Danske partiledere besøger de baltiske lande efter nationalt kompromis

I kølvandet på det historiske nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik har en delegation bestående af statsminister Mette Frederiksen og partilederne fra Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti gennemført et besøg i de tre baltiske lande. Rejsen har til formål at udvise solidaritet med de østlige NATO-allierede og besøge de danske soldater, der er udstationeret i regionen som følge af den ændrede sikkerhedssituation i Europa¹².

Baggrund for besøget

Besøget finder sted kort efter, at partierne bag det nationale kompromis indgik en aftale om et historisk løft af de danske forsvarsudgifter. Dette skete som en direkte reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. Delegationens tilstedeværelse i Baltikum sender et klart signal om dansk enighed og engagement i NATO's kollektive forsvar³.

"Jeg glæder mig til at besøge vores danske udsendte i Baltikum og takke dem for deres indsats og bidrag til forsvaret af Natos territorium." — Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre².

Besøgets program og lokationer

Partilederne besøger centrale militære installationer i alle tre baltiske lande for at få et direkte indblik i de danske bidrag:

• Estland: Besøg på militærbasen Tapa, hvor danske soldater deltager i NATO's fremskudte tilstedeværelse (eFP). Statsministeren mødtes her med den estiske premierminister Kaja Kallas³.
• Litauen: Delegation besøger luftbasen Šiauliai, hvor danske F-16-fly er udstationeret som en del af NATO's luftforsvar².
• Letland: Besøg ved NATO's divisionshovedkvarter i Ādaži, hvor Danmark planlægger at indsætte en kampbataljon på op mod 800 soldater⁴.

Det nationale kompromis i tal

Aftalen, som danner grundlag for besøget, indebærer en markant styrkelse af Danmarks militære formåen og internationale engagement:

Strategisk betydning

Udover at besøge soldaterne omfatter rejsen også politiske drøftelser med de baltiske statsledere om den regionale sikkerhed og den fælles indsats mod russisk aggression. Besøget understreger Danmarks rolle som en kerneallieret i Østersøregionen og cementerer det brede politiske flertal, der nu står bag landets sikkerhedspolitiske linje¹⁴.