som en kerneerfaring:

"Da det første covid-19-tilfælde blev identificeret for fem år siden, var det primære fokus at etablere en hurtig og præcis diagnostik for at begrænse spredning af smitten i Danmark. Det krævede et tæt samarbejde mellem vores laboratorier og kliniske partnere for at sikre en effektiv testning og overvågning."

Pandemiens omfang i tal

Ifølge SSI's omfattende tidslinje² har pandemien haft en voldsom effekt på det danske samfund og sundhedsvæsenet:

• Testkapacitet: PCR-kapaciteten blev opskaleret fra 2.000 test/dag i april 2020 til et højdepunkt på over 200.000 daglige test i januar 2022.
• Indlæggelser: Fra marts 2020 til april 2022 blev der registreret over 50.236 indlæggelser relateret til covid-19.
• Dødsfald: Ved udgangen af 2022 var over 7.500 personer i Danmark døde efter smitte eller reinfektion.
• Vaccination: Pr. 30. november 2022 havde over 4,93 millioner danskere modtaget første stik, mens knap 1,9 millioner havde modtaget fjerde stik.

Fremtidens overvågning og nye trusler

SSI anvender i dag erfaringerne fra covid-19 til at holde øje med nye potentielle sundhedskriser. Der fokuseres i øjeblikket på højpatogen fugleinfluenza, zoonotiske sygdomme og antibiotikaresistens. Samtidig følges vektorbårne virusser nøje, da klimaforandringer kan bringe nye sygdomme tættere på Danmark.

Henrik Ullum understreger vigtigheden af proaktivitet:

”Det er vigtigt at være proaktiv for at forhindre nye pandemier, som kan gøre folk alvorligt syge og koste liv. Derfor skal vi fortsætte med at overvåge på højt blus og forske i nye patogener for at være bedst muligt forberedt på fremtidige pandemier.”